Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem. Evaluering udarbejdet af INCA Vidensformidling & InnovationsHus Syd, sommeren 2011

Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem Evaluering udarbejdet af INCA Vidensformidling & InnovationsHus Syd, sommeren 2011 1

Indholdsfortegnelse Indledning...4 1. Sammenfatning...4 2. Anbefalinger til at implementere den nye teknologi...5 2.1 Vurdering af løsningen...5 2.2 Anbefalinger til andre kommuner, der ønsker at implementere GPS system...6 3. Kort beskrivelse af demonstrationsprojekt...8 4. Formål med evaluering...9 5. Evalueringsspørgsmål...9 6. Projektets forandringsteori...9 6.1 Forandringsteori ved projektstart...9 6.2 Revideret forandringsteori... 11 7. Dataindsamling... 13 7.1 Indsamling af data... 13 7.2 Målemetode... 14 7.3 Validitet af data... 14 8. Evalueringsanalyse... 15 8.1 Forventet arbejdskraftbesparende potentiale... 15 8.2 Realiseret arbejdskraftbesparende potentiale... 15 8.3 Andre samfundsøkonomiske besparelser... 17 8.4 Målsætning om oplevet service/kvalitet hos hhv. medarbejdere og borgere... 20 8.5 Realisering af målsætninger... 21 8.5.1 Muligheder og barrierer for organisationen i at arbejde med den nye teknologi... 21 2

8.5.2 Muligheder og barrierer medarbejderne har oplevet med den nye teknologi... 22 8.5.3 Muligheder og barriere med den nye teknologi... 22 8.5.4 Den nye teknologi i forhold til de ønskede målgrupper... 23 8.5.5 Inddragede samarbejdspartnere i arbejdet med den nye teknologi... 23 8.5.6 Påvirkning fra omverdenen i arbejdet med den nye teknologi... 24 8.5.7 Ejerskab i organisationen i realisering af de demonstrerede effekter... 24 9. Projektøkonomi... 25 9.1 Projektets samlede udgiftsside... 25 9.2 Projektomkostninger fordelt på de af ABT-Fonden skitserede budgetposter... 26 9.3 Skalerbare projektomkostninger... 26 9.4 Projektets økonomiske balance... 27 10. Konklusion... 27 3

Indledning Kommunerne Silkeborg, Fredensborg, Aalborg, Vejen og Middelfart, er i samarbejde med faglig konsulent Inge Carlskov og leverandør af GPS systemer Safecall, gået sammen om projektet Demonstrationsprojekt med brug af GPS system til demente i eget hjem. Projektet er centreret omkring en tidlig indsats for demente i eget hjem i form af implementering af et GPS system og dermed muligheden for større bevægelsesfrihed for den demente og reduceret belastning for den pårørende. Projektet er et demonstrationsprojekt i regi af ABT-Fonden, der, jævnfør ABT-Fondens bestemmelser, karakteriseres som et projekt, der giver mulighed for at afprøve og fremme de bedste ideer og forslag hos de offentlige medarbejdere og ledere, brugere, institutioner og erhvervsliv ideer og forslag, der kan aflaste medarbejderne og give mere tid til borgernær service og omsorg. Projektperioden er 1. december 2009 31. maj 2011. Indeværende skal ikke ses som en større metodisk redegørelse af demensindsatsen i de fem deltagende kommuner. Fokus har i projektet været den praktiske implementering af brugen af GPS system til demente i eget hjem og deraf følgende forventede besparelse i den visiterede tid. Der er i andre sammenhænge udarbejdet en lang række redegørelser og metodiske udredninger omhandlende den demografiske udfordring, det stigende antal demente samt de store økonomiske omkostninger forbundet hermed. Indeværende projekt skal ikke ses som endnu en i rækken, men nærmere som en indsats, der skal imødekomme de dokumenterede udfordringer. 1. Sammenfatning 180 hjemmeboende demente borgere i fem kommuner har i projektperioden fået stillet et GPS system til rådighed. Systemet har enten været koblet op til en pårørendes mobiltelefon eller til hjemmeplejen. Formålet har været at afprøve, om man ved at tildele en GPS enheden tidligt i forløbet kan give større tryghed og livskvalitet til den demente og de pårørende og derved mindske behovet for hjælp fra kommunen. Centrale pointer i indeværende projekt ved implementering af GPS system til demente i eget hjem, er som følge; - Der kan ikke dokumenteres en umiddelbar effekt på den allerede visiterede tid til demente borgere - GPS systemet giver en større tryghed og livskvalitet for både den demente og den pårørende - Der er en arbejdskraftbesparende effekt ved, at den demente kan være bosiddende længere i hjemmet, svarende til ni årsværk i projektet - Der er en arbejdskraftbesparende effekt ved en reducering af politiets ressourcer på at finde bortgåede demente, svarende til fire årsværk på landsplan Fire ud af de fem projektkommuner ønsker at arbejde videre med teknologien som et permanent tilbud til kommunens demente borgere. Der er imidlertid en del usikkerhed med hensyn til, om GPS søgesystemet skal have status som forbrugsgode eller hjælpemiddel, og om der skal være brugerbetaling. 4

2. Anbefalinger til at implementere den nye teknologi Der har i indeværende projekt været stor værdi i arbejdet med fem forskellige kommuner med divergerende organisering og størrelse. Dette har givet udfordringer, men også skabt indsigt i de forskellige forretningsgange og beslutningsprocesser. Der er en række overvejelser den enkelte kommune skal gøre sig førend implementering af et GPS system i hjemmeplejen. Input til disse overvejelser er skitseret i nedenstående, ligesom der på baggrund af erfaringer fra projektet gives et forslag til et hensigtsmæssigt set up. 2.1 Vurdering af løsningen Projektet er centreret omkring implementering af et GPS system til demente i eget hjem. Teknologien fungerer ved, at den hjemmeboende demente udstyres med en kombineret GPS/GSM enhed der bæres i en lomme eller bæltetaske, individuelt tilpasset til den enkelte. Enheden er udstyret med en tilkaldeknap, hvormed den demente har mulighed for at tilkalde hjælp ved fald eller lignende. Teknologien har tidligere været anvendt på plejecentre i flere kommuner, hvorfor teknologien var kendt og gennemafprøvet ved start af projektet. Læringsprocessen i indeværende projekt har primært været i forhold til en anden målgruppe og forankring i de enkelte kommuner. Hver kommune har som minimum haft tilknyttet én teknisk tovholder, der i løbende dialog med leverandøren har haft til ansvar at afprøve og tilkoble de relevante telefonnumre til GPS enheden. Eventuelle alarmkald indgår til de tilkoblede telefonnumre, hvorefter der sker en identificering af den dementes placering. Leverandøren af GPS systemet kan ikke identificere, hvem de enkelte telefonnumre tilknyttet GPS enheden tilhører. Det kan både være pårørende og hjemmeplejen, hvor sidstnævnte ikke nødvendigvis fremmer en arbejdskraftbesparelse. Lignende gør sig gældende ved opladning og batteriskift, hvor det baseret på resultaterne i dette projekt i cirka 25 % af tilfældene er hjemmeplejen, der har ansvar for sidstnævnte. For at sikre en stabil driftsperiode og grundlag for at måle en effekt, skal der i projektet være en driftsperiode for brug af GPS enheden på minimum tre måneder. Alle fem kommuner har i varierende omfang oplevet problemer med GPS enhederne, for eksempel manglende dækning og forkert angivelse af position, om end disse udfordringer løbende er løst i samarbejde med leverandør. Teknologiens modenhed bliver nærmere belyst løbende, da systemets driftsikkerhed er afgørende for en succesfuld implementering. 5

