Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. OM LÆSNING S. 2

JUNI 2011 NR. FELDING SKOLES FORMÅLET MED EN Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, læring og personlig udvikling. Eleverne skal beherske læsning på et niveau, der sætter dem i stand til på alle trin og i alle fag i skoleforløbet at anvende læsning funktionelt i deres læringsprocesser. Med en læsepolitik vil vi opnå, at elevernes læseudvikling foregår i en naturlig progression gennem hele skoleforløbet. Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. KEN INDE- HOLDER: Anbefalinger til, hvordan undervisningen i læsning kan varetages for hver klasse Retningslinjer for, hvordan læsning bliver en del af årsplanerne i alle boglige fag Retningslinjer for test af læsefærdigheder gennem hele skoleforløbet Procedurer for evaluering af læseundervisningen efter hvert klassetrin Placering af faste læsekurser i indskolingen Varetagelse af elever med læsevanskeligheder Procedure for overlevering af viden om barnets sproglige udvikling ved overgangen fra børnehave til skole Procedure for overlevering af viden om elevens læseudvikling ved overgangen fra 7. til 8. kl. INDHOLD: OM LÆSNING S. 2 INDSKOLINGEN S. 4 0. KL. S. 6 1. KL. S. 8 2. KL. S. 10 3. KL. S. 12 MELLEMTRINNET S. 14 4. KL. S. 16 5. KL. S. 18 6. KL. S. 20 UDSKOLINGEN S. 22 7. KL. S. 23 LÆSEFORSTÅELSESSTRATEGIER S. 27

SIDE 2 BETRAGTNINGER OM LÆSNING En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning er den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navne og lyde, og at hvis man sætter lydene sammen, opstår der ord ord vi genkender fra det talte sprog. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. DEN INTERAKTIVE LÆSEMODEL ILLUSTRERER ALLE DE OMRÅDER, DET ER NØD- VENDIGT AT ARBEJDE MED FOR AT OPNÅ EN GOD LÆSEFÆRDIGHED VIDEN OM VERDEN Vores Viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig vores viden som struktureret i skemaer. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste; og efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis teksten indeholder viden, vi allerede besidder i forvejen, vil mange skemaer blive aktiveret; det vil være meget let for os at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis alt indholdet i en tekst er nyt for os, og måske beskrevet i et sprog, vi ikke er vant til, kan vi komme i situationer, hvor næsten ingen skemaer aktiveres; i disse tilfælde får vi et meget lille udbytte af det læste. Til viden om verden hører også evnen til at kunne drage følgeslutninger (at danne inferenser). Et eksempel: Jonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på, om han havde råd til en god bog. Han gik ind på sit værelse og rystede sparegrisen. Den gav ingen lyd fra sig. Jonas satte sig tungt ned på sin seng. Der står ingen steder i denne tekst, at Jonas ikke har råd til at købe en bog, og at det gør ham trist til mode. Det er læserens evne til at læse mellem linjerne, der er afgørende for udbyttet af teksten.

JUNI 2011 SIDE 3 VIDEN OM SPROG Elevens viden om sprog har betydning for udbyttet ved læsning af en tekst. Ved syntaks menes tekstens opbygning. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for indholdet. Det er ikke lige meget om drengen slår pigen eller pigen slår drengen. Det er sværere at læse tekster med lange sætninger end tekster med korte sætninger, og det er sværere at læse tekster med mange indskudte sætninger end tekster uden indskudte sætninger. Det er også sværere at læse tekster med passivkonstruktioner end tekster uden disse. Alt dette betyder ikke, at vi helt skal undgå tekster med lange sætninger med mange indskudte sætninger eller med passivkonstruktioner, men det betyder, at vi som lærere skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning. Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige betydning. Hertil hører elevernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst og elevernes evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd. Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange, svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. Ordet søjle betyder fx ikke det samme i en matematikbog, som det gør i en historiebog. VIDEN OM TEKSTER Elevens viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten og giver dermed en bedre forhåndsviden. Formålet med en tekst danner grundlaget for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren beskrevet således: At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv. Informerende, faglitterære tekster har derimod oftest til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise, berette eller forklare. Forskellene i teksternes formål betyder også forskelle i teksternes struktur og fortælleforhold. Læserens evne til at kunne gennemskue teksttypen har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier, det vil være hensigtsmæssigt at anvende og dermed stor betydning for den samlede forståelse. BOGSTAV-LYD OG ORDKENDSKAB Bogstav-lyd kendskabet har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for meget energi på afkodningen, går det ud over den centrale, meningsskabende funktion. Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord alene ved ordets udseende. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd får.

