SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10
Indholdsfortegnelse 1.0 Beskrivelse af Intensivt afsnit A3 som klinisk undervisningssted i 6. semester...3 1.1 Organisering af sygeplejen...3 1.2 Patientkategorier...3 1.3 Patient- og temaforløb...4 1.4 Sygeplejefaglige udviklingsprojekter...6 2.0 Obligatoriske kliniske indholdselementer...7 2.1 Samarbejde mellem studerende og vejledere...9 3.0 Obligatorisk pensum...10 side 2
1.0 Beskrivelse af Intensivt afsnit A3 som klinisk undervisningssted i 6. semester 1.1 Organisering af sygeplejen A3/intensiv afsnit er en del af anæstesiologisk afdeling, som også omfatter opvågningsafsnittet, anæstesiafsnittet, det palliative team samt dagkirurgisk afsnit i Grenå. A3 har 8 sengepladser. Plejegruppen består af en afdelingssygeplejerske, en souschef og 40 sygeplejersker, hvoraf de fleste har specialuddannelsen i intensiv sygepleje. Tillige er der ansat social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og serviceassistenter. Det lægefaglige ansvar varetages af anæstesilæger, som er tilknyttet A3. Afsnittet er uddannelses- og praktiksted for kursister under den 2-årige special uddannelse til intensiv sygeplejerske. Sygeplejen tilrettelægges som tildelt patientpleje. Patienternes kritiske tilstand gør det oftest nødvendigt med én sygeplejerske til hver patient. I alle vagter er der udpeget en sygeplejerske, der fungerer som koordinator. Koordinatoren har det overordnede overblik over patienter og personale i den pågældende vagt, og står for planlægningen af den følgende vagt. Hos patienter som forventes indlagt over en længere periode, oprettes tværfagligt team, bestående af sygeplejerske, evt. studerende, fysioterapeut og ergoterapeut. A3 varetager klinisk undervisning for 6. semester studerende, samt radiografstuderende. Vi har desuden en international sygeplejestuderende i 5. semester ca. én gang årligt. Som studerende vil du altid følges med en erfaren sygeplejerske, og det føles naturligt for os alle, at der i afdelingen konstant er flere personer under oplæring. 1.2 Patientkategorier A3 modtager patienter fra alle specialer, voksne såvel som børn. Hovedparten af patienterne er dog voksne med kirurgiske og/eller medicinske lidelser. side 3
I relation til klinisk undervisning har afsnittet kirurgisk status. Patienter visiteres til intensiv afsnit som følge af aktuelt eller truende respiratorisk og/eller cirkulatorisk svigt. Tæt patientkontakt og observation af patienten samt handleparathed er omdrejningspunktet for al intensiv sygepleje. Samtidig varetager plejepersonalet i varierende grad de fleste funktioner og behov hos patienten på intensiv afsnit. En stor del af patienterne er respiratorisk og/eller cirkulatorisk ustabile med mere eller mindre svækket bevidsthedstilstand. Dette medfører en række konsekvenser for patienten. Sygeplejefaglige indsatsområder vil typisk være i forhold til: Pleje og behandling af mennesker med livstruende sygdomme og tilstande, Tæt observation og dokumentation Immobilisering, Nedsat kommunikationsevne, Intensiv ernærings- og væsketerapi, Smerteproblemer, Administration af medicoteknisk udstyr, Tæt kontakt til pårørende, patient og/eller pårørende i krise, Afslutning af behandling, Sygepleje til døende, Samarbejde tværfagligt og på tværs af afsnit. 1.3 Patient- og temaforløb Patientforløb Den kliniske undervisning bygges op omkring patientforløb af ca. 1-5 dages varighed. Nedenstående er et patientforløb i dets fulde udstrækning. Andre patientforløb vil være af kortere varighed. Som studerende er det oplagt at følge en risikopatient fra indlæggelsessamtalen på afsnit B6 videre til A3 (præoperativt) og under operationen, for derefter at varetage sygeplejen hos patienten i dagene efter operationen (på side 4
