Danske virksomheder: Sats på uddannelse og forskning

D Indsigt Nummer 5 16. marts 2005 Danske virksomheder: Sats på uddannelse og forskning A F K O N S U L E N T M O R T E N Ø R N S H O L T, m o q @ d i. d k 7 12 Global konkurrence til fordel for Danmark Globaliseringen giver de danske forbrugere en fordel i form af billigere varer. Men også virksomhederne ser store fordele i den øgede internationale konkurrence, viser en ny DI-undersøgelse blandt 850 danske virksomheder. Virksomheder uden grænser Knap 200.000 danskere arbejder i udenlandsk ejede virksomheder i Danmark. Og næsten 320.000 personer er ansat i dansk ejede virksomheder i udlandet. Grænser betyder mindre og mindre for virksomhederne. Ni ud af ti virksomheder fremhæver i ny DI-undersøgelse uddannelse og forskning som de to vigtigste indsatsområder for at ruste Danmark til globaliseringen. I dag kan der konstateres et efterslæb på uddannelse og forskning. Derfor skal dansk viden løftes for at sikre grundlaget for fremtidig velstand. Uddannelse og forskning er en forudsætning for at ruste Danmark til globaliseringen. Det mener ni ud af ti virksomheder i en holdningsundersøgelse, som DI har gennemført blandt 850 virksomheder. Virksomhederne har haft mulighed for at pege på flere områder, som er vigtige at sætte fokus på. En række områder skiller sig ud ved, at mere end 70 pct. af virksomhederne finder dem vigtige eller særdeles vigtige. Det gælder udover uddannelse og forskning, der topper listen, områder som iværksætterpolitik, færre administrative byrder, lavere skat på arbejde og et mere fleksibelt arbejdsmarked. 16 Virksomheder og medarbejdere omstiller sig til globaliseringen Nye ledelsesformer, omstillingsevne og outsourcing styrker i globaliseringen. Knap 80 pct. af virksomhederne vurderer, at deres medarbejdere i overvejene grad er omstillingsparate. ANDEL AF VIRKSOMHEDER SOM VURDERER INDSATSOMRÅ- DET SOM SÆRDELES VIGTIGT ELLER VIGTIGT (PROCENT) Kilde: DI s globaliseringsundersøgelse 2005 Særdeles vigtig vigtig Undersøgelsen omfatter virksomheder, der er meget forskellige med hensyn til størrelse, sektor, forskningsintensitet og medarbejderprofil. indsigt.di.dk Derfor kunne man forvente, at virksomhederne ville have meget forskellige vurderinger af de væsentligste indsatsområder. Det

er f.eks. velkendt, at de større virksomheder generelt er mere forskningsaktive end de mindre virksomheder, ligesom de større virksomheder typisk har flere højtuddannede ansat, end de mindre virksomheder har. Alle virksomheder ønsker større indsats for uddannelse og forskning Undersøgelsen viser imidlertid, at dette ikke er tilfældet. Synspunktet om at uddannelse og forskning er de vigtigste indsatsområder er lige udbredt blandt alle typer af virksomheder, store som små og på tværs af sektorer og landsdele. BÅDE STORE OG MINDRE VIRKSOMHEDER ØNSKER AT SATSE PÅ UDDANNELSE Andel af virksomheder som mener regeringen bør satse mere på uddannelse (procent) Kilde: DI s globaliseringsundersøgelse 2005 BÅDE SERVICE- OG FREMSTILLINGSINDUSTRIEN ØNSKER AT SATSE PÅ UDDANNELSE Andel af virksomheder som mener regeringen bør satse mere på uddannelse (procent) Kilde: DI s globaliseringsundersøgelse 2005 2

