unge- & uddannelsesafdelingen Status etablering september 2017
Indhold 1 Baggrund...2 2 Strategiske samarbejder og partnerskaber...2 2.1 Partnerskabsaftale...2 2.2 Aftale om brobygningsforløb ved EUC Nord...2 2.3 EGU-aftale...3 2.4 Styrket samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne...4 2.4.1 Uddannelsesmentorerne...4 2.4.2 Uddannelsesvejledere...4 3 Fokus på uddannelse og beskæftigelse...5 3.1 UU-vejledernes visitationssamtaler i Jobcentret...5 3.2 Uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Hirtshals...5 4 Særlig indsats for unge med ugunstige vilkår...6 4.1 Indsatsen for 15-17-årige...6 4.2 Psykologaftalen...6 4.3 Særlig vejledningsindsats for unge uden afsluttet ungdomsuddannelse...7 4.4 Strategi for unge på uddannelseshjælp...7 4.5 Det interne mentorkorps...8 4.6 Etablering af fritidsjob for unge mellem 14 og 17 år...9 5 Øvrige initiativer og forhold...10 5.1 Organisationsudvikling...10 5.2 Mentorhuset...10 1
1 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget fastsatte i møde 8. februar 2016 følgende strategiske målsætninger for Unge- & Uddannelsesafdelingen: Etablering af strategiske samarbejder og partnerskaber med grundskoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner, virksomheder og øvrige relevante aktører med henblik på at sikre, at så mange unge som muligt påbegynder og gennemfører en uddannelse. At der i vejledningen af de unge både er fokus på uddannelse og beskæftigelsesmuligheder. Der skal tilbydes en særlig og vedholdende indsats for de unge, der har ugunstige vilkår i forhold til at udvikle ideer og drømme om uddannelse og job. I det følgende gives en statusbeskrivelse for de væsentligste af de søsatte initiativer, der skal sikre opfyldelsen af ovennævnte målsætninger. 2 Strategiske samarbejder og partnerskaber Udmøntningen af det strategiske mål om at afdelingen skal etablere strategiske samarbejder og partnerskaber med grundskoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner, virksomheder og øvrige relevante aktører beskrives nedenfor. 2.1 Partnerskabsaftale Hjørring Kommune har indgået en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, Dansk Industri, LO Vendsyssel samt EUC Nord, der forpligter alle parter på et fælles mål om at flere unge gennemfører en uddannelse, herunder at flere gennemfører en erhvervsuddannelse. Målsætningerne for partnerskabet er bl.a.: At øge rekrutteringen i Hjørring kommune til erhvervsuddannelserne. At øge folkeskoleelevernes fokus på erhvervsuddannelsesmuligheder via et tværgående samarbejde mellem folkeskolerne, uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne. At styrke erhvervsvejledningen af de unge i forhold til at rådgive egnede unge om karrieremulighederne ved valg af en erhvervsfaglig uddannelse. 2.2 Aftale om brobygningsforløb ved EUC Nord Flere unge skal tage en erhvervsuddannelse. På den baggrund besluttede Arbejdsmarkedsudvalget 31. oktober 2016, at udvide det eksisterende samarbejde med EUC Nord, med øget fokus på brobygning til uddannelse for unge uddannelsesparate via omlæggelse af Ungehusets aktiviteter fra Jobcenterregi, til fremover under EUC Nord regi, samt via søgning af Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje til udbredelse af brobygningsforløb i partnerskab med EUC Nord. 2
Aftalen trådte i kraft 1. januar 2017 og frem til 31. august, er der visiteret 122 uddannelsesparate unge til brobygningsforløb ved EUC Nord, hvoraf: 28 fortsat er aktive i brobygningsforløbet, 50 er afsluttet til uddannelse eller job - eller til selvforsørgelse, dvs. afgået fra ydelsen, og 44 er af forskellige årsager afgået fra forløbet Visiterede til EUC Nord 122 Fortsat aktive 28 Afsluttede og afbrudte forløb i alt 94 100% Afsluttede forløb 50 53% Uddannelse 32 34% Ordinært job / selvforsørgelse 18 19% Afbrudte forløb / revision af plan 44 47% pga barsel 4 4% pga fysiske el. psykiske problemer 16 17% pga misbrug 5 5% pga fravær / intet fremmøde 19 20% Afdelingens visitationspraksis betyder, at