Grovfoderseminar 2006

Grovfoderseminar 2006

1

Indholdsfortegnelse Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne?...3 Orientering om pilotprojektet balanceregnskaber m.v....4 Ensilering, maskinstationer og kvalitetsopfølgning...11 Baggrund...12 Sådan fungerer ordningen...12 Det får maskinstationen...13 Status og perspektiv...15 Aktuelt nyt fra maskinsiden, Farmtest...19 Det gode forløb etablering af græsudlæg...20 Ensilering i storposer hot eller not?...21 Kolbemajs/majs i wrapballer...21 Dækning af markstak og plansilo...22 Komprimering af ensilage og dæktryk i stakken...22 Aktuelt nyt om dyrkning af græs og grønne afgrøder...23 Bag om resultater fra Landsforsøgene etablering af kløvergræs, slættidspunkt og udvalgte sorter af rajgræs...24 Stubhøjde i græs og kløvergræs...30 Selenberigede gødninger til græs...35 Har græsmarksplanterne behov for og kan de optage selen?...36 Aktuelt nyt om dyrkning af majs...39 Majssorter...40 Høsttider i typer af majssorter...45 Stubhøjde i majs 1993 og 1997...48 Dyrkning af kolbemajs...51 Aktuelt nyt om fodring med majs...53 Laveste foderværdi af majsensilagen siden 1998...54 Ensileringsmiddel anvendt til knap tre procent af majsensilagen...55 Stubhøjde i majs...56 Vommiljøets betydning for nedbrydning af mykotoksiner...57 Referencer...58 Muligheder og begrænsninger i dyrkning og fodring med lucerne...59 Jorden og de dybere jordlag...60 Ensilering af lucerne...63 Uddrag af budgetkalkuler 2006...67 Foderroer, top ikke udnyttet... 68 Sædskiftegræs, kløvergræs, 1.slæt+afgræsning. Gns. af 1. og 2. år... 69 Kløvergræs, 4 slæt. Gns. af 1. og 2. år... 70 Sædskiftegræs, 2-års kløvergræs, 70 pct. afgr. Gns. af 1. og 2. år... 71 Sædskiftegræs, 2 års kløvergræs, 70 pct. afgr. Gns. af 1. og 2. år... 72 Varigt græs, 100 pct. afgr. MVJ-ordn. Aftale fra 2005... 73 Varige græsarealer, 100 pct. afgræsset... 74 Hvedehelsæd, uden efterafgrøde... 75 Byghelsæd, uden efterafgrøde... 76 Byg/ærtehelsæd, uden efterafgrøde... 77 Ærtehelsæd, uden efterafgrøde... 78 Silomajs, foder... 79 Grønafgrøde, ærter uden efterafgrøde. "Grønært"... 80 Efterafgrøde, efter korn til modenhed. Ital. Rajgræs... 81 Efterafgrøde, efter helsæd. Ital.rajgræs... 82 Efterafgrøde efter grønafgrøde, fx efter grønbyg... 83 1

2

Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne? Konsulent Søren Kolind Hvid, Landscentret, Planteavl 3

Orientering om pilotprojektet balanceregnskaber m.v. Pr. 15. januar 2006 var 65 kvægbrug tilmeldt Plantedirektoratets pilotprojekt om balanceregnskaber. Kan det virkelig passe, at der ikke er flere, der kan få ekstra kvælstof ved at deltage? Er der for få kvægbrug med udbytter over Plantedirektoratets normer? Er det for besværligt at deltage? Eller er rådgiverne ikke tilstrækkeligt opmærksomme på mulighederne? Den 1. oktober 2005 åbnede Plantedirektoratet for tilmelding til pilotprojektet om korrektion af kvælstofkvote for højere udbytter i foderafgrøder (pilotprojekt om balanceregnskaber). Fristen for tilmelding var oprindelig den 30. november 2005, men den er siden udskudt til den 28. februar 2006. Der kan deltage op til 500 bedrifter. Korrektion af N-kvote for højere udbytter i foderafgrøder Korrektion af N i husdyrgødning for fodring og mælkeydelse, der afviger fra standard Generelle regler Ikke mulig Frivillig (standardværdier for protein i foderafgrøder skal anvendes) Pilotprojektet Ja, men korrektionen skal omfatte alle foderafgrøder Obligatorisk (analyseværdier for protein i foderafgrøder må anvendes) Hvem er pilotprojektet relevant for? Først og fremmest for bedrifter, der i gennemsnit for alle bedriftens foderafgrøder har højere udbytter end normudbytterne. Vær opmærksom på, at udbytterne er nettoudbytter de faktisk opfodrede eller solgte udbytter. Dernæst skal man vurdere, om den obligatoriske korrektion af N i husdyrgødning eliminerer gevinsten ved at udbyttekorrigere. For bedrifter, der har et højere indhold af N i husdyrgødning end normen, er det derfor nødvendigt at estimere den samlede effekt af både udbyttekorrektionen og korrektionen af N i husdyrgødningen. Tabel 1. Udbyttenormer (nettoudbytter) for silomajs, kløvergræs og grønbyg + græsudlæg, FE pr. ha. Afgrøde Uvandet grovsand JB 1-3 Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12 4 Vandet sandjord JB 1-4 Sandblandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 Silomajs 9.200 9.200 10.200 10.100 10.600 Kløvergræs u. 50 pct. kl. 6.100 6.300 7.600 6.600 6.600 Grønbyg + græsudlæg 6.300 7.300 8.500 7.200 7.200 Ikke krav om produktionsopgørelser Deltagerne i pilotprojektet skal bl.a. redegøre for det samlede foderforbrug, men der stilles ikke krav om produktionsopgørelser. Uanset, om der foreligger en produktionsopgørelse eller ej, skal der foreligge dokumentation for indkøbt foder (fakturaer, indlægssedler mv.). Alle foderafgrøder skal med i udbyttekorrektion Der skal foretages en udbyttekorrektion for samtlige foderafgrøder, der dyrkes på bedriften. Hvis udbyttet i en afgrøde er lavere end standardudbyttet, skal kvælstofnormen korri-

geres i nedadgående retning for denne afgrøde. Derfor er projektet kun relevant for bedrifter, der samlet set har højere udbytter end Plantedirektoratets standardudbytter. Udbyttet i udlægsafgrøder og efterafgrøder også skal indgå i opgørelsen. Korrektion på baggrund af ét, to eller tre års udbyttedata Udbyttekorrektionen for gødningsplanåret 2005/06 kan baseres på udbyttedata for 2005 eller 2004 + 2005 eller 2003 + 2004 + 2005. Det vil sige, at man selv kan bestemme, om der til at begynde med skal indgå ét, to eller tre års udbyttedata i korrektionsberegningerne. Hvis udbytterne i foderafgrøder i 2005 er på niveau med de foregående år (eller højere), så er det naturligvis mest hensigtsmæssigt at basere udbyttekorrektionen på data fra 2005 alene. Udbyttekorrektionen for gødningsplanåret 2006/07 skal baseres på to, tre eller fire års udbyttedata afhængig af hvor mange år, der indgik i udbyttekorrektionen i det første projektår osv. Projektet er 3-årigt. Hvis den samlede udbyttekorrektion i det andet eller tredje projektår bliver negativ på grund af lave udbytter i 2006 eller 2007, har man lov til at anvende den ukorrigerede kvælstofnorm. Faktorer til korrektion for udbytte I tabel 2 er for nogle afgrøder vist de faktorer, der i pilotprojektet må anvendes til korrektion for højere udbytter. Der er to sæt faktorer. I den første kolonne er vist de faktorer, der må anvendes, hvis bedriften har en produktionsopgørelse, der omfatter hele husdyrproduktionen. Disse faktorer er fastsat på grundlag af resultater fra markforsøg. I den sidste kolonne er vist de faktorer, der skal anvendes, hvis bedriften ikke har en produktionsopgørelse, eller hvis produktionsopgørelsen ikke omfatter hele husdyrproduktionen. Disse faktorer er fastsat således, at de er selvregulerende på de almindeligst forekommende bedriftstyper. Ved "selvregulerende" forstås, at en eventuel forkert fastsættelse af afgrødeudbytterne ikke påvirker bedriftens adgang til at anvende N i handelsgødning. Hvis f.eks. udbyttet i en foderafgrøde angives til at være højere, end det reelt har været, vil effekten heraf på adgangen til at anvende N i handelsgødning blive elimineret af, at der samtidig beregnes et højere indhold i husdyrgødning end der reelt er. Produktionsopgørelsen skal være udarbejdet i et af følgende programmer: Svin Kvæg Bedriftsløsning, Opgørelse Søer Bedriftsløsning, Produktionsopgørelse Bedriftsløsning, Opgørelse Smågrise AgroSoft WinKalv Bedriftsløsning, Opgørelse Slagtesvin AgroSoft E-kontrol Som grundlag for korrektionerne i planperioden 2005/06 skal produktionsopgørelsen omfatte en 12-måneders periode, der minimum dækker kalenderåret 2005. For en del grovfoderafgrøder (afgrøder med højt proteinindhold) er faktorerne med og uden produktionsopgørelse ens. For disse afgrøder vil der være en negativ effekt på adgangen til at anvende N i handelsgødning ved en overvurdering af udbytterne, fordi effekten af korrektionen af N i husdyrgødningen er større end effekten af udbyttekorrektionen. 5

Tabel 2. Faktorer til korrektion for højere udbytter i foderafgrøder på bedrifter henholdsvis med og uden produktionsopgørelse, kg N pr. hkg og kg N pr. 100 FE. Med produktionsopgørelse Uden produktionsopgørelse kg N pr. hkg kg N pr. hkg Vårbyg 1,5 1,0 Vinterbyg 1,2 1,0 Vinterhvede 1,3 1,0 kg N pr. 100 FE kg N pr. 100 FE Silomajs 1,5 1,0 Kløvergræs u. 50 pct. kl. 1,0 1,0 Samtidig korrektion af N i husdyrgødning Det er et krav i projektet, at der skal foretages en korrektion af kvælstof i husdyrgødning for hele bedriftens produktion af husdyrgødning. Det betyder, at hvis det korrigerede indhold af kvælstof i husdyrgødningen er højere end normen, vil det helt eller delvist eliminere gevinsten ved at korrigere for højere udbytter. Foderforbrug og proteinniveau i foderrationerne i forhold til normerne samt mælkeydelsen i forhold til standardydelsen skal derfor indgå i vurderingen. Analyseværdier - foder Det er tilladt at anvende egne analyseværdier for protein i foderafgrøderne ved korrektion af N i husdyrgødningen. De nuværende og generelle regler for korrektion af N i husdyrgødning tillader ikke dette, men det bliver altså afprøvet i pilotprojektet. Efter pilotprojektet vil det særskilt blive evalueret, om denne mulighed skal videreføres. På grund af denne forskel mellem de generelle regler for korrektion af N i husdyrgødningen og reglerne i pilotprojektet skal man være opmærksom på, at nogle bedrifter vil få et andet resultat af korrektionen, hvis de deltager i pilotprojektet. Hvor meget kvælstof giver det? Tabel 3 viser det ekstra kvælstof, der opnås ved merudbytter på 10 hkg i vårbyg og vinterhvede og ved et merudbytter på 1000 FE i kløvergræs med under 50 pct. kløver og i silomajs. Det er her forudsat, at korrektionen af N i husdyrgødning er neutral. Tabel 3. Ekstra kvælstof ved merudbytte på 10 hkg eller 1000 FE pr. ha. Merudbytte hkg pr. ha ha Udbyttekorr. med prod.opgørelse Udbyttekorr. uden prod.opgørelse eller FE pr. ha kg N pr. hkg el. Ekstra N kg pr. ha kg N pr. hkg el. Ekstra N kg pr. ha kg N pr. FE kg N pr. FE Vårbyg 10 1,5 15 1,0 10 Vinterhvede 10 1,3 13 1,0 10 Kløvergræs 1000 0,01 10 0,01 10 Silomajs 1000 0,015 15 0,010 10 Kan det betale sig? Under forudsætning af, at udbyttet er begrænset af den aktuelle kvælstoftilførsel, vil nettoværdien af at tilføre ekstra kvælstof typisk ligge mellem 5 og 20 kr. pr. kg N. Dataindberetningen i forbindelse med pilotprojektet vil formentlig for de fleste kvægbrug kræve 6-8 timers arbejde pr. år. Ved en nettoværdi på 5 kr. pr. kg N og en timeløn på 700 kr. skal pi- 6