BÅDE STORE OG MINDRE VIRKSOMHEDER ØNSKER AT SATSE PÅ FORSKNING Andel af virksomheder som mener regeringen bør satse mere på forskning (procent) Kilde: DI s globaliseringsundersøgelse 2005 BÅDE SERVICE- OG FREMSTILLINGSINDUSTRIEN ØNSKER AT SATSE PÅ FORSKNING Andel af virksomheder som mener regeringen bør satse mere på forskning (procent) Kilde: DI s globaliseringsundersøgelse 2005 Uddannelse efterspørgsel og efterslæb Gennem de seneste år har der været en markant stigning i efterspørgslen af medarbejdere med en videregående uddannelse, men et fald i efterspørgslen af medarbejdere uden kompetencegivende uddannelse. Kompetencer tæller i beskæftigelsen Den samlede bekæftigelse steg i perioden 1994-2003 med 157.000 personer. Der var omkring 94.000 færre jobs til ufaglærte, men til gengæld steg beskæftigelsen af medarbejdere med faglig eller en videregående uddannelse med henholdsvis 93.000 og 171.000 personer. 3

ÆNDRING I BESKÆFTIGELSEN FORDELT PÅ UDDANNELSESNIVEAU, 1994-2003 Anm.: Opgørelsen er behæftet med usikkerhed pga. ændringer i RAS-statistikken fra 2003. Samt pga. afrunding og personer med uoplyst uddannelse eller erhverv. Kilde:Danmarks Statistik og DI-beregninger Der er grund til at tro, at virksomhedernes efterspørgsel efter højtuddannede vil fortsætte med at stige. Traditioner tæller ikke i videnkapløbet Traditionelt har den danske arbejdsstyrke været blandt de bedst uddannede i verden. Men det danske uddannelsesniveau er ikke steget i samme grad som i andre lande. De 25 34-årige danskere er i dag ikke bedre uddannede end de 45 54-årige. Det modsatte er tilfældet i landene omkring os, hvor en stigende andel af de yngre generationer tager en videregående uddannelse. DANMARK BLIVER OVERHALET PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Andel af befolkning med videregående uddannelse (2002) Danmark Kilde: OECD, Education at a glance 2004 4

Markant stigning i privat forskning Forskning efterspørgsel og efterslæb Virksomhedernes aktiviteter med forskning- og udvikling (FoU) er vokset markant gennem de senere år. Stigningen har været særlig kraftig blandt de mindre virksomheder med under 50 ansatte. I perioden 2001 02 er FoU-aktiviteten blandt disse virksomheder steget med hele 27 pct. VIRKSOMHEDERNE ØGER DERES FOU Udgifter til egen FoU opdelt på virksomhedsstørrelse, 1993 2002, mia. kr., 2002- priser Kilde:Dansk Center for Forskningsanalyse, 2004 Forskning betaler sig Det kan betale sig for virksomhederne at forske. De forskningsaktive virksomheder har i gennemsnit 40 procent højere værditilvækst end de virksomheder, som ikke gennemfører forskning og udvikling. GENNEMSNITLIG VÆRDITILVÆKST PR.ANSAT I 2001 FoU-aktive virksomheder FoU-inaktive virksomheder Værditilvækst pr. ansat 517.000 371.000 Andel af alle virksomheder 17 pct. 83 pct. Andel af samlede værditilvækst 50 pct. 50 pct. Kilde: Ebbe Graversen og Michael Mark:»Forskning og Udviklings betydning for dansk erhvervsliv«. Working Paper fra Dansk Center for Forskningsanalyse (2005/2) Det danske efterslæb skal fyldes ud Mere end halvdelen af denne forskel i værditilvækst kan forklares med forskning og udvikling. Den højere værditilvækst for FoUaktive virksomheder findes i alle erhvervssektorer og blandt alle virksomhedsstørrelser. Selvom de FoU-aktive virksomheder udgør 17 pct. af alle virksomheder, så står de for halvdelen af den samlede værditilvækst i dansk erhvervsliv. Danmark har også et efterslæb på forskningsområdet. EU-landene har med Barcelona-målsætningen givet hinanden håndslag på at 5

ville øge investeringerne i forskning og udvikling til tre pct. af BNP i 2010. Den ene procent skal komme fra det offentlige, mens de to procent skal komme fra virksomhederne. DANSKE FOU-UDGIFTER I PCT. AF BNP, 1998-2003 Kilde: OECD 2004 Tiltrængt offentlig sats på forskning Virksomhederne har i de seneste år øget deres forskning markant, mens den offentlige forskning har været begrænset til at stige i takt med BNP. Forskningsstatistikken for 2003 viser kun en svag stigning i den offentlige forskning fra 0,78 pct. af BNP i 2002 til 0,8 pct. af BNP i 2003. Der er således brug for en massiv offentlig forskningsindsats for at nå op på mindst 1 pct. af BNP i 2010. OFFENTLIGE FOU-UDGIFTER I PCT. AF BNP, 2002/2003 Danmark Kilde: OECD 2004 6

