Sorgplaner succes eller ej?

tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18... tab af nære familiemedlemmer er en begivenhed, der årligt ændrer livsvilkår for omkring 2500 børn i folkeskolen. Med de udfordringer, der følger et tab, er det vigtigt, at danske skoler har den påkrævede viden, det kræver at håndtere mødet med børn i sorg. Sorgplaner succes eller ej? Martin lytje, ph.d.-studerende, Faculty of Education, University of Cambridge, England Dødsfald er svære at håndtere for de fleste, men Et sådant beredskab er ikke kun til gavn for den sorgramte, men forskere (Cerel, Fristad, Verducci, Weller & Weller, kan yderligere være med til at støtte de lærere og pædagoger, der 2006; Melhem, Moritz, Walker, Shear & Brent, 2007) ofte uden varsel skal modtage et barn i sorg. Flere internationale har især fremhævet de vidtrækkende konsekvenser, studier har påvist, at dette kan være en svær opgave (McGovern det har for børn at miste et familiemedlem. Med & Tracey, 2010; Tracey & Holland, 2008). Samme holdning har sådanne tab er flere følgevirkninger dokumenteret såsom forøget mine tidligere studier fundet hos danske lærere (Lytje, 2013). I et risiko for at opnå depressioner, isolere sig i skolen og klare sig interview udtalte en lærer blandt andet: Efter dette her har jeg dårligt igennem uddannelsessystemet (Gray, Weller, Fristad & sagt, at fordi jeg kunne klare det, kan jeg klare alting. Udsagnet Weller, 2011; Holland, 2001; Nielsen, Sørensen & Hansen, 2012). forekommer som et godt eksempel på opgavens størrelse og dens I moderne forskning hersker der således ingen tvivl om, at det følelsesladede karakter. at miste et nært familiemedlem har vidtrækkende personlige, såvel som samfundsmæssige, konsekvenser. Samtidig er tab Selvom der har været fokus på problemstillingen i mange skoler, af nære familiemedlemmer en begivenhed, der årligt ændrer har denne interesse ofte ikke været afspejlet inden for den danske livsvilkår for omkring 2500 børn i folkeskolen ( OmSorg 2013). eller internationale universitetsverden. I stedet blev det danske Med de udfordringer, der følger et tab, er det derfor vigtigt, at sorgberedskab i starten af halvfemserne forfattet af to konsulenter, danske skoler, som børnene ofte bruger meget af deres hverdag der arbejdede for Kræftens Bekæmpelse, Jes Dige og Per Bøge. i, har den påkrævede viden, det kræver at håndtere mødet med Igennem deres arbejde kom begge i kontakt med lærere, der 52 børn i sorg. efterspurgte hjælp til at tage sig af elever i sorg. Realiseringen af, at der var en mangel på viden omkring denne problemstilling, blev 53 startskuddet til udviklingen af en dansk sorgplan med inspiration

hentet fra Norge. Grundstenen i konsulenternes tilgang var, at sorgberedskabet skulle kunne tage højde for skolernes individuelle forhold. Derfor blev planerne udviklet som en vejledning til en vejledning (Lytje, 2013). Denne tilgang gjorde, at skolerne hurtigt så potentialet i sorgplanerne og en spørgeskemaundersøgelse reflekterede, at 94 % af dem i dag har et individuelt udviklet eksemplar. forskeren alle de respondenter, han eller hun kan få adgang til (McBride, 2009). Ved brugen af convinience sampling kan det ikke altid forventes, at udtaget er repræsentativt for målgruppen. De respondenter, der deltager, gør ofte dette, fordi de har interesse for emnet. Dette har den ulempe, at det kan medføre bias hos respondenterne. På trods af denne ulempe bliver frivilligt basserede rekrutteringsmetoder i dag ofte anvendt inden for social- og psykologisk funderet forskning og skader ifølge McBride (2009) ikke altid generaliserbarhenden af undersøgelser. Efter ovenstående beslutninger var taget, var der 967 valide besvarelser tilbage som fundament for dataanalysen. Af disse rapporterede 655 lærere at have erfaringer med at have sorgramte elever i deres klasse. Alder, køn og regional fordeling blev herefter sammenlignet