Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14
Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter... 3 Planteavlsbedrifter inddelt efter størrelse... 5 Planteavlsbedrifter inddelt efter opnået driftsresultat i 2009... 6 Aktiver, gæld, finansiering og aktiver... 7 Følsomhedsanalyse... 7 Bilag 1. Prisforventninger og forudsætninger... 10 Sammendrag Planteavlere må også i 2010 forvente et negativt driftsresultat. Dette forventes på trods af, at der i skrivende stund er udsigt til en pæn prisstigning på korn. Det lave renteniveau (2,76 % i gennemsnit) er medvirkende til, at bunden ikke er slået helt ud af økonomien. Prognosen for 2011 ser positiv ud gennemsnitsbedriften har udsigt til at opnå et positivt driftsresultat, om end det er beskedent (+ 30.000 kr. pr bedrift) I 2012 forventes at renten stiger svagt (gennemsnitsrente på 3,59 %). Det forventes samtidig at kornpriserne falder lidt tilbage i forhold til 2010 og 2011. Dette vil medføre at den gennemsnitlige planteavlsproducent må forvente at opnå et driftsresultat på - 227.000 kr. i 2012 Driftsresultat - Alle planteavlsbedrifter 100 0-100 -200-300 2009 2010 * 2011 * 2012 * -90 30-213 -227 Kontakt: Erik Maegaard T +45 8740 5577 M +45 2033 5651 E erm@vfl.dk Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af nærværende publikation 2 / 14
Relation til tidligere prognoser I marts 2010 blev udarbejdet en prognose, der svarer til nærværende. Nedenfor er vist forskelle i driftsresultat mellem prognosen i marts 2010 og nærværende prognose. 2009 2010 2011 2012 Driftsresultat I 1.000 kr. Denne prognose -213-90 30-227 Prognose Marts 2010-477 -478-517 - Prognosen i marts 2010 dækker kun 2010 og 2011. I marts var tallene for 2009 baseret på prognoser. Som det fremgår, ser resultaterne ikke ud til at blive så negative som prognosticeret i marts. Priserne på planteprodukter er steget, og driftsomkostningerne er faldet lidt. Se bilag 1 for en nærmere specifikation af forudsætninger for priser mv. Resultatopgørelse Nærværende analyse indeholder en prognose over de forventede driftsresultater og økonomiske resultater for planteproducenter. Analysen omfatter alle heltidsplanteavlsbedrifter. Alle tal fra 2009 er baseret på årsrapporter i Videncentrets regnskabsdatabase. Der indgår i alt 966 bedrifter, som ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik er vægtet til at repræsentere godt 3.000 heltidsbedrifter. Ud fra årsrapporter i 2009 er der med udgangspunkt i forventede priser og udbytter mv. fremskrevet de forventede regnskabsresultater for 2011 og 2012 samt beregnet det forventede regnskab for 2010 (se bilag 1 for en nærmere specifikation af forudsætninger for priser mv.) Den væsentligste del af bruttoudbyttet er salgsindtægter /produktionsværdien af korn. Som udgangspunkt regnes med et udbytte, der er gennemsnittet af de seneste 6-7 år. For 2010 er regnet med lidt lavere udbytte samt ekstra omkostninger til tørring og håndtering af det våde korn. Der er skønnet, at meromkostningerne til tørring er på 250 300 kr. pr. ha som gennemsnit velvidende at for mange har omkostningerne været større. På trods af stigende stykomkostninger til bl.a. tørring ser de samlede stykomkostninger ud til at falde i 2010, især på grund af de lavere gødningsomkostninger, der har været. Hertil kommer, at der har været større slid og vedligeholdelse på høstmaskiner og brugt flere arbejdstimer i høsten. Dette sidste er ikke indregnet i prognosen for 2010. Alle heltids planteavlsbedrifter I tabel 1 er vist produktionsomfang og hovedresultaterne for alle planteavlsbedrifter. Den gennemsnitlige planteavlsbedrift omfatter et dyrket areal på ca. 182 ha heraf forpagtes knap 60 ha, således at der ejes omkring 125 ha. Af tabel 1 ses, at bruttoudbyttet forventes at blive på omtrent samme niveau i 2010, som det der blev opnået i 2009. Bruttoudbyttet forventes at stige med ca. 11 % i 2011 og det forventes, at niveauet for 2011 kan fastholdes i 2012. Styk- og kapacitetsomkostningerne forventes at stige i 2011 og 2012. 3 / 14
