Strukturreform, spørgsmål vedr. erhvervsområdet

Økonomi- og Erhvervsministeriet Dato: 2. maj 2004 Strukturreform, spørgsmål vedr. erhvervsområdet Spr 1_ØEM_S Hvordan sikres den tilstrækkelige faglighed i hver enkelt kommune til at yde en kompetent og kvalitetsbetonet erhvervsservice med information, vejledning til iværksættere og virksomheder om tilbud i erhvervsfremmesystemer, blandt andet Vækstfonden og Teknologisk Service, kursusaktiviteter samt henvisning til relevante professionelle rådgivere i forbindelse med virksomhedsstart og -udvikling? Svar: I dag er erhvervsservicen delt op på en række kommunale og amtsligt medfinansierede institutioner. Staten medfinansierer 15 erhvervsservicecentre, men det er kun en mindre del af den samlede erhvervsservice til virksomhederne. Herudover medfinansierer amterne en række institutioner. Det er dog kommunerne, der står for langt den største kundekontakt med ca. 150 kommunale erhvervskontorer, som dækker hovedparten af landet. I alt findes der mere end 175 institutioner eller kontorer, der udbyder erhvervsservice. Med regeringens udspil til den fremtidige organisering af erhvervsservice, samles ansvaret for erhvervsservicen hos kommunerne. Kommunerne er allerede i dag en ganske stor udbyder af erhvervsservice og må derfor forventes at have opbygget en række kompetencer på området. Med kommunalreformen får de større kommuner en øget kapacitet og dermed bedre mulighed for at yde en generel service af høj faglig kvalitet. Samtidig har en række kommuner allerede i dag indgået samarbejder om at udbyde erhvervsservice, bl.a. med henblik på at samle kompetencer og øge volumen i indsatsen. Hertil kommer, at de kompetencer, der ligger i amterne, overgår til kommunerne og på den måde bidrager til at styrke kommunernes kompetencer inden for erhvervsservice. Den mere specialiserede rådgivning inden for fx teknologi, ledelse, markedsføring mv. vil fortsat udbydes af især private rådgivere, men også af fx teknologiske serviceinstitutter, hvor staten yder basisfinansiering. Internationale undersøgelser viser, at iværksættere i både Danmark og de øvrige EU-lande (EU-15) foretrækker at modtage rådgivning fra private frem for offentlige rådgivere. Derfor tog regeringen som opfølgning på Handlingsplan for Iværksættere 2003 initiativ til at etablere lokale netværk af private rådgivere, der yder virksomhederne gratis rådgivning om virksomhedsstart og -udvikling. Spr 2_ØEM_S

2 Vurderer regeringen, at kommunaliseringen af erhvervspolitikken vil føre til flere eller færre offentligt ansatte på området for erhvervsservice? Svar: I en overgangsperiode på 4 år vil regeringen drage omsorg for, at de forpligtelser, amterne har over for de amtsligt medfinansierede institutioner på dette område, videreføres på fornuftig vis. På længere sigt forventes en mere enkel og sammenhængende organisering af erhvervsserviceindsatsen, idet det opgaveoverlap, der i dag er mellem amtslige og kommunale erhvervskontorer, forsvinder. Samtidig er det forventningen, at de større kommuner vil prioritere erhvervsservicen endnu højere end i dag, og derfor vil bruge flere ressourcer på området. Spr 3_ØEM_S Hvordan undgås dobbeltarbejde, når ansvaret for erhvervspolitik og service placeres i mere end 100 kommuner, der skal udføre de samme opgaver? Svar: I dag er erhvervsindsatsen over for iværksættere og virksomheder fordelt på mere end 175 institutioner på henholdsvis amtskommunalt og kommunalt niveau. Ofte har de amtsfinansierede og de kommunale kontorer i samme område overlappende og til tider direkte konkurrerende