Mad og hjerte-karsygdom - hjerterigtig mad i teori og praksis Hjerterehabilitering Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest Tlf.: 78 43 45 00 ernaeringsenheden@vest.rm.dk www.ernaeringsenheden.dk
Når du går hjem i dag, ved du: hvorfor det er vigtigt at spise hjertevenligt hvad hjerterigtig mad er hvilke fedtstoffer, der er bedst at bruge hvordan du får nok fed fisk hvordan maden kan laves i praksis Desuden tilbydes der efter dette kursus individuel diætbehandling hos klinisk diætist Foto: www.sæsonforgodsmag.dk
Hvorfor er det vigtigt at spise hjertevenligt? 4 store undersøgelser har set på madens betydning for hjerte-karsygdom
Britisk studie: Diet And Reinfarction Trial (DART) I den britiske undersøgelse var der blandt 2.033 mænd med AMI randomiseret til indtagelse af fed fisk 2 x ugentligt i 2 år en reduktion i død på 29%, mens der ingen effekt var på forekomst af AMI. Indtagelsen af marine n-3 PUFA var formentlig 0,5-1 g per døgn. Italiensk multicenterstudie (GISSI-Prevenzione) 11.324 patienter blev efter et AMI randomiseret til en fiskeoliekapsel (0.85 g n-3 PUFA), 300 mg vitamin E, kombinationen af disse to eller ingenting dagligt i 3.5 år. De to grupper, der fik fiskeolie, havde en reduktion i død fra IHS på 15-20% og en 45% reduktion i pludselig hjertedød. Indisk studie: RCT Cardioprotective Diet 406 patienter med AMI/ustabil angina blev fulgt gennem 1 år og randomiseret til råd om fedtreduceret kost (begrænse indtag af kød, æg, hårdt fedt) og halvdelen af patienterne blev desuden anbefalet mere frugt, grønt, nødder, kornprodukter og fisk. Gruppen der også fik råd om bl.a. mere frugt og grønt opnåede betydeligt bedre kolesterolniveau, lavere kropsvægt, betydeligt færre tilfælde af hjertedød, hjertesygdom samt reduktion i total dødelighed på 45%. Fransk studie: The Lyon Heart Study 605 patienter blev fulgt i 2 år efter AMI. Patienterne blev delt i 2 grupper hvor den ene gruppe ikke fik vejledning i kostændringer. Den anden gruppe blev vejledt til indtagelse af mere brød, flere rodfrugter, fisk, frugt dagligt, mindre kød og smør blev erstattet af udleveret rapsoliebaseret margarine. Denne gruppe havde betydeligt lavere sygelighed en reduktion i død på 70%. Den store effekt blev opnået, også selv om S-kolesterol ikke faldt.
