Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn og unge. Den er oplagt som litteratur på modul 4 i temaet økonomistyring, på modul 5 og modul 6 for de afgangsprojekter, der beskæftiger sig for økonomistyring, regulering og organisationsteori. Rapporten beskæftiger sig grundlæggende med, hvordan sagsbehandlere tager hensyn til økonomi samtidigt med, at de skal tage hensyn til at hjælpe barnet eller den unge bedst muligt. I rapporten stilles disse to hensyn ikke op som modsatrettede, men derimod som hensyn, der supplerer hinanden og er til stede i alle beslutninger. Her analyseres det, hvordan det foregår i praksis i tre kommuners børne- og familieafdelinger. En af rapportens konklusioner er bl.a. at sagsbehandlerne tager økonomiske hensyn på forskellige måder og at deres arbejde tilegnelse af økonomiske færdigheder og teknikker kan betragtes som en del af en faglig udvikling. Derfor anbefaler jeg, at analyserne bruges til at åbne op for refleksion om handlemuligheder og om egen praksis, snarere end at give normative anbefalinger til, hvordan sagsbehandlerne bedst forener økonomiske og faglige hensyn. Denne anbefaling baserer jeg bl.a. på en workshop med kursister på modul 4 i temaet økonomistyring og sagsbehandleres inddragelse af økonomiske overvejelser, der blev afholdt i forlængelse af undervisning, hvor kursisterne havde læst tidlige udgaver af kapitel 2, 3 og 6. I referatet fra workshoppen fremgår bl.a.: Ydermere bemærker flere af kursisterne, at rapporten har givet dem anledning til refleksion omkring deres beslutningskompetence i forhold til, hvor stor en rolle økonomien spiller fx siger en af deltagerne, at det er hurtigere, hvis man kan klare det indenfor de økonomiske rammer, der er sat for egen beslutningskompetence. Rapporten kan således bruges til refleksion i forhold til, hvad en af deltagerne kalder den internaliserede økonomiske bevidsthed. Anbefaling til 3 lektioners undervisning på modul 4 i temaet Økonomistyring Tre lektioners undervisning om økonomistyring og sagsbehandlernes inddragelse af økonomiske overvejelser kan tage udgangspunkt i læsning af kapitel 2, 3 og 4 og med kapitel 6 som supplerende litteratur. Læringsmålene for undervisningen er: Viden om begrebsdefinition af økonomi, økonomistyring og budgetstyring Forståelse for sammenhængen mellem budgetstyringsprincipper og egen praksis 1

Refleksion over egen praksis herunder egne tilgange og metoder til inddragelse af økonomiske overvejelser i visitationsprocesser. Undervisningen kan struktureres som følgende: 1. Hvorfor beskæftige sig med økonomi, når man arbejder med udsatte børn og unge? 2. Definition af økonomi, økonomistyring og budgetstyring 3. Fordeling af beslutningskompetencer som redskab til at styre sagsbehandleres beslutninger 4. Fælles refleksion: Giv et eksempel på, at økonomiske overvejelser hhv. kvalificerede og forringede din beslutning om valg af leverandør. Hvad gjorde forskellen? 5. Kort evaluering af undervisningen (med fokus på de studerende egen læring jf. didaktiske spørgsmål, der fremmer meningsskabende kommunikation ) Underviserprofilen anbefales at være samfundsfaglig (meso / mikro niveau) med kendskab til sagsbehandlernes daglige praksis og kommunernes økonomistyring på det specialiserede socialområde. Undervisningen kan også varetages af en socialfaglig underviser med faglig interesse for og viden om økonomistyring. Slides fra en tilsvarende undervisning kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside. Jeg vil dog her fremhæve en enkelt slide: I rapporten viser jeg, at budgetstyringen lukker sig om sig selv, hvis den ikke kobles med sagsbehandlernes og deres socialfaglige lederes viden om de sociale indsatser. Det kan præsenteres med nedenstående tegning, som ikke indgår i rapporten. I powerpoint præsentationen er dette en animeret slide, hvor historien om den lukkede et-årlige budgetstyringsproces i forhold til den langsigtede og langt mere omfattende økonomistyring, kan fortælles samtidigt med, at hver enkelt tegning klikkes frem. Til sidst klikkes et regneark ind, som illustrerer, at al denne viden bliver ført tilbage til regnearket der på den ene side giver adgang til faktuel viden og på den anden side skærer en masse viden fra undervejs. 2