GPS enheden er intuitiv enkel at betjene og relativ let anvendelig, men i forhold til målgruppen, ældre mennesker uden stort kendskab til mobiltelefoner og teknik, har der været nogle tekniske udfordringer og uhensigtsmæssigheder. Det er ikke alle de i projektet deltagende demente og pårørende, der har taget teknikken til sig, hvorfor der skal forventes en længere tilvænningsperiode. 2.2 Anbefalinger til andre kommuner, der ønsker at implementere GPS system Ved indførelse af ny teknologi og ændrede arbejdsgange, skal den enkelte kommune støtte op ved beskrivelse af og information om de nye arbejdsgange. Eventuel usikkerhed hos den enkelte medarbejder har indflydelse på brugerne, og implementeringen vanskeliggøres. Der er en række overvejelser og beslutninger, som det kan anbefales at gøre førend implementering af systemet, hvilket skitseres i nedenstående. - Hvem er målgruppen? a. Demente borgere på plejecenter? b. Demente borgere i eget hjem? c. Evt. andre? - Hvad er kriterierne? a. Forebyggende (tidligt i sygdomsforløbet, så den demente borger selv kan tage stilling og vænne sig til at have enheden på sig)? b. Den demente borger har jævnligt problemer med at finde hjem? c. Den demente borger er rastløs og vil forlade opholdsstedet? d. Andet? - Skal det være et hjælpemiddeltilbud i vores kommune? a. Hvis ja, hvor mange GPS enheder skal der i givet fald indkøbes? b. Hvis nej, hvem skal afholde omkostninger til henholdsvis anskaffelse og abonnement i. De enkelte afdelinger? ii. Borgeren selv? - Hvem skal være den /de tekniske tovholdere? - Hvordan skal samarbejdet være mellem demenskoordinatorer, visitatorer og hjælpemiddeldepot, når en borger får brug for en GPS enhed? (bevilling, instruktion, opfølgning) - Hvilke telefoner skal GPS-enheden være koblet op på, hvis ældreplejen er involveret? 6

- Hvad gør vi, når en dement borger skal hentes hjem i. Fra nærområdet? ii. Hvis han har taget bus eller tog? - Hvordan sikrer vi, at alle medarbejdere får ejerskab af den nye teknologi? - Hvem har ansvaret for undervisning, retningslinjer for brug af teknologien og opfølgning? Med udgangspunkt i de i projektet gjorte erfaringer kan følgende model med fordel benyttes for at få det optimale udbytte ved indførelse af GPS system i kommunerne: - Hovedmålgruppe er tidligt diagnosticerede demente borgere, der selv kan tage stilling til tilbuddet. Demente, som er længere henne i sygdomsforløbet, kan eventuelt profitere af tilbuddet, men har ofte svært ved at acceptere GPS enheden, hvilket gør brugen mere problematisk og usikker. - GPS systemet bør som hovedregel kobles op på en form for vagtcentral, hvor personalet er fortroligt med håndteringen og kan reagere hurtigt og effektivt, når en dement borger forvilder sig væk. Nogle familier kan have ønske om mere frihed ved at opkoblingen er til pårørendes mobiltelefon, hvilket bør understøttes, om end det er vigtigt jævnligt at følge op på, at systemet fungerer og bliver brugt, samt at man afhjælper eventuelle funktionsfejl. - Alle medarbejdere i hjemmeplejen skal undervises i brugen af GPS systemet, hvor der skal udarbejdes let forståelige retningslinjer for, hvordan man handler, når en dement borger forvilder sig væk samt i brugen af den nye teknologi. - GPS systemet bør være et hjælpemiddeltilbud til kommunens demente borgere uden nogen form for egenbetaling, da det kan få nogle til at fravælge det, fordi de ikke kan overskue konsekvenserne. 7

3. Kort beskrivelse af demonstrationsprojekt Anvendelsen af moderne pejlesystemer i form af et GPS system hos demente boende i eget hjem, skal reducere omkostningerne til demente og samtidig sikre en fornuftig livskvalitet for de diagnosticerede og pårørende. Der er god erfaring med brugen af GPS systemer på flere plejecentre, mens brugen deraf ikke er udbredt til demente boende i eget hjem. Dette projekt har til formål at udnytte erfaringerne ved brugen af GPS system til en tidlig indsats for demente og derved opnå store arbejdskraftbesparelser. Ved anvendelse af GPS system til demente i eget hjem skal projektet skabe større frihed, tryghed og aflastning for den demente og de pårørende, hvorved behovet for hjemmepleje reduceres og flytning til plejecenter med stor sandsynlighed kan udskydes. Der er to aspekter i dette, et arbejdskraftbesparende og et socialt. Sidstnævnte begrundes med øget livskvalitet for både demente og pårørende, idet den demente i større grad kan bibeholde sin bevægelsesfrihed og de meget store fysiske og psykiske belastninger for de pårørende kan samtidig mindskes. De primære grupper i projektet er plejepersonalet i kommunerne, de demente, de pårørende samt politiet. Der er cirka 56.000 hjemmeboende demente i Danmark, mens der er i de fem deltagende kommuner, er cirka 3.770 hjemmeboende demente. Af de i nulpunktsmålingen adspurgte demente, bor 71 % sammen med en pårørende. Pårørende kan ud over ægtefælle/samlever defineres som værende søskende, børn, svigerbørn eller nære venner til den demente, der er udsatte som resultat af deres tætte tilknytning til den demente. Der er stor divergens i de enkelte kommuners tilgang til og udbud af ydelser til borgere med demens. I nogle kommuner er der gjort meget ud af at formidle de enkelte tilbud til borgerne, og demenspolitikken er udførligt nedskrevet og udspecificeret i kvalitetsstandarder, mens tilbuddene i andre kommuner nærmere er baseret på kutyme. Den primære arbejdsgruppe i projektet er social- og sundhedspersonale, hvor der i de fem kommuner er cirka 6.000 ansatte. Politiets ressourcer var indledningsvis ikke et for projektet centralt fokus, da den arbejdskraftbesparende effekt ikke umiddelbart ville være at se i kommunerne. Det viser sig imidlertid, at der for det første er stor variation i tidspunktet for inddragelse af politiet i den enkelte kommune og samtidig, at en forholdsvis hurtig inddragelse set i en større sammenhæng ikke nødvendigvis er hensigtsmæssig, men kan være nødvendig for at spare på de kommunale ressourcer. 8