Madens betydning for patienter med hjertesygdom sammenlignet med statiners betydning Relativ risiko reduktion 4S 25% 3% CARE 20% 2,3 LIPID 17% 2% Woscops 29% 1% Absolut risiko reduktion DART 29% 3,5% Singh 45% 9% De Lorgeril 70% 3,9% Gissi 15% 2,3% NNT: 33-100 patienter NNT: 11-48 patienter NNT: for hver gang X antal patienter behandles med medicin/mad reddes én ekstra
Statistiske begreber Relativ Risiko Reduktion Udtrykker hvor meget en behandling (i form af fx kostråd om hjertevenlig kost) nedsætter risikoen for at dø sammenlignet med ikke at få kostråd Absolut Risiko Reduktion Udtrykker forskellen i risikoen for død mellem de to grupper (risiko i kontrolgruppen minus risiko i forsøgsgruppen som fik kostråd) Number Needed to Treat (NNT) Udtrykker hvor mange patienter, der skal behandles med kostråd eller evt. medicin, for at forhindre et ekstra dødsfald (med ekstra fremhæves, at det naturligvis ikke er alle, der dør i gruppen uden behandling)
Så maden er vigtig for hjertepatienter, fordi det er dokumenteret, at den rigtige mad betyder, at hjertepatienten lever længere med hjertesygdom - også selvom kolesteroltallet ikke falder Den anbefalede mad er desuden forebyggende overfor: overvægt forhøjet blodtryk kræft diabetes
Hvilke fedtstoffer findes i blodet? Kolesterol HDL Fedtstoffer LDL Triglycerid Fedtstoffer som kolesterol og triglycerider er nødvendige for kroppens celler. Kolesterol Cellemembraner Vitaminer (D-vitamin Galdesyrer Hormoner Triglycerider Vigtig som energikilde og energilager Virker isolerende Beskytter indre organer
Fedtstoffer i blodet Kolesterol LDL - Low Density Lipoprotein LDL- kolesterol skal være lavt Lede kolesterol Laver åreforfedtning HDL - High Density Lipoprotein HDL må gerne være højt Herlige kolesterol Hindrer åreforfedtning
Mål for behandling af hyperkolesterolæmi Målværdier for voksne (mmol/l) Uden hjertekarsygdom Med hjertekarsygdom eller diabetes Med hjerte-karsygdom og diabetes Totalkolesterol < 5,0 < 4,5 (om muligt <4,0) < 4,0 LDL-kolesterol < 3,0 < 2,5 (om muligt <2,0) < 1,8 HDL-kolesterol > 1,0 for mænd > 1,2 for kvinder* > 1,0 for mænd > 1,2 for kvinder* > 1,0 for mænd > 1,2 for kvinder* Triglycerider < 1,7* < 1,7* < 1,7* * Ikke deciderede målværdier, men værdier der tilstræbes.
Faktorer der påvirker fedtstofferne i blodet kolesterol triglycerid Mindre mættet fedt Mindre alkohol L D L Mindre fedt Mindre kolesterol Flere kostfibre H D L Mere motion Mere umættet fedt Mindske overvægt Rygeophør T G Mindre sukker Mindske overvægt Mere motion/muskel Mere fisk/fiskeolie
Mad og fedtstoffer i blodet Den rigtige kost kan nedsætte LDLkolesterol i blodet med ca. 10% Triglyceriderne i blodet kan nedsættes med mere end 15%
Kostanbefalinger til patienter med hjerte-karsygdom Energiindtag svarende til anbefalede værdier for BMI og taljeomkreds og som dækker energibehovet ved fysisk aktivitet Fedt 25-35 E% Mættede fedtsyrer + transfedtsyrer max 10 E% Monoumættede fedtsyrer 10-15 E% Polyumættede fedtsyrer 5-10 E% Kulhydrat 50-60 E% Protein 10-20 E% Kolesterol max 300 mg
Når kostanbefalinger bliver til mad
Mad i praksis Spis mindre fedt Spis umættet fedt i stedet for mættet fedt Vælg magert kød-, pålægs- og mejeriprodukter Spis 300 g fed fisk ugl Spis mere frugt og grønt Spis gerne 20-30 g nødder/mandler dgl (usødede/usaltede) Spis fuldkornsbrød Spis kartofler, ris og pasta gerne fuldkornstyper Spar på salt Spar på sukker Drik ikke alkohol for din sundheds skyld Spar på stempelkaffe
Mad i praksis hvor tit og hvor meget Kostens sammensætning varierer fra måltid til måltid og fra dag til dag. Derfor gælder anbefalingerne ikke nødvendigvis for et enkelt måltid, men der i mod som et gennemsnit over en længere periode, fx en uge. Det betyder også, at du ikke behøver at opfylde anbefalingerne hver dag. Derfor findes der heller ikke forbudt mad. Derimod er der nogle madvarer, du gerne må spise meget af, og andre du kun skal spise lidt af.