Denne viden åbner op for kursisternes forståelse af og refleksioner over, hvad der økonomistyres på i deres egen kommune og dermed også over, hvad deres rolle er i økonomistyringen er. Undervisningen er dialogbaseret, med udgangspunkt i kursisternes egne erfaringer. Jeg har inddraget dagsaktuelle nyhedsklip i starten for at understrege aktualiteten af temaet og for at åbne op for en diskussion af deres holdninger til økonomi, der efterfølgende sammenlignes med deres holdning til og erfaringer med at have ansvar for økonomiske beslutninger. Dette åbner op for refleksioner over, hvordan de gør, og hvordan holdninger og handlinger ikke altid er forenelige. Anvendelsesmuligheder kapitel, for kapitel med idékatalog over refleksionsspørgsmål Hvert kapitel er skrevet, så de kan læses som selvstændige tekstafsnit. I det følgende gennemgås anvendelsesmuligheden for de enkelte kapitler. Kapitel 1: Indledning I dette kapitel gives en kortfattet introduktion til temaet, som oplagt kan suppleres med dagsaktuelle artikler og debatter fra landsdækkende medier, interesseorganisationer og kursisternes egne refleksioner over, hvordan økonomiske og socialfaglige logikker mødes i deres daglige praksis. 3

Refleksionerne kan holdes på et abstrakt plan, der handler om vidensformer og dermed sporer de studerende ind på, at tal er en form for viden, der kun giver mening, når den suppleres med fortællinger om det, de handler om. Kapitlet indeholder også undersøgelsesdesign og litteraturstudie, som kan bruges som eksempler på, hvordan sådanne undersøgelser kan gribes an og hvad det vil sige at tage udgangspunkt i eksisterende forskning. Det må være op til underviseren at vurdere, om de skal bruges som forbilledlige eksempler, eller som eksempler, der udsættes for kritik og refleksion over undersøgelsens svagheder og styrker. Derudover udgør litteraturstudiet en kilde til forskningsartikler, der er relevante for kursister såvel som undervisere, der ønsker at få indblik i den internationale forskning på området. Kapitel 2: Teoretisk fundament Her begrebsdefineres økonomistyring og budgetstyring og der sættes en teoretisk ramme for den særlige form for økonomistyring, der foregår i socialt arbejde. Kapitlet redegør også for fire nyttige begrebspar, der er udviklet som analyseredskaber til analysen og med henblik på at give socialrådgivere et mere nuanceret begrebssystem til at tale om, analysere og arbejde med økonomi. Kapitel 3: Der sættes mål for rammerne og ikke for resultaterne Dette kapitel er rapportens første analysekapitel. Heri analyseres det, hvordan der sættes mål for det sociale arbejde med udsatte børn og unge og hvordan det kontrolleres, om målene bliver opfyldt. Kapitlet viser, at det er muligt at styre budgetterne, men at det betyder, at der styres på rammerne fx priser og ydelser frem for på resultaterne. I kapitlet analyseres budgetmål, regnskabsproces, serviceniveauer, udgifter, investeringer og andre centrale redskaber og begreber, der er en del af børne- og ungeafdelingernes budgetstyringspraksis. Jeg vil her gerne gøre opmærksom på det engelske Institute for Research and Innovation In Social Services, som har lavet en serie af guides til træning af socialarbejderes viden om effektmål, hvoraf en af dem kun beskæftiger sig med udsatte børn og unge: Leading for outcomes: children and young people (hentet på: http://www.iriss.org.uk/sites/default/files/iriss-leading-for-outcomes-childrenand-young-people.pdf ). På side 10-11 er der bl.a. en tjekliste til at træne forståelsen af forskellen på output og outcome. Denne kan oplagt indgå som en supplerende øvelse til dette kapitel (samt kapitel 5 og 6). 4

