Fra undersøgelse til handling Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013 Lasse Holm Lahol@aarhus.dk Arbejdsmiljøkonsulent Børn & Unge Aarhus kommune
Sagt om vold og trusler Vi genkender, at vi ser flere trusler om vold, hvor medarbejderne ikke altid ved, hvornår det bliver alvor. Det, i sig selv er et dårligt arbejdsvilkår. Der er dagligt børn, der overskrider ansattes grænser fx i form af spark eller bid SFO
Baggrund for undersøgelsen Trivselsundersøgelsen 2011 viste: 10 % af de ansatte havde oplevet vold eller trusler om vold SFO særligt udsatte over 20 % havde oplevet vold og trusler om vold Vold & trusler var i 99 % af tilfældene udøvet af børn, unge og forældre
Opfølgning på Trivselsundersøgelse HovedMED beslutter at iværksætte en undersøgelse. Interviews og de bagvedliggende analyser,fire delrapporter og hovedrapporten gennemføres og udarbejdes af: Thomas Lund Lupino I/S Lars Peter Andersen Psych, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik,regionshospitalet Herning
Formålet med undersøgelsen Hvad er det de ansatte oplever og hvilke årsager de mener ligger til grund for volden og truslerne? Hvad ligger bag den store variation i hyppighed vold og trusler i SFO erne? Hvad der ligger til grund for forskellen mellem udbredelsen af vold og trusler i SFO en set i forhold til undervisningen? Hvilke forhold i arbejdets organisering kan forstærke risikoen for at vold og trusler opstår? Er der forhold, der beskytter de ansatte i at udvikle belastningssymptomer, når de udsættes for vold og trusler? Hvordan er sammenhængen mellem vold/trusler og social kapital? Hvilke effekter har vold og trusler på de ansattes engagement og helbred? Forslag til intervention for at nedbringe hyppigheden af vold og trusler og de deraf følgende belastninger for de ansatte.
Forløbet af undersøgelsen Interviews med arbejdspladser fra hhv. 0-6 års området, SFO erne, skolerne (undervisningspersonalet) samt klubberne og administrationen med hovedvægt på SFO erne. I forhold til SFO erne udvælges arbejdspladser både med lav og med høj hyppighed. Blandt de øvrige arbejdspladstyper udvælges arbejdspladser med høj hyppighed af vold og trusler. Statistiske analyser af data fra trivselsundersøgelserne i 2009 og 2011 og 2013 og i sammenhæng med sygefraværsdata og data om bl.a. førtidspensionering. De forskellige analyser gennemføres således at erfaringer og viden fra en ene analyses resultater anvendes ind i de øvrige analyser. Undersøgelsen indledes i januar 2013 og afrapporteres løbende med 3 delrapporter samt en afsluttende samlet rapport som offentliggøres medio september 2013.
Kvantitative data Analyse af Trivselsundersøgelserne i 2009, 2011 og 2013 alle med over 8000 svar
Kvalitative data 73 fokusgruppeinterviews på 24 arbejdspladser 0-6 år Skoler SFO er Klubber Arbejdspladser med meget vold Arbejdspladser med lidt vold 2 3 6 4 3 6
Pædagoger og lærere Børn og Unge 2011 Specialområdet: 35 58 % udsat for vold SFO er: 21 % udsat for vold Fritidsområdet: 7 % udsat for vold Pædagoger: 15 % udsat for vold Lærere: 12 % udsat for vold Pædagogmedhjælpere: 10 % udsat for vold NFA 2010 Pædagoger/pædagogmedhjælpere: 24 % udsat for vold Folkeskolelærere: 12 % udsat for vold FTF 2011 Dag- og døgninstitutioner: 15 % udsat for vold Undervisning: 12 % udsat for vold
Hovedresultat af delrapport 1 Faktorer der øger risikoen for vold og trusler om vold Mange følelsesmæssige krav Rolleuklarhed Lav forudsigelighed i arbejdet
Hovedresultat af delrapport 1 Helbredskonsekvenser for medarbejderne Øget risiko for udbrændthed Øget stress Et dårligere selvvurderet helbred
Hovedresultat af delrapport 1 Vold og trusler har de samme negative konsekvenser på helbred og trivsel for alle uanset: Køn Institutionstype Ledelseskvalitet Social kapital Social støtte fra nærmeste leder.
Hovedresultat af delrapport 1 Social kapital kan ikke afbøde de negative konsekvenser af vold og trusler! Mest effektive strategi er at forebygge, at vold og trusler opstår.