Fedt i maden Fedt i maden Mættet fedtsyre Enkeltumættet fedtsyre Flerumættet fedtsyre
Fakta om fedt Mættet fedt - Findes i mejeriprodukter og kød - Er den type fedt vi skal spise MINDST af - Mættet fedt mætter blodårene dvs. - Øger total og LDL-kolesterol - Er hårdt ved køleskabstemperatur Umættet fedt - Findes i planter og fisk - Kan påvirke kolesteroltallet positivt - Nedsætter triglycerid i blodet - Er flydende/blødt ved køleskabstemperatur Mættet og umættet fedt giver lige mange kalorier pr. gram (9 kcal/38 kj pr. g) så spar også på mængden af umættet fedt, hvis du skal ned i vægt.
Mættet fedt Det mættede fedt er det usunde fedt, og det skal vi spise mindre af. Mættet fedt øger kolesterol i blodet og øger dermed risikoen for hjerte-karsygdomme. Mættet fedt nedsætter også insulinfølsomheden. Mættet fedt findes især i madvarer fra dyreriget.
Umættet fedt Fedtstoffer Det umættede fedt er sundest. Det findes især i de madvarer, der kommer fra planteriget. Umættet fedt findes også i fisk. Det umættede fedt i fisk hedder omega-3-fedtsyrer (fiskeolier). Fiskeolier nedsætter ikke kolesteroltallet, men har andre gavnlige virkninger, idet olierne stabiliserer hjerterytmen, fortynder blodet, nedsætter triglycerid i blodet og nedsætter blodtrykket.
Mættet fedt Skift mættet fedt ud med umættet fedt Umættet fedt Brug indkøbsguiden
Tjek varedeklarationen
Tjek varedeklarationen Næringsindhold pr. 100 gram: Energi: 1070 kj/ 260 kcal Protein: 10 g Kulhydrat: 5 g Fedt: 22 g
Tjek varedeklarationen Næringsindhold pr. 100 gram: Energi: 1210 kj/ 290 kcal Protein: 13 g Kulhydrat: 4 g Fedt: 25 g 540 g : 6 pølser 1 pølse vejer 90 g og indeholder 22,5 g fedt =
Tjek varedeklarationen Næringsindhold pr. 100 gram: Energi 1900 kj / 460 kcal Protein 13 g Kulhydrat 0-1 g Fedt 45 g Næringsindhold pr. 100 gram: Energi 1320 kj / 310 kcal Protein 18 g Kulhydrat 0-1 g Fedt 27 g Kun 9% fedt / 9 g fedt pr. 100 gram
Magert pålæg Næringsindhold pr. 100 gram: Energi: 451 kj / 107 kcal Protein: 19 g Kulhydrat: 1 g Fedt: 3 g Eksempler på pålæg med max. 10 g fedt pr. 100 g hamburgerryg røget filet skinke saltkød kyllinge- og kalkunpålæg (obs. pølse) kamsteg roastbeef
Smørrebrød
Vælg de magre mælkeprodukter Foto: www.altomokst.dk
Så meget fedt er der i ½ liter Max 0,7 % svarer til skummet-, kærne- og minimælk Foo: www.altomokst.dk
Fedt i ost Næringsindhold pr. 100 g Energi 1760 KJ Protein 20 g Fedt 38 g Kulhydrat 1 g Saltindhold 1,7 g 1 skive (20g) = 7,6 g fedt
Fedt i ost Vælg 30 + ost 17g fedt pr 100g Spar på skiverne 1 skive mager ost (20g) indeholder 3,5 g fedt 1 skive hamburgerryg indeholder 0,5 g fedt
Max 5 g fedt Sovs Dressing Færdigretter Kartoffelprodukter
Undlad eller skrab fedtstof på brødet Foto: www.altomokst.dk
