#2 APRIL 2015 NYT fra LandboThy Side 9 Lean - fra vanedyr til forbedringskultur Side 11 Tilskudsordninger Side 17 LandboThys dyrevelfærdsgruppe Side 18 Årets KvægNørd NYT fra LandboThy 1
velkommen Indhold Foråret er på vej...2 Nyvalg til LandboThys bestyrelse...3 Legater til unge landmænd...3 Yderligere byrder for landbruget...4 Initiativpris...4 Generalforsamling...4 Forberedelser til Dyrskuet Thy-Mors 2015 i fuld gang...5 Legatuddeling...5 Kapitalafkastsager...6 Kørselsfradrag for handicappede og kronisk syge...7 Går du og drømmer om at blive selvstændig?...8 Lean - fra vanedyr til forbedringskultur...9 Foder og licitationer...9 Vil du have fradrag for dit kontante køb?... 10 Tilskud til etablering af løsdrift i farestalden... 11 Miljøteknologitilskud til fjerkræ og gartneri 2015... 12 Moderniseringstilskud - Kvægstalde 2015... 13 Beskyttet natur ( 3) i Thisted Kommune... 14 Natura 2000 / HNV - Ny ansøgningsrunde... 15 Flaskehalse i produktionsanlægget... 16 Dyrevelfærdsgruppen... 17 Årets KvægNørd er fundet... 18 Profession eller hobby... 19 Toksinbinder eller ej?... 20 MRSA-plan skal med i APV... 20 Husk smittebeskyttelse!... 20 Tuning af diegivende søer - tørfoder... 21 Fald i brug af antibiotika... 21 Styrkelse af den strategiske virksomhedsrådgivning... 22 Jubilæum... 22 Organisation... 23 Mødekalender... 24 NYT fra LandboThy udgives af Silstruppparken 2 7700 Thisted Tlf. 9618 5700 Ansvarshavende bladredaktør: Bodil Errebo Nielsen, ben@landbothy Oplag 6.100 Foråret er over os Til trods for, at tunge skyer har hængt over os, og det stadig synes truende for mange bedrifter, er foråret over os. En tid hvor det er svært ikke at have en spirende og forventningsfuld fornemmelse for en god vækstsæson, som bogstaveligt og billedligt burde skabe grobund for nye tider. På det seneste har vi oplevet nye juridiske sejre, som har belyst den overimplementering og retsløshed, vi har været underlagt. Med Landbrug & Fødevarers vedholdenhed har vi oplevet, at NaturErhvervsstyrelsen har kapituleret og erkendt, at man siden 2005 ulovligt har trukket i støtten i forbindelse med 2 m bræmmerne. I første omgang kommer det 1.100 landmænd til gode, men nok så vigtigt er det, at det giver motivation og gejst til fortsat at forfølge tingene juridisk vi ved jo, at der er nok at komme efter. Der er dog andre områder, som også må give anledning til røde ører og behov for holdningsskifte i ministerier og styrelser. I forbindelse med grundvandsovervågningen dokumenterer en ny rapport fra GEUS, at der ikke er problemer med pesticider i vores grundvand, og at nitratindholdet også er på vej ned. Med andre ord er der ikke brug for yderligere reguleringer af vores dyrkningsret kun med det for øje at sikre grundvandet. Det har vi i LandboThy i forvejen forsøgt at sætte lokalt fokus på! Med vinteren og forårets mødeaktiviteter og generalforsamling i tankerne føler vi os også i LandboThy i forårshumør. Vi har nydt gavn af stor deltagelse i vores arrangementer og føler, at vi har fået opbakning til arbejdet og til den linje, vi forsøger at lægge. Vi glæder os derfor til arbejdet det kommende år et år, der må og skal sætte en anden retning for dansk landbrug. Morten Yde Formand LandboThy 2 NYT fra LandboThy
foreningsnyt Nyvalg til LandboThys bestyrelse Da LandboThy mandag den 9. marts 2015 afholdt generalforsamling, var der genvalg til LandboThys formand Morten Yde, Nørhå, og nyvalg til Jesper Lousdal, Hilligsø. Jesper Lousdal afløser Kim Jørgensen fra Thyholm, der ikke modtog genvalg til bestyrelsen. Morten Yde rettede efterfølgende en stor tak til Kim Jørgensen for hans indsats i organisationen side 1995 som medlem af kvægudvalg og senere bestyrelse samt i dyrskueudvalget, Åbent Landbrug og 4H. - Kim Jørgensen fortsætter som formand for dyrskueudvalget. Også Kristian Kappel, Gettrup, fik en stor tak for hans indsats i LandboThys bestyrelse siden 2011, hvor han har siddet som repræsentant for Midtjysk Svinerådgivning. Han afløses af Søren Nielsen, Ullerup, som blev valgt til denne post på LandboThys faglige årsmøde den 18. februar. Bestyrelsen har på bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 konstitueret sig uændret med Morten Yde som formand og Leif Gravesen som næstformand. Legater til unge landmænd Legater fra Jens Ejner Vilsbølls Mindefond blev uddelt på LandboThys generalforsamling mandag den 9. marts. - Modtagerne var: Jes Møller fra Ballerum ved Thisted. Jes er 23 år og læser til Agro Business Manager på Erhvervsakademi i Vejlby. Nanna Thomsen fra Lønnerup ved Thisted. Nanna er 21 år og er i gang med jordbrugsteknologudddannelse m/speciale i kvæg på Vejlby Landbrugsskole. Esben Thing fra Gettrup i Sydthy. Esben er 25 år og læser til agrarøkonom på Vejlby Landbrugsskole. Nedenfor ses legatmodtagerne sammen med LandboThys næstformand Leif Gravesen, der overrakte legaterne. NYT fra LandboThy 3
mors-thy familielandbrug Yderligere byrder for landbruget Af Jens Ole Kristensen, formand Mors-Thy Familielandbrug Det er en stor gåde, at regeringen fortsat ønsker at påføre landbruget nye byrder i en tid, hvor fødevarepriserne er i bund, og erhvervet er i krise. Dermed skaber man usikkerhed om rigtig mange arbejdspladser, ikke kun i landbruget, men også i følgeerhvervene på slagterier, mejerier, transporterhverv, byggeri, smede, maskinfabrikker o.s.v. For nylig vedtog regeringen sammen med SF og EL et forbud mod gødskning og sprøjtning på 3 beskyttede arealer. Det er urimeligt at hæmme landbruget yderligere i en situation, hvor landbruget i forvejen er hårdt presset. Erhvervet er i en svær økonomisk situation, hvor usikkerhed og røde tal på bundlinjen er en del af hverdagen, og derfor har landbruget brug for politisk forståelse. Dette vil ikke blot komme landbrugserhvervet til gode, idet et stærkt dansk landbrug er til gavn og glæde for vores fælles velstand og velfærd. Udpegning af 3 natur foregår vilkårligt af embedsmænd, som er henvist til at anlægge skøn og vurderinger, der kan variere fra egn til egn, mens konsekvenserne for lodsejerne ikke er vilkårlige. Vejledningen, der bruges, siger, at det er skøn og vurderinger, der ligger til grund for udpegningerne, og det er det glade vanvid, når der tages i betragtning, hvor store konsekvenser en udpegning kan få. Reelt kan man blive frataget den almindelige råderet over sin jord, og moderne landbrugsbedrift kan blive en umulighed. Desværre