Jonas Orebo Pyndt, Chefkonsulent jopy@di.dk, 3377 4613 Camilla Munksgaard, Studentermedhjælp camu@di.dk, 3377 4612 NOVEMBER 2016 Knaster i samarbejde om forskning men også positive tendenser Virksomheder vurderer danske universiteter til at ligge på et middelniveau i forhold til at indgå samarbejdsaftaler om forskning. Udfordringer knytter sig bl.a. til universiteternes manglende kommercielle forståelse, fordeling af rettigheder og fortolkning af loven. En række forhold synes dog at have forbedret sig over de senere år. Analysens hovedkonklusioner Virksomhederne vurderer, at samarbejdet med universiteterne i forhold til indgåelsen af samarbejdsaftaler er på et middelniveau. Aalborg Universitet skiller sig imidlertid positivt ud. Virksomhederne angiver, at de især oplever udfordringer i forbindelse med universiteternes manglende forståelse for virksomhedernes proces fra patent til kommercialisering. Derudover oplever virksomhederne udfordringer i forbindelse med fortolkningen af statsstøttereglerne på universiteterne, den danske lovgivning på området og en manglende klar juridisk linje fra jurist til jurist internt på universiteterne. Endvidere opleves der udfordringer i forbindelse med fordelingen af rettigheder til den udviklede forgrundsviden samt sikkerheden og prisen for at få rettigheder til viden frembragt af universiteterne.
2 Kun knap en tredjedel af virksomhederne anvender term sheets i høj eller nogen grad i indledningen af deres forhandlinger. De virksomheder, der anvender term sheets, er meget positive. Det er oftest universiteternes aftaleskabeloner, der er udgangspunktet. Især de mindre og mellemstore virksomheder anvender universiteternes aftaleskabeloner. De fleste virksomheder vurderer, at samarbejdet med universiteterne i forhold til indgåelsen af samarbejdsaftaler overordnet set hverken er blevet lettere eller vanskeligere inden for de seneste fem år. Virksomhedernes vurdering af, hvor store en række konkrete potentielle udfordringer er, er dog mere positiv i dag end den var i 2011, hvor DI gennemførte en tilsvarende spørgeskemaundersøgelse. Forskningssamarbejde er vigtigt for virksomhederne Virksomheder har behov for viden udefra antallet af samarbejder dog stagneret siden 2010 Forskningssamarbejde med universiteter er vigtigt for virksomheders innovation, produktivitet og vækst. Selv virksomheder med egne udviklingsafdelinger har en begrænset viden, hvorfor input, idéer og viden udefra er nødvendigt. Antallet af formelle samarbejdsaftaler om forskning mellem universiteter og virksomheder er dog stagneret siden 2010 på lidt over 2.000 samarbejdsaftaler om året. Danske Universiteter har i oktober 2016 offentliggjort en analyse, der viser, at den årlige vækst i virksomheder, som samarbejder med danske universiteter, er 2,3 pct. højere end i virksomheder, der ikke samarbejder. Gode forudgående juridiske forhandlinger om emner som fordelingen af rettigheder, offentliggørelse, fortrolighed mv. er imidlertid en forudsætning for gode forskningssamarbejder. Virksomhedernes vurdering af samarbejdet med universiteterne Forskningstunge virksomheder har svaret DI har i maj-juni 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes forskningssamarbejder med de danske universiteter med særligt fokus på indgåelse af samarbejdsaftaler, herunder forhandling om rettigheder, pris, offentliggørelse og fortrolighed. 51 virksomheder har deltaget i undersøgelse, hvoraf 33 er større virksomheder, og 18 er mindre og mellemstore virksomheder med under 100 medarbejdere. Undersøgelsen er udsendt til de mest forskningstunge virksomheder, der i DI s tidligere undersøgelser har angivet, at de har gennemført forskningssamarbejder med danske universiteter. Respondentgruppen kan derfor ikke opfattes som repræsentativ for alle danske