lotprojektet mindst give 1.000 kg N ekstra for at det kan betale sig. Ved nettoværdi på 10 kr. pr. kg N skal der opnås mindst 500 kg N ekstra. Eksempel Kvægbedrift med malkekøer (tung race uden opdræt). Der er regnet med standardydelse på 8.745 kg mælk pr. årsko. Sengestald med spalter. Standardfoderforbruget er 6.593 FE pr. årsko. Standardproteinindholdet i foderet er 173 g råprotein pr. FE. Det giver et standardindtag af N i foderet på 182,5 kg N pr. årsko. Det er antaget, at der dyrkes silomajs på 50 pct. af arealet. I det resterende areal er det antaget, at der opnås udbytter svarende til standardudbytterne. Tabel 4 viser da, hvor stort udbyttet i silomajsen skal være for at afbalancere effekten af ekstra N i foderet på adgangen til at anvende N i handelsgødning. Tabel 4 viser, at hvis indtaget af protein og dermed indtaget af N i foder ligger 10 pct. over standardniveauet på en kvægbedrift med en dyretæthed på 1,7 og uden produktionsopgørelse (korrektionsfaktor 0,01 kg N pr. FE i merudbytte), skal det gennemsnitlige merudbytte i silomajs mindst være 3.680 FE pr. ha (med silomajs på 50 pct. af arealet og normudbytte på resten), før der opnås nogen øget adgang til at anvende N i handelsgødning ved at deltage i pilotprojektet. Tabel 4. Eksempel på effekt af ekstra N i foder (og dermed ekstra N i husdyrgødning) på adgangen til at anvende N i handelsgødning samt det merudbytte i silomajs på 50 pct. af arealet, der afbalancerer effekten af ekstra N i foder ved henholdsvis 1,0, 1,7 og 2,3 DE pr. ha. Balance-merudbyttet er beregnet ved korrektionsfaktor på henholdsvis 0,01 og 0,015 pr. FE i merudbytte. Ekstra N i foder, pct. Ekstra N i husdyrgødning ab lager, pct. Effekt 1) kg N pr. ha 1,0 DE pr. ha 1,7 DE pr. ha 2,3 DE pr. ha Balance merudb. 2) FE/ha Effekt 1) kg N pr. ha Balance merudb. 2) FE/ha Effekt 1) kg N pr. ha Balance merudb. 2) FE/ha Korr. faktor Korr. faktor Korr. faktor 0,01 0,015 0,01 0,015 0,01 0,015 1 1,45-1,1 220 150-1,8 360 240-2,5 500 330 5 7,3-5,5 1.100 730-9,3 1.860 1.240-12,6 2.520 1.680 10 14,5-10,8 2.160 1.440-18,4 3.680 2.450-24,9 4.980 3.320 15 21,8-16,3 3.260 2.170-27,7 5.540 3.710-37,5 7.500 5.000 1) Effekt af ekstra N i foder på adgangen til at anvende N i handelsgødning 2) Merudbytte i silomajs (50 pct. af arealet), der afbalancerer effekt af ekstra N i foder 7

Figur 3. Eksempel på sammenhæng mellem ekstra N i foder til malkekvæg og merudbytte i silomajs (50 pct. af arealet og normudbytte på resten af arealet), der afbalancerer hinanden med hensyn til effekt på adgang til at anvende N i handelsgødning ved 1,7 DE pr. ha. Eksemplet er baseret på bedrift med malkekvæg, sengestald med spalter og silomajs i 50 pct. af arealet. Uden produktionsopgørelse, dvs. korrektionsfaktoren er 0,01 kg N pr. FE. Figur 4. Eksempel på sammenhæng mellem ekstra N i foder til malkekvæg og merudbytte i silomajs (50 pct. af arealet og normudbytte på resten af arealet), der afbalancerer hinanden med hensyn til effekt på adgang til at anvende N i handelsgødning ved 1,7 DE pr. ha. Eksemplet er en bedrift med malkekvæg, sengestald med spalter og silomajs i 50 pct. af arealet. Med produktionsopgørelse, dvs. korrektionsfaktoren er 0,015 kg N pr. FE. 8

Effekt af højere mælkeydelse I tabel 5 samt figur 5 og 6 er vist eksempler på effekten af højere mælkeydelse end standardydelsen på adgangen til at anvende ekstra N i handelsgødning ved højere udbytter i foderafgrøder. De beregnede effekter ved at deltage i pilotprojektet er under forudsætning af, at indholdet af N i husdyrgødning ikke korrigeres for højere mælkeydelse, hvis bedrifterne ikke deltager i pilotprojektet. Eksemplerne er baseret på malkekøer af tung race i sengestald med spalter. Det er antaget, at forbruget af N i foder svarer til standardniveauet ved den højere mælkeydelse. Tabel 5 viser, at ved en mælkeydelse, der ligger 15 pct. over standardydelsen på 8745 kg pr. årsko (tung race) på en bedrift med 1,7 DE pr. ha og uden produktionskontrol, skal der høstes et merudbytte på mindst 2000 FE pr. ha i silomajs (50 pct. af bedriftens areal) for at opnå adgang til at anvende ekstra N i handelsgødning ved at deltage i pilotprojektet. Med produktionsopgørelse skal merudbyttet mindst være 1330 FE pr. ha. Bemærk, at hvis der på en kvægbedrift både er en højere mælkeydelse end standardydelsen og et højere forbrug af N i foderet end standardniveauet ved den aktuelle mælkeydelse, skal de merudbytter, der afbalancerer det højere indhold af N i husdyrgødningen, og som fremgår af tabel 4 og 5, adderes. Generelt vil kvægbrug, der anvender en stor andel af foderemner med lavt proteinindhold (majs, helsæd, biprodukter) have lettere ved at holde indtaget af N i foderet på standardniveauet eller lavere end kvægbrug, hvor der indgår meget kløvergræs og afgræsning i foderrationen. Tabel 5. Eksempel på effekt af højere mælkeydelse end standardydelsen (og dermed ekstra N i husdyrgødning) på adgangen til at anvende N i handelsgødning samt det merudbytte i silomajs på 50 pct. af arealet, der afbalancerer effekten af den højere mælkeydelse ved henholdsvis 1,0, 1,7 og 2,3 DE pr. ha. Balancemerudbyttet er beregnet ved korrektionsfaktor på 0,01 og 0,015 kg N pr. FE i merudbytte. Højere mælkeydelse, pct. Ekstra N i husdyrgødning ab lager, pct. Effekt 1) kg N pr. ha 1,0 DE pr. ha 1,7 DE pr. ha 2,3 DE pr. ha Balance merudb. 2) FE/ha Effekt 1) kg N pr. ha Balance merudb. 2) FE/ha Effekt 1) kg N pr. ha Balance merudb. 2) FE/ha Korr. faktor Korr. faktor Korr. faktor 0,01 0,015 0,01 0,015 0,01 0,015 5 2,6-1,9 380 250-3,3 660 440-4,5 900 600 10 5,2-3,9 780 520-6,6 1.320 880-8,9 1.780 1.190 15 7,9-5,9 1.180 790-10,0 2.000 1.330-13,6 2.720 1.810 20 10,5-7,8 1.560 1.040-13,3 2.660 1.770-18,0 3.600 2.400 1) Effekt af højere mælkeydelse på adgangen til at anvende N i handelsgødning. 2) Merudbytte i silomajs (50 pct. af arealet), der afbalancerer effekt af højere mælkeydelse. 9

Figur 5. Eksempel på sammenhæng mellem højere mælkeydelse og merudbytte i silomajs (50 pct. af arealet og normudbytte på resten af arealet), der afbalancerer hinanden med hensyn til effekt på adgangen til at anvende N i handelsgødning ved 1,7 DE pr. ha. Eksemplet er en bedrift med malkekvæg tung race, sengestald med spalter og silomajs i 50 pct. af arealet. Uden produktionsopgørelse, dvs. korrektionsfaktoren er 0,01 kg N pr. FE. Figur 6. Eksempel på sammenhæng mellem højere mælkeydelse og merudbytte i silomajs (50 pct. af arealet og normudbytte på resten af arealet), der afbalancerer hinanden med hensyn til effekt på adgangen til at anvende N i handelsgødning ved 1,7 DE pr. ha. Eksemplet er en bedrift med malkekvæg tung race, sengestald med spalter og silomajs i 50 pct. af arealet. Med produktionsopgørelse, dvs. korrektionsfaktoren 0,015 kg N pr. FE i merudbytte er anvendt. 10

Ensilering, maskinstationer og kvalitetsopfølgning Konsulent Hanne Bang Bligaard, Landscentret, Dansk Kvæg 11

Baggrund Maskinstationer står for en stadigt stigende andel af den ensilage, der produceres i Danmark. Mange maskinstationer arbejder meget professionelt og har et ønske om at kunne følge op på kvaliteten af det arbejde der er udført. For kvægbrugeren er en god kvalitet af ensilagen afgørende for en rentabel mælkeproduktion. Hvilken kvalitet der opnås er et samspil mellem de to parter. Dansk Kvæg har lavet en frivillig forsøgsordning, hvor maskinstationer kan få en oversigt over kvaliteten af den ensilage, de har været med til at producere. Ordningen er startet med det formål at åbne for en konstruktiv dialog med fokus på forøget kvalitet. Sådan fungerer ordningen Ordningen blev introduceret i sommeren 2005 gennem henvendelse til alle kvægrådgivere. Det afgørende kriterium for at ordningen kan fungere er, at der sker en kobling af maskinstation og grovfoderanalyse. Kun når der er angivet et maskinstationsnummer på analysesedlen, kan vi lave et udtræk til den enkelte maskinstation. Derfor har vi bevidst sendt tilbuddet ud via de lokale kvægrådgivere, da det hyppigst er dem der udtager ensilageprøverne (første trin i figur 1). Figur 1. Skitse over det praktiske forløb i ordningen. Tilbuddet er altså ikke sendt direkte til maskinstationer med mindre de selv har henvendt sig, hvilket er sket i ganske få tilfælde. I disse tilfælde er maskinstationsejeren blevet opfordret til at kontakte den lokale rådgiver og fortælle at de er med i ordningen. Vi har tilladt 12

os at antage at de kvægrådgivere der selv opfordrer maskinstationer til at deltage kan se et udbytte af ordningen og derfor vil være motiverede for at udfylde feltet "maskinstationsnummer" på analysesedlen når oplysningen er tilgængelig. Når maskinstationsejeren har indsendt en tilmeldingsblanket tildeles han et "maskinstationsnummer" som han får oplyst pr brev. Samtidigt kommer maskinstationen med på en liste som rådgivere har adgang til på hjemmesiden www.lr.dk/kvaegkonsulent. Det er altså her rådgiveren skal hente oplysninger om hvilke maskinstationer i området, der er med i ordningen og hvilket nummer de er tildelt. Herefter er forløbet, at kvægrådgiveren ved udtagning af prøver til grovfoderanalyser noterer maskinstationsnummer på analysesedlen i feltet "Maskinstationsnr.". I slutningen af oktober og januar måned laves et udtræk af grovfoderanalyser, der er mærket med maskinstationsnummer. Maskinstationen modtager analyseresultater uden "navn" mens den rådgiver, der har udtaget ensilageprøven modtager en kopi af maskinstationens rapport, hvor landmandens CHR-nummer er angivet. Hermed er det muligt, hvis alle parter: Rådgiver, landmand og maskinstation er interesseret i det, at diskutere hvad der skal til for at opnå en bedre ensileringskvalitet. Det får maskinstationen Rapporten består af op til fem figurer samt en oversigt over alle prøver mærket med det pågældende maskinstationsnummer. Første figur i rapporten viser fordelingen af prøver af kløvergræsensilage i forhold til tørstofprocent (figur 2). Resultater fra den enkelte maskinstation er vist i forhold til landsgennemsnittet. Tilsvarende figurer dannes for ammoniaktal i kløvergræsensilage og for tørstofindhold i majsensilage. Disse tre figurer med søjlediagrammer udskrives kun, hvis der er flere end 20 prøver fra maskinstationen. Hvis der er prøver nok af første slæt kløvergræsensilage er det disse resultater der vises i figuren. Det fremgår af titlen på figuren om den er dannet på baggrund af første slæt eller på tværs af slæt. Søjlediagrammerne kan være med til at give et overblik: Hvor stor en andel af prøverne er høstet med det optimale tørstofindhold og hvor stor andel er våde eller tørre. 13