Kapitlet kan bruges til undervisning om økonomistyring samt i sammenhæng med undervisning om organisationer og organisationsteori bl.a. som eksempel på processer, der handler om legitimitet overfor politikere og omverden frem for opfyldelse af organisationens mål. Hvilke målsætninger arbejder I efter i din kommune? Hvor er målsætningerne formuleret og hvem har været med til at fastsætte dem? Hvordan bliver der fulgt op på, om du lever op til målsætningerne? Kunne det gøres på en anden måde? Synes du målsætninger er relevante. Kunne andre målsætninger være mere relevante? Hvor kommer serviceniveauerne fra og hvordan bruger du dem? Bed dem læse bilag 6 med udklip fra Kommune 2s budgetforudsætninger for Budget 2012 og forklare, hvad det handler om, om de er stødt på noget tilsvarende i deres egen kommune og hvordan målene kunne formuleres anderledes og samtidigt være sammenlignelige. Kapitel 4: Fordeling af beslutningskompetencer påvirker sagsbehandleres økonomiske ansvar I dette kapitel sporer vi os ind på en del af budgetstyringsprocesserne, der helt tæt på sagsbehandlerne. I de tre børne- og familieafdelinger har de fordelt beslutningskompetencerne forskelligt og det smitter af på sagsbehandlernes praksis, fordi det skaber forskellige forventninger til sagsbehandlernes økonomiske ansvar og forskellige måder at kontrollere, om de lever op til ansvaret. Det er dog ikke beslutningskompetencerne alene, der afgør, om sagsbehandlerne tager ansvar for deres del af de økonomiske beslutninger, men derimod samspillet mellem kollegial sparring, dialog med ledelsen, organisering og den enkelte sagsbehandlers individuelle tilgang til det at skulle tage økonomisk ansvar. I kapitlet sammenlignes de tre kommuner og der opstilles en karakteristik af deres måde at bruge fordelingen af beslutningskompetencer som redskab til budgetstyring. Kapitlet kan bruges til at vise, hvordan formelle strukturer og uformelle kulturer påvirker den måde, sagsbehandlerne tager økonomiske hensyn. Det kan også bruges til at åbne op for refleksion om, hvilken betydning beslutningskompetencerne i kursisternes egne kommuner har for deres måder at 5

tage ansvar for økonomi på. Det giver dermed en god forståelse for de organisatoriske sammenhænge. Hvordan er beslutningskompetencerne fordelt i din kommune? Hvilken af modellerne hhv. ligner eller adskiller det den sig fra? Hvor kommer grænserne fra? Hvad er formålet? Kan du genkende dig selv i en af de sagsbehandlere, der citeres? Hvorfor, hvorfor ikke? Har du oplevet at foretage en vurdering af fx antal af timer til en støttekontaktperson og tænkt, at det er nemmest bare at holde det inden for din egen beslutningskompetence? Ved både ja og nej, spørg: er det i orden? Hvorfor, hvorfor ikke? Hvad betyder det for udviklingen socialrådgiverprofessionen, at hver kommune fordeler beslutningskompetencer på forskellige måder? Hvorfor tror du, de gør det? Fortolkningsrammen giver økonomiske forklaringer hvordan ville fortolkningen være, hvis man kiggede på det med psykologiske, sociologiske eller socialfaglige briller? Læs bilag 1 og 2. Tal om mulige sammenhænge mellem børne- og familieafdelingernes kultur, størrelse og udvikling. Sæt sagsbehandlere, der har og sagsbehandlere, der ikke har / har meget begrænset beslutningskompetence til at tale sammen om, hvordan de afvejer mellem hensyn til priser (kortsigtede hensyn) og hensyn til at levere den bedst mulige indsats, samt hvordan de får godkendt deres indstillinger. Spørg, hvad de bed mærke i, i løbet af samtalen. Om der var noget, der overraskede dem. Kapitel 5: Sagsbehandlernes økonomiske beslutninger Her er vi helt tæt på sagsbehandlernes daglige praksis. Kapitlet er struktureret omkring trinene i en visitations- og opfølgningsprocesser, men stiller skarpt på de økonomiske elementer af beslutningsprocesserne. Kapitlet kan bruges til at vise, hvordan sagsbehandlere foretager økonomiske overvejelser og dermed danne udgangspunkt for refleksion over, hvordan den enkelte kursist selv foretager økonomiske overvejelser. Analysen eksemplificerer, hvordan relativt simple begreber og modeller kan bruges til at nuancere forståelsen af, hvad det vil sige at foretage økonomiske overvejelser og hvordan disse påvirker de sagsnære beslutningsprocesser. Der åbnes op fors spørgsmål, som kan diskuteres i undervisningen. Kapitlet perspektiveres med en diskussion 6

