Konsekvenserne for en typisk slagtesvineproducent af den nye kvælstofregulering

Transkript

1 Konsekvenserne for en typisk slagtesvineproducent af den nye kvælstofregulering 18. oktober 2014 Forfatter: cand. oecon. Bjarne Brønserud 1

2 Konsekvenserne for en typisk slagtesvineproducent af den nye kvælstofregulering 18. oktober 2014 Forfatter: cand. oecon. Bjarne Brønserud Konklusion: Ved at opstille et modelbrug, som ligner et gennemsnitligt slagtesvinelandbrug, har det været muligt at skønne over de produktionsmæssige og økonomiske konsekvenser ved den ny regulering. De store forskelle i retentionen af kvælstof er kendte, der er blot ikke en detaljeret viden for hele det dyrkede areal i Danmark. Situationen for modelbruget beliggende i det sårbare områder, bliver helt uholdbar med krav om reduktion af slagtesvineproduktionen og dertil en kvælstofkvote, der kun rækker til at dyrke en mindre del af markerne. Der vil blive årlige tab i DB i størrelsesordenen 1,1 million kr. Modelbruget beliggende i det robuste område vil få mulighed for en højere kvælstofkvote. Men da harmonikravet ikke tillader en tilsvarende udvidelse af slagtesvineproduktionen, bliver den økonomiske gevinst begrænset til et øget DB på kr. Hvad slutresultatet bliver på bundlinien, kan ikke vides før vi ved, hvordan udligningsordningen de to typer bedrifter imellem bliver udformet. Der er på samme grundlag beregnet, hvordan modelbruget ville blive påvirket i under tyske forhold, hvor gødskning efter ligevægtsprincippet er tilladt. I denne situation vil der kunne blive plads til en yderligere udvidelse af slagtesvineproduktionen, så forskellen bliver producerede slagtesvin i forhold til den danske bedrift i udgangssituationen. Bedriftens økonomiske forspring i forhold den tilsvarende danske producent, vil blive et DB forøget med kr. årligt. Indledning: Universiteternes udviklingsarbejde med at skabe redskaberne til en ny målrettet kvælstofregulering er langt fremme. Derfor er det relevant at se på konsekvenserne. I dette notat tages udgangspunkt i et modellandbrug (kornafgrøder og slagtesvin). Der foretages tre gennemregninger baseret på en forskellig placering af modellandbruget. I den ene af disse gennemregninger indsættes de vilkår, som er godkendt i Tyskland af EU-kommissionen. ***** Målrettet regulering: Kvælstofkvoten i fremtidens danske landbrug vil blive udregnet på basis af et retentionskort. Retention betyder tilbageholdelse og i dette tilfælde er det tilbageholdelse af kvælstof. En lang række kemiske og biologiske processer sørger for at fjerne kvælstoffet inden det når med over- 2