har vi en miljøminister, der manipulerer med sandheden, når hun fremstiller 3 arealer som sårbar natur. I mange tilfælde er det helt almindelige marker. Initiativpris På generalforsamlingen blev også årets initiativpris uddelt til Leif Plougmann. Leif modtog årets pris på baggrund af det store stykke frivillige arbejde, han igennem mange år har udført i 4H både her lokalt og på landsplan. På billedet ses Leif sammen med sin hustru Birthe og Odin Bach, Sparekassen Thy, Hundborg afdeling. Generalforsamling Mors-Thy Familielandbrug afholdt generalforsamling den 16. marts 2015 med godt fremmøde. Der var genvalg af formanden Jens Ole Kristensen. Ved efterfølgende konstituering blev Lars Gravesen valgt til næstformand. Til bestyrelsen var der genvalg til Aksel Dissing, Bente Andersen, Kenneth Blaabjerg og Mette Thingstrup. Næstformand for Familielandbrugssektionen, Henrik Bertelsen, kom med frisk indlæg omkring den aktuelle landbrugssituation. 4 NYT fra LandboThy
foreningsnyt Forberedelser til Dyrskuet Thy-Mors 2015 i fuld gang Årets dyrskue den 13. juni på dyrskuepladsen i Thisted har nu flere tilmeldinger end tidligere på samme tidspunkt. Det fortæller Kim Jørgensen, Thyholm, som er ny formand for dyrskueudvalget. Vi gentager successen med Landbrug i børnehøjde fredag den 12. juni, hvor der sidste år var næsten 2.000 børn på pladsen, og tilmeldingerne fra områdets skoler tyder på, at vi når op på mindst samme antal i år. Kim Jørgensen oplyser, at der er en ændring i programmet i år. Det har været svært at opnå tilfredsstillende besøgstal resten af fredagen, så derfor har vi i samarbejde med udstillerne besluttet, at dyrskuet i år kun er åbent for publikum om lørdagen. Og der bliver meget at se og opleve på dyrskuedagen. Erhvervsudstillernes interesse for at vise det nyeste inden for maskiner og andet udstyr er intakt, og der er stort fokus på faglighed med den store dyreudstilling, hvor de mange racer af kvæg, heste og smådyr udstilles og bedømmes. Legatuddeling Det store telt midt på pladsen stilles op igen i år, og her bliver der plads til bl.a. lokale fødevarer og produkter samt underholdning. Dyrskuepladsen tæt på centrum af Thisted bliver således fuldt udnyttet, og Kim Jørgensen håber på, at det bliver ligeså flot dyrskuevejr som sidste år, hvor 7.000 besøgende lagde vejen omring dyrskuepladsen. Åbne Haver Solbakkehaven Birthe og Hans Jørgen Bech Kløv Møllevej 7, Østerild, 7700 Thisted Tlf. 97 99 50 32 - Mobil 25 21 34 60 www.solbakkehaven.dk Mette og Karl Thingstrup Kallerupvej 18, Kallerup, 7700 Thisted Tlf. 21 74 15 63 Mail: m-k.thingstrup@mail.dk www.mkthingstrup.dk Mona Jensen Thylandsgade 26, 7755 Bedsted Tlf. 61 28 53 51 Mail: mb-jensen@webspeed.dk www.havenibedsted.dk På Mors-Thy Familielandbrugs generalforsamling blev også legater fra Ester og Hans Peter Thomsens mindefond uddelt. Modtagerne ses her sammen med Lars Gravesen, næstformand i Mors-Thy Familielandbrug, som overrakte legaterne. - Fra venstre Sara Bladtkramer Andersen, Matias Jacobsen, Nanna Holm Thomsen, Andreas Bladtkramer Andersen og Lars Gravesen. Lis og Egon Mark Råghøj 7, Rakkeby, 7960 Karby Tlf. 51 50 21 95 Mail: elmark@mail.dk Se beskrivelser af haverne og åbningstider på www.landbothy.dk. Havebrugsudvalget NYT fra LandboThy 5
økonomi & jura Kapitalafkastsager af karsten knudsen, chefkonsulent skat LandboThy nærmer sig afslutningen på sagerne I 2011 offentliggjorde SKAT et styresignal, hvorefter der kunne ske genoptagelse af indkomstårene 2000-2010 som følge af, at kapitalafkastsatsen havde været fastsat for højt. SKAT fandt frem til mange selvstændige, hvor de selv tog initiativ til rettelser, men i tilfælde, hvor den selvstændige havde betalt topskat af en for høj kapitalafkast, tog LandboThy initiativ til at anmode SKAT om at ændre kapitalafkastet, da SKAT ikke kunne udpege disse. SKAT afholdt omkostningerne til LandboThy, da fejlen var opstået hos SKAT. I de fleste tilfælde fik vi umiddelbart medhold, og sagerne kunne afsluttes. I 24 sager var SKAT og LandboThy uenige i fortolkningen af styresignalet i forhold til skatteforvaltningsloven. Korn Foderstoffer Gødninger Kemikalier Diesel- og fyringsolie Leverandør til fremtidens landmænd Det var sager, hvor skatteyder samtidig med ændring af kapitalafkastet ville spare yderligere op i virksomhedsordningen. LandboThy fik afslag i sagerne og valgte derfor at anke dem til det daværende skatteankenævn med anmodning om at få dem sat i bero, indtil en lignende sag, som SEGES førte, blev afgjort i Landsskatteretten. Der blev afsagt kendelse i Landsskatteretten, hvor skatteyder fik medhold i sin påstand. Herefter var vejen åben for, at vi også kunne få medhold i vores sager. SKAT rettede derefter henvendelse til LandboThy, om vi ville trække sagerne fra Landsskatteretten og gå direkte i sagsbehandling, for SKAT var klar over, at de sager, vi havde anket, ville falde ud til vores fordel. LandboThy var indforstået med at trække klagen, hvis SKAT ville afholde de omkostninger, der havde været til at anke sagerne. Vi kunne ikke få en tilfredsstillende tilkendegivelse fra SKAT, og derfor måtte vi hele vejen igennem Landsskatteretten for at få medhold i sagerne og dermed fuld omkostningsgodtgørelse. Vi har efterfølgende arbejdet videre med sagerne. De fleste er afsluttet, og skatteydere kan få deres overskydende retur med renter. Beløbene svinger lige fra nogle få tusinde kroner til 6-cifrede beløb. Vi mangler stadig en lille håndfuld, men forventer ikke, at en afslutning af disse volder problemer. Som et lille sjovt efterspil er der 3 anmodninger om omkostningsgodtgørelse, der er sendt til SKAT på 3 forskellige dage, som SKAT ikke mener at have modtaget, så nu har vi scannet dem ind og sendt dem pr. mail. Tlf: 97 74 43 11 www.mollerup.dk www.jensengrafik.dk 6 NYT fra LandboThy