tilbud. Ved at placere ansvaret for erhvervsservicen entydigt i større og færre kommuner, reduceres antallet af indgange til erhvervsservice betydeligt, og det opgaveoverlap der findes mellem det amtskommunale og kommunale niveau forsvinder. Spr 4_ØEM_S Hvordan sikres, at den vidensopsamling og erfaringsopbygning, der sker i de enkelte kommuners erhvervsservice, videreformidles og udbredes med henblik på udvikling af best-practice? Svar: Med en kommunal forankring af erhvervsservicen ligger hovedansvaret for vidensopsamling og erfaringsopbygning på tværs af kommunerne hos kommunerne selv. De kommunale erhvervskontorer har for længst demonstreret både et ønske om og en vilje til at lære af hinandens erfaringer for at sikre et højt serviceniveau. Det sker blandt andet via Dansk ErhvervsFremme, der er de kommunale erhvervsfremmeaktørers landsdækkende organisation. Dansk ErhvervsFremme arrangerer kurser og anden videndeling for de kommunale erhvervskontorer. Dansk ErhvervsFremmes medlemmer dækker i dag ca. 200 kommuner. Med regeringens Handlingsplan for Iværksættere 2003 blev der desuden taget initiativ til at udbygge Startguiden.dk, som skal fungere som én elektronisk indgang til information og interaktiv rådgivning for iværksættere før og efter virksomhedsstart. Regeringen vil nu gå i dialog med kommunerne om, hvordan Startguiden kan udnyttes til at sprede best practice og hen-

3 vise til de kommunale erhvervskontorer, fx gennem et fælles telefonnummer, der automatisk omstiller til det lokale kontor i området, hvorfra iværksætteren eller virksomheden ringer. Spr 5_ØEM_S Hvordan sikres den tilstrækkelige faglige kompetence og bæredygtighed i den fremtidige erhvervsservice? Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1. Spr 6_ØEM_S Vurderer regeringen, at kommunaliseringen af erhvervspolitikken vil føre til en opkvalificering af den virksomhedsrettede service, og i givet fald hvordan? Svar: Iværksættere og virksomheder efterspørger primært to ting i den offentlige service. For det første en hurtig og effektiv sagsbehandling i de daglige spørgsmål, bl.a. byggetilladelser, zonetilladelser, miljøgodkendelser, eller spørgsmål om sygedagpenge, udbud eller beskæftigelsesindsatsen. For det andet en enkel og overskuelig indgang til offentlig erhvervsservice. Med regeringens forslag til en kommunalreform samles en række opgaver på erhvervsområdet i kommunerne, herunder bl.a. erhvervsservice samt opgaver vedr. miljøgodkendelser og byggetilladelser. Det betyder at, det bliver muligt at opbygge et fagligt miljø i kommunerne med stærke kompetencer inden for erhvervsområdet. Samtidig betyder de større kommuner, at der skabes bedre muligheder for en hurtig og effektiv sagsbehandling og betjening af virksomhederne i deres daglige spørgsmål. For så vidt angår erhvervsservicen, får iværksættere og virksomheder en samlet indgang i kommunerne til alle tilbud om erhvervsservice. Det giver dem et bedre overblik over de offentlige servicetilbud i forbindelse med virksomhedsstart og udvikling. Samtidig skabes der grundlag for et bedre samarbejde mellem den lokale offentlige erhvervsservice og de lokale netværk af private rådgivere, som regeringen med Handlingsplan for Iværksættere fra januar 2003 tog initiativ til at etablere. Dermed får iværksættere og virksomheder bedre muligheder for at få en målrettet rådgivning i privat regi, hvad enten de har brug for en revisor, advokat, management konsulent eller venture kapital. Spr 7_ØEM_S Der ønskes en redegørelse for form, antal, placering, formål og kompetencer i de nye vækstfora.

