Virksomhedsplan for ERHVERVSKLASSERNE Faxe Kommunale Ungdomsskole

Relaterede dokumenter
FleXklassen - indhold

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Særlige undervisningstilbud for de unge fra år

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse

Overenskomst om specialundervisning mellem Haderslev Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution Helsehjemmet

Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole

STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Information til forældre

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Information til forældre

GÅ GLAD I SKOLE - GÅ GLAD HJEM

KAN- OG SKAL-OPGAVER PÅ Skoleområdet (Albertslund Ungecenter)

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Bilag til styrelsesvedtægten

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde

Vejledning i 7. klasse Fælles for alle elever

Håndbog for offentlige EGU-elevpladser. Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik

Erhvervstilbud i skolerne i Varde Kommune


3-ÅRIG UNGDOMSUDDANNELSE I HADERSLEV KOMMUNE

UDKAST. Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Ungdomsskolens Heltidsundervisning

Velkommen til AKT-tilbud CTU i Jammerbugt Kommune

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

MIDDELFART UNGDOMSSKOLE TILBYDER... UNDERVISNING

Selvevaluering på RpR

Håndbog for private EGU-elevpladser. Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

Ansøgning om tilskud til etablering af en projektklasse, Skolestyrelsen, december 2009

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

retsinformation.dk - BEK nr 974 af 19/07/2007

Beskrivelse af udskolingen på Søgårdsskolen

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Undervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Skoleåret UU-Center Sydfyn

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring.

Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:

Overbygningen på Hærvejsskolen

Undervisningsoverenskomst. mellem. Roskilde Kommune Skole- og Børneforvaltningen Ringstedgade Roskilde Kommune

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster,

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Vejledning om reglerne for sygeundervisning

Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Ungdomsskolens Heltidscenter

Gruppeordning på Gadstrup Skole

Odense Kommunes Integrationspolitik

Alternativklasserne BØRN OG UNGE

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

VELKOMMEN TIL KLINTEBJERG EFTERSKOLE

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen:

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

Kontaktklasserne. Arden Skole

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Kvalitetsstandard for STU

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November Brøndagerskolen

Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole:

Målgruppe og organisering.

Willis Jura. Statens erstatningsordning for praktikanter ændres pr. 1. august Ændringer i den omfattede personkreds. Hvilke typer af aktivitet?

Selvevaluering på (skolens navn)

Nordbyskolens evalueringsplan

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

Specialafdeling Egely

E klasserne på Vildbjerg Skole

Målgruppebeskrivelse. Fysiske rammer. at de kan have sociale vanskeligheder. Specialtilbuddet til elever med generelle

Lov om specialundervisning

Skolens kontakt informationer

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune

Viceforstander til. Efterskolen Østergård. Job- og personprofil

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Lov om kommunale internationale grundskoler

Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle

Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Transkript:

