Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne



Relaterede dokumenter
Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Vejledning til indberetning af store debitorer (KRES)

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. maj /Lene Skov Henningsen

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Vejledning til indberetning af store debitorer

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009

Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien. AL Albanien T T T.

Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

Forslag til RÅDETS FORORDNING

KONSOLIDERING I DEN DANSKE BANKSEKTOR

Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

konsekvenser for erhvervslivet

7. Internationale tabeller

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark ,2*) 2,5 4,3 2, ,5 5,5 7,4 2,2. Sverige ,8*) 4,8 5,0 1,9

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en)

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Brug for flere digitale investeringer

Hvordan får vi Danmark op i gear?

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Statistiske informationer

TABEL I: DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK I DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR (EU-28) (UDEN TILPASNINGER)

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Konjunktur og Arbejdsmarked

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen,

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Analyse 19. marts 2014

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed

Analyse 3. april 2014

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien

Statistik om udlandspensionister 2011

Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande

Selskabsmeddelelse nr. 12/2010 1/2

I. ANMODNING OM OPLYSNINGER om udstationering af arbejdstagere i forbindelse med levering af en tjenesteydelse

k r e d i t s i t u a t i o n e n

Den 6. februar Af: chefkonsulent Allan Sørensen, Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Stramme rammer klare prioriteter

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Format Forklaring Bemærkning / cifre Bindestregen og skråstregen skal ikke altid medtages (de udelades f.eks. ved it-behandling).

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om EØF-typegodkendelse og - verifikation

EU kommer styrket ud af krisen

Danmark som Global Water Hub. Jakob Møller Nielsen, Naturstyrelsen

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Statistiske informationer

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015

Begrundelsen for ikke at inkludere skatteeffekter er, at en sådan beregning indebærer meget væsentlige usikkerhedsmomenter.

Statistiske informationer

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014

Konjunktur og Arbejdsmarked

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

MØDER MELLEM BORGERE

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. oktober Gebyr Min. Max. Frekvens

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

Statistik om udlandspensionister 2013

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

A8-0321/78. Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/ /0291(COD))

Analyse 29. januar 2014

Begejstring skaber forandring

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Transkript:

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk

Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset indtjening Højere krav/ny regulering Kreditklemme? Hvordan ser fremtidens banksektor ud 2

Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset indtjening Højere krav/ny regulering Kreditklemme? Hvordan ser fremtidens banksektor ud 3

Finanskriseforløbet i Danmark Bank Package I Bank Package II Bank Package III Bank Package IV Regulation Gudme Raaschou Bank Bank Package V Straumur Bank failures EBH Bank Fjordbank Mors Løkken Sparekasse Roskilde Bank Fionia Bank Capinordic EIK Bank Amagerbanken Max Bank 1st half year 2nd half year 1st half year 2nd half year 1st half year 2nd half year 1st half year 2nd half year 2008 2009 2010 2011 4

Generelt er sundhedstilstanden god Pct. 35 Solvensoverdækning 2010 30 25 20 15 10 5 0-5 Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Kilde: Niro Invest 5

Den finansielle stabilitet vurderes god Kernekapitalsdækning % 30% Kernekapitalsdækning % 30% 25% 25% 20% 15% 10% Sydbank (DK) Jyske Bank (DK) Danske Bank (DK) Swedbank (SE) Nykredit Bank (DK) Svenska Handelsbanken (SE) 20% 15% 10% 5% 5% 0% 0% -5% DNB Nor Bank (NO) SEB (SE) Nordea Bank (SE) -5% -10% Kilde: EBA -10% 6

Ændringer fra 2010 til 2011 7 største banker 15,0 10,0 7,5 8,8 9,8 7,9 2010 2011 5,0 5,1 2,4 1,3 0,8 0,9 1,1 0,0-5,0-10,0 Kilde: Årsregnskaber 2011 og -8,4 7 Gearing Nedskrivningspct. Indlån/udlån Udlånsvækst, pct. Solvensoverdækning, pct.point Egenkapitalforrentning, pct.

Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset indtjening Højere krav/ny regulering Kreditklemme? Hvordan ser fremtidens banksektor ud 8

9

Nogle enkelte pengeinstitutter udfordres 0,4 0,3 Indlånsunderskud / aktiver i alt 0,2 0,1 0-0,1-0,2-0,3 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 Individuel statsgaranti/ aktiver i alt Kilde: Finanstilsynet og 10

Dyrere funding både kort og lang Kilde: Danske Markets, Nationalbanken og Bloomberg 11

LTRO og Nationalbankens 3-årige udlånsfacilitet 12

Indtjeningen presset 20 15 BNP vækst Forrentning egenkapital 10 Pct. 5 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011-5 -10 Kilde: DST, Finanstilsynet og 13

Men potentiale for bedre afkast 14

Omfanget af ny regulering er hidtil uset 15

At finde balancepunktet er vigtigt For lempelig regulering: Høj risikovillighed Overophedning og bobler Produktinnovation med for høj kompleksitet og forkert incitamentsaflønning For stram regulering: Ingen risikovillighed Ingen vækst Risiko for skyggebanksystem Level playing field Moral Hazard og To-Big-To-Fail 16