økonomi & jura Kørselsfradrag for handicappede og kronisk syge af svend sunesen, økonomikonsulent Har du som følge af invaliditet eller kronisk sygdom særlige udgifter til transport mellem hjem og arbejde, kan du få et ekstra fradrag. Hvis du kan benytte offentlig transport, kan du ikke få det ekstra fradrag. Hvis du opfylder kravene til at få fradraget, kan du få fradrag for alle kilometer til og fra arbejde. Der skal ikke fratrækkes de første 24 km, som normalt ved beregning af befordringsfradraget. Ved beregning af fradraget kan man enten bruge de faktiske udgifter pr. kørt km eller fradrag efter statens takster for modtagelse af skattefri kørselsgodtgørelse. Taksten er for 2014 3,73 kr. pr. km. I 2015 er satsen 3,70 kr. pr. km. Det beregnede fradrag skal fratrækkes et bundfradrag på 2.000 kr. Eksempel på fradrag for 2014 Afstanden til arbejdsstedet er 10 km. Der køres således dagligt 20 km til og fra arbejde. Antal arbejdsdage i 2014 var 150. Fradraget beregnes efter statens takster. Fradraget udgør i alt: 150 dage à 2 x 10 km à 3,73 kr. 11.190 kr. Bundfradrag - 2.000 kr. Befordringsfradrag 9.190 kr. Var reglerne for befordringsfradrag for handicappede og kronisk syge ikke opfyldt, var der ikke noget befordringsfradrag at fratrække i eksemplet, da afstanden til arbejdet er under 12 km. HENT VORES NYE APP Egebjerg Maskinstation Mød og også på Facebook Vi er klar til at hjælpe i marken! Udbringning af gødning og møg Kalkspredning med og uden GPS Nedfældning af ammoniak Sprøjtning med 24 m bom - luftassisteret Tankforsuring med svovlsyre Gylletransport med lastbil Gyllevogn 27 t med 30 m bom (m/direkte syretilsætning) Gyllevogn 25 t med 30 m bom (m/hjultræk) Gyllevogn 20 t med 24 m bom 12 m græsjordsnedfælder Sortjordsnedfælder vi sætter pris på din ejendom Tlf. 9618 5800 - www.landbothymaeglerne.dk Egebjerg Maskinstation ApS Hellerødvej 5-7790 Thyholm Tlf. 9787 1148 / 2028 8483 NYT fra LandboThy 7
økonomi & jura Går du og drømmer om at blive selvstændig? af michael lund, økonomikonsulent Opsparing på etablerings- og iværksætterkonto Det kan være meget dyrt at starte egen virksomhed op. Der er heldigvis hjælp at hente i skatteloven. Lov om etablerings- og iværksætterkonto giver mulighed for, at du kan spare op med skattefradrag, før du bliver selvstændig, og når det sker, så har du også mulighed for at fremrykke afskrivninger i de første år, hvorved du sparer skat. Og ja, du har stadig mulighed for at spare op med fradrag på selvangivelsen for 2014!! (PS: Det er ikke en trykfejl). - Det kræver kun, at du inden den 15. maj 2015 opretter en etablerings- eller iværksætterkonto i et pengeinstitut. Så kan du tage fradrag for det beløb, som du spare op. Etableringskonto Denne opsparingsform anvendes, når der ikke betales topskat. Fradraget er et såkaldt ligningsmæssigt fradrag. Det medfører, at for hver 1.000 kr., man sparer op, sparer man ca. 330 kr. i skat. Når man så er blevet selvstændig, kan opsparingen hæves til køb af maskiner og driftsbygninger eller til at dække diverse driftsudgifter. Eftersom man har fået fradrag for opsparingen, så kan man kun fratrække driftsudgifterne med 45 %, når der er brugt etableringskontopenge til at betale dem. Har du købt maskiner eller afskrivningsberettigede bygninger, skal afskrivningsgrundlaget nedsættes med 50 % af de hævede penge, f.eks. hævet etableringskontopenge 50.000 kr. til køb af maskine til 100.000 kr. Normalt kan man afskrive på 100.000 kr. men nu kan man kun afskrive på 75.000 kr. Iværksætterkonto Denne opsparingsform anvendes, når der betales topskat. Fradraget tages i den personlige indkomst. Det medfører, at for hver 1.000 kr. man sparer op, sparer man op til ca. 520 kr. i skat. Til gengæld kan man ikke få fradrag for de udgifter eller investeringer, som man hæver penge til. Hvis vi tager udgangspunkt i eksempel fra før: Hævet iværksætterkontopenge 50.000 kr. til køb af maskine til 100.000 kr. Normalt kan man afskrive på 100.000 kr., men nu kan man kun afskrive på 50.000 kr. Det kan være en fordel at kombinere opsparing på iværksætterkonto med opsparing på etableringskonto, så man får den bedste skattemæssige udnyttelse. Maksimal opsparing pr. år Man kan altid sætte op til 250.000 kr. ind om året, eller 60 % af nettolønnen. Der skal dog indsættes minimum 5.000 kr. Hævning Opsparingen kan hæves, når man har startet selvstændig virksomhed. Det har man, når man har afholdt udgifter eller købt aktiver for 80.000 kr., og virksomheden kræver minimum 50 timers arbejde om måneden. Begge betingelser skal være opfyldt. Selskab Etablerings- og iværksætterkonto kan også bruges, hvis virksomheden drives i et selskab. Læs de seneste nyheder på www.landbothy.dk 8 NYT fra LandboThy
økonomi & jura Lean - fra vanedyr til forbedringskultur Af mette thorhauge, virksomhedsrådgiver I en tid, hvor der konstant er krav om optimering af produktionen, skal vi huske, at det ikke kun er optimering af f.eks. foder- og markplaner samt økonomistyring, der påvirker resultatet. Vi skal også optimere vores arbejdsgange i hverdagen. Her er ofte meget at hente, da vi er vanedyr og umiddelbart gør det samme som i går. Med Lean opbygges en forbedringskultur på bedriften, hvor der bl.a. er fokus på at minimere alle former for spild. Fidusen er ikke at skære lønkroner/medarbejdere væk, men at skabe mest mulig værdi med de medarbejdere, som findes på bedriften. Ved at gå arbejdsgangene efter i sømmene, kan der tit spottes arbejdsopgaver, hvor der kan spares ressourcer ved f.eks. at gøre opgaverne i en anden rækkefølge eller placere tingene anderledes. Ofte vil en ensretning af arbejdsopgaverne medføre mere effektiv udførelse og typisk også højere kvalitet af udførelsen. Kunsten er at blive bevidst om, at Nu laver jeg noget, der kunne gøres smartere og så forfølge tanken. Det kræver omstillingsparathed, men der er garanti for, at det skaber tilsvarende mængde glæde hos både ejer og medarbejdere, når arbejdsdagen er mere optimeret samtidig med at det har positiv effekt på bundlinjen. Er du interesseret i at høre mere om de forskellige værktøjer i Lean, er du velkommen til at kontakte Mette Thorhauge, mth@landbothy.dk, tlf. 5119 5503. Foder og licitationer af søren P. larsen, svinerådgiver Når man skal handle foder - det være sig mineralblandinger eller færdig- og tilskudsfoder - er der penge at hente ved at udnytte konkurrencen mellem firmaerne. Der er dog en del forhold, som kan gøre det vanskeligt at sammenligne tilbuddene. Derfor bør man lade sin foderrådgiver forestå optimeringen af mineralblandingerne, hvorefter de vil blive sendt i udbud hos firmaerne. På den måde får firmaerne fuldstændig enslydende materiale at give tilbud ud fra. I løbet af de senere år har vi set en skarp konkurrence firmaerne imellem, hvor prisforskellene mellem mineraltilbuddene i en del licitationer kun har været få tusinde kroner. I en del tilfælde, hvor den nuværende leverandør har givet et tilbud om at forlænge kontrakten, har vi dog oplevet, at avancen i samme omgang får et pænt nøk opad i størrelsesordenen 20 70 kr. pr. hkg. NYT fra LandboThy Et pristjek vil derfor være relevant, hvis mineralblandingen er blevet ændret i den nuværende kontraktperiode evt. som følge af en ændring i blandingssammensætningen. Ved handel med færdigfoder og tilskudsfoder gælder samme princip. Få hjælp til at sammenligne blandinger og pristilbud, således at prisvurderingen bliver så reel som muligt. Der er - især på færdigfoder - stor forskel på sammensætning af både råvarer og aminosyreprofiler. Det kan derfor være meget uoverskueligt at gennemskue hver enkelt blanding. Få hjælp til at få lavet et fyldestgørende udbudsmateriale, således at firmaerne ved, hvilke specifikke krav der bliver efterspurgt. Det koster ikke mere rådgivertid at få lavet et udbudsmateriale klar på forhånd, end hvis I ringer ind og vil have lavet vurdering, efter I selv har fået tilbuddene. 9