4 Svar: Regeringen vil oprette et antal vækstfora med hver 15-20 repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, kommunerne, arbejdsmarkedets parter og uddannelsessiden. Hovedopgaven for de nye vækstfora bliver at være med til at prioritere EU's strukturfondsmidler til konkrete investeringer i udviklingen af de lokale vækstvilkår. Det er hensigten, at antallet af fora, sammensætning og kompetencer fastsættes gennem en ændring af erhvervsfremmeloven. Vækstforaene er en modernisering og videreudvikling af de eksisterende erhvervssamarbejder, bl.a. Jylland-Fyn, Vestsjælland-Storstrøm og Øresund. Det sker i en ny og styrket form ved at oprette et antal vækstfora. Nyskabelsen ligger i, at erhvervslivet inddrages direkte i arbejdet med at udvikle de lokale vækstvilkår. Samtidig knyttes der strukturfondsmidler op på samarbejderne, som de nye fora kan være med til at prioritere. EU-Kommissionen er i øjeblikket i gang med at revidere EU-forordningerne for den kommende programperiode for strukturfondene, der løber i perioden 2007-2013. Af Kommissionens foreløbige udspil lægger EU op til, at midlerne fremover skal indrettes på udviklingen af lokale vækstbetingelser, som understøtter Lissabon-målsætningen. Desuden betragter EU Danmark som én region, og lægger fremover op til at fjerne de geografiske begrænsninger, der gælder i dag, så strukturfondsmidlerne kan anvendes bredt i hele landet. Det vil være et krav fra EU s side, at medlemslandenes regeringer udarbejder en national strategi for udmøntningen af strukturfondsmidlerne, med inddragelse af de relevante parter. Denne strategi vil naturligt tage udgangspunkt i den nationale vækststrategi, der sætter rammerne for vækstog beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Samtidig er det vigtigt at inddrage de lokale forskelle i arbejdet med at skabe vækst i hele landet. Derfor skal de nye vækstfora komme med indspil til strategi og deltage i prioriteringen af EU s strukturfondsmidler til vækstinitiativer med udgangspunkt i områdets behov og ressourcer. Det kan fx være investeringer i udviklingen af forskerparker eller udviklingen af lokale videncentre, som det bl.a. kendes fra tekstilcentret TEKO i Herning. Regeringen vil indlede en dialog med kommunerne om det endelige antal vækstfora samt deres præcise sammensætning og kompetencer. Der sigtes mod at oprette 4-7 vækstfora, som skal dække hele landet. Væsktforaene vil blive betjent i et samarbejde mellem kommunerne og staten, så der skabes en optimal sammenhæng til den nationale vækstpolitik. Spr 8_ØEM_S Hvordan sikres koordination i forhold til regionerne udenfor de gamle mål 2- områder?

5 Svar: I regeringens udspil foreslås det, at der oprettes et antal vækstfora, som skal dække hele landet, dvs. både de gamle mål 2-områder og den øvrige del af landet. De nye vækstfora vil med andre ord dække hele landet. Som nævnt i svaret på spørgsmål 7 forventes det, at EU's strukturfondsmidler i fremtiden ikke vil være geografisk afgrænsede i Danmark. Det er imidlertid regeringens hensigt, at udkantsområderne skal have særlig prioritet i vækstforaenes arbejde, som et selvstændigt indsatsområde for strukturfondsmidlerne. Også selv om der formelt set næppe vil blive stillet krav hertil fra EU. Spr 9_ØEM_S Hvordan vil regeringen sikre, at der sker en regional koordination udenfor Jylland-Fyn, Vestsjælland-Storstrøm og Øresund? Svar: I regeringens udspil foreslås det, at der oprettes et antal vækstfora, som i modsætning til de eksisterende erhvervssamarbejder, skal