Virksomhedsplan for ERHVERVSKLASSERNE Faxe Kommunale Ungdomsskole Kommunalbestyrelsen i tidligere Haslev kommune besluttede at ungdomsskoletilbuddet fra skoleåret 92/93 også skulle omfatte heltidsundervisning. Lovgrundlag I LBK Nr. 997 af 08/10/2004 I Bekendtgørelse om ungdomsskolens virksomhed står der: I medfør af 3, stk. 5, i lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 13. september 2000, fastsættes:.. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet ud over den i 1 nævnte undervisning skal omfatte: 1) Heltidsundervisning på folkeskolens 8. og 9. klassetrin, jf. folkeskolelovens 14, 18, stk. 3 og 33, stk. 3. I bekendtgørelse om Ungdomsskolen nr. 73 af 13. feb. 1996 står der videre: 8 Heltidsundervisning giver mulighed for, at elever kan opfylde undervisningspligten i ungdomsskolen efter folkeskolens 7. Klassetrin, jvf. folkeskolelovens 33, stk. 3 Stk. 2 Ungdomsskolens heltidsundervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og skal give eleverne de samme muligheder for en alsidig kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen. Undervisningen er ikke bundet af folkeskolens regler om deling af klassetrin, fagrække, læseplaner, timeopdeling m. v. Stk. 3 Heltidsundervisningen kan tillige tilbydes unge, der har opfyldt undervisningspligten, som et 10. eller 11. skoleår. Og i folkeskolelovens 9 stk. 5 står der endvidere: Historik Skolen kan desuden i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde elever i 8.-10.-klasse undervisningsforløb, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen, jf. 33 Skoleformen startede helt tilbage i 1974, hvor den daværende undervisningsminister mente, at der manglede et tilbud til de unge der har gjort et større indtryk på Folkeskolen, end Folkeskolen har gjort på dem. Erhvervsklassen startede i august 1992 som et vigtigt tilbud til skoletrætte elever i Haslev Kommune. I 2007/08 etablerede Ungdomsskolen yderligere 2 klasser, således at E-klasserne nu er et tilbud, som dækker hele Faxe Kommune. Hvert år opnår flere af Erhvervsklassens elever uddannelsesaftaler / lærepladser via Erhvervsklassens undervisningstilbud. Elever der forlader Erhvervsklassen har umiddelbart efter Erhvervsklasseforløbet påbegyndt job eller uddannelse. Igennem årene har ca. 80 % gennemført en ungdomsuddannelse eller er i fast arbejde. Et meget højt tal for denne målgruppe. Side 1 senest redigeret 28-02-2011

Formål At give elever, som har behov for en anden undervisning end folkeskolens, mulighed for at opfylde undervisningspligten i en alternativ undervisning inden for det kommunale uddannelsessystems rammer. Iflg. Bekendtgørelsen af 20. november 1990 skal skolens/klassens undervisning stå mål med hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen, og i praksis betyder det, at alle aktiviteter medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling, og giver den unge oplevelser og kompetencer til deltagelse i erhvervs- og samfundslivet. (fra Folkeskoleloven). Erhvervsklassen er et særligt tilbud til elever, som uden at være behandlingskrævende, finder sig så dårligt til rette i folkeskolen, at de har et udtalt behov for at afslutte deres skolegang på en anden, for dem, hensigtsmæssig måde. Det drejer sig om de elever, som ofte kaldes skoletrætte, altså unge i 8. 10. klasse, der af personlige, faglige eller sociale årsager ikke får tilstrækkeligt ud at et almindeligt skoletilbud. Erhvervsklassen er et undervisningstilbud til unge, som i en kombination af virksomhedsforlagt undervisning (praktikforløb) og boglig indlæring optimerer deres kvalifikationer til samfundslivet. Det tætte samarbejde med erhvervslivet nødvendiggør at eleverne ikke er misbrugere eller belastede af alvorlig kriminalitet, og at eleverne kan og vil arbejde. Erhvervsklassens primære mål er, at øge elevernes selvværd, give dem faglig indsigt og kvalifikationer, så videre uddannelse og et godt voksenliv bliver muligt. Skolegangen er struktureret med 3 dage om ugen i praktik og 2 dage om ugen i skole. Erhvervsklassen er en del af Faxe Kommunale Ungdomsskole. Elevprofil De elever, der kan have gavn af Erhvervsklassens tilbud er elever, som ikke er behandlingskrævende, eller af forskellige årsager får alt for lidt ud af det almindelige skoletilbud. Det er eksempelvis elever, der er skoletrætte, har en høj fraværsprocent, er bogligt svage, er urolige / udadreagerende eller indadvendte og/eller har et lavt selvværd. Eleverne skal være motiverede for Erhvervsklassens form og indhold, og skal både kunne og ville arbejde! Erhvervsklassen er et frivilligt undervisningstilbud og en positiv elevindstilling ved undervisningsforløbets start er derfor essentiel. Det er vigtigt for elevens udbytte af opholdet i Erhvervsklassen, at eleven tilmelder sig, fordi han/hun har lyst til at gå i klassen. E-klassen er: Et tilbud til skoletrætte elever. Elever som har det svært i skolen, og som gerne vil - og kan - arbejde. 2 dages ugentlig skolegang. 3 dages ugentlig arbejdspraktik i privat eller kommunal virksomhed. Et tilbud til elever i 8. til 10. klasse, sædvanligvis for en 2 års periode. Et tilbud som eleven tilmelder sig fordi han/hun har lyst til at gå i klassen. En klasse med 8 elever. Et skoletilbud, som følger Faxe Kommunes ferieplan. Side 2 senest redigeret 28-02-2011