3 fladevandet ud til kystvandene. Således vil der i gennemsnit blive fjernet to tredjedel af alt kvælstof, som forlader markernes rodzone (måles én meter under markniveau) og inden det når kystvandet. I dette notat tages groft udgangspunkt i opdelingen af arealer efter retentionsprocent og her placeres sårbare arealer (retention 0 % 50 %) og robuste arealer (retention fra 75 % %), blot på grundlag af denne intervalopdeling (kilde: Notat sårbarhed for N udledning til vandmiljøet, Århus Universitet, 2012, se bilag 1). I nedenstående modelberegning er taget udgangspunkt i en ejendom placeret midt i det sårbare interval (30 % retention). For det robuste areal er taget udgangspunkt i det nederste punkt i intervallet (75 % retention). Den såkaldte miljøøkonomiske regulering ( ny regulering ) tager sigte på, at der tillades nogenlunde den samme udledning af kvælstof til kystvandet fra en hektar landbrugsjord uanset om retentionen er lav eller høj. I modellen er forudsat, at omkostningen ved at fjerne et kg. kvælstof fra udledningen netop er den samme, der hvor udledningen fra én hektar bliver lige stor for det robuste område og for det sårbare område. Der vil dog være store forskelle fra vandopland til vandopland, hvorfor nedenstående beregningsmetode ikke kan anvendes generelt. Modelberegningen for begge situationer er sammenlignet med en situation med en gennemsnitlig retention. Der er taget udgangspunkt i en anden års hvedemark på JB 5-6, som er svarende til en typisk slagtesvineproducents gennemsnitsafgrøde. Udledningen til kystvandet er beregnet ud fra et skønnet landsgennemsnit for en hektar dyrket jord. Det er forudsat at 56 % af kvælstoffet, som ikke bortføres med den høstede afgrøde (altså markoverskuddet) vil blive udvasket fra den øverste meter under markniveauet (kilde: Markbalancer og den diffuse kvælstofafstrømning, Århus Universitet 2012 se bilag 2). De 44 % af markoverskuddets kvælstof bliver således omsat til frit kvælstof. Yderligere er det antaget, at der i et kornsædskifte med en forholdsvis lille opsamling af kvælstof i efteråret kan forventes, at 6,6 % af en ekstra tildeling af kvælstof vil blive udledt til kystvandet. I udvaskning fra rodzonen vil sammenhængen være, at en ekstra tildeling på 5 kg N/ha til afgrøden vil resultere i en udvaskning fra rodzonen på 1 kg N/ha (kilde: chefkonsulent Leif Knudsen, VFL, 2014). Udledningen til kystvandet fra én hektar landbrugsareal er sat til en skønnet værdi på 15 kg N. I bilag 4 er målene for udledningen i vandmiljøplanerne beskrevet (Kilde: Miljøministeriet m.fl. samt eget skøn over udledningen). Tabel 1: Gennemsnitlig retentionsprocent (67 % af kvælstoffet fra rodzonen når ikke kystvandet): mål i 2014 for udledning af kvælstof retention (15 kg N : 33% x 67%) tilladt maksimal udledning fra rodzonen tilladt maksimalt markoverskud (45 kg N : 56% x 100%) tilførsel af kvælstof (kvote 2014) marginal tilførsel af kvælstof ved udledning af 1 kg N/ha ekstra gødningskvote i forhold til 2014 tilførsel ved miljøøkonomisk kvote (ved uændret landekvote) 15 kg N/ha + 30 kg N/ha = 45 kg N/ha 80 kg N/ha 153 kg N/ha 15 kg N/ha 0 kg N/ha 153 kg N/ha 3

4 Tabel 2: Høj retentionsprocent (75 % af kvælstoffet fra rodzonen når ikke kystvandene): mål i 2014 for udledning af kvælstof retention (15 kg N : 25% x 75%) tilladt maksimal udledning fra rodzonen tilladt maksimalt markoverskud (60 kg N : 56% x 100%) tilførsel af kvælstof (kvote 2014) marginal tilførsel af kvælstof ved udledning af 1 kg N/ha ekstra gødningskvote i forhold til 2014 (+15 kg N i rodzone x 5) tilførsel ved miljøøkonomisk kvote ( ) 15 kg N/ha + 45 kg N/ha = 60 kg N/ha 107 kg N/ha 153 kg N/ha 20 kg N/ha + 75 kg N/ha 228 kg N/ha Tabel 3: Lav retentionsprocent (30 % af kvælstoffet fra rodzonen når ikke kystvandene): mål i 2014 for udledning af kvælstof retention (15 kg N : 70% x 30%) tilladt maksimal udledning fra rodzonen tilladt maksimalt markoverskud (21 kg N : 56% x 100%) tilførsel af kvælstof (2014) marginal tilførsel af kvælstof ved udledning af 1 kg N/ha 15 kg N/ha + 6 kg N/ha = 21 kg N/ha 38 kg N/ha 153 kg N/ha 7 kg N/ha reduktion i gødningskvote i forhold til 2014 (-24 kg N i rodzone x 5) kg N/ha tilførsel ved miljøøkonomisk kvote ( ) 33 kg N/ha Såfremt der gælder den samme biologiske og kemiske omsætning i planterne, i rodzonen og i omsætning frem mod vandløbskanten kan følgende opstilles for et tysk sædskifte, der er tilsvarende som i ovenstående modeller. Der tages udgangspunkt i den nylige tilladelse fra EU-kommissionen til tysk landbrug om, at koncentrationen i landbrugets drænvand ikke må overstige 11,3 mg N/l. Ved en gennemsnitlig afstrømning som i Danmark, betyder denne tilladelse, at der må udledes op til 36 kg N/ha målt ved vandløbskanten. Omregnes dette mål til udledning ved havstokken svarer det til 31 kg N/ha. Tabel 4: Tyske gødningsregler ved en udledningskoncentration til ferskvand på 11,3 mg N/l. mål i 2014 for udledning af kvælstof retention (31 kg N : 33% x 67%) tilladt maksimal udledning fra rodzonen tilladt maksimal markoverskud (94 kg N : 56% x 100%) tilførsel af kvælstof (2014) 31 kg N/ha + 63 kg N/ha = 94 kg N/ha 167 kg N/ha 231 kg N/ha Kilde: Nitratdirektivet og ligevægtsprincippet beskrivelse, Helge Lorentzen, september 2014 se bilag 12. 4