Driftsresultatet der var negativt i 2009, forventes at blive negativt i 2010 men positivt i 2011. Det forventes, at driftsresultatet igen i 2012 bliver negativt. Det store fald i driftsresultatet fra 2011 til 2012 er især forårsaget af forventningen om en stigning i renten på ca. 1 % point fra 2011 til 2012, samt svagt faldende kornpriser. Tabel 1. Resultatopgørelse for alle planteavlsbedrifter - heltid Produktion 2009 2010 2011 2012 Antal, vejet 3.097 - - - Producerede slagtesvin 360 - - - Areal, ha 182 186 189 193 I 1.000 kr. Bruttoudbytte 2.375 2.355 2.614 2.546 Stykomkostninger -917-906 -965-977 Dækningsbidrag 1.459 1.449 1.648 1.568 Dækningsbidrag, kr pr ha i mark 5.760 5.360 6.367 5.663 Kontante kapacitetsomkostninger -928-969 -984-1.009 Afskrivninger -363-341 -342-355 Resultat af primær drift 167 138 323 204 Afkoblet støtte 438 438 450 464 Finansieringsudgifter i alt -819-666 -743-895 Driftsresultat, landbrug -213-90 30-227 I figur 1 er vist driftsresultatet for de samme bedrifter som i tabel 1. (med stjerne markeret at det er prognose) 4 / 14
1.000 kr. pr bedrift Driftsresultat - Alle planteavlsbedrifter 50 2009 2010 * 2011 * 2012 * 0-50 -100-150 -200-250 Figur 1. Udvikling i driftsresultater gennemsnit for alle planteavlsbedrifter. Planteavlsbedrifter inddelt efter størrelse I tabel 2 er vist driftsresultaterne for planteavlsbedrifter delt efter arealtilligende. Tabel 2. Driftsresultat for planteavlsbedrifter afhængig af arealtilliggendet Arealtilliggende Antal bedrifter 2009 2010 2011 2012 Driftsresultat i 1.000 kr. 0-100 ha 687-91 -43-4 -115 100-200 ha 1.361-152 -74 22-152 200-300 ha 468-319 -115 25-327 Over 300 ha 365-475 -187 143-522 Gns. alle 3.097-213 -90 30-227 De tilsvarende tal er vist i figur 2. Under antal bedrifter er vist det vægtede antal. Det ses af tabellen og figuren, at de mindre bedrifter (0-100 ha) i ingen af årene har et positivt driftsresultat. De større bedrifter over 300 ha er udsat for meget større udsving i driftsresultatet end de mindre bedrifter. 5 / 14
1.000 kr. pr bedrift Prognose over driftsresultat 200 100 0-100 -200-300 -400-500 -600 2009 2010 2011 2012 0-100 ha 100-200 ha 200-300 ha Over 300 ha Figur 2. Driftsresultat afhængig af arealtilliggende. Planteavlsbedrifter inddelt efter opnået driftsresultat i 2009 Bag tallene i de foregående afsnit ligger stor spredning mellem de enkelte bedrifter. I tabel 3 er vist udvikling i driftsresultat for alle planteavlsbedrifter, når de inddeles i 3 lige store grupper efter stigende driftsresultat opnået i 2009. Der er dernæst foretaget en fremskrivning af hver gruppe for sig. Denne fremskrivning vil overvurdere spredningen i resultaterne da der sker en vandring af bedrifterne. Det er kun omkring 50-60 % af de bedrifter der er i den bedste gruppe et år, som også er det i det næste år. Tabel 3. Inddeling efter stigende driftsresultat Areal i 2009 2009 2010 2011 2012 Driftsresultat i 1.000 kr. Laveste tredjedel 185-1.083-654 -550-901 Midterste tredjedel 146-153 -121-22 -224 Højeste tredjedel 217 489 427 585 353 Gns. alle 182-213 -90 30-227 Det fremgår af tabel 3 at kun en tredjedel af bedrifterne ser ud til at opnå positive driftsresultater i alle år. Og dette vel at mærke hvis de kan holde sig i den bedste tredjedel i alle år. Hvis de bedrifter, der har de laveste resultater i 2009 også vil være blandt gruppen med de laveste resultater i 2010-2012 vil deres akkumulerede driftsunderskud for de 4 år være på ikke under 3 mill. kr. 6 / 14