A3). En risikopatient er en patient, som skal opereres for cancer i tarmen, hvor der vurderes at være en særlig risiko for patienten pga. konkurrerende sygdomme. Fx en patient med diabetes og hypertension, eller tidligere akut myocardieinfarkt og arteriosclerose. Samtidigt tilstræbes det, at patienten postoperativt kommer igennem et målrettet forløb, med henblik på hurtig mobilisering og rekonvalescens. Indlæggelsessamtalen foregår oftest dagen før operationen på organkirurgisk afsnit B6, sammen med en sygeplejerske fra B6 samt en sygeplejerske fra intensiv afsnit, hvor patienten informeres om, hvad der skal foregå præ-, per- og postoperativt. Her er den intensive sygeplejerskes opgave at forberede patienten på det postoperative forløb på intensiv afsnit, f.eks. vedrørende smertebehandling, overvågningsudstyr, muligheder for besøg etc. På operationsdagen kommer patienten på A3 præoperativt. Her kan du være med til at modtage og informere patienten. Patienten kommer til A3 for at få anlagt epiduralt smertekateter og som oftest en arteriekanyle (til blodprøvetagning og blodtryksmåling) samt et centralt venekateter og et blærekateter. Du kan her deltage i observation af patienten samt assistere lægen ved udførelse af ovenstående. Desuden er der stort behov for kommunikation og information til patienten, da disse ofte er nervøse, og måske har glemt noget af informationen fra foregående dag. Når patienten skal til operation kan du følge med og være observerende under hele operationen. Efter operationen følger du med patienten tilbage til A3, hvor du kan deltage i de postoperative observationer og sygeplejehandlinger. Du vil formentlig erfare, at patienten i begyndelsen er omtåget og spørger om de samme ting mange gange. Du skal nu observere patientens vitale værdier, i form af respiration og cirkulation samt smerter, forbinding, evt. stomi og meget mere, som du løbende introduceres til i klinisk undervisning. Næste dag deltager du i sygeplejen hos patienten, hvor der udover ovenstående er fokus på ernæring og mobilisering. Patienten er indlagt på A3 fra 3 dage til over en uge, afhængigt af eventuelle komplikationer. Du har mulighed for at følge patienten i flere dage og på side 5
denne måde opnå et stort indblik i patientens situation og således medvirke til at skabe kontinuitet i plejen. Patientforløbet kan bidrage til stor læring hos dig, når du reflekterer over resultat og proces. Temaforløb Eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger i temaforløb kan være: ernæringsproblematikken hos intensive patienter mobilisering af respiratorpatienter konsekvenser for hud og slimhinder under indlæggelse på intensiv afsnit mundpleje til intuberede patienter trachealsugning af intuberede patienter kommunikation med respirator patienter smertebehandling hos bevidsthedssvækkede patienter intensivt syndrom Temaforløb udarbejdes ikke kun med henblik på udvikling af praksis generelt, men særligt med henblik på udvikling af din sygeplejefaglige viden og praksis. 1.4 Sygeplejefaglige udviklingsprojekter På anæstesiologisk afdeling er der ansat en udviklings- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske med ansvar for udvikling og implementering af nye tiltag. Desuden har vi på A3 en sygeplejerske, som varetager og koordinerer uddannelsen af intensive specialsygeplejersker. Den elektroniske dokumentation er i løbende udvikling. Sygeplejen dokumenteres elektronisk ud fra VIPS-modellen, medicinmodulet i den elektroniske patientjournal (EPJ) taget i brug, og efterhånden vil flere moduler blive integreret. Afsnittet har en arbejdsgruppe, som beskæftiger sig med arbejdstidstilrettelæggelse. Formålet er at tilrettelægge arbejdet, således at både personalets ønsker og afdelingens tarv tilgodeses. side 6