Andel af prøver, % 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Landsgennemsnit Maskinstation Tørstof Gennemsnit 32,9 %, Landsgns. 36,0 %, Mål: 30-35 % < 30 % 30-35 % > 35 % Figur 2. Eksempel på udskrift, der viser fordeling af prøver af kløvergræsensilage i forhold til tørstofindhold. Ud over disse tre søjlediagrammer vises to figurer, hvor maskinstationens enkeltanalyser vises i forhold til tørstofindholdet i prøven. De to figurer viser ammoniaktal (figur 3) og ph i ensilagerne. Disse to figurer skrives altid ud uanset antallet af prøver. Bemærk at landsgennemsnittet ikke er "det optimale". Det er optimalt at have en ammoniaktal under 6 i græs- og kløvergræsensilage. Maskinstationen i eksemplet kan "prale" af at have produceret en del ensilage med et ammoniaktal lige omkring 6 eller derunder. Til gengæld er der også prøver med et højt ammoniaktal og her må det være interessant for maskinstationsejeren at finde ud af hvad det er for nogle prøver. 14

14 12 maskinst landsgns 10 NH3-tal 8 6 4 2 0 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 Tørstof, pct Ammoniaktal i kløvergræsensilage: <6: meget god, 6-8: god, 8-10: mindre god, 10-12: dårlig, > 12: meget dårlig Figur 3. Eksempel på udskrift, hvor ammoniaktallet i kløvergræsensilage vises i forhold til ensilagens tørstofindhold. Her kan han i første omgang kikke i de lister, der også følger med udskriften. Listerne viser resultater af enkeltanalyser opdelt efter slætnummer. Til sammenligning er vist landsgennemsnit også opdelt efter slætnummer. Et eksempel på denne tabel er vist i bilaget (tabel 1). Her kan man for eksempel se, at der i nogle af prøverne med et højt ammoniaktal samtidigt er et højt askeindhold. Tilsvarende tabeller vises for hver type af ensilage. Status og perspektiv På nuværende tidspunkt (januar 2006) er 40 maskinstationer tilmeldt ordningen. En oversigt over disse er angivet i tabel 2. Det fremgår, at der var 13 maskinstationer, der fik resultater udskrevet i oktober 2005 og at 22 maskinstationer vil få resultater udskrevet i slutningen af januar måned 2006. Ordningen kører i første omgang som en forsøgsordning og det skal efter det første år vurderes, hvordan ordningen skal fortsætte fremover. Helt afgørende for ordningens succes er at rapporterne bruges konstruktivt. 15

Tabel 1. Eksempel på detailudskrift til en maskinstation. Analyseresultater er her kun vist for 1. og 2. slæt af kløvergræsensilage, mens alle slæt vises i den "rigtige" udskrift. Slæt nr. Antal Tørstof% Aske% Sukker% Protein% Kg tørstof/fe ph Ammoniaktal Mælkesyre Eddikesyre Landsgennemsnit. 1 2427 32,6 9,4 4,7 15,6 1,16 4,3 7,0 6,7 2,5 Maskinstation 1 1 31,2 7,7 6,1 13,7 1,11 4,2 7,3 8,4 2,6 Maskinstation 1 1 41,3 7,6 6,7 12,8 1,10 4,2 7,1 7,9 2,0 Maskinstation 1 1 33,1 8,5 6,3 13,8 1,10 4,3 5,9 4,9 1,6 Maskinstation 1 1 29,1 8,2 5,1 12,3 1,12 4,1 5,6 7,8 2,4 Maskinstation 1 1 19,6 9,9 1,0 13,2 1,42 4,6 9,9 4,4 4,5 Maskinstation 1 1 32,3 7,0 1,6 13,6 1,16 3,7 2,3 9,3 1,6 Maskinstation 1 1 37,9 8,0 3,3 12,4 1,25 4,4 6,8 4,9 1,3 Landsgennemsnit 2 1611 42,1 10,0 6,0 17,0 1,20 4,5 5,4 4,8 2,0 Maskinstation 2 1 49,0 9,8 6,2 16,1 1,24 4,7 4,3 3,6 1,8 Maskinstation 2 1 34,5 8,3 3,4 16,2 1,24 4,1 8,1 6,4 2,9 Maskinstation 2 1 42,8 9,3 7,4 15,1 1,20 4,3 5,4 4,3 1,7 Maskinstation 2 1 20,8 11,5 1,3 17,3 1,36 4,1 12,6 9,8 4,2 Maskinstation 2 1 35,5 9,5 4,8 15,7 1,16 4,1 4,0 7,7 2,3 Maskinstation 2 1 45,8 9,8 5,8 13,4 1,28 4,5 6,2 5,9 2,1 16

Tabel 2. Tilmeldte maskinstationer pr. 23. januar 2006. Kryds i kolonnerne "Resultater i rapport" angiver om der er grovfoderanalyser i databasen, der er registreret med det pågældende maskinstationsnummer. Resultater i rapport Nr. Maskinstation By Okt. 05 Jan. 06 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 Døllefjelde Maskinstation A/S Eskilstrup Maskinstation Thingstrup Maskinstation KS Ravnholtlund Maskinstation Skovvejens Maskinstation KS Ringberg Sørensen I/S Tipsmark Maskinstation Kærby Maskinstation Møborg Maskinstation I/S Morsø Maskinstation Hodsager Maskinstation Maskinstation v/ Erling Kjær Eriksens Maskinstation A/S Stadil Maskinstation Benno Gosvig s Maskinstation & Entr. Forretning Bork Maskinstation ApS Vejvad Maskinstation Langelund Maskinstation Mogens Nielsen Maskinstation Voerhøj Maskinstation A/S Hellum Maskinstation Canada Maskinstation Vester Åby APS Ørum Maskinstation A/S Varnæsløkke Maskinstation & Kloakservice Nymark Maskinstation Lerskov Maskinstation A/S Lerbjerg Maskinstation Green maskinstation Kammers Maskinstation Skjern Egnens Maskinstation ApS Voldsted Landbrug og Maskinstation Vraa Maskinstation Hjadstrup Maskinstation Kaj Pedersen Maskinstation Fuglsbæk Ørritslev Maskinstation Assenbølle Maskinstation A/S Kr. Stillinge Maskinstation ApS "Testgården" Mosegaarden ApS Kettinge Eskilstrup Vemb Bording Viborg Ejby Hjerm Brande Bækmarksbro Karby Aulum Vildbjerg Spjald Tim Skjern Hemmet Sørvad Rødekro Bylderup-Bov Tårs Jerslev Brovst Fåborg Hjallerup Åbenrå Brønderslev Rødekro Middelfart Rødekro Løkken Skjern Holstebro Vraa Otterup Langeskov Harndrup Søndersø Vissenbjerg Slagelse Ejstrupholm x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Listen opdateres løbende på adressen: www.lr.dk/kvaegkonsulent 17

18

Aktuelt nyt fra maskinsiden, Farmtest Konsulent Carl Høj Laursen, Landscentret, Byggeri og Teknik 19

Det gode forløb etablering af græsudlæg I efteråret 2005 blev FarmTesten "Maskinkombinationer til etablering af jævne græsmarker" sat i gang. De 5 marker blev fulgt ved etableringen i august/september og blev vurderet igen i december. Alle markerne havde en tilfredsstillende jævnhed på langs af kørselsretningen, hvorimod jævnheden på tværs af kørselsretningen var mindre tilfredsstilende. Selv de marker, som havde en tilfredsstillende jævnhed på tværs af kørselsretningen ved etableringen, havde en mindre tilfredsstillende jævnhed i december. Ved etablering af jævne græsmarker er det vigtigt at være omhyggelig i alle faser, hvis der først er foretaget en utilsigtet flytning af jorden er det vanskeligt udbedre "skaden". God og ensartet pakning, lavt dæktryk samt montering af sporløsnere er tre enkle ting, som har stor betydning for et godt resultat. Anbefaling til det gode forløb ved etablering af græsudlæg uden dæksæd kan være: 1. En ensartet pløjning 2. God og ensartet pakning af den nypløjede jord 3. Udjævning af agerrender 4. Harvning (husk sporløsnere) 5. Pakning med fast pakvalse 6. Såning To eller flere af bearbejdningerne kan udføres samtidig. I følgende eksempel er bearbejdningerne gennemført ved 4 overkørsler. Pløjning Pakning Jævning af agerrender Harvning Tromling Såning af udlæg Det gode forløb ved etablering af jævne græsmarker uden dæksæd. 20

Ensilering i storposer hot eller not? I 2004 blev der gennemført en FarmTest af "Ensilering i storposer". Undersøgelsen bliver i år fulgt op med erfaringerne fra en markstak og en storpose hvor indholdet stort set er identisk. Majsen blev ved indlægning fordelt mellem markstakken og storposen. Stakkenes indhold variere men kun 3,5 ton grønmasse og 37 kg tørstof, når der er kompenseret for tørstofindholdet. Posen er 61 meter lang og bestemt til 6 m 2 i endefladen og indeholder dermed 366 m 3, stakken er målt op til 312 m 3. Komprimeringen er dermed 242 kg tørstof pr. m 3 i posen og 283 kg tørstof pr. m 3 i markstakken. Udfra disse foreløbige beregninger er posen komprimeret 15 % dårligere end markstakken. Ton 300 250 200 150 100 50 0 Grønmasse Storpose Tørstof Markstak Kolbemajs/majs i wrapballer Tørstofindholdet i kolbemajs er ofte omkring 50 %, og for majs til modenhed er tørstofindholdet ofte 60-70 %. Det kan derfor være en kostbar affære at tørre majsen, så den er lagerfast. I stedet for tørring kan kolbemajsen eller den modne majs ensileres. Hvis udtagningsfladen er for stor i forhold til forbruget, kan der ved udtagning opstå store tab i den ensilerede majs. Det er derfor vigtigt at afstemme opbevaringen til forbruget. Crimpning af den modne majs og opbevaring i en storpose med en diameter på 1,2 meter er en af mulighederne. En anden mulighed er opbevaring i wrappballer. I efteråret 2005 blev den norsk producerede Orkel Compactor præcenteret på det danske marked. Maskinen presser materialet til en rundballe hvorefter wrappes med det forud bestemte antal lag plast. I kolbemajs vejede ballerne 1.100 kg og havde et tørstofindhold på 58 %. Da ballernes volumen er 1,25 m 3, var kolbemajsen i undersøgelsen komprimeret til 513 kg tørstof pr. m 3. Pakketiden er cirka 90 sekunder pr. balle. Når der skal skiftes net og/eller wrapplast, skal maskinen standses. Ved fuld udnyttelse er kapaciteten derfor cirka 40 baller pr. time. Ballerne er ensartet komprimerede og er godt komprimeret såvel i midten som yderst. 21

Dækning af markstak og plansilo Markstakke og plansiloer indeholder store værdier. Tildækning og afdækning kan være tidskrævende, det er derfor vigtigt at tildækningen er tilstrækkelig (hver gang!) og dog uden at være alt for tidskrævende. Komprimering af ensilage og dæktryk i stakken Tynde lag ved indlægning er altafgørende for et godt resultat. I efteråret blev teorien afprøvet i praksis under en forsøgsdag i Hellevad. I 10 cm dybde trykkede "geden" med 1600 kg, mens den i 50 cm dybde kun trykkede med 160 kg. 22

Aktuelt nyt om dyrkning af græs og grønne afgrøder Landskonsulent Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl 23