Aktiver, gæld, finansiering og aktiver I dette afsnit er vist gældsforhold mv. for gennemsnitbedrifterne jf. tabel 1. Alle aktiver og gæld er opgivet som ultimoværdier. Tabel 4: Aktiver, gæld, finansiering og investeringer Aktiver 2009 2010 2011 2012 I 1.000 kr. Fast ejendom 27.390 27.797 27.881 28.356 Landbrugsaktiver i alt 30.827 31.017 31.335 31.961 Aktiver i alt 35.181 35.546 36.040 36.841 Realkredit, fast -1.762-1.852-1.887-2.004 Realkredit, flex -3.286-3.454-3.519-3.739 Realkredit, fast euro -151-158 -161-171 Realkredit, flex euro -7.072-7.433-7.573-8.047 Finanslån -1.020-1.072-1.092-1.161 Bank -1.514-1.592-1.622-1.723 Anden gæld -1.262-1.326-1.351-1.436 I alt gæld -16.066-16.866-17.206-18.281 Egenkapital 16.218 15.763 15.937 15.663 Investeringerne forventes at blive på et absolut minimum, hvorfor afskrivningerne ventes uændrede. Der er ikke ændring i værdi af jord og fast ejendom. Der er på gennemsnitbedriften en gældsprocent på ca. 46 % i 2009 som forventes at stige til knap 50 % i 2012. Følsomhedsanalyse For at vurdere prognosernes følsomhed over for centrale parametre er gennemført en mindre følsomhedsanalyse på centrale forhold. På resultatsiden (se tabel 1) vender den positive udvikling i 2011 til et fald i 2012. Dette skyldes især at der forventes en rentestigning i 2012. Det forventes samtidig, at kornpriserne falder lidt tilbage. Dette påvirker ligeledes resultatet i 2012, dog ikke helt i samme omfang som den forventede rentestigning. For gennemsnitsbedriften er den gennemsnitlige renteprocent i 2010 på 2,59 %. Dette skyldes at over 10 mill. kr. af den samlede gæld på 16 mill. kr er i flexlån med en gennemsnitlig rente på 2,3 % på DK flexlån og 1,90 % på Flexlån-udenlands. I 2011 forventes den gennemsnitlige rente at blive på 2,76 % og i 2012 på 3,59 %. Denne beskedne rentestigning påvirker driftsresultatet med -140.000 kr. Nulpunkt for rente 7 / 14
Der er beregnet et nulpunkt for renten i 2011 og 2012. Dette er beregnet, som hvor stor renten i 2011 og 2012 må være for at den gennemsnitlige planteavlsbedrift får et driftsresultat for 2011 og 2012 der tilsammen netop giver 0 kr. Renten skal i 2011 og 2012 reduceres med 18 % point for at give et driftsresultat i 2011 og 2012 der netop giver 0 kr. Dvs. renten i 2011 skal ned på 2,27 % mod forventet 2,76 % og ned på 2,95 % i 2012 mod forventet 3,59 %. Der er således tale om, at der skal meget små ændringer i renten til, for at økonomien ændres fra et positivt resultat til et negativt resultat. Nulpunkt for pris på produkter Prisen på planteprodukter har stor betydning for den samlede økonomi. Der er gennemført en beregning med generel ændring for alle planteprodukter under et. En generel prisstigning på godt 5 % på alle planteprodukter og alle andre poster som forventet vil også give et nulpunkt. Dette svarer til at foderhveden skal stige til 118 kr i 2011 og 107 kr. i 2012. Ikke særlig stor stigning men med stor betydning for den samlede økonomi. Beregningerne viser at priser og rente har meget stor betydning for det økonomiske resultat. I tabel 5 er vist hvad en renteændring på +/- 20 % vil give i driftsresultat i 2012. Der er også i tabel 5 vist, hvordan en ændring i salgspriser på +/- 10 % vil påvirke driftsresultatet i 2112. 8 / 14