5 Ovenstående modelberegninger illustrerer, at den miljøøkonomiske regulering ( ny regulering ) indebærer en markant større forskel mellem gødningstildelingen på de enkelte ejendomme. Hårdest ramt bliver ejendomme beliggende tæt på fjordene og hvor der ikke er forsinkende søer og vådområder til at fjerne kvælstoffet i drænvandet. Også ejendomme med en jordtype, der ikke er i stand til at tilbageholde kvælstof inden det løber ud i vandløbet, vil blive hårdt ramt (kilde: Retentionskort 2009, Århus Universitet se bilag 4). I bilag 3 er vist en graf udarbejdet af Københavns Universitet til Natur og Landbrugskommissionen (kilde: Økonomisk konsekvens af ændret kvælstofregulering med udgangspunkt i Limfjorden, Københavns Universitet, 2013). I grafen sammenlignes en simpel normreduktion for ejendomme i Limfjorden med en tilsvarende miljøøkonomisk normreduktion (begge normreduktioner giver den samme reduktion i N-udledningen til Limfjorden). Eksemplet er medtaget, for at vise den meget store forskel mellem kvælstoftildelingen fra ejendomme med den laveste tildeling i forhold til ejendomme med den højeste tildeling (en forskel på 100 kg N/ha). Universitetets opgørelse fra Limfjordsområdet underbygger resultatet i ovenstående modelberegninger. ***** Konsekvenser for en heltidsbrug med korn og slagtesvineproduktion. Nedenfor er opstillet en standardberegning for modelejendommen. Beregningerne gennemføres for at vise konsekvenserne for den samlede plante- og husdyrproduktion afhængig af placering (i forhold til retention). Der er til sammenligning opstillet en tysk svineproducent. Ud fra standarddækningsbidraget er beregnet forskellen i økonomisk resultat. Tabel 5: Sammenligning af svineproduktion beliggende i et sårbart eller robust område i Danmark og ved en placering i Tyskland. Beskrivelse / placering sårbart robust Tyskland Model: Udgangssituation (2014): dyrket areal (inkl. forpagtet), ha kvælstofkvote, kg N ej relevant ligevægtstildeling, kg N ej relevant ej relevant kg N / slatesv. ved udnyttelseskrav 75% 1,82 1,82 1,82 kg N netto til 160 ha tildelt via husdyrgødn kg N/ha fra husdyrgødning mulighed for supplerende kg N/ha dyreenheder DE/ha, begrænsning DK / D 1,4 1,4 1,7 mulig produktion, slagtesvin stk index antal slsv. i udgangssituationen (se næste side) 5