4. Formål med evaluering Formålet med evalueringen er at undersøge og eftervise, hvorvidt der ved implementering af et GPS system til hjemmeboende demente, kan realiseres et arbejdskraftbesparende potentiale. 5. Evalueringsspørgsmål Der er forskellige parametre af relevans for realisering af en arbejdskraftbesparende effekt ved brug af et GPS system. Dette projekt har fokus på den visiterede tid samt identificering af belastning af den pårørende, hvor en reducering i belastningen kan muliggøre, at den demente kan være bosiddende længere i eget hjem. De i indeværende projekt valgte parametre og deraf relevante evalueringsspørgsmål er som følge; - Kan den visiterede tid til den demente til gåture, afløsning af pårørende i hjemmet, tilsyn til urolig borger samt aflastning af pårørende reduceres? - Kan den demente være bosiddende længere i eget hjem? - Kan forbruget af ressourcer i kommunerne til opsporing af demente borgere, der ikke træffes hjemme som aftalt, reduceres? - Kan der realiseres en besparelse hos politiet ved et reduceret antal eftersøgninger efter bortgåede demente? 6. Projektets forandringsteori 6.1 Forandringsteori ved projektstart Forandringsteorien, som er karakteriseret ved en begrundet formodning om hvilke effekter, der vil blive resultatet af en given indsats, blev indledningsvis skitseret i ansøgning til projektet. Den er baseret på indgående kendskab til demensområdet og på baggrund af erfaringer fra Vesthimmerlands Kommune, hvor implementering af et GPS system resulterede i større tryghed for den demente og de pårørende, samt mindre belastning for både pårørende og hjemmeplejen. Der blev med dette udgangspunkt estimeret en reducering i plejebehovet på cirka to timer, afhængig af visitationsregler i de enkelte kommuner. Der er i Danmark cirka 875.000 indbyggere over 65 år (Danmarks Statistik, første kvartal 2009), hvoraf det antages, at cirka 7 % har demens (Sundhedsstyrelsen, Demens den fremtidige tilrettelæggelse af sundhedsvæsenets indsats vedrørende diagnostik og behandling, 2001). I de fem deltagende kommuner, Silkeborg, Vejen, Middelfart, Fredensborg og Aalborg, er der cirka 63.000 indbyggere over 65 år, hvor cirka 4.400 er ramt af demens. De demente bor i henholdsvis eget hjem og på plejecentre, med en fordeling på henholdsvis cirka 85 % og 15 %. På denne baggrund estimeres det, at der i de fem projektkommuner er cirka 3.770 hjemmeboende demente. Forventningen om effekt blev indledningsvis skitseret til, at der efter endt projektperiode vil være 7,5 % af de hjemmeboende demente, der ville anvende GPS systemet, det vil sige cirka 282 demente borgere. Der var således en begrundet formodning om en betragtelig reducering i årsværk; 2 x 52 x 282 = 29.328 timer, svarende til 26,7 årsværk baseret på BTP timer (1.100 timer om året). 9

Forventningen var endvidere, at der var tid at spare for hjemmeplejen i søgningen efter bortgåede demente. Medarbejderens handling, når en dement borger ikke træffes hjemme som aftalt, er ikke nødvendigvis nedfældet i en procedure, men nærmere baseret på almindelig praksis. Ofte kører plejepersonalet igen og forsøger at få kontakt ved et nyt besøg ½-1 time senere. Er den demente fortsat ikke at træffe, ringes der til naboer og pårørende, og der ledes i nærområdet. I de tilfælde, hvor den demente fortsat ikke er at finde, ringer pårørende eller plejepersonalet til politiet, der efterfølgende starter en eftersøgning. Figur 1 - Forandringsteori Effekt af projekt Ressourcer Aktiviteter Output Kort sigt Mellemlangt sigt Længere sigt Projektkommuner Social- og sundhedspersonale Implementering af GPS system til hjemmeboende demente Fem kommuner tilbyder GPS enheder til demente 282 hjemmeboende demente har implementeret en GPS enhed Reducering i visiteret tid på to timer ugentlig hos 282 hjemmeboende demente Større livskvalitet for både demente og pårørende Færre antal bortgåede demente, der omkommer 10

6.2 Revideret forandringsteori Som resultat af både interne og eksterne faktorer af betydning for projektet blev det arbejdskraftbesparende potentiale reduceret halvvejs i projektet. Primært to faktorer har vist sig at være af afgørende betydning; der visiteres ikke i det forventede omfang, og visitation til demente er afhængig af de pårørendes helbred. Ved nulpunktsmålingen fremgik det, at der kun i begrænset omfang blev visiteret til gåture. Samtidig har kommunernes pressede økonomi reduceret udgangspunktet, det vil sige, at der er et mindre besparelsespotentiale. Dette kan eksemplificeres med Silkeborg Kommune, der i 2010 og 2011 skal finde en besparelse på 59 millioner kr. alene på ældre- og sundhedsområdet, hvilket blandt andet har resulteret i en forventet besparelse på 17 millioner kroner på ændret serviceniveau i hjemmeplejen (Besparelser på ældre- og sundhedsområdet, www.silkeborgkommune.dk). Udmøntningen resulterer blandt andet i revisitering af 2.500 borgere med fokus på besparelse og lukning af indtil videre to daghjem. Det har endvidere vist sig, at visitering er afhængig af de pårørende, hvor den demente og den pårørende ofte betragtes som en samlet enhed. De fleste af respondenterne i nulpunktsmålingen har brug for opsyn og drager i høj grad nytte af ægtefællens hjælp. 73 % af de 126 demente i nulpunktsmålingen har givet udtryk for, at de i noget omfang er afhængig af andres opsyn, det vil sige fra pårørende eller kommunen. Der er 71 % af de adspurgte, der bor sammen med en ægtefælle, hvilket reducerer behovet for hjemmehjælp og samtidig vanskeliggør muligheden for overhovedet at være berettiget til hjemmehjælp, idet den pårørende påtager sig en stor række af opgaver i forbindelse med personlig pleje og omsorg for den demente. Erfaringerne i dette projekt bliver understøttet af en rapport Styrelsen for Social Service udarbejdede blandt pårørende til demente i 2007. Undersøgelsen blev ligeledes foretaget blandt demente med et relativt højt funktionsniveau, der alligevel havde behov for hjælp til daglige færdigheder fra en anden person. For samboende demente ydes denne hjælp især af den samboende pårørende, som til gengæld fik mindre hjælp fra hjemmeplejen, mens aleneboende demente fik mere hjælp fra hjemmeplejen. Resultaterne tyder således på, at pårørende, som er samboende med den demente, yder en stor hjælp i den daglige pleje og omsorg af den demente, hvilket reducerer hjemmeplejens opgaver (Styrelsen for Social Service, Socialministeriet, Pårørende til demente, en spørgeskemaundersøgelse om deres helbred og behov, 2007, s. 27). Det er i dette projekt paradoksalt, at der visiteres mindre tid ved en frisk pårørende, da der ved ingen pårørende ikke kun er en arbejdskraftbesparende effekt; GPS enheden kobles her typisk til hjemmeplejen og det kan være nødvendigt med visitering til batteriskift. De ændrede forudsætninger og erkendelsen af, at der ikke er egnede projektdeltagere i det forventede omfang, giver en reducering i den forventede effekt. Antal besparede årsværk er således reduceret; 1,5 x 52 x 180 = 12,7 årsværk baseret på BTP timer (1.100 timer om året). 11