Bag om resultater fra Landsforsøgene etablering af kløvergræs, slættidspunkt og udvalgte sorter af rajgræs Udlægsmetoder Efter den nye EU-reform, hvor støtten er afkoblet, er der ikke længere krav om dæksæd af korn eller bælgsæd for at modtage arealstøtte. Derfor er der gennemført forsøg i kløvergræs med og uden dæksæd En serie med udlæg i sensommeren/efteråret og en serie med udlæg i foråret. Efterårsudlæg af kløvergræs Overvintring og udbytte af græs og især kløver er meget afhængigt af etableringstidspunktet og de klimatiske betingelser på etableringstidspunktet i efteråret. I praksis udsås der dæksæd af vintersæd fra slutningen af august for at beskytte udlægget mod tidlig frost og jordfygning i vinterperioden. I figur 1 ses resultatet af tre forsøg, der er gennemført i hele vækstperiodens længde. Der er i forsøgene høstet meget store udbytter og et merudbytte på cirka 1.200 foderenheder pr. ha for tidlig etablering uden dæksæd i den første halvdel af august i forhold til etablering med dæksæd i begyndelsen af september. Dæksæd af vinterhvede har hverken påvirket foderværdien i negativ retning ved første slæt eller i de efterfølgende slæt. Dæksæd af vintertriticale har medført et betydeligt lavere energiindhold ved første slæt og i det samlede udbytte. Figur 1. Udlæg af kløvergræs i efteråret med forskellige såtider og dæksæd. Udbytte og foderværdi i første brugsår. Der er høstet meget store udbytter i 1. slæt, og kvaliteten har været præget af det store udbytte, da det har været relativ tungt fordøjeligt. I figur 2 ses sammenhængen mellem udbytte og kg ts. pr. FE i de fire mest interessante metoder til udlæg i sensommeren / efteråret. 24

Figur 2. Forhold mellem udbytte og foderværdi i 1. slæt kløvergræs forår. Udlagt hhv. 11/8 uden dæksæd og 6/9 med dæksæd af vinterhvede. Fire forsøg, Oversigt over Landsforsøgene, 2005, s. 341. I forsøgsleddet med tidlig etablering i den første halvdel af august uden dæksæd er der en betydelig sammenhæng mellem udbytte og kg ts pr. FE. Kurven er meget stejl og det er et udtryk for, at kvaliteten hurtigt falder. Det er antageligt også tidsfaktoren (alderen), der gør, at foderværdien hastig bliver forringet. I forsøgsleddet med 60 kg vinterhvede pr. ha, er der også en stor sammenhæng mellem afgrødemængde og kvalitet. Dette er ikke tilfældet i forsøgsleddet med den store mængde udsæd på 120 kg pr. ha. Hvor vinterhvede har været anvendt som dæksæd, har dæksæden ikke udgjort en stor mængde af afgrøden. For vinterhvede kun ca. 25 pct. medens den for vintertriticale er bedømt til at udgøre ca. 60 pct. af afgrøden. Konklusion: Pas på foderværdien ikke bliver for lav i 1. slæt. Foderværdien er antageligt påvirket af både udbytteniveau og tidsfaktor. Der kom meget nedbør i august. I Sydvestjylland blev forsøget først sået den 8. september, og alle forsøgsled blev etableret samtidigt. Der er høstet et væsentligt mindre udbytte i dette forsøg end i de øvrige forsøg i serien. Der er til gengæld høstet merudbytter for dæksæd af vinterhvede og triticale på henholdsvis cirka 400 og 1.500 foderenheder pr. ha. Resultatet fremgår af figur 3. 25

Figur 3. Udbytte og foderværdi i 1. slæt kløvergræs forår. Udlagt den 8/9 med og uden dæksæd af vinterhvede. Et forsøg på Vardeegnen, 2005, (Tabelbilaget S20). Med hensyn til etablering af kløver giver forsøgene ikke et klart og entydig billede af hvilken metode der er bedst. Dette er grundlaget for anbefalinger for udlæg af kløvergræs i august til september Udlæg af kløver er altid mere usikkert i efterårsperioden end i foråret, hvor der normalt er gode fremspiringsbetingelser. Der skal satses meget mere på en tidlig etablering af kløvergræs uden dæksæd i den første halvdel af august end på udlæg i begyndelsen af september med dæksæd. Etableres kløvergræs efter korn, bør man fremskynde høsten af korn og fjernelsen af halm mest muligt. Den efterfølgende pløjning, harvning og såning af udlæg skal ske inden for få timer, så jorden ikke tørrer ud. I sidste halvdel af august og begyndelsen af september bør man fortsat vælge udlæg i dæksæd. Vinterhvede har vist sig udmærket som dæksæd. Den udvikler sig ikke så kraftigt, at den påvirker foderværdien i negativ retning, og erfaringen har vist, at den kan yde en vis beskyttelse mod frost og jordfygning. Der har ikke været merudbytte for at anvende mere end 60 kg vinterhvede pr. ha som dæksæd. Nye forsøg, udlagt i efteråret 2005, kan give oplysninger om, hvorvidt 30 kg vinterhvede pr. ha er tilstrækkeligt. Erfaringen har vist, at efterårsudlæg af kløvergræs er en usikker metode på jord med et stort indhold af humus på grund af risiko for opfrysninger af udlægget. 26

Forårsudlæg af kløvergræs I 2005 er der gennemført fire forsøg med forårsudlæg af kløvergræs med normal såtid og høst. Som dæksæd er der anvendt vårbyg og ærter eller ital. rajgræs. Der er anvendt kløvergræsblanding nr. 42 eller 43 i alle forsøgsled. Forsøgene er uvandede. Alle forsøgene er gennemført på konventionelle jordbrug. I forsøgene er første slæt gennemført på normalt høsttidspunkt ved vækststadium 49, 71 og 83 henholdsvis i vårbyg til grønkorn, ærter høstet som grønært/helsæd og vårbyg til helsæd. Totalt har udlæg i renbestand og udlæg med dæksæd af vårbyg, høstet som grønbyg, været på samme niveau og givet næsten samme nettoudbytte. De største nettoudbytter er høstet, hvor udlægget af kløvergræs er suppleret med 5 kg ital. rajgræs pr. ha, eller hvor der er anvendt dæksæd af grønært og vårbyg, høstet som helsæd. Der er ikke signifikant forskel mellem de totale nettoudbytter ved de forskellige former for udlæg. Figur 4. Nettofoderenheder pr. ha ved udlæg af kløvergræs i renbestand og med forskellige arter og mængder af dæksæd. Nettofoderenheder er udbyttet efter omkostninger til udsæd og såning. 27

Dette er grundlaget for konklusionen: Der har ikke været betydelige merudbytter for at anvende vårbyg som dæksæd, høstet som grønbyg. De største nettoudbytter er høstet, hvor udlægget af kløvergræs er suppleret med 5 kg ital. rajgræs pr. ha, eller hvor der er anvendt dæksæd af grønært og vårbyg, høstet som helsæd. Der er en tendens til, at ital. rajgræs som dæksæd har påvirket etableringen af kløver negativt i de to år, forsøgene har været gennemført. Ved udlæg i renbestand, i grønært eller i vårbyg, høstet som grønbyg, er foderværdien høj i alle slæt. Ved udlæg i vårbyg til helsæd er foderværdien lav i første slæt og kun høj i de efterfølgende slæt. Udlæg i vårbyg, høstet som helsæd, er især interessant på bedrifter, hvor der lægges vægt på et stort og sikkert udbytte i første slæt og i mindre grad vægt på en høj foderværdi, og hvor det kan være vanskeligt at tilberede et godt såbed, samt hvor der er stor risiko for jordfygning. Sukkergræs? På Grovfoderseminarene i 2003, havde vi en betydelig diskussion om sukkerindholdet i græs og sukkerindholdets betydning for afgræsning og fodring. Diskussionen på dette tidspunkt var på grundlag af sorten AberExcel, som er en hybridrajgræs af den oprette type. AberExcel havde godt nok et højre sukkerindhold, men kun i begyndelsen af vækstperioden, hvor der er tilstrækkelig eller for meget sukker i græsset, dvs. at den havde en dårlig sukkerprofil. Derudover var sorten ikke vinterfast nok under danske forhold, og sorten fik derfor ikke nogen videre udbredelse. Fra samme forædler er der nu kommet en ny sort med et relativt højt indhold af sukker. AberDart, der er en alm. rajgræs diploid og middeltidlig. AberDart har været med i afprøvningen i et år og har vist, at den har en anden sukkerprofil en de øvrige sorter, dvs. at der ikke er et væsentligt højre indhold af sukker i begyndelsen af vækstperioden, men et højre indhold af sukker i sommerperioden. Resultatet fremgår af figur 5 og 6. Et større sukkerindhold er normalt en fordel ved afgræsning sidst på vækstperioden. Dette bekræftes da også af afgræsningsforsøgene, hvor der er høstet en relativ lille andel af vraggræs (Oversigt over Landsforsøgene 2005, s 334). 28

Figur 5. Sukkerindhold i forskellige typer af alm. rajgræs i renbestand, slætforsøg, 1. brugsår. Oversigt over Landsforsøgene, 2005, s. 335. Figur 6. Sukkerindhold i forskellige typer af alm. rajgræs i blanding med hvidkløver, afgræsningsforsøg, 1. brugsår. Oversigt over Landsforsøgene, 2005, s. 333. 29

Stubhøjde i græs og kløvergræs Gennem de seneste år har der været en del diskussion om stubhøjden ved slæt af græs og kløvergræs. Denne diskussion er blevet forstærket af tre synlige årsager: 1. Privat fodringsrådgiver, som søger at markedsføre sig selv. 2. Der er kommet nye græsarter og sorter på markedet f.eks. slættyper som rajsvingel, hybridrajgræs og oprette typer af alm. rajgræs. 3. Der udlægges uden dæksæd om foråret. Spørgsmålet er, om der er grund til at ændre den traditionelle opfattelse af, at stubhøjden skal være relativ kort, dvs. lavest mulig, dog ikke lavere end der kan ske en god skårbehandling uden iblanding af sand og tab ved sammenrivning af afgrøden. Græs Når der tages slæt ved en høj stub, efterlades en større reserve af kulhydrater og større andel af grønne blade til assimilation, det gælder især i de første slæt. Samtidig bliver de skud, der er dannet over jordoverfladen, ikke afklippet. Det skulle medføre en bedre genvækst. Til gengæld fremmer en højere stub udviklingen af nye skud over jordoverfladen, ofte på resterne af blomsterstængler, og stubtætheden bliver kraftigt nedsat, og der dannes flere blomsterstande. Dermed er der større tendens til stængeldannelse. I Tyskland er der midt i 80'erne lavet et meget stort arbejde med stubhøjder og forskellig slætantal i græsarterne hundegræs, engsvingel, timothe og alm. rajgræs gennem flere brugsår. (H. Käding, Das wirdschaftseigene Futter, Band 36, Hefte 1 1990, s. 31-40). Resultaterne fremgår af figurerne 1, 2 og 3. Stubhøjde og udbyttetab i forskellige græsarter, 1. brugsår 25 20 15 Hkg ts pr. ha 10 5 0-5 2 4 6 8 10 12 14 16 Cm stub Hundegræs Engsvingel Timothe Alm. Rajgræs Figur 1. Betydningen af at hæve stubhøjden fra 3 til 8 til 15 cm i 1. brugsår. Timothe har givet det største udbytte ved 8 cm. I de øvrige arter har det medført et udbyttetab at hæve stubhøjden. 30

Stubhøjde og udbyttetab i forskellige græsarter, 2. brugsår 40 30 20 Hkg ts pr. ha 10 0 2 4 6 8 10 12 14 16-10 -20-30 Cm stub Hundegræs Engsvingel Timothe Alm. Rajgræs Figur 2. Betydningen af at hæve stubhøjden fra 3 til 8 til 15 cm i 2. brugsår. I alm. rajgræs har der været et betydeligt udbyttetab ved at hæve stubhøjden. I de øvrige arter har en stubhøjde på 8 cm givet det største udbytte. Stubhøjde og udbyttetab i forskellige græsarter, 3. brugsår 15 10 5 Hkg ts pr. ha 0-5 -10 2 4 6 8 10 12 14 16-15 -20-25 Cm stub Hundegræs Engsvingel Timothe Alm. Rajgræs Figur 3. Betydningen af at hæve stubhøjden fra 3 til 8 til 15 cm i 3. brugsår. I alm. rajgræs har der været et udbyttetab for at hæve stubhøjden fra 3 til 8 cm (resultaterne for alm. rajgræs er dog usikre pga. af et lavt udbytte i 3. brugsår). I de øvrige arter har udbyttet været højt, og en stubhøjde på 8 cm har givet det største udbytte. 31