økonomi & jura Vil du have fradrag for dit kontante køb? Af holger vækild munk, økonomikonsulent Det er konstateret, at en del af kunderne i LandboThy stadig betaler med kontanter eller check. I henhold til nedenstående regler kan du ikke fratrække udgiften i virksomheden, hvis der ikke sker korrekt indberetning. - Reglerne er som følger: Køber du varer eller ydelser for 10.000 kr. inkl. moms eller mere, skal du gøre følgende: Betale dine regninger digitalt eller Betale kontant/check og sende besked til SKAT via TastSelv Erhverv senest 14 dage efter, du har betalt, dog senest en måned efter, du har modtaget fakturaen. Betaler du 10.000 kr. inkl. moms kontant eller på check for en vare eller ydelse, og du ikke foretager indberetning til SKAT rettidigt, kan du ikke fratrække udgiften i skat. Endvidere kan du risikere at komme til hæfte for momsen, hvis din leverandør snyder. Eksempelvis skal du, hvis du får gjort rent og betaler 1.000 kr. i måneden inkl. moms til samme firma, betale digitalt (Dankort, via netbank). Det samlede beløb er 12.000 kr. og dermed over 10.000 kr. samlet set. VI ER KLAR, NÅR BEHOVET OPSTÅR! En god handelspartner Tilsætning af syre ved gylleudbringning Vi har alt udstyr til roedyrkning ALT MASKINSTATIONSARBEJDE UDFØRES Midtthy Maskinstation Niels 2027 6492 - Erik 2027 6493 Gisselbækvej 4-7752 Snedsted www.midtthy-maskinstation.dk Kornhandel - Såsæd og gødning - Planteværn Foderblandinger - Mineraler - Olie og biobrændsel Se mere på www.nordvestfoder.dk (Husk, vi kører landtur i dit område hver uge) Nordvest Foder A/S N F... alt til landbrug, have og hobby... Vestervig 9794 1844. Hvidbjerg 9787 2400 www.nordvestfoder.dk 10 NYT fra LandboThy
miljø Tilskud til etablering af løsdrift i farestalden af dion g. nørgaard, miljørådgiver Natur Erhvervsstyrelsens ansøgningsrunde om tilskud til etablering af løsdrift i farestalden startede den 19. marts og løber indtil den 19. maj 2015. Tilskuddet er rettet mod at øge dyrevelfærden for søer gennem tilskud til etablering af løsdrift i farestalde. I 2013 og 2014 var det også muligt at søge om tilskud til farestalde. Efter det nye Landdistriktsprogram LDP 2020 gives også tilskud til bygningselementer. De afsatte midler er fordelt på 2 indsatsområder med følgende puljestørrelser: Indsatsområde 1 Ombygninger med 40 % tilskud (25 mio. kr.) Indsatsområde 2 Tilbygninger og nye farestalde med 40 % tilskud (25 mio. kr.) Der kan ansøges om tilskud til investeringer op til et maksimumbeløb til hele projektet inkl. råbygning, gulv, inventar, ventilation, VVS og el samt rådgivning i forbindelse med projektet. Den totale investering skal være over 300.000 kr., og det maksimale tilskud, der kan opnås, er 7000 kr. pr. faresti. Krav til ansøgningen Ansøgningen med projektbeskrivelse skal indsendes via Fødevareministeriets Tast Selv service. Med ansøgningen skal indsendes en finansieringserklæring, der bekræfter, at investeringen kan finansieres. Prioritering af ansøgninger I NaturErhvervsstyrelsen prioriteres ansøgningerne efter følgende procedure: Størrelse på faresti, der overstiger de påkrævede 5 m 2-1 point pr. m 2 x point Finansieringsplan: Opnået 8 point Ikke opnået 0 point Miljøgodkendelse: Opnået (-krav) 1 point Kræves 0 point Byggetilladelse: Opnået (-krav) 1 point Kræves 0 point Samlet set kan ansøgningen maksimalt have 15 point med til Natur-Erhvervsstyrelsen. For at være tilskudsberettiget skal ansøgningen have mindst 8 point. Har du et projekt eller spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at ringe til LandboThys miljøkontor på tlf. 96 18 57 38. FORSIKRINGMÆGLING Kontakt forsikringsmæglerne Hobrovej 437 9200 Aalborg SV Steve M. Madsen Mobil: 24 34 34 00 Forsikringsrådgivning med stor nytteværdi Professionel og uvildig forsikringsrådgivning til dansk landbrug der gi r bedre dækning ofte til lavere præmie. Arne Winther Mobil: 20 89 29 63 NYT fra LandboThy 11
miljø Miljøteknologitilskud til fjerkræ og gartneri 2015 Af dion g. nørgaard, miljørådgiver Natur Erhvervsstyrelsens ansøgningsrunde om tilskud til miljøteknologi startede den 19. marts og løber indtil den 19. maj 2015. Tilskudsordningen retter sig mod gartnere og avlere af fjerkræ. Tilskuddet er rettet mod at forbedre konkurrenceevne og styrke klimaindsatsen. De afsatte midler til fjerkræ er fordelt på 3 indsatsområder med følgende puljestørrelser: Indsatsområde 1 Klimagasser med 40 % tilskud (8,33 mio. kr.) Indsatsområde 2 Ammoniak med 40 % tilskud (8,33 mio. kr.) Indsatsområde 3 Lugt med 40 % tilskud (8,33 mio. kr.) Kan&Vil Martin T. Hedegaard Hurup Afdeling Tlf.: 9618 5922 Hver 4. erhvervsvirksomhed i Thy er kunde hos os Der kan ansøges om tilskud til teknologier, der er nævnt på den såkaldte DCA-liste, herunder f.eks. varmevekslere og energibesparende belysning og ventilation. Krav til ansøgningen Ansøgningen med projektbeskrivelse skal indsendes via fødevareministeriets Tast Selv service. Sammen med ansøgningen skal indsendes to sammenlignelige tilbud. Tilbuddene skal være udspecificerede, og den totale investering skal være over 300.000 kr. Med ansøgningen skal indsendes en finansieringserklæring, der bekræfter, at investeringen kan finansieres, samt diverse tilladelser, der er nødvendige for projektets gennemførelse. For at være tilskudsberettiget skal omkostningseffektiviteten af miljøtiltagene være over et vist niveau. Har du et projekt eller spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at ringe til LandboThys miljøkontor på tlf. 96 18 57 38. Der er lys for enden af tunnellen LandboThy indbyder til arrangement med indlæg af socialkonsulent Solvej Høj. 29. april 2015 kl. 19:30-22:00 Videncenter Thy-Mors, Silstrupparken 2, Thisted Krisen er en kendsgerning - Solvej Høj kommer med forslag til, hvordan vi kan hjælpe os selv g andre undervejs - hen til lyset for enden af tunellen. Pris: 175 kr. + moms pr. person inkl. traktement Tilmelding senest 23. april 2015 på tlf. 9618 5700 eller www.landbothy.dk, hvor du også kan læse mere om arrangementet. Alle er velkomne 12 NYT fra LandboThy