med hele målgruppen. Disse data blev venligst gjort tilgængelige af Dansk Lærerforening, som vedligeholder en database, der omfatter omkring 96 % af alle danske lærere. Sammenligningen viste et meget tæt match med målgruppen på 0,2 % forskel i gennemsnitsalderen for de to grupper, hvilket er ganske bemærkelsesværdigt. Ligeledes var forskellen på 2 % i kønsfordelingen af de to grupper positiv. Det eneste nummer, der divergerede signifikant, var i regional fordeling af besvarelser. Her er hovedstadsregionen underrepræsenteret med 12 %. Dette er noget højere end ønskeligt. Det er dog i praksis ofte umuligt at ramme en præcis repræsentation af den samlede målgruppe og derfor ses deltagerfordelingen i dette studium som tilfredsstillende. børnene oplever. To nye studier udført af Egmont fonden (2013) og Aarhus Universitet (Nielsen et al., 2012), har begge indikeret, at sorgerfarne børn ikke altid føler, at de får den støtte, de har brug for i deres skoler. I denne sammenhæng kan det være relevant at relatere til de studier, der er gjort inden for mobning (Maunder, Harrop & Tattersall, 2010; Yoon & Kerber, 2003), som viser, at lærere og elever ofte kan have forskellige oplevelser af den samme problematik. Sorgplanerne er generelt blevet hyldet som et succesfuldt redskab, der er effektivt til at hjælpe lærere i en svær situation. De har Kan sorg generaliseres? dog også været udsat for kritik. I en artikel i Kristeligt Dagblad Dillmann et al. (2009) anbefaler, at spørgeskemaundersøgelser (Gehlert, 2008) blev de problematiseret af Per Bøge og Børns Sorg holdes så korte som muligt for at undgå, at respondenterne forlader 77 % af de adspurgte lærere tilsluttede sig ideen om, at sorgforløb for ikke at være gode nok til at håndtere børns langsigtede sorg. studiet før tid. Af denne årsag blev længden i dette studium løber gennem en række stadier, og der er dermed grund til at I en anden artikel kritiserede hospitalspræsten Tom Kjær (2008) begrænset til 5 minutter. Ligeledes blev der primært brugt lukkede tage Kjærs (2008) bekymringer alvorligt. Den store tilslutning planerne for at se bort fra individuelle oplevelser af tab til fordel spørgsmål, da disse er hurtigere at besvare for respondenten til en stadiebaseret sorgforståelse er interessant, fordi forskere for en mere standardiseret tilgang. Et tredje problem, som det (Dillmann, 2009). Resultatet af ovenstående valg var et meget kort gennem de sidste mange år har begivet sig væk fra ideen om, at nuværende danske system ikke synes i stand til at håndtere, er og konkret spørgeskema, der brugte viden fra tidligere undersøgelser sorg kan deles op i faser (Lytje, 2013). Kritikken af stadiemodel- (Lytje, 2011) til at definere svarmuligheder. Dette havde ler har været, at de kun kan anses som værende valide, hvis de den belastning lærerene kommer under i mødet med sorg. Under FUND interviews med denne gruppe har flere beskrevet, hvordan det den fordel, at spørgeskemaet blev hurtigt og relativt nemt at gå gengiver en rækker faser, som alle sørgende kan genkende at kan føles meget grænseoverskridende at skulle hjælpe et barn i til for respondenterne på bekostning af at generere unikke svar. Den langvarige sorg gå gennem, og det har ingen af dem indtil videre kunnet (Weiss, sorg (Lytje, 2013). Sidst men ikke mindst har Jes Dige (personlig Efter at have foretaget ovennævnte designvalg blev spørgeskemaet 2008). Jakobsen (2009) har ligeledes angrebet fasemodeller for kommunikation) antydet, at det kan være et stigende problem, at pilottestet og programmeret i SurveyXact, inden det blev lanceret. En problematik, der blev rejst i spørgeskemaet, var, hvorvidt den at give hjælperen en mangelfuld forståelse af sorg, der giver en planerne ikke bliver løbende revideret. Spørgeskemaet blev udsendt som et internet spørgeskema. langsigtede sorg blev glemt. For at undersøge dette blev lærerene falsk tryghedsfornemmelse. Respondenterne