Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25
Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning som er frivillig. Det er interessant at vide, hvordan arbejdsløshedsforsikring påvirker beskæftigelse, arbejdsløshed og løn. Man kan forvente to typer af effekter: Ex-ante selektionseffekter (f.eks. adverse selection). Ex-post adfærdseffekter (f.eks. moral hazard). Forskningsspørgsmål 1 Hvad betyder arbejdsløshedsforsikring for efterfølgende beskæftigelse, arbejdsløshed og løn? 2 Hvad er de kausale effekter af arbejdsløshedsforsikringer og hvordan varierer de over konjunktursvingninger? 19. juni 2015 2 / 25
Forsikring, beskæftigelse og arbejdsløshed Adfærdseffekterne af arbejdsløshedsforsikring: Moral hazard Adgang til orlovsordninger i 90 erne Øget mobilitet Fastholdelse på arbejdsmarkedet Relaterede studier har vist at Dagpengeperiode, ydelsensstørrelse har (nogen) betydning for varighed af arbejdsløshed Internationale studier har vist, at adgangen til forsikringsordninger har betydning for tilgangen til arbejdsløshed. 19. juni 2015 3 / 25
Vores studie Der findes, så vidt vi ved, ingen empiriske studier, som ser på effekten af arbejdsløshedsforsikring på beskæftigelse, arbejdsløshed og løn. Danmark er velegnet til et sådan studie: Det er et valg at være medlem af en arbejdsløshedsforsikring - mulighed for at sammenligne ikke-forsikrede med forsikrede De institutionelle rammer giver en god identifikationsstrategi: efterlønsordningen 19. juni 2015 4 / 25
Data Danske registerdata 1980-2009 De fleste analyser er på 1981-2003 Dataudvælgelse: Mænd, 25-59 år Født i Danmark og dansk statsborgerskab Ikke været selvstændig Ikke overgang til førtidspension Ca. 700.000 personer per år. Forsikrede: medlem af en A-kasse Outcome variable Beskæftigelsesgrad Registreret arbejdsløshedsgrad Årsløn 19. juni 2015 5 / 25
Data: Makro trender.75.8.85.9.95 2 4 6 8 10 12 1980 1990 2000 2010 year UI ins. Employment Emp. degree 1980 1990 2000 2010 year Unemp. sample Unemp. in DK 19. juni 2015 6 / 25
Deskriptiv analyse - simpel sammenligning Beskæftigelsesgrad, arbejdsløshed og årsløn Forsikrede Ikke forsikrede I alt År t i t 1 i t 1 Beskæftigelsesgrad 0,87 0,81 0,86 Arbejdsløshedsgrad i % 8,00 4,64 7,33 Årsløn (i 2005 kr.) 287.195 311.748 292.020 N 10.345.466 2.530.146 12.875.612 Valget om at forsikre sig er endogent. Der er en række uobserverbare faktorer, som påvirker både valget af forsikring og arbejdsmarkedsstatus. Derfor er dette en sammenligning og ikke den kausale effekt. 19. juni 2015 7 / 25
Identifikationsstrategi For at identificere den kausale effekt af arbejdsløshedsforsikring skal vi bruge eksogen variation i A-kassemedlemskab. Efterlønsordningen giver et ekstra motiv til at være medlem af en A-kasse: f.eks. i perioden 1980-1992 skulle man senest melde sig i en A-kasse som 50 årig for at være efterlønsberettiget som 60 årig. Efterlønsreglerne er blevet ændret i 1992 og 1999. Dette giver variation på tværs af alder, fødselskohorter og år. 19. juni 2015 8 / 25
Efterlønsmotivet Andelen af A-kassemedlemmer for fødselskohorten af mænd født i 1945 19. juni 2015 9 / 25
Efterlønsmotivet 19. juni 2015 10 / 25
Beskæftigelse (over 3 år) for personer som melder sig ind i A-kasse 19. juni 2015 11 / 25
Arbejdsløshed i et af efterfølgende tre år for personer som melder sig ind i en A-kasse 19. juni 2015 12 / 25
Beskæftigelse for mænd født i 1940 Sign up before age 45 Sign up at age 48 Sign up at age 50.9.95 1.9.95 1.9.95 1 46 48 50 52 54 56 age 46 48 50 52 54 56 age 46 48 50 52 54 56 age Sign up at age 53 Not sign up before age 55.9.95 1.9.95 1 46 48 50 52 54 56 age 46 48 50 52 54 56 age 19. juni 2015 13 / 25