Global konkurrence til fordel for Danmark A F C A N D. P O L I T. H A N S U L D A L L - P O U L S E N h u p @ d i. d k Globaliseringen bringer den internationale konkurrence helt i front. Det giver de danske forbrugere en direkte fordel i form af billigere varer. Men også virksomhederne ser store fordele i den øgede internationale konkurrence, viser en ny DI-undersøgelse blandt 850 danske virksomheder. Vurderingen af globaliseringens konsekvenser er endda mest positiv blandt virksomheder, som er mest udsat for den internationale konkurrence. DI s globaliseringsundersøgelse blandt 850 danske virksomheder viser, at erhvervslivet overvejende har en positiv vurdering af globaliseringen. Den øgede internationale konkurrence skræmmer ikke de danske virksomheder. Faktisk vurderes globaliseringen langt mere positivt i de virksomheder, som opererer på de globale markeder og er udsat for stærk international konkurrence. Globaliseringens positive konsekvenser i form af eksempelvis nye indkøbs og afsætningsmuligheder synes på denne måde at opveje det pres, som den øgede internationale konkurrence medfører. VIRKSOMHEDERNE STYRKES AF INTERNATIONAL KONKURRENCE Andel af virksomheder som er enige eller delvist enige i at øget globalisering vil styrke virksomheden Kilde: DI s Globaliseringsundersøgelse 2005 Nye arbejdspladser i Danmark International konkurrence mærkes forskellig t Det stadigt tættere internationale samarbejde sammenholdt med den fortsatte teknologiske udvikling har givet anledning til en kraftig intensivering af den internationale konkurrence i Danmark såvel som i udlandet. Hermed åbnes mulighed for import af nye og billige varer og dermed en betydelig forøgelse af forbrugernes købekraft 1. 1 DI har tidligere undersøgt gevinsterne ved import fra emerging markets jf. Billige import varer øger danskernes købekraft, DI-Indsigt 22, januar 2005 7

Mærkes af alle Konkurrencen størst blandt de større virksomheder Knap to ud af tre danske virksomheder er i dag udsat for hård international konkurrence. I Danmark mærkes den internationale konkurrence eksempelvis både i form af billige importvarer og udenlandske virksomheders etablering i Danmark. Den internationale konkurrence mærkes særligt tydeligt i de større og globalt orienterede virksomheder. Godt 90 pct. af de globalt orienterede virksomheder med mere end 100 beskæftigede vurderer således, at de er udsat for hård international konkurrence. Den tilsvarende andel blandt mindre globalt orienterede virksomheder med færre end 20 beskæftigede er knapt 25 pct. INTERNATIONAL KONKURRENCE STØRST BLANDT STORE VIRKSOMHEDER Andel af virksomheder som er udsat for en hård international konkurrence (procent) Kilde: DI s Globaliseringsundersøgelse 2005 Konkurrencen er hård på de fjerne markeder En virksomheds markedsorientering har også betydning for omfanget af international konkurrence. Knapt 90 pct. af de virksomheder, som eksporterer til lande uden for Europa, er i dag udsat for hård international konkurrence. Den tilsvarende andel blandt virksomheder, som udelukkende har eksport til de nære markeder i Norden og EU15, er 60 pct. og der- KONKURRENCEN ER STOR PÅ DE FJERNE MARKEDER Kilde: DI s Globaliseringsundersøgelse 2005 8