SIDE 4 HUKOMMELSE OG METABEVIDSTHED Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant, skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med samme indhold, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om hvornår man forstår det, man læser og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder derudaf. Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, skal der tages højde for i læseundervisningen. LÆSNING I INDSKOLINGEN Generelle betragtninger Når man spørger børn, hvad de skal lære, når de kommer i skole, vil de fleste svare, at de skal lære at læse. Et vigtigt mål er netop at sørge for, at alle elever får mulighed for en vellykket læse-/skriveudvikling. I dag indgår læsning og skrivning i samtlige af skolens fag, i stort set alle uddannelser, på arbejdspladsen, i hjemmet og i samfundslivet. Læsning giver viden, oplevelser og erfaringer. Dette gælder i vores arbejds- og uddannelses liv, men også i fritiden. Læsning og skrivning er ligeværdige elementer i den samlede læseudvikling. De understøtter hinanden, og begge dele skal udvikles løbende og igennem et helt skoleliv. Derfor skelnes der ikke imellem dem i nedenstående beskrivelse. Når der står læsning, menes der begge dele af læseudviklingen altså både skrive- og læse udviklingen. Læsning er et sprog Læsning er sprog og derfor en livslang og dynamisk proces, der starter allerede før skolestart. En proces hvor menneskets aktivitet og nysgerrighed er vigtig, og en proces hvor anerkendelse af samme fra omverdenen er en afgørende faktor. Meget tidligt begynder børn at lege med sproget. De laver lyde, efterligner tone og rytme i de voksnes tale, de aflæser fagter og ansigtsudtryk. Små børn nyder at lytte til kendte børnerim og børneremser, at lege klappekage og opleve gentagelser ved oplæsning. Disse ting udvikler børns sprog. Hver gang noget lykkes for barnet, udvikler det sig. Barnets tidlige sproglige udvikling er af afgørende betydning for den senere læseudvikling. Forældreindflydelse For at give barnet de bedste muligheder for at lære at læse og skrive, kan elevernes forældre i samarbejde med skolen hjælpe meget. Det er rigtig godt, hvis barnet er vant til at få læst op. Jo mere højtlæsning et barn har været præsenteret for, jo større lyst har det til selv at lære at læse, og jo større forudsætninger for sprog har barnet, og dermed en god bagage til den videre læse-/skriveudvikling. Det er også vigtigt, at børnene får en viden om, at læsning og skrivning er vigtige redskaber, der gør det muligt for dem at foretage sig mange ting i deres liv. For at få forældrene på banen i arbejdet omkring elevernes læseudvikling, er der udarbejdet en folder om læsning, som er tilpasset forældre til elever i indskolingen.

JUNI 2011 SIDE 5 LÆSEVANSKELIGHEDER Nogle børn har større eller mindre problemer med at lære at læse. Der er gode erfaringer med at tilbyde en tidlig læseindsats for de børn, vi mener, vil profitere af dette i 1. klasse. Det drejer sig om børn, der har haft vanskeligheder med at tilegne sig individuelle læsestrategier i klasseundervisningen, og som stadig er usikre på bogstaverne. Indsatsen består bl.a. i et såkaldt Bogstavkursus i Uglen. På Bogstavkurset undervises børnene på et lille hold i bogstavernes navne, lyde og udseende. Desuden læses små lydrette tekster med fokus på at udvikle børnenes læsestrategier. Kurset begynder normalt omkring jul og kan fortsætte frem til sommerferien, hvis der er behov for det. Inden Bogstavkurset testes børnenes kendskab til bogstaverne. Det samme gøres undervejs for at følge udviklingen i bogstavkendskabet. Også i 2. kl. kan der tilbydes læsekurser uden for klassen, hvis behovet er der. I 3. klasse laves der i starten af skoleåret en screening for dysleksi, hvorefter elever i dyslektiske vanskeligheder tilbydes et VAKS-kursus med særligt fokus på læsestrategier. Bogstavkurset Noas Ark lærer børnene om bogstaverne navne, lyde og udseende. Bogen er bygget op omkring små historier om Noa. PROCEDURE FOR OVERGANGEN FRA BØRNEHAVE TIL 0. KLASSE Børnehuset Troldhøj og Nr. Felding SFH har i fællesskab udarbejdet en samarbejdsaftale for børnenes udviklingsmål ved overgangen fra børnehaven til førskolegruppen på skolen. Børnene begynder i førskolegruppen 1. maj. I efteråret holder børnehaven et fyraftensmøde for de kommende skolebørns forældre. Her udleveres en pjece udarbejdet af skolen og børnehaven, hvori det er beskrevet, hvilke mål der arbejdes hen imod for at gøre børnene parate til den kommende skolestart. Målene er beskrevet inden for områderne: Sproglig udvikling, social og følelsesmæssig udvikling samt selvhjulpethed. I børnehavens skolegruppe arbejdes fra efteråret med materialet Trin for Trin en formiddag om ugen for at styrke børnenes sociale udvikling. Her lærer børnene at bruge sproget til konfliktløsning og at sætte ord på deres følelser. Der arbejdes desuden løbende med skoleopgaver (bogstaver og tal), ligesom børnene kan vælge at spille læringsspil på computeren. Børnehaveklasselederen og pædagogerne, som står for førskolegruppen på skolen, deltager i april i et overleveringsmøde i børnehaven. På mødet deltager ud over pædagogerne fra skolen og børnehaven, skolelederen, SFH-lederen, talepædagogen og en psykolog fra PPR. Her orienteres skolen om børnenes sproglige udvikling. Forældrene inviteres i april til en orientering om førskolegruppen (fyraftensmøde på skolen). I førskolegruppen lærer børnene, hvordan man går i skole (timer, frikvarterer, spisepauser, række fingeren i vejret, klokkens betydning, færdes stille på gangene, finde rundt på skolen m.m.). Der arbejdes desuden med lette skoleopgaver. I juni inviteres forældrene til et forældremøde (aften), hvor børnehaveklasselederen og skolelederen orienterer dem om skolestarten efter sommerferien. Her præsenteres de også for læringsmålene for børnehaveklassen. På mødet udleveres til alle hjem Mit barn skal i skole af Janne Hejgaard. Børnene i førskolegruppen er på besøg i børnehaveklassen og lærer i løbet af maj og juni børnehaveklasselederen at kende. Om eftermiddagen bliver førskolebørnene passet sammen med indskolingens SFH-børn, ligesom frikvartererne holdes sammen med skolens øvrige elever.