E-klassen er ikke: For elever der er svært adfærdsvanskelige. For elever der har massive indlæringsmæssige vanskeligheder. For elever der ikke evner at arbejde. Et specialundervisningstilbud, men man kan godt komme i klassen, selvom man har modtaget specialundervisning i folkeskolen. For elever der er misbrugere eller involveret i alvorlig kriminalitet. Vi forlanger: At de første 6 uger er prøvetid, hvor enten eleven eller ungdomsskolen kan opsige samarbejdet. Et tæt og positivt samarbejde med elev og forældre. Mødepligt. At sygdom meddeles til arbejdspladsen / E-klassen inden mødetidspunkt. At eleverne opfører sig ordentligt - også i fritiden. Gensidig tillid og ærlighed. Vi tilbyder: Undervisning i dansk, matematik og samfundsfag i alt 10-12 timer om ugen. Foleskolens afgangsprøve efter 9. og 10. klasse i dansk og matematik. Undervisningen varetages af 2 faste lærere. 1 velfungerende opdateret computer pr. elev. Tæt voksenkontakt og tryghed i en lille gruppe. Succesoplevelser, øget selvværd og dermed oftest lysten til at lære igen. Arbejdspladserfaring og dermed en god baggrund for uddannelsesvalg. Ekskursioner og skolerejse. At hjælpe om muligt - hvis eleven har fået problemer uden for skolen. Skole og pædagogik. Det forhold, at heltidsundervisningen i ungdomsskolen jf. Lov om ungdomsskoler 8 stk. 2 - ikke er bundet af folkeskolens regler om gruppeopdeling, fag og læseplaner, giver særlige muligheder for at tilbyde undervisning og aktiviteter afpasset efter elevernes særlige behov. Eleverne går i skole to dage om ugen og er i arbejdspraktik tre dage. Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve i matematik og dansk. Undervisningen er suppleret af forskellige ekskursioner, kurser, skolerejse m.v. Erhvervsklassens særlige form og indhold skal gøre eleven motiveret for såvel praktik som skolegang. Skoledagen er moduldelt (radioavis/samfundsfag Dansk/Matematik Matematik/Dansk), men der arbejdes ofte med projekter med elementer fra flere fag. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, og der undervises individuelt og i små grupper på meget forskellige niveauer. Dele af den individuelle undervisning forudsætter at hver elev har en computer til rådighed. Side 3 senest redigeret 28-02-2011