I forsøgene blev der også gennemført mange analyser for at belyse, hvilken indflydelse hævning af stubhøjde havde på afgrødens indholdsstoffer. Det er i første omgang lidt overraskende, at der ikke er positiv indflydelse på afgrødens energikoncentration, men det skyldes, at det er resultater fra et system med flere slæt. Den del af afgrøden, man ikke høster i første slæt, generer i det efterfølgende slæt, og medfører dermed en større tendens til stængeldannelse. Resultatet ses af figur 4. Figur 4. Resultatet af analyser af forsøg med hævning af stubhøjde over flere slæt med henblik på at belyse, hvilken indflydelse hævning af stubhøjden har på afgrødens indholdsstoffer. Kløvergræs Hvidkløver tilpasser sig en højere stub, ved at bladstilkene bliver længere. Effekten på udbyttet er ikke så godt belyst som i græs. Engelske forsøg har vist, at udbyttet var størst ved 4 cm frem for ved en højere stubhøjde. (J. Frame & A.G. Boyd, Grass and Forage Sci. 42, 85-96). I ældre danske forsøg er man tidligere kommet frem til samme konklusion. Tabel 1. Stubhøjder i kløvergræs, høstet med grønfoderhøster. Udbytter og merudb. Pct. af tørstof Cm Hkg Sand Træstof Råprot. Tørstof 2,5 6,9 25,4 16,05 100,3 83,6 5 4,3 24,9-0,54-9,4-7,8 10 2,8 25,7-2,74-21,3-17,8 Græsmarkssektionen, beretning, 1966, s.22 Eftervirkning af forskellig stubhøjde blev undersøgt i fire af de seks forsøg i 1. slæt det efterfølgende brugsår. 32 a.e

Tabel 2. Eftervirkning af forskellig stubhøjde 1. slæt, 2. brugsår. Udb. og merudb. Cm Hkg ts 2,5 42,4 35,3 5 3,3 3,3 10 4,7 3,9 Græsmarkssektionen, beretning, 1967, s.14 Der er en mindre positiv eftervirkning af en højre stubhøjde i de efterfølgende brugsår, men den er begrænset. Først i 90'erne blev der på Folum gennemført nogle meget store forsøgsserier med afgræsning, hvor der også blev gennemført slæt simuleret afgræsning med forskellig stubhøjde. I disse forsøg blev de største udbytter bjærget ved en stubhøjde på 4 cm i hvidkløvergræs. Tabel 3. Stubhøjde i kløvergræs ved forskellige udnyttelsesmetoder. Ton ts pr. ha System Stubhøjde, cm 0 kg N pr. ha 240 kg N pr. ha Parcelhøster 1) 4 9,3 12,3 Parcelhøster 1) 7 8,3 11,8 Foldafgræsning 2) 8,1 10,7 Reguleret storfold med hviletid 11,5 15 1) Simuleret rotationsafgræsning ved ca. 2 t ts. pr. ha. 2) Samme intervaller som ved simuleret afgræsning. Kilde: Produktion og udnyttelse af kløvergræs til mælkeproduktion. Lisbeth Nielsen og Karen Søegaard, Danmarks JordbrugsForskning, Folum, 15. feb. 1994. Konklusion I de ældre forsøg med hvidkløvergræs er konklusionen, at der tabes ca. 200 Fe pr. ha for hver cm stublængden øges over det lavest mulige af hensyn til sandiblanding. Under normale omstændigheder nås det ved en stubhøjde på 4 til 5 cm. Det er næppe en konklusion, der holder hele vejen hjem, hverken med hensyn til udbyttetab pr. cm eller total, bl.a. fordi forsøgene er gennemført med en grønfoderhøster, der suger hele afgrøden op og dermed også sand. Dertil kommer, at der skal gennemføres en betydelig skårbehandling (bredspredning og sammenrivning), for at græsset kan fortørre hurtigt, og der kan ske en effektiv håndtering af græsset i marken plus, at der nu anvendes nye arter såsom rajsvingel, som er en krydsning mellem svingel og ital. rajgræs, og andre oprette typer af rajgræs som for eksempel middeltidlige typer af alm. rajgræs og hybridrajgræs. Derfor anbefales der jævne marker og en stubhøjde på 5 til 7 cm i de nye blandinger til slæt, så der kan ske en effektiv sammenrivning uden iblanding af sand. Anbefalinger om en stubhøjde på 10 cm eller mere anses for at være helt hen i skoven. a.e 33

34

Selenberigede gødninger til græs Landskonsulent Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl og Konsulent Hanne Bang Bligaard, Landscentret, Dansk Kvæg 35

Har græsmarksplanterne behov for og kan de optage selen? Udkast til kommende Planteavlsorientering: Tilførsel af selen til græs Til gødningssæsonen markedsføres for første gang selenholdige gødninger i Danmark. Gødningstypen NS 24-7 med 0,001 pct. selen og NPKS 21-3-10 med 0,001 pct. selen markedsføres af Kemira GrowHow specielt til græs. Tilføres der 100 kg gødning pr. ha, svarer mængden af selen til en tilførsel af selen på 1 gram pr. ha. I denne planteavlsorientering gives en oversigt over, hvor meget man kan forvente, at selenindholdet hæves i græs ved tilførsel af selenholdige gødninger. Dansk Kvæg har udarbejdet en orientering om selenforsyning til kvæg, og Dansk Kvæg og Landscentret, Planteavl vil udarbejde en vejledning om brug af selenholdige gødninger. Selen i jord Selen i jord forekommer som både uorganisk og organisk bundet selen. Selen forekommer i forskellige oxidationstrin fra selenide (Se 2- ) til selenat (SeO 4 2- ). Under veldrænede forhold ved normale reaktionstal forekommer størstedelen som Selenit (SeO 3 2- ) med en lille andel selenat. Hovedparten af plantens optagelse sker som selenat. Selenat omdannes hurtigt i jorden til selenit. Selenit er meget hårdt bundet til lermineraler eller jernoxider i jorden. Bindingen af selen aftager med stigende reaktionstal. I den øverste del af jorden kan organisk selen være dominerende. Organisk selen er typisk bundet i aminosyrer eller organiske komplekser. I Danmark indeholder jord typisk 0,15-0,5 ppm selen svarende til 0,3 til 1,3 kg selen pr. ha i pløjelaget. Højest indhold er fundet på humusjorder. Selen i græsafgrøder Indholdet af selen i græs er højest i første slæt. Ældre danske undersøgelser viser et selenindhold i græsafgrøden om foråret på 0,2 mg Se pr. kg tørstof, mens indholdet i juni, juli og august var 0,02-0,03 mg Se pr. kg tørstof, hvorefter det steg i september-november (Gissel-Nielsen, 1975). Ifølge fodermiddeltabellen er selenindholdet i kløvergræs 40 ppb Se og indholdet i rent græs 30 til 40 ppb Se pr. kg tørstof. I Finland opgives selenindholdet i ensilage til at være 7-28 ppb før brug af selenholdige gødninger, i Storbritannien 13-230 ppb og på New Zealand 5-70 ppb. Det er karakteristisk for udenlandske opgivelser, at variationsbredden i indholdet er meget stort. (Whitehead D. C., 2000). Det hænger sammen med en stor variation i indholdet af tilgængeligt selen i jorden. Tilgængeligheden af selen stiger med reaktionstallet. Derfor må der forventes lavest selenindhold i afgrøden ved lave reaktionstal. Ifølge Whitehead D. C, 2000 ønskes et selenindhold i græs på 300 ppb selen. Hvis indholdet er over 5.000 ppb, er det toksisk for dyrene. Tilførsel af selenholdige gødninger og selenindhold i korn og græs I landsforsøgene er der i perioden 1972 til1974 gennemført 23 forsøg med tilførsel af selenholdige PK-gødninger til vårbyg. Tilførslen af selen har som forventet ikke haft en sikker indflydelse på udbyttet. Formålet med forsøgsopgaven var at belyse muligheden for at påvirke indholdet af selen i kerne. Resultatet var meget skuffende. Udnyttelsen var lille, og der var meget stor forskel i udnyttelsen af den tilførte selen fra den ene lokalitet til den anden. Hvor selen kun blev tilført første år, var koncentrationen i andet og tredje år det samme eller kun lidt højre end i kontrolplanterne, der ikke have fået selen. Kornarterne inkl. majs er dårlige til at optage selen fra jorden. 36

I Oversigt over Landsforsøgene, 1980 er der afsluttet en forsøgsserie på 12 forsøg med udsprøjtning af selen i korn. Udsprøjtning af selen havde ingen indflydelse på udbyttet. Derimod viste analyseresultaterne, at det er muligt at hæve selenindholdet til det for husdyrernæringen ønskede niveau. Der er gennemført en række udenlandske og danske undersøgelser over, hvordan tilførsel af selen påvirker indholdet af selen i ensilage eller i frisk græs. I Landsforsøgene har tilsætning af selen til gødning anvendt til græs senest været undersøgt i 1999. Selenindholdet blev målt i tre forsøg. I disse forsøg blev målt et indhold uden tilførsel af selen på 9-110 ppb selen, mens der i 2. slæt blev målt 110-114 ppb selen. Tilførsel af 10 gram selen hævede selenindholdet i første slæt til 160-180 ppb selen og i 2. slæt til 260-640 ppb selen pr. kg tørstof. I Finland har stort set alle gødninger været tilsat selen siden 1985. Selenindholdet steg i græsensilage fra ca. 20 ppb før 1985 til et niveau i dag på ca. 250 ppb selen. I Finland er tilsat 10 mg selen pr. kg gødning. Dvs. den samme mængde, som de markedsførte danske gødninger. I Finland viser moniteringen af indholdet af selen i fødevarer en betydelig forøgelse af indholdet i mælk, ost og kød. I østrigske forsøg hævede usprøjtning af 5 gram selen i form af selenat i et område med et meget lavt selenindhold selenindholdet i græs fra 16 ppb til over 300 ppb i tørstof. I irske forsøg hævede selenholdigt kalkammonsalpeter selenindholdet i afgræsningsgræs fra 50 til 280 ppb selen i 1. slæt. Der blev tilført 25 gram selen pr. år. Tilførsel af selen i det enkelte år påvirker ikke selenindholdet i de følgende år. Sammenhæng mellem husdyrgødning og selenindhold Selen i husdyrgødning anses for at være utilgængeligt for planter, og derfor påvirker tilførsel af husdyrgødning ikke indholdet af selen i afgrøden (Whitehead D. C., 2000). Konklusion Af de undersøgelser, som der er gennemgået med sammenhængen mellem tilførsel af selenholdige gødninger og selenindholdet i græs, synes der at være en sikker respons på tilførsel af selen målt på afgrødens selenindhold. Det må formodes, at tilførsel af 5-10 gram selen med gødningen vil hæve selenindholdet i afgrøden fra ca. 30-40 ppb til ca. 200 ppb. Det fremgår også, at der er størst risiko for et lavt selenindhold i afgrøden midt på sommeren. Der er behov for at få moniteret, hvordan selenholdig gødning påvirker afgrødens selenindhold under danske forhold og for at få mineralstofblandinger afstemt efter gødskning med selen. Leif Knudsen, Karsten A. Nielsen 37

Oversigt over kilder om gødskning med selen: Konklusion (Gissel-Nielsen, 1975). Whitehead D. C. 2000. Nutrient elements in grassland, Soil- Plant animal relationships. CABBI Publishing, CAB International, Wallingford, Oxon OX10 8DE, UK. Schloske,,L; Waldner,,H; Lux,,J., Marx,,F. 2003: Ernahrung-. 2003; Gissel-Nielsen, 2004. Risikovurdering af selenbehandling af afgrøder og omsætning af selen i marken, Risø 2004 Oversigt over Landsforsøgene, 1974 s. 2105, 1980 s. 144, og 1999 s. 311. Culleton,,N., Parle,-P-J; Rogers,-P-A-M; Murphy,-W-E; Murphy,-J, 1997: Selenium supplementation for dairy cows.: Irish-Journal-of-Agricultural-and-Food-Research. 1997; 36(1): 23-29 38

Aktuelt nyt om dyrkning af majs Landskonsulent Martin Mikkelsen, Landscentret, Planteavl 39