3 virksomheder. Formålet med undersøgelsen er således at få en indsigt i, hvordan de virksomheder, der ofte samarbejder med universiteterne, oplever forhandling og juridiske aspekter i forbindelse med samarbejdet. Vurdering af de forskellige universiteter Samarbejdet med universiteterne vurderes middel Aalborg Universitet vurderes bedst Virksomhederne er blevet spurgt til deres vurdering af samarbejdet med de forskellige universiteter i forhold til indgåelsen af samarbejdsaftaler. Overvejende set vurderer virksomhederne, at samarbejdet med universiteterne ligger på et middelniveau. På en skala fra 1 til 5, hvor 1= meget utilfredsstillende og 5= meget tilfredsstillende, ligger universiteterne overvejende set på omkring 3. Aalborg Universitet skiller sig dog positivt ud med en gennemsnitsvurdering på 3,9. Flere virksomheder begrunder deres vurdering med, at de på Aalborg Universitet er mere smidige og pragmatiske i deres tilgang til virksomhedssamarbejde. Københavns Universitet vurderes som nr. 2 med en gennemsnitsvurdering på 3,3 efterfulgt af Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Virksomhedernes vurdering af samarbejde med de forskellige danske universiteter i forhold til indgåelse af samarbejdsaftaler Aalborg Universitet Københavns Universitet Syddansk Universitet Aarhus Universitet DTU CBS 1 2 3 4 5 Meget utilfredstillende Meget tilfredsstillende Note: Vurderinger af RUC og IT-universitetet er ikke medtaget pga. for få besvarelser. Opgivne forskningssamarbejder 1 ud af 3 virksomhederne har opgivet samarbejder undervejs Virksomhederne er blevet spurgt til, hvorvidt og hvor ofte de har opgivet et forskningssamarbejde med et dansk universitet. 30 pct. af virksomhederne har i enkelte tilfælde opgivet et samarbejde,
4 mens 5 pct. har gjort det i flere tilfælde. Langt størstedelen af virksomhederne har altså ikke opgivet et samarbejde, men flere af disse virksomheder understreger dog, at de har været tæt på at opgive et samarbejde pga. langsomme og ressourcekrævende forhandlinger. Omfanget af opgivne forskningssamarbejder med et universitet I flere tilfælde 5% I enkelte tilfælde 30% Aldrig 65% Sammenholdt med udenlandske universiteter 2 ud af 3 virksomheder oplever ingen forskelle på danske og udenlandske universiteter 1 ud af 3 finder danske universiteter vanskeligere Størstedelen af virksomhederne angiver, at de ikke oplever væsentlige forskelle på danske og udenlandske universiteter i forhold til, hvor let det er at indgå samarbejdsaftaler. 62 pct. af virksomhederne angiver dette. Der er imidlertid 31 pct. af virksomhederne, som mener, at det er vanskeligere at samarbejde med danske universiteter end med udenlandske universiteter.
5 Virksomhedernes vurdering af samarbejdet med danske universiteter om indgåelse af samarbejdsaftaler sammenlignet med udenlandske universiteter Meget lettere 4% Lettere 3% Vanskeligere 31% Ens 62% Nogle af de virksomheder, der angiver, at det er vanskeligere at samarbejde med danske universiteter peger på, at det især er de danske universiteters store fokus på patentrettigheder, der besværliggør forhandlingerne. Blandt de virksomheder, der modsat giver udtryk for, at det er lettere eller i hvert fald ligeså let at samarbejde med danske universiteter, er der især nogle af de større virksomheder, der begrunder dette med, at virksomheden efterhånden har haft mange samarbejder med de danske universiteter. Derved har de dels fået forhandlet standardaftaler med de forskellige universiteter, ligesom de angiver, at det har skabt øget tillid mellem forhandlere i virksomhederne og på universiteterne, hvilket smidiggør samarbejdet. Væsentlige udfordringer ved samarbejdet Analysen går nu et spadestik dybere og fokuserer på de konkrete udfordringer, som virksomhederne oplever. Virksomhederne er derfor blevet bedt om at vurdere, hvad der har været de primære udfordringer i de tilfælde, hvor samarbejdet med et universitet har været vanskeligt. Virksomhederne er blevet bedt om at vurdere en lang række potentielle udfordringer på en skala fra 1-5, hvor 1= ingen udfordring og 5= stor udfordring.