SIDE 6 LÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN MÅL - TRINMÅL EFTER 0. KLASSE FORMÅL: AT STYRKE OG UDVIKLE ELEVERNES SPROGLIGE FÆRDIGHEDER AT GØRE ELEVERNE SPROGLIGT PARATE TIL DEN FREMTIDIGE LÆSE OG SPROGIND- LÆRING Mundtligt: er sproglig parat til at lære at læse har et rimeligt ord - og begrebsforråd sætter pris på en god historie/ eventyr er fonologisk opmærksom Læsning: kan læse sit eget navn kan legelæse kender den korrekte læseretning kender bogstavernes navne og lyde kan høre et ords begyndelseslyd Skrivning: kan skrive sit eget navn kan legeskrive til egne tegninger forstår, at skrift kan bruges til noget MATERIALER IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS På vej til den første læsning Hop om bord i lyd og ord Min første skrivebog Big Books Rim og remser Læse let bøger Bogstavspil www.abc.dk www.elevunivers.dk www.oline.dk Computerspil til Hop om bord Klasseværelset forsynes med mange billedbøger og andet materiale, der inspirerer til at legeskrive og - læse (magnetbogstaver, papskilte, brevpapir, postkasse, postkort, huskesedler osv.). Dialogisk oplæsning. Hjemmene informeres om deres betydning for læseindlæringen og opfordres til at læse/billedlæse/stimulere/samtale med deres barn. En folder til forældrene om læsning udleveres til forældrene på forældremødet i efteråret. Ugentlig bibliotekstime. Elever i 0. klasse kan låne 3 bøger ad gangen fra skolens bibliotek. Liste til forældrene med gode ideer til oplæsningsbøger udleveres. Sproglig opmærksomhed. Kommende 1. klasses dansklærer arbejder bl.a. med den begyndende læseindlæring i 0. klasse 2 timer om ugen.

JUNI 2011 SIDE 7 LÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN EVALUERING Børnehaveklasselederen evaluerer i samarbejde med testlæreren børnenes bogstavkendskab i begyndelsen af skoleåret (inden efterårsferien). Hertil anvendes Bogstavprøve 1 og 2 (Find bogstavet samt Find første bogstav). Testlæreren foretager en individuel bogstavprøve med de børn, der har vanskeligheder i ovenstående gruppeprøver. Børnehaveklasselederen foretager desuden KTI-testen (Kontrolleret tegneiagttagelse) i september. I april tager børnehaveklasselederen yderligere to bogstavprøver fra Bogstavprøve 1 og 2 (Skriv første bogstav og Find vokaler). I april/maj udarbejdes elevplaner for eleverne. Punktet Sociale og personlige kompetencer skrives i samarbejde med SFH. Planerne offentliggøres på skolens intranet. Her kan forældrene læse deres eget barns elevplan. I maj holdes klasselæsekonference med deltagelse af børnehaveklasseleder, kommende dansklærer i 1. kl., læsevejleder og skoleleder. Målet er, at elever i børnehaveklassen når til Lus-punkt 1-3 TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Eleven har lyst til at læse, kan i et vist omfang pjatte med ord og rim. Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning. Eleven kan legeskrive og lidt senere børnestave. Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling. Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier. Eleven kan indgå i samtale og dialog. Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd. Eleven har fået et begyndende kendskab til de 3 alfabeter. LUS er et rigtig godt redskab til at sætte ord og struktur på elevernes læseudvikling, primært i indskolingen og på mellemtrinnet.

SIDE 8 LÆSNING I 1. KLASSE FASTE TILTAG Klasselæsekonference afholdes i april. Dansklærer, læsevejleder og skoleleder deltager. Gode læsevaner (læsesamarbejde mellem skole og hjem). Iværksættelse af bogstavkursus for elever, der er usikre i bogstaverne. Læsebånd: En halv times selvstændig læsning tre til fire gange om ugen. FORMÅL: MÅL TRINMÅL FOR 1. KLASSE AT STYRKE OG UDVIKLE ELEVERNES SPROGLIGE FÆRDIGHEDER AT GIVE ELEVERNE MULIGHED FOR AT ERFARE, AT LÆSNING OG SKRIVNING KAN GIVE OPLEVELSER OG VIDEN AT STIMULERE ELEVERNES LÆSE OG SKRIVELYST Læsning: anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier søge forklaring på ukendte ord opnå passende læsehastighed og præcision genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste læse fiktive og ikkefiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad begynde at læse sig til viden i faglige tekster læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste finde og vælge bøger til egen læsning Skrivning: skrive de små og store trykte bogstaver korrekt kunne placere bogstaverne korrekt på linjen skrive små tekster Stavning: udnyttelse af det fonematiske princip - alle lyde i ordene repræsenteres ved et bogstav børnestavning TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på. Afkodningen kræver stor opmærksomhed. Indholdsforståelsen kommer ofte i anden række. Eleven læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder. Eleven bruger ofte det første bogstavs lyd for at afkode nye ord i teksten og korrigerer ofte sig selv. MÅLET ER, AT ELEVEN VED UDGANGEN AF 1. KLASSE SELVSTÆNDIGT KAN LÆSE BØGER PÅ LIX 5-10 OG ER NÅET TIL LUS-PUNKT 4-9.