den helt overvejende andel af nye uddannelsesparate unge efter første samtale i Jobcentret visiteres til brobygningsforløbet med opstart indenfor ganske kort tid, typisk indenfor 7-14 dage. Det er således ikke håndplukkede uddannelsesparate unge, der visiteres til forløbet, og det er således ikke en homogen gruppe unge, der deltager i brobygningsforløbet, hvilket opgørelsen over hvilke uddannelser de unge er afsluttet til illustrerer. Otte unge er således afsluttet til EGU, TAMU, VUC 9. klasse eller bevilget taxikørekort. Seks unge afsluttet til HF, tre afsluttet til UCN, tre til øvrig VUC, 9 til en erhvervsfaglig uddannelse, to til SOSU, en har fået læreplads som frisør, en er afsluttet til uddannelse som multimediedesigner og ener afsluttet til softwareingeniørstudiet. 2.3 EGU-aftale En EGU (erhvervsgrunduddannelse) er for unge under 30 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og ofte ikke opfylder adgangsforudsætningerne til gymnasium eller en erhvervsuddannelse. Den unge skal have en tydelig fornemmelse af, hvilket beskæftigelsesområde, de ønsker at arbejde med, og skal være i stand til at indgå i et aftaleforhold med en arbejdsgiver. Kan gennemføre et typisk meget individuelt uddannelsesforløb. Tre vejledere i Unge- & Uddannelsesafdelingen og en vejleder på Produktionsskolen har dette særlige fokus med henblik på at opfange de unge, der er i målgruppen for EGU. I Hjørring Kommune er der udviklet et godt samarbejde med Produktionsskolen, og der er en god synergi af EGU-vejledningen på skolen og i Unge- & Uddannelsesafdelingen. 3
Der er gode effekter af uddannelsen og mange unge fastholdes i virksomheden efter endt uddannelse. 2.4 Styrket samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne Det styrkede samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, skal sikre at unge påbegynder eller fastholdes i uddannelse. Afdelingens uddannelsesmentorer og uddannelsesvejledere er frontmedarbejdere i denne indsats. 2.4.1 Uddannelsesmentorerne Der har siden 1. oktober 2016 været ansat to uddannelsesmentorer i afdelingen. Uddannelsesmentorernes indsatser henvender sig til unge mellem 15-29 år, hvor personlige, sociale eller psykiske lidelser/udfordringer hindrer tilknytning eller fastholdelse til ungdomsuddannelser. Der er fokus på at støtte, motivere og inspirere de unge til at uddanne sig, og på at fastholde udfaldstruede unge på ungdomsuddannelserne. Målgruppen er således unge, der ikke modtager en offentlig forsørgelsesydelse, men får produktionsskoleløn, SU eller andet. Uddannelsesmentorerne har i perioden haft 91 unge igennem, hvoraf: 80 unge er blevet i uddannelsessystemet 2 unge er kommet i job 8 unge er afsluttet fordi mentor ikke kunne komme i kontakt med de unge, og 1 ung er overgået til uddannelseshjælp Mentorerne modtager henvendelser om unge, der har brug for hjælp blandt et bredt udsnit af uddannelsesinstitutionerne i Hjørring Kommune, dvs. SOSU, HTX, HHX, STX, Produktionsskole, EUC, Gymnasiet og VUC. Henvendelserne kan imidlertid også komme fra øvrige medarbejdere i kommunen, dvs. beskæftigelsesmedarbejdere i Jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, SÆH, B&F, Ydelseskontoret, SSP. Endelig kommer henvendelserne fra forældre, boligselskab, bostøtte såvel som fra den unge selv. 2.4.2 Uddannelsesvejledere Unge der er i risikozonen for at droppe ud af uddannelsen ved EUC Nord, VUC, EGU, KUU, STU, SOSU eller gymnasiet, eller droppe ud af et undervisningsforløb ved Produktionsskolen kontaktes af UU-vejleder. I forhold til de to førstnævnte opfanges de udfaldstruede af den vejleder, der jævnligt har sin gang på uddannelsesinstitutionen. Udfaldstruede unge på de øvrige institutioner opfanges på baggrund af en orientering herom fra institutionerne. Uanset samarbejdets nærmere karakter, styrker det institutionernes og UU-vejledernes samarbejde om den unge. 4