Figur 2 Revideret forandringsteori Effekt af projekt Ressourcer Aktiviteter Output Kort sigt Mellemlangt sigt Længere sigt Projektkommuner Social- og sundhedspersonale Implementering af GPS system til hjemmeboende demente 5 kommuner tilbyder GPS enheder til demente 180 hjemmeboende demente har implementeret en GPS enhed Reducering i visiteret tid på 1,5 timer ugentlig hos 180 hjemmeboende demente Reducering i omkostninger hos politiet Senere bosætning på plejecenter Større livskvalitet for både demente og pårørende Færre antal bortgåede demente, der omkommer Som konsekvens af, at den dementes behov for omsorg er stigende med sygdommens progression, overtager de pårørende ofte mange af de funktioner som den demente ikke længere er i stand til at udføre samt hjælper i højere grad med de daglige gøremål (Styrelsen for Social Service, Samlevende til demente En spørgeskemaundersøgelse om deres helbred og behov, 2007). Af nulpunktsmålingen fremgår det, at de pårørende i flere tilfælde føler magtesløshed, træthed og søvnløshed. Dette kan forventelig i noget omfang imødekommes ved implementering af GPS system, da det kan aflaste den pårørende og samtidig give den demente øget livskvalitet, hvorved den demente kan blive længere i hjemmet. Længere bosætning i hjemmet som følge af GPS enhed, tages derfor i højere grad i betragtning, ligesom effekt på politiet indgå i evaluering af projektet. 12

7. Dataindsamling Der er med projektansøgningen udarbejdet en business case, det vil sige identificering af omkostninger og gevinster ved realisering af projektet, der skal danne baggrund for gennemførelse af projektet. Business casen suppleres med en nulpunktsmåling og efterfølgende effektmåling, hvor fokus er at skabe et overblik over de faktisk opnåede effekter af projektet, både positive og negative, såvel som tilsigtede og utilsigtede konsekvenser ved brugen af GPS til demente i eget hjem. 7.1 Indsamling af data Der blev indledningsvis i projektet udarbejdet et spørgeskema til henholdsvis kommunerne og de demente/pårørende til brug ved nulpunktsmåling og efterfølgende effektmåling. Spørgeskemaet ved effektmålingen blev suppleret med yderligere spørgsmål angående brugen og processen med implementering af GPS enheden. Demenskoordinatoren/konsulenten hjalp med udgangspunkt i spørgeskemaet den demente og de pårørende igennem. På baggrund af respondenternes ofte fremskredne alder og hukommelsesvanskeligheder, kan det ikke forventes, at respondenterne kan svare fyldestgørende på et længere spørgeskema. Samtidig var det af afgørende betydning for projektets gennemførelse, at respondenterne ikke blev forvirrede, hvorfor spørgeskemaet er forholdsvis simpelt. I sammenhæng med besvarelse af spørgeskemaet blev demenskoordinatoren/konsulenten ligeledes anmodet om en subjektiv vurdering af en række kriterier ved bedømmelse af effekten hos den enkelte bruger. Indeværende projekt forsøger ligeledes at identificere den forventede stigning i livskvalitet hos både de demente og deres pårørende, om end det er meget vanskeligt at måle. Men øget trivsel har indflydelse på behovet for aflastning af den pårørende og dermed visiteret tid dertil samt i forhold til, hvor længe den demente kan forblive boende i hjemmet. De faktiske data på området har samtidig vist sig mangelfulde og svært målbare, hvorfor spørgeskemaerne følges op af interviews med udvalgte pårørende til de deltagende demente, udført af projektleder Inge Carlskov. Når en borger har brug for hjælp fra kommunen, aflægger en visitator besøg i hjemmet. Sammen med borgeren afdækkes behovet, de relevante ydelser bevilges, og der udarbejdes en ydelsesoversigt, som udleveres til borgeren og hjemmeplejegruppen, så alle har kendskab til, hvad der er aftalt. Ved ændring i behovene, laves en revisitering, og der udarbejdes en ny ydelsesoversigt, som erstatter den tidligere. Der er sammen med spørgeskemaerne anmodet om udlevering af ydelsesoversigter for de enkelte projektdeltagere med visiteret tid. Der har i de færreste tilfælde imidlertid været en decideret revisitering som følge af brugen af GPS systemet, hvorfor de ikke kan anvendes. Vidensdeling på tværs af kommunerne har været højt prioriteret i projektet, hvorfor der ved projektstart blev etableret en erfagruppe bestående af demenskoordinatorer/konsulenter og tekniske tovholdere fra de fem kommuner, samt projektleder og repræsentant fra leverandør. Der har i dette regi løbende været indsamling af data ved drøftelse af fælles problemstillinger, udveksling af erfaringer og inspiration til løsning af givne problemstillinger. Ved projektet afslutning har de tekniske og demensfaglige tovholdere bidraget med individuelle evalueringer. Disse data indgår i den samlede evaluering. 13