Så meget fedt bliver det til på en uge Hvis du spiser 4 skiver brød dagligt med hhv. 4, 8 eller 12 g fedtstof pr. skive. Foto: www.altomokst.dk
Fedtstof til brød Næringsindhold pr. 100 g Energi 1500 kj/350 kcal Fedt 38 g - heraf mættede fedtsyrer 8 g - enkeltumættede fedtsyrer 11 g - flerumættede fedtsyrer 19 g Næringsindhold pr. 100 g Energi 2800 KJ/667 kcal Fedt 75 g - heraf mættede fedtsyrer 37 g - enkeltumættede fedtsyrer 24 g - flerumættede fedtsyrer 7 g
Mindre fedt og mindre mættet fedt Undlad eller skrab fedtstof på brødet Brug evt. minarine, mayonnaise, miracle wip, mager smørreost eller fx sennep på brødet i stedet Brug flydende fedt til stegning og bagning Undlad paneringer Tag fisk og kød af panden, når det er færdigstegt, og smid stegefedtet ud efter stegning Skær kødets fedtkant væk og smid den ud Skær ned på mængden af fedt, når du laver mad fast flydende Foto: www.altomokst.dk
Mindre fedt og mindre mættet fedt Kød indeholder meget mættet fedt Vælg kød og pålæg med højest 10 % fedt Vælg fisk i stedet for kød også som pålæg Vær opmærksom på mængden af kød selvom det max er 10% fedt
Spis efter Y-tallerknen Foto: www.altomokst.dk
Kolesterol i madvarer Betyder det noget? Indeholder kolesterol Æg Torskerogn Skaldyr Indmad SPIS VARIERET SPAR PÅ MÆTTET FEDT Kolesterol i maden påvirker kun i beskeden grad LDL-kolesterol i blodet. Det vigtigste er at begrænse mængden af mættet fedt i maden!
Fedt i rugbrød er sundt fedt Frø og kerner Umættet fedt At have fokus på fuldkorns- og fiberindhold i brød er derfor ofte mere relevant end fedtindhold! OBS kiks, kammerjunkere, tvebakker bagt med mættet fedt
Vælg brød og morgenmadsprodukter med højt indhold af kostfibre og fuldkorn Fuldkornslogo Nøglehulsmærket Mindre sukker Mindre fedt Mindre salt Flere kostfibre Mere fuldkorn
Fuldkorn Foto: www.fuldkorn.dk
Fisk Hvis danskere, der har forhøjet risiko for åreforfedtning i hjertet og som ikke spiser fisk, begynder at spise fisk, kan ca 25% af dødsfald pga åreforfedtning i hjertet forebygges i denne højrisikogruppe (2000 liv kan reddes)! Marinerede sild med brombær
Anbefaling: 300 g fed fisk ugentligt Fisk svarende til 7 g fiskeolie i form af EPA/DHA ugentligt Patienter med åreforfedtning i hjertet (iskæmisk hjertesygdom): Blodprop i hjertet (AMI) Hjertekrampe (angina pectoris) Ballonudvidelse (PCI) Bypass-operation (CABG) anbefales at spise 300 g fed fisk om ugen. Herved får man den anbefalede mængde fiskeolie på gennemsnitligt 7 g om ugen. Fiskeolie kaldes også omega-3 eller n-3 fedtsyrer. De særlige omega-3 fedtsyrer som kun findes i fede fisk hedder EPA og DHA. Hvis man ikke spiser 300 g fed fisk om ugen anbefales hjertepatienter at supplere med koncentrerede fiskeoliekapsler svarende til 1 g/1000 mg EPA/DHA dagligt Det kan tillige anbefales at spise magre fisk.