miljø Moderniseringstilskud - Kvægstalde 2015 Af Ivan immersen, planteavlsrådgiver NaturErhvervsstyrelsens ansøgningsrunde om tilskud til modernisering af kvægstalde startede den 19. marts og løber indtil den 19. maj 2015. Tilskuddet er rettet mod at gøre kvægstalde mere effektive i forhold til ressourcer, dvs. reducerer udledningen af lugt, CO 2, vandforbrug samt udledningen af næringsstoffer fra stald og mark. Og som noget nyt i år er der også muligheder for tilskud til investeringer for opfyldelse af regler i Lov om hold af kvæg. De afsatte midler er fordelt på 3 indsatsområder med følgende puljestørrelser: Indsatsområde 1 Nybygninger med 20 % tilskud (20 mio. kr.) Indsatsområde 2 Tilbygninger med 20 % tilskud (40 mio. kr.) Prioritering af ansøgninger I NaturErhvervsstyrelsen prioriteres ansøgningerne efter følgende procedure: Projektets nutidsværdi: Positiv værdi 3 point Negativ værdi 0 point Miljøgodkendelse: Opnået (-krav) 1 point Kræves 0 point Byggetilladelse: Opnået (-krav) 1 point Kræves 0 point Samlet set kan ansøgningen maksimalt have 5 point med til NaturErhvervsstyrelsen. Herefter prioriteres ansøgningerne efter, hvor positiv investeringens nutidsværdi er. Har du et projekt eller spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at ringe til LandboThys miljøkontor på tlf. 96 18 57 38. Indsatsområde 3 Renoveringsprojekter med 40 % tilskud (40 mio. kr.) Der kan ansøges om tilskud til investeringer op til et maksimumbeløb til indretning af sengebåse eller fællesbokse, investeringer for opfyldelse om Lov af hold om kvæg, miljø- og dyrevelfærdsinvesteringer samt investeringer i malkeanlæg og mælkeopbevaring. Krav til ansøgningen Ansøgningen med projektbeskrivelse skal indsendes via Fødevareministeriets Tast Selv service. Sammen med ansøgningen skal indsendes to sammenlignelige tilbud (undtaget ny- og tilbygninger). Tilbuddene skal være udspecificerede, og den totale investering skal være over 300.000 kr. Med ansøgningen skal indsendes en finansieringserklæring, der bekræfter, at investeringen kan finansieres. DLG Nordjylland landmandens eget andelsselskab Din total leverandør til landbruget ligger i: Hillerslev Østerild Stagstrup Nykøbing Mors Hvidbjerg DLG Nordjylland, Tlf. 3368 7000, www.dlg.dk NYT fra LandboThy 13
planter & miljø Beskyttet natur ( 3) i Thisted Kommune I november 2014 opdaterede Naturstyrelsen den vejledende registrering af beskyttet natur ( 3) i Thisted Kommune. Derfor kan lodsejere opleve, at den vejledende 3 registrering har ændret sig. Opdatering af registrering Opdateringen af den vejledende 3 registrering er en del af et landsdækkende eftersyn, der skal give lodsejere, konsulenter og kommuner et bedre grundlag for at vurdere, om et areal er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Forud for opdateringen i 2014 har Naturstyrelsen gennemgået luftfotos og registreret de områder, hvor aktuelle afgrænsninger ikke stemmer overens med den vejledende registrering. Mange af disse områder er efterfølgende blevet vurderet ved feltbesigtigelse, inden registreringen er blevet ændret. Har du beskyttet natur på din ejendom? På www.arealinformation.dk kan du se den vejledende registrering af beskyttet natur. Når du er zoomet til dine arealer, skal du i venstre side klikke på plus-ikonet ud for Naturbeskyttelse og Natura2000. Herefter skal du klikke laget Beskyttede naturtyper til. Du er også meget velkommen til at kontakte din kommune eller landbrugsrådgiver, hvis du gerne vil vide, om du har beskyttet natur på din ejendom. Nye arealer Opdateringen har blandt andet ført til, at nye arealer nu indgår i den vejledende registrering af beskyttet natur. Disse områder er blevet kaldt ny natur eller overset natur. Det er for det meste arealer, der lever op til kriterierne for beskyttet natur, men ikke tidligere var registret. Har du et areal, du ikke mener bør være omfattet af beskyttelsen, så skal du kontakte kommunen. Afklaring Vil du gerne have afklaret, om et areal er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, kan du indsende en forespørgsel til kommunen. Ved arealer beliggende i Thisted Kommune kan du enten indsende den pr. mail til teknisk@thisted.dk, eller du kan sende den pr. post til Thisted Kommune, Plan- og Miljøafdelingen, Kirkevej 9, 7760 Hurup. Forespørgslen skal indeholde: 1. En præcis henvisning til, hvilket areal der ønskes en vurdering af. Dvs. der skal vedlægges et kort over arealet, hvilken matrikel det drejer sig om, og hvilket marknummer den har. 2. Markplaner og driftshistorie så langt tilbage som muligt. 3. Om arealet har været under braklægningsordning, har haft MVJ-, MFO-aftaler eller lignende. Thisted Kommune vil gerne opfordre til, at der kun forespørges på arealer, hvor der er tiltænkt en ændring på arealet, eksempelvis intensivering af driften. Det samme gælder, hvis du er i tvivl om, hvorvidt et område er registreret. Kommunen har, fra sagen er fuldt oplyst, fire uger til at svare på en sådan henvendelse. Forespørgselsordningen er til for, at du i tvivlstilfælde hurtigt kan få en afklaring på, om et areal er 3 beskyttet. Ordningen kan kun benyttes, når der er tvivl om et areals beskyttelsesstatus. Hvad kigger vi på? Det beror altid på en konkret vurdering, om et areal er beskyttet eller ej. Og det er ikke muligt at lave en generel liste over, hvilke kriterier der skal være til stede, for at et areal er beskyttet efter Naturbeskyttel-seslovens 3. Ved kommunens behandling af en forespørgsel om 3-status bliver der lagt vægt på tidligere besigtigelser, luftfoto, driftshistorie og eventuelt en ekstra besigtigelse. Naturplan Danmark I forbindelse med Naturplan Danmark er der vedtaget et forbud mod sprøjtning og gødskning på beskyttede naturarealer, gældende fra 1. september 2017. Denne lovændring vil ikke have betydning for kommunens vurdering af et areals beskyttelsesstatus. 14 NYT fra LandboThy