Tabel 5. Følsomhed overfor rente på kornpriser på gennemsnitsbedriften Driftsresultat i 2012 1.000 kr. Ændringer i renten Udgangspunkt -227 Rente - 20 % (gns. rente i 2011 på 2,21 %) -101 Rente + 20 % (gns. rente i 2011 på 3,32 %) -353 Ændringer i kornprisen Udgangspunkt -227 Pris planteprodukter + 10 % -45 Pris planteprodukter - 10 % -408 Ovenstående viser følsomheden over for prisudvikling og rente. I tabel 3 er opgjort, at værdi af fast ejendom er på godt 27 mill. kr. Den gennemsnitlige planteavlsbedrift ejer godt 125 ha, og har som nævnt en gældsprocent på knap 50 %. Hvis jorden falder 50.000 kr. pr ha (for gennemsnitsbedriften udgør jordværdi inkl. bygninger godt 200.000 kr. pr ha,) så er gældsprocenten steget til godt 60 % i 2012. Falder jorden med 75.000 kr. pr. ha, så får gennemsnitsbedriften en gældsprocent på ca. 70 %. En gældsprocent på 70 vil klart begrænse handlemulighederne. Når dette gælder for gennemsnitsbedriften, så er der mindst 50 % af bedrifterne der er dårligere stillet dvs. med en gældsprocent på over 70 %. I tabel 3 er ejendommene inddelt i 3 grupper efter stigende driftsresultat. Den gruppe, der havde de dårligste resultater i 2009, vil have en gældsprocent på 66 % i 2012. Hvis jordværdien falder med 50.000 kr. pr. ha, vil gældsprocenten stige til over 80 %. Falder jordværdien med 75.000 kr. pr ha stiger gældsprocenten til over 90 %. 9 / 14
Bilag 1. Prisforventninger og forudsætninger Tabel 6: Prisforventninger Mælkeproduktion 2009 2010* 2011* 2012* Mælkepris (kr/kg EKM) 2,00 2,25 2,36 2,36 Mælkeydelse pr. ko (stigning i pct. pa.) 1,00 1,50 1,75 2,00 Svineproduktion Svinekød (kr/kg) 9,33 9,60 9,66 10,35 30 kg beregnet smågris (kr/stk) 328 336 321 358 7 kg beregnet smågris (kr/stk) 192 202 190 207 Grise pr. årsso 27,5 28,1 28,7 29,4 Planteproduktion Foderhvede (kr/hkg) 91 97 112 102 Foderbyg (kr/hkg) 91 92 112 102 Maltbyg (kr/hkg) 117 98 129 122 Raps (kr/hkg) 222 232 255 250 Kartofler, konsum (kr/hkg) 95 107 120 110 Foder mv. Soyaskrå (kr/hkg) 235 231 240 240 Foderhvede (kr/hkg) 98 106 124 114 Rapsskrå (kr/hkg) 141 168 180 180 Gødning (kr/hkg) 172 162 170 161 Brændstoffer (indeks) 148 186 192 195 * Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer Salgspriser Mælkeprisen er steget jævnt gennem første halvår af 2010. Den gennemsnitlige mælkepris på 2,25 pr. kg. EKM i 2010 er baseret på, at det aktuelle prisniveau holdes resten af året. Mælkeprisen forventes at holde sig omkring det nuværende niveau i hele prognoseperioden. Dette er behæftet med stor usikkerhed, da det generelt højere prisniveau på verdensplan fremmer producenternes incitament til at øge produktionen med risiko for, at prisen kommer under fornyet pres. På den anden side opleves der for tiden stigende efterspørgsel fra Fjernøsten, hvor blandt andet Kina har øget opkøbene. Prisen på svinekød er steget som følge af relationen mellem udbud og efterspørgsel samt et fald i kursen på euro. Prisen på svinekød forventes at falde lidt fra det nuværende niveau i prognoseperioden, hvilket primært skyldes faldende efterspørgsel samt stigende udbud i Europa. Først når produktionen falder, så efterspørgslen overgår udbuddet vil priserne trække op igen. Sommeren 2010 bød på kraftigt stigende kornpriser på grund af tørke og brande i Østeuropa og vejrmæssigt ugunstige forhold i flere andre regioner. Det har medført et træk på lagrene. I resten af 2010 og i 2011 forventes korn- og foderpriserne generelt at forblive på et forholdsvis højt niveau. I 2012 forventes korn- og foderpriser at falde tilbage på et mere gennemsnitligt niveau. 10 / 14