Aktuelt oplæres personalet i opstart af dialysebehandling til patienter med et akut og midlertidigt behov for dialyse. 2.0 Obligatoriske kliniske indholdselementer Som studerende på intensivt afsnit/a3 arbejder du løbende med patientforløb og temaforløb. Med udgangspunkt i patientforløbene skal du som studerende på afsnit A3 som minimum deltage i sygeplejen i forhold til nedenstående områder. Din sygepleje skal under hele forløbet være baseret på et helhedsperspektiv i et mellemmenneskeligt og relationelt samarbejde mellem patienten og dig/den professionelle, hvor patienten anskues og behandles som et unikt menneske med individuelle behov og ønsker. Sygepleje i relation til grundlæggende behov hos en intensiv patient: Planlægge, udføre og evaluere grundlæggende sygepleje. Personlig hygiejne Mundpleje Mobilisering Sygepleje i relation til observation af den intensive patient: Observation og videregivelse af ændringer Skelne det normale fra det patologiske Forstå og anvende det mest almindelige overvågningsudstyr på afsnittet Dokumentation af observationer Anvendelse og overblik over allerede registrerede observationer. Sygepleje i relation til dokumentation: Dokumentere observationer og ændringer Dokumentere sygeplejen kontinuerligt, fremadrettet og målrettet Skabe sig overblik over patientens situation ved at orientere sig i den foreliggende dokumentation Sygepleje i relation til den respirationssvækkede patient: Kommunikation og omsorg til patienten side 7
Betjening af respirator såvel som nonivasivt ventilationsudstyr Observation af udstyret Observation af patientens respons på behandlingen Sygepleje i relation til patienten med kredsløbsproblemer: Identifikation og dokumentation af afvigelser Observation af kredsløbet hos den intensive patient Sygeplejehandlinger til patienten med påvirket kredsløb Sygepleje i relation til det postoperative forløb for risikopatienter: Generelle postoperative observationer Observation og videregivelse af evt. komplikationer Kommunikation med patienter påvirket af restanæstesi Mobilisering af den nyopererede Sygepleje i relation til sårpleje: Observere og rapportere i forhold til operationssår Deltage i sårpleje Søge kendskab til faktorer der influerer på sårheling Sygepleje i relation til smertebehandling hos den intensive patient: Observere og identificere og redegøre for patientens smerter. Deltage i smertebehandling Være bevidst om muligheden/risiko for under-/overbehandling af smerter, samt konsekvenserne af disse Sygepleje i relation til hygiejne: Indsigt i og overholdelse af hygiejniske principper Udvise ansvarlighed i forhold til at forebygge smittespredning og infektioner hos indlagte patienter Deltage i procedurer af ren og steril karakter Sygepleje i relation til medicinadministration hos den intensive patient: Søge forståelse og indsigt i hyppigst anvendte præparater i afsnittet. Give medicinen via de forskellige administrationsveje side 8
Have indsigt i principperne for medicinregning og anvende disse Sygepleje i relation til væsketerapi: Kendskab til udregning af patientens væskebehov Identificere faktorer der har indflydelse på patientens væskebehov Udregning af væskebalance hos den intensive patient Løbende overblik over patientens væskebalance. Administrere forskellige former for væsketerapi Have overblik over patientens udskillelser og disses betydning for væske- og elektrolytbalancen Kendskab til de mest almindelige blodprøveanalyser af den intensive patient Sygepleje i relation til ernæringsterapi: Identificere faktorer med indflydelse på patientens ernæringsbehov Udregning af patientens ernæringsbehov Udregning af energiindtag Udføre interventioner i forhold til enteral og parenteral ernæring Tilstræbe at motivere den intensive patient til at spise selv 2.1 Samarbejde mellem studerende og vejledere Som studerende forventes du at Udvise engagement i forhold til klinisk undervisning, dvs. være opsøgende og undersøgende i forhold til den kliniske sygepleje og dens teoretiske grundlag Udvise ansvarlighed i forhold til sygeplejehandlinger og overholde kompetenceområdet. Udvise ansvarlighed i forhold til patienterne ved at værne om deres integritet og udvise mellemmenneskeligt engagement. Udvise ansvarlighed i forhold til afsnittet og samarbejdspartnere ved at søge kendskab til afsnittets opbygning og funktion og ved at udvise kollegiale hensyn. Udarbejde og justere individuel studieplan og planlægge eget studieforløb side 9