Disse unge er også i målgruppen for afdelingens uddannelsesmentorer, der vejleder, støtter, coacher og medvirker til at fastholde et uddannelsesfokus. 3 Fokus på uddannelse og beskæftigelse Udmøntningen af det strategiske mål, om at der i vejledningen af de unge, både skal være fokus på uddannelse og beskæftigelsesmuligheder beskrives nedenfor. 3.1 UU-vejledernes visitationssamtaler i Jobcentret Ikke forsikrede ledige unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende får en vejledningssamtale med UU-vejleder, når de henvender sig for at få en ydelse. Vejledningen foregår i tæt samarbejde med beskæftigelsesmedarbejderen, og der er således fokus på uddannelsesvejledning allerede når den unge henvender sig første gang. Der gennemføres rundt regnet 60 70 samtaler pr. måned. For den del af målgruppen, der er optaget på en uddannelse, handler indsatsen om at få den unge til at finde et job i den mellemliggende periode, frem for at modtage en forsørgelsesydelse. 3.2 Uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Hirtshals UU Hjørring har i samarbejde med Skolecenter Hirtshals arbejdet med flere projekter, der bl.a. har haft det sigte at gøre eleverne opmærksomme på de lokale uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Derudover har projekterne også haft det sigte at sætte mere fokus på at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. UU har i disse projekter samarbejdet med en række virksomheder i Hirtshals hovedsageligt virksomheder tilknyttet den maritime branche, samt MARCOD og Dansk Metal. Elever i 8. og 9. klasse fra Skolecenter Hirtshals har hovedsageligt været målgruppen i disse projekter, derudover har elever fra Hjørring Ny 10., Produktionsskolen og KUU også deltaget i projekterne. Projektforløbene som er udviklet og afviklet i et samarbejde mellem UU Hjørring og Skolecenter Hirtshals, har bl.a. indeholdt erhvervsbesøg, erhvervspraktik, uddannelsesbesøg, elevfremlæggelser i form af udstillingsstande på messe, hvor virksomheder og forældre var inviteret. Herudover har brancheorganisationer været på besøg på Skolecenter Hirtshals, hvor eleverne har fået viden om de lokale virksomheder i Hirtshals, samt indsigt i jobmulighederne i Hirtshals. Ydermere har UU for 3. år i træk samarbejdet med MARCOD og Dansk Metal om Danish Maritime Day, hvor eleverne besøgte flere maritime virksomheder samt deltog i en uddannelsesdag på Nordsøen Oceanarium. 5
4 Særlig indsats for unge med ugunstige vilkår Udmøntningen af det strategiske mål, om at der skal ydes en særlig og vedholdende indsats for de unge, der har ugunstige vilkår i forhold til at udvikle ideer og drømme om uddannelse og job beskrives i det følgende. 4.1 Indsatsen for 15-17-årige Værktøjerne i Hjørringmetoden stilles nu til rådighed for denne gruppe unge, dvs. at der iværksættes en tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig indsats før den unge bliver 18 år og dermed en sag i Jobcentret. Indsatsen kan fx dreje sig om TFA, eller forforløb ved Specialskolen for Voksne med henblik på en senere STU. I alt 13 unge er hidtil omfattet af indsatsen: Tre unge er blevet henvist til virksomhedspraktik m. mentor To unge er blevet henvist til LAB tilbud på produktionsskolen Fire unge er blevet henvist til LAB forløb på Specialskolen for Voksne For fire unge er der fundet løsninger udenfor LAB 4.2 Psykologaftalen Det fulgte af budgetforlig for 2017, at der på Arbejdsmarkedsudvalgets ressort skulle etableres en tilskudspulje til gratis psykologsamtaler for unge i aldersgruppen 15-25 år, der har det svært i livet. Det kan fx dreje sig om negative tanker om sig selv, tristhed, vrede, usikkerhed, stress, sorg, problemer i familien m.v. Byrådet tiltrådte 21. december 2016 Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning pr. 28. november 2016 om en mindre justering i udmøntningen af puljen. Justeringen har ikke ændret på, at unge, der ikke i forvejen er omfattet af et gratis psykologtilbud, kan bevilges op til 5 samtaler ved en autoriseret psykolog. Afslutningsårsager Tal Andel Tilbage til uddannelse 21 48% Tilbage til uddannelse m. støtte 4 9% Stop af uddannelse 2 5% Pause i uddannelse 0 0% Ung ønsker ikke flere samtaler 8 18% Andet 2 5% Annulleret 2 5% Ikke mødt til samtaler 5 11% I alt 44 100% På nuværende tidspunkt er 53 unge visiteret til psykologtilbuddet, hvoraf 44 er blevet afsluttet. Af de afsluttede er minimum 25 blevet fastholdt i uddannelse, mens to har afbrudt deres uddannelser. 8 unge har efter få samtaler og imod psykologens råd ikke ønsket flere samtaler. Det er uklart om disse unge er fortsat i uddannelse. 6