6 Model: Ny regulering (2014) sårbart robust Tyskland dyrkbar jord, ha kvælstofkvote, kg N ej relevant ligevægtstildeling, kg N ej relevant ej relevant kg N / slagtesv. ved udnyttelseskrav 75% 1,82 1,82 1,82 kg N til 160 ha tildelt via husdyrgødn kg N/ha fra husdyrgødning mulighed for supplerende kg N/ha ej relevant dyreenheder DE/ha, begrænsning DK / D ej relevant 1,4 1,7 mulig produktion, slagtesvin stk index antal slsv., ny regulering ifht. udg Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.): ændret mark, DB ændret sl.sv., DB Ændring i modelbedriftens samlede DB Ovenstående baserer sig på følgende forudsætninger: Kvælstof: Ab lager stk. kg N slagtesvin 1 2,42 udnyttelse / sl.sv. ved 75% udnyttelse 1,82 Harmoni: DK, DE/ha 1,4 begrænsende i udgangssituationen*) Tyskland, DE/ha (jvf. EU s Nitratdirektiv) 1,7 produktion sl.sv./de 36 gældende for udgangssit., DK og Tyskl. produktion sl.sv./de 39 indr. i ny regulering robust og Tyskl. *) Udvidelse i robust, ved ny regulering, kan kun ske efter fornyet miljøgodkendelse. Kilder: normtal 2014, H. Damgaard, Århus Universitet (opstaldet drænet guld/spalter) se bilag 7. BEK. nr. 903 af 29/07/2014 Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning se bilag 8. BEK nr. 853 af 30/06/2014 Husdyrgødningsbekendtgørelsen se bilag 9. Udkast til Godkendelsesbekendtgørelse, høringsfrist 12/09/2014 se bilag 10. EU s Nitratdirektivet se bilag 11. Her defineres N-tildelingen efter ligevægtsprincippet. Harmonikravet svarende til 1,7 DE/ha er angivet ved at angive den højeste tilladte tildeling af husdyrgødning pr. hektar til 170 kg N. Ændring i dækningsbidraget (DB) er beregnet som en standardberegning, hvor der er anvendt et dækningsbidrag på kr. pr. hektar (for den sårbare ejendom dog kun den andel af arealet, som kan gødes med 153 kg N/ha). Ved ny regulering er dækningsbidraget for den robuste ejendom hævet til kr. pr. hektar. Dækningsbidraget for et produceret slagtesvin er sat til 100 kr. pr. stk. I beregningerne er det forudsat, at hver enkelt ejendom ved den ny regulering vil blive tildelt en samlet kvælstofkvote for hele ejendommens areal. Den praktiske fordeling af kvælstof til den enkelte afgrøde og -markstykke er herefter et spørgsmål landmanden selv tager stilling til. Den del af arealet i sårbar, som ikke mere kan dyrkes, forudsættes at give et dækningsbidrag på nul kr. ***** 6

7 Diskussion: Omfanget af arealer med lav og høj retention er ikke afklaret. Denne kortlægning er under udarbejdelse. I bilag 4 vises det seneste offentliggjorte retentionskort. Som det fremgår heraf, er de arealer med lav retention de områder i Danmark, som har den mest husdyrintensive produktion og de mest frugtbare jordtyper. Det må derfor imødeses en stor kompensation/erstatning til landbrug beliggende i disse områder. Ifølge Natur og Landbrugskommissionen er det erhvervets egen opgave, at fremskaffe disse økonomiske midler. Derfor vil de landbrug, som får en økonomisk gevinst ved den ny regulering ikke få lov til at beholde denne gevinst. Formentlig vil der ske en omlægning af EU s hektarstøtte, så den gøres afhængig af ejendommens placering i forhold til retentionsforholdene. I bilag 5 er illustreret, hvad der kræves af kvælstofreduktion for landbruget fremadrettet. I forhold til landbrugsdriftens skønnede udledning i 2014 er det forudsat i vandplanerne, at der skal ske en reduktion i landbrugets udledning med en tredjedel frem mod Disse nye krav er ikke indregnet i dette notats eksempler. Perspektivet med en yderligere reduktion i udledningen fra modelbruget, vil være en regulær konkurs. Ingen produktion kan med den gennemsnitlige gæld, som er oparbejdet gennem en lang årrække, holde til denne yderligere sænkning af kvælstoftildelingen til afgrøderne og indskrænkning af husdyrholdet. I det åbne samråd i Folketingets Fødevareudvalg den 19. marts 2014, bekræftedes ministeriernes og Folketingets planer for planteproduktionen og dermed hele fødevareproduktionen i Danmark frem mod I det åbne samråd i Fødevareudvalget udtalte Fødevareministeren og Miljøministeren i samklang, at Vi er ikke på de tons N i udledning som forudsat i vandplanerne Heri bekræfter de to ministre, at ved udgangen af 2015 skal den samlede kvælstofudledning til danske kystvande være nedbragt til tons N. De forsætter så i samklang følgende: der mangler så fortsat tons N ud af de tons N i grøn vækst aftalen Derved angiver de to ministre, at det endelige mål i 2027 er en udledning af kvælstof på tons N til kystvandene. At ovennævnte langsigtede mål allerede indgik under Natur og Landbrugskommissionens arbejde, fremgår af bilag 6. Her er vist konsekvenserne af den langsigtede kvælstofreduktion for det dyrkede areal i Limfjordsområdet. Som det antydes i den røde kurve over ændring i kvælstofnormerne med en ny miljøøkonomisk regulering, vil der være mulighed for tildeling af ca. 40 kg N/ha i den sårbare del og en tildeling på ca. 110 kg N/ha i den robuste del. Det er dog vigtigt her at bemærke forudsætningen om, at alle bedrifter forlods skal overholde et krav om at braklægge 28 % af det dyrkede areal. Herved har kommissionen altså været orienteret om, at skønsmæssigt ca. 70 % af Limfjordsområdets landbrugsareal skal tages ud af drift. 7