JUNI 2011 SIDE 9 LÆSNING I 1. KLASSE IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS Eleverne kan på skift have klassens tøjdyr med hjemme og dagen efter fortælle for klassen, hvad dyret har oplevet hjemme hos dem. Her kan forældrene inddrages og hjælpe børnene med at skrive oplevelserne i dyrets bog. Der kan arbejdes med begrebskort og indføres dagens ord. Som træning til at fastholde indholdet af en tekst kan eleverne arbejde med at tegne handlingen på en handlingslinje og senere genfortælle den for hinanden. Der kan arbejdes med og tales om fiktive teksters tredeling - indledning, handling, afslutning. Bogfremlæggelser Fælles arbejde med læsebog og opgavebog. Læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning i klassen. Dette kan fx være i form af bogorm, læsebarometer og præsentationer af læste bøger Fokus på forskellige læsestrategier. Det er væsentligt, at eleverne læser selvstændigt i bøger, der passer til den enkeltes niveau. Her skal ca. 95% af ordene læses rigtigt. Derudover skal eleverne læse bøger, der fremmer læseudviklingen - eleverne læser i disse bøger ca. 90% af ordene rigtigt. Eleverne skal have hjælp til at læse disse bøger, da de er for svære til selvstændig læsning. Samtidig med læsningen skal eleverne skrive egne tekster, hvor der børnestaves. MATERIALER Den første læsning : Bogstavbogen, Opgavebogen og Læsebogen. Læseuglerne fra AKEA (læsestrategier) Søren og Mette Tom og Tina (10 små kopibøger) ABEse - bøgerne Jeg kan læse (bøger inddelt i farver efter sværhedsgrad) Trip Trap Træsko 1 Ditte - bøgerne Letlæsningsbøger fra biblioteket Individuelle opgavehæfter www.abc.dk www.elevunivers.dk www.hval.dk EVALUERING Skole-hjemsamtaler tilbydes i november. Der tilbydes samtaler med dansk og matematiklærerne samt med en pædagog fra SFH. I løbet af skoleåret læseevalueres den enkelte elev løbende. Her kan Læsemåleren af Jørgen Frost anvendes. Eleverne kan luses. I marts tages den kommunale læseprøve OS64 af testlæreren i samarbejde med dansklæreren. Denne test er udgangspunkt for læsekonferencen i april. Elever med læsevanskeligheder testes individuelt af testlæreren. Forældrene orienteres inden og efter testen. I april/maj udarbejdes elevplaner. Punktet Sociale og personlige kompetencer skrives af klasseteamet i samarbejde med SFH. Planerne offentliggøres på skolens intranet. Her kan forældrene læse deres eget barns elevplan. Elevsamtaler afholdes af klasselæreren. Der er afsat et kvarter til den enkelte elev.

SIDE 10 LÆSNING I 2. KLASSE FASTE TILTAG Klasselæsekonference afholdes i april. Dansklærer, læsevejleder og skoleleder deltager. Læsebånd: en halv times læsning tre til fire gange om ugen. Læsekursus i Uglen for de elever, der endnu ikke har knækket læsekoden. Kursus i Vitre (læse og stavehjælp på computeren). MÅL - TRINMÅL FOR 2. KLASSE Læsning: skelne lyde, sætte lyde/bogstaver sammen og læse nye ord læse lette tekster uden hjælp (lix 10 15) fx Det er bedst, at du får gjort noget ved de ører, Maria. anvende relevante afkodningsstrategier (stave, dele og lydere) anvende relevante og brugbare læsemåder (forberedt læsning, højtlæsning, stillelæsning, fri selvstændig læsning og skærmlæsning) at eleven kan gengive indholdet af en læst eller skrevet tekst vide, at der er forskel på det talte og skrevne sprog vide, at sproget består af forskellige ordklasser udtrykke sig i billeder, lyd, tekst og drama finde informationer i forskellige medier Skrivning: skrive huskesedler, breve og beskeder, som andre kan læse skrive tekster om egne oplevelser, skrive ud fra fantasi, billeder, læste tekster i enkle fiktive genrer som historie og eventyr skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift anvende computer, herunder Vitre Stavning: udnytte det fonematiske princip (stave lydret) = stavetrin 2 være klar over, at der forekommer en del undtagelser fra de indlærte staveregler Formål: at eleven fortsat har lyst til at læse og skrive at eleven kan anvende læsning og skrivning i hverdagen at eleven føler, at læsning giver oplevelser at eleven bruger læsning til oplysning og information at bruge skrift som kommunikations -middel TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Læseren anvender og skifter mellem forskellige læsestrategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Læseren stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver meget opmærksomhed læsningen går langsomt. For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden. Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og læseren går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende læsning. Læsningen er endnu ikke flydende.

JUNI 2011 SIDE 11 LÆSNING I 2. KLASSE IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS Klasseværelset bør være godt forsynet med et bredt udvalg af skønlitteratur, faglitteratur og andre materialer, der vækker elevernes interesse og giver dem lyst til at læse og skrive. Det er vigtigt, at læsning/skrivning går hånd i hånd med præsentation og fremstilling af tekster, evt. børnestavning. Læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning i klassen. Dette kan fx være i form af bogorm, læsebarometer og præsentationer af læste bøger Læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning i klassen. Dette kan fx være i form af bogorm, læsebarometer og præsentationer af læste bøger Læsning medtænkes i emne- og værkstedsundervisning, på samme måde som en differentieret læseundervisning er en forudsætning for det enkelte barns læse- og skriveudvikling. Rollelæsning. Fagligt og skønlitterært læsekursus (evt. niveaudelt kursus) Træne læsestrategier (Læseuglerne fra AKEA kan hænges op i klassen). Kursus i de 120 mest almindelige ord (mappe med ideer fra AKEA). Lister til eleverne og forældrene med gode oplæsningsbøger. Kursus i at bruge VITRE (Vise ord og Vital) til læsning og skrivning på computeren. MATERIALER Den første læsning 2. kl. : Arbejdsbog og Læsebog. Fælles skønlitterær roman (arbejde med bogen før, under og efter læsningen) Første Fakta (fagligt læsekursus med opgaver) Stave Ane (de 120 mest almindelige ord) Læs og forstå Frk. Ignora -bøgerne ( gode at læse og tale om i fællesskab) Internetportaler: www. abc.dk www.hval.dk www.frilæsning.dk www.superbog.dk www.elevunivers.dk www.danskedyr.dk Målet er, at eleven ved udgangen af 2. klasse selvstændigt (95% af ordene læses korrekt) kan læse bøger på lix 10-15. LUS-punkt 10-12. Læsehastigheden ved læsning af alderssvarende bøger bør være ca. 80 ord i minuttet EVALUERING I marts tages den kommunale læseprøve OS120 af dansklæreren i samarbejde med testlæreren. I april/maj tages stavetesten ST2 Læseudviklingen for det enkelte barn følges løbende (Læsemåleren af Jørgen Frost samt LUS-skemaet). National læsetest i foråret. Elevhandleplan i foråret efter klasselæsekonference samt national test i læsning, ST2 og OS120. Sociale og personlige mål skrives i samarbejde med SFH. Elevsamtaler afholdes af klasselæreren. Der er afsat et kvarter til den enkelte elev.