planter & miljø Da kommunen ikke har adgang til oplysninger om driftshistorien på et givent areal, har vi brug for så mange oplysninger som muligt fra dig, så vi kan vurdere 3 status på det bedst mulige grundlag. Dyrkning af beskyttede arealer Kommunen har tidligere fået forespørgsler på arealer, som har været opdyrket i mange år. Disse arealer kan godt leve op til kriterierne om beskyttet natur på trods af, at de har været dyrket længe. I et sådant tilfælde, kan der være tale om en uoverensstemmelse i forhold til beskyttelsen. Har du spørgsmål omkring dette, er du velkommen til at tage kontakt til Mathilde Boesen på mbo@ thisted.dk eller 99 17 22 27 eller Marie Thomsen på mpt@thisted.dk eller 99 17 22 54. Natura 2000 / HNV - Ny ansøgningsrunde af liselotte schouboe-madsen, miljø- og hesterådgiver Fra 30. april til 2. juni 2015 er der åbent for nye ansøgninger om tilskud til rydning og forberedelse af afgræsning i Natura 2000 områder eller områder med Høj Natur Værdi. Vejledningen fastsætter bl.a. følgende retningslinjer vedr. ordningen: Dit areal skal være udpeget som Natura 2000-område eller have HNV-værdi på 5 eller derover. For alle de selvstændigt afgrænsede arealer, du søger tilskud til, skal mindst 50 procent af området ved ansøgningsperiodens begyndelse være særligt udpeget som Natura 2000-arealer til rydning eller pleje. Du kan få tilskud til etablering af hegn, drikkevandsforsyning, fangfolde og elforsyning. Ansøgningen skal indeholde to tilbud. Tilskuddets størrelse Du kan få tilskud, der dækker op til 100 procent af dine udgifter, som er direkte relateret til projektet. Det er typisk udgifter til materialer og udgifter til det firma, som sætter hegn eller andre faciliteter op. Du skal være opmærksom på, at beløbet er skattepligtigt. NYT fra LandboThy Betingelser for tilskud Du skal blandt andet leve op til de krav, de offentlige myndigheder stiller. Projekterne skal gennemføres efter gældende lovgivning, og som tilsagnshaver skal du indhente alle nødvendige tilladelser. - Projektet skal opretholdes i fem år. På Naturerhvervstyrelsens hjemmeside under Tilskudsguide kan du læse mere om ordningen. Udarbejdelse af kort- og øvrigt udbudsmateriale kan godt starte allerede nu, og LandboThy hjælper gerne, såfremt det ønskes. - Kontakt miljø- og hesterådgiver Liselotte Schouboe- Madsen, tlf. direkte 96185796 eller mail lsm@ landbothy.dk. 15
kvæg kvæg Flaskehalse i produktionsanlægget af robert pedersen, kvæg- og bygningsrådgiver Er det staldanlægget, der begrænser mælkeproduktionen? - Eller giver staldanlægget et unødigt stort arbejdsforbrug? Jeg oplever en del interesse for, om staldanlægget er en af årsagerne til at begrænse produktionen? Hvis det er tilfældet, så kunne det være fornuftigt at få dette ændret, så produktionen kan udvikle sig yderligere, ikke mindst når mælkekvoterne ophører til april. Hvor kan det så være aktuelt at se hen, når man tænker i flaskehalse i produktionsanlægget? Sengebåsen Jeg vil starte med at nævne sengebåsen, både lejet og inventaret. Det er et oplagt område at sætte fokus på, og der er god økonomi i det. Jeg har i en tidligere artikel nævnt netop dette forhold mere uddybende. Jeg nævner det lige igen, da det er et vigtigt område. Goldkøerne Der er megen mælk i den efterfølgende laktation, når goldkøerne har nogle gode opstaldningsforhold, som man bruger optimalt. De skal have et blødt leje, så vi ikke får dannet nogle skader i klovene, der senere giver klovproblemer, når køerne malker. Gode forhold til at rejse og lægge sig er især vigtigt hos goldkøerne, der er de tungeste dyr. Igen for at undgå skader i klovene, der senere giver klovproblemer, når koen malker. Adgang til foderbordet er også vigtigt, især hvis foderet ikke er et 100 % ædelyst foder. Det er vanskeligt at lave goldkofoderet, så goldkøerne ikke kan sortere i foderet. Én ædeplads pr. goldko er en klar fordel og husk på, at én ædeplads til en goldko er 0,8 m for tung race og 0,75 m for jersey. Nigel Cook fra USA var ikke i tvivl under et indlæg på sidste års kvægkongres. Der er meget god økonomi i at opstalde goldkøerne optimalt. Det er jo kun ca. 15 % af køerne, der skal investeres i, men det har effekt på ydelsen på samtlige køer. Husk på - et bedre staldafsnit til goldkøer eller nykælvere har effekt på ydelsen hos alle køer (Foto: Robert Pedersen) Det er næsten som at geare afkastet af sin investering. Normalt skal man være forsigtig med gearing, men når det gælder mulighed for merindtjening uden ekstra omkostninger, så er det ikke så farligt, tværtimod. Opstart af laktationen Det er et område, hvorpå der efterhånden er meget fokus, både m.h.t. koens adgang til sengebåsen, et blødt leje, foder og vand samt ikke mindst et letoverskueligt område for personalet. Et område med få køer og dermed få kollegaer er en stor hjælp for den nykælvede ko, indtil den er helt kommet sig over kælvningen. I øvrigt skal der ifølge loven være én ædeplads til nykælvere fra sommeren 2016 bortset fra AMS-stalde, hvor der skal være én ædeplads til nykælverne fra 2029. Opsamling Gå staldanlægget igennem med de kritiske og årvågne briller. Hvor er flaskehalsene, og hvordan kan de afhjælpes? Husk på - et bedre staldafsnit til goldkøerne eller nykælverne har effekt på ydelsen hos alle køer det giver mulighed for en endnu bedre forrentning af investeringen. 16 NYT fra LandboThy