Beskæftigelse for mænd født i 1954 Sign up before age 35 Sign up at age 38 Sign up at age 40.85.9.95 1 34 36 38 40 42 44 46 48 50 age.85.9.95 1 34 36 38 40 42 44 46 48 50 age.85.9.95 1 34 36 38 40 42 44 46 48 50 age Sign up at age 43 Not sign up before age 45.85.9.95 1.85.9.95 1 34 36 38 40 42 44 46 48 50 age 34 36 38 40 42 44 46 48 50 age 19. juni 2015 14 / 25
Økonometrisk model Estimationen af den kausale effekt er foretaget i en lineær regressionsmodel med en fixed effekt IV estimation: Fixed effect: Vi tager højde for alle karakteristika, som er konstante f.eks. uddannelse, fødselsårseffekt, præferencer og evner Kontrol variable: alder, demografi, årseffekter, uddannelse, industri og region IV: Endogeniteten af arbejdsløshedsforsikringer Instrumenter: Her benytter vi eksplicit reglerne for efterlønsordningen og ikke mindst de to reformer af efterlønsordningen, som er gennemført 1992 og 1999. Herved får vi eksogen variation, som vi benytter til at identificere den kausale effekt 19. juni 2015 15 / 25
Estimationsresultater: Arbejdsløshed 1992-98 RE FE IVRE IVFE A-kasse (t-1) 2.010*** 1.263*** -3.474*** -2.995*** 0.024 0.030 0.434 0.433 Sygdom (t-1) 2.997*** 1.531*** 3.127*** 1.571*** 0.021 0.022 0.023 0.023 Børn 0-6 (t-1) -0.473*** -0.141*** -0.461*** -0.133*** 0.012 0.014 0.012 0.014 Børn 7-17 (t-1) -0.344*** 0.036** -0.364*** 0.027* 0.011 0.013 0.011 0.013 Partner (t-1) -1.380*** 0.165*** -1.348*** 0.198*** 0.019 0.023 0.020 0.024 Alderspoly. (3.grad) Ja Ja Ja Ja Kohort, Udd. Industri, Region Ja Nej Ja Nej Års dummies Ja Ja Ja Ja N 4.637.763 4.637.763 4.637.763 4.637.763 19. juni 2015 16 / 25
Estimationsesultater: Arbejdsløshedsgrad (estimeret på 5 år af gangen) Effect of UIfund (percentage point) 20 10 0 10 20 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 year 4 6 8 10 12 Percent unemployment effect of UI fund Unemp. rate 19. juni 2015 17 / 25
Estimationsresultater: Beskæftigelsesgrad (estimeret på 5 år af gangen) Effect of UIfund (percentage point).3.2.1 0.1.2 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 year effect of UI fund 19. juni 2015 18 / 25
Estimationsresultater: Løn (estimeret på 5 år af gangen) Effect of UIfund (percentage point) 1.5 0.5 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 year effect of UI fund 19. juni 2015 19 / 25
Opsummering: Selektion: Selektionen skifter fra perioden 1981-1991 til perioden 1992-2003. I den første periode er beskæftigelsesfrekvensen for "altid forsikrede" og "aldrig forsikrede" ens. Efter 1992 har gruppen "altid forsikret" højere beskæftigelsesfrekvenser. Personer, som reagerer på efterlønsmotivet, har generelt en meget høj beskæftigelsesgrad Der er indikationer på "adverse selection", således at det er personer, som har risiko for arbejdsløshed/lav beskæftigelse som melder sig ind i en A-kasse. 19. juni 2015 20 / 25
Opsummering: Kausale effekter Arbejdsløshedsforsikring sænker efterfølgende arbejdsløshed med 1-3 procent point i det meste af perioden bortset fra i slutningen af 90 erne hvor arbejdsløshedsforsikring øger arbejdsløsheden. Effekten er mest negative omkring 1984, 1993 og 2001. Kun tegn på moral hazard i perioder med lav ledighed. Effekterne på beskæftigelsen er små 1-2 procent point (og i det meste af perioden insignifikante). Negativ effekter af arbejdsløshedsforsikring fra 1992-96. Dette hænger formodentlig sammen med adgangen til orlovsordninger. Ingen løneffekter. Vi estimerer en "lokal" effekt for dem, som reagerer på efterlønsmotivet. De marginale personer skifter over tid mht. til alder og fødselskohorte. Det er langt fra sikkert, at denne effekt kan generaliseres til hele befolkningen. 19. juni 2015 21 / 25
Regler for efterlønsordningen 19. juni 2015 22 / 25
Gennemsnitlige beskæftigelse for personer som ikke melder sig ind i A-kasse 19. juni 2015 23 / 25
Beskæftigelse for personer som er medlem af en A-kasse 19. juni 2015 24 / 25
First-Stage regression 0.02.04.06 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 year 19. juni 2015 25 / 25