1 Urup Kirke. Søndag d. 19. juli 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Luk, 19,1-10, 1. tekstrække. Salmer. DDS 508 Bryd frem mit hjertes trang at lindre. DDS 302 Gud Helligånd! o kom. DDS 695 Nåden hun er af kongeblod. - - - DDS 505 Til dig alene, Herre Krist. Altergang: DDS 472 O Jesus, søde Jesus, dig. DDS 696 Kærlighed er lysets kilde. Tekstlæsninger. Sl. 126; Rom. 6,19-23; Luk. 19,1-10.
2 Evangelietekst. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde:»zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.«så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde:»han er gået ind som gæst hos en syndig mand.«men Zakæus stod frem og sagde til Herren:»Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.«da sagde Jesus om ham:»i dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.«luk 19,1-10. Prædiken. Peter Woolf blev seksuelt misbrugt som barn blandt andet i form af en gruppevoldtægt foretaget af pædofile. Det satte naturligvis sit præg på ham. Han blev følelsesmæssigt afstumpet og skabte respekt blandt sine jævnaldrende, da han som niårig slog en ældre dreng i hovedet med en skovl. Et år senere røg han sin første joint, hvilket hurtigt førte ham ind i et massivt narkomisbrug. Herefter fulgte et klassisk forløb. Peter Woolf måtte gribe til kriminalitet for at få penge til det næste fix. De følgende 35 år måtte han afsone adskillige fængselsstraffe. Det havde han et nøgternt forhold til: Når du er i en retssal,
3 er det sterilt, fortæller han. Dommeren siger, at du er en dårlig person. Men det ved du godt, for du kommer ikke for en dommer, hvis du er en god person. Og det var mit job at være kriminel, og jeg kunne altid retfærdiggøre det med, at det gik ud over rige mennesker, som havde råd til det. Det interview, hvori Peter Woolf kort fortæller sin historie, blev bragt i Kristeligt Dagblad for halvanden uge siden. 1 Da han mødes med journalisten, sidder den 58-årige Woolf på en engelsk pub med en limonade foran sig. Nu ryger jeg ikke, drikker ikke, tager ikke stoffer og er egentlig ret kedelig, fortæller han. At det kunne komme dertil skyldes et møde med nogle af de personer, han havde brudt ind hos. Det var ikke et møde, Woolf selv havde ønsket. Det skulle blot overstås. I fængslet havde han læst en bog om menneskelig adfærd og kropssprog. Han mente derfor, at han kunne spille rollen som nervøs og pinlig berørt, selvom han inderst inde havde et langt mere pragmatisk forhold til de forbrydelser, han havde begået. Dem, han havde stjålet fra, manglede ikke penge, så for Woolf at se gjorde han ikke større skade, end at den hurtigt kunne genoprettes. Jeg troede, at jeg kunne dukke op til det møde, fortælle et par historier og alt det sædvanlige, forklarer han, og supplerer: Men jeg kunne ikke have taget mere fejl. Da Woolf sad overfor to fuldvoksne mænd, hvoraf den ene var læge og den anden succesrig forretningsmand, var han fattet og uberørt. Men en ufølsom formulering fik forretningsmanden til at eksplodere. Han og Woolf var kommet op at slås under indbruddet. I en bisætning henviste Woolf til slåskampen med ordene: da vi mødtes første gang.. Forretningsmanden reagerede ved at råbe, at det altså ikke var til et uforpligtende cocktailparty, de havde mødt hinanden. Du brød ind i mit hus!, skreg han og vendte sig mod sin hustru, som også var til stede. Jeg er så ked af, at jeg ikke kunne beskytte dig og vort hjem. Tilgiv mig, sagde han til hende, mens han begyndte 1 Kristeligt Dagblad, torsdag d. 9. juli 2015, s. 4: Tilgivelse var vejen ud af kriminalitet.