om, hvordan socialrådgiveres faglighed udvikler sig, set i lyset af de øgede krav til økonomistyring i kommunerne. Hvad er forskellen på langsigtede og kortsigtede økonomiske hensyn giv eksempler på situationer, hvor du selv tog hhv. langsigtede og kortsigtede økonomiske hensyn. Reflekter over, hvad der fik dig til at inddrage hensynene på den måde og hvordan det påvirkede den endelige beslutning. Kan du genkende dig selv i en af de sagsbehandlere, der citeres? Hvorfor, hvorfor ikke? Læs perspektiveringen til kapitlet og tag stilling til, hvad det vil betyde for udviklingen af socialrådgivernes faglighed, hvis økonomiske opgaver forblev hhv. tekniske- eller refleksive opgaver. Begrund dit svar. En af pointerne i kapitlet er, at priser vurderes i forhold til ydelser og ikke i forhold til kvalitet. Hvorfor er det problematisk. Hvordan vurderer du priser ifht. kvalitet? Hvad skal der til for, at overvejelsesprocesserne om sammenhænge mellem effekt, kvalitet og pris bliver en del af beslutningsgrundlaget for afdelingernes økonomiske beslutninger? Er det socialrådgivernes ansvar at bidrage med svar på dette spørgsmål? Begrund dit svar. Fortolkningsrammen giver økonomiske forklaringer hvordan ville fortolkningerne være, hvis man kiggede på citaterne med psykologiske, sociologske eller socialfaglige briller? Læs bilag 7 og diskuter, om der er overraskende tal hvorfor er de overraskende? Ville det se anderledes ud i din kommune? Var resultatet blevet et andet, hvis spørgsmålet var stillet på en anden måde? Læs bilag 8 og 9 og diskuter, hvad praksis er for at forhandle kontrakter i din kommune. Hvilke typer af kontrakter er her tale om? Hvad er fordele og ulemper ved, at det er barnets sagsbehandler, der forhandler/ikke forhandler kontrakter? Læs bilag 10 og diskuter, hvordan skemaet giver et bestemt billede af det barn, der er informationer om? Hvilke informationer skal der til, for at billedet stemmer bedre overens med barnets situation? Kapitel 6: Et eksempel på styring af økonomiske beslutninger i en børne- og familieafdeling I dette kapitel analyseres samspil og adskillelser mellem de sagsnære- og de organisatoriske beslutningsprocesser. Det handler konkret om, hvordan sagsbehandlernes beslutninger bliver styret, så der er mest muligt sammenhæng mellem den konkrete viden om sagen, og de ressourcer, der prioriteres brugt på sagen. Kapitlet viser, hvordan en afdelingsleder bliver nødt til at justere sagsbehandlernes beslutninger om dagbehandlingstilbud, fordi det er hendes eneste sikre mulighed 7

for at ændre udgiftsudviklingen. I denne proces vælger hun at deltage i de sagsnære beslutningsprocesser og tilføre flere ressourcer til dagbehandlingssagerne ved at øge samarbejdet med skolerne. Kapitlet kan bruges til at synliggøre og reflektere over kompleksiteten i at få de mange hensyn, betingelser og processer til at spille sammen. Det giver en øget forståelse af økonomistyring og det at arbejde i en politisk styret organisation. Hvordan tror du, din leder ville reagere? Begrund dit svar. I analysen er der et eksempel på, at visitationer til dagbehandling begrænses. Hvordan relaterer det sig til love og regler? Hvad ved du om budgetopfølgninger i din kommune? Er du blevet spurgt om din holdning til, hvordan I kan ændre en udgiftsudvikling? Kunne du tænke dig at blive spurgt? Hvad ville du sige, hvis du stod i en lignende situation i 3. kvartal? Hvordan kan man dokumentere, at sagsbehandlerne har for lidt tid til deres opgaver? Har du oplevet at få afvist en indstilling med en begrundelse om, at der ikke er råd til foranstaltningen? Hvis ja: Hvordan vurderer du den løsning, der blev iværksat i stedet? Kapitel 7: Konklusion og diskussion I dette kapitel samles der op på analyserne med udgangspunkt i rapportens tre undersøgelsesspørgsmål. Konklusionen sluttes af med en diskussion om, hvordan socialrådgiveres faglighed udvikler sig, set i lyset af de øgede krav til økonomistyring i kommunerne. Hvilke udfordringer for styringen af socialt arbejde med udsatte børn og unge ser du i konklusionen? Er der nogle af konklusionerne, der overrasker dig? Begrund dit svar. Hvorfor er det et problem, at der styres på rammerne fx ydelser ifht. pris? Hvad er konsekvensen på sigt? Hvordan mener du, socialrådgivernes faglighed bør udvikle sig? Skal de gå længere ind i firkanten eller bevæge sig væk fra den? Hvad er fordele og ulemper ved de to udviklingsretninger? Kapitel 8: Empiri, metoder og refleksioner I dette kapitel redegøres for rapportens empiri samt for de metodologiske overvejelser og refleksioner over, hvordan konstruktionen af empirien har påvirket analysens resultater. Kapitlet er 8

formuleret i et lettilgængeligt sprog, der gør det anvendeligt som udgangspunkt for læring om operationalisering af undersøgelsesdesign og metodelitteratur. Det kan bruges til diskussioner af, hvad det vil sige at være situeret i sit felt som undersøger og hvilke metodiske greb, der kan bruges for at sikre og vurdere validiteten af undersøgelser. 9