Relationel koordinering i 5 kommuner hvordan står det til? Finansieret af en bevilling fra Arbejdsmiljøforskningsfonden Hverdagsrehabilitering Hvilken vej kører vi? Mandag, den 19 November 2012, København. Karen Albertsen kal@teamarbejdsliv.dk Inger-Marie Wiegmann Hans-Jørgen Limborg Maya Flensborg Jensen Flemming Pedersen
07-12-2012 OPLAGTE POTENTIALER I HVERDAGSREHABILITERING Bedre livskvalitet og bedre funktionsevne for borgeren Besparelser for kommunerne Bedre udnyttelse af viden og kompetencer hos personalet Øget job-tilfredshed for medarbejderne Hvis dette skal opnås, kræver det høj relationel koordinering! Mange succeshistorier og mange udfordringer! 2
07-12-2012 TRE PRIMÆRE UDFORDRINGER Borgerens mål skal være i fokus ved rehabilitering, men nogle gange bliver opgaven at motivere borgeren til at acceptere systemets mål Stort behov for at dele sundhedsprofessionel viden, men nogle gange dominerer beskyttelsen af den fagprofessionelle identitet og et snævert fagligt fokus Gode intentioner men delikat balance mellem mistillid og respekt 3
Erfaringer fra Östersund Fælles mål! De vigtigste betingelser for succes: (Maritha Månsson, 2007) Tydeligt formulerede mål fra politikere og chefer En vilje til at arbejde i team, hvor alle kompetencer ses som lige vigtige Gensidig respekt! Fælles sprog! At der findes en fælles indstilling til lovgivningen
RELATIONEL KOORDINERING Det er ikke nok, at de ansatte er dygtige til deres fag - De skal (også) kunne samarbejde Relationel koordinering er Koordinering af arbejdsrelationer gennem: Fælles mål Fælles sprog og viden Gensidig respekt Relationerne skaber Kommunikation gennem hvilken Koordineringen foregår: Timing og hyppighed Præcision Problemløsning
01-02-2012 RELATIONEL KOORDINERING I SUNDHEDSSEKTOREN Undersøgelse på 9 hospitaler fordelt over USA 893 kirurgiske patienter Målinger af og relationer mellem: læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere, patient-koordinatorer. Fandt sammenhæng mellem relationel koordinering og - kortere indlæggelsestid - højere patient tilfredshed - færre smerter efter operation - færre genindlæggelser - højere job-tilfredshed - mindskede total-omkostninger 6
Relationel koordinering og behandlingskvalitet i 9 hospitaler Kvalitet: Liggetid, smertefrihed, funktionsevne, patienttilfredshed Kvalitet,48 6 8 4 5 3 9,43 2 3,84 1 7 Relationel koordinering 4,22 Relationel koordinering Gittell, 2009:31.
