Næshøjskolens Læsehandleplan

Næshøjskolens Læsehandleplan Indhold Forord... 2 Formålet med en læsehandleplan... 3 Om læsning... 3 Læseindsats i støttecenteret... 7 Indsatsen omkring tosprogede børn... 9 Generelt om læsning og stavning i indskolingen... 9 Generelt om læsning på mellemtrinnet og i udskolingen...10 Forældreindsats...11 Læseforståelsesstrategier og andre litteraturpædagogiske værktøjer...12 Læsestrategier på Næshøjskolen...15 Plan for evaluerende prøver...17 Læsekonferencer...17 Læsebånd...18 Staveudviklingstrappen...19 Læsning på 0. årgang...19 Læsning på 1. årgang...21 Læsning på 2. årgang...22 Læsning på 3. årgang...24 Læsning på 4. årgang...26 Læsning på 5. årgang...28 Læsning på 6. årgang...30 Læsning på 7. årgang...32 Læsning på 8. årgang...34 Læsning på 9. årgang...36 Relevante links...38 1

Næshøjskolens Læsehandleplan Forord Alle lærere og pædagoger på Næshøjskolen er klar over, at vi lever i en tid, hvor alle forventes at have fokus på læsning. Læsevejlederne og de faglige støttelærere står dermed i samarbejde med ledelsen i spidsen for den fælles faglige læseudvikling på Næshøjskolen. Læsehandleplanen er udarbejdet i samarbejde med personalet, så den afspejler det, vi gør, og samtidig udfolder den områder, som forventes af Aarhus kommunes Børn og Unge. Læsehandleplanens intentioner er Næshøjskolens visioner og konkrete tiltag. Vi har med handleplanen forsøgt at være ambitiøse på et område, der er under stadig forandring. OECD understreger, at læsefærdighed er en nyttig og nødvendig færdighed for at deltage i samfundet, og læsning er mere end at kunne læse det er også at føle sig hjemme i en skriftkultur og være oplyst borger i samfundet. Læsning giver derfor et langt livsperspektiv med mulighed for livslang læring også i et forældreperspektiv. Forældres læsekultur og opbakning til vores elever omkring læsning, lektier og almen forståelse er derfor også i de sidste år blevet tydeliggjort, da det viser sig, at danske forældre læser mindre i fritiden end forældre i mange andre lande. Læseundervisning har traditionelt været dansklærernes ansvar, hvor faglærere mest har været orienteret mod fagets indhold og arbejdsformer. Vi vil gerne med denne reviderede handleplanen understøtte en igangværende proces i udviklingen af, at elever læser i alle fag, og at alle lærere er med til at bære ansvaret for, at vores elever er i stand til at forstå det, de skal læse. Læsning går derfor mere ensidigt fra at være træning i at læse til at være et redskab for oplevelse og læring. Formålet med Læsehandleplanen er at give et afsæt i forhold til viden om læsningens mange facetter, give viden om elevernes stærke og svage sider som læsere, og have viden om forskellige læsestrategier, og hvordan elever kan lære at bruge dem. Formålet er også at give læsevejlederne legitimitet til at kunne lede udviklingsprocesser. Læsehandleplanen er udviklet gennem en længere periode, og vi mener, at det er lykkedes at tydeliggøre flere faglige aspekter, som har været del af skolens udvikling de seneste år. Bla. har Næshøjskolen to klassetrin med i Århus Kommunes pilotprojekt Læs & Lær, hvilket er et flerårig projekt, hvor elevernes læseudvikling og lærernes læseundervisningsstrategier følges. Og i skoleåret 2010/11 deltog alle pædagogisk ansatte i et aktionslæringsforløb med fokus på dansk som andet sprog i alle fag. Konkret har vi derfor udlagt planen således, at lærerne har mulighed for at kunne strukturere undervisningen i før/under/efter læsning. God arbejdslyst! Dorthe Svenningsen Viceskoleleder 2

Formålet med en læsehandleplan Generelle overvejelser På Næshøjskolen synes vi, det er vigtigt, at alle elever gennem hele skoleforløbet tilegner sig og behersker de grundlæggende færdigheder: læsning og stavning på en måde, der sætter dem i stand til at anvende læsning og stavning funktionelt og optimalt i deres læring i alle fag. Solide læsefærdigheder er nøglen til videnstilegnelse inden for samtlige fagområder og på tværs af fagene. Læsning i alle fag - alle læreres ansvar Læsning er ikke en færdighed, der alene angår dansklæreren, men den faglige læsning og forståelse er et ansvar for samtlige faglærere i alle fag, hvilket også skærpes i Fælles Mål 2009. Forpligtelsen til at udvikle elevernes faglige læsning er et fællesanliggende for hele lærerteamet. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde i hele skoleforløbet. Dette område må løbende drøftes på klasseteamets møder. Fælles Mål 2009. Dansk s. 44. I alle skolens fag er man afhængig af sprog og tekst for at udvikle viden og forståelse. Sproget og teksterne, eleverne møder i fagene, er forskellige. At mestre fagets sprog og tekster er på mange måder det samme som at mestre faget. Fagenes forskellige tekstgenrer stiller forskellige krav til læsningen. Derfor er læsning et anliggende for alle lærere. I den forstand er alle lærere undervisere i læsning. Med læsehandleplanen sigtes der derfor også på en voksende forståelse af og viden om læsning hos alle lærere. Progression og samarbejde Formålet med læsehandleplanen er ligeledes at fremme en klar og sammenhængende progression for elevernes skriftsproglige basisfærdigheder gennem hele skoleforløbet på Næshøjskolen. Det er hensigten, at handleplanen skal fungere som en guideline for alle lærere. Samtidig skal den skabe en ramme for samarbejdet om læseundervisningen - både på de enkelte årgange, i det enkelte team, mellem årgange og mellem skolens lærere, pædagoger, faglige vejledere, læsevejledere og ledelsen. Læsehandleplanen er et internt, dynamisk værktøj, som løbende kvalificeres og ajourføres. Om læsning Gode læsefærdigheder består helt overordnet af to hovedkomponenter: afkodning og forståelse. Læsning = afkodning X forståelse + motivation. Afkodning er den færdighed, der gennem flere afkodningsstrategier sætter os i stand til at omdanne tegn til meningsfulde ord og sætninger. Afkodning er i sig selv ikke læsning. Først når forståelsen også er til stede, kan vi tale om læsning. For at opnå funktionelle læsefærdigheder, må eleverne lære at læse flydende og læse en masse varierende tekster. Læsning er en færdighed, som man aldrig bliver færdig med at udvikle. 3

Den interaktive læsemodel, udarbejdet af den engelske læseforsker Linnea Ehri, viser alle de områder, det er nødvendigt at udvikle for at opnå gode læsefærdigheder. Den interaktive læsemodel Viden om verden Vores viden om verden forsyner os groft sagt som læser med den forforståelse, der er nødvendig, for at læsningen skaber forståelse og refleksion. Læserens viden interagerer med tekstens indhold. Jo mere viden om tekstens indhold vi allerede besidder, desto lettere er teksten for os at læse. Hvis tekstens indhold er nyt for os, er det væsentligt sværere at forstå indholdet særligt hvis sproget i teksten ligeledes er uvant. Viden om sprog Sproglige færdigheder udvikles og fremtræder på mange niveauer fra den grammatiske sætningsopbygning til viden om sprogets virkemidler. Syntaks handler om, hvordan sætninger dannes og mening skabes. De enkelte ord er bundet sammen i sætninger, der har et betydningsbærende forhold til hinanden. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for meningen. Det er sværere at læse tekster med lange sætninger, mange indskudte sætninger, nominaliseringer og passivkonstruktioner. Ved semantik menes læren om sprogets indholdsmæssige betydning. Her udfordres læserens evne til at følge tekstens røde tråd (kohærens) og til at gennemskue sætningskoblinger (kohæsion) som fx mens, fordi, eller... Pragmatik er anvendelse af sproget i interaktion. Det enkelte ord kan skifte betydning, alt efter den kontekst det optræder i. Ord skifter ofte betydning inden for den faglige kontekst. At 4

bestemme er en forskellig proces, alt efter om den foregår i en naturvidenskabelig eller humanistisk ramme. Viden om tekster Elevernes viden om tekster har stor betydning for deres samlede læseforståelse. Forskellige tekster inviterer til forskellige læseteknikker, og hvert fag har sine egne genrer. Det skal indgå direkte i elevernes undervisning i alle fag. Vi kan inddele og beskrive de tekster, eleverne møder på mange måder. De kan f.eks. kategoriseres efter, hvordan de forholder sig til virkeligheden i de overordnede genrer skønlitteratur og sagprosa. Genrer er genkendelige kommunikative størrelser, som styres af normer, der hjælper læseren til forståelse. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er opbygget og vækker forventninger, som styrker elevens forhåndsviden. Skønlitterære - eller narrative tekster er typisk organiseret som såkaldt lineære tekster, der forventes læst i en fastlagt rækkefølge fra begyndelse til slutning. Faglitterære tekster er derimod ofte opbygget i afsnit, der kan læses i forskellig rækkefølge. Fagtekster i bredere forstand, både i trykt og i digital udgave, vil ofte være opbygget som hypertekster, dvs. forskellige typer af informationer organiseret ud fra en kerne og linket til hinanden, ud fra et princip om at læseren skal kunne søge flere relaterede informationer, både i bredden og i dybden. Informationerne kan optræde som tekst, grafiske illustrationer (skemaer m.v.), tegninger eller fotografier, og når teksten er i digital form, kan der indgå video og lyd og interaktive links til yderligere informationer. Denne type tekst kaldes nogle gange en multimodal tekst. Genrer kan igen opdeles i teksttyper normalt opereres med syv forskellige definitioner: berettende, beskrivende/informerende, forklarende, instruerende, diskuterende, argumenterende og multimodal. Enkelte teksttyper dominerer i bestemte fag. Læserens evne til at gennemskue teksttypen har stor betydning for, hvilken læseteknik og hvilke læseforståelsesstrategier som anvendes og har dermed stor betydning for den samlede forståelse. Noget af det, som adskiller stærke læsere fra svagere, er evnen til at tilpasse læsemåden til genre, teksttype og læseformål. Svage læsere læser alle tekster på samme måde og benytter altså ikke forskellige læseteknikker og læseforståelsesteknikker. At lære at læse er således også et spørgsmål om at møde og undervises i forskellige genrer. Bogstav-lyd kendskab At forbinde bogstaver (grafemer) med lyde (fonemer) er en grundlæggende afkodningsstrategi, som læseren anvender ved læsning af ukendte ord. For begynderlæseren er netop lydering en dominerende afkodningsstrategi, som efterhånden skaber stabile ordbilleder, der gør læsningen mere flydende og efterlader mere energi til at skabe mening under læsningen. Ordkendskab Et bredt og dybt ordforråd er en af de væsentligste faktorer for læseforståelsen. Fag med særlig mange faglige begreber og et specialiseret ordforråd er de naturvidenskabelige fag. Sproget i de humanistiske fag er ofte mere velkendt for eleverne, blandt andet fordi det ofte anvendes i medierne. Hvis nøgleord ikke klart er forstået, er meningen, som læsningen skaber, ofte uklar og diffus. Derfor er arbejdet med elevernes ordkendskab ordforråd og begrebsforståelse - et anliggende for alle lærere. 5