Hovedresultat af delrapport 2 Vold og Trusler øger risikoen for: Højt sygefravær og mange sygefraværsperioder Længerevarende sygefravær Øget risiko for sygefravær uanset hvordan man vurderer ledelseskvalitet og social kapital
Hovedresultat af delrapport 3 Baseret på interviews Forskellen på indrapportering kan skyldes: Underrapportering Antal af børn med særlige behov/ børn i problemer i den enkelte SFO SFO s lokaliteter/fysiske rammer
Hovedresultat af delrapport 3 Kun få børn der er udadreagerende En arbejdsplads kunne fortælle at måden arbejdet/pædagogikken er organiseret på kan sænke niveau af vold og trusler Forskellen på niveau mellem skoledel og SFO tilskrives: Træthed hos børnene, forskelle i struktur på de to typer institutioner, forskellige pædagogiske værdier.
Hovedresultat af delrapport 3 Konsekvenser hos de ansatte: Angst Underminering af fagligt selvværd Risiko for udbrændthed Normskred på arbejdspladsen
Hovedresultat af delrapport 3 Personalets oplevelser af årsager til, at børn reagerer med vold og trusler om vold: Ressourcer i barnets familie Mulighed for fysisk aktivitet, for lidt plads, støj Kravsituationer Presset følelsesmæssigt, intellektuelt, socialt, kulturelt & udviklingsmæssigt
Hovedresultat af delrapport 3 Tilgange til at håndtere vold og trusler om vold: Socialpædagogisk viden Opbygning af relationer Dialog og grænsesætning Skærmning
Hovedresultat af delrapport 3 Social støtte fra kollegaer og ledelse er en hjælp til både at forebygge og mindske de negative konsekvenser af vold og trusler Feks: Vejledning og omsorg
Hovedresultat af delrapport 4 Vold og trusler er skævt fordelt i kommunen. Høj ledelseskvalitet & høj social kapital = lav forekomst af vold og trusler om vold.
Eksempel fra interviews Pædagog i SFO: Der var en 3. klasses dreng som.. følte sig så presset at han.. til sidst stod over for mig med et hævet koben. Der.. der var jeg utryg. Ikke kobenet i sig selv men hele hans ansigtsudtryk var.. den manglende kontakt der var til barnet bagved.han var meget længere ude end jeg nogensinde havde oplevet ham før. Der er mange lignende eksempler fra de arbejdspladser, som blev udvalgt
Underrapportering Det er tydeligt fra de mange interviews, at de ansatte ofte skelner mellem, hvorvidt volds- og trusselshandlingerne bliver udøvet i affekt eller hvorvidt, der er tale en handling bevidst rettet mod at skade personalet. Det sidste finder sjældent sted.
Underrapportering Pædagog i SFO: Jamen det er jo igen en personlig ting, hvad man opfatter som vold, fordi jeg mener, at man bliver udsat for enten spyt eller udfald eller hvad der ellers er, så er det et udtryk fra barnet om, at det ikke har det godt. Så jeg opfatter det ikke som vold mod mig som den person, jeg er det er jo en indikation af, hvor er vi på vej hen af.
Underrapportering
Underrapportering Skoleleder:..Så aftalte vi med hinanden, at man skulle simpelthen komme og indberette, hvad man følte, der var vold eller trusler eller noget, der var ubehageligt, og vi har virkelig pålagt TR og AMR, at de skulle hjælpe med det, og vi har pålagt kollegaerne, at hvis man ikke synes, at det var et problem, så skulle man sige, at det skulle de gøre alligevel. Det var ikke, fordi man skulle sige "Nu skal du gøre en stor sag ud af det.", men vi ville simpelthen have omfanget gjort op.
Hvem udsættes for vold og trusler? Sammenhænge mellem vold og trusler og køn i 2011. N=8.402. Køn Antal Vold og trusler Udsat, % Kvinder 6.308 11,9 Mænd 2.094 18,2 Total 8.402 13.5
Hvem udsættes for vold og trusler? Sammenhænge mellem vold og trusler og alder i 2011. N=8.402. Aldersgruppe Antal Vold og trusler Udsat, % <25 år 404 13,3 25-34 år 1.531 20,2 35-44 år 2.285 15,0 45-54 år 2.289 12,1 55+ år 1.891 8,0 Total 8.402 13,5
Hvad siger de ansatte? at alle ansatte i Børn og Unge kan udsættes for vold og trusler og samtidig er årsagerne til vold og trusler meget komplekse. Årsagerne kan ikke reduceres til køn og alder og heller ikke til et spørgsmål om sårbare medarbejdere/ personlighed. Det er medarbejdernes oplevelse, at der ikke i sig selv er en øget risiko for at blive udsat for vold og trusler givet køn, alder eller et særligt personligt træk.