SIDE 12 LÆSNING I 3. KLASSE FASTE TILTAG Klassekonference afholdes i april. Dansklærer, læsevejleder og skoleleder deltager. Hvis det er muligt, deltager den lærer, som skal undervise klassen i dansk i 4. kl., også Læsebånd: en halv times læsning hver dag. VAKS-kursus for elever i dyslektiske vanskeligheder Kursus i Vitre (læse og stavehjælp på computeren). Formål: bevarer og fortsat udvikler lysten til at læse og skrive får oplevelser og tilegner sig viden gennem læsning af forskellige genrer stifter bekendtskab med uddrag af børnelitteraturen anvender læsning og skrivning i alle fag og på tværs af fagene erfarer, at kropssprog og stemmeføring er vigtig i kommunikation henter inspiration til egen skriftlig og mundtlig formulering fra det, der læses, høres og ses MÅL - TRINMÅL FOR 3. KLASSETRIN Mundtligt: lytte koncentreret til hinanden og stille relevante spørgsmål til det fortalte formulere egne synspunkter og forholde sig til andres fortælle og oplæse egne tekster reflektere over og samtale om indholdet i forskellige tekster og teksttyper beskrive billeders indhold i forbindelse med tekstlæsning Læsning: læse ukendte tekster med stigende hastighed lære at læse for at tilegne sig viden og indsigt begynde at skelne mel- lem fiktion og fakta forstå en skriftlig arbejdsbeskrivelse i fx dansk eller matematikbogen læse ukendte tekster med sikkerhed i oplæsning og forståelse (lix 15-20). Skrivning: Eleven skal i løbet af 3. klasse kunne omsætte sin egen fortælling til en skreven tekst begynde at arbejde med procesorienteret skrivning idémylder, tankekort og idéliste nuancere indholdet og sproget gennem et begyndende arbejde med sproglære bruge navneord, udsagnsord og tillægsord i korrekt bøjningsform anvende punktum korrekt, lave en overskrift og markere samtale i egne tekster kende anvendelsen af små og store bogstaver skrive en begyndende sammenhængende skrift anvende computer Stavning: udnytte det fonematiske princip lydret stavning svarende til trin 2 stave de almindeligste ord korrekt de 120 ord stavelsesdele arbejde med bøjningsendelserog videreudvikle lydskelneevnen TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Læseren læser nu flydende med god forståelse. Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere. Læseren foretrækker oftest stillelæsning.

JUNI 2011 SIDE 13 LÆSNING I 3. KLASSE IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS Fagligt læsekursus Læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning i klassen. Dette kan fx være i form af bogorm, læsebarometer og præsentationer af læste bøger Lærerens oplæsning (gode lyttevaner, lettere at læse oplæste svære tekster, bedre forforståelse, inspirerer til videre læsning) Læsning af fælles tekst - arbejde med før-, under- og efterlæseaktiviteter Selvstændig læsning 95 % af ordene læses korrekt (automatiserer læsningen og giver læselyst) Kursus i brug af skolebiblioteket (hvor står bøgerne) Fortælleøvelser Tal om hensigt, afsender og modtager ved forskellige teksttyper (fx huskeseddel, fødselsdagskort, opskrift og roman) Læse elektroniske tekster (brug fx Vital) Rollelæsning Fortsat fokus på læsestrategierne MATERIALER Den sikre læsning ( Brug bolden, Magi i luften og Gå efter guldet ) Arbejdsbogen til Den sikre læsning Hånden fuld af digte Hver dag er fuld af historier Fælles roman (fx Gummi Tarzan eller Emil fra Lønneberg Læseuglerne fra AKEA Internetportaler: www.hval.dk www.frilæsning.dk www.superbog.dk www.elevunivers.dk www.danskedyr.dk www.verdensdyr.dk www.emu.dk Arbejdet med læsning i de forskellige fag, skal fremgå af årsplanerne EVALUERING I marts tages den kommunale læseprøve SL60 af dansklæreren i samarbejde med testlæreren. Læseudviklingen for det enkelte barn følges løbende (Læsemåleren af Jørgen Frost samt LUS-skemaet). Elevhandleplan i foråret efter klasselæsekonference i maj. Der samarbejdes med SFH om sociale og personlige mål Elevsamtaler afholdes af klasselæreren. Der er afsat et kvarter til den enkelte elev. Målet er, at eleven ved udgangen af 3. klasse selvstændigt (95% af ordene læses korrekt) kan læse bøger på lix 15-20. LUS-punkt 13-15. Læsehastigheden ved læsning af alderssvarende bøger bør være ca. 100 ord i minuttet