Købspriser Prisen på sojaskrå og raps forventes at forblive høje. Samlet set ventes foderomkostningerne at stige med tre procent i 2010 og falde med elleve procent i 2011 i forhold til året før. Prisen på handelsgødning ventes at holde det nuværende forholdsvis høje niveau frem til midten af 2011. Det skyldes en forventet fortsat høj efterspørgsel og stort set uændrede energipriser. Herefter forventes et fald i takt med kornpriserne og øget produktion af gødning. Priserne på bekæmpelsesmidler, energi, reparation og vedligeholdelse samt tjenesteydelser forventes generelt at følge den almindelige prisudvikling i prognoseperioden. Renter Den finansielle og økonomiske krise i 2008-2009 har medført lav vækst og lav inflation. Med udsigt til fortsat sparsom vækst og fravær af inflationspres samt lave centralbankrenter i en længere periode forventes finansieringsrenterne at forblive lave i 2010 og hovedparten af 2011. Såvel Den Europæiske Centralbanks ledende rentesatser som de korte danske renter er sat ned til et historisk lavt niveau, og markedsrenterne er fulgt med nedad. Først mod slutningen af 2011 og i løbet af 2012 forventes renterne at trække opad den korte rente lidt mere end den lange rente. Rentestigningen vil ske i et forholdsvis langsomt tempo. Tabel 7 viser hvilke renteniveauer, prognosen bygger på. Tabel 7: Renter, inkl. bidrag mv. 2010* 2011* 2012* Realkredit, fast, dkr. 5,05 5,1 5,25 Realkredit, flex, dkr. 2,30 2,45 3,45 Realkredit, fast, euro 4,95 5 5,15 Realkredit, flex, euro 2,10 2,35 3,35 Finanslån, valuta 1,90 2,1 3,15 Kassekredit, dkr. 5,30 5,45 6,45 Banklån, dkr 4,40 4,55 4,85 * Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer Udviklingen på de finansielle markeder vil på kort- og mellemlangt sigt fortsat være præget af et usikkert konjunkturbillede og statsgældsproblemer i en række sydeuropæiske lande. Som en af de mere robuste økonomier nyder Danmark godt af investorernes flight to security, der medfører indstrømning af kapital og lave renter. Som følge af den europæiske gældskrise og en midlertidig vækstafmatning forventes et lidt lavere renteniveau i forhold til prognosen fra juni samt lidt senere påbegyndte rentestigninger. Datamateriale Resultaterne er vejede, så de er repræsentative for hele landbruget i henhold til den seneste landbrugstælling fra Danmarks Statistik. I alt indgår der 966 heltidsplanteavlsbedrifter i analysen, hvis resultater er vejet op til 3.097 bedrifter, der var i alt i 2009. 11 / 14
Indkomstprognoserne for 2010, 2011 og 2012 er lavet på baggrund af regnskaberne i DLBR s regnskabsdatabase samt prognoser for salgs- og købspriser, hvor baggrunden for prognoserne fremgår af Landbrug & Fødevarers publikation Konjunkturnotat Prisudvikling for landbrugets salgsprodukter og driftsmidler. Analysen indeholder en særskilt opgørelse for heltidsbrug. Heltidsbrug står for ca. 85 pct. af den samlede landbrugsproduktion. Et heltidsbrug er defineret som et brug, hvor årets produktion kræver en arbejdsindsats, der er på mindst 1665 normtimer. Definitioner Afkastningsgrad: Resultat af primær drift plus afkoblet støtte minus ejeraflønning, divideret med landbrugsaktiver (gennemsnit primo og ultimo). Viser forrentningen af landbrugsaktiverne. Investeringskvote: Investeringer i alt divideret med aktiver i alt. Udtrykker investeringsniveauet i forhold til produktionsapparatets størrelse. Lønningsevne: Driftsresultat før renter plus afkoblet EU-støtte minus forpagtningsafgift og minus 4 pct. forrentning af landbrugsaktiver (gennemsnit primo og ultimo) divideret med antal normtimer (dog reduceret med timer aflønnet af maskinstation). Viser mulighed for afkast til kapital og arbejde. Soliditetsgrad: Egenkapital ultimo minus hensættelser til skat i procent af samlede aktiver ultimo. Gældsprocent: Gæld (ekskl. hensættelser) i procent af samlede aktiver som gennemsnit af primo og ultimo. 12 / 14
13 / 14