med kun marginalt højere end blandt virksomheder, som udelukkende afsætter deres produkter på hjemmemarkedet. Markedssituationen på de fjerne markeder uden for Europa afviger ofte betydeligt fra markedssituationen på de traditionelle danske eksportmarkeder. Købekraften er typisk langt mindre, ligesom kulturforskelle ofte kan gøre det vanskeligt for danske virksomheder at etablere sig på markederne. Hertil kommer, at de seneste års kraftige dollarfald har svækket de danske virksomheders konkurrenceevne på de dollarbaserede markeder herunder store dele af Sydøstasien, Indien og Rusland. Fokus på kernekompetencer Den internationale arbejdsdeling vinder frem Globaliseringen bevirker at virksomheder over alt i verden i stigende grad kan og må fokusere på sine kernekompetencer. Den internationale arbejdsdeling åbner derfor mulighed for en langt bedre ressourceudnyttelse til gavn for velstanden over alt i verden. Velstandsgevinsterne er særligt tydelige for et lille land som Danmark, hvor hjemmemarkedet ofte er for lille til at kunne understøtte en tilstrækkelig indenlandsk specialisering. Mange danske virksomheder er allerede fuldt opmærksomme på de mange nye forretningsmuligheder, som følger af globaliseringen. Markedsvæksten på mange udenlandske markeder er markant højere end i Danmark og virksomheder afsætter derfor en stigende andel af produktion på eksportmarkederne. Samtidig vælger mange virksomheder underleverandører uden for landets grænser bl.a. som følge af outsourcing af dele af virksomhedens værdikæde. Eksporten overstiger igennem de seneste mange år importen, og Danmark har derfor haft et betydeligt overskud på handel med udlandet. Den øgede internationale arbejdsdeling er samtidig en vigtig forudsætning for beskæftigelsen i Danmark. Mere end 710.000 danske DANMARK DELTAGER STADIGT MERE I DEN INTERNATIONALE ARBEJDSDELING Kilde: Danmark Statistik 9

arbejdspladser er i dag direkte eller indirekte betinget af virksomhedernes salg til udlandet 2. Finansministeriet har til sammenligning beregnet, at importen fortrænger ca. 500.000 arbejdspladser. INTERNATIONAL ARBEJDSDELING SKABER ARBEJDSPLADSER I DANMARK Anm. Investeringsgoder, som kan henregnes til eksport, er ikke medtaget i analysen af beregningstekniske årsager Kilde: Finansministeriet, 2004 Produktivitetsudviklingen er høj i eksporterhvervene De velstandsmæssige gevinster af den internationale arbejdsdeling er imidlertid langt større. De konkurrenceudsatte erhverv udmærker sig ved at have en markant højere produktivitetsvækst end de mere hjemmemarkedsorienterede erhverv. Udviklingen i eksporterhvervene har derfor afgørende betydning for udviklingen i den danske produktivitet og dermed udviklingen i den danske velstand. Globaliseringen styrker Danmark Virksomhederne synes i stor udstrækning at være meget beviste omkring de store forretningsmuligheder, som følger af globalise- GLOBALISERING STYRKER DANSK ERHVERVSLIV GLOBALISERING STYRKER DANSK VELFÆRD Kilde: DI s Globaliseringsundersøgelse 2005 10 2 Finansministeriet har beregnet beskæftigelsestrækket til 660.000, men heri indgår ikke beskæftigede som følge af produktion til investeringsgoder til eksporterhvervene. Se Eksporterhvervenes høje produktivitet gør Danmark rigere DI-Indsigt særnummer, sep. 2004

ringen og har i overvejende grad en positiv vurdering af de økonomiske konsekvenser. Knap 80 pct. af de danske virksomheder vurderer således, at øget globalisering vil styrke dansk erhvervsliv, mens 2/3 virksomheder vurderer, at globaliseringen styrker dansk velfærd. YDERLIGERE INDSIGT: opinion.di.dk DI: Danmarks Globale Udfordringer 11