4 at græde. Derefter fortalte han, hvor forfærdeligt det havde været, da hans lille datter pludselig kom hjem sammen med barnepigen og så sin far indsmurt i blod. Woolf var rystet. Han kunne ikke fastholde sin distance. Forretningsmanden havde bedt sin kone om tilgivelse, men Woolf vidste, at det var ham, der burde bede dem begge om tilgivelse. Bedre blev det ikke, da også lægen grædende fortalte, hvilken skade Woolf havde gjort, da han var brudt ind hos ham og havde stjålet en computer. Det var bare, fordi jeg ville have to poser med heroin. Og pludselig var der ikke noget, der kunne retfærdiggøre det, forklarer Woolf. Det halvanden time lange møde sluttede med, at mødelederen spurgte de skadelidte om, hvad Woolf kunne gøre for at rette op på skaden. Jeg forventede, at de ville sige, at jeg skulle hænges, piskes, bures inde og nøglen smides væk, fortæller Woolf. Det var nemlig, hvad han altid fik at vide. Men sådan gik det ikke denne gang. Forretningsmanden så ham direkte i øjnene og sagde: Du er en kvik mand, du kan gøre noget med dit liv. Ofrene kom med forskellige forslag til, hvad Woolf kunne gøre for at komme ud af kriminaliteten. Det var mennesker, hvis liv jeg havde ødelagt, som ville give mig et nyt liv, fortæller Woolf. Det væltede mig omkuld. Først efter nogen tid gik det op for ham, at ofrene ikke primært opfordrede ham til at tage ansvar for sit liv for hans, men for deres egen skyld. De havde brug for at lægge de skræmmende hændelser fra sig. Det ændrede dog ikke ved den indsigt, han havde fået; nemlig at de havde tilgivet ham ved ikke at ønske ham hen, hvor peberet gror. Denne tilgivelse udgjorde en enorm lettelse, der gav ham overskud til selv at tilgive dem, der havde forgrebet sig på ham som barn. Forbryderne levede ganske vist ikke længere, men ved at tilgive dem kunne Woolf ændre sit fokus, så de gamle, skrækkelige hændelser ikke længere fik lov til at påvirke ham. Dette kursskifte gjorde det muligt for ham at få en uddannelse som misbrugskonsulent. Desuden arbejder han på at hjælpe kriminelle ud af den løbebane, der tidligere var hans.
5 Når jeg har gengivet artiklen om Peter Woolf ret grundigt, skyldes det, at hans historie minder meget om Zakæus fra dagens evangelietekst. Zakæus var en rig overtolder. I dag ville vi give ham titlen skatteopkræver, for det var toldernes opgave at opkræve skat blandt befolkningen. Problemet var bare, at befolkningen i datidens Israel ikke selv fik glæde af skattepengene. Mens vi i kraft af vores skatteindbetaling får del i det moderne velfærdssamfunds sundhedssystem, skolesystem, offentlig transport og kulturstøtte med mere, måtte israelitterne aflevere deres penge til den romerske besættelsesmagt. Det gjorde de naturligvis ikke med glæde. Tværtimod anså de det med god ret for at være tyveri. Af samme grund udgjorde Zakæus og hans kolleger en kriminel bande, der tilmed kunne anklages for landsforræderi, fordi de arbejdede for besættelsesmagten. Måske var det pengene, der havde drevet Zakæus til at tage jobbet. Måske havde hans beskedne højde gjort ham så aparte i andres øjne, at han var blevet marginaliseret så meget, at han blot gjorde en dyd ud af nødvendigheden og marginaliserede sig yderligere ved at tage et job, de færreste ville nedlade sig til at tage. Måske var det en kombination af flere grunde, der gjorde, at han nu arbejdede for den forhadte besættelsesmagt. Zakæus levevej medførte, at han var alt andet end populær. Venskaber var sandsynligvis noget, han måtte betale sig til, og den slags er sjældent pengene værd. Selvom han var stenrig, levede han altså socialt isoleret. Derfor var der heller ikke nogen, der ville flytte sig for ham, da Jesus kom til byen, og Zakæus på grund af sin højde havde svært ved at få øje på ham. Hvis den lille overtolder ikke ville nøjes med at kigge ind i ryggen på de foranstående, måtte han finde en anden løsning. Han skyndte sig derfor op i et træ, hvorfra han kunne overskue det hele. Imidlertid var det ikke kun Zakæus, der havde udsyn. Det havde Jesus også. Han fik ikke alene øje på overtolderen, men havde også blik for hans baggrund. Ligesom ofrene for Peter Woolfs forbrydelser havde øje for mennesket bag forbryderen, havde Jesus øje for mennesket bag overtolderen. På linje med forretningsmanden og lægen, der opfordrede Woolf til at