dække hele landet. På denne måde sikres koordinationen mellem alle de forskellige områder i Danmark. Spr 10_ØEM_S Hvordan sikres koordination mellem erhvervs-, uddannelse-, trafik- og beskæftigelsespolitikken indenfor de enkelte erhvervsregioner/arbejdskraftoplande? Svar: Som det er tilfældet i dag vil den større tværgående koordinering mellem erhvervs-, uddannelse-, trafik- og beskæftigelsespolitikken foregå på nationalt niveau, bl.a. inden for rammerne af regeringen vækststrategi. Det er vurderingen, at koordinationen på en række områder vil kunne styrkes, idet ansvaret nu samles i kommunerne, hvor ansvaret tidligere har været delt mellem kommuner og amter. Hertil kommer, at der naturligt nok også vil foregå en koordination i relation til de nye vækstfora. Med en aktiv inddragelse af erhvervsliv, kommuner og arbejdsmarkedets parter i vækstforaene vil der være et solidt grundlag for en koordineret indsats. Spr 11_ØEM_S Hvorledes påtænker regeringen at samtænke den lokale erhvervspolitik i kommunerne med virksomhedernes uddannelsesbehov og uddannelsesplanlægning? Svar: Med regeringens forslag til en kommunalreform samles ansvaret for både den lokale erhvervs- og beskæftigelsesindsats i kommunerne. Det betyder, at kommunerne vil få overblikket over såvel udbud som efterspørgsel efter arbejdskraft lokalt. Kommunernes viden om den lokale ar-

6 bejdsmarkedssituation understøttes ved oprettelsen af regionale statslige enheder på beskæftigelsesområdet, der gennemfører analyser af udviklingen i udbud og efterspørgsel på det regionale arbejdsmarked, og sikrer at denne viden bliver fundamentet for kommunernes beskæftigelsesindsats. Blandt de væsentlige opgaver, som kommunerne overtager på erhvervsområdet er det samlede ansvar for den lokale erhvervsservice. En typisk opgave inden for erhvervsservice er at hjælpe virksomhederne med at afklare kompetence- og uddannelsesbehov. Det sker bl.a. ved at henvise til institutioner som fx AMU-centre og erhvervsskoler eller private konsulenter, som udbyder uddannelse og i mange tilfælde også konkrete værktøjer til fx uddannelsesplanlægning. På den måde kommer kommunerne til at spille en vigtig rolle som virksomhedernes nære indgang til information, vejledning og henvisning til konkrete tilbud om uddannelse og uddannelsesplanlægning. Som led i prioriteringen af EU's strukturfondsmidler kan vækstforaene bl.a. indstille konkrete initiativer rettet mod at udvikle uddannelsesforløb på de lokale uddannelsesinstitutioner, som er tilpasset det lokale erhvervslivs behov. Den erhvervs- og uddannelsespolitiske indsats vil blive koordineret med de statslige regionale enheder, der foreslås oprettet på beskæftigelsesområdet og de hertilhørende Regionale Beskæftigelsesråd. Der vil i de nye vækstfora være repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. Endelig vil det fortsat gælde, at der er samarbejde mellem bl.a. Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet, når det drejer sig om at sikre sammenhæng mellem erhvervs- og vækstpolitikken, uddannelsespolitikken mv. Spr 12_ØEM_S Hvilken rolle påtænker regeringen, at universiteterne skal have i udviklingen af deres erhvervsoplande? Svar: Universiteterne bidrager til virksomhedernes konkurrenceevne gennem forskning af høj kvalitet, uddannelse af kandidater, der kan bruges i virksomhederne og et effektivt samspil med erhvervslivet om udvikling af teknologier og viden. Den rolle ændres ikke med regeringens oplæg til en strukturreform. Som det ses i dag, må det forventes, at