Der lægges stor vægt på at give eleverne de sociale kompetencer, der er nødvendige for at begå sig på arbejdsmarkedet og i det øvrige samfundsliv. Her tænkes især på selvkontrol, samarbejde, ansvarsfølelse og evnen til at sætte sig i andres sted og forstå og respektere, hvad andre tænker og føler. Klassen har 2 lærere, som begge vil være til stede i de fleste af timerne. Undervisningen foregår i et miljø præget af tryghed, forudsigelighed, faste rammer og tætte relationer mellem de unge og de voksne, således at eleverne får muligheder for at styrke deres selvværdsfølelse. Erhvervsklasserne er som udgangspunkt lektiefri skole, da lektier ofte skaber konflikter hjemme og medfører yderligere skoletræthed for denne gruppe elever. Dette på forudsætning af, at eleverne arbejder koncentreret og målrettet i timerne. Eleverne er normalt i Erhvervsklassens i 1-2 år. Den første periode bruges på at bygge et fundament vedrørende det personlige, sociale, motivations- og indlæringsmæssige. Eleverne, som går på skolen andet år, fungerer som "kulturbærere" i relation til de nye elever. Det andet år bruges ligeledes til at stille krav og videreudvikle de ovennævnte områder og forberedelse til Folkeskolens Afgangsprøve i dansk og matematik. Alle elever deltager i almindelig oprydning og rengøring og forestår den daglige rengøring af Erhvervsklassens faciliteter, således at midler fra rengøringsbudgettet kan tilgå klassen til f.eks. skolerejse. Erhvervsklasserne sikrer, i fast samarbejde med UU-vejlederne, at eleverne får den vejledning og rådgivning, som er nødvendig for at kunne træffe de optimale valg i forbindelse med fremtidige uddannelses- og erhvervsmuligheder. Dette sker via brobygningsforløb, besøg på relevante arbejds- og uddannelsessteder etc. Erhvervsklassen har et tæt samarbejde med kommunens folkeskoler, PPR, private og kommunale arbejdspladser, SSP, UU-vejlederne og et meget tæt samarbejde med elevens forældre/værge. Efteruddannelse: Det er vigtigt at Erhvervsklassens lærere løbende opkvalificeres gennem efteruddannelse og relevante kurser. Skolefag I fagene dansk og matematik modtager eleverne den undervisning, som er forudsætningen for at kunne gå til Folkeskolens Afgangsprøve. Der tages udgangspunktet i den enkelte elevs niveau og udviklingsmuligheder, og det tilstræbes, at alle elever går til Folkeskolens Afgangsprøve. I Erhvervsklassen prioriteres aktiviteter ud af huset. Der er i løbet af skoleåret forskellige ture og ekskursioner, besøg på arbejdspladser og uddannelsessteder og som et led i klassens sociale liv og elevens udvikling prioriteres en årlig skolerejse af ca. 1 uges varighed højt. Praktik Praktikperioderne har vist sig at være et meget stort aktiv for eleverne i forhold til valg af uddannelse eller arbejde, og der bruges mange ressourcer på gennem dialog og vejledning at spore eleverne ind på et realistisk erhvervsvalg. Praktikken, som forløber i både private og offentlige virksomheder, medfører hvert år, at en eller flere elever aftaler uddannelsesforløb med praktikværten, også derfor er det af allerstørste vigtighed, at eleverne prioriterer praktikken meget højt. Side 4 senest redigeret 28-02-2011

Hvis en elev skønnes at kunne profitere af udvidet praktik, kan dette, i særlige tilfælde, iværksættes i kortere perioder. Der kan eksempelvis være tale om, at en arbejdsgiver er interesseret i at indgå en uddannelsesaftale med eleven, en elev som ønsker praktik på søen, langturschauffør etc. Eleverne er i praktik 3 ugentlige dage, hvor de følger arbejdspladsens mødetider. Der kan undtagelsesvis forekomme korte perioder, hvor enkelte elever, af praktiske grunde, ikke kan være i praktik. Der blev ved E-klassens start lavet en aftale mellem LO, DA og Haslev Kommune, som bl.a. indeholder: - Der udfærdiges en kontrakt vedr. praktikperioden på ca. 6 uger. Hvis det er et fælles ønske kan aftalen forlænges. - Elever modtager fra praktikværten, i særlige tilfælde Ungdomsskolen, en arbejdsdusør svarende til kr. ca. 25,- pr. time (justeret august 2004). Elevernes arbejdsdusør er skattepligtig, men ikke feriepengeberettiget. - Eleverne er under praktikken, som udgangspunkt, dækket af praktikstedets forsikringer. Eleverne er endvidere dækket af Statens praktikordningsforsikring og / eller Ungdomsskolens forsikring. - Eleverne følger Faxe Kommunes skoleår med ferie/fridage. Undtagelser kan forekomme. - Der er tæt kontakt mellem arbejdsplads og klassens lærere. Handleplaner Erhvervsklassen udarbejder elev- og handleplaner, som justeres løbende. Ved forældrekonsultationerne i november og februar/marts udfærdiges en statusrapport for hver enkelt elev som danner udgangspunktet for samtalen ved konsultationen og handleplanen justeres eventuelt. Statusrapporterne sendes til elevens tidligere skole i en redigeret udgave. Individuelle elevkontrakter bruges som pædagogisk middel i forbindelse med elevens personlige udvikling. Forældresamarbejde Erhvervsklassen har et udvidet forældresamarbejde med tæt kontakt mellem lærere og forældre. Der afholdes møder efter behov dog mindst to forældrekonsultationer og to forældremøder om året. Skolen forventer, at forældrene tager kontakt, hvis der er forhold omkring eleven, som kan få konsekvenser for eleven og for skolegangen, ligesom lærerne meddeler alle uregelmæssigheder og ekstraordinære episoder i dagligdagen til forældrene. Skolen forventer, at forældrene deltager aktivt og positivt i evalueringen af elevens skolegang og støtter eleven i at formulere og efterleve sine mål for livet. Proceduren i forbindelse med sygdom er meget lig den, der findes på det almindelige arbejdsmarked. Hvis en elev er syg, skal dette meddeles til skolen og/eller praktikpladsen inden mødetidspunktet Efterværn: Efterværn er et tilbud, hvor Erhvervsklassens lærere bruger deres kendskab og relation til at sikre størst mulig succes i forhold til gennemførsel af en ungdomsuddannelse. Afgangseleverne Side 5 senest redigeret 28-02-2011