7.2 Målemetode Nulpunktsmålingen og effektmålingen er som tidligere nævnt gennemført med udgangspunkt i en spørgeramme struktureret i et spørgeskema, som har været målrettet de demente/pårørende med enkelte supplerende spørgsmål til de pårørende. Tilgangen kan karakteriseres ved en systematisk spørgeteknik, hvor intervieweren har en metodologisk bevidsthed om spørgsmålsformen, fokus på interaktionsdynamikken mellem intervieweren og den interviewede samt kritisk opmærksomhed over for, hvad der siges. I denne form for interview er der som regel en magtasymmetri, det vil sige, at intervieweren leder udspørgningen af en mere eller mindre frivillig og naiv interviewperson med en tendens til, at intervieweren ensidigt udspørger den interviewede (Kvale, Steiner, InterView, en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag 1994). Spørgeskemaerne indeholder baggrundsspørgsmål, spørgsmål omhandlende visitation og GPS systemet. Spørgeskemaet til de demente indeholder ligeledes spørgsmål vedrørende deres sygdom og aktivitetsniveau. Langt de fleste spørgsmål er såkaldte bløde spørgsmål og kan være vanskelige at kvantificere, hvilket forsøges imødekommet ved en udspecificering af svarkategorier, der samtidig simplificerer spørgeskemaet. Effekt omhandler ofte en effekt for mange personer, hvorfor brug af kvantitativ metode er velegnede til måling af effekt, mens kvalitativ metode er mere velegnet ved fokusering på få personer og ikke som sådan grundlag for generaliserbarhed. I indeværende projekt har det imidlertid vist sig, at de kvantitative data ikke kan stå alene og ikke er tilstrækkelig valide som grundlag for egentlig generaliseringer, hvorfor der i evaluering af projektet bliver suppleret med data fremkommet ved mere dybdegående interviews med de pårørende. Den pårørendes trivsel og tryghed ved den dementes færden har implicit stor betydning for behovet for hjemmehjælp til den demente samt hvor længe den demente kan blive i hjemmet og dermed stor relevans for den arbejdskraftbesparende effekt. Det anses derfor som værende relevant at interviewe nogle pårørende, der i højere grad end ved spørgeskema kan afdække de pårørendes situation og behov. Ideelt set vil hensynet til repræsentativitet og generaliserbarhed tale for flest mulige interviews. Det er stikprøvestørrelsen, der afgør muligheden for at generalisere på baggrund af undersøgelsen og ikke som sådan populationens størrelse, hvorfor der ved en lille population bør tages en forholdsvis stor stikprøve. I indeværende projekt er det imidlertid en forholdsvis homogen respondentgruppe, hvorfor også en mindre gruppe må forventes at give et repræsentativt billede. 7.3 Validitet af data Der blev sat som kriterium for deltagelse i projektet, at den demente så sig i stand til at besvare spørgeskemaet, om end eventuelle tabubelagte spørgsmål kunne undlades. En periode på et år kan imidlertid svække en dement betragteligt, hvilket til dels kan forklare, at et uhensigtsmæssigt stort antal spørgeskemaer er mangelfuldt udfyldt, hvilket i effektmålingen blandt andet kommer til udtryk ved den forholdsvis høje sekvens af ikke udfyldte spørgsmål, desværre også på helt centrale spørgsmål. Med hensyn til data fra kommunerne, må der i selve projektperioden forventes en bias, idet projektet i sig selv giver merarbejde, eksemplificeret ved administration, indhentning af data, rekruttering af deltagere og brugen af ny teknologi. Projektet i sig selv giver således medarbejde, hvilket har indflydelse på vurderingen af den arbejdskraftbesparende effekt. 14

8. Evalueringsanalyse Der har i projektet været flere mere eller mindre forventede aspekter ved implementering af GPS systemet, hvilket behandles yderligere i nedenstående. Det fremgår blandt andet, at den primære effekt er at finde på det mellemlange sigt ved senere indflytning på plejecentre, mens den forventede effekt på reduceret visiteret tid ikke er realiseret. 8.1 Forventet arbejdskraftbesparende potentiale Projektets primære formål var at demonstrere muligheden for at frigøre arbejdskraft og derved dokumentere muligheden for en arbejdskraftbesparelse, opnået ved indførelse af den nye teknologi. Konklusionen på nulpunktsmålingen var et arbejdskraftbesparende potentiale på forskellige parametre, eksemplificeret ved senere visitering af mere ressourcekrævende ydelser, reducering i allerede visiteret tid, reducering i pårørendes behov for hjælp fra kommunen, reducering af hjemmeplejens tid anvendt på eftersøgning af den demente, senere indflytning på plejecenter samt yderligere en ressourcebesparelse ved, at politiet involveres færre gange i eftersøgningen af en bortgået dement. Centralt var imidlertid ligeledes, at den visiterede tid til den demente, er afhængig af den pårørende. Der er således klare indikationer på, at den kommunale hjælp og visiterede tid sker som en samlet vurdering af den demente og dennes samboende og ikke nødvendigvis med udgangspunkt i den demente behov alene, hvilket er i overensstemmelse med den store spørgeskemaundersøgelse, som Styrelsen for Social Service udarbejdede blandt pårørende til demente i 2007. Baseret på effektmålingen i forhold til nulpunktsmålingen, har implementering af et GPS system ikke umiddelbart en direkte indflydelse på den visiterede tid til demente i eget hjem. De deltagende kommuner anser ikke brugen af et GPS system som havende en besparende effekt på kort sigt, det har end ikke nødvendigvis indflydelse på den visiterede tid. Dette understøttes af den manglende revisitering af den demente, hvilket formentlig var realiseret, havde der været en betragtelig reducering i behovet for hjemmepleje. Den arbejdskraftbesparende effekt er således ikke som forventet realiseret i den visiterede tid, hvilket understreges af, at de pårørendes brug af de kommunale tilbud er status quo, men i stedet blandt andet ved senere indflytning på plejecenter samt reducering af politiets ressourcer på at finde bortgåede demente, hvilket skitseres i nedenstående. 8.2 Realiseret arbejdskraftbesparende potentiale Den pårørende spiller en afgørende rolle i beslutningen om, hvorvidt den demente kan blive boende i hjemmet, da de varetager mange af de daglige gøremål. At være pårørende til en dement kan imidlertid være forbundet med en betydelig og langvarig psykosocial belastning. En række videnskabelige undersøgelser dokumenterer, at omsorgsgivere til demente oplever alment forringet trivsel og har forøget risiko for at blive ramt af depression eller stressreaktioner. Nogle undersøgelser viser højere forekomst af sygdom, højere dødelighed, tendens til et dårligere kognitivt funktionsniveau og endda større risiko for selv at udvikle demens hos omsorgsgivere til demente (Nationalt Videnscenter for Demens). Brug af GPS system reducerer belastningen ved at have ansvar for en dement og giver derved mulighed for, at den pårørende i længere tid kan varetage opgaven i hjemmet. 15