universiteterne vil fortsætte med at specialisere deres forskning inden for forskellige områder. Danmark er imidlertid ikke større, end at koordineringen heraf kan foregå nationalt, som det i dag sker gennem bl.a. forskningsrådssystemet. På forskningsområdet har de forskellige universiteter fx udviklet stærke kompetencer med udgangspunkt i det lokale erhvervslivs specialisering. Forskningen inden for bioteknologi er bl.a. koncentreret omkring København, hvor der findes mange medicinal- og biotekvirksomheder. På Aalborg Universitet er der udviklet særlige forskningsmæssige kompetencer inden

7 for telekommunikation. Århus universitet har særlige satsninger inden for pervasive computing og Syddansk Universitet er bl.a. specialiseret inden for robot-svejseteknologi og har de senere år kørt særlige forskningsprogrammer om små og mellemstore jern- og metalvirksomheders rolle i en globaliseret verden. Hertil kommer, at alle universiteter med regeringens universitetsreform er forpligtede til at udvikle samspillet med bl.a. erhvervslivet gennem konkrete forskningssamarbejder og gennem en målrettet indsats for at omsætte forskningen til forretning. Det sidste sker bl.a. gennem innovationsmiljøer og teknologi transferering (salg af licenser og patenter). Endelig spiller en række universiteter en vigtig rolle i forhold til opkvalificeringen af den lokale arbejdskraft. Således deltager en række universiteter i målrettede kursusaktiviteter med fokus på behovene i det lokale erhvervsliv. Vækstforaene skal være med til at prioritere strukturfondsmidler til vækstinitiativer, herunder fx også initiativer rettet mod at styrke samspillet mellem universiteterne og det lokale erhvervsliv. Det kan fx være forskningssamarbejder mellem universitetet og erhvervslivet, investeringer i innovationsmiljøer eller specialiserede forskerparker, som fx Katrinebjerg i Århus og NOVI i Aalborg. Spr 13_ØEM_S Hvilken rolle forestiller ministeren sig, at de eksisterende forskerparker skal have i den kommunaliserede erhvervspolitik? Svar: Forskerparkernes rolle er i dag at tilbyde både nystartede og etablerede virksomheder specialiserede lokalelejemål samt adgang til udstyr og faciliteter som fx IT, laboratorier og mødelokaler. Endvidere tilbyder langt de fleste forskerparker virksomhederne en række konkrete services som fx telefonbetjening, hjælp til bogholderi og regnskab samt håndtering af andre administrative opgaver. Endelig tilbyder de fleste forskerparker også mere specialiserede rådgivningsydelser (typisk i samarbejde med private konsulenter eller erfarne ledere fra erhvervslivet) som fx hjælp til at sammensætte bestyrelser, kontakt til investorer, etablering af netværk samt undersøgelse af markedspotentiale mv. Den rolle skal forskerparkerne fortsat have. Forskerparkerne er typisk private virksomheder, der tjener penge ved at udleje lokaler og tage betaling for de konkrete services og rådgivning. Kommunerne spiller i alle de eksisterende forskerparker samt udviklingsparker en væsentlig rolle. I mange af forskerparkerne er kommunerne direkte medstiftere og dermed medejere af de forskellige ejendomsselskaber eller fonde, der ejer forskerparkerne. For en række af forskerparkerne har kommunerne endvidere ydet favorable lån eller stillet grunde til rådighed. Og endelig er kommunerne i langt de fleste forskerparker eller bagvedliggende fonde repræsenteret i bestyrelsen. Forskerparkerne har således allerede i dag en stærk kommunal forankring. Regeringens forslag til en kommunal reform ændrer ikke herved.