Hvem udsættes for vold og trusler? Statistiske analyser viser, at mænd oftere rapporterer om vold og trusler og ansatte mellem 25-34 år ligeledes oftere rapporterer om vold og trusler end andre aldersgrupper. Den kvalitative undersøgelse viser dog, at de ansatte ikke har erfaring med, at der er nogen personer, der er i en særlig risiko givet køn, alder eller personlighed.
Organisatoriske faktorer der kan øge risikoen for vold og trusler Risikofaktorer 2009 Køn Alder Arbejdsmiljø Vold og trusler i 2011
Organisatoriske faktorer der kan øge risikoen for vold og trusler Høje følelsesmæssige krav (75 % overrisiko) Lav tilfredshed med arbejdet (61 % overrisiko) Lav rolleklarhed (46 % overrisiko) Lav forudsigelighed (41 % overrisiko) Lav horisontal tillid (37 % overrisiko) Høj familie/arbejde konflikt (33 % overrisiko) Lav involvering i arbejdspladsen (33 % overrisiko) Lav organisatorisk retfærdighed og respekt (32 % overrisiko). Mange rollekonflikter i arbejdet (22 % overrisiko) Lav ledelseskvalitet (22 % overrisiko).
Organisatoriske faktorer der kan øge risikoen for vold og trusler Høje følelsesmæssige krav er et vilkår i arbejdet med børn Ansatte kan støttes i at håndtere de følelsesmæssige krav gennem supervision og sparring lokalt, så de følelsesmæssige krav ikke bliver en belastning for de ansatte.
Organisatoriske faktorer der kan øge risikoen for vold og trusler Arbejdsmiljøfaktorer der kan ændres på lokalt på arbejdspladsen: Ledelsesfaglige kompetencer hos nærmeste leder Tillidsskabende aktiviteter og retfærdighed. Ellers bør der i arbejdsmiljøarbejdet være fokus på organisering af arbejdet: Forudsigelighed i arbejdet Afklaring af rolleindhold og rolleforventninger.
Organisatoriske faktorer der kan øge risikoen for vold og trusler Situationen: Opstår ofte når der interveneres i en konflikt mellem børn Personale stiller krav som barnet ikke magter og dermed bliver barnet frustreret og aggressiv. Børnene reagerer i affekt og ikke for at skade den ansatte
Faktorer relateret til omgivelserne Flere ansatte beskriver, at for lidt plads øger risikoen for vold og trusler. Andre beskriver støj som en risikofaktor, mens andre nævner, at indbydende fysiske rammer kan være med til at mindske risikoen for at vold og trusler opstår.
Opsamling på risikofaktorer Forhold relateret til arbejdsorganisering Den ydre ramme Relationen Situationen mellem barnet og til den ansatte. Årsagen til vold og trusler kan dermed ikke reduceres til én enkelt faktor men er multifaktorinel.
Konsekvenser af vold og trusler Der er i 2011 52 % overrisiko for at have mange symptomer på udbrændthed, hvis de ansatte har været udsat for vold og trusler i 2009 sammenlignet med de, som ikke har været udsat for vold og trusler. For stress var overrisikoen 45 %.
Konsekvenser af vold og trusler Ansatte, der har været udsat for vold og trusler i 2009, har 33 % øget risiko for at have højt sygefravær i 2011 og 47 % øget risiko for flere perioder med sygefravær.
Konsekvenser af vold og trusler Risikoen for at blive længerevarende sygemeldt er også forøget, hvis de ansatte er udsat for vold og trusler. Således har ansatte, der er udsat for vold og trusler i 2009, en 18 % øget risiko for at blive langtidssygemeldt.
Konsekvenser af vold og trusler Sammenhængen mellem vold og trusler og helbredet mindskes kraftigt, når der tages højde for medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø i øvrigt. Med andre ord, så påvirker vold og trusler medarbejdernes helbred og trivsel, men det er der også andre forhold på arbejdspladsen, der gør.
Konsekvenser af vold og trusler De ansatte fortæller om en række negative konsekvenser af vold og trusler som: Angst og frygt. Vrede, afmagt og skam samt nedsat engagement / udbrændthed. Underminering af faglig (og personlig) kompetence og selvtillid.
Konsekvenser af vold og trusler Pædagog i SFO: Og hvis man oplever det gentagne gange så kan det være det lige pludselig rammer ret hårdt og man begynder at tænke jeg duer egentlig slet ikke til at være pædagog, eller jeg duer ikke til mit arbejde eller.. fordi man ikke kan håndtere det.