8 Bilag 1. Angivelse af retentionsklasser. 8

9 Bilag 2. Sammenhæng mellem markoverskud og rodzoneudvaskningen. 9

10 Bilag 3. Eksempel på forskellen af en simpel N-normreduktion og en miljøøkonomisk N-normreduktion. 10

11 Bilag 4. Retentionskort (er fra 2009, men er under omarbejdning) Kilde: Notat sårbarhed for N udledning til vandmiljøet Videncenter for Landbrug, febr. 2012; DCE Århus Universitet, 20. februar

12 Bilag 5: Udviklingen i målene for kvælstofudledningen til kystområderne for det danske landareal for perioden 1987 (før vandplanerne, som er udgangspunktet) til Udledning / udgangspunkt og mål 1985 VMP I+II VMP III Vandplaner (tons N udledt til kystvandet) Samlet udledning heraf: punktkilder baggrundsudledning resterende: Maksimal udledning, landbrugsdrift dyrket areal, ha Landbrugsdrift udledning, kg N pr. ha 30,4 18,0 15,8 8,2 Kilde: Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af vandrammedirektivet. Tværministerielt udvalg, Vandplanerne Punktkilder 2012, Miljøministeriet Marine Områder 2003 Miljøtilstand og udvikling, DMU Århus Universitet, I dette notat er taget udgangspunkt i en skønnet udledning i 2014: Opdeling af kvælstofudledningen til kystvandet, som udgår fra det dyrkede areal: landbrugsarealets udledning ( ha x 15 kg N) heraf baggrundsudledning ( ha x 3,13 kg N) tons N landbrugsdriftens udledning (rest) tons N punktkilder og naturarealers udledning Samlet skønnet udledning i tons N tons N tons N 12

13 Bilag 6. Regulering af N-normer ved de langsigtede udledningsmål for Limfjorden. 13

14 Bilag 7. Bilag 8. 14

15 Bilag 9. Bilag

16 Bilag 11. Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (NITRATDIREKTIVET) 1. Foranstaltningerne skal omfatte regler vedroerende: 1) perioder, hvor tilfoersel af visse typer goedning til jorden er forbudt 2) kapaciteten i anlaeg til opbevaring af husdyrgoedning; denne kapacitet skal vaere stoerre end den, der er paakraevet til opbevaring i den laengste periode, hvor tilfoersel til jorden i den saarbare zone er forbudt, medmindre det over for de kompetente myndigheder kan godtgoeres, at enhver overskydende maengde husdyrgoedning ud over den faktiske opbevaringskapacitet vil kunne bortskaffes paa en maade, der ikke er til skade for miljoeet 3) en begraensning af tilfoersel af goedning til jorden, der er i overensstemmelse med godt landmandskab, og som tager hensyn til de saerlige forhold i de paagaeldende saarbare zoner, isaer: a) jordbundsforholdene, jordtypen og arealets haeldning b) klimatiske forhold, nedboer og kunstvanding c) jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift og skal bygge paa ligevaegt mellem: i) afgroedens forventede kvaelstofbehov, og ii) kvaelstoftilfoerslen til afgroeden fra jorden og fra goedskning svarende til: - maengden af kvaelstof i jorden paa det tidspunkt, hvor afgroedens behov herfor stiger vaesentligt (restrende maengder sidst paa vinteren) - kvaelstoftilfoerslen via nettomineralisering af jordens reserver af organisk kvaelstof - tilfoersel af kvaelstofforbindelser fra husdyrgoedning - tilfoersel af kvaelstofforbindelser fra kunstgoedning og anden goedning. 2. Disse foranstaltninger skal sikre, at den maengde husdyrgoedning, som tilfoeres jorden hvert aar, herunder fra dyrene selv, ikke overstiger en vis maengde pr. hektar for hver bedrift eller hvert husdyrbrug. Den fastsatte maengde pr. hektar skal vaere den maengde husdyrgoedning, som indeholder 170 kg N. Dog kan medlemsstaterne: 16

17 Bilag 12. Ligevægtsprincippet anvendt på danske forhold. 17

18 18