Majssorter Majssorter til helsæd I figur 1 er vist en oversigt over majssorter, som har deltaget i Landsforsøgene i 2004 og 2005. I figuren er vist forholdstal for udbyttet af afgrødeenheder, kg tørstof pr. FE og forholdstallet for FK NDF. Sorterne er rangeret sådan, at den tidligste sort står øverst og den sildigste sort nederst i figuren. Sorterne er rangeret ud fra forskellen i tørstofprocenten ved høst. Efter sortsnavnet står et tal, som angiver, hvor mange dage sorten teoretisk er tidligere eller sildigere moden end Banguy. Tallet er beregnet ud fra forskellen i tørstofprocenten og med den antagelse, at tørstofprocenten stiger med 0,3 procentenheder pr. døgn i tiden op til høst. Valg af majssorter til helsæd kan ske efter følgende fremgangsmåde: 1. Læg hovedvægten på sorter, som kan nå 30 pct. tørstof inden midt i oktober. 2. Hvis mere end 30 pct. af grovfoderet er græs, vælges sorter, som kan kombinere et højt udbytte med en høj foderværdi. 3. Hvis mindre end 30 pct. af rationen er græs vælges sorter, som kan kombinere et højt udbytte med en høj FK NDF. 40

Sildige Middeltidlige Tidlige Meget tidlige Majssorter 2004-2005 Kg tørstof pr. FE 1,25 1,20 1,15 1,30 1,1 Destiny (22) ES Pride (19) Avenir (17) Eternity (17) Treasure (16) Vernal (14) Passat (13) Blixxem (10) Buxxil (9) Kaukas (9) Amati (8) Kwiss (8) Auxxel (7) ANJOU 209 (7) Tassilo (6) Salgado (6) Kalabas (6) Rosalie (6) Silas (6) Vito (5) Aurelia (5) Ravenna (5) LG3214 (4) Companero (4) Vogue (4) Cameron (3) Manatan (3) Justina (3) NKBuul (2) Apostrof (2) Tango (2) Cerruti (2) Adenzo (1) LG3196 (1) Candir (1) PR39M48 (0) Topper (0) Nescio (0) Banguy (0) ANJOU219 (-1) ES Shorty (-3) Graphic (-4) 85 90 95 100 105 Forholdstal Fht. for udbytte af a.e. Kg tørstof pr. FE Fht. for FK NDF Figur 1. Majssorter til helsæd 2004-2005. Oversigten 2005. 41

Tørstofindholdet i stængelen er næsten konstant eller svagt stigende i tiden op til høst, mens tørstofindholdet i kolben er stærkt stigende i tiden op til høst. Det er derfor udviklingen af kolben, der får tørstofindholdet til at stige i majs. Nogle sorter har en meget våd stængel de såkaldte "staygreen sorter", mens andre sorter har en mere tør stængel, de såkaldte visnetyper. Når sorternes tidlighed bestemmes af tørstofindholdet i hele afgrøden ved høst, er der nogle sorter, som bliver sildige, fordi de har en våd stængel. Andre sorter bliver sildige, fordi de har en mindre kolbe eller udvikler kolben langsommere. Omvendt er der sorter, som bliver tidlige, fordi de har en tør stængel. Andre sorter bliver tidlige, fordi de har en stor kolbeandel eller udvikler kolben tidligt. En grov vurdering af, hvordan sorterne skaber deres tørstofprocent kan fås ved at beregne et "staygreen index". Staygreen index = % stivelse i tørstof / % tørstof i hele afgrøden ved høst * 100 Et højt index viser, at sorten har en forholdsvis våd stængel.(stay green type) Et lavt index viser, at sorten har en forholdsvis tør stængel (visnetype) Figur 2 viser stay green indexet for sorterne vist i figur 1. Sorterne er rangeret på samme måde som i figur 1. I den tidlige afdeling er sorten Eternity en stay green type, mens sorten Passat er en visnetype. I den sildige afdeling er sorten Cerruti en stay green type, mens sorten Apostrof er en visnetype. Majssorter til kolbemajs Kolbemajs er kolber med svøbblade, som høstes med et plukkebord monteret på en finsnitter. Der er ingen afprøvning af sorter til kolbemajs. Valget af sorter kan ske på grundlag af afprøvningen af sorter til helsæd. Der vælges sorter, som ikke har tendens til lejesæd, og som har givet et stort udbytte af stivelse. Figur 3 viser udbyttet af stivelse for majssorterne, som har deltaget i landsforsøgene i 2004 og 2005. Sorterne er rangeret på samme måde som i figur 1. 42

Majssorter 2004-2005 Staygreen index 70 75 80 85 90 95 100 Meget tidlige Middeltidlige Tidlige Sildige Destiny(22) ES Pride(19) Avenir(17) Eternity(17) Treasure(16) Vernal(14) Passat(13) Blixxem(10) Buxxil(9) Kaukas(9) Amati(8) Kwiss(8) Auxxel(7) ANJOU 209(7) Tassilo(6) Salgado(6) Kalabas(6) Rosalie(6) Silas(6) Vito(5) Aurelia(5) Ravenna(5) LG3214(4) Companero(4) Vogue(4) Cameron(3) Manatan(3) Justina(3) NKBuul(2) Apostrof(2) Tango(2) Cerruti(2) Adenzo(1) LG3196(1) Candir(1) PR39M48(0) Topper(0) Nescio(0) Banguy(0) ANJOU219(-1) ES Shorty(-3) Graphic(-4) Figur 2. Majssorter 2004-2005. Staygreen index = % stivelse i tørstof / % tørstof i hele afgrøden * 100. Kilde: www.sortinfo.dk 43

Majssorter 2004-05 Destiny(22) Hkg stivelse pr. ha 25,0 30,0 35,0 40,0 45,0 Meget tidlige ES Pride(19) Avenir(17) Eternity(17) Treasure(16) Tidlige Vernal(14) Passat(13) Blixxem(10) Buxxil(9) Kaukas(9) Amati(8) Kwiss(8) Auxxel(7) ANJOU 209(7) Tassilo(6) Middeltidlige Salgado(6) Kalabas(6) Rosalie(6) Silas(6) Vito(5) Aurelia(5) Ravenna(5) LG3214(4) Companero(4) Vogue(4) Cameron(3) Manatan(3) Justina(3) NK Bull(2) Apostrof(2) Tango(2) Cerruti(2) Adenzo(1) Sildige LG3196(1) Candir(1) PR39M48(0) Topper(0) Nescio(0) Banguy(0) ANJOU219(-1) ES Shorty(-3) Graphic(-4) Figur 3. Majssorter 2004-2005. Kilde: www.sortinfo.dk. 44

Høsttider i typer af majssorter I hvert af årene 2002 til 2005 er der gennemført et forsøg med 4 høsttider i den meget tidlige sort Avenir, den tidlige sort Crescendo, den middeltidlige sort Manatan og den sildige sort Banguy. Forsøgene har ligget på Koldkærgård på JB 7, og der er høstet fire gange med 2 ugers mellemrum. Første høsttidspunkt har været 2/9, 25/8, 22/9 og 10/9 i henholdsvis 2002, 2003, 2004 og 2005. Vækstsæsonerne 2002 og 2003 har været usædvanlig varme som helhed og med en tidlig udvikling og høst af majsen. I begge år, men i særlig grad i 2002, led majsen af vandmangel i september. Vækstsæsonerne 2004 og 2005 har været noget køligere end de to første forsøgsår og udviklingen har været langsom med en sen høst. Antallet af majsvarmeenheder har i alle forsøgsårene været over 20 års gennemsnittet 1971-90, figur 1. De tre første forsøgsår har været præget af høje temperaturer i august og middeltemperaturer i september. I 2005 har det været modsat, dvs. lave temperaturer i august og høje temperaturer i september og oktober, figur 2. Majsvarmeenheder 2002-2005 15. april 15. oktober 3200 Majsvarmeenheder 3000 2800 2600 2400 2200 71-90 2002 2003 2004 2005 71-90 2002 2003 2004 2005 71-90 2002 2003 2004 2005 Nordjylland Sydjylland Øerne Figur 1. Antallet af majsvarmeenheder i 2002-05 i forhold til 20 års gennemsnittet 1971-90. Kilde: Oversigten 2002 til 2005. Stregerne ud for 2400 og 2900 majsvarmeenheder markerer hvad der normalt skal til for at middeltidlige majssorter kan blive moden til henholdsvis majshelsæd og kernemajs. 45

Figur 2. Temperaturer i 2002 til 2005 i forhold til normalen. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2002 til 2005. I 2005 har der midt i september været to nætter med nattefrost, som har svedet den øverste tredjedel af bladene på majsen i forsøget. Frosten indtraf midt mellem 1. og 2. høsttid. Resultaterne kan ses i tabelbilaget på LandbrugsInfo / planteavl / Landsforsøgene / Oversigten, tabelbilag og andre resultater / Tabelbilag. I figur 3 (uddeles ved seminarerne) er vist resultater for sorterne Crecendo og Banguy. 46

Forsøgene har vist, at tørstofindholdet er steget hurtigere og hurtigere jo mere fremskreden modningen har været. at tørstofprocenten er steget med 0,4 og 0,2 pr. døgn i henholdsvis tidlige og sildige sorter, når indholdet af tørstof har været under ca. 32 pct. at indholdet af tørstof er steget med cirka 0,5 pr. døgn i både tidlige og sildige sorter, når indholdet af tørstof har været over ca. 32 pct. tørstof. at vandmangel har bevirket ca. 5 pct. højere indhold af tørstof end forventeligt ved det pågældende udviklingstrin. at hvor majsen ikke har været skadet af frost, er udbyttet af afgrødeenheder steget indtil midten af oktober. Det har været omkring det tidspunkt, hvor middeldøgntemperaturen er nået ned på 10 grader C. at udbyttet er faldet ved senere høst end midten af oktober. at i år med en tidlig udvikling er udbyttet steget indtil tørstofindholdet har været ca. 40 pct. at foderværdien gennemgående er forbedret indtil 30 til 35 pct. tørstof, hvorefter den er stagneret. at indholdet af stivelse er steget og indholdet af NDF er faldet indtil sidste høsttid. at indholdet af sukker er faldet til omkring 4 pct. ved ca. 30 pct. tørstof, hvorefter det er stagneret. at frostskade på planterne kan bevirke et meget lavt indhold af sukker. at Indholdet af sukker+stivelse er steget svagt indtil sidste høsttid. at forskelle i udbytte, foderværdi og sammensætning har været større mellem årene end mellem sorterne. at kombinationen af den lange periode med køligt og solfattigt vejr i sidste halvdel af juli og i august og det varme vejr i september og oktober i 2005 tilsyneladende har bevirket en noget lavere FK NDF end i de øvrige forsøgsår, hvor vejrforholdene i denne periode har været modsat 2005. 47