SIDE 14 GENERELT OM LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET (4.-6. KL.) Når eleverne begynder på mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. For at sikre en progressiv læseudvikling skal elevernes fokus nu flyttes til de øvrige elementer af den interaktive læsemodel først og fremmest skal eleverne udvikle en aktiv læseindstilling. For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har også stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne, og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt. FASTE TILTAG PÅ MELLEMTRINNET Klasselæsekonference for de enkelte klasser afholdes i april. Dansklærer, læsevejleder og skoleleder deltager. Læsebånd for 4.-6. kl. to lektioner hver uge. Eleverne læser i bøger og arbejder med læseforståelse efter aftale med dansklæreren i den pågældende klasse. Eleverne må sidde i aulaen, på gangene og i klasselokalerne. Der foregår ingen undervisning, men to lærere har tilsynet med klasserne. Lån af biblioteksbøger foregår ligeledes i disse timer. Læsekursus i Uglen for elever i læsevanskeligheder. EVALUERING PÅ MELLEMTRINNET 4. kl.: Januar-marts: National test i læsning (der kan laves en frivillig test i efteråret). Resultaterne sendes til forældrene i papirform. Marts: SL40 tages af dansklæreren i samarbejde med testlæreren. April: ST4 tages af dansklæreren. Maj: Klasselæsekonference. Elevplaner (dansk-, matematik og engelsklærer) laves efter test og klasselæsekonference. Der samarbejdes med SFH om sociale og personlige mål. 5. kl.: Februar: LÆS5 tages af dansklæreren i samarbejde med testlæreren. April: ST5 tages af dansklæreren. Maj: Klasselæsekonference. Elevplaner (dansk-, matematik og engelsklærer) laves efter test og klasselæsekonference. 6. kl.: Januar-marts: National test i læsning (der kan laves en frivillig test i efteråret). Resultaterne sendes til forældrene i papirform. September: TL1 tages af dansklæreren i samarbejde med testlæreren. April: ST6 tages af dansklæreren. Maj: Klasselæsekonference. Elevplaner (dansk-, matematik og engelsklærer) laves efter test og klasselæsekonference. På alle klassetrin følges elevernes læseudvikling løbende med tekster af passende sværhedsgrad.

JUNI 2011 SIDE 15 Formål At konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og varierede tekster At skabe læsere med en aktiv læseindstilling At bevare læselysten LÆSETEKNIK - LÆSEMÅDE En læseteknik er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? Ud over at kunne nærlæse, som eleverne har lært tidligere, skal eleverne på mellemtrinnet også lære at punktlæse og overblikslæse. Ved punktlæsning ledes efter en bestemt oplysning i en tekst. Denne teknik kan trænes på mange måder. Tag fx en stak gratisaviser med i skole. Kig på tv-programmerne og lad eleverne finde et bestemt program, du spørger om eller lad eleverne gøre det 2 og 2 sammen. Lad eleverne medbringe de gule fagbøger hjemmefra og led efter bestemte oplysninger i dem. Ved overblikslæsning søges et overblik over et materiale. Kig på forsiden, bagsiden, indholdsfortegnelse, index og så videre. Dette fungerer bedst funktionelt i en situation, hvor eleverne har brug for at finde materialer til en bestemt opgave. Dele af Læs Med er oplagt at bruge her. Ved læsemåde forstås enten fiktiv (opdigtede tekster - oplevelser) eller faktiv (fagtekster - viden) læsning. LIX - LUS - LÆSEHASTIGHED PÅ MELLEMTRINNET Klasse Lix Lus-punkt Læsehastighed 4. 20-25 15-16 120-150 ord pr. minut 5. 25-30 17 150-170 ord pr. minut 6. 30-35 17-18a Mindst 175 ord pr. minut Det anbefales, at eleverne på mellemtrinnet læser 3-5 bøger hver måned. For at blive en god læser skal man mindst have læst 1500-1700 normalsider. Godt materiale til at få styr på læseteknikker, hastighed, notater m.m. i faglig læsning på mellemtrinnet. Vi har et enkelt eksemplar på skolen. Faglig læsning af Elisabeth Arnbak er delt op i en teoretisk del om læsning og læring og en praktisk del med masser af ideer til den konkrete undervisning i faglig læsning.

SIDE 16 LÆSNING I 4. KLASSE MÅL FOR LÆSNING I DANSK - FÆLLES MÅL Det talte sprog: 1. læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel Det skrevne sprog læse: 2. anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster 3. læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læse- forståelsesstrategier 4. søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk 5. kende forskellige læseteknikker 6. tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad 7. udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt 8. læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse 9. læse sig til danskfaglig viden 10.læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste 11.udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner 12.søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier 13.læse lette og korte norske og svenske tekster IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS 1) Hver uge får en elev til opgave at læse en kort skønlitterær tekst op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og betoning. Brug eventuelt Louis Jensens Firkantede historier; på den måde kan eleven også brillere med at fortolke teksten. 2/6) Ved afslutningen af 4. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 20-25) være 120-150 ord i minuttet. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. 3) En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses på side 27. Vælg ud, hvilke I gerne vil arbejde med i 4. kl. 4) På dette klassetrin kan eleverne rådføre sig med kammeraterne eller med læreren. Det vigtigste er, at eleven aktivt gør noget, når der læses noget, han/hun ikke forstår. 5) En læseteknik er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? Ved læsning af skønlitterære tekster nærlæser man. Det vil sige, at man læser hele teksten grundigt. I detaljen kan der skelnes mellem at læse på linjen, mellem linjerne og bag linjerne. Det er en rigtig god idé at træne dette i forbindelse med læsning af skønlitterære tekster, da det tvinger læseren til at læse aktivt. Brug kolonnenotat til arbejdet. 7) Ved afslutningen af 4. kl. bør eleven kunne skrive et resumé af en læst tekst ( Læs Med ). 11) Det vil være en god idé at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Lav et læsebarometer til hver enkelt elev (se eksempel på side 27) Stil krav om, at der som minimum læses 20 minutter om dagen derhjemme. På læsebarometeret noteres, hvornår på dagen eleven ønsker at læse, hvor mange minutter der skal læses, og et mål for, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. Et godt udgangspunkt vil være mindst 1500 sider i løbet af året. En gang om ugen (fx i læsebånd) udfylder eleverne deres læsebarometer.