Hukommelse og metabevidsthed Hukommelse og metabevidsthed har stor betydning for læserens samlede udbytte af læsningen. Hukommelse deles almindeligvis op i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen er afgørende, når læseren bearbejder informationer, fx omsætter lyde til ord, ord til sætninger, sætninger til meningsfulde enheder. Langtidshukommelsen bruges til at knytte ny information an til tidligere erfaringer f.eks. ved at danne paralleller til andre tekster, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. En tekst er ikke læst, før den er forstået. Det er elevernes metabevidsthed, som sætter eleverne i stand til at overvåge deres forståelse af det læste. Det kaldes også at læse aktivt. Læseren med en aktiv læseindstilling ændrer teknik og strategier undervejs. Læseglæde og læseoplevelser Læselyst er den drivkraft, som skal få eleverne motiveret til at læse, så de fortsat kan udvikle deres læsning. De allerfleste elever begynder i skolen med en stærk lyst til at lære at læse. Alligevel viser undersøgelser, at rigtig mange børn i 10-års alderen lægger bogen på hylden. 17 % af eleverne i amerikanske 4. klasser svarer, at de hellere vil rydde op end at læse en bog (Læselyst og læring, Dansk psykologisk forlag 2010, s. 26). Også på Næshøjskolen er det en udfordring at understøtte gode læserutiner særligt på mellemtrinnet og i udskolingen. Lyst er fundamentalt en individuel og kompleks størrelse, men et mål for læseundervisningen er ikke desto mindre at medvirke til at skabe en livslang lyst til læsning. Motivation til læsning er et relativt nyt tema inden for læseforskning. Nyere undersøgelser (Guthrie & Coddington. Læselyst og læring, Dansk psykologisk forlag 2010, s. 27) forsøger at kortlægge såkaldte læsefremmende motivationelle faktorer. Guthrie & Coddington opstiller 9 væsentlige faktorer: 1. Tydelige lærings- og kundskabsmål 2. Inddragelse af praktiske erfaringer for herigennem at fremme den indre motivation for at lære det faglige stof. 3. Grad af elevautonomi inden for læringsmålene, eksempelvis ved at eleverne inden læsning stiller spørgsmål til emnet og er med til at vælge litteratur inden for emnet. 4. Valg af interessante tekster. Elever finder en tekst interessant, hvis undervisningen forinden har skabt forforståelse for emnet, og teksterne også er differentierede i sværhedsgrad. 5. Direkte læsestrategiundervisning viser sig at være et centralt aspekt for elevernes læseengagement. En strategisk læser vælger læseteknik og læseforståelsesstrategier fleksibelt efter formålet med læsningen. 6. Samarbejdslæring i litteraturundervisningen, hvor elever diskuterer tekstindhold med hinanden og samarbejder om at løse opgaver, fremmer motivationen. 7. Feedback i form af specifikke tilbagemeldinger kombineret med positive forventninger til elevens præstationer. 6

8. Evaluering kan rigtig anvendt bidrage til at skabe indsigt hos eleven i forholdet mellem fremgang og egen indsats. 9. Lærerinvolvering og engagement. Opbakning og stimulering hjemmefra er afgørende for elevernes læselyst, men det er ligeledes afgørende, at vi som undervisere skaber et miljø og nogle undervisningsstrukturer, der opmuntrer eleverne til at læse. Det er de færreste børn, der af sig selv udvikler gode læsevaner og lyst. Læseindsats i støttecenteret Udviklingen omkring støtte i folkeskolen er løbende under forandring. Støttecentret fungerer som faglig støtte for elever med læse/stave eller matematikvanskeligheder. Timer på støttecentret tilbydes fortrinsvis til elever fra indskolingen og mellemtrinnet. Der er i alle klasser svage elever, - de er ikke nødvendigvis specialundervisningselever. Elever, der ønskes specialundervisning til, skal ikke mere indstilles til PPR, men henvises via skolens pædagogiske leder. Dog kan forældrene til elever i støttecenteret, bede om at få en vurdering fra PPR. En sådan vurdering forudsætter, at eleven først indstilles via et skema, der fås ved henvendelse til støttecenteret. Skemaet udfyldes og sendes til den pædagogiske leder. Mål Undervisningen skal via korte intensive kurser søge at afhjælpe det/de problem(er), der har forårsaget støtten. Hensigten er at give eleven en realistisk opfattelse af egne evner og at give eleven selvtillid, tryghed og lyst til at komme videre. Der arbejdes ud fra elevens potentialer og undervisningen tilrettelægges ud fra en løbende evaluering. Det er vigtigt med et nuanceret læsesyn, der kan tilgodese den enkelte elevs forudsætninger og behov. Perioder Vi har som udgangspunkt inddelt skoleåret i 3 perioder. Dog sådan at skemaperioden for de enkelte elever afstemmes i hvert enkelt tilfælde. Beslutning herom tages ud fra støttecenterlærernes vurdering samt de tildelte ressourcer. Undervisningens tilrettelæggelse Når elever starter i støttecentret, bliver der ud fra test samt elevbeskrivelsen udarbejdet en individuel elevplan, som danner grundlag for undervisningens tilrettelæggelse og tillige danner grundlag for evaluering af specialundervisningen. Der lægges vægt på at eleven tilegner sig læsestrategier og at familien bakker op om den særlige indsats. Når perioden er slut, evalueres planen ved et møde med faglæreren, samtidig med at arbejdet i den efterfølgende periode i klassen drøftes. Efter en periode i støttecentret er det vigtigt for eleven at komme tilbage i klassen og deltage i både det faglige og det sociale liv. Dette er naturligvis betinget af, at der undervisningsdifferentieres. Støttecentret hjælper med egnet materiale. 7

Hvis der i undervisningsforløbet viser sig behov for en nærmere undersøgelse af årsagen til læse/indlæringsproblemer, kan støttecentret efter forudgående aftale med forældrene foretage en læseundersøgelse. Resultatet af denne undersøgelse drøftes først med læsekonsulenten og derefter på et møde med forældre og lærere. Hvis det skønnes, at eleven vil profitere af et forløb på Kompetencecentret for Læsning, vil det blive foreslået forældrene. Eleverne kan normalt kun gå i støttecentret i et begrænset tidsrum og skal derefter være en periode i klassen. Hver elev kan som hovedregel højst få to perioder i støttecentret i løbet af året. I den periode, hvor en klasse har elever på støttecentret, forventes det, at lærerne i de berørte fag prioriterer støtteundervisningen højt og undgår at skulle aflyse støttetimerne. Kompetencecentret for Læsning et kommunalt tilbud (KCL) Kompetencecentret er et tilbud til de af skolens elever, der har svære læsevanskeligheder eller er ordblinde samt til elever, der er i risiko for ikke at tilegne sig brugbare læsefærdigheder og strategier. For elever i 1.- 3. kl. gives tilbuddet på skolen. Indstillingen til Kompetencecentret forudsætter en faglig drøftelse med deltagelse af læsekonsulenten og den pædagogiske leder. Skolen forpligter sig til at sørge for, at eleven medbringer en opdateret it-rygsæk. Kontaktlærer fra støttecentret og elevens klasselærer/lærerteam forventes at deltage i opfølgende samtaler, kurser og temamøder. IT Elever i svære læse- og stavevanskeligheder kan være så forsinkede i deres afkodning og læse/skrivefærdigheder, at det hindrer dem i at lære og udvikle sig fagligt i skolens fag. Anvendelsen af IT som middel til læring kan være afgørende for deltagelse i klassens arbejde. Elever med indlæringsvanskeligheder kan få støtte til begrebsdannelse og sprogforståelse ved samtidigt at blive stimuleret auditivt, visuelt og ofte også taktilt. Det er vigtigt, at der både tænkes på computeren som et undervisningsmiddel og som et redskab til helt konkrete læseog skriveopgaver i hverdagen. I undervisningen på støttecentret anvendes i udstrakt grad IT som undervisningsmiddel. Eleverne på støttecentret lærer at bruge de forskellige programmer, således at de kan anvende dem også fra de computere, der findes i klassen. Støttecentrets lærere hjælper med at introducere programmerne og der findes kommunale forældrekurser, så forældre har mulighed for at hjælpe eleven. Skolen har som deltager i projektet med IT-rygsække adgang til Skole-,Tale- og Elev Aftalen fra Mikro Værkstedet i en treårig periode. Skolens elever kan downloade programmerne fra Elev Aftalen derhjemme på www.tjektasken.nu. Elever med læsevanskeligheder kan tilmeldes Materialebasen, der er en database bestående af digitaliserede undervisningsmidler. Den indscannede tekst kan læses op ved hjælp af fx CDord, så hvert ord markeres, mens det læses op. Projekt IT-rygsæk Med henblik på at styrke læse- og skriveundervisningen hos udvalgte elever deltog Næshøjskolen i skoleåret 2007/2008 i et IT-projekt, der sigter mod implementering af ITrygsække i undervisningen. Skolen er ikke forpligtet til at stille IT-rygsækken til rådighed i hjemmet. Målsætningen for projektet er at optimere de støttefunktioner, som er nødvendige for, at anvendelse af støtteværktøjerne kan foregå mest effektivt. 8