havde 12 dage til at besvare det og en påmindelse spurgt om, hvor effektivt de syntes, de nuværende sorgplaner var. Selvom alle ovenstående problemstillinger er relevante, er de ofte blev udsendt den 7. dag. 2566 e-mails blev sendt ud og omkring Her svarede 85 %, at sorgplanerne var et effektivt redskab i de På samme tid bør det dog anerkendes, at et stort flertal af de fremkommet på baggrund af spekulationer og observationer. Af 250 af disse vendte øjeblikkeligt tilbage med meddelelse om, at første uger efter et dødsfald, og 61 % at det var effektivt i de lærere, der deltog i studiet, og som havde hjulpet et barn i sorg, denne årsag besluttede jeg mig for at udføre et nationalt spørgeskema modtagerne ikke længere eksisterede. Da spørgeskemaundersø- følgende måneder. Mens et flertal af lærere fandt sorgberedskabet syntes at have bevidnet børn, der gik igennem en række etablerede omkring de ovenstående problemstillinger i 2012. Dette gelsen lukkede, havde 1178 lærere deltaget. Af disse havde 995 effektivt, både på kort og længere sigt, er det bemærkelsesværdigt, faser. Hvorvidt dette var fordi, stadieteorien stadig er relevant, eller spørgeskema blev sendt ud til alle landets danske skoler og i alt fuldført spørgeskemaet og 183 delvist besvaret det. Herefter blev at der er et fald på 24 % i antallet af lærere, der fandt systemet fordi man ofte ser det, man tror på, forbliver et åbent spørgsmål. I 1179 lærer svarede tilbage. I det følgende vil jeg fremlægge nogle alle respondenter, der ikke var lærere, eller som var på en skole effektivt på længere sigt. Denne forskel skal muligvis forstås i den ovenstående perspektiv mente 59 % af de adspurgte lærere, at de af spørgeskemaets resultater og diskutere deres konsekvenser. uden en sorgplan, sorteret fra. Svar fra lærere på private skoler, kontekst, at når hverdagen vender tilbage i skolen og lektioner, og nuværende sorgplaner kan håndtere elevernes individuelle sorg. der havde en læreruddannelse blev ikke fjernet, da planerne ser eksamener pludseligt begynder at fylde meget, så kan det være Dette er et overraskende svar, da planerne ofte har et generaliserende Metode ud til at blive brugt på samme måde her som i offentlige skoler. Af svært at holde fokus på børnenes langvarige sorg. Ovenstående og stadiebaseret grundlag. Det er således interessant, de resterende svar, var 183 delvist udfyldte. Disse blev ligeledes tal tyder dog indledningsvist på, at den langvarige sorg i langt at et flertal af lærere ser ud til at mene, at de nuværende planer Spørgeskemaet anvendte en frivillig rekrutteringsteknik, også inkluderet i undersøgelsen. de fleste tilfælde ikke bliver glemt ude på skolerne. Selvom dette kan håndtere disse aspekter. Dette er en problematik, der vendes 54 kendt som en convenience sample. Gennem metoden rekrutterer virker til at være den dominerende holdning, kan det dog i praksis tilbage til senere i artiklen. være svært at evaluere, om disse svar gengiver den virkelighed, 55

tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 opdatering af sorgplaner 50% af lærerne svarede, at deres sorgplaner blev opdateret regelmæssigt, mens de resterende var ligeligt fordelt mellem ikke at vide, om planerne blev opdateret, eller var i besiddelse af planer, der ikke blev. Samtidigt blev kun 35 % af planerne revideret på baggrund af de erfaringer med sorg, som skolen havde gjort sig. Med en viden om, at mange sorgplaner er ca. 5-15 år gamle, bør de ovenstående svar vække en vis bekymring. Tallene indikerer, at der er en betydelig mængde af planerne, som måske både er forældede og glemte ude i de danske skoler. En af de nuværende sorgplaners store styrker er, at lærerne har følt en vis fornemmelse af ejerskab overfor disse. Hvis sorgplanerne ikke er blevet revideret i 5 år, kan der dog stilles spørgsmålstegn ved, om sådanne følelser ikke for længst er forsvundne. I skolerne