Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk



Relaterede dokumenter
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Netværksmøder i børnesager. -fra tomt ritual til engageret samarbejde Socialrådgiverdage 2013 Rikke Wezelenburg

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, Dagens program

Facilitering af grupper

GODE RÅD TIL MØDELEDER

Ordstyrerens køreplan

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Ordstyrerens køreplan

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

INSPIRATION TIL LÆRERE

Social kapital. Kortlægning af faggruppernes bidrag. Drejebog til lederen

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Talentets (med)ansvar for egen udvikling og realisering af potentiale

Samarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen

Om besvarelse af skemaet

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Tidlig opsporing og indsats Overgangen mellem børnehave og skole/sfo

At positionere sig som vejleder

Projektbeskrivelse af dreng/pige

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

elever en udfordring

Ledelse af frivillige

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde:

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Erhvervspsykolog Britt Bøggild Sørensen

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

JOBVÆKST Mariagerfjord. Værktøj til Coaching

Målet med denne kursusgang er at I får

Specialiseringsmodulet for dagtilbud. - cases

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR

- din ultimative guide med 9 trin til brugbare løsninger på dagligdags udfordringer

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

MED-møder? MED-møder

COACHING MENTORING STRESSHÅNDTERING. Mentees parathed om at stille passende krav som mentor

Netværk for fællesskabsagenter

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Farvel til kedelige møder

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

At udfolde fortællinger. Gennem interview

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed.

Feedback værktøjer. Skab arbejdsglæde. - en drejebog til mødelederen

KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE

- en hverdags App til mennesker med sindslidelse

Forhandling som ledelsesredskab

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Det gode møde. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

Guide til klasseobservationer

Kollegial supervision på et narrativt grundlag

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Samarbejde. Skab arbejdsglæde. En drejebog til mødelederen. Forbedringsafdelingen

Sammenhænge. Sammenhænge. ll l i ilj. Opretholdende. Opretholdende. Sammenhænge. Observeret adfærd. Sammenhænge. Opretholdende.

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Fokus på det der virker

Når uenighed gør stærk

Indledning. Kære censorer

Mere pædagogik i et systemisk perspektiv

Systemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide

Sådan skaber du dialog

Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015

Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling

Mål for personlige og sociale kompetencer

Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde

NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING KURSUS BROGAARDEN MIDDELFART KURSER & KONFERENCER

En dialogisk undervisningsmodel

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard.

Forældretilfredshed 2014

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Har I plads til unge i jeres forening?

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Livet giver dig chancer hver dag

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik

Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler

Evaluering Sundhedsvæsenets organisation og ledelse, MPG/MPA-uddannelsen, F10 Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Transkript:

Samarbejdsmøder som konflikthåndtering light Dorte Nissen dn@inpraxis.dk 1

Sig et par ord om dig selv fortæl evt. lidt om hvor du arbejder henne, og hvad der særligt optager dig Når du er kommet til denne workshop, så er det fordi du håber hvad i forhold til noget med samarbejdsmøder i forhold til at være sammen med andre fra Stok, Kbh. i forhold til???? 2

Hvad er du blevet optaget af i artiklen. Benævn et par pointer Hvad handler de pointer om for dig? På hvilken måde har det noget at gøre med ting du er optaget af i din praksis? Hvad kunne du ønske dig vi skulle tale lidt mere om her? 3

forskellige møder nogen skal tales på plads nogen skal orienteres om hvad der foregår information vi skal kvalificere samarbejdet ved at få mange synspunkter frem en forhandling for at blive enige om et kompromis forberedelse af et projektforslag, en beskrivelse, en beslutning eller 4

En god dialog om tingene at høre de forskellige synspunkter at debattere forskellige muligheder og ideer derved dnå frem til den gode beslutning eller til den bedste løsning Den argumentative form 5

For at dialogen kan fungere optimalt skal deltagerne: kunnefølge ogrespektere hinandenstankegang og måder at tale på have ideer om at alle kan have relevante bud på det der foregår, sådan at det er værd at være nysgerrig være rimeligt frie til at lade sig berige og bevæge altså ikke være alt for bundne af loyaliteter overfor andre parter ikke medbringe alt for meget passion eller fornemmelse af at skulle kæmpe for noget vigtigt 6

Tænk på nogle af de møder du er part af 7

orientering Indholdet er til efterretning, dvs. ikke til diskussion eller beslutning. Det tages ofte for givet, at deltagerne selv får tænkt igennem, hvad indholdet af denne orientering betyder for dem. Det er dog tit værdifuldt med en eller flere runder, hvor der reflekteres over, hvad det betyder i praksis for den enkelte. 8

viden deling og erfaringsudveksling Deltagerne deler viden ogerfaringer, oggår går derefter videre med hver sin opgave eller med en fælles opgave Alle fortæller efter tur om deres viden om Alle fortæller efter tur om deres viden om situationen. Her er evt. brug for at stille opklarende spørgsmål til hinanden. Deltagerne kan evt. fortælle, hvorledes andres indlæg inspirerer dem. 9