JUNI 2011 SIDE 17 LÆSNING I 4. KLASSE MÅL FOR LÆSNING I FAGENE - FÆLLES MÅL Matematik 1. læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer 3. løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Natur/teknik 1. arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Historie og kristendomskundskab (ikke fra Fælles Mål) 1. eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype 2. eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion 3. eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé og tidslinje IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS Matematik 3) Lær eleverne at bruge procesnotater ved tekststykker. Se eksempel på: www.undervis.dk. Natur/teknik 1) På dette klassetrin vil det være en god idé fra begyndelsen at have fokus på nye, centrale ord og begreber. I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at lave en fagenes ordbog. Lav en mappe til hver elev, der er fyldt med en masse ikke udfyldte ordkendskabskort. Hver gang eleverne støder på nye, vigtige, centrale begreber i fagene udfyldes et ordkendskabskort. Ved årets afslutning vil eleverne have en rigtig god samling af vigtige begreber. Pas på med at bruge det for ofte, det er ret tidskrævende. Et eksempel på et ordkendskabskort kan ses på: www.undervis.dk. I naturfaglige tekster vil der også forekomme mange sammensatte ord. En god huskeregel er, at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Et hjertekammer er altså et kammer i hjertet! Historie og kristendomskundskab 1) Den berettende teksttype er forholdsvis enkel i sin opbygning, og det vil være en god idé, at eleverne forstår opbygningen af en berettende tekst og formålet med at læse den altså hvad det forventes, at de kan, når de har læst en sådan tekst. Lær eleverne at benytte notatteknikken tidslinje i forbindelse med læsningen af disse tekster. I begyndelsen gøres det bedst ved, at du som lærer laver tidslinjerne på tavlen, og indledningsvis måske selv finder oplysningerne i teksten, mens eleverne skriver med i deres hæfter. Gradvist kan eleverne bidrage med oplysninger til tidslinjen. Se beskrivelse af berettende tekster og tidslinjer på: www.undervis.dk. 2) Formålet med faktion er naturligvis at gøre teksterne spændende at læse, men det er vigtigt, at eleverne fra begyndelsen lærer at forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne mundtligt uddrage det historiske indhold af faktionsteksterne. 3) Dette kan gøres ved at benytte VØL modellen. Før eleverne begynder at læse, skriver de ned, hvad de ved i forvejen om emnet, og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten. Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært. Se eksempel på VØL model på: www.undervis.dk.

SIDE 18 LÆSNING I 5. KLASSE MÅL FOR LÆSNING I DANSK - FÆLLES MÅL Det talte sprog: 1. Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål Det skrevne sprog læse: 2. anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper 3. læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 4. søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier 5. kende forskellige læseteknikker 6. udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad 7. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 8. læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse 9. læse sig til danskfaglig viden 10.læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste 11.udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur 12.søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning 13.læse lette norske og svenske tekster IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS Dansk 1) En elev kan hver uge få til opgave at læse et digt op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende og med optimal artikulation og fortolkende betoning. 2/6) Ved afslutningen af 5. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 25-30) være 150-170 ord i minuttet. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. 3) En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses på side 27. Vælg ud, hvilke strategier, I gerne vil arbejde med i 5. kl.. 4) Fra 5. kl. vil det være en god idé at have ordbøger i klassen. Benyt også www.ordbog.com. 7) Ved afslutningen af 5. kl. bør eleven med hjælp fra Læs med kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst. I Læs med er begge notatteknikker gennemgået. 11) Det vil være en god idé igen at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Lav et læsebarometer til hver enkelt elev (se eksempel på side 27) Stil krav om, at der som minimum læses 25-30 minutter om dagen derhjemme. På læsebarometeret noteres det, hvornår på dagen eleven ønsker at læse, hvor mange minutter der skal læses, og et mål for, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer (fx i en læsebåndstime) Læsemængden skal som minimum være den samme som foregående år, men meget gerne øges. Dette afgøres individuelt elev for elev. Et godt udgangspunkt vil være 2000-2500 sider i løbet af året.