Især krav til kapital og likviditet er rigtige, men også store Kilde: McKinsey 17

Højere kapitalomkostninger må forventes Nettoomkostninger for banker ved at rejse egenkapital 0,14 0,3 0,12 0,25 0,2 0,15 0,1 0,1 0,08 0,06 0,04 0,05 0,02 0 Japan Irland Danmark USA Tyskland Tjekkiet Grækenland Storbritanien Korea Sverige Schweiz Canada Kilde: IMF (Cosimani og Hakura 2011, WP/11/119). 0 Estland Bulgarien Slovakiet Letland Ungarn Tjekkiet Litauen Polen Danmark Irland Malta Slovenien Romanien Italien Cypern Sverige Spanien Portugal Østrig Englang Belgien Finland Holland Luxembourg Frankrig Tyskland Grækenland 3 Pct. Børskurs/indre værdi pr. aktie (stykstørrelse 100 kr.) 90 pct. percentil Median 10 pct. percentil 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Kilde: Finanstilsynet og 18 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Renteændring, Pct.point Effekt på WACC, pct.point Kilde: European Parliament 2011

Funding bliver mere knap, længere og dyrere 19

Staterne har holdt hånden under banker Men også tjent på det i nogle lande 1 0,31 0,18 0,17 0,14 0,12 0,11 0,08 0,05 0,01 0,01 0-0,09-0,12-1 -0,48-0,57-0,75-0,84-0,85 Pct. af BNP -2-1,28-1,60-3 -3,15-4 Kilde: EU Scoreboard 2011 og -5 DK GR CY ES FR SE SI BE HU IT LU LT AT NL EU27 UK Euro area (EA17) PT DE LV 20 IE -22,2

Kreditvillkår, virksomheder Kreditklemme? 20 10 0-10 -20 Nettotal -30-40 -50-60 -70-80 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2008 2009 2010 2011 2012 Pct. andel 18 16 Produktionsbegrænsninger i industrien Andre årsager Arbejdskraftmangel Utilstrækkelig kapacitet Utilstrækkelig efterspørgsel Finansielle begrænsninger 14 12 10 8 6 Kilde: DST og Nationalbanken 4 2 0 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 21

10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Hvorfor sænker Nationbanken renten, og bankerne hæver den? Ikke-finansielle selskaber Husholdninger Nationalbankens udlånsrente Efterstillede kapitalindskud; 4 Egenkapital; 7 Gæld til kreditinstitutter og udenlandske centralbanker; 11 Gæld til Danmarks Nationalbank; 0,4 Repo'er kreditinstitutter og centralbanker; 11 2003M04 2003M07 2003M10 2004M01 2004M04 2004M07 2004M10 2005M01 2005M04 2005M07 2005M10 2006M01 2006M04 2006M07 2006M10 2007M01 2007M04 2007M07 2007M10 2008M01 2008M04 2008M07 2008M10 2009M01 2009M04 2009M07 2009M10 2010M01 2010M04 2010M07 2010M10 2011M01 2011M04 2011M07 2011M10 Udstedte obligationer ; 19 Kilde: Nationalbanken, Finanstilsynet og 22 Indlån ; 48 2003M01 Pct.

Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset indtjening Højere krav/ny regulering Kreditklemme? Hvordan ser fremtidens banksektor ud 23

Et bud på fremtidens bankvæsen Meget afhængig af Fremtidig regulering Konjunkturerne Rentemiljøet (højt eller lavt) 24

Det bliver dyrere at være bankkunde Dyrere funding Store nedskrivninger Skatter, herunder lønsumsafgift og FTT Højere rente Udgifter til bankpakker Nye reguleringskrav 25

Med en vis sandsynlighed I Mere fokus på bundlinjen i bankerne Flere services skal have en pris (rådgivning, oprette konto, kasseekspedition) Lavere omkostninger især færre ansatte Forenkling, fx færre kontotyper Kunder har mindre tid og tillid Indlånsprodukter bliver prioriteret i stedet for at sælge fx investeringsbeviser, garantiobligationer osv. 26

Med en vis sandsynlighed II Mindre incitamentsaflønning i danske banker Stadig mere avancerede modeller udvikles, men også mere vægt på skøn Vi bliver ikke fri for ratingbureauer Flere udenlandske banker Men formentligt færre banker 27

Konsolidering? 250 200 Antal banker 150 100 50 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Finanstilsynet og 28

Med en vis sandsynlighed III Private vil fortsat bruge banker/realkreditinstitutter Der vil altid være behov for at kreditvurdere Virksomhederne bliver mindre afhængige af bankerne 29

I fremtiden vil finansiering i højere grad ske uden for bankerne Kilde: Danske Markets 30

Konklusioner Generelt en robust dansk banksektor Regulering vil kunne mærkes også for andre end bankerne Bankerne skal vende sig til en ny rolle 31