Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland
Et spørgsmål om balance Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (april 2013): Det bør være målet, at den ændrede kvælstofregulering hurtigst muligt baserer sig på målte udledninger af næringsstoffer fra dyrkningsarealerne. Hvordan sikres at en forøget tilførsel af kvælstof, ikke øger udvaskning Det er et spørgsmål om balance (ligevægt) Har kvælstofnormerne haft nogen effekt på udvaskning?
LOOP (landovervågningsoplande) måler hvad der udvaskes fra rodzonen (1,5-4 m) Siden 1999 ingen ændring i udvaskning. = ingen effekt af kvælstofregler. Intet tab at smide noget ud, der ikke virker.
Ligevægtsprincippet fra Nitratdirektivets bilag III http://eur-lex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=celex:31991l0676:da:htm L 3) en begraensning af tilfoersel af goedning til jorden, der er i overensstemmelse med godt landmandskab, (beskrevet i bilag II) og som tager hensyn til de saerlige forhold i de paagaeldende saarbare zoner, isaer: a) jordbundsforholdene, jordtypen og arealets haeldning b) klimatiske forhold, nedboer og kunstvanding c) jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift og skal bygge paa ligevaegt mellem: i) afgroedens forventede kvaelstofbehov, (simpel matematisk beregning) ii) kvaelstoftilfoerslen til afgroeden fra jorden (N-min) og fra goedskning svarende til: - maengden af kvaelstof i jorden paa det tidspunkt, hvor afgroedens behov herfor stiger vaesentligt (efterår/forår) - (resterende maengder sidst paa vinteren) (N-min) - kvaelstoftilfoerslen via nettomineralisering af jordens reserver af organisk kvaelstof - tilfoersel af kvaelstofforbindelser fra husdyrgoedning - tilfoersel af kvaelstofforbindelser fra kunstgoedning og anden goedning. 19-01-2015 4
Ligevægtsprincippet fra Nitratdirektivets bilag III http://eur-lex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=celex:31991l0676:da:htm L ligevægt mellem: i) afgrødens forventede kvælstofbehov, (simpel matematisk beregning) og ii) kvælstoftilførslen til afgrøden fra jorden (N-min) og fra gødskning Det gælder om at kende afgrødens behov
EU-direktiver danner grundlag for den ny regulering Overfladevands -direktivet Fiskevandsdirektivet Kemiske målinger Vandrammedirektivet Kemiske målinger Ligevægts -princip Nitratdirektivet Den ny regulering Gødskning efter planternes behov Målinger ved recipienten Godt Landmandsskab Der står ikke noget om retention, sårbare jorde og økonomisk optimum i EUdirektiver. Det er danske opfindelser 19-01-2015 6
Forskellen mellem økonomisk optimum og gødskning efter ligevægtsprincippet Økonomisk optimum Tager ikke individuelle hensyn Tager ikke hensyn til protein Økonomisk beregning tager ikke hensyn til planternes biologiske behov Forudsætninger upræcise (priser ubekendte) Mangler faglig korrektion for udbytte (2,5 N/hkg) Udbyttekorrektion ikke mulig for husdyrproducenter Normudbytter (udbyttekorrektion) afspejler ikke virkeligheden Tilgodeser ikke stigende potentiale Planøkonomi (brødhvede) Ikke bæredygtig - fortsætter udpining af den danske landbrugsjord Ligevægtsprincippet Biologisk beregning Tager udgangspunkt i planteavlers potentiale Jordtypens potentiale og klima Ikke afhængig af priser Vedligeholder jordens indhold af næringsstoffer Vedligeholder eller opbygger kulstof En bæredygtig gødskningsmodel
Der er langt fra Økonomisk Optimum, til ligevægt Længe efter Økonomisk Optimum, er der et merudbytte, ved at gøde efter ligevægt. Hvad med protein? Det er forkert kun at se på kvælstof 19-01-2015 8