Fem unge er aldrig mødt til første samtale. Den gennemsnitlige ventetid fra henvisning til første samtale har været 7,6 kalenderdage. I en sag er der gået 56 dage fra henvisning til første samtale. Baggrunden er, at den unge flere gange sendte afbud til første samtale. Beregnes den gennemsnitlige ventetid fra henvisningsdato til første samtale uden denne sag, udgør den 6,6 kalenderdage. 4.3 Særlig vejledningsindsats for unge uden afsluttet ungdomsuddannelse Den opsøgende vejledning omfatter 15 24-årige, der ikke er i uddannelse, herunder en løbende indsats for at nå de unge som UU ikke kan komme i kontakt med, er styrket. Opsøgende vejledning gennemføres via breve, hjemmebesøg, mails, sms er, facebook m.v. Formålet er at motivere den unge til at deltage i en indledende vejledningssamtale hvorefter der kan tilbydes forskellige vejledningsaktiviteter, som resulterer i opstart på uddannelse eller uddannelsesfremmende aktiviteter. Hjemmebesøgene kan være eneste mulighed for kontakt, hvis den unge ikke kan bevæge sig uden for hjemmet, fx grundet angsttilstande, men det kan også være øvrige unge, der profiterer mere af besøg i hjemmet end andet møde. Der er i stigende omfang fokus på, at vejlederne skal opsøge de unge på deres bopæl, hvis dette er forudsætningen for at gennemføre den individuelle vejledning. Denne opsøgende indsats er en lokal prioritering. 4.4 Strategi for unge på uddannelseshjælp Strategien for indsatsen er bygget op om de 2 visitationsgrupper, som uddannelseshjælpsmodtagerne er delt op i. Under gruppen af uddannelsesparate findes en undergruppe af åbenlyst uddannelsesparate, som er unge, der ved den første samtale vurderes ikke at have nogen barrierer i forhold til at starte på en uddannelse. De unge i målgruppen vil dog kunne få hjælp til selv at søge job med henblik på selvforsørgelse frem mod start på uddannelse. Strategien for denne gruppe er, at de bliver visiteret til et nyttejob. Gruppen af uddannelsesparate, er unge, der forventes at kunne påbegynde en uddannelse indenfor et år med den rette indsats. Det er disse unge, der visiteres til brobygningsforløb ved EUC Nord, tidligere beskrevet i afsnit 2.2. Aktiviteterne i forløbet vil som udgangspunkt blive gennemført med afsæt i erhvervspædagogikken, dvs. med en tilgang, hvor der er en stærk sammenhæng mellem praktik og teori. Undervisningen vil blive varetaget af faglærere og undervisere, der samtidig vil have opnået socialfaglige kompetencer. Den unge skal således i projektet opleve forløbet som meget praksisnært og med 7
mulighed for at stifte bekendtskab med en vifte af uddannelser i form af snusepraktikker på andre uddannelsesinstitutioner. Gruppen af aktivitetsparate er unge, der har problemer af faglige, sociale og/eller helbredsmæssige karakter, som medfører at der kan gå mere end et år før end borgeren er klar til uddannelse. Der vil for denne gruppe typisk være behov for længerevarende og individuelle indsatser, gerne af tværfaglig karakter. Denne gruppe af unge indgår derfor også som en målgruppe i investeringsstrategien. Indsatsen for gruppen vil bestå af forskellige uddannelsesunderstøttende tiltag, eks. virksomhedspraktik eller FVU undervisning samt mulighed for at tilknytte mentorstøtte til aktiveringsforløb, brobyggende forløb og individuelt tilrettelagte praktikforløb samt tilbuddene ved Helhedstilbuddet. Der arbejdes samtidig med at den unge oplever en progression i indsatsen, og der vil derfor blive arbejdet ud fra en trappemodel, hvor den unge ved deltagelse i indsatserne med tiden bliver uddannelsesparat. Når dette vurderes at være tilfældet kan den unge herefter indgå i Brobygningsforløbet. 