kan følges i op til 1 år efter endt skolegang i Erhvervsklassen med det formål, at kunne støtte og hjælpe eleven inden et evt. Drop Out. I løbet af det sidste skoleår skal elev, UU-vejledere, Erhvervsklasselærer og forældre udarbejde en endelig uddannelsesplan for afgående elev. I forsommeren inden uddannelsesstart tager Erhvervsklasselærer kontakt til valgte uddannelsesinstitution og medvirker til bedst muligt overdragelse. I forbindelse med uddannelsesstart sender Erhvervsklassen brev med information om mulighed for efterværn hjem til elev og dennes forældre. Dette følges op af en telefonsamtale. I tilfælde af uregelmæssigheder i uddannelsesforløbet kontakter Erhvervsklasselærer relevante parter omkring eleven, ex. Kurator, UU-vejleder, sagsbehandler etc. Ungdomsskolens almene del kan evt. tilbyde korte relevante faglige kurser. E-klassernes fysiske rammer Erhvervsklasserne er, af pædagogiske grunde, placeret i nærmiljøet, og ikke i nærheden af lokale skoler. P.t. har Erhvervsklasserne lokaler i Haslev og Faxe Ladeplads. Erhvervsklassernes pædagogik forudsætter et større undervisningslokale, grupperum, køkken, toiletforhold, og kontor. Til undervisningsbrug er der i klassen én PC til hver elev. idet en stor del af den individuelle undervisning foregår via PC. Erhvervsklassens lokaler er i undervisningstiden forbeholdt E-klassernes elever og undervisere af hensyn til elevernes fokus og daglige trivsel. Visitation Optagelse i ungdomsskolens heltidsundervisning forudsætter, at såvel eleven som dennes forældre har fået personlig vejledning af både elevens skole og Ungdomsskolen. Ansøgning til klassen er frivillig og foretages af eleven og dennes værge, i et samarbejde med nuværende skole samt evt. PPR. Alle ansøgere og deres forældre deltager i samtale med Ungdomsskolens leder og evt. en af underviserne inden endelig udvælgelse til klassen. Ved optagelsen i E-klassen lægges bl.a. vægt på flg. forhold: Elevens skoletræthed, elevens arbejdsvillighed og den samlede elevgruppes funktionsmuligheder. Relevante udtalelser fra afgivende skole, PPR og UU-vejleder m.fl. indgår i den samlede vurdering. Hvert år søger flere elever om optagelse, end der er plads til. Den endelige beslutning om optagelse træffes af Ungdomsskolelederen efter samråd med elevens hidtidige skole, samt PPR. Klassens undervisere holdes løbende underrettet/ indgår i processen. Ferieplan Skolen følger Faxe Kommunes ferieplan, men der kan forekomme afvigelser. Budgetgrundlag for heltidsundervisningen Side 6 senest redigeret 28-02-2011