Det gælder om at opbygge en positiv spiral Fælles mål Delt viden Gensidig respekt Hyppig Præcis og rettidig Problemløsende Efter Jody Gittell
.. og undgå den negative Funktionsrettede mål Specialiseret viden Manglende respekt Sjælden Forsinket eller upræcis Fingerpegende Efter Jody Gittell
STYRKELSE AF DEN RELATIONELLE KOORDINERING PÅ MANGE PLANER Makro: Nationalt Ledelsesopgaver: Styringssystemer som støtter samarbejde Uddannelse til samarbejde Meso: Hospital/kommune Kommunalt Mikro: Dialog mellem Område/distrikt/ patient/pårørende og team/gruppe sundhedsprofessionel Albertsen et al.i: Sund Ledelse 19 bud på god sygehusledelse, 2011 Ledelsesopgaver: Rekruttering til samarbejde Måling og udvikling af samarbejdsrelationer Investering i mellemledere Fælles fungerende informationssystemer Ledelsesopgaver: Pro-aktiv konfliktløsning Styrke relationer til eksterne aktører Styrke mødestruktur og mødekultur Fleksible faggrænser Medarbejderopgaver: Skabe fælles mål, fælles viden og gensidig respekt gennem rettidig, præcis og problemløsende
07-12-2012 FAKTA OM PROJEKTET Forskere fra TeamArbejdsliv Gennemføres i 2012-2013 Formål: at undersøge samarbejdsrelationerne og de arbejdsmiljømæssige aspekter af en hverdagsrehabiliterende tilgang i den kommunale ældrepleje 5 kommuner (Vejen, Kolding, Esbjerg, Holbæk og Greve) Følgegruppe : KL, FOA, Ergoterapeutforeningen, DSR, Danske Fysioterapeuter, Lederne, BAR-SoSu, Type2Dialog og Professionshøjskolen Metropol International ekspertgruppe: Jody Hoffer Gittell, Tage Søndergaard Kristensen, Sanne Lykke Lundstrøm, Jakob Bue Bjørner konsulent, (Marita Månsson), 11
Relationel koordinering af arbejdet med borgeren 07-12-2012 Sosu-hjælpere og assistenter Terapeuter Borger Sygeplejersker Visitatorer Gruppe/team ledere 12
Relationel koordinering 25-09-2012 Før hverdagsrehab Fælles mål Fælles viden Gensidig respekt/ Kommunikation Adskilte mål for fagprofessionelle siloer Meget lidt (isoleret I siloerne) Hierarkisk mønster Hypoteser bag hverdagsrehab Fælles mål på tværs af professioner. Borgeren i centrum Fælles uddannelse og mere -> fælles viden Gensidigt bidrag til at nå målet Multi-disiplinært Alle har sin rolle at spille Hverdagsrehab som vi ser det i vores empiri 13 En fælles ide om målet men forskellige opfattelser af måden og rollerne - Borgeren ikke altid I centrum Fælles uddannelse og mere - Men stadig langt fra fleksible faggrænser Asymmetrisk relation. Respekt mellem /for terapeuter og visitatorer. Ikke altid for SOSUmedarbejderne, borgerne og de pårørende
07-12-2012 FÆLLES MÅL? Mål for borgeren bliver ofte sat af visitatoren og terapeuten, accepteret af SOSUmedarbejderne Ikke altid accepteret af borgeren Leder: Det handler om borgerens livskvalitet, og for mange af de borgere, der har fået hjælp i mange år, er det ikke livskvalitet at begynde at støvsuge selv Visitator: "Vi vil gerne hjælpe dig, til at du kan klare dig selv med bad, det er jo også dejligt at være uafhængig af hjælp Borger, kvinde, 85 år: Jeg vil hellere fortsætte med at være afhængig Terapeut: Jeg forsøger at følge det, jeg synes er fagligt mest forsvarligt. Jeg kan også godt mærke, at der ligger et stort pres på ift at nå de økonomiske mål 14
Relationel koordinering 25-09-2012 Før hverdagsrehab Fælles mål Fælles viden Gensidig respekt/ Kommunikation Adskilte mål for fagprofessionelle siloer Meget lidt (isoleret I siloerne) Hierarkisk mønster Hypoteser bag hverdagsrehab Fælles mål på tværs af professioner. Borgeren i centrum Fælles uddannelse og mere -> fælles viden Gensidigt bidrag til at nå målet Multi-disiplinært Alle har sin rolle at spille Hverdagsrehab som vi ser det i vores empiri 15 En fælles ide om målet men forskellige opfattelser af måden og rollerne - Borgeren ikke altid I centrum Fælles uddannelse og mere - Men stadig langt fra fleksible faggrænser Asymmetrisk relation. Respekt mellem /for terapeuter og visitatorer. Ikke altid for SOSUmedarbejderne, borgerne og de pårørende