kvæg Dyrevelfærdsgruppen Af helle sieversten, afdelingschef kvæg LandboThys dyrevelfærdsgruppe har efterhånden eksisteret i nogle år, og formålet er fortsat at medvirke til at løse problemstillinger omkring manglende dyrevelfærd og forsøge at imødegå, at der opstår egentlige dyreværnssager. Heldigvis er der langt mellem de rigtig alvorlige sager. De henvendelser, vi får flest af, handler primært om at afklare, hvorvidt forholdene for udegående dyr er, som de skal være. Henvendelser fra forbipasserende Forespørgsler kommer ofte fra forbipasserende, der henvender sig, fordi de måske ikke kan se, hvor der i en indhegning er adgang til vand, er usikre på, om der er foder nok, eller oplever, at området, hvor dyrene går, er mudret o. lign. Der skal naturligvis ikke herske tvivl om, at det er meget vigtigt med adgang til frisk vand, og at dyr, om de er ude eller inde, også skal have adgang til foder. Ligeledes skal der være et sted, hvor de kan ligge ned tørt. De henvendelser, vi får, følger vi naturligvis op på. Vi har den faglige viden og indsigt, der gør, at vi hurtigt kan vurdere problemets omfang. Er der et problem, kan det i de fleste tilfælde løses ved en snak med ejeren af dyrene. Der var en gang Vi har et udtryk, som vi kalder bedriftsblind. Efter mange år på den samme bedrift bliver det svært for nogle at se, når noget, f.eks. pasningen af dyrene, bliver gjort dårligere end i de første år, man havde bedriften. Man kan ikke selv se, at tingene udvikler sig i en forkert retning, og endnu mindre tage sig sammen til at gøre noget for at ændre situationen. Når vi som familie, naboer, venner, bekendte eller andre oplever dette, vil jeg opfordre til, at vi er vort ansvar bevidst og tilbyder vores hjælp og støtte. Det kan naturligvis være, at vi bliver afvist og må ende med at acceptere det, men det bør ikke være uforsøgt. Igennem de år, jeg har beskæftiget mig med arbejdet i dyrevelfærdsgruppen, har jeg flere gange undret mig over, hvor svært det tilsyneladende er at blande sig, selv om det er for at tilbyde støtte og hjælp, og selvom vi ikke er i tvivl om, at her er noget, der udvikler sig i en forkert retning. Dyrevelfærdsgruppens sammensætning Er der nogle af jer, der bliver opmærksomme på ovenstående, og som de fleste andre synes, det er for vanskeligt at tage fat i, eller oplever andre situationer med manglende dyrevelfærd, kan der tages kontakt til LandboThys dyrevelfærdsgruppe. Gruppen er en bredt sammensat netværksgruppe, hvori der indgår både folkevalgte og ansatte - alle med tilknytning til landbruget samt viden om og erfaring med produktionsdyr. Som afdelingschef i LandboThy Kvæg er jeg daglige kontaktperson, men alle medlemmer af gruppen står til rådighed, hvis du har spørgsmål eller ønsker at drøfte et problem. Medlemmernes navne og telefonnumre kan findes på LandboThys hjemmeside. NYT fra LandboThy 17
kvæg Årets KvægNørd er fundet Af helle sievertsen, afdelingschef kvæg Det skete i forbindelse med årets KvægNøglemøde, hvor vi først mødtes til bedriftsbesøg hos Kristoffer Kappel i Heltborg. Kristoffer blev årets lokale vinder målt på dækningsbidrag pr. ko med 19.528 kr./årsko* og er placeret som nr. 10 på landsplan. Ca. 300 besætninger fordelt over hele landet deltager i ledelsesværktøjet, KvægNøglen. Foderkontroller væsentlig del af datagrundlaget En mælkeproduktion kræver styring og optimering, og det er vigtigt, at der er et godt datagrundlag, når produktionen skal optimeres. En af de væsentlige fordele ved KvægNøglen er, at opgørelsen er baseret på foderkontroller. Der omsættes enorme mængder grovfoder og eget korn i kvægbesætningerne, så der er behov for et sikkert datagrundlag, når vi skal vurdere resultaterne. Her er jævnlige vejninger af foderet en vigtig parameter. Når vi kigger på de 10 bedst placerede i KvægNøglen, er de også kendetegnet ved en høj fodereffektivitet. DB pr? Ved KvægNøglemødet blev det også drøftet, om det er DB pr. ko, vi skal have fokus på fremadrettet, eller om vi skal vende blikket med DB/kg leveret mælk. Vurderer vi ud fra DB/kg mælk, placerer Kristoffers besætning sig som nr. 3 på landsplan. Det kan også være, vi skal anvende DB/dyreenhed, da miljøgodkendelsen nemt kan blive den begrænsende faktor fremover. Krydsning Der er køer, kvier og kalve i mange forskellige farver i Kristoffers besætning. Årsagen er, at en stor del af kvægbesætningens krydses med andre malkekvægracer end den mest almindeligt anvendte i Danmark, nemlig Holstein. - I besætningen anvendes kombikryds. Det betyder, at der er en mindre kerne af renracede dyr. Øvrige krydses. Ifølge specialkonsulent Morten Kargo fra SEGES bør langt flere mælkeproducenter, end det er tilfældet i dag, være opmærksomme på den økonomiske gevinst, der kan opnås ved krydsning. Det er ikke småpenge, der er tale om. Beregninger viser 1.000 kr./ årsko. Som fordele ved krydsningsdyr nævnes holdbarhed, bedre yversundhed og bedre reproduktion. Krydsningskøernes gode reproduktionsresultater blev også nævnt af Kristoffer Kappel i forbindelse med besætningsbesøget. Medarbejderne inddrages Naturligvis deltog bedriftens medarbejdere også i KvægNøglemødet. Det er vigtigt, at de har kendskab til både resultater og mål, da de skal være med til at opnå de ønskede resultater via deres arbejde på bedriften. Kristoffer Kappel ynder at bruge udtrykket at have køer på indersiden af øjenlåget. For hans eget vedkommende er de vel nærmest blevet præget der helt fra barndommen. Som virksomhedsleder er han bevidst om, at skal nutidens og fremtidens unge have køer på indersiden af øjenlåget, kræver det aktiv inddragelse af dem, blandt andet i KvægNøglen. *Beløbet er korrigeret for omkostninger til strøelse 18 NYT fra LandboThy
kvæg Profession eller hobby Af helle sievertsen, afdelingschef kvæg I den seneste tid har der været skrevet rigtig meget om lempeligere regler for naturplejearealer og om øget tilskud til arealerne. Det er helt bestemt nødvendigt med lempeligere regler og øgede tilskud, hvis naturpleje skal være en profession og ikke blot en hobby. Der er ikke noget galt i at beskæftige sig med naturpleje på hobbyplan, men for sin egen skyld bør man, som ved alle andre hobbies, på forhånd have gjort op med sig selv, hvad hobbyen må koste! Fremtidens naturplejer Fremtidens naturplejer ser jeg som professionel med fuldtidsjob. Jobbet indebærer en evne og lyst til at sætte sig ind i og følge med i reglerne på området. Derudover er der dyr, der skal tilses, passes og flyttes. Det giver mange timers arbejde i sommerhalvåret, hvor afgræsningen foregår i store og ikke nødvendigvis fremkommelige folde, der typisk ligger spredt med en hel del km i mellem. Dyrene er der også i vinterhalvåret, hvilket nødvendiggør bjærgning af foder, og de fleste naturplejere har brug for en stald. Kun de færreste steder er det tilladt at have dyrene til at gå ude i perioden fra november til marts. Når arbejdet ikke bærer lønnen i sig selv Som naturplejer er det indtægterne fra naturplejen, der skal bidrage med den løn, som jobbet skal give. Samtidig skal dækningsbidraget på græsslåmaskinerne i form af kvæg, får, geder eller heste beregnes hvert år. I mange tilfælde vil man opdage, at DB på de dyr, der skal sikre naturplejen, er negativ! Opgaven bliver at minimere disse omkostninger, samtidig med at naturen plejes, som det