Kommunalbestyrelsen har i gammel Haslev kommune i 1992 godkendt en undervisnings- og fordelingsplan for ungdomsskolens Erhvervsklasse. Efter denne er Erhvervsklassen normeret til 8 elever. I særlige tilfælde hvis elevgrundlaget tillader det kan der evt. optages én ekstra elev mod økonomisk kompensation til Ungdomsskolen. Der blev oprindelig afsat 0,82 årsværk til undervisning og praktikkontakt m.v. pr. Erhvervsklasse, men grundet ændringer i elevgruppens funktionsniveau og dertil hørende øget arbejdsmængde for klassens undervisere har Ungdomsskolen siden 2007 ændret normeringen til 1,0 årsværk pr. klasse. Der er afsat et fast beløb til undervisningsmidler, virksomhedsbesøg, skolerejser m.v. pr. klasse. Dette beløb kan evt. suppleres efter aftale med ungdomsskoleleder og bestyrelse. Som udgangspunkt er elevernes arbejdsdusører betalt af arbejdsgiver. Der er dog i budgettet afsat midler til arbejdsdusør, til de elever der måtte være i praktik i offentlige institutioner. Undtagelsesvis kan ungdomsskolen betale arbejdsdusør for elever i private virksomheder, såfremt jobindholdet er væsentligt for elevens videre uddannelse og personlige udvikling og virksomheden ikke har mulighed for at udbetale arbejdsdusøren. Den samlede udgift pr. elev i erhvervsklasserne er nogenlunde svarende til udgifterne for en elev i folkeskolen. Mål og visioner Hovedmålet med Erhvervsklassen er at hindre at unge i målgruppen marginaliseres i forhold til kommunens undervisningstilbud og dermed afsondres fra videre uddannelse. Erhvervsklassen skal fremme en integration i og videre befordring til ungdoms- og voksenuddannelsessystemet. Erhvervsklassens har det erklærede mål, at min. 80 % af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse, jvnf. Lissabon målene. Det er Erhvervsklassens mål at vende et negativt forhold til skolegang og uddannelse og således skabe en åbenhed i forhold til begrebet livslang uddannelse. Det er desuden Erhvervsklassens mål at bibringe eleverne et positivt livssyn og en tro på egne evner, at etablere en god voksenkontakt, at udvikle elevernes kvalifikationer til at indgå i et almindeligt voksenliv samt skabe et netværk omkring den unges hele livssituation i forhold til fritid, skolegang og familieliv. Når eleverne forlader erhvervsklassen følges de i det/de efterfølgende år i det omfang og efter de retningslinier, som er beskrevet under efterværn. Det tilstræbes at eleverne i fremtiden tilbydes engelsk-undervisning. Der er tidligere fremsendt ønske om etablering af en Alternativklasse, som henvender sig til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes indenfor rammerne af den almindelige Erhvervsklasse. Det vil i praksis sige: elever i 6.-10. klasse med sociale, emotionelle og / eller faglige vanskeligheder i et sådant omfang at de ikke kan tilgodeses ved undervisning på normalskole eller i de nuværende Erhvervsklasser. Lektiehjælp / tekniske skoler / ungdomsuddannelser / interkommunalt Handle- og tidsplan Erhvervsklassens virksomhed, inkl. mål og visioner evalueres løbende og forelægges formelt bestyrelsen i alle lige år på sidste bestyrelsesmøde inden sommerferien. Side 7 senest redigeret 28-02-2011

Evaluering m.v. Ud over den løbende evaluering på lærermøder, afholdes evaluering i forbindelse med justering af elevernes handleplaner og forældrekonsultationerne, ligesom der afholdes lærerkonference i slutningen af skoleåret, hvor fokusområder evalueres med henblik på evt. ændring/justering i kommende skoleår. Erhvervsklassens overordnede planlægning foretages for ét undervisningsår ad gangen. den den (underskrift bestyrelsesformanden) (Underskrift Børn og kultur) Side 8 senest redigeret 28-02-2011