Virksomheder uden grænser A F C H E F K O N S U L E N T S Ø R E N B J E R R E G A A R D, s b n @ d i. d k Knap 200.000 danskere arbejder i udenlandsk ejede virksomheder i Danmark. Og næsten 320.000 personer er ansat i dansk ejede virksomheder i udlandet. Grænser betyder mindre og mindre for virksomhederne. I Europa udgør virksomheder med udenlandsk ejerkreds typisk under 1 pct. af virksomhederne i den private sektor, men beskæftiger hver syvende og skaber knap 17 pct. af værditilvæksten. Også danske virksomheder ekspanderer i betydeligt omfang i udlandet, hvilket smitter positivt af på aktiviteten i Danmark. Flere og flere danskere i den private sektor arbejder i udenlandsk ejede virksomheder 1. De multinationale virksomheder leverer et vigtigt og stigende bidrag til værdi- og jobskabelsen i Danmark. Mens antallet af beskæftigede i danskejede virksomheder har været vigende i de senere år, er antallet af danskere beskæftiget i disse udenlandsk ejede virksomheder steget. En parallel udvikling finder sted i udlandet, hvor danske virksomheder 2 igennem en årrække har øget antallet af datterselskaber og beskæftigelsen. MANGE UDENLANDSKE JOBS I DANMARK OG DANSKE I UDLANDET Kilde: Danmarks Statistik 320.000 ansatte i dansk ejede firmaer i udlandet Danske virksomheder beskæftiger mindst 320.000 personer i udlandet. Det viser en undersøgelse foretaget af Danmarks Erhvervsråd blandt de virksomheder, der havde udenlandske datterselskaber. Dette er endda et forsigtigt skøn, og omfatter alene den udenlandske beskæftigelse i de virksomheder, der deltog i undersøgelsen. Det reelle antal ansatte i dansk ejede virksomheder i udlandet er formentlig noget større. Blandt andet har Tænketanken Fremtidens Vækst 3 anslået, at danske virksomheder beskæftiger op mod en halv million i udenlandske datterselskaber. 12 1 Tallene vedrører 2002 og er fra Danmarks Statistik, Udenlandsk ejede virksomheder, 2002, 28. februar 2005. 2 Med danske virksomheder menes her virksomheder lokaliseret i Danmark med udenlandske datterselskaber. Disse danske virksomheder er i overvejende grad også danskejede, om end det ikke kan udelukkes, at nogle virksomheder reelt er udenlandsk ejede.

Tilstedeværelsen i udlandet er en nødvendighed Vækst i udenlandske datterselskaber giver vækst i Danmark De mange beskæftigede i danske datterselskaber i udlandet er vel at mærke ikke et udtryk for, at det samme antal arbejdspladser er flyttet fra Danmark. For en lang række erhverv er tilstedeværelsen via datterselskaber en forudsætning for at kunne opnå markedsandele. Dette gælder i udpræget grad inden for serviceerhverv f.eks. rengøringsbranchen. Andre erhverv er nødt til være tilstede på markedet for at styrke den lokale position gennem tættere samarbejde med kunder og leverandører, bedre mulighed for at tilbyde aftersalesservice mv. Store transportomkostninger kan også nødvendiggøre lokal produktion i udlandet, når efterspørgslen på markedet skal imødekommes. Som det fremgår af DI s Etableringsundersøgelse 2003, går flere beskæftigede i Danmark ofte hånd i hånd med flere beskæftigede i de udenlandske datterselskaber. Næsten halvdelen af de virksomheder, der indgik i DI s Etableringsundersøgelse 2003, havde således fået flere ansatte i både Danmark og i udlandet i perioden fra 1996 til 2002. Kun tre ud af ti virksomheder havde reduceret antallet af ansatte i Danmark og fået flere ansatte i udlandet. Etableringsundersøgelsen viste også, at kompetencerne blandt de udenlandske medarbejdere generelt var gode, og at der var betydelig vækst i forsknings- og udviklingsaktiviteterne i de udenlandske datterselskaber. De udenlandske aktiviteter er således med til at fremme virksomhedens konkurrenceevne, hvilket kommer alle dele af virksomheden til gavn gennem øget omsætning og flere arbejdspladser også i Danmark. VÆKST UDE SKABER VÆKST HJEMME Kilde: DI s Etableringsundersøgelse 2003 Også positive gevinster for Danmark af outsourcing En undersøgelse foretaget af PLS Rambøll Management viser endvidere, at flertallet af de danske virksomheder der outsourcer, øger beskæftigelsen herhjemme. Knap 43 pct. af de danske virksomheder, som har outsourcet de sidste to år, har således fået flere ansatte i Danmark, mens kun omkring 30 pct. af de danske virksomheder, der har outsourcet de seneste to år, har fået færre ansatte i Danmark. Danske virksomheders forventninger til fremtiden tegner endnu lysere. Godt 51 pct. af de virksomheder, der har outsourcet de seneste to år, forventer flere ansatte i Danmark 3 Vision 2020, Tænketanken Fremtidens Vækst, der kan læses i sin helhed på: http:// www.fremtidensvaekst.dk 13