er aftalt. Når naturarealer til afgræsning udbydes, dur det ikke at bruge det meste af sin energi på at overveje, hvad andre kan finde på at byde for arealet. NYT fra LandboThy I stedet skal indsatsen rettes imod at beregne, hvad kan jeg give for arealet, samtidig med at jeg fastholder eller øger min indtjening. Nutidens og fremtidens naturplejere skal i højere grad lære at sige nej til arealer, der ikke bidrager positivt til deres indtjening. Store stude eller ammekøer Projektet Afsætning af studekød fra Nationalpark Thy, som LandboThy Kvæg var involveret i sidste år, gav os mange erfaringer. Blandt andet at små førstegangsgræssende stude på naturarealer, der ikke må omlægges, er en udfordring. Parasitbelastningen kan være høj allerede det andet år, arealet afgræsses. Små stude kræver græsarealer, der kan omlægges, så vi kan sikre dem rent græs, når de lukkes ud første gang. Kalve sammen med ammekøer er en mulighed, da kalvene får noget mælk hos koen og dermed ikke udelukkende skal leve af græs. 19
midtjysk svinerådgivning Toksinbinder eller ej? af søren P. larsen, svinerådgiver Nu nærmer tiden sig, hvor flere kornlagre bliver tomme rundt på gårdene. Derfor har der været flere henvendelser omkring brug af toksinbinder eller ej. Der er ikke noget entydigt svar, om der bør bruges toksinbinder eller ej. Vores holdning er, at der skal være problemer med foderkvaliteten eller problemer i soholdet, såsom langstrakte besværlige faringer, hævede kønslæber ved fødsel etc., før man tilsætter toksinbinder. Der er nogle besætninger, der har haft god effekt af tilsætning af toksinbinder - det har så at sige været som at vende en hånd - mens andre problembesætninger ikke har haft effekt overhovedet. Vær derfor kritisk i brugen af toksinbinder. - Tilsætningen skal give omgående effekt, ellers skal det tages ud igen. Prisen på tilsætning varierer fra 2,00 5,00 kr. pr. 100 kg tørfoder. Lån billigt hos Mors, Thy og Hanherreds Indkøbsforening - lige nu til 4,45 procent i rente Der ydes lån til maskiner og løsøre. - vil du vide mere - så kontakt: Mors, Thy og Hanherreds Indkøbsforening v/driftsleder Birthe Jensen, Silstrupparken 2, 7700 Thisted Tlf. 9618 5714 MRSA-plan skal med i APV Arbejdstilsynet kræver, at når der er risiko for påvirkning fra mikroorganismer, såsom MRSA CC398, skal der udarbejdes en biologisk arbejdspladsvurdering. Om det skal være en særskilt APV eller blot en del af den almindelige APV, har vi ikke kunnet få et klart svar på hos Arbejdstilsynet! For den biologiske APV skal der som i APV ens øvrige punkter indgå en risikovurdering dvs. at du skal vurdere og beskrive de risici, der er ved at arbejde i en stald i forhold til bl.a. MRSA. Du skal have beskrevet de tiltag, der er gjort for at forhindre og begrænse smitten med MRSA i jeres besætning, altså beskrive retningslinjer og fremgangsmåde for anvendelsen af forrum, håndvask, desinficering, tøjvask og lignende. Du kan få god hjælp fra Vejledning om MRSA 398 i svinebesætninger. Vejledningen findes på både dansk og engelsk og kan findes her: http://www. barjordtilbord.dk/jordbruget/branchevejledninger/ MRSA-398-i-svinebesAetninger. En APV skal revurderes efter 3 år. www.midtsvin.dk Tlf. 96 15 30 20 Husk smittebeskyttelse! Som de fleste nok har læst, så er der konstateret PED virus i ukrainske besætninger, og der er svinepest i flere østeuropæiske lande. Hvis vi synes, vi har lav notering nu, så forestil jer, hvor lav den ville være, hvis vi fik én af disse sygdomme til landet. Mange af jer har dygtige medarbejdere fra Østeuropa, herunder Ukraine. Derfor er det utroligt vigtigt, at I har haft en snak med jeres folk inden besøg i hjemlandet. Madpakken hjemmefra skal være spist eller destrueret, inden de krydser grænsen til Danmark. De skal have 48 timers karantæne fra de kommer til Danmark, inden de går I stalden hos Jer. Tager du på vildsvinejagt i Østeuropa er problemstillingen den samme - tænk dig rigtigt godt om! 20 NYT fra LandboThy
midtjysk svinerådgivning Tuning af diegivende søer - tørfoder Under vores besætningsbesøg ser vi alt for ofte, at foderkurven til søerne i farestalden ikke er justeret i årevis. Der justeres foderkasser, som man plejer, og man er ikke opmærksom på de fejlmuligheder, der ligger i at fodre efter volumen i kasserne. Vigtige trin for optimal fodring 1. Foderkurven: hvor meget energi pr. dag (FEso) vil vi tildele søerne,- fra indsætning i farestald og til fravænning? 2. Hvor mange FEso/kg. er der, i mit diegivningsfoder? Måske er foderet ændret siden sidste måling. 3. Vejeprøve: Hvor mange gram foder tildeles når foderkassen står på de enkelte antal liter? OBS vægt pr. liter foder svinger meget fra mindste til højeste indstilling! Fald i brug af antibiotika Forbruget af antibiotika i de danske svinestalde er faldet med 5 % i tidsrummet 2013-2014 på trods af, at der i samme periode faktisk har været en lille stigning af producerede svin. Fra 2010 til 2013 lykkedes det de danske svineproducenter at sænke antibiotikaforbruget med 10 % - altså en samlet reduktion på 15 % de sidste fire år. - Målet er en yderligere reduktion på 5 % inden 2020. Det er langtfra en let opgave at sænke forbruget af antibiotika, da der i forvejen bruges meget lidt medicin i de danske svinestalde sammenlignet med andre lande. Ved at reducere forbruget af antibiotika er det bl.a. med en forhåbning om en positiv effekt på kommende resistensudfordringer. Men, selvom Danmark gør en stor indsats, må man huske på, at Danmark ikke kan gøre det alene. Det er en international fælles opgave der skal løses, for at opnå størst succes. Kilde: Landbrug og Fødevarer NYT fra LandboThy (Derfor er det IKKE nok kun at lave vejeprøve på en enkelt indstilling. Afhængig af antal daglige fodringer laves vejeprøver på hver hele liter fra 1 6 liter.) 4. HUSK vægtfylden- altså hvor meget foderet vejer pr. liter, da det ændrer sig løbende i takt med: Slid på formalingsenhed Vandindhold i råvarer Råvare-sammensætning Tendens til afblanding i silo og foderanlæg Derfor: Lav fast rutine for vejeprøver 3-4 gange pr. år og som minimum ved ændringer i punkt 1-4. HUSK! Midtjysk Svinerådgivning tilbyder at lave en praktisk lamineret foderkurve-tavle, som er individuelt tilpasset jeres besætning. Gyllealarm Køl & Fryse anlæg GSM kontrol El- Teknik Jordvarme Staldvarme Luft/vand anlæg Gyllekøling Hvidevaresalg & service 97951150 thytk.dk 21