Der er i effektmålingen 99 af de 136 adspurgte demente, der bor sammen med en ægtefælle. 42 af de pårørende vurderer, at den demente som følge af brugen af GPS i høj grad eller i meget høj grad kan blive længere i hjemme. Med udgangspunkt i interviewene og en faglig vurdering foretaget af projektleder og erfagruppen, estimeres den senere indflytning til et gennemsnit på seks måneder. Forventes en senere indflytning på blot seks måneder ser det arbejdskraftbesparende potentiale ud som i tabel 1. Tabel 1 Offentlig besparelse ved, at demente kan blive boende længere i hjemmet* Hjemmeboende dement med hjemmepleje** Kr. 248.000,00 Skærmet enhed på plejecenter*** Kr. 463.337,00 Difference Kr. 215.337,00 Besparelse i driftsomkostninger pr. enhed*** Kr. 43.067,40 Besparelse i personale omkostninger pr. enhed**** Kr. 172.269,60 Personaleomkostninger til social- og sundhedshjælper - årsløn Kr. 300.000,00 Arbejdskraftbesparende potentiale 0,57 Social- og sundhedshjælper Demente i projektet samboende med ægtefælle 99 Demente Pårørende, der mener den demente kan blive længere i hjemmet i meget høj grad eller 42 Demente i høj grad Længere bosiddende i hjemmet 0,5 År Årlig besparelse i personaleomkostninger Kr.3.617.661,60 Årlig besparelse i antal årsværk. 12,06 *Tallene er baseret på tal fra Kolding Kommune Evaluering af Demenskonsulentordningen i Kolding Kommune, 2004. ** Kommunale udgifter til hjemmeboende demensramte, eksempler; - til et ægtepar, hvor manden lider af demens ydes godt 11 timer hjemmehjælp pr. uge i dagtimerne, manden køres til daghjem tre gange om ugen, hvor han er hele dagen, demenskonsulenten har kontakt med ægteparret ca. fem timer hver måned, årlig udgift kr. 248.000,- *** Bolig i en skærmet enhed på et plejecenter, årlig udgift kr. 463.337,- ****Omkostningerne på plejecenter antages at fordele sig med 80 % på personale omkostninger, 20 % driftsomkostninger 16

8.3 Andre samfundsøkonomiske besparelser Hver dag oplever demente borgere ikke at kunne finde hjem, når de færdes på egen hånd, hvor en manglende tilbagevending til forventet tid, sætter et større eftersøgningsapparat i gang. Tidspunktet for, hvornår politiet involveres er forskelligt i de enkelte kommuner. Nogle kommuner bruger ikke ekstra personaleressourcer på opgaven, men overlader til politiet at finde borgeren, da de mener, at det er politiets opgave at finde bortkomne personer. Det er derfor forsøgt identificeret, hvor mange gange politiet rykker ud for at finde demente borgere og omfanget af ressourcer, der kommer i anvendelse. Samtlige af landets ti politikredse er kontaktet og adspurgt om antallet af eftersøgninger af demente i 1. kvartal 2011, hvoraf ni politikredse har responderet. Nordsjællands politi har ikke ønsket at deltage, mens Fyns politi har givet en skriftlig redegørelse. De responderende politikredse oplyser samstemmende, at der ikke føres en egentlig statistik over, hvilke ressourcer, der anvendes til sådanne opgaver, men at den bistand, der ydes i forbindelse med eftersøgninger, kan variere fra næsten ingenting til meget store indsatser, der virker over flere dage. Antallet af eftersøgninger er anført i tabel 2. Tabel 2 Antal bortgåede demente Politikreds Antal eftersøgninger i 1. kvartal 2011 Patruljevogne Hundepatruljer Helikopter Københavns Politi 5 5 0 0 Bornholms Politi 0 0 0 0 Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi 2 2 1 1 Nordjyllands Politi 10 10 8 1 Midt- og Vestjyllands Politi 18 13 9 1 Østjyllands Politi 7 2 2 0 Sydøstjyllands Politi 5 1 4 0 Syd- og Sønderjyllands Politi 21 13 11 0 Nordsjællands Politi Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Fyns Politi Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Samlet 68 46 35 3 17

Rigspolitiet har oplyst, at omkostninger forbundet med eftersøgninger af demente borgere er meget vanskelige at opgøre, da omfanget af de ressourcer, der primært sættes ind ved en eftersøgning er meget forskellige fra sag til sag og afhængige af årstid, vejr, den dementes fysiske helbred og påklædning, samt området, som den savnede er forsvundet i. I byområder er det ikke muligt at bruge helikopter i eftersøgningen, hvor imod der sættes ind med patruljevogne og eventuelt hundepatruljer, samtidig med at færdselspolitiet holder udkig. Til gengæld kan en helikopter med varmesøgende kamera være en stor hjælp, hvis det drejer som om større områder uden for byerne. Søværnets operative kommando har oplyst, at en lille helikopter med observatør, som politiet typisk bruger, koster 4000 kr./time, mens en større redningshelikopter koster fra 27. 000 kr. 72. 000 kr./time. Af tabel 3 fremgår besparelsen hos politiet, der er baseret på oplysninger fra de enkelte politikredse samt dialog med Rigspolitiet og Søværnets Operative Kommando. Det antages ikke at være realistisk med en forventning om, at samtlige eftersøgninger bortfalder ved implementering af GPS system, hvorfor beregningen er lavet med udgangspunkt i en halvering i antallet af eftersøgninger. Tabel 3 Arbejdsbesparelse på eftersøgning af demente hos politiet hele landet Antal eftersøgninger af bortgåede demente om året* 272 Eftersøgning, otte politibetjente i seks timer pr. eftersøgning (eksempel)** 48 timer Årsværkspris*** Kr. 441.121 Materiel**** Stor variation i omkostningsniveau Reducering i antal bortgåede demente 136 Årlig besparelse i antal årsværk (136 x 48 timer)/1.650 3,96 *Baseret på tal fra landets politikredse, Nordsjællands Politi og Fyns Politi indgår ikke, se. evt. tabel 2 ** Eksemplet er baseret på oplysninger fra politikredsene ** *Politiets og Anklagemyndighedens Årsrapport 2010, s. 8 **** Der er meget stor variation i omkostningsniveauet til materiel til brug ved eftersøgning af demente, fx omkostninger til brug af helikopter, hvorfor der ikke kan estimeres en generel omkostning Der er yderligere en samfundsøkonomisk besparelse ved den forebyggende effekt samt ikke uvæsentligt ved, at nogle ægtefæller kan blive længere på arbejdsmarkedet, hvilket kommer til udtryk i interviewene med flere af de pårørende. Ægtefæller, som stadig er på arbejdsmarkedet, kan blive tvunget ud i det svære valg, om de skal opgive deres arbejde for at passe den demente, eller om løsningen er en plejebolig til den demente. Således angiver to af de 30 interviewede familier, at GPS enheden for dem har betydet, at den raske ægtefælle fortsat kan arbejde og samtidig være tryg ved, at den demente ikke forvilder sig væk. Gruppen af interviewede, er tilnærmelses repræsentativ for hele projektgruppen, hvorfor det er sandsynligt, at antallet af ægtefæller med samme erfaring er noget større. Ligeledes har flere ægtepar i projektet 18