inden for de næste to år, mens kun knap 17 pct. af virksomhederne forventer at have færre ansatte i Danmark om to år. Stor værdiskabelse i udenlandsk ejede firmaer Få men store udenlandske virksomheder De udenlandske virksomheder fylder mere og mere i det danske erhvervslandskab. Dette gør sig også gældende for en række af de europæiske lande, vi normalt sammenligner os med. De udenlandske virksomheder er som regel relativt få men meget store virksomheder. De udenlandsk ejede virksomheder i Danmark udgør f.eks. kun 1 pct. af virksomhederne i den private sektor. Til gengæld beskæftiger de hele 14 pct. af de danske privatansatte, og skaber knap en femtedel af værditilvæksten i den private sektor. Det betyder, at værditilvæksten pr. beskæftiget i gennemsnit er lidt højere i de multinationale virksomheder. I Danmark giver det sig f.eks. udslag i, at lønnen pr. ansat er lidt højere i de udenlandsk ejede virksomheder. UDENLANDSK EJEDE FIRMAERS REALØKONOMISKE BETYDNING Firmaer i den private sektor i udvalgte EU-lande Andel af private Andel af privat Andel af privat firmaer beskæftigelse værditilvækst Sverige (2000) 1,1 17,2 22,0 Danmark (2002) 1,0 13,9 19,3 Finland (2001) 1,0 15,1 15,2 Frankrig (2001) 0,9 17,0 18,5 Storbritannien (1999) 0,9 10,3 6,8 Holland (2000) 0,6 9,9 13,6 Spanien (2001) 0,6 14,7 21,8 Gennemsnit 0,9 14,0 16,7 Irland (2000) 1) 12,2 48,0 88,6 1) Tal for Irland vedrører kun fremstillingserhverv, og er ikke direkte sammenlignelig med øvrige tal Kilde:DI-beregninger, Eurostat Den realøkonomiske betydning af disse få men store udenlandsk ejede virksomheder i Danmark er betragtelig. Omkring 18 pct. af de beskæftigede inden for handel, hotel og restauration er således ansat i udenlandsk ejede virksomheder. Det samme gør sig gældende for ca. 15 pct. af de ansatte inden for fremstillingserhverv, transport, telekommunikation og forretningsservice. Som kuriosum kan nævnes, at næsten 90 pct. af værditilvæksten i irske fremstillingserhverv sker i multinationale virksomheder. Den voksende betydning af grænseoverskridende aktiviteter hos disse internationalt orienterede virksomheder vil fremover gøre det stadig vanskeligere på en meningsfyldt måde at skelne mellem danske og udenlandske virksomheder. Betydelig fremgang i direkte investeringer i det seneste årti Stor gensidighed i direkte investeringer næsten da Den realøkonomiske betydning af de internationalt orienterede virksomheder er voksende i stort set alle lande i verden. Ved at placere aktiviteter, hvor det er bedst og billigst, er de internationalt orienterede virksomheder med til at sikre en bedre anvendelse 14