I samarbejde med klinisk vejleder planlægges løbende, hvilke patienter du skal følge i dine patientforløb. Via de planlagte patientforløb får du mulighed for at studere i forhold til afsnittets speciale, målene for semestret, de obligatoriske kliniske indholdselementer og din individuelle studieplan. Du afholder ugentligt en samtale med den kliniske vejleder, hvor I fordyber jer i de erfaringer, du har gjort dig i praksis. Til disse samtaler forventes det, at du har forberedt dig på forhånd i f.eks. i forhold til samtalens fokus samt vurdering af egen læring. Der foregår løbende evaluering i forhold til målene for semestret samt de obligatoriske kliniske indholdselementer. Desuden planlægges dit videre forløb i klinisk undervisning. Det påhviler både dig, den kliniske vejleder samt daglige vejledere at dokumentere din studieaktivitet i forhold til mål og obligatoriske kliniske indholdselementer. Du planlægger i samarbejde med klinisk vejleder dine timer i klinisk undervisning, så det gennemsnitlige ugentlig timetal på 30 opnås. Der tages i planlægningen højde for, at du primært følger klinisk vejleder samt et begrænset antal daglige vejledere, for at opnå kontinuitet i den kliniske undervisning. De fleste timer ligger i dagtiden mandag til fredag fra 7.00-15.15. Der er desuden gode muligheder for klinisk undervisning i aftenvagter og weekendvagter, hvor den daglige vejleder/klinisk vejleder vil følge dig. 3.0 Obligatorisk pensum Samlet antal sider: 450 sider Amtsrådeforeningen m-fl. 2003, Patientens møde med sundhedsvæsenet (resume), Århus Amt (12 sider) Andenæs, R. 2000, følelser og mestring,, in Klinisk sygepleje 2, Pia Ramhøj m.fl. Akademisk Forlag, København, pp. 654-668 (14 sider) Baktoft, B. 2000, Intensiv sygepleje, in Klinisk sygepleje 2, Pia Ramhøj m.fl. Akademisk Forlag, København, pp. 385-399 (14 sider) Baktoft, B. 2005, Pleje og behandling af patienter med intensivt syndrom. Sygeplejersken no. 5, pp. 30-40 (10 sider) side 10
Bergbom, I. 2000, Erfaringer fra intensiv terapi afsnit, in Klinisk sygepleje 2, Pia Ramhøj m.fl. Akademisk Forlag, København, pp. 426-437 (11 sider) Bonde, J. 2002, Intensiv terapi og sygepleje. Nyt Nordisk Forlag, København pp 11-190 (179 sider) Bruselius, E. 2000, Præ- og postoperativ sygepleje, in Klinisk sygepleje 2, Pia Ramhøj m.fl. Akademisk Forlag, København, pp 445-457 (12 sider) Dall-Hansen, D. m.fl. At leve med en trakealkanyle, Sygeplejersken no. 31, pp 40-44 (4 sider) Frederiksen, S. D, At være i situationen, in Klinisk sygepleje 2, Pia Ramhøj m.fl. Akademisk Forlag 2000, København, pp 414-425 (11 sider) Jensen, T.H. 2003, Respiratorbehandling, in Intensiv sygepleje. Viden og praksis, Adam S.K. m.fl. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, pp. 71-80 (9 sider) Moesmand, A. M. m.fl 1998, Å være akutt kritisk syg. Universitetsforlaget, Oslo, pp. 9-53 og 85-155 (114 sider) Pontoppidan. B. 2000, Sygepleje til patienter med lungesygdomme, in Klinisk sygepleje 2, Pia Ramhøj m.fl. Akademisk Forlag, København, pp 643-653 (10 sider) Skiveren, J. 2000, Præ- og postoperativ smertebehandling, in Klinisk sygepleje 2, Pia Ramhøj m.fl. Akademisk Forlag, København, pp 458-467 (9 sider) Region Midtjylland s retningslinjer for hygiejne 2009. http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_7005kv.nsf/ui2/9811da9877916979c12575f400410f6d?opendocument F:\Semesteruddannelsen\September_07X\6. semester\studieplaner\stuplan-a3-6s-s07.doc Udarbejdet 11/2009 side 11