JUNI 2011 SIDE 19 LÆSNING I 5. KLASSE MÅL FOR LÆSNING I FAGENE - FÆLLES MÅL Matematik 1. læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer 3. løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Natur/teknik 1. arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Historie og kristendomskundskab (ikke fælles mål) 1. eleverne skal kunne forstå og genkende en berettende tekst 2. eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion 3. eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat og tidslinje IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS Matematik 1) Vigtige, centrale ord og begreber kan samles i en matematikordbog. Fx i forbindelse med følgende begreber: betegnelser for processer: Addere, multiplicere betegnelser for egenskaber: buet, stump, ligesidet betegnelser for funktioner: ligninger Ordbogen kan også indeholde en sammenfatning af hvert afsnit, eleverne kommer igennem. 3) På 5. klassetrin kan elevernes forståelse af tekststykker øges ved at lade eleverne lave tekststykker til hinanden. Selve procesnotatet kan justeres, så eleverne ikke længere skal tegne deres opgaveløsning. Natur/teknik 1) I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. Taksonomier er tekster, hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassificeres. Et eksempel: Atomer er sammensat af tre forskellige slags partikler, nemlig protoner, elektroner og neutroner. For bedre at forstå denne sammenhæng kan læreren i en klasseundervisningssituation lave mindmaps på tavlen for at vise sammenhængen. Det anbefales på dette klassetrin, at eleverne ikke selvstændigt skal lave mindmaps. De skal i samarbejde med hinanden og med læreren vænne sig til at strukturere erhvervet viden på denne måde. Historie og kristendomskundskab 1) Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde eleverne om formålet med at læse en berettende tekst altså hvad det forventes, at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Notatteknikken tidslinje kan eleverne nu forsøgsvis prøve at benytte selvstændigt og individuelt i forbindelse med læsning af tekster, der egner sig til denne teknik. På dette klassetrin kan du som lærer passende introducere en alternativ notatteknik til berettende tekster, nemlig kolonnenotatet. I begyndelsen anbefales det, at du som lærer benytter metoden på tavlen, mens eleverne skriver med i deres hæfter, og ret hurtigt vil de kunne bruge metoden selvstændigt. Se eksempel på kolonnenotat på www.undervis.dk. 2) Lad eventuelt eleverne selv skrive om det historiske emne ved at skrive både en faktatekst og en faktionstekst. 3) Benyt fx VØL modellen. Før eleverne begynder at læse, skriver de ned, hvad de ved i forvejen om emnet, og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten. Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært.

SIDE 20 LÆSNING I 6. KLASSE MÅL FOR LÆSNING I DANSK Det talte sprog: 1. læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål Det skrevne sprog læse: 2. anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper 3. læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 4. søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier 5. kende forskellige læseteknikker 6. udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad 7. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 8. læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse 9. læse sig til danskfaglig viden 10.læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste 11.udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur 12.søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS Dansk 1) Målet er det samme, som for 5. klassetrin. For at fortsætte elevernes tilvænning til og træning i at læse op for andre, kan arbejdet for eksempel fortsættes ved at lade eleverne læse tekster op, som de selv har skrevet. Det kan være i en valgfri genre, men der skal være fokus på betoningen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende og med optimal artikulation og fortolkende betoning. 2/6) Ved afslutningen af 6. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 30-35) være 175 ord i minuttet, eller højere. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse også laves med faglige tekster. 3) En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses på side 27. Vælg hvilke strategier, I gerne vil arbejde med på dette klassetrin. 4) Fra 6. klasse bør det være en automatiseret arbejdsgang, at eleverne af sig selv søger svar i ordbøger eller elektroniske medier, når de støder på ord, de ikke forstår. 5) Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og videreudvikles. I stedet for kun at lade eleverne bruge teknikkerne i bøger, bør færdighederne også trænes på internettet. I denne sammenhæng kaldes punktlæsning nogle steder for skanning. Hjemmesiden Danske dyr vil være oplagt at bruge til træningen. 7) Ved afslutningen af 6. klasse bør eleven selvstændigt kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst. 11) Stil krav om, at der som minimum læses 30 minutter om dagen derhjemme. På et læsebarometer noteres hvor mange sider, eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. Et godt udgangspunkt for læsemængden er mindst 3000 sider på et år. Dette afgøres individuelt.

JUNI 2011 SIDE 21 LÆSNING I 6. KLASSE MÅL FOR LÆSNING I FAGENE - FÆLLES MÅL Matematik 1. læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer 3. løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Natur/teknik 1. arbejde med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Historie og kristendomskundskab (ikke Fælles Mål) 1. eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype 2. eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion 3. eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS Matematik 1) Fortsæt arbejdet med ordbogen. Ud over de kendetegn for typisk matematiksprog, der er omtalt på 5. årgang, vil det på dette klassetrin være en god idé at fokusere på følgende kendetegn for sproget i matematik: I matematiksprog benyttes ofte bydeform. Aflæs, beregn, opgør, omregn, afmærk, indtegn Som øvelse til at tydeliggøre dette og for at alle elever forstår betydningen, kan man lade eleverne omformulere få tekster til fx nutid. Afpersonalisering af subjektet betyder, at sætningen gøres passiv. I slikboden sælges der både slik, is og popcorn. Popcorn sælges i bægre af to forskellige størrelser. Ved salg af popcorn i små bægre kan udgifterne udtrykkes ved ligningen Det kan forvirre nogle elever. Som ovenfor kan man i en periode omskrive disse tekster til aktiv. 3) Arbejdet med procesnotater fortsættes Natur/teknik 1) I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. I arbejdet med taksonomierne kan eleverne på dette klassetrin selv begynde at finde dem i teksterne, og de kan få til opgave selv at skulle lave mindmaps over dem. I naturfaglige tekster forekommer der også ind imellem nominaliseringer. En nominalisering er som hovedregel egentlig bare et udsagnsord (i sjældnere tilfælde et tillægsord) der laves om til et begreb et navneord. Et eksempel: Bakterier omdanner ammoniak til nitrat. Denne proces kaldes for nitrifikation. Nitrifikation er en nominalisering. De vil altid være vanskelige at have med at gøre, men de kan italesættes og det kan anbefales eleverne at prøve at tilbagedanne ordet igen til et udsagnsord. Det kan ind imellem hjælpe på forståelsen. Historie og kristendomskundskab 1) Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst altså hvad det forventes at eleverne kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til de berettende tekster, enten i form af tidslinjer eller som kolonnenotater. 3) VØL modellen: Før eleverne begynder at læse, skriver de ned, hvad de ved om emnet i forvejen. I den midterste kolonne noterer eleverne, hvad de lærer af nye ting, og i den tredje kolonne skriver eleverne, hvad de synes om det læste forsøg at lade dem problematisere emnet.