Ledelse og social kapital Vold og trusler forebygges ved at udvikle gode arbejdsmiljøer karakteriseret ved høj social kapital og høj ledelseskvalitet.
Ledelse og social kapital Det viser sig, at når medarbejderen i 2009 udsættes for vold og trusler så er den negative effekt af vold og trusler på helbred, trivsel og sygefravær i 2011 ens for alle ansatte i Børn og Unge, uanset hvordan de vurderer ledelsen og arbejdspladsens sociale kapital
Ledelse og social kapital Hvis medarbejderen udsættes for vold og trusler i 2009, vil op til 25 % af effekten af vold og trusler på helbred over tid medieres igennem ledelseskvalitet, støtte fra lederen, lodret og vandret tillid, retfærdighed og respekt, samt social kapital i 2013.
Essens Der er et vigtigt forebyggelsespotentiale i arbejdspladsens sociale kapital Der er mange måder at håndtere vold og trusler på, på de forskellige institutioner Vold og trusler er skævt fordelt alt efter hvilket område af kommunen, man arbejder i.
Essens En række faktorer i det psykiske arbejdsmiljø kan øge risikoen for, at de ansatte bliver udsat for vold og trusler Forskelle i niveauet af rapportering af vold og trusler fra ansatte fra henholdsvis skole og SFO
Essens Det er nogle få børn i institutionerne, der er udadreagerende og som er årsagen til, at personalet rapporterer vold og trusler. Social støtte fra kolleger og ledelse er en stor hjælp for de ansatte både i forhold til at forebygge vold og trusler og til at mindske de negative konsekvenser efter vold og trusler.
Hvordan kan vold og trusler minimeres En pludselig opstået utilsigtet hændelse Arbejdsulykker Vold og trusler
Hvordan kan vold og trusler minimeres Forskellige tilgange forebyggelse af arbejdsulykker Årsag Forståelse Løsning Effekt Mennesket Ulykkesfugle Fjerne ulykkesfugle, Mumre hoveder Teknologi Farlige maskiner Afskærmning, Merne farlige maskiner, design 4 % redukoon 29 % redukoon Menneske- teknologi Manglende viden Uddannelse, oplæring 39 % redukoon Sikkerhedskultur Dårlige holdninger, vaner og ruoner Holdningspåvirkning 52 % redukoon
Forebyggelse af vold og trusler Fem forståelsesmodeller til forebyggelse af vold og trusler: Fokus på medarbejderen som person Fokus på barnet Fokus på relationen Fokus på den organisatoriske kontekst og klima. Fokus på arbejdsmiljøet.
Forskellige tilgange til at forebygge vold og trusler Årsag Forståelse Løsning Effekt Personalet Sårbare medarbejdere Fjerne sårbare medarbejdere Børnene / situaoonen Visse børn er farlige og Tidlig idenoficering (hvem uforudsigelige i deres er de) og skærmning mod adfærd. eller Mernelse af udreagerende børn/unge RelaOonen personalet Manglende viden Uddannelse, oplæring, børnene specialpædagogisk viden Forebyggelseskultur Dårlige holdninger, vaner Holdningspåvirkning og ruoner Arbejdsmiljøet Trivsel påvirker Skabe trivsel og medarbejderen arbejdsglæde Ikke undersøgt Ikke undersøgt God effekt* God effekt* Ikke undersøgt * Der er forskningsresultater der kan underbygge debe, men dog med usikre konklusioner.
Forskellige tilgange til at forebygge vold og trusler Årsag Forståelse Løsning Effekt Personalet Sårbare medarbejdere Fjerne sårbare medarbejdere Børnene / situaoonen Visse børn er farlige og Tidlig idenoficering (hvem uforudsigelige i deres er de) og skærmning mod adfærd. eller Mernelse af udreagerende børn/unge RelaOonen personalet Manglende viden Uddannelse, oplæring, børnene specialpædagogisk viden Forebyggelseskultur Dårlige holdninger, vaner Holdningspåvirkning og ruoner Arbejdsmiljøet Trivsel påvirker Skabe trivsel og medarbejderen arbejdsglæde Ikke undersøgt Ikke undersøgt God effekt* God effekt* Ikke undersøgt * Der er forskningsresultater der kan underbygge debe, men dog med usikre konklusioner.