4.5 Det interne mentorkorps Unge, der har brug for en meget håndholdt indsats bliver tilknyttet en af mentorerne i det interne mentorkorps. Det gælder helt generelt i mentorindsatsen, bl.a. at der: altid er et arbejdsmarkedsrettet fokus i den daglige kontakt med den unge altid tages afsæt i en empowerment tankegang er fokus på at udfordre den unge til at flytte sig efter hjælpen hjælp til selvhjælp Med baggrund i den unges situation vil den håndholdte hjælp typisk falde indenfor et eller flere af nedenstående indsatsområder: Praktiske opgaver/struktur i hverdagen, fx: o At finde ny bolig o At få overblik over økonomi, post mv. o ADL træning, fx ud og handle, anvendelse af offentlige transportmidler, gåture Bryde isolationen, fx: o At komme ud af hjemmet o Støtte op om tilbud der matcher borgers problemstillinger / interesser Understøttelse af fremmøde i tilbud, behandlingsforløb o. lign, fx: o Støtte borger i at komme afsted til aktivitet fx ved opringning/sms o Forberedelse på praktik, fx arbejdstøj, besøg på tilbudssted o Ledsagelse af borger i en kortere periode 8
Støtte til at bevare uddannelses - og /eller arbejdsmarkedsfokus ved borger, fx: o Udarbejdelse af jobspor eller uddannelsesguiden o Visualisere forskellige muligheder fx via jobbarometer o Motivation til at begynde i uddannelse, fastholde job, praktik osv. To grupper har helt særlige behov for den håndholdte mentorstøtte. Den ene gruppe er borgere omfattet af LAB, der udskrives fra psykiatrisk indlæggelse. Disse borgere har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt. Den anden gruppe er borgere omfattet af LAB, der står overfor løsladelse fra fængsel. Mentorstøtten kan være personlig hjælp til at komme ud af misbrugsproblemer, oparbejde socialt netværk, bevidstgørelse i forhold til kriminalitet, ansvarliggørelse i forhold til eget liv og lignende. Der kan også være tale om praktisk hjælp til valg af uddannelse eller arbejde, fastholde eller få opbygget fritidsinteresser, hjælp til kontakten til offentlige myndigheder, herunder bistand til at få orden i økonomiske forhold, så personen har noget at leve af. 4.6 Etablering af fritidsjob for unge mellem 14 og 17 år Indsatsen bliver individuelt tilrettelagt for hver enkelt ung, hvor en fritidsjobkonsulent samarbejder med de unge i målgruppen om at finde og fastholde dem i et fritidsjob. Fritidsjobkonsulenten følger den unge i op til 3 måneder efter start i fritidsjob. Der kunne med fordel laves aftaler med lokale virksomheder, som har tradition for at tage unge under 18 år ind i fritidsjob i samarbejde med Jobcentrets Virksomhedsservice. Der kunne også med fordel laves aftaler med virksomheder, som tilhører brancher, der er i stor vækst, og hvor der bliver et fremtidigt behov for at ansætte flere lærlinge. Aftalerne kunne gå på, at den unge først er i ulønnet praktik i en individuelt aftalt prøveperiode, evt. med virksomhedsmentorstøtte og herefter, hvis praktikken forløber tilfredsstillende, ansættes i et fritidsjob. Fritidsjobkonsulentens metoder i samarbejdet med den unge og virksomhederne, skal have et gennemgående fokus på de unges eget ejerskab og udvikling. Indsatsen består af flere trin: 1. Identificering af unge i målgruppen, inkl samarbejdet med forældrene, her kan UU s netværk ud i grundskolen være nyttig. Ligeledes UU s kontakt med de 15-17 årige. UU s database, Uvvej kan der ligeledes gøres brug af i identificeringen af de unge. 2. Sparring med den unge i forhold til at klæde den unge på til at fungere på en arbejdsplads, hvordan man søger, øve sig på samtalen, hvordan opstarten skal forløbe mm. Dette kan i nogle tilfælde foregå i grupper. 3. Opsøgende arbejde og oparbejdelse af samarbejde med lokale virksomheder, som vil deltage i samarbejdet omkring at få denne ungegruppe i gang på arbejdsmarkedet. Dette i samarbejde og koordination med Virksomhedsservice. 4. Matchning af ung og virksomhed, dvs. omvendt jobformidling hvor den rigtige virksomhed findes til den unge. Den unge håndholdes gennem matchningen. 5. Støtte og motivation igennem opstarten i fritidsjobbet, som kan være svær for nogle unge. 9