Projekt IT-rygsække omfatter også de øvrige undervisningscomputere på skolen. Den samme basis-pakke med støtteprogrammer (suppleret med aftalen med Mikro Værkstedet) er tilgængelig fra samtlige computere på det pædagogiske netværk. IT-rygsækkene anvendes i dette skoleår af elever, der er tilknyttet Kompetencecentret for Læsning. Indsatsen omkring tosprogede børn Sprogstøtte til tosprogede elever organiseres på flere måder afhængigt af elevernes behov. Der er støtte til enkelte elever eller små grupper af elever, som har behov for støtte til den dansksproglige udvikling generelt. Her arbejdes der med udtale, ordforråd, begrebsafklaring, grammatik, læseforståelse, styrkelse af læsestrategier, skriftsprogsudvikling mv. Arbejdet er organiseret i relation til den almindelige undervisning i klassen og strækker sig over en længere periode. Der støttes op om lektielæsningsmuligheder f.eks. ved gennem forældresamtaler og hjælp til at installere programmer på elevernes egne computere. Det forventes at forældrene støtter op om elevens sprogstøttetimer på samme måde som almindelige lektier. Der er sprogstøtte med fokus på forforståelse i forbindelse med emner og projekter: Det kan være et lille kursusforløb organiseret i grupper for en årgangs eller en klasses tosprogede elever, fx inden opstart af et bondegårdsemne på 1. årgang. Her vil der være lagt vægt på begrebsafklaring og styrkelse af ordforråd. Der er sprogstøtte til enkelte elever eller mindre grupper af elever i forhold til særlige opgaver. Det kan være et projektforløb, hvor eleverne får støtte sideløbende eller støtte i klassen, det kan være læseforløb, udflugter, store skriftlige opgaver. Det kan også være støtte til særligt svage elever, hvor sprogstøtten indgår i forløb om særligt tilrettelagt undervisning. Her indgår udlån af små pc til enkelte elever som en del af støtten. Der tilrettelægges forløb med bestemte programmer for en periode. I sprogstøtten lægges der vægt på at introducere pc hjælpemidler hvor det er muligt. Oplæsning, CD-ord, skrivestøtte især, men også træningsmaterialer på alle alderstrin. I indskolingen tilbydes støtte til børnehaveklasselærerne i klassen, samt vurdering af de enkelte tosprogede elevers sprogudvikling. Hovedparten af sprogstøtten i indskolingen varetages af en af skolens tosprogede medarbejdere. Der er forforståelsesforløb før faste emner på 1. og 2. årgang. På mellemtrinnet har der været forløb omkring læseforståelse og genrekendskab, hvor der er særligt fokus på før-, under- og efterlæsning og tekster i forskellige genrer. Desuden forløb i forbindelse med faglig læsning og stavning. I udskolingen er der forløb omkring prøveforberedelse, projektopgaver, pc-hjælpemidler og lektielæsning. Generelt om læsning og stavning i indskolingen At lære at læse fylder vældig meget i indskoling. Det er derfor et vigtigt mål for Næshøjskolen, at alle børn får mulighed for en god læse- og skriveudvikling. 9

Traditionelt har man benyttet en læsemetodisk vej ind i skriftsproget. Først læse så skrive. Læsningens betydning skal vægtes højt, men i dag ved man, at tidlig skrivning har stor betydning for det at knække den alfabetiske kode. Læsning og skrivning er parallelle processer, der udvikles i en sammenhængende progression i indskolingen. At læse er at afkode det skrevne, mens at stave er at kode det talte sprog. At lydstave (børnestave) er en god og legende vej ind i skriftsproget og ofte en nemmere proces for eleverne at håndtere lydene gennem. Eleverne undervises i forskellige afkodningsstrategier, så de gradvist oplever en fleksibel mestring under læseprocessen. Afkodningsstrategier i læsningen er fx anvendelse af forlyd, lydering, ordbilleder (visuelle og fonologiske), bogstavklynger, stavelsesdeling, morfemdeling. At lære at læse åbner et enestående univers for eleven. Det skal vi understøtte løbende. I indskolingen bruger eleverne ofte al deres opmærksomhed på selve bogstav-lyd arbejdet, så forståelsen af det læste følger ikke altid med. Her er oplæsning en central aktivitet i indskolingen. Den entusiasme, interesse og glæde vi udviser, når vi læser for børn, smitter! Læsning er et tænkearbejde, og også i indskolingen er læseforståelse et centralt element i undervisningen. Læseforståelsesstrategier er en mental aktivitet, som har til formål at skabe mening under læsning. Der arbejdes med læsemåder (at læse for at gøre, opleve eller lære) og før-, under- og efterlæseaktiviteter. Differentiering At lære at læse er en af de største udfordringer et indskolingsbarn endnu har mødt. Også derfor er det vigtigt, at dansklæreren har blik for den enkelte elevs skriftsproglige udvikling og planlægger undervisningen, så alle elever møder passende udfordringer. Er læsematerialet for vanskeligt, henstilles eleven til tilfældige gætterier. Er læsematerialet for let, vil træningen ikke medvirke til fortsat udvikling. En generel hovedregel er, at rigtighedsprocenten for elevens selvstændige læsning skal være 90 %, mens rigtighedsprocenten på undervisningstekster kan nærme sig de 80 %. Generelt om læsning på mellemtrinnet og i udskolingen Når eleverne begynder på mellemtrinnet, forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. For at sikre en progressiv læseudvikling skal elevernes fokus nu flyttes til de øvrige elementer af den interaktive læsemodel først og fremmest skal eleverne udvikle en aktiv læseindstilling. For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har også stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt. Formål: At konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og varierede tekster. 10

At skabe læsere med en aktiv læseindstilling. At bevare læselysten. Forældreindsats En målrettet og sammenhængende indsats skal ske i tæt samarbejde med forældrene. En positiv læseudvikling kræver hjemmets interesse og opbakning, at forældrene støtter barnet i at læse dagligt, at forældrene eksempelvis går på biblioteket med børnene, og i det hele taget viser interesse for det, barnet læser. Her følger nogle generelle råd til læsningen hjemme - uanset om jeres barn er lille eller stort. I en presset hverdag kan det være svært med prioriteringerne i familien. Det forventes at forældre støtter, hjælper og afser tid til elevernes hjemmearbejde/lektier. Altså at forældre ikke kun spørger til, hvad der er for af lektier, men også involverer sig ved at kigge med, give råd, støtte og igangsætte. Forældre er barnets primære rollemodel, så forældrenes holdning til skolearbejdet er afgørende. Som tommelfingerregel skal alle børn, på alle klassetrin læse 20 minutter hver dag. Alle dage. Læsning i hjemmet Et barn der sidder (eller ligger) og læser bør ikke forstyrres, men har ret til fred og ro. Ros altid dit barn, når det har læst højt. Læs rim og remser med de yngste børn. Spørg interesseret til handlingen, når dit barn har læst en bog. Lad barnet genfortælle. Fortsæt med at læse højt for dit barn også selvom barnet har lært at læse. Afbryd og ret ikke, hvis dit barn læser et ord forkert op kun hvis det forstyrrer meningen. Voksne er rollemodeller for børnene, så fortæl dit barn om, hvad du selv læser og er optaget af. Børn lærer at læse ved at læse og læse og læse. Forældreindsats ved begynderlæsning 0.-2. klasse Tal med dit barn. Et godt talesprog og et stort ordforråd er vigtige forudsætninger for læseindlæringen, og en god snak kan man jo få hvor som helst: På tur i bilen, på indkøb, når man ser børnetime sammen, når man sidder ved middagsbordet eller når du laver ting i hjemmet, så samtal med dit barn om hvad det er du gør og bruger osv. Læs med og for dit barn hver dag. Snak om indhold, svære ord og illustrationer undervejs. Lad dit barn gætte, hvad der videre sker i historien. Når dit barn læser op, så ret kun meningsforstyrrende fejl. Hjælp evt. videre i teksten ved at sige de første lyde i ordet. Syng sange. Læs rim og remser. Lad din egen læsning være synlig for dit barn (aviser, bøger, netlæsning osv). Lad dit barn skrive løs: Huskesedler, indbydelser, bordkort, historier, opskrifter og hvad du ellers kan finde på. Tænk ikke på retstavning, men lad dit barn skrive løs med både hemmelig skrift og børnestavning, du kan fx notere nedenunder det dit barn har skrevet, mens det dikterer for dig, hvad der står. Både håndskrivning og skrivning på computer er fint. Brug biblioteket.. Køb bøger til dit barn 11