genoptaget deres ferierejser til udlandet, da GPS systemet giver dem tryghed ved, at den demente nu hurtigt kan findes, hvis vedkommende bliver væk i de fremmede omgivelser. Tabel 4 Arbejdskraftbesparende potentiale i projektet Arbejdskraftbesparende potentiale for direkte Nuværende samlet årligt berørt (e) målgruppe (r) forbrug Forventet samlet årlig forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Indtast faggruppe Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Social- og sundhedspersonale i hjemmeplejen 356 106.800.000 356 106.800.000 0 0 0 % 0 % Social- og sundhedspersonale på plejecentrene 300 90.000.000 287,94 86.382.000 12,06 3.618.000 4 % 4 % Total, direkte berørt målgruppe 656 196.800.000 643,94 193.182.000 12,06 3.618.000 2 % 2 % Evt. merarbejde for de berørt (e) målgruppe (r) Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årlig forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Indtast faggruppe Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Social- og sundhedspersonale i hjemmeplejen 0 0 3 900.000 3 900.000 0 % 0 % Total, merarbejde 0 0 3 900.000 3 900.000 0 % 0 % Samlet arbejdskraftbesparende potentiale Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årlig forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Total 656 196.800.000 646,94 194.082.000 9,06 2.718.000 1 % 1 % I tabel fire fremgår ikke besparelsen hos politiet, hvilket begrundes med udgangspunkt i den nationale skalering. Det er således ikke muligt at identificere besparelsen i de fem specifikke kommuner, men kun på landsplan, hvorfor besparelsen ikke umiddelbart kan henføres til en realiseret besparelse i projektet. 19

Tabel 5 Landsdækkende arbejdskraftbesparende potentiale* Landsdækkende arbejdskraftbesparende potentiale Det totale årlige arbejdskraftbesparende potentiale for projektet i årsværk 9,06 Antallet af årlige gentagelser af den arbejdsproces, projektet er rettet imod 180 Gennemsnitligt arbejdskraftbesparende potentiale i årsværk pr. gentagelse af arbejdsproces 0,05 Antal gentagelser af arbejdsprocessen på landsplan 3925 Arbejdskraftbesparende potentiale ved landsdækkende udbredelse opgjort i årsværk 196,25 *Tabellen er kun for besparelsen ved senere indflytning på plejecenter, - besparelsen hos politiet er allerede opgjort på landsplan Som tidligere nævnt, var forventningen til læringsprocessen i projektet primært med udgangspunkt i forhold til den nye målgruppe og forankringen af brugen af GPS system i de enkelte kommuner. De demente har samtidig vist sig at være en vanskelig målgruppe, da sygdommen i nogle tilfælde eskalerer meget hurtigt. Tidshorisonten og den traditionelle kassetænkning i dansk økonomi har imidlertid vist sig, ligeledes at være af stor betydning. Det er således ikke kun på kort sigt, at der kan realiseres en besparelse, men ligeledes på det mellemlange sigt ved senere indflytning på plejecenter samt på længere sigt, hvor den øgede livskvalitet for både demente og pårørende, for alvor slår igennem. Læringen i forhold til kassetænkning ligger i, at indeværende projekt har fokus på den kommunale arbejdskraftbesparelse, primært ud fra en målsætning om at reducere omkostningerne, hvor en eventuel regional eller statslig besparelse ikke vægtes højt. Med et kommunalt udgangspunkt, er det billigere for kommunerne at tilkalde politiet ved en eftersøgning af en bortgået dement end at allokere ressourcerne selv, hvorfor den traditionelle kassetænkning skal elimineres førend en generel samfundsøkonomisk besparelse realiseres optimalt. 8.4 Målsætning om oplevet service/kvalitet hos hhv. medarbejdere og borgere I relation til både de demente/pårørende og medarbejderne i hjemmeplejen, er det af afgørende betydning, at projektet ikke bliver opfattet som kvalitetsforringende, men i stedet som supplement til den sociale kontakt og samtidig, at der er en form for forandringsparathed i forhold til brug af GPS systemet. Dette projekt har sin værdi i den megen information og hjælp i opstartsfasen og ved de løbende udfordringer, der kan være i forbindelse med implementeringen. Medarbejdernes modstand mod en ny opgave samt det økonomiske aspekt bliver forhåbentligt elimineret med besparelsen i tid på andre arbejdsopgaver samt ved, at brugerne bliver fortrolige med GPS enheden. Samtidig er vægten på tryghed og kvalitet prioriteret højt, hvor brugen af et GPS system fremlægges som en ny kommunal ydelse med mange positive effekter. 20

Der har været nogle reelle udfordringer i projektet, hvilket må forventes ved implementering af et nyt system og for leverandør en ny målgruppe. Der er ligeledes en række af positive cases, hvoraf kan nævnes; En dement mand plejede hver dag at cykle en lang tur i omegnen. Dette var en vigtig del af den daglige rutine for ham og sikrede ham motion, frisk luft og naturoplevelser. En dag kunne han imidlertid ikke finde hjem, så familien turde ikke lade ham køre mere. Hans cykel blev låst inde, hvilket gjorde ham ulykkelig og vred. Efter at han har fået en GPS, er cyklen igen låst ud. Han kan nu genoptage sine ture, og familien er tryg, fordi de ved, at de hurtigt kan finde ham igen. En anden mand plejede hver dag at gå tur med sin hund, indtil han en dag ikke kunne finde hjem, men vandrede omkring i flere timer, før han blev fundet. Det forskrækkede ham så meget, at han opgav sine daglige motionsture. Med en GPS tør han nu atter gå tur med hunden alene. En dement kvinde har altid sin GPS med, når hun løber turer i skoven ved deres sommerhus. Da hun en dag ikke kunne finde hjem, trykkede hun på panikknappen, hvorefter manden sporede hende og hentede hende hjem. En god oplevelse, der gør, at hun fortsat tør løbe sine ture alene. Generelt har friheden til at gå, når man ønsker det, mindsket behovet for at gøre det. GPS systemet har givet mere ligeværdighed og frihed til den demente borger, færre konflikter i familien og dermed større livskvalitet for både den demensramte og de pårørende. 8.5 Realisering af målsætninger Der har i regi af projektet været både forudsete og uforudsete barrierer som løbende er forsøgt håndteret. I nedenstående skitseres muligheder og udfordringer i relation til en række relevante aspekter. 8.5.1 Muligheder og barrierer for organisationen i at arbejde med den nye teknologi De i projektet deltagende kommuner, varierer i både geografisk beliggenhed, indbyggerantal og organisering. Aalborg kommune er med knap 200.000 indbyggere langt den største kommune, udgørende knap halvdelen af hele projektet målt på antal indbyggere, mens de mindre kommuner Middelfart, Vejen og Fredensborg alle har et indbyggertal omkring 40.000. Indbyggertallet i Silkeborg kommune udgør knap 90.000. Erfaringer fra projektet har vist, at det umiddelbart er vanskeligere at implementere den nye teknologi i de store kommuner, både på grund af de mange administrative lag og en længere beslutningsproces. Det er vanskeligt at nå ud i yderste led og engagere den enkelte medarbejder, og samtidig er indeværende projekt bare et af flere igangværende projekter. 21