brainstorm Idé udvikling udvikling, kreativeprocesser processer. Ingen beslutning Deltagerne bidrager med ideer. Ideerne kan ikke diskuteres, men man kan lade sig inspirere af og bygge videre på hinandens ideer. 10

høring Lederen eller den der skal bruge høringen hører de andres synspunkter, men er ikke nødvendigvis forpligtet på dem. Deltagerne skal klikke beslutte noget. Deltagerne bidrager efter tur med deres forskellige synspunkter og overvejelser. Lederen kan eventuelt stille uddybende spørgsmål. 11

indsamling af sidste øjebliks kommentarer kommentarer Leder (eller hvem det nu er) har allerede truffet en beslutning, men er interesseret i synspunkter, dermåske /måskeikke kan ændre beslutning. En variation, som er brugbar at adskille fra høring, for at undgå fornemmelse af pseudohøring. Konsulenten skal stille spørgsmål med henblik på en afklaring om beslutning allerede er truffet 12

beslutning Hvem kan træffe den endelige beslutning? Skulle vi helst blive enige? 13

Lærer Annette Sfopædagog Erik Oliver Far Martin Psykolog Anne Mor Helene 14

Alle har vidt forskellige historier og perspektiver forskellig forståelse af ordene 15

Mødelederen begynder at lytte efter enighed privilegere nogle perspektiver frem for andre 16

generaliseret viden lokal viden 17

kampen om skylden 18

Lærer Annette Sfopædagog Erik Far Martin Psykolog Anne Mor Helene 19

Lærer Annette Sfopædagog Erik problem Far Martin Psykolog Anne Mor Helene 20

ikke enighed, men koordination af meningsskabelse og af handlinger 21

at holde kompleksiteten i live invitation til forskellige synspunkter forskellige ideer om problemet 22

Ud fra dette perspektiv skal de forskelle mellem os, der af og til bringer os i konflikt, ikke nødvendigvis løses, men forstås. 23

Lærer Annette Sfopædagog Erik Far Martin problem problem problem problem problem Psykolog Anne Mor Helene 24

Konflikt betragtes som emergent (forandrer karakter, mens den skabes) og fleksibel, snarere end uforanderlig. Der er forskellige betydningsperspektiver, der skal undersøges, snarere end et sæt af kendsgerninger, der skal opdages. 25

Inspiration fra narrativ konflikthåndtering Gå efter de fælles intentioner Udfold hvert synspunkt (antagelser, intentioner og historier), i så der skabes kb meningsfuldhed dfor de andre Lyt efter positioneringer og saml dem gerne op 26

Lærer Annette Sfopædagog Erik Far Martin problem problem problem problem problem Psykolog Anne Mor Helene 27

Nå Erik lad os høre lidt fra dig og sfo en en. Hvad har I særligt øje for lige for tiden, når I er sammen med Oliver og de andre børn i 1.b.?...Når du nu kalder det at Oliver er anspændt, hvordan vil du så sige at den anspændthed dh dviser sig??kunne du give nogen eksempler på hvad den anspændthed får Oliver til at gøre? Hvad synes du det gør ved Olivers relationer til de andre drenge? Er der nogen gange hvor anspændtheden har lidt mindre magt? Kan du give et eksempel på hvad Oliver så gør? Hvad kommer det til at betyde for jeres udfordringer som voksne i sfo en? Og når I prøver at give dem lidt mere opmærksomhed, så er det fordi I håber det kunne hjælpe til hvad? 28

Skab en ramme for bevægelse invitation til forskellighed invitation til bevægelse invitation til at lytte efter berigelse invitation til midlertidighed 29

Mødet skal styres Deltagerne skal klinterviewes i i runder med tid på Deltagerne skal forberedes på formen 30

Hvem bestemmer mødets formål? Hvem kan træffe beslutning om hvad ved mødets slutning? 31

Indledende runde Hvad kunne du ønske dig at der kom ud af mødet hvorfor kunne det være godt? Hvad H adskulle vi derfor tale om? Hvad kunne du være særligt nysgerrig yg gpå at høre fra andre? H d håb d åk i k l Hvordan håber du måske vi kunne tale sammen? 32

En eller flere udfoldende runder f.eks. ud fra Beskrivelse af bøvlet og navngivning Effekter eteog responser se vurdering /tage stilling til effekter begrundelse for stillingtagen g (positionskortet) 33

Afsluttende runde Hvad er du blevet optaget af at høre dig selv eller andre sige? Hvader blevet enlille smule klarere? Hvad har du evt. været glad for at høre dig selv eller andre sige? Hvorfor det? Hvad vil du tage med herfra? Hvad skal der tales mere om med hvem? 34

Mødeværtens rolle - byde velkommen - evt mødets formål herunder hvilke beslutninger skal tages af hvem - overgive e processtyrerrollen e o e i starten te af mødet - blive spurgt afklarende undervejs, som det nu er relevant -sige tak for i dag 35

Hvad er du blevet optaget af i dette? Hvad passer evt. ind i, hvad du selv er optaget af? Hvad passer dig måske mindre godt? Hvad er evt. blevet klarere omkring dine egne ideer og foretrukne praksisserom mødeafholdelse? dn@inpraxis.dk 36