med glemte sorgplaner kan det frygtes, at sorgberedskabet bliver reduceret til en række ad-hoc-manøvre, som det ofte ses i England (Holland & Ludford, 1995; Lowton & Higginson, 2003). Dette kan have store negative konsekvenser for de sorgramte børn. Alt i alt, er det bekymrende at op mod halvdelen af alle sorgplaner, i deres nuværende form, muligvis ikke er revideret i adskillige år. sorgarbejdets KonseKvenser for lærere I et interview, jeg foretog i forbindelse med en tidligere undersøgelse, udtalte en lærer: at tage et par dage væk fra arbejde... Det syntes jeg var en god idé. Dette citat eksemplificerer, hvor belastende det kan være for en lærer at skulle hjælpe et barn igennem sorg. Dette var ligeledes budskabet fra de lærere, der blev interviewet i mine tidligere undersøgelser (Lytje, 2013). Af samme årsag blev lærerne ikke spurgt, om de fandt det svært at håndtere sorg. I stedet blev der spurgt ind til, om tilstedeværelsen af en sorgplan gav læreren en vis tryghed både i hverdagen, men også under episoder med dødsfald. Hertil svarede 81 %, at planen gav dem en følelse af sikkerhed i hverdagen og 78 %, at det samme var tilfældet under episoder med sorg. Derudover mente 56 % af lærerne, at det nuværende system fungerede så effektivt, at de ikke havde brug for yderligere støtte til at håndtere sorg i deres skole. Specielt det faktum, at over halvdelen af lærerne mener, at det nuværende system er så effektivt, at de ikke har brug for mere hjælp, er forbløffende. I lignende spørgeskemaer foretaget med lærere i England og Irland, udtalte mellem 70 og 90 % af adspurgte lærere, at de havde brug for yderligere støtte (Holland, 1993; Lawhon, 2004; McGovern & Barry, 2000). I dette perspektiv er det relativt sikkert at konkludere, at det nuværende sorgberedskab har været ekstremt effektivt i at hjælpe lærerne med at håndtere episoder med sorg. et effektivt system? Spørgeskemaets resultater indikerer, at det nuværende skolesorgberedskab er særdeles effektivt i at støtte lærerne i arbejdet med sorgramte børn. Det store spørgsmål er, hvorvidt de nuværende sorgplaner kan gives æren for denne forskel? Under analysen af spørgeskemaets resultater blev 66 deltagere sorteret fra, fordi de kom fra skoler uden sorgplaner. Denne gruppes svar bliver interessante i det ovenstående spørgsmåls perspektiv. Når disse svar bliver undersøgt fremkommer det, at der er en forskel på 20 % i... lærerene oplever mødet med børn i sorg som værende stressfuldt. Ligeledes er det bekymrende, at mange af sorgplanerne ikke virker til at blive opdaterede og derfor kan være forældede og glemte på nogle skoler. Jeg var enormt påvirket, da vi forlod kirken... Jeg græd uafbrudt, indtil han (barnets far) blev stedt til hvile i jorden. Min leder var ved min side hele tiden... og bagefter spørger hun, om vi skulle køre hjem til mig og få en kop kaffe... vi kører tilbage til mit hus og sidder og snakker... hun spørger: Hvordan har 56 du det?... ad helvede til, svarer jeg... det kunne antallet af lærere, der ønsker yderligere hjælp. Hvor 44 % af lærerne hun godt se... Så spørger hun, om jeg har brug for med en sorgplan ønskede yderligere hjælp, var dette tal 64 % 57

for dem uden. Selvom der ikke bør generaliseres på baggrund af 66 besvarelser, er dette en interessant forskel mellem de to grupper. En forskel, der kunne tyde på, at sorgplanerne har en vigtig rolle i at hjælpe lærerne med at håndtere dødsfald i skolen. At sorgplanerne er effektive skal dog ikke forveksles med, at de er perfekte. Flere problematikker blev fremvist gennem spørgeskemaet. Heraf var de mest omfattende, at børns sorg kan blive standardiseret, at det langsigtede sorgberedskab ikke virker optimalt, og at lærerene oplever mødet med børn i sorg som værende stressfuldt. Ligeledes er det bekymrende, at mange af sorgplanerne ikke virker til at blive opdaterede og derfor kan være forældede og glemte på nogle