Forskellige tilgange til at forebygge vold og trusler Årsag Forståelse Løsning Effekt Personalet Sårbare medarbejdere Fjerne sårbare medarbejdere Børnene / situaoonen Visse børn er farlige og Tidlig idenoficering (hvem uforudsigelige i deres er de) og skærmning mod adfærd. eller Mernelse af udreagerende børn/unge RelaOonen personalet Manglende viden Uddannelse, oplæring, børnene specialpædagogisk viden Forebyggelseskultur Dårlige holdninger, vaner Holdningspåvirkning og ruoner Arbejdsmiljøet Trivsel påvirker Skabe trivsel og medarbejderen arbejdsglæde Ikke undersøgt Ikke undersøgt God effekt* God effekt* Ikke undersøgt * Der er forskningsresultater der kan underbygge debe, men dog med usikre konklusioner.
Forskellige tilgange til at forebygge vold og trusler Årsag Forståelse Løsning Effekt Personalet Sårbare medarbejdere Fjerne sårbare medarbejdere Børnene / situaoonen Visse børn er farlige og Tidlig idenoficering (hvem uforudsigelige i deres er de) og skærmning mod adfærd. eller Mernelse af udreagerende børn/unge RelaOonen personalet Manglende viden Uddannelse, oplæring, børnene specialpædagogisk viden Forebyggelseskultur Dårlige holdninger, vaner Holdningspåvirkning og rukner Arbejdsmiljøet Trivsel påvirker Skabe trivsel og medarbejderen arbejdsglæde Ikke undersøgt Ikke undersøgt God effekt* God effekt* Ikke undersøgt * Der er forskningsresultater der kan underbygge debe, men dog med usikre konklusioner.
Forebyggelseskultur Ledelsen og de ansattes opfattelse, holdning til og håndtering af voldelige og truende hændelser gør en forskel De værdier, holdninger og opfattelser, der eksisterer i forhold til forebyggelse af vold og trusler (fx definition af vold og trusler, årsagsforståelse, registrering og læring) alle spiller en rolle i forhold til, at risikofyldte situationer opstår og dermed at vold og trusler opstår.
Forebyggelseskultur En indsats der kan være med til at opbygge et voldsforebyggende klima, kan være at udvikle organisationens retningslinjer, procedurer og praksis i forhold til at forebygge, kontrollere og mindske vold og trusler på arbejdspladsen.
Forebyggelseskultur Ledelsen er proaktiv og tolererer ikke vold og trusler på arbejdspladsen. Ledelsen viser, at den har en formel politik med henblik på at forebygge vold og forebygge de negative konsekvenser af vold Dette vil have en afsmittende virkning på medarbejdernes holdning til og bearbejdning af vold og trusler.
Forebyggelseskultur Skabe en vi kultur på arbejdspladsen (og hele organisationen) omkring forståelse og håndtering af vold og trusler. At identificere, hvad vold og trusler er på den enkelte arbejdsplads.
Forebyggelseskultur Fælles forståelse af vold og trusler Hændelserne bliver registreret og efterfølgende aktivt bearbejdet og analyseret på arbejdspladsen med hensyn til at lære af episoderne. Vold og trusler er et fælles problem, som kan og skal løses i fællesskab
Forskellige tilgange til at forebygge vold og trusler Årsag Forståelse Løsning Effekt Personalet Sårbare medarbejdere Fjerne sårbare medarbejdere Børnene / situaoonen Visse børn er farlige og Tidlig idenoficering (hvem uforudsigelige i deres er de) og skærmning mod adfærd. eller Mernelse af udreagerende børn/unge RelaOonen personalet Manglende viden Uddannelse, oplæring, børnene specialpædagogisk viden Forebyggelseskultur Dårlige holdninger, vaner Holdningspåvirkning og rukner Arbejdsmiljøet Trivsel påvirker Skabe trivsel og medarbejderen arbejdsglæde Ikke undersøgt Ikke undersøgt God effekt* God effekt* Ikke undersøgt * Der er forskningsresultater der kan underbygge debe, men dog med usikre konklusioner.
Anbefalinger Relationen mellem barn og voksen Forebyggelseskultur Arbejdsmiljøet på de enkelte arbejdspladser
Handlinger Stormøde om vold og trusler Uddannelse i førstehjælp Øget fokus i vores arbejdsmiljøledelse Kurser i inklusion og arbejdsmiljø Fællesskaber for alle - inklusion LOKE - ledelsesudviklingsprogram Bedre muligheder for indrapportering
Handlinger Mere uddybende spørgsmål om vold og trusler i kommende trivselsundersøgelser Mulighed for at lave lokale spørgsmål i Trivselsundersøgelsen ang. Vold og trusler Formidling via Pixi-bog til arbejdsmiljøgrupperne om opmærksomhedspunkter, anbefalinger om forebyggende handlinger, muligheder for rådgivning og værktøjer i Arbejdsmiljødatabasen.
Tak for i dag Billede af "En dråbe i vandet" er fjernet af hensyn til ophavsret.