Stubhøjde i majs 1993 og 1997 I 1993 og 1997 er der i Landsforsøgene gennemført en undersøgelse af udbytte og foderværdi i forskellige dele af majsstængler. Undersøgelsen er gennemført for at få et indtryk af, hvordan en ændring af stubhøjden vil påvirke udbytte og kvalitet af forskellige sorter og på forskelligt udviklingstrin. Undersøgelsen er udført i et udvalg af sorterne i landsforsøgene med majssorter. Undersøgelsen i 1993 er gennemført i sorterne Aviso (2), Astrid (2), Apache (1) og Sonia (1) foruden sorten Fronica (5), der har været referencesort. Tallet i parentes angiver antallet af undersøgelser i de enkelte sorter. Målt fra jordoverfladen er udbytte og kvalitet målt i stængelstykkerne 0-20, 20-40, 40-80 og 80 cm til basis hanblomst. Udbytte og kvalitet er også målt i hele afgrøden høstet med en stubhøjde på 20 cm. Foderværdien er beregnet på grundlag af indholdet af træstof. I undersøgelsen i 1997 er der gennemført 2 undersøgelser i hver af sorterne Loft, Husar, Naxos og Banguy. Udbytte og kvalitet er målt i stængelstykkerne 20-40, 40-60, 60-80 cm og i resten af planten målt fra jordoverfladen. Foderværdien er beregnet på grundlag af en in vitro analyse. For hver sort er der høstet fem planter i træk i værnrækken i alle fire gentagelser. Resultater fra undersøgelsen er vist i figur 1. Undersøgelserne har vist, at indholdet af tørstof har været lavest i den nederste del af stængelen. at indholdet af tørstof i stængelen har været mere afhængig af sorten end af udviklingstrinnet. at indholdet af træstof ikke har været væsentligt forskelligt i de nederste stængelstykker á 20 cm. at indholdet af træstof i stængelen er øget jo mere udviklet majsen har været at foderværdien ikke har væsentlig forskellig i de nederste stængelstykker á 20 cm at foderværdien af stængelen er blevet mindre og mindre jo mere udviklet majsen har været. (kommentar: Det skyldes antageligt, at indholdet af sukker falder, da høsttidsforsøgene har vist, at FK NDF ikke har ændret sig nævneværdigt, når der har været mellem 25 og 40 pct. tørstof i majsen). Undersøgelsen har endvidere vist, at en forøgelse af stubhøjden fra 20 til 40 cm har bevirket, at indholdet af tørstof er øget med ca, 2 procentenheder, når indholdet af tørstof har været mellem 25 og 35 pct. tørstof. at foderværdien er forbedres med 0,02 og 0,03 kg tørstof pr. FE, når indholdet af tørstof har været henholdsvis 25 og 30 pct. tørstof. at udbyttet af afgrødeenheder har været reduceret med henholdsvis 11, 7 og 4 pct. ved 25, 30 og 35 pct. tørstof i majsen. 48

Stubhøjde i majs Stubhøjde i majs Pct. tørstof 30 25 20 15 10 0-20 1 20-402 40-60/80 3 cm stængelstykke målt fra jordoverfladen Fronica (22% ts.) 1993 Aviso (27% ts.) 1993 Sonia (31% ts.) 1993 Husar (38% ts.) 1997 Banguy (34% ts.) 1997 Pct. træstof i tørstof 45 40 35 30 25 20 0-20 1 20-40 2 40-60/803 cm stængelstykke målt fra jordoverfladen Fronica (22% ts.) 1993 Aviso (27% ts.) 1993 Sonia (31% ts.) 1993 Banguy (33% ts) 1997 Husar (38% ts.) 1997 Kg tørstof pr. FE 3 2,5 2 1,5 Stubhøjde i majs 1 0-20 1 20-40 2 40-60/803 Stængelstykke målt fra jordoverfladen Fronica (22% ts.) 1993 Aviso (27% ts.) 1993 Sonia (31% ts.) 1993 Banguy (33% ts) 1997 Husar (38% ts.) 1997 Ændring i pct. tørstof 10 8 6 4 2 Stubhøjde i majs 40 contra 20 cm stub 0 20 25 30 35 40 Pct. tørstof i afgrøde ved 20 cm stub 1993 1997 Stubhøjde i majs Stubhøjde i majs 40 cm contra 20 cm stub Kg ts. pr. FE i stæ ngel stykket 20-40 cm 3 2,5 2 1,5 1 20 25 30 35 40 Pct. tørstof i afgrøde ved 20 cm stub 1993 1997 Æ ndring i kg tørstof pr. FE 0-0,02-0,04-0,06-0,08-0,1 Pct. tørstof i afgrøde ved 20 cm stub 20 25 30 35 40 1993 1997 Stubhøjde i majs, 40 cm stub contra 20 cm stub Pct. udb.tab af a.e. 20 15 10 5 0 20 25 30 35 40 1993 1997 Pct. tørstof i afgrøde ved 20 cm stub Figur 1. Stubhøjde i majs 1993 og 1997. Oversigten 1993 og Oversigten 1997. 49

Økonomi I tabel 1 er der beregnet to eksempler, som viser, hvordan en ændret stubhøjde påvirker udbytte, foderværdi og intern pris pr. FE i to forskellige majsafgrøder. Eksemplerne er beregnet med udgangspunkt i landsforsøgene med høsttider i typer af majssorter (Oversigten 2005), Landsforsøgene med stubhøjde i majs (Oversigten 1993 og 1997) og Budgetkalkuler 2006, hvor der er taget udgangspunkt i kalkulen for silomajs på JB 5-6. Der er regnet med styk- og maskinomkostninger på i alt 6848 kr. pr. ha og et mistet dækningsbidrag på 646 kr. pr. ha eller omkostninger i alt på 7.494 kr. pr. ha. Intern pris for de to afgrøder høstet med forskellig stubhøjde er vist i figur 2. Tabel 1. Stubhøjde i majs. Stubhøjde, cm 20 40 60 Majs med 30 pct. tørstof Pct. tørstof 30 32 34 a.e. pr. ha 10.000 9.300 8.600 Kg ts. pr. FE 1,18 1,15 1,12 Pct. stivelse i ts. 27 29 31 Intern pris, øre pr. FE 75 81 87 Majs med 25 pct. tørstof Pct. tørstof 25 27 29 a.e. pr. ha 8.300 7.400 6.500 Kg ts. pr. FE 1,25 1,22 1,19 Pct. stivelse i ts. 15 17 20 Intern pris, øre pr. FE 90 101 115 120 110 Intern pris, øre pr. FE 100 90 80 Majs 30 pct. ts Majs 25 pct. ts. 70 60 0 20 40 60 80 Stubhøjde, cm Figur 2. Intern pris ved ændret stubhøjde i majs. En øgning af stubhøjden i majs kan være aktuel: I veludviklede afgrøder. Hvis der er tilstrækkeligt med grovfoder. Hvis der er tilstrækkeligt med strukturfoder i foderrationen. Hvis den interne pris på majsen er lavere end på det foder, som majsen skubber ud af rationen (forudsat uændret mælkeydelse). 50

Dyrkning af kolbemajs Kolbemajs er høst af hele majskolber med svøbblade. Valg af sorter Se figur 3 under afsnittet "majssorter". Plantetal som til modenhed På baggrund af landsforsøgene 2000 til 2004 (Oversigten 2004) med typer af majssorter til helsæd bør der til kolbehøst tilstræbes 10 procent færre planter end til majshelsæd. Høsttidspunkt Kolbemajs høstes, når der er 50 pct. tørstof i kolben. På dette tidspunkt er den sorte plet ("black spot") netop synlig ved tilhæftningsstedet for de midterste kerner i kolben. På dette udviklingstrin er der i undersøgelser i Landsforsøgene og i Farmtest høstet 80-85 pct. af udbyttet til helsæd, figur 1. Majs til kolbemajs Pct. udbytte af a.e. ved kolbehøst i fht. helsæd 90 85 80 75 70 65 60 55 50 45 40 36 38 40 42 44 46 48 50 52 Pct. tørstof i kolbemasse Figur 1. Høst af kolbemajs. FarmTest - maskiner/planteavl nr. 20 (LandbrugsInfo). Høst Kolbemajs snittes så kort som muligt med en snitlængde på max. 4 mm, og crackeren skal være indstillet sådan, at alle kerner brydes, og alle spindelskiverne trækkes i stykker. Der tilsættes evt. et ensileringsmiddel ved høst, som har en virkning mod svampe, dvs. et middel, som fremmer stabiliteten. Ved kolbehøst er afgrødemængden ca. 45 pct. af afgrødemængden ved høst som helsæd. Kolbemajs er derfor et koncentreret foder, som er billigere at transportere og lagre end helsæd. I ovennævnte Farmtest var høstkapaciteten ca, 35 pct. større ved høst af kolber med plukkebord i forhold til høst af majshelsæd med alm. majsskærebord. 51

Opbevaring Stakkens endeflade må ikke være større, end at der dagligt kan opfodres minimum 30 cm af stakken om dagen. Ved ensilering i stak, bør der lægges jord ovenpå plastfolien, for at hindre indtrængning af luft under plastfolien. Da tørstofprocenten er høj, kræves ekstra omhyggelighed ved indlægning og sammenkørsel for at opnå en meget kompakt og stabil ensilage. Kvalitet og pris Kolbemajs har omtrent samme foderværdi som byg. I Budgetkalkuler 2006 er den interne pris 75 øre pr. FE ekskl. lageromkostninger for majshelsæd ved et udbytte på 10.000 FE pr. ha. Hvis denne afgrøde blev høstet som kolbemajs, ville den interne pris være 94 øre pr. FE (80 pct. udbytte som kolbemajs), hvilket pt. nogenlunde svarer til prisen på indkøbt valset korn. Med 50 pct. tørstof i kolbemassen er der opnået en foderværdi på 0,95 kg tørstof pr. FE og ca, 47 pct. stivelse i tørstoffet, Oversigt over Landsforsøgene 2000. I sammenligning med korn har kolbemajs et mindre indhold af stivelse, et højere indhold af cellevægge og et højere indhold af AAT. 52

Aktuelt nyt om fodring med majs Specialkonsulent Rudolf Thøgersen, Landscentret, Dansk Kvæg 53

Laveste foderværdi af majsensilagen siden 1998 Majsensilagens foderværdi var i 2005 den laveste siden 1998. Tabel 1 viser en opgørelse baseret på prøver fra henholdsvis Blgg Oosterbeek og Steins Laboratorium A/S. Den gennemsnitlige fordøjelighed og foderværdi for prøver fra de to laboratorier er meget ens. Prøverne fra Blgg har imidlertid en lavere tørstofprocent end prøverne fra Steins. Det kan helt eller delvist skyldes, at Blgg s prøveudtagere måske ofte udtager prøverne i større dybde end kvægbrugsrådgiverne. Tørstofprocenten vil normalt være lavest i bunden af ensilagen, hvilket især vil være udpræget ved saftafløb, som er forekommet en del i 2005. Kvægbrugsrådgiverne har hidtil ikke haft udstyr til at udtage prøver i mere end maksimalt cirka 2 meters dybde. Men Frøsalget i Brørup kan nu tilbyde et specielt udstyr med elektrisk motor, der kan udtage prøver i 4 5 meters dybde. Udstyret er udviklet i et samarbejde mellem flere kvægbrugskontorer, Steins Laboratorium A/S, Frøsalget og Dansk Kvæg. Tabel 1. Majsensilagens foderværdi i høstårene 2005 og 2004. Høstår 2005 2005 2004 Laboratorium Blgg Oosterbeek* Steins Laboratorium A/S Tørstofprocent 28,0 29,5 31,7 Indhold i pct. af tørstof Råaske 4,5 3,8 3,5 Råprotein 8,8 8,4 7,8 Træstof 23,4 23,1 19,7 Sukker 1,3 - Stivelse 26,3 22,9 27,3 NDF 48,2 46,0 41,8 Fordøjelighed og foderværdi Fordøjelighed af NDF 56,2** 58,8 61,9 FK organisk stof 71,8 71,6 74,9 Kg tørstof pr. FE 1,29 1,29 1,18 * Kilde: Menko Kolk, 24. november 2005 ** Beregnet af Blgg efter hollandske formler Den lave fordøjelighed skyldes først og fremmest et lavt indhold af stivelse, men fordøjeligheden af NDF var også lavere end i 2004. Indholdet af stivelse var i gennemsnit 4,4 %-enheder lavere end i 2004, men der var væsentlige forskelle mellem områder. I Nordjylland var stivelsesindholdet 5,6 %-enheder lavere end i 2004, mens det på de østlige øer var på samme niveau som i 2004. Det lavere indhold af stivelse for hele landet svarer til cirka 0,1 kg byg pr. FE majsensilage. Resultatet af en statistisk analyse af de faktorer, der har en signifikant indflydelse på FK- NDF er vist i tabel 2. Modellen beskriver 98% af variationen i FK-NDF. Analysen viser f.eks., at FK-NDF stiger med 2 %-enheder, når FK organisk stof stiger med en enhed og falder med 2,5 %-enheder, når tørstofprocenten stiger en enhed. 54