8 Spr 14_ØEM_S Hvorledes sikres koordination mellem den kommunaliserede erhvervspolitik og løsningen af flaskehalse og balanceproblemer på det danske arbejdsmarked? Svar: Bl.a. inden for rammerne af regeringens vækststrategi sættes der fokus på sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft, herunder eventuelle balanceproblemer. Samtidig sætter strategien fokus på udviklingen af de danske vækstvilkår. Således fastlægges en lang række vækstvilkår på nationalt niveau, som fx skat, erhvervsreguleringen, uddannelsespolitikken, de overordnede rammer for beskæftigelsesindsatsen osv. Det vil også fremover være tilfældet, og der vil på nationalt niveau fortsat ske en tæt koordinering mellem de forskellige indsatsområder. På lokalt niveau bliver vækstpolitikkens vigtigste formål at styrke de lokale vækstbetingelser med henblik på at styrke erhvervslivets konkurrenceevne og skabe grundlaget for vækst og beskæftigelse. Med regeringens forslag til en kommunalreform samles ansvaret for både beskæftigelses- og erhvervsindsatsen i kommunerne. Det giver grundlaget for en bedre koordination om beskæftigelses- og erhvervsindsatsen lokalt. Arbejdsmarkedets parter vil desuden indgå i de nye vækstfora på erhvervsområdet, bl.a. med henblik på at sikre koordination af vækstindsatsen og indsatsen rettet mod flaskehalse og balanceproblemer. Spr 15_ØEM_S Hvordan mener regeringen, at lokale prioriteringer vil sikre et velfungerende nationalt arbejdsmarked, hvor virksomhederne har let adgang til den nødvendige og ofte specialiserede arbejdskraft? Svar: Spørgsmålet besvares af beskæftigelsesministeren. Spr 16_ØEM_S Mener regeringen, at det vil lette virksomhedernes administrative byrder, at virksomhederne fremover skal henvende sig til flere lokale arbejdsmarkedscentre frem for et enkelte statsligt, regionalt center, når de skal rekruttere arbejdskraft? Svar: Spørgsmålet besvares af beskæftigelsesministeren. Spr 17_ØEM_S Hvordan sikres, at det er de rette medarbejdere, der formidles til virksomhederne, når den enkelte kommune har et klart økonomisk incitament til i første omgang at sikre beskæftigelse til kommunens egne borgere? Svar: Spørgsmålet besvares af beskæftigelsesministeren.

9 Spr 18_ØEM_S Hvilke incitamenter mener regeringen, at kommunerne har til at sikre arbejdskraftens geografiske mobilitet på tværs af kommunegrænser og derigennem sikre velfungerende arbejdsmarkeder, hvor de rette kompetencer og arbejdskraft er til rådighed for virksomhederne? Svar: Spørgsmålet besvares af beskæftigelsesministeren. Spørgsmålet besvares af beskæftigelsesministeren. Spr 19_ØEM_S Der ønskes en redegørelse for, hvorledes regeringen vil drage omsorg for, at de institutioner som fx erhvervscervicecentre, forskerparker, turismeselskaber mv., som amterne i dag medfinansierer kan fortsætte på fornuftige vilkår i og efter en overgangsperiode, herunder bedes regeringen redegøre for, hvilken overgangsperiode og form regeringen påtænker. Svar: Regeringen vil tilbyde alle institutioner inden for erhvervsservice, forskerparker, turismeselskaber mv., hvor amterne i dag deltager i finansieringen, at overtage den amtslige medfinansiering i overgangsperiode på op til fire år. Dvs. i perioden fra 2007 til og med 2010. Regeringens tilbud er at fortsætte finansieringen af de respektive institutioner med udgangspunkt i de vilkår og det niveau, der ligger for den amtslige medfinansiering. Det betyder, at staten i en overgangsperiode i praksis træder i amternes sted. Efter overgangsperioden vil ansvaret for finansieringen overgå til kommunerne. Det er herefter op til kommunerne at prioritere indsatsen. Enten via bloktilskuddene og de årlige kommuneforhandlinger eller som led i den kommunale skatteopkrævning. Regeringen vil indlede drøftelser med kommunerne om de nærmere betingelser og vilkår for kommunernes overtagelse af ansvaret for de forskellige institutioner. Det er dog vigtigt at bemærke, at kommunerne allerede i dag deltager i medfinansieringen af langt de fleste institutioner inden for erhvervsservice, turisme, forskerparker mv. Kommunerne prioriterer således allerede i dag opgaven inden for den enkelte kommunes økonomiske rammer. Spr 20_ØEM_S Mener regeringen, at erhvervsstruktur og pendlingsmønstre i Danmark taler for en kommunalisering af erhvervspolitikken, og hvilke begrundelser vil ministeren give herfor? Svar: Det gælder fortsat, at den generelle erhvervs- og vækstpolitik fastlægges på nationalt niveau. Det sker bl.a. gennem den nationale vækststrategi, der fastlægger mål og prioriteringer for indsatsen, herunder vedrørende arbejdsmarkedet, uddannelse, forskning, erhverv, konkurrence mv.