6 Primære udfordringer hvor samarbejdet med et universitet har været vanskeligt Manglende forståelse hos universiteterne for virksomhedernes proces fra "patent til kommercialisering" Fortolkningen af statsstøttereglerne på universiteterne Den danske lovgivning på området (Forskerpatentloven etc.) Der mangler en klar sammenhængende linje fra jurist til jurist internt på universiteterne. Forhandlingen er generelt set præget af stor langsommelighed fra universiteternes side Stor forskel i forventningerne til indholdet i samarbejdsaftalerne mellem universitetet og virksomheden Manglende kompetence/erfaring hos de forhandlingsansvarlige på universiteterne Fortolkningen af lovgivningen på universiteterne Universitetets ønske om at anvende og ikke fravige universiteternes standardaftaler Manglende afstemning mellem forskerne og embedsmænd i Tech-trans-enheden Forsigtighed fra universitetets side for at undgå efterfølgende kritik fra de forskere, der skal udføre forskningen eller kritik fra universitetets interessenter generelt Uddannelses- og Forskningsministeriet stiller som neutral part ikke opdateret information til rådighed om reglerne på IPRområdet, herunder EU's regler om statsstøtte 0% 20% 40% 60% 80% 100% Andel af virksomheder 4 og 5 (nogen eller stor udfordring) 3 (medium udfordring) 1 og 2 (ingen eller lille udfordring) Den største udfordring er universiteternes manglende forståelse for virksomhedernes proces fra patent til kommercialisering Virksomhederne giver udtryk for, at den største udfordring er manglende forståelse hos universiteterne for virksomhedernes proces fra patent til kommercialisering. 42 pct. af virksomhederne har angivet enten 4 eller 5 ud for denne udfordring. Derudover er fortolkningen af statsstøttereglerne på universiteterne og den danske lovgivning på området nogle af de centrale udfordringer. Henholdsvis 29 og 27 pct. af virksomhederne har givet disse udfordringer scoren 4 eller 5. Det opfattes desuden som væsentlige udfordringer, at der mangler en klar sammenhængende linje fra jurist til jurist på universiteterne, at forhandlingen generelt er præget af stor langsommelighed fra
7 universiteternes side, og at der er stor forskel på virksomhedens og universitetets forventninger til indholdet i samarbejdsaftalerne. Udfordringer i forbindelse med forhandlinger om rettigheder og anvendelse af forskningsresultater Virksomhederne er på samme måde blevet bedt om at vurdere en række potentielle udfordringer specifikt i forbindelse med forhandlinger om rettigheder og anvendelse af forskningsresultater. Dette spørgsmål går således mindre på rammebetingelserne og forhandlingssituationen og mere på det specifikke, juridiske indhold af aftalerne. Fordelingen af rettigheder til den udviklede forgrundsviden er en stor udfordring Virksomhederne vurderer, at fordelingen af rettigheder til den udviklede forgrundsviden er den primære udfordring. 40 pct. af virksomhederne giver denne udfordring scoren 4 eller 5. Derudover opfattes sikkerheden for erhvervelse af rettigheder til universitetets forgrundsviden, universiteternes beregning af prisen for adgang til at eje eller benytte den forgrundsviden, som er frembragt af universitetet, og selve prisen for rettigheder til universitetets forgrundsviden som nogle af de væsentligste udfordringer.
8 Primære udfordringer i forbindelse med forhandlinger om rettigheder og anvendelse af forskningsresultater i samarbejdsprojekter Fordelingen af rettighederne til den udviklede forgrundsviden Sikkerheden for erhvervelse af rettigheder til universitetets forgrundsviden Den anvendte prismodel til beregning af prisen for adgang til at benytte/eje forgrundsviden frembragt af universitetet (forkøbsret, wind fall, forudbetaling etc.) Prisen for erhvervelse af rettigheder til universitetets forgrundsviden Ønsker om for vidtgående ansvarsbegrænsninger fra universitetets side generelt set Adgang til at anvende/licentiere universitetets baggrundsviden i det omfang, dette er nødvendigt for at kunne udnytte forgrundsviden Universitetets offentliggørelse af dets forgrundsviden Universitetets håndtering af virksomhedens know how og andre erhvervshemmeligheder Universitetets håndtering af eget know how (bl.a. er det uklart, om det er den enkelte forskers eller universitetets ejendom) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Andel af virksomheder 4 og 5 (nogen eller stor udfordring) 3 (medium udfordring) 1 og 2 (ingen eller lille udfordring) Udgangspunkt for forhandlingerne DI har i undersøgelsen forsøgt at afdække, på hvilket grundlag forhandlingerne med universiteterne konkret foregår. Der er i den forbindelse spurgt til virksomhedernes brug af term sheets i forhandlingernes indledende fase. Et term sheet er en kort liste over parternes centrale krav i forhandlingerne, som udarbejdes som det første skridt i forhandlingerne. Brugen af term sheets er ikke meget udpræget 30 pct. af virksomhederne giver udtryk for, at de i nogen eller høj grad anvender term sheets, mens hele 70 pct. slet ikke, meget sjældent eller i mindre grad anvender term sheets.