For at opnå ejerskab hos medarbejderne er vore anbefalinger derfor, at man i store kommuner indfører GPS teknologien i et mindre område, og får den i sikker drift, hvorefter de gode erfaringer kan brede sig som ringe i vandet til de andre områder. På den måde undgår man mange af de ressourcekrævende begyndervanskeligheder, og medarbejderne vil formentlig være mere omstillingsparate. 8.5.2 Muligheder og barrierer medarbejderne har oplevet med den nye teknologi Et stabilt og pålideligt system er afgørende for en reel tryghed for de demente, men ligeledes for engagementet og forankringen af tilbuddet hos medarbejderne, der skal formidle tilbuddet. Tre af de deltagende kommuner vurdere, at GPS systemet generelt har virket godt, mens to af kommuner svare hverken/eller på spørgsmålet om hvordan GPS systemet generelt har virket. Alle fem kommuner har imidlertid i varierende omfang oplevet problemer med GPS enhederne, for eksempel manglende dækning og forkert angivelse af position. Disse problemer er løst undervejs i et samarbejde mellem de tekniske tovholdere og Safecall. Skal GPS systemet blive en succes i kommunerne, er det vigtigt at medarbejderne får ejerskab, det vil sige, at de ser behovet hos målgruppen, at de får en grundig oplæring i, hvordan det fungerer, at denne viden vedligeholdes, samt at der opnås rutine i at bruge det. Erfaringer fra projektet viser, at opkoblingen til hjemmeplejen med fordel kan samles centrale steder, for eksempel på plejecentre eller vagtcentraler, hvor medarbejderne er sikre i håndteringen af systemet. Det er af afgørende betydning, at alle medarbejdere har kendskab til systemet, så sporing og afhentning af den demente borger kan ske i et samarbejde mellem familien, den enkelte medarbejder og vagtcentralen. 8.5.3 Muligheder og barriere med den nye teknologi GPS systemet er et godt redskab, som kan hjælpe demente borgere til, trods sygdom, at fastholde hverdagsaktiviteter. Det giver større frihed og øget sikkerhed til den demente, og mindsker belastningen af de pårørende. Samtidig er det hurtigt og sikkert, når man skal spore en bortkommen dement borger. Men som al anden teknologi har det også nogle begrænsninger. Rundt omkring i landet er der sorte pletter, hvor det er svært at få mobildækning og dermed også signal til GPS enheden. Dette kan for det meste løses ved at skifte simkort til andet teleselskab. En anden begrænsning er, at GPS enheden ikke kan angive position, når den demente opholder sig indendørs, fordi den ikke kan opfange signaler fra satellitterne. I stedet angiver den sidst registrerede position. Endelig er der den menneskelige faktor. Der har hos nogle projektdeltagere været problemer med opladningen, dels fordi man har oplevet, at stikket var for løst, eller fordi man af sparsommelighedshensyn ikke har fundet det nødvendigt at sætte GPS enheden til opladning hver aften. Projektet har været medvirkende til at få afdækket generelle problemer, og der er løbende i et samarbejde mellem de tekniske tovholdere og leverandør arbejdet med forbedringer og løsninger på problemerne. Samtidig har det også vist vigtigheden af, at der fra kommunens side jævnligt bliver fulgt op på, om GPS systemet er i brug hos borgeren og fungerer tilfredsstillende, da især den ældre generation er tilbøjelig til at lægge det i skuffen i stedet for at bede om hjælp. 22

8.5.4 Den nye teknologi i forhold til de ønskede målgrupper De fleste demente i projektet har sammen med deres pårørende skulle vænne sig til en ny teknisk enhed, hvor brugen af mobiltelefoner ligeledes for mange har været en ikke tidligere anvendt teknologi. Der har i projektet derfor været lagt vægt på brugen af et intuitivt og brugervenligt system, hvor oplæring og stabil drift har været afgørende faktorer, hvilket har stor betydning for omfanget af den dementes accept af brugen af GPS enheden. GPS enheden har generelt levet op til de tekniske forventninger, om end der er forholdsvis mange, der har oplevet tekniske problemer i større eller mindre grad. Dette er ikke nødvendigvis udtryk for enhedens tekniske modenhed, men skyldes også, at brugen af ny teknik ofte er svær, især for den ældre generation. Der er gjort mange forskellige erfaringer i projektet, blandt andet i forhold til alder og hos dem der bor alene versus dem, som bor sammen med en ægtefælle. Den yngre del af projektdeltagerne, som har været vant til at have en mobiltelefon med sig, ser generelt GPS enheden som en enklere og smartere udgave og viser den gerne frem, når andre viser interesse for den. En del af de ældre synes, at det er besværligt at have den med og vil helst bære den skjult, da de synes, at det viser omverdenen, at de er syge og har svært ved at klare sig. For at huske at få den på hver morgen, har hver familie oparbejdet deres egen rutine. Hos de demente, der bor sammen med ægtefæller, er der færrest problemer. Her er det typisk den raske ægtefælle, der sørger for opladningen og giver den demente GPS enheden på om morgenen. Hos de aleneboende er det mere problematisk, men der er gode erfaringer med for eksempel at lægge den til opladning på badeværelseshylden ved siden af tandbørsten, så den er det første man for øje på, når man står op. I de hjem, hvor hjemmeplejen kommer, er det dem, der sikrer, at den demente borger får GPS enheden med sig, og der er fundet mange kreative løsninger. Et godt eksempel er en medarbejder, der tog et billede af GPS enheden og gadedørsnøglen og satte det op på karmen ved yderdøren. Et andet sted, hvor den demente kun var i stand til at gå ved rollator, blev GPS enheden monteret på denne. 8.5.5 Inddragede samarbejdspartnere i arbejdet med den nye teknologi Leverandør af den tekniske løsning er virksomheden Safecall, der har stor erfaring med tidligere projekter, blandt andet i samarbejde med Alexandrainstituttet og Københavns Kommune. Det offentlige-private samarbejde, der er nærmere karakteriseret ved udvikling af løsninger og tilpasning af ellers eksisterende redskaber, end et traditionelt leverandøraftager-forholdt, har været til stor værdi for alle parter. Således er GPS enheden i regi af projektet blevet udviklet i overensstemmelse med kommuners behov og med udgangspunkt i den specifikke målgruppe, hvorved både demente og leverandør i højere grad opnår et tilpasset og optimeret produkt. Samarbejdet med politiet vedrørende fremskaffelse af relevant data til belysning af omkostninger ved bortgåede demente, har ligeledes været givtigt for begge parter. 23