10 På visse delområder spiller de lokale forhold dog en vigtig rolle for erhvervslivets konkurrenceevne, fx inden for innovation og iværksætteri. Regeringen lægger med kommunalreformen derfor op til et stærkere lokalt engagement på disse områder. Det skal blandt andet ske gennem en ny og bedre form for erhvervssamarbejder i form af vækstforaene. For en nærmere beskrivelse af foraenes formål, kompetencer og sammensætning henvises til svaret på spørgsmål 7. Desuden er det vigtigt at give virksomhederne en hurtig og effektiv sagsbehandling og en enkel og overskuelig adgang til erhvervsservice, jf. besvarelsen af spørgsmål 1 og 6. Spr 21_ØEM_S Regeringen bedes redegøre for, hvorledes man vil sikre den nødvendige koordination og samordning af erhvervspolitikken og indsatsen for vækst og beskæftigelse på tværs af kommunegrænserne, herunder hvilke fora der tænkes oprettet og kompetencer disse tildeles. Svar: Det gælder fortsat, at den generelle erhvervs- og vækstpolitik fastlægges og koordineres på nationalt niveau. Det sker bl.a. gennem den nationale vækststrategi som fastlægger mål og prioriteringer for indsatsen på en række områder. For så vidt angår de lokale vækstbetingelser, vil regeringen med kommunalreformen skabe rammerne for, at udviklingen af de lokale vækstvilkår vokser op nede fra. Dvs. fra virksomhederne, der ved hvor skoen trykker og fra kommunerne, der har den daglige kontakt til virksomhederne i lokale spørgsmål. For at sikre koordination og samordning i udviklingen af de vækstvilkår, der går på tværs af kommuner, foreslår regeringen at oprette et antal vækstfora med repræsentanter fra kommuner, det lokale erhvervsliv, arbejdsmarkedets parter og uddannelsessiden. Vækstforaene er en videreudvikling af de eksisterende erhvervssamarbejder i en styrket form. Som svar på spørgsmål 7 er der givet en nærmere redegørelse for kompetencer, sammensætning mv. af de nye vækstfora. Spr 22_ØEM_S Hvordan vil regeringen sikre hovedstadsregionens konkurrenceevne i forhold til andre europæiske kraftcentre uden en fælles erhvervspolitik for regionen? Svar: Regeringen har igangsat et samarbejde med bl.a. den svenske stat om udvikling af strategien for Øresundsregionen. Spørgsmålet om den fremtidige organisering af Øresundsarbejdet indgår i dette arbejde. Bl.a. igennem dette arbejde vil regeringen sikre hovedstadsregionens konkurrenceevne.