Tab i forhold til potentiale 1. Hvis ikke andet er oplyst er tallene pr. ha. Økonomisk optimum -18% (14/15) Økonomisk Optimum Ligevægts Princip iflg. Nitratdirektivet IFRO Udredning Normtal for økonomisk optimal drift 146 172 226 Mergødskning nødvendig 0 26 80 [1 Ca. årlig høst, hkg pr. ha 70 76 80,6 Skønnet mængde udbyttetab til kvote Kvote 6 hkg (VFL) 10,6 hkg 3-5 hkg Tabt værdi ved DKK 127 pr. hkg 762 1346 DKK 504 Skønnet proteintab grundet normred. 1,0% (VFL) 3% 0,5 Pris pr. tab af 1 procentpoint protein Ca. DKK 4 DKK 5,91 Ca. 200 pr. ha Samlet tab af protein på høsten DKK 304 DKK 1507 Ca. 100 pr. ha Samlet tab årligt pr. ha, minus omkostning til N DKK 1066 DKK 2553 DKK 600 Opgiver 500 1 mia. Samlet tab årligt for 2,4 mio. ha DKK 2,6 mia DKK 6,13 mia. Kapitaliseret i jordværditab med 3% DKK 87 mia. DKK 204 mia. DKK 20 mia. Tallene er beregnede på landet som helhed og 2,6mio. ha, men tallene passer ganske godt på de normer, som der anvendes til vinterhvede. Så Vinterhvede er en glimrende repræsentant for alle afgrøderne. 1. Iflg. Associate professor ved CBS, Troels Troelsen, cand.oecon, nationaløkonomi. 19-01-2015 9
Kvælstofnormer kontra ligevægt 40 %
Sammenhæng mellem kvælstofnorm og produceret protein
En succes består af mange faktorer Alt hvad du gør, har betydning for udbyttet Det gælder om at få alle dele med Kvælstof er kun én faktor, men aktuelt den begrænsende
Hvad er potentialet? På kort sigt: 20 % højere udbytte 40 % mere protein På længere sigt: Ubegrænset, lige som i andre lande
Vetemästaren
Gødningsplan for finner 15,2 tons 11,8 % protein dato type mængde N P K 14/9 8-5-19 300 24 15 57 7/3 Kalksalp. 350 54 7/3 17-5-10 300 50 15 30 10/4 17-5-10 880 150 44 85 16/4 17-5-10 300 50 15 30 12/6 Kalksalp. 300 45 ialt 373 89 202
Ligevægtsgødskning vinterhvede ligevægtsberegninger kvælstof korn 8 tons 9 tons 10 tons 11 tons 12 tons 13 tons 14 tons 15 tons 16 tons vinterhvede kilo/ha 8000 9000 10000 11000 12000 13000 14000 15000 16000 protein procent 12 12 12 12 12 12 12 12 12 kilo protein 960 1080 1200 1320 1440 1560 1680 1800 1920 kilo kvælstof til kerne 168 189 211 232 253 274 295 316 337 halm 4000 4500 5000 5500 6000 6500 7000 7500 8000 kilo kvælstof i halm 24 27 30 33 36 39 42 45 48 udvaskning kg N/ha 20 20 20 20 20 20 20 20 20 kvælstof iflg. Ligevægt 212 236 261 285 309 333 357 381 405 evt. forfrugt -20-20 -20-20 -20-20 -20-20 -20 netto eft. Forfrugtværdi 192 216 241 265 289 313 337 361 385 fosfor 25 28 31 34 37 40 43 46 49 kali 64 71 78 85 93 100 107 114 121 svovl 25 28 31 34 37 40 43 46 49 magnesium 11 12 13 14 15 17 18 19 20
Ligevægtsgødskning vårbyg ligevægtsberegninger kvælstof korn 6 tons 7 tons 8 tons 9 tons 10 tons 11 tons 12 tons vårbyg kilo/ha 6000 7000 8000 9000 10000 11000 12000 protein procent 11 11 11 11 11 11 11 kilo protein 660 770 880 990 1100 1210 1320 kilo kvælstof til kerne 106 123 141 158 176 194 211 halm 3000 3500 4000 4500 5000 5500 6000 kilo kvælstof i halm 18 21 24 27 30 33 36 udvaskning kg N/ha 20 20 20 20 20 20 20 kvælstof iflg. Ligevægt 144 164 185 205 226 247 267 evt. forfrugt -20-20 -20-20 -20-20 -20 netto eft. Forfrugtværdi 124 144 165 185 206 227 247 fosfor 16 19 22 25 27 30 32 kali 40 48 55 62 68 74 80 svovl 16 19 22 25 27 30 32 magnesium 6 8 9 10 11 12 13
Du definerer potentialet Udbyttepotentialet vurderes ud fra: Etablering Klima Nedbør Jordbund Erfaring for potentiale (udbyttemåler) Kvalitet (protein) Det er godt landmandsskab (defineret i Nitratdirektivet) Ingen kender potentialet bedre end landmanden og hans rådgiver
Kan det betale sig? Det er vigtigt at kende potentialet Siger man A, siger man B Vær tro mod strategien Det er ikke nok, at tilføre mere kvælstof Der skal ikke tildeles mere kvælstof, end afgrøden skal bruge
Justus von Liebig skal vækkes til live
Fokus på alle næringsstoffer
Eksempel på ligevægtsgødskning dato type mængde N P K Mg S Pris v/ 8 kroner/n Behov Vinterhvede 12 tons 289 37 93 19 46 12 % prot. 1/9 DAP 18-20 150 27 30 510,- Pris v/ 6 Kroner/N 1/10 Kali 49 150 73 450,- 1/3 KAS 27 2 Mg 300 80 6 660,- 1/4 NS 26-13 300 77 39 720,- 1/5 27-3-5 300 80 8 15 6 840,- 1/6 KAS 27 2 Mg 100 27 220,- ialt 291 38 88 6 45 3.400,- 2.800,-
19-01-2015 23
Tak for din opmærksomhed..og skal vi så se at komme i gang med at gøde efter ligevægtsprincippet, som vore nabolande? Husk at lave drænvandsanalyser