skoler. Visse af projektets svar peger ligeledes mod brugen af forældede sorgteorier i skolerne og indikerer, at mange af de erfaringer, der er gjort inden for universitetsverdenen, ikke har formået at sprede sig til praktikerne i felten. Det stod klart fra spørgeskemaundersøgelsen, at et lille flertal af de adspurgte lærere ikke mente, at den langsigtede sorg blev glemt. Dette fund burde umiddelbart afkræfte Per Bøge og Børns Sorgs bekymringer om effektiviteten af det langsigtede sorgberedskab. Desværre har to studier fortaget af Egmont Fonden (2013) og Aarhus Universitet (Nielsen et al., 2012) begge indikeret, at børn ikke altid føler, at de får den hjælp, de har brug for. Hvor det indledende chok og alvorligheden af, at nogen er død, kan være med til at tilskynde brugen af en sorgplan i de indledende uger, virker planen til at miste sin relevans i den efterfølgende tid. Lærere har i dag ofte så travlt, at det kan være let at glemme at følge op på en sørgende elev i løbet af arbejdsdagen. Konklusionen på ovenstående problematik kunne dog være, at langsigtet hjælp bør fjernes fra de nuværende sorgplaner, tænkes om eller tilbydes i anden form. For nu må det konkluderes, at mens undersøgelsen ikke bekræfter, at den længerevarende sorg bliver glemt, kan denne bekymring stadig have en vis berettigelse. opstået på baggrund af problematikker i de nuværende vejledninger til, hvordan sorgplaner bør udvikles. Disse indeholder ikke anbefalinger til, hvordan sorgplanerne bør vedligeholdes eller revideres. Det kan være svært at bebrejde skolerne, at de ikke opdaterer planerne, når det sjældent har været kommunikeret ud, at dette er en god ide. Med 94 % af alle skoler i besiddelse af en sorgplan er det derimod tydeligt, at sorgplanerne har et stort følge i skolerne, og at lærerne har været gode til at implementere og tilpasse dem til egne institutioner. Derfor er der intet, der tyder på, at lærerne ikke ville tage en revideringsprocedure til sig, hvis en sådan bliv udviklet. To hurtige løsninger på ovenstående problematik kunne være at udgive en vejledning til, hvordan sorgplanerne kan opdateres, eller at den lovgivende magt nedsatte regler for, hvor tit sorgplanerne bør revideres. Det må derfor konkluderes, at mens forældede planer er et presserende problem, så er det et problem, som let kan løses, hvis de rigtige foranstaltninger bliver gennemført. Den sidste problematik er de forældede sorgteorier, som har vundet stor indflydelse i skolerne. Spørgeskemaet påviste, at et flertal af lærere mener, at sorg kan deles op i stadier, mens lærere i supplerende interviews valgte at bygge deres idéer omkring sorgarbejde ud fra andre kilder end teori (Lytje, 2013). Selvom dette ikke er et problem i sig selv, bliver det problematisk, når det fører til misforståelser, såsom at sorg kan håndteres på samme måde i 1. og 10. klasse. hjælperen, men på bekostning af en forståelse for den individuelle sorg. Selvom om brugen af Cullbergs (2006) teori ligeledes kan forsvares, så ligger problematikken i, at valget om at bruge hans teori ikke nødvendigvis ser ud til at ske på baggrund af et objektivt valg. Meget kunne tyde på, at det er en sorgforståelse, der går i arv fra lærer til lærer. Flere studier (fx Kardos, Johnson, Peske, Kauffman & Liu, 2001; Little & McLaughlin, 1993) har i dette perspektiv påvist, at lærere ofte får store dele af deres viden fra erfarne kollegaer og ikke fra læreruddannelserne. Dette kan være problematisk, fordi Cullbergs (2006) sorgforståelse dermed bliver brugt, fordi den er tilgængelig, og ikke nødvendigvis fordi den er den bedste. Det bør anses som værende problematisk, at den akademiske verden, baseret på offentlige midler, ikke har formået at formidle ny forskning til praktikerne. Denne problematik er dog ikke unik for sorgområdet, men virker til at være et ofte opstående problem i kommunikationen mellem universiteter og praktiske