11 I dag varetages ansvaret for udviklingen af Øresundsregionen af en række forskellige aktører. Foruden staten og HUR, spiller regionens kommuner en vigtig rolle. Fx huser Københavns Kommune Ligningscentret for grænsegængere og informationstjenesten ØresundDirekt, ligesom kommunen deltager i en lang række konkrete projekter bl.a. i tæt samarbejde med Malmö Stad. Hertil kommer, at kommunerne i Øresundsregionen sammen med de lokale parter i Sydsverige deltager i Öresundskomiteen, der har til opgave at initiere samarbejde mellem myndigheder og interesseorganisationer, iværksætte tværnationale projekter og varetage administrationen og rådgivningen vedrørende Interreg IIIA Øresund. Endelig spiller Øresunds Science Region (ØSR) en vigtig rolle, bl.a. som igangsætter af konkrete tværnationale forskningssatsninger inden for regionens erhvervsmæssige styrker. Med regeringens forslag til en strukturreform nedlægges HUR. Det er regeringens forventning, at områdets kommuner fortsat vil indgå i arbejdet med at udvikle Øresundsregionen. Regeringen vil derfor lægge op til et samarbejde med kommunerne, bl.a. i forbindelse med de nye vækstfora. Det er hensigten, at den nye Øresundsstrategi, som skal godkendes fra både svensk og dansk side, færdiggøres i efteråret. Ved implementeringen af strategien vil der blive taget stilling til, hvordan arbejdet konkret skal organiseres. Spr 23_ØEM_S Hvem skal tage sig af det grænseoverskridende samarbejde på tværs af grænserne Øresund og den dansk/tysk grænse? Svar: For virksomhederne omkring Øresund og den dansk/tyske grænse spiller samarbejdet over grænsen en vigtig rolle for deres vækstbetingelser. Derfor lægger regeringen også op til, at netop det grænseoverskridende samarbejde bliver en særlig prioritet i de nye vækstfora, der etableres på Sjælland og i det sydlige Danmark. Med hensyn til det grænseoverskridende samarbejde (Interregprogrammerne) lægger EU-Kommissionen i det fremtidige set-up op til, at der etableres tværnationale enheder til varetagelse af Interreg-midlerne. Regeringen vil gå i dialog kommunerne og de svenske og tyske myndigheder med henblik på at fastlægge de nærmere rammer for samarbejdet. Spr 24_ØEM_RV Strukturkommissionens betænkning vedr. erhvervsfremmeområdet opremses tre hovedkritikker af den nuværende indsats: i) at den er spredt på flere myndigheder, ii) at erhvervscentrene er for små og iii) at indsatsen er ufleksibel i f.t. grænserne for de myndigheder, der varetager indsatsen fx kommunerne og kommunegrænserne. Ved at samle indsatsen i kommunen lægger regeringen op til en løsning af den første kritik, men hvordan mener regeringen, at dens udspil løser den anden og den tredje kritik, som fremsættes i Strukturkommissionens betænkning?

12 Svar: Der er i regeringens forslag til kommunalreformen taget hånd om de kritikpunkter, der blev rejst af Strukturkommissionen på erhvervsområdet. For det første samles den lokale erhvervsindsats i kommunerne og spredes dermed ikke på flere myndigheder som i dag. For det andet skabes en nemmere indgang til den lokale erhvervsservice samtidig med, at kommunerne bliver større og dermed får bedre muligheder for at udbyde en erhvervsservice af høj faglig kvalitet. Med en kommunal forankring af erhvervsservicen ligger hovedansvaret for en fleksibel erhvervsservice hos kommunerne selv. De kommunale erhvervskontorer har allerede i dag etableret et godt samarbejde, blandt andet gennem Dansk ErhvervsFremme, der er de kommunale erhvervsfremmeaktørers landsdækkende organisation. Endelig foreslår regeringen at oprette et antal vækstfora, der skal udvikle konkrete vækstinitiativer og være med til at prioritere strukturfondsmidler til udviklingen af de lokale vækstvilkår. Regeringen sigter mod at oprette 4-7 vækstfora, hvilket afspejler, at strukturfondsindsatsen rækker bredere end de nuværende amter. Hertil kommer, at Økonomi- og Erhvervsministeriet bl.a. i forbindelse med de årlige vækstredegørelser vil holde nøje øje med udviklingen af de danske vækstvilkår - både nationalt og lokalt. Spr 25_ØEM_S Det anføres (side 23) at regeringen vil videreudvikle erhvervssamarbejderne, herunder Jylland-Fyn, Vestsjælland-Storstrøm og Øresund. Hvorledes forestiller regeringen sig kommunerne inddraget i dette udviklingsarbejde? Svar: Kommunerne kommer til at spille en central rolle i de nye vækstfora. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 7, vil kommunerne sammen med det lokale erhvervsliv, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner være repræsenteret i de nye fora. Regeringen vil indlede drøftelser med kommunerne om det endelige antal og den præcise sammensætning af vækstforaene.