9 Virksomhedernes anvendelse af term sheets ved forhandlingernes start I høj grad 5% Slet ikke 30% I nogen grad 25% Meget sjældent 25% I mindre grad 15% De mindre og mellemstore virksomheders brug af term sheets afviger noget fra de større virksomheders, idet hele 50 pct. af MMV erne slet ikke anvender term sheets, mens kun 19 pct. af de større virksomheder aldrig anvender term sheets. Blandt de virksomheder, der slet ikke, meget sjældent eller i mindre grad anvender term sheets, er der mange af virksomhederne, der giver udtryk for, at de ikke kender til term sheets, eller at de i fremtiden vil overveje at bruge term sheets som udgangspunkt for forhandlingerne. Positiv feedback på brugen af term sheets Mange af de virksomheder, der anvender term sheets, giver udtryk for, at brugen af term sheets gør de efterfølgende forhandlinger lettere. Desuden bliver det også muligt relativt hurtigt at finde ud af, om parterne kan blive enige om de centrale krav. Derved bliver virksomhederne fri for at bruge mange ressourcer på lange forhandlingsforløb, som alligevel ikke munder ud i en aftale, fordi parterne ikke kan blive enige om de mest centrale elementer i aftalen. Det tyder således på, at dette er et område, hvor der er god mulighed for at forbedre og smidiggøre samarbejdet mellem virksomheder og universiteter. Brugen af aftaleskabeloner Virksomhederne er derudover blevet spurgt til, hvorvidt forhandlingerne tager udgangspunkt i en aftaleskabelon, og hvilken parts aftaleskabelon der oftest anvendes.
10 Universiteternes aftaleskabeloner anvendes oftest Kun 8 pct. af virksomhederne angiver, at forhandlingerne ikke tager udgangspunkt i en aftaleskabelon. For langt størstedelen af forskningssamarbejderne tager forhandlingerne altså udgangspunkt i en på forhånd konstrueret aftaleskabelon. 58 pct. af virksomhederne angiver, at forhandlingerne oftest tager udgangspunkt i universiteternes aftaleskabeloner, mens 22 pct. oftest anvender virksomhedens egen aftaleskabelon som forhandlingsgrundlag. Virksomhedernes hyppigst anvendte grundlag for forhandlinger om samarbejdsaftaler med universiteterne Forhandlingerne tager ikke udgangspunkt i en aftaleskabelon 8% Modelaftaler fra Johan Schlüterudvalget 2% Andet 10% Virksomhedens egen aftaleskabelon 22% Universiteternes aftaleskabeloner 58% 10 pct. af virksomhederne har angivet kategorien andet, og for langt de fleste af virksomhederne er dette enten et udtryk for, at brugen af aftaleskabelon varierer betydeligt fra aftale til aftale, eller at virksomheden har forhandlet konkrete standardaftaler med de universiteter, de typisk samarbejder med. MMV'erne anvender i endnu højere grad universiteternes aftaleskabeloner Også her er der en relativt stor forskel på MMV erne og de større virksomheder, idet hele 78 pct. af MMV erne angiver, at de oftest anvender universiteternes aftaleskabeloner, mens kun 47 pct. af de større virksomheder angiver dette. Nogle af MMV erne peger bl.a. på, at de ikke har den juridiske kapacitet til selv at konstruere en skabelon.
11 Udviklingen over de seneste fem år Virksomhederne er blevet bedt om at vurdere indgåelsen af samarbejdsaftaler med universiteterne i dag sammenlignet med for fem år siden. De fleste virksomheder angiver ingen væsentlig udvikling I den forbindelse er der 59 pct., der vurderer, at der hverken er sket en positiv eller en negativ udvikling i løbet af de seneste fem år. 24 pct. mener, at det enten er blevet lettere eller meget lettere at indgå samarbejdsaftaler med universiteterne sammenlignet med for fem år siden, mens 17 pct. mener, at det er blevet vanskeligere eller meget vanskeligere. Virksomhedernes vurdering af indgåelsen af samarbejdsaftaler med danske universiteter sammenlignet med for fem år siden Meget vanskeligere 2% Vanskeligere 15% Meget lettere 2% Lettere 22% Uændret 59% Sammenligninger med DI s undersøgelse fra 2011 DI gennemførte i 2011 en tilsvarende spørgeskemaundersøgelse, som behandlede de samme problematikker som denne undersøgelse. Derfor kan undersøgelsen fra 2011 bruges til at analysere udviklingen siden da ved at se på, om virksomhederne vurderer udfordringerne i forbindelse med forskningssamarbejder som større eller mindre i dag i forhold til i 2011. Undersøgelsen fra 2011 blev kun gennemført blandt større virksomheder, og derfor vil der i sammenligningerne mellem de to undersøgelser også kun tages udgangspunkt i besvarelserne fra de større virksomheder fra undersøgelsen i 2016.