6. Støttende samtaler/besøg gennem de første 3 måneder i praktikken / fritidsjobbet, i et tæt og koordineret samarbejde med kontaktperson i virksomheden. Det er vigtigt, at det opsøgende arbejde ift. virksomheder koordineres i samarbejde med Jobcentrets Virksomhedsservice. Indsatsen koordineres desuden i et tæt samarbejde med Børne- & Undervisningsforvaltningen, da de har et stort kendskab til de unge i skolerne og til de særligt udsatte unge i Børne- & Familieafdelingen. En særlig vigtig aktør i denne sammenhæng er kommunens Erhvervsplaymaker, der spiller en vigtig rolle som bindeled mellem kommunens skoler og virksomheder. Fritidsjobkonsulenten er ansat pr. 1. august 2017. 5 Øvrige initiativer og forhold Organisatoriske forhold sætter rammen for afdelingens indsats, og for en nyetableret afdeling, der samler eksisterende indsatser gælder særlige udfordringer. 5.1 Organisationsudvikling Parallelt med iværksættelsen af de konkrete initiativer, der skal sikre opfyldelsen af afdelingens strategiske målsætninger, er der arbejdet med at skabe sammenhængskraft i en ny organisationskultur til gavn for nye og bedre opgaveløsninger. Omstruktureringerne har betydet, at medarbejdere som har identificeret sig med deres gamle kulturer, skal til at samarbejde om både kendte og nye opgave på tværs af gamle skel. I udviklingen af afdelingen har der været lagt særlig vægt på relationel koordinering, med henblik på at sikre, at beskæftigelsesmedarbejder, mentorer og UU-vejledere fokuserer på at integrere deres egen opgaveløsning ind i den fælles opgaveløsning. Når der er en gensidig afhængighed i opgaveløsningen, har det stor betydning for kvaliteten og produktiviteten i afdelingen, at medarbejderne oplever deres bidrag som en del af et fælles hele. 5.2 Mentorhuset Pr. 2. maj 2017 etableres et Mentorhus, hvor de unge kan deltage i individuelle forløb kombineret med mulighed for deltagelse i mindre læringsgrupper (3-5 personer), der er relevante for den enkelte borger. Mentorhuset skal således supplere de eksisterende mentorindsatser i Jobcentret, med et yderligere virksomhedsrettet fokus. Der skal fortsat iværksættes individuelle mentorforløb, hvor der motiveres og bygges bro for deltagelse i aktiviteter i mentorhuset samt andre parallelindsatser. 10
Mentorhuset skal også fungere som parallel indsats i forhold til indsatser, der allerede er iværksat med henblik på tilknytning til arbejdsmarkedet eller påbegyndelse af uddannelse. Der er desuden særligt fokus på håndteringen af de borgere, der er i fare for at falde ud af arbejde eller uddannelse. Indsatsen er modulopbygget, hvor modulerne vil indeholde forskellige temaer: Vejen til job besøg af virksomhedskonsulent/virksomhedsbesøg jobspor hjælp til ansøgninger og CV Bryd isolationen struktur hvordan bliver hverdagen nemmere deltagelse i Gå-gruppe Råd og vejledning fra økonomiske mentorer læring omkring Nem-Id og E-post handle billigt ind og gøre brug af genbrugsbutikker. Åben mentorrådgivning/efterværn hjælpe borgeren med de mest presserende problemstillinger her og nu Temaerne tilpasses efter borgerens behov og vil derfor variere fra uge til uge. Der vil udover de nævnte temaer være behov for andre elementer som f.eks. fælles besøg i Huset i Overgade og Biblioteket. Formålet med de modulopbyggede temaer er, at borgeren bliver i stand til at begå sig i uddannelsesmiljø, arbejdsliv og hverdagsliv og samtidig udvikler sit netværk. De økonomiske temaer består både af individuelle vejledninger samt mindre læringsgrupper. De individuelle vejledninger er rettet mod borgernes private økonomiske forhold, hvorimod borgeren får mere generelle vejledninger omkring f.eks. budget og forsikringer i mindre læringsgrupper. 11