BEHOLDNING AF DIREKTE INVESTERINGER I UDVALGTE LANDE Udgående og indgående direkte investeringer i pct. af BNP, status ultimo 2003 Danmark Anm.: Irland og Schweiz er af overskuelighedshensyn ikke medtaget i figuren. De indgående direkte investeringer udgør 130 pct. af Irlands BNP og 50 pct. af Schweizs BNP. De udgående direkte investeringer udgør 111 pct. af Schweizs BNP og 23 af irsk BNP. Det har ikke været muligt at få sammenlignelige tal for Belgien og Luxemborg. Kilde: UNCTAD af de samlede ressourcer i verden. De udenlandske investeringer skaber også gevinster via spredning af viden og teknologi til det øvrige erhvervsliv i landet, ligesom konkurrencen bliver skærpet. Alle disse gevinster høster forbrugerne i sidste ende i form af lavere priser og større produktsortiment. Firmaerne flygter ikke fra de rige, vestlige lande Udviklingen i de direkte investeringer har for de fleste lande været kendetegnet ved, at fremgangen i investeringerne i udlandet er gået hånd i hånd med fremgang i udenlandske investeringer ind i landet. Der tegner sig dog et klart billede af, at visse lande er langt bedre til at tiltrække udenlandske investeringer end andre lande. Irland, Ungarn, Tjekkiet, Kina og New Zealand er nogle af de lande, der i udpræget grad har formået at tiltrække udenlandske virksomheder. I den anden ende af skalaen finder man lande som Tyrkiet, Rusland, Indien og i et vist omfang Japan, hvor kriser, svag infrastruktur eller lavvækst har virket afskrækkende for investorerne. Danmark har omtrent balance i de direkte investeringer, og på et forholdsvist høj niveau. I DI s Globaliseringsredegørelse 2005 1 fremgår det, at Danmarks internationale investeringsperformance ligger i den bedre halvdel af de lande, der normalt sammenlignes med. 1 DI s globaliseringsredegørelse 2005 offentliggøres april. 15

E R H V E R V S Ø K O N O M I S K B A R O M E T E R Virksomheder og medarbejdere omstiller sig til globaliseringen A F C A N D. P O L I T. H A N S U L D A L L - P O U L S E N, h u p @ d i. d k Virksomhederne ruster sig til globaliseringen. Nye ledelsesformer, omstillingsevne og outsourcing styrker virksomhederne og Danmark i globaliseringen, viser en ny DI-undersøgelse blandt 850 virksomheder. Knap 80 pct. af virksomhederne vurderer samtidig, at deres medarbejdere i overvejene grad er omstillingsparate. Den positive indstilling til forandring er en væsentlig forudsætning for at gøre Danmark til en vindernation. DI s globaliseringsundersøgelse blandt 850 medlemsvirksomheder viser, at godt halvdelen af de danske virksomheder vurderer, at øget globalisering vil styrke virksomheden. Lidt over en tredjedel af virksomhederne mener ikke at globaliseringen styrker virksomheden, mens de resterende 10 pct. er i tvivl. Virksomhedernes syn på globaliseringens muligheder og konsekvenser skal bl.a. ses i lyset af virksomhedens ledelsesform og mulighederne for at outsource dele af produktionen. Vurderingen synes således at være særlig positiv i de virksomheder, som overvejer at ruste sig til den øgede konkurrence igennem outsourcing og/eller implementering af nye ledelsesformer. GLOBALISERINGEN STYRKER VIRKSOMHEDERNE Andel af virksomheder som mener øget globalisering vil styrke virksomheden Kilde: DI s Globaliseringsundersøgelse 2005 Konkurrencen er stigende Virksomheder nytænker forretningsstrategien Globaliseringen medfører en kraftig stigning i den internationale konkurrence. Godt 60 pct. af de danske virksomheder vurderer i dag, at de er udsat for hård international konkurrence, mens min- 16

dre end en tredjedel endnu ikke har mærket den stigende konkurrence, som følger af globaliseringen. GLOBALISERINGEN ØGER DEN INTERNATIONALE KONKURRENCE Virksomheder der vurderer, at de er udsat for hård international konkurrence (procent) Kilde: DI s Globaliseringsundersøgelse 2005 Øget fokus på konkurrenceevnen Den øgede internationale konkurrence gør det stadigt vigtigere for de danske virksomheder løbende at evaluere om virksomhedens markedsorientering, forretningsfokus og organisation understøtter virksomhedens konkurrenceevne optimalt. En god konkurrenceevne er en forudsætning for at overleve i den globale konkurrence og opretholde produktion i Danmark. Mange danske virksomheder har allerede i dag omstillet sig til de nye globale markedsforhold, mens andre virksomheder aktuelt befinder sig midt i en omstillingsproces. Godt 60 pct. af de danske virksomheder vurderer i denne sammenhæng, at ledelsen i dag gør en stor indsats for at ruste virksomheden til den stigende internationale konkurrence. Indsatsen er naturligt størst blandt virksom- VIRKSOMHEDER RUSTER SIG TIL DEN ØGEDE KONKURRENCE Andel af virksomheder hvor ledelsen vurderer, at der gøres meget for at ruste virksomheden til den internationale konkurrence (procent) Kilde: DI s Globaliseringsundersøgelse 2005 17