Lad lærerne vide, hvordan det går med læsningen hjemme; brug dem både til at læsse glæde og bekymring af på. Forældreindsats ved læsning på mellemtrinnet 3. - 6. klasse Tal med dit barn. Et godt talesprog, et stort ordforråd og viden om verden omkring os er vigtige forudsætninger for læseindlæringen. Læs med og for dit barn hver dag. Måske kan dit barn læse op for dig, en søskende, hunden eller katten. Snak om indhold, svære ord og illustrationer undervejs. Lad dit barn gætte, hvad der videre sker i historien. Stil krav til, at dit barn læser en vis læsemængde hver dag. Det er vigtigt for læsehastigheden, som skal øges i disse år. Minimum 20 minutter dagligt gerne mere! Vær en god rollemodel og lad din egen læsning være synlig for dit barn (aviser, bøger, netlæsning osv). Lad dit barn skrive løs: Huskesedler, indbydelser, menukort, bordkort, historier, opskifter og hvad du ellers kan finde på. Både håndskrivning og skrivning på computer er fint. Brug biblioteket. Køb bøger til dit barn Lad lærerne vide, hvordan det går med læsningen hjemme; brug dem både til at læsse glæde og bekymring af på. Forældreindsats ved læsning i udskolingen 7. 9. klasse. Du udgør også i udskolingen, som forælder, den største ressource i dit barns læseudvikling. Find tid hver dag, hvor I sammen kan læse eller diskutere tekster. Der er mange måder, hvorpå du derhjemme kan videreudvikle dit barns lyst til at læse, analysere og fortolke. Opfordr dit barn til at læse varieret. Læs fx: Romaner, lyriske tekster, tegneserier, noveller, biografier, rejseguides, hjemmesider, tidsskrifter/aviser, reklamer, anmeldelser Se og diskuter fx: Film, tv, teater, kunstudstillinger, forskellige hjemmesider, politik Tal om fx: Ords oprindelse og betydning, forskellige genrer og genretræk, forskellige tolkninger af de samme tekster, faglitteratur og kilder Lyt til fx: Sangtekster/rap og tal om dem sammen. Skriv fx: Mails, breve, huske-, ønskesedler, invitationer, taler, rejsedagbog. Læseforståelsesstrategier og andre litteraturpædagogiske værktøjer En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer af læseforståelsen. (Brudholm) Strategierne deles i 4 hovedkategorier: 12

hukommelsesstrategier: bruges til at repetere dele af teksten for at huske den organisationsstrategier: bruges til at skabe overblik elaboreringsstrategier: bruges til at bearbejde den nye viden, så den integreres med elevens baggrundsviden overvågningsstrategier: bruges til at evaluere egen forståelse I det efterfølgende er vist en række forslag til anvendelsen af sådanne strategier eller værktøjer, både før, under og efter læsning. Genrekendskab teksttypekendskab Forfatterkendskab Før læsning af en tekst Hvis genren er kendt af eleverne, så lad dem genopfriske genrekendetegnene før læsningen begynder. Kendte og forventelige strukturer hjælper på læseforståelsen. Måske har en eller flere af eleverne læst andet af samme forfatter lad dem fortælle. Emnekendskab Fælles samtale om det emne, som teksten behandler. Periodekendskab Fælles samtale om den tid, teksten er skrevet i eller den tid, handlingen foregår i. Titlens betydning Lad eleverne komme med forudsigelser ud fra tekstens titel, måske kapiteloverskrifter. Gennemføres evt. som hurtigskrivning. Svære ord Hvis teksten indeholder svære ord eller begreber, så gennemgå dem med klassen, før eleverne skal læse teksten. Ordkendskabskort Svære, centrale ord eller begreber behandles grundigt på denne måde Stil deres nysgerrighed Hvis det er meningen at eleverne skal løse opgaver efter at have læst teksten, så lad dem se opgaverne før de går i gang med at læse. Læsning er altid nemmere, hvis man kender formålet. VØL model Velegnet til at tydeliggøre, hvad eleven lærer ved at læse teksten Tip en tekst Læreren laver på forhånd en tipskupon med sande og falske udsagn fra teksten, der skal læses. Eleverne gætter og retter til under læsning eller samlet gennemgang efter endt læsning. Lærers oplæsning Ind imellem kan det give en god forforståelse og sikre en god begyndelse for alle, hvis læreren læser den første bid af teksten højt. 13

Under læsning af en tekst FARAO læsning Rollelæsning Meddigtning Moddigtning Skyg en person Citatmosaik Logskrivning Lav overskrifter til kapitler Synsvinkelskift Børn/voksne Stikord/overstregning/understregning Biodigt Hvem er du? Kort Dobbeltnotat Årsag-følge kort Kompositionsdiagram Mindmap Spændingskurve Sæt manglende oplysninger ind i teksten Tidslinje Kolonnenotat Eleverne læser i grupper. Hvert medlem i gruppen har en opgave. Bruges normalt til faglig læsning, men den kan sagtens bruges til skønlitteratur også. Se eksempel på: http://www.undervis.dk Sikrer at alle forstår hvert afsnit, før der læses videre. Mest relevant ved tekster, der er sprogligt svære for eleverne. Der er 4 roller, en oplæser, en referent, en overskriftsmester og en sammenhængsmester. Oplæseren læser første afsnit. Referenten giver et referat af det vigtigste indhold. Overskriftmesteren finder en dækkende overskrift, som alle skriver ned, sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen med det forudgående eller prøver at forudsige, hvad der følger. Rollerne roterer med uret og næste afsnit læses. Kan bruges på rigtig mange måder! Tvinger læseren til at forholde sig aktivt til det læste. Eleven må ikke lave om på noget af det læste, men må gerne finde på nyt. Eleven må gerne lave om på noget af det læste. Hvad nu hvis Eleven noterer ned, hver gang der kommer oplysninger om en bestemt person i teksten. Bruges til at lave en personbeskrivelse på en lidt anderledes måde. Personen tegnes på et stykke papir og rundt om personen placeres talebobler med citater af personen. Citaterne skal sige noget om, hvordan personen er. Elevens egne tanker om det læste noteres ned undervejs. God øvelse til at vise læseforståelse, hvis ikke kapitlerne har navne i forvejen. Kan også bruges til faglige tekster, hvor hvert afsnit eksempelvis gives en overskrift. I tekster med en jeg-fortæller er denne metode måske mest oplagt. Rigtig god til at vise forskelle på personers væremåder og så selvfølgelig til at sætte fokus på det litteraturanalytiske begreb synsvinkel! Lad eleverne lave teksten om. Hvis hovedpersonerne er børn, så lav dem om til voksne, men behold samme motiv og tema! Rigtig god øvelse til netop at sætte fokus på det, der ikke ændrer sig motiv og tema! Find stikord i teksten, der efterfølgende kan bruges til at huske indholdet. Anderledes måde at lave en personbeskrivelse på. Linje 1: fornavn, linje2: 3 tillægsord om personen, linje 3: slægtsforhold 3 eksempler, linje 4: elsker/holder af/kan lide 3 eksempler, linje 5: Føler 3 eksempler, linje 6: trænger til 3 eksempler, linje 7: frygter 3 eksempler, linje 8: giver 3 eksempler, linje 9: ønsker 3 eksempler, linje 10: efternavn Bruges til personbeskrivelser, fokus på indre personkarakteristik En kolonne, hvor eleverne skriver ned, hvad der sker på linjerne, en kolonne hvor de skriver ned, hvad der sker mellem linjerne og en kolonne, hvor de skriver, hvad de synes om det. Tvinger læseren til at nærlæse! Skal kun laves for korte tekststykker! Bruges til at gennemskue led i forklarende, faglitterære tekster Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, fx taksonomier Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, fx taksonomier Fokus på komposition Øge opmærksomhed på alt det, der står mellem linjerne. Kan også bruges i matematik! Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster 14

Resumé Referat Opsummering Berettermodel Fortælleansigter Fortællingskort Eventyrbro Aktantmodel Kontraktmodel Procesnotat Venn diagram Tekstproblemløsning Efter læsning af en tekst Kort gengivelse af en tekst med egne ord i selvvalgt rækkefølge Lidt længere gengivelse af en tekst, med tekstens egne ord og i tekstens rækkefølge Meget kort sammenfatning af det væsentligste indhold i en tekst God til at gennemskue opbygningen/kompositionen i en film eller en fortællende tekst fx noveller: Anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktopbygning, klimaks/konfliktløsning, udtoning Analyseværktøj i de mindre klasser, fokus på tid og sted (det ene øje), hovedpersoner (det andet øje), problem (næsen), hændelser (munden) Analyseværktøj for lidt større elever, personer, tid sted, problemet, målet, handlingen, udbyttet Kompositionsværktøj i de små klasser velegnet til eventyr Strukturalistisk tilgang til fx et eventyr: giver objekt modtager, hjælper - subjekt - modstander Komposition i fortællinger fx eventyr: kontrakt, kontraktbrud, uderummet, bodsvandring med skadesgenoprettelse, prøvebeståelse, selvovervindelse, genetablering af kontrakt Til tekststykker i matematik Bruges til sammenligninger i fx diskuterende, faglitterære tekster Bruges til at gennemskue struktur i diskuterende, faglitterære tekster, men kan også bruges i berettende tekster som et problematiserende værktøj 5 spørgsmål Læs teksten, find 5 spørgsmål som du synes, det er vigtigt at få svar på, sådan at du synes, du har forstået teksten fuldt ud, formuler de fem ting som spørgsmål, diskuter de forskellige foreslåede spørgsmål med en eller flere kammerater svar på spørgsmålene Spørgsmål til teksten Læreren laver spørgsmålene til eleverne eller eleverne laver spørgsmål til hinanden Det litterære klatretræ Find et vigtigt sted Dramatisering Tableau Lav tegneserie Omskriv til anden genre Den varme stol Paneldiskussion Led og find: Svaret finder vi et bestemt sted i teksten (på linjerne) 1. 2. Led og tænk: Svaret finder vi flere steder i teksten (mellem linjerne) 1. 2. Svaret findes ikke direkte i teksten, der findes ikke et bestemt svar: Vi må reflektere, bruge vores viden om verden og viden om andre temaer (ud over linjerne) 1. De yderste blade (de mest enkle elementer): Tid, sted, personer, miljø på linjerne Træets grene: motiv, personskildringer, miljøbeskrivelser, indre monologer på og mellem linjerne Træets stamme: tema, genrekendskab, synsvinkel, komposition bag om linjerne, læser tolkende Træets rodnet: tema, budskab, litterære principper og traditioner tolkende, reflekterende, perspektiverende Tvinger læseren til at indtage en aktiv læseindstilling Velegnet til at gå i dybden med ethvert tekststykke Velegnet til at gå i dybden med ethvert tekststykke Værktøj til at gennemskue kompositionen i en tekst Velegnet til sproglig og stilistisk opmærksomhed og genrekendskab! Godt værktøj til at komme helt til bunds i en personkarakteristik. En elev er en person fra teksten, resten stiller spørgsmål. Som ovenfor, men med mulighed for at få flere elever involveret kan fx også bruges til at lade eleverne være personer fra flere forskellige tekster eller måske fra flere forskellige perioder. Læsestrategier på Næshøjskolen For at sikre den lodrette faglighed på Næshøjskolen har vi valgt at bestemte læseforståelsesstrategier skal indføres på bestemte klassetrin. Klasselæreren (evt. med hjælp fra læsevejlederen) underviser eleverne i strategierne, og faglærerne anvender dem i fagene. Undersøgelser viser, at det er meget nyttigt at modullere tekster for eleverne, når en ny strategi skal introduceres. Det vil sige, at læreren læser og tænker en tekst højt, og 15