institutioner (Greenwood & Abbott, 2001; Lloyd, Kameenui & Chard, 1997. Der er ikke meget, der tyder på, at der findes en nem løsning på denne problemstilling. Systemets fremtid støtte sørgende børn er et andet spørgsmål. Nuværende forskning (Egmont Fonden, 2013; Nielsen et al., 2012) indikerer, at børnene måske ikke opfatter det nuværende beredskab helt så positivt som deres lærere. For at kunne besvare dette spørgsmål mere præcist, er det nødvendigt at erhverve bedre viden om, hvordan sorgerfarne børn opfatter kvaliteten af den hjælp de modtog i skolen. Trods ovenstående kritik er sorgplanens fokus på at gøre lærere mere trygge i mødet med sorg måske blot et naturligt skridt i planens udvikling. Det vigtigste mål for sorgplaner må være at give lærere modet til at hjælpe sorgerfarne børn. Hvis ikke lærerne tør tage den første kontakt, er den resterende del af planerne ligegyldig. Denne spørgeskemaundersøgelse påviste, at sorgplanenerne netop har formået at give lærerene dette mod. Med dette mål opnået bør udviklingen af det danske system ikke stå stille. Denne artikel har påvist flere problematikker, som det nu er tid til at forsøge at håndtere. I samarbejde med Egmont Fonden og Projekt Omsorg fra Kræftens Bekæmpelse er et nyt projekt derfor søsat med målet at løfte denne udfordring. Projektet er normeret til 3,5 år, med målet at undersøge både lærerene og elevers ønsker til et sorgberedskab. Herefter, baseret på denne viden at revidere nuværende manualer og skabe et system, der bliver vurderet lige positivt af begge målgrupper. På trods af de problematikker, der er fremstillet i denne artikel, bør der ikke herske tvivl om, at sorgberedskabet i de danske skoler er en Den teoretiske viden om sorgforløb, der bliver brugt i skolerne, succes. At en sorgplan introduceret af en frivillig organisation bliver ser ud til ofte at være centreret omkring Johan Cullbergs (2006) anset som så værdifuld, at 94 % af alle danske skoler på frivillig faseorienterede krisemodel. Modellen giver et nemt anvendeligt basis implementerer dem, er imponerende. Ligeledes indikerer og simpelt perspektiv på sorg fordelt på fire faser: chok, reaktion, det store antal deltagere i denne undersøgelse, at sorgarbejdet bearbejdning og nyorientering. Modellen er over 30 år gammel ude i skolerne tages særdeles alvorligt af lærerene. Selv med og har af flere modtaget kritik for ikke at være valid. Et af kritikpunkterne, nuværende problematikker er der meget, der tyder på, at det er fremført af Weiss (2008), går på, at en fasemodel kun et af de stærkeste i den vestlige verden. Dette skal dog ses i det kan betragtes som værende valid, hvis det kan dokumenteres, at perspektiv, at de fleste lande ofte ingen struktureret respons har. En anden problematik ved de nuværende sorgplaner er, at et stort alle sorgramte går igennem dem og det har ikke været muligt. Samtidigt må det erkendes, at dette spørgeskema kun har påvist, 58 at vores nuværende sorgberedskab er effektivt til at hjælpe antal ser ud til ikke at blive vedligeholdt. I værste fald kan op til Jakobsen (2009) har ligeledes angrebet fasemodeller for at give halvdelen være forældede og glemte. Dette problem kan være hjælperen en mangelfuld forståelse af sorg, der skaber tryghed hos lærerne håndtere sorgarbejde. Om det er lige så effektivt til at 59

Referencer The Research to Practice Gap schools can aid grieving children. Maunder, R. E., Harrop, A., & Tattersall, Cerel, J., Fristad, M. A., Verducci, J., Weller, R. A., & Weller, E. B. (2006). Childhood Bereavement: Psychopathology in the 2 Years Postparental Death. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 45(6), 681 690. in Special Education. Teacher Education and Special Education: The Journal of the Teacher Education Division of the Council for Exceptional Children, 24(4), 276 289. Holland, J. (1993). Child bereavement in Humberside primary schools. Educational Research, 35(3), 289 297. Education, 124(3), 559 566. Little, J. W., & McLaughlin, M. W. (1993). (Eds) (1994) Teachers Work: individuals, colleagues and contexts, New York, Teachers College Press. Lloyd, J., Kameenui, E., & Chard, D. (1997). Issues in Educating Students A. J. (2010). Pupil and staff perceptions of bullying in secondary schools: comparing behavioural definitions and their perceived seriousness. Educational Research, 52(3), 263 282. McBride, D. M. (2009). The Process of Research in Psychology. London: SAGE. of schools in Hull, Yorkshire and Derry/ Londonderry, Northern Ireland. Pastoral Care in Education, 26(4), 253 266. Yoon, J. S., & Kerber, K. (2003). Elementary teachers attitudes and intervention strategies. Research in Education, 69, 27 35. Cullberg, J. (2006). Crisis and development. Stockholm: Natur och Kultur. Holland, J. (2001). Understanding children s experiences of parental bereavement. With Disabilities. London: Routledge. Lowton, K., & Higginson, I. J. (2003). McGovern, M., & Barry, M. M. (2000). Death education: Knowledge, attitudes, and perspectives of Irish parents Weiss, R. S. (2008). The nature and causes of grief. In: M. S. Stroebe, R. O. Hansson, H. Schut and W. Stroebe, (Eds.) Dillman, D. A., Smyth, J. D., & Christian, L. M. (2009). Internet, Mail, and Mixed- Mode Surveys: The Tailored Design Method (3rd ed.).new York: Wiley. London: Jessica Kingsley Publishers. Holland, J., & Ludford, C. (1995). The effects of bereavement on children in Managing bereavement in the classroom: A conspiracy of silence? Death Studies, 27(8), 717 741. Lytje, M. (2011). Handling bereavement and teachers. Death studies, 24(4), 325 333. Melhem, N. M., Moritz, G., Walker, M., Shear, M. K., & Brent, D. (2007). Handbook of Bereavement Research and Practice: Advances in Theory and Intervention (pp. 29 44) Washington: American Psychological Association. Egmont Fonden. (2013). Når sorgen rammer. Mandag morgen. Hulberside secondary schools. British Journal of Special Education, 22(2), 56 59. in the class A comparative study on Danish and English approaches to bereavement in the school (M.phil. Thesis). Phenomenology and correlates of complicated grief in children and adolescents. Journal of the American Gehlert, J. B. (2008). Folkeskolen glemmer børns langvarige sorg. Kristligt Dagblad. Retrieved from http://www.kristeligt-dagblad.dk/ artikel/302354:danmark--folkeskolen-glemmer-boerns-langvarige-sorg?article_page=2 Jacobsen, B. (2009). Livets dilemmaer. København: Hans Reitzel. Kardos, S. M., Johnson, S. M., Peske, H. G., Kauffman, D., & Liu, E. (2001). Counting on colleagues: New teachers encounter the professional cultures of Cambridge: University of Cambridge. Retrieved from www.lytje.org Lytje, M. (2012). Handling Bereavement in the Danish Folkeskole A Mixed Method Study on the Utilisation of Bereavement Response Plans in Denmark (MA. Thesis). University of Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 46(4), 493 499. Nielsen, J. C., Sørensen, N. U., & Hansen, N. M. (2012). Unge pårørende og efterladtes trivsel (p. 46). Aarhus: Center for ungdomsforskning: Aarhus Universitet. Gray, L. B., Weller, R. A., Fristad, M., & Weller, E. B. (2011). Depression in children and adolescents two months after the death of a parent. Journal of affective disorders, 135(1), 277 283. their schools. Educational Administration Quarterly, 37(2), 250 290. Kjær, T. (2008). Sorg kræver ikke redskaber. Kristeligt Dagblad. Aarhus, Copenhagen. Retrieved from www.lytje.org Lytje, M. (2013). Handling Bereavement in Danish Schools A system at a crossroad. Bereavement Care (in press). OmSorg. (2013). Hentet: May 3, 2011, from http://www.cancer.dk/omsorg/ omsorg.htm Tracey, A., & Holland, J. (2008). A Greenwood, C. R., & Abbott, M. (2001). Lawhon, T. (2004). Teachers and comparative study of the child bereavement and loss responses and needs 60 61