12 Udfordringerne blev vurderet som større i 2011 Hvis man sammenligner virksomhedernes vurderinger i de to undersøgelser i forhold til de primære udfordringer i tilfælde, hvor samarbejdet med et universitet har været vanskeligt, ses det, at alle udfordringerne blev vurderet som større udfordringer i 2011 end i dag. Sammenligningen er baseret på virksomhedernes gennemsnitsvurdering af de forskellige potentielle udfordringer. Virksomhedernes gennemsnitlige vurdering af de primære udfordringer i tilfælde af vanskelige samarbejder med universiteter Manglende forståelse hos universiteterne for virksomhedernes proces fra "patent til kommercialisering". Fortolkningen af statsstøttereglerne på universiteterne. Stor forskel i forventningerne til indholdet i samarbejdsaftalerne mellem universitetet og virksomheden. Der mangler en klar sammenhængende linje fra jurist til jurist internt på universiteterne. Den danske lovgivning på området (Forskerpatentloven etc.) Universitetets ønske om at anvende og ikke fravige universiteternes standardaftaler. Fortolkningen af lovgivningen på universiteterne. 2016 Forhandlingen er generelt set præget af stor langsommelighed fra universiteternes side. 2011 Manglende kompetence/erfaring hos de forhandlingsansvarlige på universiteterne. Manglende afstemning mellem forskerne og embedsmænd i Tech-trans-enheden. Forsigtighed fra universitetets side for at undgå efterfølgende kritik fra de forskere, der skal udføre forskningen eller kritik fra universitetets interessenter generelt. Uddannelses- og Forskningsministeriet stiller som neutral part ikke opdateret information til rådighed om reglerne på IPRområdet, herunder EU's regler om statsstøtte. Universiteterne prioriterer ikke denne slags samarbejde med virksomhederne tilstrækkeligt højt. Anden lovgivning i relation til området (Markedsføringsloven etc). Svar fra større virksomheder. 1 2 3 4 5 Ingen udfordring Stor udfordring Det samme billede tegner sig, hvis man sammenligner virksomhedernes vurdering af de primære udfordringer ved forhandlinger om
13 rettigheder og anvendelse af forskningsresultater. Også her vurderer virksomhederne udfordringerne noget mindre i dag, end de gjorde i 2011. De primære udfordringer i forbindelse med forhandlinger om rettigheder og anvendelse af forskningsresultater i samarbejdsprojekter Fordelingen af rettighederne til den udviklede forgrundsviden Sikkerheden for erhvervelse af rettigheder til universitetets forgrundsviden Prisen for erhvervelse af rettigheder til universitetets forgrundsviden Den anvendte prismodel til beregning af prisen for adgang til at benytte/eje forgrundsviden frembragt af universitetet (forkøbsret, wind fall, forudbetaling etc.) Universitetets offentliggørelse af dets forgrundsviden Adgang til at anvende/licentiere universitetets baggrundsviden i det omfang, dette er nødvendigt for at kunne udnytte forgrundsviden Universitetets håndtering af eget know how (bl.a. er det uklart, om det er den enkelte forskers eller universitetets ejendom) Universitetets håndtering af virksomhedens know how og andre erhvervshemmeligheder 2016 2011 Ønsker om for vidtgående ansvarsbegrænsninger fra universitetets side generelt set Svar fra større virksomheder 1 2 3 4 5 Ingen udfordring Stor udfordring Der er således noget, der tyder på, at der er sket en positiv udvikling. Selv om de fleste virksomheder angiver, at det er lige så let eller vanskeligt at samarbejde med universiteterne i dag, som det var for fem år siden, lader det til, at der er sket en positiv udvikling, når man kigger på de enkelte udfordringer i forbindelse med samarbejdet.