skriver på tavle/smartboard imens. Eleverne lytter og lærer, og skriver det samme, som læreren skriver. Når de har styr på strategien, afprøver de det selv. Læsevejlederne vil meget gerne inddrages i planlægningen forud for, at en ny læseforståelsesstrategi skal introduceres. Det er en god ide ofte at læse tekster højt for/med eleverne. Det er ikke snyd! Tværtimod hjælper det eleverne til at blive bedre til at forstå og uddrage viden af de faglige tekster, når de skal læse dem selvstændigt. Erfaringer viser at et opslag i klassen (fx HUSK TO-KOLONNE NOTAT), er med til at minde såvel elever som klassens lærere om hvilken før-, under og/eller efterlæsningsstrategi, der arbejdes med for tiden. Alle strategier bør repeteres løbende. (Også dem fra tidligere klassetrin). På årgangsteammøder er det en god ide jævnligt at sætte faglig læsning på dagsordenen, og bruge tid på erfaringsudveksling. Årgang Strategier 0. kl. Brainstorm - forforståelse Ordkort 1. kl. Tankekort Regnehistorier 2. kl. Betydningsordkort VØL Quiz og byt 3. kl. Tokolonnenotat Tip en tekst Nøgleord Rammenotat 4. kl. Begrebskort Resume Procesnotater (matematik) 5. kl. Sammenligningsnotat/Venn diagram Referat Tidslinie VØSLE 6. kl. Rollelæsning Give tekstens afsnit (nye) overskrifter 7. kl. Argumentationsark Årsag følgekort Venn diagram 8. kl. Problem - virkning - årsag - løsning 9. kl. Opfølgning på tidligere strategier 16

Plan for evaluerende prøver August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni 0 1 Sprogvurdering ILbasis IL-basis IL-basis IL-basis IL-basis IL-basis IL-basis OS64 OS120 2. *Læsning *Læsning *Læsning *Læsning 3 *Mat. *Mat. SL60 *Mat. *Mat. ST3 4. *Læsning *Læsning SL40 *Læsning *Læsning ST4 5. 6. TL1 *Mat. *Læsning *Mat. *Læsning *Mat. *Læsning *Mat. *Læsning 7. *Engelsk *Engelsk *Engelsk *Engelsk 8. * Nationale test TL3 *Geo. *Biologi *Fys./kemi *Læsning *Geo *Biologi *Fys./kemi *Læsning *Geo *Biologi *Fys./kemi *Læsning *Geo. *Biologi *Fys./kemi *Læsning Læsekonferencer På Næshøjskolen gennemføres læsekonferencer hvert andet år, d.v.s. i nulte, anden, fjerde, sjette og ottende årgang. Klasserne på årgangen indkaldes til hver sin konference. Konferencen tager udgangspunkt i den læse- eller staveprøve, som dansklæreren har taget i klassen. Læsevejlederen indkalder hele klasseteamet, og derudover deltager også skolens pædagogiske leder. Målet med konferencen er at give støtte og vejledning til klassens team omkring læse- og skriveundervisning med udgangspunkt i de ressourcer og vanskeligheder, der er i den enkelte klasse. 17

Læsebånd I skoleåret 2013-2014 fortsætter læsebånd på Næshøjskolen. Skolens læsevejledere og bibliotekarer har i samarbejde udarbejdet planen, og står også for evalueringen i samarbejde med skolens pædagogiske leder. Alle elever på skolen begynder 3. lektion med at læse i 15 minutter i deres stamklasse uanset hvilket fag der står på skemaet fra efterårsferie til påskeferie. De 15 minutter er taget ved at låne 5 minutter fra 2. - 3. og 4. lektion. Erfaringer med læsebånd Mette Maria Ryden, (Videncenter for sprog, læring og læsning, VIA University College, Aarhus) har undersøgt seks skolers forskellige erfaringer med læsebånd og blandt meget andet fundet ud af, at læsebånd er en god ide: Fordi elever, forældre og lærere får mere fokus på læsning. Fordi elevernes læsehastighed vokser. Fordi lærerne kan være gode rollemodeller ved selv at læse samtidig med eleverne. Fordi det i høj grad gør det muligt at differentiere, fordi hver elev læser efter eget niveau. Se hele undersøgelsen samt meget mere om læsebånd på www.viauc.dk/projekter/laesebaand. 18

Staveudviklingstrappen 1: Trin 2. Trin 3. Trin 4. Trin 5. Trin Sproglig opmærksomhed Lydret Stavning Lydfølgeregler Morfemer Beherskelse a) omsætte sproglyde til bogstaver b) gengive antal lyde i ord c) danne sammensatte ord d) gengive antal stavelser i ord a) skelne mellem lydrette konsonanter i forlyd b) gengive relevante vokaler c) skelne mellem lydrette konsonanter i udlyd d) gengive relevante bogstaver i korrekt rækkefølge a) anvende konsonantforbindelser: 2 i forlyd b) anvende konsonantforbindelser: 2 i udlyd c) anvende konsonantforbindelser: 3 i forlyd d) anvende konsonantforbindelser: 3 i udlyd a) bruge store og små bogstaver b) dele et ord i stamform og endelser c) stave udsagnsords endelser d) stave navneords endelser På dette trin forekommer sjældent stavefejl. Ved særligt vanskelige staveopgaver, kan en god staver komme til at begå fejl. Disse fejl skyldes ikke manglende beherskelse af strategier. Ved gennemlæsning vil disse fejl ofte blive korrigeret af eleven selv, evt. efter brug af ordbog. e) skrive én vokal i hver stavelse e) skelne mellem kort og lang vokal e) stave tillægsords endelser f) kort vokal er ofte ikke lydret f) anvende stedord korrekt g) kort vokal med dobbeltkonsonant g) skelne mellem endelserne ene og -ende h) kort vokal med stumme bogstaver h) binde ord korrekt sammen i sammensætninger Læsning på 0. årgang Typiske kendetegn Når børn begynder i skole, har de lyst til at kaste sig ud i skriftens univers. Der er stor forskel på de færdigheder børnene har, når de begynder i skole. Nogle kan få bogstaver, mens andre er klar til at eksperimentere med hele alfabetet. Børn nyder at lege med skriblerier, lydstavning og læsning. Efterhånden som de mestrer bogstaverne, begynder lydstavningen. At stave sig ind i skriften er en god vej for børn på dette udviklingstrin. Her kodes et velkendt mundtligt ord med skriftlige bogstaver. MÅL - trinmål efter 0. klasse Mundtligt: Er sproglig parat til at lære at læse Har et rimeligt ord- og begrebsforråd Sætter pris på en god historie/eventyr Er fonologisk opmærksom 19

Læsning: Kan læse sit eget navn og kan legelæse Kender den korrekte læseretning Kender bogstavernes navne og lyde Skrivning: Aktiviteter der understøtter, at målene nås Kan høre et ords begyndelseslyd Kan skrive sit eget navn Kan legeskrive til egne tegninger Forstår at skrift kan bruges til noget På 0. klassetrin er formålet at styrke og udvikle den enkelte elevs sproglige og skriftsproglige udvikling i en eksperimenterende og legende læseforberedende undervisning. Lokalerne er indrettet læsevenligt. Ordene er synlige i klassen og bliver læst højt. Der læses både skøn- og faglitteratur højt i klassen hver dag, hvor der er fokus på førlæsningsaktiviteter (forforståelse og ordforråd) og efterlæsningsaktiviteter som genfortælling og bearbejdning af det læste. Forældrene informeres om deres betydning for læseindlæringen og bør opfordres til at læse / billedlæse / stimulere / samtale med deres barn. En folder til forældrene om læsning er udarbejdet af Århus kommune. Læsevejlederen deltager ved første forældremøde og fortæller forældrene om deres store betydning for deres barns læseudvikling. Biblioteket besøges en gang om ugen. Børnene vænnes til at formulere mundtlige og skriftlige boganmeldelser af de bøger, de har lånt med hjem. I perioder arbejder 0. årgang i hold, hvor der er fokus på bogstavindlæring, lydering af bogstaver og genkendelse af forlyd. I 0. klasse begynder samarbejdet med den kommende dansklærer. Det fælles udgangspunkt er materialet Hop om bord i lyd og ord. Lærer og børnehaveklasseleder arbejder tæt sammen om klassens elever og undervisningens planlægning. Der arbejdes med bogstavlege og -sange, rim og remser. (Sproglig opmærksomhed). Fælles materialer Hop om bord i lyd og ord, Foldebøger (fra Akea), ordkort (fx quiz og byt), Sprogskatten 1 (Malling Beck), Bogstavs- og tastaturmåtter, Miniløk, lydrette læsebøger, Big books. Logbøger bruges til bogstavindlæring, legeskrivning, indianerskrift og børnestavning. 20