Tabel 2. Statistisk analyse af faktorer, der påvirker FK-NDF i majsensilage på basis af data fra Steins Laboratorium A/S, 2005. R 2 = 0,98. Faktor Estimat Standard afvigelse P-værdi Område - < 0,0001 Høstuge - < 0,0001 Tørstofprocent -2,5 0,69 0,0003 NDF +1,1 0,36 0,0020 FK organisk stof +2,0 0,27 < 0,0001 NDF * tørstofprocent 0,0383 FK organisk stof * NDF 0,0272 FK organisk stof * tørstofprocent 0,0135 Ensileringsmiddel anvendt til knap tre procent af majsensilagen På bestillingssedlen til Steins Laboratorium A/S har det i 2005 været muligt at registrere, om der er tilsat ensileringsmiddel til ensilagen. Tabel 3 viser en opgørelse af kvalitetsparametrene i forhold til anvendelse af ensileringsmiddel. Registreringerne viser, at knap 3 procent af prøver er fra behandlet majsensilage. Det er endnu ikke muligt at registrere typen af ensileringsmiddel. Der er næsten ingen forskel mellem gennemsnittene af kvalitetsparametrene for prøver med og uden ensileringsmiddel. Det var heller ikke ventet, da majshelsæd ensilerer meget let på grund af et højt sukkerindhold og en lav bufferkapacitet. Den meget lille forskel kan dog også til dels skyldes, at der er brugt forskellige typer af ensileringsmiddel. F.eks. vil homofermentative mælkesyrebakterier øge mængden af mælkesyre på bekostning af eddikesyre, mens heterofermentative mælkesyrebakterier vil have den modsatte effekt. Tabel 3. Opgørelse af majsensilagens kvalitet i forhold til anvendelse af ensileringsmiddel i 2005. Ensileringsmiddel Med Uden Antal prøver 81 3037 Tørstofprocent 29,9 29,4 Foderværdi Råprotein, % af tørstof 8,6 8,5 Stivelse, % af tørstof 23,2 22,6 FK organisk stof 71,3 71,6 Kg tørstof pr. FE 1,29 1,29 Kvalitetsparametre ph 3,8 3,8 Mælkesyre, % af tørstof 6,2 6,1 Eddikesyre, % af tørstof 1,6 1,8 Ammoniaktal 4,9 5,0 Vi forventer, at det bliver muligt at registrere typen af ensileringsmiddel fra sæsonen 2006 i forbindelse med indførelse af et nyt foderanalysesystem, som NorFor tilbyder alle laboratorier i Norden. 55

Stubhøjde i majs Regulering af stubhøjden i majshelsæd ændrer forholdet mellem stivelse og NDF og ændrer dermed fordøjeligheden af organisk stof. I amerikanske undersøgelser har ændring af stubhøjden også ændret fordøjeligheden af NDF i majsensilagen, som det ses af resultaterne i tabel 4. Ændringen i NDF-fordøjeligheden skyldes, at fordøjeligheden af NDF i den nederste del af stubben har haft en lavere fordøjelighed end NDF i den øvrige del af planten. Det er ikke sikkert, at de amerikanske undersøgelser helt kan overføres til danske dyrkningsforhold og majssorter. Der er imidlertid endnu ingen danske undersøgelser af stubhøjdens betydning for fordøjeligheden af NDF i majsensilagen. Tabel 4. Effekt af stubhøjde på den kemiske sammensætning af majshelsæd i amerikanske undersøgelser, resumé af 11 studier (Wu & Roth, 2003). Stubhøjde 17 ±6 cm 48 ±7 cm Ændring (%) Tørstofprocent 38,1 40,3 +6,0 Råprotein, % 7,0 7,1 +2,0 NDF, % 41,6 38,6-7,4 Stivelse, % 30,6 32,4 +5,9 NDF-fordøjelighed* 50,6 54,0 +2,5 * Bestemt ved 30 timers in vitro forgæring Resultaterne fra to produktionsforsøg i USA er vist i tabel 5. Majsensilage indgik ved begge stubhøjder med 40% af tørstof i en TMR-ration i begge forsøg. Ydelsen i kg mælk var i begge forsøg højere ved høj stubhøjde, men samtidig var der et fald i fedtprocenten, mens proteinprocenten var uændret. Resultatet var, at der ikke var forskel i fedt- og proteinydelsen. Den højere ydelse i kg mælk kan tilskrives den højere energikoncentration, men samtidig har det højere indhold af stivelse haft en negativ effekt på vommiljøet, der har resulteret i faldet i fedtprocenten. Tabel 5. Effekt af stubhøjde i majshelsæd på foderoptagelse, mælkeydelse og mælkens sammensætning i de to amerikanske forsøg. Wu et al. (2001) Neylon & Kung (2003) Stubhøjde, cm 35,0 50,0 12,7 45,7 Foderoptagelse, kg tørstof 20,8 19,8 25,4 25,6 Mælk, kg 33,9 35,1 45,2b 46,7a Fedtprocent 3,74 3,39 3,26 3,03 Fedt, kg 1,27 1,19 1,47 1,42 Proteinpct. 3,11 3,12 2,84 2,89 Protein, kg 1,05 1,09 1,29 1,34 Wu & Roth (2003) konkluderer på baggrund af økonomiberegninger ud fra produktionsresultaterne i tabel 5, at den økonomiske fordel ved at sætte en højere stub varierer fra negativ til svagt positiv. Højere stubhøjde giver imidlertid mulighed for en højere andel af majsensilage i foderrationen. Det betyder, at andelen af korn i rationen kan reduceres. Hvis majsensilagen høstet ved højere stub kan produceres billigere end hjemmeavlet eller indkøbt korn, vil de samlede foderomkostninger dermed blive lavere ved at sætte en højere stub. 56

Vommiljøets betydning for nedbrydning af mykotoksiner Mykotoksiner forventes normalt at blive nedbrudt i stor udstrækning i vommen, men der er kun lavet få undersøgelser af vommiljøets betydning for nedbrydningen. Graumann (2005) har derfor udført in vitro studier på Danmarks JordbrugsForskning af vommiljøets betydning for nedbrydning af toksiner i forbindelse med sit M. Sc. projekt hos Dansk Kvæg. Det blev undersøgt in vitro, om mykotoksinerne DON og mykofenolsyre påvirkede den mikrobielle aktivitet. Mykotoksinerne blev tilsat i koncentrationer, der svarede til et indhold af DON i foderet på 5 ppm samt det højest forventede indhold af mykofenolsyre i en stærkt inficeret majsensilage. Der blev ikke fundet nogen effekt af DON og mykofenolsyre på den mikrobielle aktivitet udtrykt ved VFA og ATP, hverken når mykotoskinerne blev tilsat hver for sig eller sammen. Desuden blev det undersøgt, hvordan mykotoksinerne blev nedbrudt over tid i vomvækse fra køer, der blev fodret på henholdsvis vedligeholds- og produktionsniveau. Vomvæsken i in vitro glassene blev holdt på et konstant ph på henholdsvis 6,8 og 5,8. Undersøgelsen viste, at DON blev hurtigt nedbrudt i vomvæske med vom ph 6,8 (figur 1). Til gengæld var billedet lidt mere uklart ved vom ph 5,8, hvor der i de første 0 4 timer skete en hurtig nedbrydning, men til gengæld blev der fundet en stor andel DON ved 8 og 24 timer. Der bør dog lægges størst vægt på resultaterne indenfor de første timer. Nedbrydningen af mykofenolsyre skete generelt langsommere end nedbrydningen af DON, men der var ingen klar forskel mellem vom ph 5,8 og 6,8. 1,4 1,2 my mol/liter 1,0 0,8 0,6 0,4 Serie 1: Vom ph = 5,8 Serie 1: Vom ph = 6,8 Serie 2: Vom ph = 5,8 Serie 2: Vom ph = 6,8 0,2 0,0 0 4 8 12 16 20 24 Timer Figur 1. Nedbrydning af DON over tid i vomvæske med forskellig ph målt in vitro (Graumann, 2005). Resultaterne viste, at mykotoksinerne ikke påvirkede den mikrobielle aktivitet i vomvæsken, og at DON blev hurtigt nedbrudt i vomvæsken ved højt ph. Derimod var der uklarhed over resultaterne ved lavt vom ph, hvor resultaterne delvist indikerede, at nedbrydningen af DON sker langsommere i vomvæske fra køer fodret med høj andel stivelse og lavt vom ph. Der kræves dog flere undersøgelser for at verificere dette. 57

Referencer Graumann, A.M., 2005. Hvordan påvirker mykotoksiner i foderet koens foderoptagelse, vommiljø og produktion? Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg og KVL, 100 sider. Neylon, J.M. & L. Kung, Jr., 2003. Effects of Cutting Height and Maturity on the Nutritive Value of Corn Silage for Lactating Cows. J. Dairy Sci. 86, 2163 2169. W., Z., F. Kanitz & L.D. Satter, 2001. Nutritive value of silage corn harvested at two heigths above ground for lactating cows. U.S. Dairy Forage Research Center 2000-2001 Research Summary, Madison, WI. Wu, Z. & G. Roth, 2003. Considerations in Managing Cutting Height of Corn Silage. Department of Dairy and Animal Science, The Pennsylvania State University, www.das.psu.edu DAS 03-72, 7 pp. 58

Muligheder og begrænsninger i dyrkning og fodring med lucerne Landskonsulent Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl og Specialkonsulent Rudolf Thøgersen, Landscentret, Dansk Kvæg 59

Jorden og de dybere jordlag Lucerne kan næsten dyrkes overalt i Danmark, men der er steder, hvor den trives dårligt. Lucerne stiller betydelige krav til undergrunden. På meget let sandjord med fin hvid sand under pløjelaget trives lucerne dårligt. Afvandede mineraljorder med god struktur i dybden foretrækkes, og her kan roddybden blive flere meter og øges til grundvandsspejlet. På drænede arealer kan lucernerødder tilstoppe drænrørene. På let sandjord med sandunderlag må udbyttet stabiliseres med markvanding. Jordens reaktionstal Lucernens knoldbakterier trives bedst, når reaktionstallet på alle jordtyper er over 6,5. Lucerneplanterne kan angribes af rodbrand ved Rt under 6,5. Kalken kan nå fuld virkning, når den spredes i såbedet lige inden såning af lucerne med 500 til 1.000 kg pr. ha. Slætantal Antallet af slæt har stor betydning for udbyttet af tørstof og i særdeleshed udbyttet af afgrødeenheder. Figur 1. Udbyttereduktion i lucerne og rødkløver ved at øge antallet fra tre til seks slæt årligt i lucernesorten Resis og rødkløver sorten Krano. Tidsskrift for Planteavls Specialserie, beretning nr. S 2132, 1991. Trykskader Lucerne er meget følsom over for trafik. Det gælder ikke kun tidlig trafik om foråret efterfulgt af frost. Men også skader under fugtige forhold i vækstperioden. 60

Billede 1. På billedet ses trykskader af en gyllevogn, der har kørt på tværs af forsøgsparceller med lucerne (til venstre) og en kløvergræsblanding (til højre). Alle græsmarksplanter skades betydeligt af trafik med tunge køretøjer - især under fugtige forhold. Græsmarksblægplanterne er meget følsomme over for køreskader, og lucerne er ekstra følsom. På billedet er lucernen næsten ødelagt i køresporet. Lovmæssige begrænsninger 1) På bedrifter, hvor man driver landbrug efter "Betingelserne for anvendelse af 2,3 DE/ha for kvægbrug", må man ikke dyrke lucerne. Husdyrbekendtgørelsen, paragraf 28, stk. 4, punkt 6. "Bælgsæd og andre kvælstoffikserende afgrøder, som f.eks. rød- og hvidkløver, må ikke dyrkes på bedriftens arealer, dog undtaget herfra er kløvergræs med under 50 pct. kløver". 2) På bedrifter med under 1,7 DE/ha. Kan man ved udlægning af lucerne supplere udsædsmængden med en småfrøet græsart, hvis der satses på anvendelse af normale mængder kvælstof (afgrødekode 260), dvs. 242-254 kg N pr. ha se tabel 1. 3) På bedrifter med under 1,7 DE/ha. Er der mere end 50 pct. bælgplanter i blandingen, er muligheden for anvendelse af kvælstof stærkt begrænset. Dvs., at der kun kan gødskes med 75 kg N pr. ha (afgrødekode 262). I tabel 1 ses, hvordan en blanding kan sammensættes således, at der ikke er mere en 50 pct. af græsmarksbælgplanter i blandingen (på frøbasis), og der kan anvendes kvælstof efter afgrødekode 260, dvs. ca. 250 kg N pr. ha, hvis bedriften ikke har over 1,7 DE/ pr. ha. 61