6 bruge sit liv konstruktivt, insisterede Jesus på, at Zakæus skulle træde i karakter. Ligesom Woolf ikke længere skulle være kriminel, skulle Zakæus ikke fortsætte med at udnytte sine landsmænd til egen fordel. Dette sagde Jesus ganske vist ikke noget om. Alt, hvad han gjorde, var at invitere sig selv til middag hos den forhadte mandsling. Men det var nok for Zakæus; nok til at han forstod, at Jesus så bag om hans titel og erhverv og ind til det menneske, der lå i skjul bag alle ugerningerne. Derved insisterede Jesus på, at Zakæus skulle være den, han inderst inde var. Ikke en grisk eller hævngerrig landsforræder, men et menneske på linje med andre mennesker. Da Jesus udtaler ordene: I dag skal jeg være gæst i dit hus, oplever Zakæus en forandring som den, der blev Peter Woolf til del, da forretningsmanden så ham i øjnene og sagde: Du er en kvik mand, du kan gøre noget med dit liv. Selvom Jesus og forretningsmanden havde forskellige udgangspunkter, idet forretningsmanden også ønskede forandringen for sin egen skyld, mens Jesus udelukkende spekulerede i det bedste for Zakæus, så ændrer det ikke ved, at både Zakæus og Woolf blev ramt af modpartens imødekommenhed. For begges vedkommende betød det, at deres liv tog en helt ny retning. I løbet af få sekunder havde Zakæus ruineret sig selv ved at love halvdelen af sin formue til de fattige og firedobbelt erstatning til dem, han havde presset penge af - og det havde han jo faktisk af alle dem, han havde indkrævet skat hos. Alligevel kunne Zakæus være glad. Han kunne faktisk slet ikke lade være, for ligesom det var tilfældet med Peter Woolf var han blevet et helt nyt menneske; og vel at mærke et menneske, han selv brød sig om at være. Det er det særlige ved Kristus, at han kan skrælle alle forbehold væk og se på os, som dem vi inderst inde er: Som mennesker med behov for kærlighed. Han har oven i købet øje for dem, der har forskanset sig bag et følelseskoldt panser, og som vi andre derfor har svært ved at se noget i, der er værd at elske. Gud har øje for folk som Peter Woolf og Zakæus. Han har øje for dem, ingen vil kendes ved, og som langt hen ad vejen kan beskyldes for selv at have bragt sig i den situation, de befinder sig i. Gud har øje for
7 dem, der har brug for tilgivelse. Det er imidlertid ikke kun et held for dem, der for alvor har gjort andre ondt. Det er også et held for os; for selvom vi generelt er nogle pæne, lovlydige borgere, er ingen af os perfekte. Selvom vi ikke slår andre i hovedet med en skovl og heller ikke kaster os ud i indbrud og slåskampe, sådan som det var tilfældet med Peter Woolf og selvom vi ikke skaffer massevis af penge til os selv ved at tjene en betændt overmagt, sådan som Zakæus gjorde det, så skal vi dog ikke tro, at vi er så gode, at vi helt kan undvære Guds tilgivelse. Vi har nemlig selv svært ved at se medmennesket i typer som Peter Woolf og Zakæus. Vi har ekstremt svært ved at se det, der er værd at elske i den indbrudstyv, der trænger ind i vort hjem, eller i den, der tvinger penge fra os til et formål, vi ikke vil støtte. Vi har svært ved at nærme os dem og opfordre dem til at træde i karakter som ansvarsfulde mennesker. Vi har svært ved at se andet end dæmoner og fjender i dem, selvom de ligefuldt er mennesker som os. Derfor er det godt, at Guds kærlighed og tilgivelse når så langt, at både de og vi kan få del deri. Amen.