Hvorfor anbefales fed fisk? Effekt af fiskeolie Modvirker dannelse af blodpropper Stabiliseres hjerterytmen Nedsætter risiko for pludselig hjertedød hos hjertepatienter Nedsætter blodtrykket Nedsætter risiko for infektion i kroppen Ingen effekt på LDL-kolesterol Bidrager desuden med D-vitamin, jod og selen Nedsætter mængden af mættet fedt i maden
300 Hvordan g fed kan fisk man om fåugen 1 g omega-3? (7 g n-3) Fisk Fedt pr. 100 g EPA & DHA pr. 100 g Fiskeportion svarende til 1 g omega-3 som EPA/DHA Røget makrel 24 5 20 g Makrel i tomat, konserves 16 3 30 g Laks 8 3 40 g Sardin 12 3 40 g Sild 17 2 45 g Hellefisk 16 2 50 g Regnbueørred 7 1,5 70 g Torsk, kogt 0.6 0,3 375 g!!! Spis 7 portioner fisk om ugen Fx en halv rugbrød dagligt med fed fisk ca 300 g fed fisk om ugen så dækkes behovet for EPA/DHA
Fede og magre fisk Fede fisk mere end 8 g pr. 100 g Makrel Laks Sild Sardin Hellefisk Ørred Middelfede fisk 2-8 g. pr. 100 g Havkat Helleflynder Hornfisk Pighvar Slethvar Magre fisk mindre end 2 g pr. 100 g Havtaske Rødfisk Rødspætte Rødtunge Skrubbe Søtunge Torskefamilien Tun
Fiskeoliekapsler Kan du ikke lide fisk eller får du ikke spist nok, anbefales det at tage eller supplere med fiskeoliekapsler Der findes dog mange forskellige slags, og evt skal man spise op til 7 kapsler dagligt for at få den anbefalede mængde fiskeolie på 1 g EPA/DHA Vælg derfor gerne en koncentreret fiskeoliekapsel Der anbefales 1 g/1000 mg dagligt af omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA tilsammen
Fiskeoliekapsler Eksempler på fiskeoliekapsler hvor 2 kapsler dagligt indeholder 1 g omega-3 i form af EPA og DHA: Pikasol koncentreret Omega-3 Matas Fiskeolie
Fiskeoliekapsler 1 kapsel indeholder: Fiskeolie heraf Omega-3 heraf EPA heraf DHA Andre omega-3 fedtsyrer 1000 mg 600 mg 300 mg 210 mg 45 mg I alt 510 mg EPA og DHA i 1 kapsel. Der anbefales 1 g/1000 mg dagligt af omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA tilsammen. Behovet for n-3 dækkes v/ 2 kapsler, hvis der ikke spises fed fisk
Fisk i praksis - et hav af muligheder Fiskesuppe Lasagne med fisk
Fisk i praksis - et hav af muligheder Fisk bagt i ovn med tomat Fisk bagt i papir
Baguette med hellefisk Fiskegratin Fiskeruller Marinerede sild, makrel, kippers, ansjoser osv.
Idéer til fisk Ideer til fisk Fiskepålæg tæller også med Fisk (røget laks, ørred, tun) kan spises i en salat Fisk kan også grilles, ovnbages og dampes
Salat med pebermakrel
6 om dagen Foto: www.sæsonforgodsmag.dk
Frugt og grønt Det gennemsnitlige indtag af frugt og grønt i 2003-2008 var 445 g dagligt Blev gennemsnittet hevet op på 600g ville den samlede risiko for hjertekarsygdom reduceres med 10-20% Kostrådene 2005 og Danskernes kostvaner 2003-2008
Frugt og grønt til frokost og madpakken Gnavegrønt, fx en gulerod, en tomat, et stykke agurk, ½ peberfrugt osv. Salat eller råkost, gem evt en rest fra aftensmaden dagen før Tilberedte grønsager fra aftenen før i salater og som pynt Frugt og grønt som pålæg, fx tomat, agurk, æble, kiwi osv. Eller frugt i madpakken som dessert Foto: www.sæsonforgodsmag.dk
Frugt og grønt til aftensmaden Salater Ovnbagte grønsager Lynstegte grønsager Stuvede grønsager Brug gerne frosne grøntsager Grønsagssupper Grønsagstærter Purerede grønsager som sovs Grønsager i sammenkogte retter og kødsovs Frisk frugt, frugtsalat eller frugtgrød til dessert Foto: www.sæsonforgodsmag.dk