heder, som er globalt orienterede. Mere end 80 pct. af de virksomheder, som vurderer sig selv som globalt orienterede, gør således aktuelt en indsats for at styrke deres internationale konkurrenceevne. I virksomheder, som endnu ikke opfatter sig selv som globalt orienterede, er den tilsvarende andel ca. 25 pct. Interne og eksterne udfordringer Nye ledelsesformer vinder frem Ledelsens aktuelle indsats for at ruste virksomhederne til den øgede internationale konkurrence giver sig både udslag i interne og eksterne forandringer i virksomhederne. Internt i virksomhederne ses eksempelvis en øget udbredelse af nye organisationsformer, mens de eksterne forandringer blandt andet giver sig udslag i en øget anvendelse af outsourcing, opsøgning af nye markeder mv. Godt halvdelen af de danske virksomheder har i dag implementeret nye ledelsesformer som eksempelvis indførsel af matrix organisation, teams, at medarbejdere refererer til flere ledere mv. Udbredelsen af de nye ledelsesformer er markant mere udbredt blandt globalt orienterede virksomheder end blandt virksomheder, som ikke i samme grad opfatter sig selv som globalt orienterede. De nye ledelsesformer understøtter i højere grad de globale virksomheders øgede behov for fleksibilitet og omstillingsevne som følger af de hurtige markedsskift på de globale markeder. GLOBALISERINGEN STILLER STORE KRAV TIL FLEKSIBILITET OG OMSTILLINGSEVNE Andel af virksomheder som har indført nye ledelsesformer (procent) Kilde: DI s Globaliseringsundersøgelse 2005 Kernekompentencer i fokus Mange virksomheder vælger også at ruste sig til den stigende konkurrence igennem et øget fokus på virksomhedens kernekompetencer. Omkring hver fjerde danske virksomhed overvejer i denne sammenhæng at outsource dele af produktionen til udlandet. Tankerne omkring outsourcing synes at være særligt udbredt i de dele af erhvervslivet, som er udsat for en stærk international konkurrence, hvor knap 35 pct. af virksomhederne forventer en øget anvendelse af outsourcing. 18

OUTSOURCING KAN VÆRE EN VEJ TIL AT ØGE KONKURRENCEEVNEN Andel af virksomheder som forventer at outsource dele af produktionen (procent) Kilde: DI s Globaliseringsundersøgelse 2005 En fælles opgave Globaliseringen takles bedst gennem en gensidig omstillingsparathed Det danske arbejdsmarked har traditionelt været karakteriseret af en stor omstillingsevne både blandt virksomheder og medarbejdere. Omstillingsparatheden varierer betydeligt fra virksomhed til virksomhed, men knap 80 pct. af de danske virksomheder vurderer i dag, at deres medarbejdere i overvejende grad forholder sig positivt til at være omstillingsparate. I virksomheder, som aktuelt befinder sig midt i en omstillingsproces, er andelen endnu højere, hvilket illustrerer den gensidige forståelse for globaliseringens nye udfordringer. Den gensidige omstillingsparathed er med til at sikre, at Danmark fortsat kan blive en vindernation. SUCCES IGENNEM EN GENSIDIG OMSTILLINGSPARATHED Andel af virksomheder som opfatter deres medarbejdere som omstillingsparate Virksomhedens ledelse gør meget for at ruste virksomheden til den globale konkurrence Virksomhedens ledelse gør ikke en aktiv indsats for at ruste virksomheden til den globale konkurrence Alle virksomheder (benchmark) 60 65 70 75 80 85 90 Pct. Kilde: DI s Globaliseringsundersøgelse 2005 19

DI INDSIGT Erhverspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør DI Medier, Michael Carlsen, mic@di.dk, Redaktionen slut 14.marts 2005 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Tlf. 3377 3377 Fax 3377 3300 di@di.dk www.di.dk Tryk Kailow Graphic ISSN 1601-6084 Eftertryk tilladt med kildeangivelse 20