Læsning på 1. årgang Typiske kendetegn Eleven er ved at udvikle læsefærdigheder ved læsning af overvejende lydrette tekster med få ord og høj grad af billedstøtte. Eleven bruger ofte lydering og visuelle ordbilleder som afkodningsstrategi. Stavning er overvejende lydret. Selve afkodningen kræver stor opmærksomhed for eleven og forståelsen bliver derfor sekundær. Derfor er oplæsning af fx indscannede billedbøger et godt udgangspunkt for samtaler om det læste. MÅL - trinmål efter 1. klasse Mundtligt: Aktiviteter. Fortælle et hændelsesforløb uden hjælp Samtale om tekster, eleven har hørt eller set. Erstatte lytte- /talesituationen med en læse- /skrivesituation Læsning: Anvende alfabetet (artikulation, lyd, navn, form) Skelne mellem vokaler og konsonanter Opdele lydrette ord i fonemer (enkelte lyde) og stavelser Finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord Læse enkle tekster med forståelse (lix 5-10) Skrivning: Stavning: Skrive små tekster, som eleven selv kan gengive for andre evt. vha. børnestavning. Kunne anvende stavning svarende til trin 1 - viden om ord og bogstaver Den første læsebog er en bog, dansklæreren selv skriver på baggrund af interviews med eleverne. Bogen er bygget op omkring gentagelser, så børnene lærer og genkender ordbilleder. Fra efterårsferien arbejdes med Den første læsning. Søren og Mette, Læseuglerne fra AKEA, Læs og forstå, Læsespil, Bogslottet, puslesætninger. 21

Øvrige aktiviteter der understøtter, at trinmålene nås Afkodning Skelne mellem vokaler og konsonanter Identifikation af for-, ind- og udlyd Udvikle sikkerhed i skriftens lydprincip i læsning arbejde med korrekt afkodning og syntese af lydene Træne enkle principper for bogstavfølger fx e i udlyd Træne afkodningsstrategierne helord, lydering og stavelsesdeling og være bevidste om at anvende dem fleksibelt under læsningen Læseforståelse Arbejde med udviklingen af et aktivt og rigt begrebs- og ordforråd gennem drama, rim og remser, fortælling og højtlæsning Introduceres til Bibliotekets opdeling af bøger i fakta og fiktion. Arbejde med meddigtning/videredigtning i fælles litterære samtaler Arbejde med læseforståelsesstrategier ved at forudsige indhold ud fra overskrift, illustrationer, stille spørgsmål til teksten, arbejde med at vurdere det læste, fx ved boganmeldelser på Elevintra Stavning Stave vha. lydering (børnestavning) og herigennem få en fortrolighed med lydprincippet. Lære at meddele sig gennem tekst og tegning Skrive tekster på computeren Skrive små og store bogstaver i rigtig form/højde med korrekt skriveretning og et funktionelt greb Dele ord op i stavelser og forsøge at fastholde dette i stavningen (stavetrin 1) Tale med om læseformål at læse for at lære, opleve eller gøre Få gode læserutiner ved at læse hver dag både i skolen og hjemme Læsning på 2. årgang Typiske kendetegn Læseren anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Læseren stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver meget opmærksomhed - læsningen går langsomt. For de lidt bedre læsere gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden. Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og læseren går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende læsning; læsningen er endnu ikke flydende. 22

MÅL - trinmål efter 2. klasse Læsning: Skelne lyde, sætte lyde/bogstaver sammen og læse nye Læse lette tekster uden hjælp (Lix 10-15) Anvende relevante afkodningsstrategier (stave, dele og lydere) Anvende relevante og brugbare læsemåder (forberedt læsning, højtlæsning, stillelæsning, fri læsning, og skærmlæsning) At eleven kan gengive indholdet af en læst eller skrevet tekst Vide, at der er forskel på det talte og det skrevne sprog Vide, at sproget består af forskellige ordklasser Udtrykke sig i billeder, lyd, tekst og drama Finde informationer i forskellige medier Skrivning: Skrive huskesedler, breve og beskeder, som andre kan læse Skrive enkle tekster om egne oplevelser, skrive ud fra fantasi, læste tekster i enkle fiktive Stavning: genrer som historie og eventyr Skrive små og store trykbogstaver i håndskrift Anvende computer Udnytte det fonematiske princip (stave lydret) = stavetrin 2. Være klar over, at der forekommer en del undtagelser fra den indlærte staveregel Aktiviteter Rummet skal indrettes, så det inspirerer til læse- og skriveoplevelser. Udvalget af læsematerialer bør være bredt, så eleverne både læser fag- og skønlitteratur. På dette klassetrin kan det anbefales at indlede undervisning i faglig læsning at læse for at lære. Det er fortsat vigtigt, at læsning og skrivning går hånd i hånd. Lærerens oplæsning er fortsat en central del af undervisningen (inspirerer, øger ordforråd, giver gode lyttevaner, giver bedre forforståelse ). Bibliotekarerne kan udlevere lister med gode bøger til selvstændig læsning og oplæsning hjemme. Før-læsestrategier: Brainstorm/idemylder på tavlen. (Forforståelse), begrebsforståelse/ begrebsafklaring, tale om tekstens illustrationer. Under-læsestrategier: Modullering, regnehistorier, lærerens oplæsning, elevernes oplæsning, oplæsning i roller. Efter-læsningsstrategier: Samtale om teksten, Quiz og byt, skriftlige opgaver med afsæt i teksten. Øvrige aktiviteter: Læseuglerne, talemåder, VØL model, læsekursus med Bo Gorm, forældreinddragelse i den daglige læsning, dialogisk oplæsning, fortællebro/fortællehaj. 23

Aktiviteter der understøtter at trinmålene nås: Afkodning Læse ukendte, lette og alderssvarende tekster; både fagog skønlitteratur Læse lix 7-12 i løbet af skoleåret Anvende elementære afkodningsstrategier helord, lydering, stavelsesdeling, syntaks og begyndende morfemdeling. Eleverne skal være bevidste om anvendelsen af afkodningsstrategier under læsningen Deltage i formel læsetræning med fokus på rigtighed samt hastighed Læseforståelse Undervisning i aktiv læsning, hvor børnene retter egen læsning gav det mening? Være bevidst om læseformål at læse for at lære, opleve eller gøre Arbejde med anmeldelser af bøger, spil, film, f.eks. på elevintra Arbejde med aktivt at anvende læseforståelsesstrategier: forudsige indhold, stille spørgsmål undervejs, genfortælle indhold, skrive om læseerfaringer Deltage i at søge forklaringer på ord i ordbøger Få gode læserutiner ved at læse hver dag både i skolen og hjemme Stavning Forholde sig grammatisk til sproget gennem arbejdet med ordklasser Arbejde med grammatiske begreber som ord, sætning, perioder og tegnsætning (punktum, spørgsmålstegn, udråbstegn, anførselstegn) Anvende stavelsesdeling i stavning Arbejde videre med stavning fra fokus på lydret stavning til simple staveregler (stavetrin 2-3). Kende ordklassen navneord Bruge computeren som arbejdsredskab Læsning på 3. årgang Typiske kendetegn Læseren læser nu flydende og med god forståelse. Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere. Læseren foretrækker typisk stillelæsning. MÅL trinmål efter 3. klasse Mundtligt: Lytte koncentreret til hinanden og stille relevante spørgsmål til det fortalte Formulere egne synspunkter og forholde sig til andres Fortælle og oplæse egne tekster Læsning: Reflektere over og samtale om indholdet i forskellige tekster og teksttyper Beskrive billeders indhold i forbindelse med tekstlæsning Læse ukendte tekster med stigende hastighed Lære at læse for at tilegne sig viden og indsigt Begynde at skelne mellem fiktion og fakta Forstå en skriftlig arbejdsbeskrivelse i fx dansk eller matematikbogen 24

Skrivning: Læse ukendte tekster med sikkerhed i oplæsning og forståelse. (Lix 15-20) Omsætte sin egen fortælling til skrevet tekst Begynde at arbejde med procesorienteret skrivning - idemylder, tankekort og ideliste Nuancere indholdet og sproget gennem et begyndende arbejde med sproglære Bruge navneord, udsagnsord og tillægsord i korrekt bøjningsform Anvende punktum korrekt, lave en overskrift og markere samtale i egne tekster Kende anvendelsen af små og store bogstaver Skrive en begyndende sammenhængende skrift Anvende computer Stavning: Udnytte det fonematiske princip - lydret stavning, svarende til stavetrin 2 Stave de almindeligste ord korrekt - 120 ord Stavelsesdele Arbejde med bøjningsendelser Videreudvikle lydskelne-evnen Aktiviteter der understøtter, at trinmålene nås Læsekursus for hele klassen. Læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning i klassen. Dette kan være i form af en bogorm, læsebarometer, præsentationer af læste bøger, etc. Lærerens oplæsning (gode lyttevaner, lettere at læse oplæste, svære tekster, øger ordforrådet, giver bedre forforståelse, inspirerer til videre læsning). Læsning af fællestekst (for klassen, makkeren.) Det giver ansvar over for hinanden, giver glæde ved at dele oplevelser. Selvstændig læsning (øger den sproglige kompetence, automatiserer læsning og giver læselyst). Undervisning i faglig læsning. Bruge skolebiblioteket så meget som muligt. Fortælleøvelser optag på mobiltelefon/diktafon læg mærke til tonen, hastigheden og pauserne. Fortæl derefter det samme med mimik og kropssprog. Hvordan bygger man en fortælling op, og hvordan bringer man den videre? Find forskellige slags tekster og snak om hensigt, afsender og modtager: (fx huskeseddel, fødselsdagskort, roman osv.) Konsolideret anvendelse af afkodningsstrategier lydering, stavelsesdeling, og morfemdeling. Undervisning i aktiv læsning, hvor børnene retter egen læsning gav det mening? Være bevidst om læseformål at læse for at lære, opleve eller gøre. Få gode læserutiner ved at læse hver dag både hjemme og i skolen. Arbejde med korrekt stavning og lydfølgeregler f.eks. vokaler der snyder (vokaltrappe), stumme og hyppige endelser på ordklasser (stavetrin 3). Kende ordklasserne navneord inklusiv egennavne, udsagnsord og tillægsord samt stave endelser korrekt. 25