07-12-2012 FÆLLES VIDEN? Sygeplejerskernes sundhedsprofessionelle viden kommer ikke i spil Fokus på økonomiske mål ikke på deling af videns ressourcer Beskyttelse af faggruppe grænser og professionel identitet Visitator om sygeplejerskernes rolle: på det områder er der nogle lavt hængende frugter. Kompressionsstrømper og medicindocering.. Det kan spare penge Dialog gruppemøde: En gammel mand kan lide de vilde katte i nabolaget, og vil gerne have sosumedarbejderne til at fodre kattene. De mener, at det ligger udenfor deres professionelle rolle, afviser ønsket, og mister en chance for at møde borgerens behov/motivation 16
Relationel koordinering 25-09-2012 Før hverdagsrehab Fælles mål Fælles viden Gensidig respekt/ Kommunikation Adskilte mål for fagprofessionelle siloer Meget lidt (isoleret I siloerne) Hierarkisk mønster Hypoteser bag hverdagsrehab Fælles mål på tværs af professioner. Borgeren i centrum Fælles uddannelse og mere -> fælles viden Gensidigt bidrag til at nå målet Multi-disiplinært Alle har sin rolle at spille Hverdagsrehab som vi ser det i vores empiri 17 En fælles ide om målet men forskellige opfattelser af måden og rollerne - Borgeren ikke altid I centrum Fælles uddannelse og mere - Men stadig langt fra fleksible faggrænser Asymmetrisk relation. Respekt mellem /for terapeuter og visitatorer. Ikke altid for SOSUmedarbejderne, borgerne og de pårørende
07-12-2012 GENSIDIG RESPEKT? Et team bruger et møde på at diskutere i detaljer, hvad en gammel kvinder kan og ikke kan gøre selv, og hvordan hun spiller personalet ud mod hinanden". Borgeren er aggressiv og ikke motiveret til at gøre noget som helst. Gruppelederen ønsker at to sosu-medarbejderne behandler hende nøjagtig på samme måde. En af sosu-medarbejderne bliver berørt og ked af det. Hun synes det er svært at arbejde på den måde, det kræves. Det er også svært at gøre det på samme måde som den anden assistent, der er mere "hård i filten". Er målet at undgå at borgeren snyder eller at motivere hende til at bliver mere aktiv I eget liv? Mangel på forståelse og respekt for borgeren? Mangel på respekt for emotionelle og individuelle relationer mellem sosumedarbejderne og borgeren? 18
Relationel koordinering 25-09-2012 Før hverdagsrehab Fælles mål Fælles viden Gensidig respekt/ Kommunikation Adskilte mål for fagprofessionelle siloer Meget lidt (isoleret I siloerne) Hierarkisk mønster Hypoteser bag hverdagsrehab Fælles mål på tværs af professioner. Borgeren i centrum Fælles uddannelse og mere -> fælles viden Gensidigt bidrag til at nå målet Multi-disiplinært Alle har sin rolle at spille Hverdagsrehab som vi ser det i vores empiri 19 En fælles ide om målet men forskellige opfattelser af måden og rollerne - Borgeren ikke altid I centrum Fælles uddannelse og mere - Men stadig langt fra fleksible faggrænser Asymmetrisk relation. Respekt mellem /for terapeuter og visitatorer. Ikke altid for SOSUmedarbejderne, borgerne og de pårørende
07-12-2012 KONKLUSIONER Mange lovende perspektiver I hverdagsrehabilitering Alle kommuner meget tilfredse med det øgede fokus på rehabilitering Stadig en masse udfordringer Øget relationel koordinering er en nøgle faktor, blandt andet gennem: - Mere ærlighed om fælles og ikke fælles mål - Bedre deling af sundhedsprofessionel viden - Mere fleksible job-grænser for SOSUmedarbejderne - Mere respekt og forståelse for borgeren - Mere respekt for de personlige relationer 20
07-12-2012 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! KAL@TEAMARBEJDSLIV.DK 21