Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund



Relaterede dokumenter
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

NOTAT. Allerød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Bilag 1: Fakta om diabetes

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Befolkning i Slagelse Kommune

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark /14

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020


Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

FOA-medlemmernes sundhed

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Hvordan har du det? 2010

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

10. DE ÆLDRES SUNDHED

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET Søvn Selvvurderet helbred...6. Stress Højt stressniveau... 10

Mødesagsfremstilling

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017

Transkript:

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af borgere over 65 år. Herudover er uddannelsesniveauet ligeledes lavt. Disse demografiske forskelle kan således være medvirkende til at forklare nogle forskelle i sygdoms og livsstilsbilledet i hhv. Frederikssund Kommune og Region H, men det ændrer ikke på de sundhedsmæssige udfordringer vi står overfor i kommunen og som vi bliver nødt til at forhold os til. Alt data er taget fra den Frederikssundsspecifikke Sundhedsprofil udarbejdet af Region H. Rusmidler Tobak Tobak er den enkeltstående faktor, som har størst betydning for vores helbred, sygelighed samt død i negativ forstand og som derfor koster samfundet enormt mange ressourcer. Til trods for en positiv udvikling i andelen af rygere er der således fortsat god grund til at understøtte den igangværende udvikling. Der er siden 2007 sket et markant fald i andelen af daglig-rygere - dog er der stadig 21 % som er daglig-rygere. Det er særligt i aldersgrupperne fra 16-24 år samt 45-54 år, hvor en stor andel af borgerne ryger (se Tabel 2.1). Alkohol Et stort alkoholforbrug øger risikoen for en række sygdomme og for skader og ulykker. Hertil kommer de store sociale konsekvenser et stort alkoholforbrug kan have for den enkelte såvel som for familien omkring vedkommende, der har et stort alkoholforbrug. Alkohol er således ikke alene et sundhedsmæssigt anliggende, men i høj grad også et socialt anliggende. Der findes flere former for uhensigtsmæssig alkoholadfærd. Det som betegnes som risikabel alkoholadfærd kendetegner personer som udviser mindst én af følgende typer adfærd: 1) Drikker ugentlig over anbefalingerne på max. 14 genstande for kvinder og 21 for mænd. 2) Drikker mere end 5 genstande ved en enkelt lejlighed mindst én gang om ugen 3) Udviser tegn på alkoholafhængighed (CAGE-C klassifikation) 25 % af borgerne i undersøgelsen har en risikabel alkoholadfærd særligt blandt mændene. Ligeledes ses at nogle aldersgrupper har en mere uhensigtsmæssig adfærd mht. alkohol end andre. Måske ikke så overraskende ses det, at aldersgruppen 16-24 har en særlig stor andel med risikabel adfærd. Men ligeledes har en stor andel af de 45-79årige også en risikabel alkoholadfærd (se Tabel 2.1).

Overvægt Overvægt er et stigende problem i Danmark og ligeledes i Frederikssund Kommune. I Frederikssund Kommune er overvægt et massivt problem. Hele 49 % af borgerne har et BMI over 25. Særlig udtalt er problemet for mændene. Ligeledes ses overvægt i meget stor stil i aldersgrupperne fra 35 år til 79 år. Dog er overvægt generelt et massivt problem blandt begge køn i alle aldersgrupper. Overvægt hænger tæt sammen med usunde kostvaner og for lidt fysisk aktivitet. Kost 12 % i Frederikssund Kommune har meget usunde kostvaner - særlig problematisk ser det ud til at være blandt mænd, hvor hele 16 % har meget usunde kostvaner. I gruppen af 16-24årige er problemet ligeledes meget udtalt med knap en femtedel med meget usunde

kostvaner (se nedenstående tabel). Fysisk inaktivitet En stor andel af borgerne får ikke de anbefalede 30 minutters fysisk aktivitet om dagen. Hele 35 % må betragtes som inaktive med størst andel blandt kvinderne. Ikke så overraskende er særligt aldersgruppen over 80 inaktive i meget høj grad. Men generelt ligger andelen af inaktive meget højt i alle aldersgrupper fra 25 år og opefter (se nedenstående tabel). For borgere med stillesiddende aktivitet i fritiden i mere end 4 timer, er der en tydelig social gradient på uddannelsesniveau: Ligeledes ses en massiv overrepræsentation af borgere i Frederikssund Kommune som anvender inaktive transportformer til og fra arbejde/uddannelse. Hele 43 % er inaktive i deres transportform, mens dette tal kun er 24 % for Region H som helhed. Frederikssund Kommune er en yderkommune i Region H og det kan derfor antages, at den inaktive transportform har rod i et pendleraspekt. Det er midlertidigt ikke alene et pendlerfænomen, idet også en meget stor andel af borgere med 0-4km og 5-9km ligeledes benytter inaktive transportformer. Dog har borgere med over 10km til arbejde/uddannelse den største andel, der benytter inaktiv transport.

Kroniske sygdomme Forekomst Kroniske sygdomme har mange former - både i selve deres specifikke sygdom og i deres belastning af den enkeltes helbred. Kronisk sygdom spænder således fra milde allergiformer til meget invaliderende fysiske og psykiske sygdomme. I Frederikssund Kommune lever hele 61 % med en kronisk sygdom. Tilsvarende er dette tal 57 % for Region H. Netop her er det dog væsentlig at medtænke, at Frederikssund Kommunes alderssammensætning er forskellig fra Region H, hvilket kan være en forklarende faktor på hvorfor det kroniske sygdomsbillede adskiller sig herfra. Kroniske sygdomme og sundhedsadfærd Hvis man kigger på de specifikke sygdomsgrupper, ses meget ofte et mønster i, at en større andel har en usund adfærd end blandt borgere generelt. Meget alvorligt ser sundhedsadfærden ud for borgere med KOL og psykiske lidelser, som har en meget uhensigtsmæssig adfærd på alle KRAM faktorerne. Borgere med hjertekarsygdomme, diabetes og forbigående psykiske sygdomme har en meget høj andel af fysisk inaktive, mens mange diabetikere og kræft patienter har en risikabel alkoholadfærd. Ligeledes ses at andelen af rygere også er meget høj blandt patienter med hjertekarsygdom. Som det fremgår af tabellen er datamaterialet ikke altid tilstrækkeligt til at kunne belyse adfærden på de enkelte diagnoser. I tabellen herunder ses de mest markante problematikker fordelt på diagnoser af kroniske sygdomme sammenlignet med Frederikssund Kommune som helhed (se nedenstående tabel).