Mål for læsning i fagene Matematik Historie Modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog. Opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier. Læsning på 4. årgang Mål for læsning i dansk - nye fælles mål Det talte sprog: 1. Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel Det skrevne sprog læse: 2. Anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster 3. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategi er 4. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk 5. Kende forskellige læseteknikker 6. Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad 7. Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt 8. Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse 9. Læse sig til danskfaglig viden 10. Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste 11. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner 12. Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier 13. Læse lette og korte norske og svenske tekster Aktiviteter der understøtter, at trinmålene nås 1)Hver uge får en elev til opgave at læse en kort skønlitterær tekst op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og betoning. 26

2/6) Ved afslutningen af 4. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 20-25) være 120-150 ord i minuttet. Mål evt. elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med. 3) En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. 4) På dette klassetrin kan eleverne rådføre sig med kammeraterne eller med læreren. Man kan sætte fokus på, at eleverne skal spørge hver gang de støder på et ord, de ikke forstår, og understøtte en klassekultur, hvor det er sejt at spørge. 5) En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? Ved læsning af skønlitterære tekster nærlæser man. Det vil sige, at man læser hele teksten grundigt. I detaljen kan der skelnes mellem at læse på linjen, mellem linjerne og bag linjerne. Det er en rigtig god idé at træne dette i forbindelse med læsning af skønlitterære tekster, da det tvinger læseren til at læse aktivt. Brug evt. 2 kolonnenotat til arbejdet. 7) Ved afslutningen af 4. klasse bør eleven kunne udfærdige et resumé af en læst tekst. 8) 4. årgang arbejder med faglig læsning fx i forbindelse med Grønlandsemne. 11) Fordybelseslæsning vægtes højt. Det er en god idé at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Stil krav om, at der som minimum læses 20 minutter om dagen derhjemme. Mål for læsning i fagene Matematik Natur/teknik Engelsk Historie læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk anvende faglig læsning forstå korte, sprogligt enkle skrevne tekster om nære emner eventuelt med støtte i lyd- og billedmedier opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier 27

Læsning på 5. årgang Mål for læsning i dansk - fra nye fælles mål Mundtligt: 1. Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål Det skrevne sprog - læse: 2. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper 3. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategi er 4. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier 5. Kende forskellige læseteknikker 6. Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad 7. Fastholde indholdet af det læste i skriftlig form 8. Kan læse alderssvarende skønog faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse 9. Læse sig til danskfaglig viden 10. Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste 11. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur 12. Søge og vælge skøn- og faglitteratur på biblioteket og internet til egen læsning 13. Læse lette norske og svenske tekster Aktiviteter Før læsestrategier: Tankekort Idemylder Afklare læseformål Afklare læsestrategi Oversigtslæsning Under læsestrategier: Mindmap Stikord To kolonnenotat Tidslinje Efter læsningsstrategier: Spørgsmål til teksten Referat mundtligt/skriftligt Meddigtning Ideer til hvordan målene nås 1)Da der nu er fokus på en fortolkende betoning, vil det være oplagt, at en elev hver uge får til opgave at læse et digt op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og fortolkende betoning. 28

2/6) Ved afslutningen af 5. årgang bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 25-30) være 150-170 ord i minuttet. 3) En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. 4) Fra 5. årgang vil det være en god idé at have ordbøger i klassen. Både ordbøger til brug ved tvivl om stavning, men også en betydningsordbog eller måske har nogle af forældrene et gammelt leksikon, de vil donere til klassen? Hvis der er adgang til en computer i klassen, vil eleverne ligeledes kunne benytte www.denstoredanske.dk eller lignende online opslagsværk. 5) En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? Ud over at kunne nærlæse, som eleverne har lært tidligere, skal eleverne også nu lære at punktlæse og oversigtslæse. - ved punktlæsning forstås at kunne finde en bestemt oplysning i en tekst. Denne teknik kan trænes på mange måder. Tag fx en stak gratisaviser med i skole. Kig på tv-programmerne og lad eleverne finde et bestemt program, du spørger om eller lad eleverne gøre det 2 og 2 sammen. - ved oversigtslæsning menes at få et overblik over et materiale. Kig på forsiden, bagsiden, indholdsfortegnelse, index og så videre. Dette kan selvfølgelig godt gøres til genstand for formel indøvelse, men det fungerer bedst i en situation, hvor eleverne har brug for at finde materialer til en bestemt opgave. 7) Ved afslutningen af 5. klasse bør eleven med hjælp fra Læs med kunne udfærdige et referat af en læst tekst. I Læs med er begge notatteknikker gennemgået. Vi har ikke Læs med på skolen, men klassesæt kan lånes via SKOLF. 11) Det vil være en god idé at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Lav fx et læsebarometer til hver enkelt elev, og stil krav om, at der som minimum læses 20 minutter om dagen derhjemme. På læsebarometeret noteres det, hvornår på dagen eleven ønsker at læse, hvor mange minutter der skal læses, og et mål for, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer. Læsemængden skal som minimum være den samme som foregående år, men meget gerne øges. Dette afgøres individuelt elev for elev. Et godt udgangspunkt vil være 2000-2500 sider i løbet af året. Mål for læsning i fagene Matematik læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 29

Natur/teknik anvende faglig læsning forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver Engelsk forstå korte, sprogligt enkle skrevne tekster om nære emner eventuelt med støtte i lyd- og billedmedier Historie opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier Læsning på 6. årgang Mål for læsning i dansk - fra nye fælles mål Det talte sprog: 1. Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål. Det skrevne sprog - læsning: Det skrevne sprog - læsning: 2. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper 3. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategi er 4. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier 5. Kende forskellige læseteknikker 6. Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad 7. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 8. Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse 9. Læse sig til danskfaglig viden 10. Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste 11. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur 12. Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning. Læsestrategier 6. årgang Før læsestrategier: oversigtslæsning, afklare læseformål, brainstorm, mindmap Ideer til hvordan målene nås Under læsestrategier: højtlæsning lærer/elev og elev/elev, alle læser højt på skift, rollelæsning, overskrifter, notatteknik, fokus på svære ord, nøgleord Efter læsestrategier: spørgsmål til teksten, illustrere det læste, resume, referat, boganmeldelse, meddigtning Dansk 1) Målet er det samme som for 5. årgang. For at fortsætte elevernes tilvænning til og træning i at læse op for andre, kan arbejdet for eksempel fortsættes ved at lade eleverne læse tekster op, 30

som de selv har skrevet. Det kan være i en valgfri genre, men der skal være fokus på betoningen. Der er gjort gode erfaringer med at læse højt for beboerne på Lokalcenter Næshøj. For at variere genren kan det på dette klassetrin måske være gyserhistorier, eleverne læser op for hinanden. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og fortolkende betoning. Højtlæsningskonkurrence i samarbejde med bibliotekarerne giver mulighed for at øve disse ting i en funktionel sammenhæng. 2/6) Ved afslutningen af 6. årgang bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 30-35) være 175 ord i minuttet, eller højere. Mål evt. elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med. For at øge fokus på at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse eventuelt også laves med faglige tekster. 3) En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses bagerst. 4) Fra 6. årgang bør det være en automatiseret arbejdsgang, at eleverne af sig selv søger svar i ordbøger eller elektroniske medier, når de støder på ord, de ikke forstår. 5) Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og videreudvikles. (Se side 20). I stedet for kun at lade eleverne bruge teknikkerne i bøger, bør færdighederne også trænes på internettet generelt og på udvalgte hjemmesider. I denne sammenhæng kaldes punktlæsning nogle steder for skanning. I materialet Læs med er dette område gennemgået. Hjemmesiden www.danske-dyr.dk vil være oplagt at bruge til træningen. Læs med kan lånes i klassesæt via SKOLF. 7) Ved afslutningen af 6. årgang bør eleven selvstændigt kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst.(repetition fra 4. og 5. årgang). 11) Bliv ved med at lade eleverne skrive læsebarometer. Stil krav om, at der som minimum læses 20 minutter om dagen derhjemme. På læsebarometeret noteres det, hvor mange sider eleverne ønsker at læse om ugen og på et helt år. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer. Læsemængden skal som minimum være den samme som foregående år, men må meget gerne øges. Dette afgøres individuelt elev for elev. Et godt udgangspunkt vil være mindst 3000 sider i løbet af året. 31