Eksempler på frugt og grønt som snacks Udskær og anret frugt og grønt i mundrette stykker, lav evt en mager dip til grønsagerne Frugtsalat, frugtspyd eller grød som dessert Smoothie lavet med frisk eller frossen frugt eller bær og magre mælkeprodukter
Grønne grøntsager og AK-behandling AK-behandling = antikoagulationsbehandling Formålet er at forebygge blodpropper ved at nedsætte blodets evne til at størkne K-vitamin indgår naturligt i blodets størkningsproces Kun hvis du får Marevan, Marcoumar eller Warfarin Orion, skal du være opmærksom på dagligt indtag af enkelte grønne grøntsager med højt indhold af K-vitamin, som kan modvirke medicinen Spis højst i alt 100 g om dagen af: Spinat Broccoli Rosenkål Grønkål Foto: www.sæsonforgodsmag.dk
Nødder og mandler Nødder og mandler har et højt indhold af det gavnlige umættede fedt Et dagligt indtag af nødder har vist at give gennemsnitlig 5% reduktion i LDLkolesterol som tillæg til statinbehandling Hjerteforeningen anbefaler dagligt 40 g usaltede/usødede nødder/mandler Sundt alternativ til slik, chokolade, chips, kage Drys nødder i salaten og over andre retter Brug nødder i bagværk eller på morgenmaden Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest, Vest maj 2012 2010
Kaffe & te Kaffe og te Kaffe lavet på stempelkande, kan få LDL-kolesterol til at stige. LDL-kolesterol er det lede kolesterol. Vælg derfor hellere filterkaffe eller neskaffe Der er intet der tyder på at te er skadeligt Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest, maj 2010
www.altomalkohol.dk www.saetproppeni.dk Leversygdomme Hjertelidelser Forhøjet blodtryk Kræft i mund, hals, spiserør og bryst Nervebetændelse Bugspytkirtelbetændelse Hjernesvind Muskelsvind Mavesår Hudforandringer
Alkohol er forbundet med mere end 60 forskellige sygdomme
Sundhedsstyrelsens 7udmeldinger om alkohol 1 Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred 2 Drik ikke alkohol for din sundheds skyld 3 Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd 4 Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14/21 om ugen 5 Stop før 5 genstande ved samme lejlighed 6 Er du gravid undgå alkohol. Prøver du at blive gravid undgå alkohol for en sikkerheds skyld 7 Er du ældre vær særlig forsigtig med alkohol
Et lille alkoholforbrug kan have en hjertebeskyttende effekt for midaldrende og ældre ALKOHOL MOTION SUND MAD men det er sundere og mere sikkert at beskytte sit hjerte med fx sund mad og motion!!!
Alkohol 1 genstand: 1 glas vin (1¼-1½ dl) 1 alm. øl (33 cl) 3-4 cl. spiritus (cognac, gin, rom) ugentligt ad gangen Max 7 Ikke gravide Stop før 5 genstande Max 14
Dagligt Spar på salt max 6g max 7g
Ernæringsenhedens kogebøger www.ernaeringsenheden.dk Kogebøgerne kan downloades gratis
Inspiration på internettet www.hjerteforeningen.dk www.6omdagen.dk www.fuldkorn.dk www.2gangeomugen.dk www.cancer.dk www.altomkost.dk www.altomalkohol.dk
SPAR PÅ SUKKER & SØDE SAGER Vidste du, at... Stegt flæsk med kartofler og persillesauce indeholder 2100 kj = 500 kcal Matador mix 150 g eller 4 kransekager indeholder 2125 kj = 505 kcal Foto: www.svinegodt.dk