Mål for læsning i fagene Matematik Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Natur/teknik Anvende faglig læsning Forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver Engelsk Vælge lytte- og læsestrategier afhængigt af formål, især lytning/læsning efter hovedindhold, detaljer eller for at få en oplevelse Foretage ord til ord opslag i en ordbog, anvende it-baserede ordforrådsprogrammer, simple grammatiske oversigter og benytte computerens stavekontrol i enkle lærerstyrede forløb Historie Opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier Læsning på 7. årgang Mål for læsning i dansk - fra nye fælles mål (9. årgang) Det talte sprog: 1. Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål. Det skrevne sprog - læsning: 2. Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster 3. Læse sprogligt udviklende tekster 4. Søge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internettet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk 5. Anvende hensigtsmæssige læseteknikker 6. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 7. Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert 8. Læse sig til viden i fagbøger, aviser opslagsværker og på internet 9. Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste 10. Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur 11. Foretage målrettet søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning 12. Læse norske og svenske tekster Ideer til hvordan målene nås Dansk 1) For at bevare progression i forhold til tidligere klassetrins arbejde på dette område, kunne 32

man for eksempel i forbindelse med en periodelæsning over romantikken lade eleverne øve at læse ældre danske tekster op for hinanden. Man kunne også lave et hold en tale for klassen forløb. En elev om ugen holder en tale for resten af klassen med fokus på artikulation og betoning, gestik og mimik. 2/7) Ved afslutningen af 7. årgang bør elevens læsehastighed ved læsning af en skønlitterær tekst være 200 ord i minuttet, eller højere. Det er afgørende, at forståelsen følger med. På www.retstavning.gyldendal.dk kan læsning og læsehastighed trænes. 5) Læseteknikkerne: nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og videreudvikles. Læs på kan med fordel anvendes til dette arbejde. Læs på kan lånes i klassesæt via SKOLF. 6) Ved afslutningen af 7. årgang bør eleverne med hjælp fra læreren, ud over de tidligere indlærte teknikker, kunne anvende: kompositionsdiagram, årsag-følge kort, Venn diagram. Disse kan med fordel gennemgås af dansklæreren, men de skal primært anvendes ude i fagene! Aftal på årgangen, hvem der gør hvad. 8/10) Bliv ved med at lade eleverne skrive læsebarometer. På dette klassetrin kan der med fordel fokuseres på både skøn- og faglitteratur. Nogle elever læser så meget skønlitteratur, at der ikke er grund til at være bekymret for deres læsekultur. Stil gerne krav til disse elever om, at der i stedet for eller som et supplement - også skal skrives på læsebarometeret, hvad de har læst af faglitteratur. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer. I stedet for at fokusere på læsemængden for alle elever, kan man evt. begynde at fokusere på hvad de læser. Meget dygtige læsere skal måske anbefales også at læse andre genrer, end de normalt læser, for eksempel novellesamlinger, digte eller ældre litteratur. 9) Introducer eleverne for elevens læsehuskeliste i begyndelsen af skoleåret. Se eksempel på: www.undervis.dk Vælg en god tekst til formålet. Det tager lang tid, og det må ikke gøres for tit, men gør det et par gange i begyndelsen af året i dansktimerne. På et tidspunkt i løbet af 2. halvår kan en af faglærerne eventuelt bede eleverne om at bruge læsehuskelisten igen. Mange elever vil have glemt, hvor meget der kræves for at læse en fagtekst med fuldt udbytte og det vil være godt at få genopfrisket, så den aktive læseindstilling bevares. 33

Trinmål for læsning i fagene Engelsk efter 7. klassetrin. (Trinmål) Forstå skrevne tekster, herunder skønlitterære og enkle sagprosatekster eventuelt med støtte i lyd- og billedmedier. Vælge lytte- og læsestrategier afhængigt af formål, især lytning/læsning efter hovedindhold, detaljer eller for at få en oplevelse Foretage ord til ord opslag i en ordbog, anvende it-baserede ordforrådsprogrammer, simple grammatiske oversigter og benytte computerens stavekontrol i enkle lærerstyrede forløb Anvende elektroniske medier til kommunikation og informationssøgning. Tysk efter 7. klassetrin. (Trinmål) Anvende relevante læsestrategier i forbindelse med enkle tekster og i arbejdet med elektroniske medier Anvende computeren til informationssøgning og kommunikation Uddrage og anvende informationer af enkle teksttyper, fx nettekster, tv-programmer og reklamer Biologi, geografi, fysik/kemi. Arbejder frem mod trinmål efter 8. klassetrin. Se side 36 Matematik, historie og kristendom arbejder frem mod slutmål efter 9. klasse. Se side 37-38 Læsning på 8. årgang Mål for læsning i dansk - fra nye fælles mål Det talte sprog: 1. Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning Det skrevne sprog læse: 2. Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster 3. Læse sprogligt udviklende tekster 4. Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk 5. Anvende hensigtsmæssige læseteknikker 6. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 7. Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert 8. Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet 9. Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste 10. Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur 11. Foretage målrettet og kritisk søgning af skønog faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning 12. Læse norske og svenske tekster 34

Dansk 1) På 8. årgang bør eleverne trænes i at virke i eksamenslignende situationer. Eleverne kan eksempelvis på skift holde foredrag for hinanden med brug af hjælpemidler. 2/7) Ved afslutningen af 8. årgang bør elevernes læsehastighed ved læsning af en skønlitterær tekst være 225 ord i minuttet eller højere. Mål elevernes hastighed midtvejs og ved afslutningen af året. Benyt evt. www.retstavning.gyldendal.dk Det er afgørende, at forståelsen følger med. For at øge fokus på at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse eventuelt også laves med faglige tekster. 6) Ved afslutningen af 8. årgang bør eleverne kunne anvende alle tidligere indlærte notatteknikker selvstændigt. 8/10) Bliv ved med at lade eleverne skrive læsebarometer. På dette klassetrin fortsættes der med fokus på både skønlitteratur og faglitteratur. Nogle elever læser så meget skønlitteratur, så der ikke er grund til at være bekymret for deres læsekultur. Stil gerne krav til disse elever om, at der i stedet for eller som et supplement til - også skal skrives på læsebarometeret, hvad de har læst af faglitteratur. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer. I stedet for at fokusere på læsemængden for alle elever, kan man evt. begynde at fokusere på hvad de læser. Flere og flere læsere skal måske anbefales at læse andre genrer, end de normalt læser, for eksempel novellesamlinger, digte eller ældre litteratur. 9) Elevernes læsehuskeliste kan evt. benyttes et par gange i løbet af skoleåret. På et tidspunkt i løbet af 2. halvår kan en af faglærerne eventuelt bede eleverne om at bruge læsehuskelisten igen. Trinmål for læsning i fagene Engelsk, tysk, matematik historie og samfundsfag arbejder frem mod mål efter 9. Klassetrin (se side 38-39). Biologi. (Trin mål efter 8. klassetrin) Læse og forstå informationer i faglige tekster Anvende IT-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med fysik/kemi og geografi) Præcisere biologiske erkendelser og sammenhænge ved brug af relevant fagsprog Geografi. (Trin mål efter 8. klassetrin) Læse og forstå informationer i faglige tekster 35

Anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med biologi og fysik/kemi) Fysik/kemi. (Trinmål efter 8. Klassetrin): Læse og forstå informationer i faglige tekster Anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med biologi og geografi) Læsning på 9. årgang Mål for læsning i dansk - fra nye fælles mål Det talte sprog: 1. Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning Det skrevne sprog læse: 2. Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster 3. Læse sprogligt udviklende tekster 4. Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk 5. Anvende hensigtsmæssige læseteknikker 6. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 7. Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert 8. Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet 9. Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste 10. Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur 11. Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning 12. Læse norske og svenske tekster Dansk 1) Eleverne skal trænes i forskellen på højtlæsning og oplæsning. I forbindelse med oplæsning af tekster kan der arbejdes med at lade elever vælge centrale tekststykker/uddrag, som de finder særligt vigtige for tolkningen af teksten. 2-11) På 9.årgang forudsætter vi, at eleverne mestrer de forskellige læsemetoder og har et bredt udvalg af forståelsesstrategier, de kan trække på. Det er lærerens opgave at fastholde eleverne i at være opmærksomme på, hvilke læsemetoder de anvender og hvornår. Læreren skal ligeledes fastholde og opmuntre eleverne til at bruge forståelsesstrategier, når de læser. Trinmål for læsning i fagene Matematik (Slutmål fra Nye Fælles Mål) læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler 36

opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater skelne mellem definitioner og sætninger Biologi, geografi og fysik/kemi (Slutmål fra Nye Fælles Mål) læse og forstå informationer i faglige tekster Historie og samfundsfag (Lokale mål) eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og selvstændigt kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af selvvalgt, hensigtsmæssig notatteknik Læsning i fagene generelt (Lokale mål) eleverne skal kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper eleverne skal kunne anvende relevante notatteknikker set i forhold til teksttypen Tysk efter 9. klassetrin Anvende læsestrategier, herunder skimming og skanning Være bevidste om læsestrategier, herunder skimming og skanning Anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk Uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster, herunder også nettekster m.m. Engelsk efter 9. klassetrin: Forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans Vælge lytte- og læsestrategier i forhold til teksttype, situation og formål Anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt Udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse 37

Relevante links www.tjektasken.nu masser af muligheder www.ann-berit.dk dansk til indskoling og mellemtrin www.bogkassen.dk bl.a. med tjekspørgsmål til over 200 fagbøger for de mindre klasser www.hval.dk danskopgaver www.fagliglaesning.dk Gyldendals bøger til faglig læsning www.videnomlaesning.dk nationalt videnscenter for læsning www.aarhus.dk/laesoglaer - Næshøjskolen deltager i Århus` kommunes indsats for faglig læsning og skrivning for mellemtrin og udskoling. www.retstavning.gyldendal.dk opgaver i retstavning, læsning og læsehastighed for 7.-9. kl. www.emu.dk opgaver til alle klassetrin + materialebasen www.denstoredanske.dk Gyldendals leksikon www.dansk-netskole.dk god til læsehastighed og læsetræning www.undervis.dk se blandt meget andet eksempler på læsebarometre http://dingo.gyldendal.dk/for%20foraeldrene.aspx ideer til forældrestøtte i hjemmet www.dansk.gyldendal.dk www.ordbog.gyldendal.dk www.elevunivers.dk - opgaver til alle skolens fag på alle klassetrin 38