Det medierede menneske i cyberspace. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION...1 1.1 DET SENMODERNE SAMFUND...1 1.2 MANUEL CASTELLS OG NETVÆRKSSAMFUNDET...2 1.2.1 Real virtuality...3 1.3 SELVIDENTITET I SENMODERNITETEN...4 1.3.1 Rum og identitet...5 1.3.2 Afrunding...6 1.4 PROBLEMFORMULERING...6 2. METODEAFSNIT...7 2.1 OPGAVESTRUKTUR...7 2.2 OM BRUGEN AF INTERVIEWS...10 2.2.1 Interviewmetode...10 2.2.2 Interviewteknik...10 2.2.3 Udvælgelse af interviewpersoner...11 2.3 SØGEMETODE OG BRUGEN AF REFERENCER...11 3. MEDIERET KOMMUNIKATION...12 3.1 MEDIERET INTERAKTION...12 3.2 INTERNET OG SAMFUND...14 3.3 DET MEDIEREDE MENNESKE...16 4. CYBERSPACE...18 4.1 KOMMUNIKATION...18 4.2 INTERNETFÆLLESSKABER...21 5. CASE...23 5.1 STAR KINGDOMS...23 5.2 INTERNETFÆLLESSKABET STAR KINGDOMS...24 6. DISKUSSION...26 6.1 INTERAKTION PÅ INTERNETTET...26 6.1.1 Internettets kommunikative interaktion...26 6.1.2 Medieret interaktion i Star Kingdoms...27 6.1.2.1 Fremmedgørelse kontra frigørelse...29 6.1.3 Internetfællesskaber og kontakten til virkeligheden...30 6.2 IDENTITETSSKABELSE I CYBERSPACE...31 6.3 MEDIETS BETYDNING FOR DET SENMODERNE MENNESKE...35 7. KONKLUSION...37 8 LITTERATURLISTE...39 8.1 BØGER...39 8.2 ARTIKLER...39 8.3 INTERNETARTIKLER...40

1. Introduktion Vort samfund er inde i en rivende udvikling; adskillige forskere går så vidt som til at sammenligne denne med den industrielle revolution. Den nye elektroniske og digitale teknologi vinder større og større indpas, og med den opstår nye ord og begreber som informationsteknologi (IT), informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og netværkssamfund. Der er mange forklaringer på, hvad disse begreber omfatter og hvilke nye krav, udviklingen stiller til mennesker, virksomheder og samfundet. Men uanset hvad vi vælger at kalde udviklingen, så er den kendetegnet ved en større grad af digitalisering, globalisering, dynamik, udlejring og adskillelse af tid og rum. I mange områder af folks hverdag, er en stor del af kommunikationen baseret på informationsteknologi. Samfundet tenderer som sådant imod IT-baserede kommunikationsformer, fx på arbejde og de højere læreanstalter. Til denne brug af IT, må også nævnes kommunikation, der primært må tilskrives at opfylde rent sociale formål. Her tænker vi på det, der er kendt som: BBS, MUDs og chat. Overordnet set er der ikke tvivl om, at en stor del af befolkningen i varierende omfang udlever en del af deres kontakt med andre mennesker, og derved skaber en væsentlig del af deres identitet, via IT. Og netop det område finder vi yderst interessant; for er der en forskel på måden man skaber sin identitet på i den virkelige verden og cyberspace; og hvordan fortæller man egentlig historien om sig selv i det senmoderne netværkssamfund som mennesket er en del af i dag. 1.1 Det senmoderne samfund Vi brugte lige før termen det senmoderne netværkssamfund, og vi vil søge at anskueliggøre hvorfor i de følgende afsnit. Vi har set, at samfundet, og med det alt andet, ændrer sig med den historiske udvikling, hvorfor identitetsskabelse må forstås i en samfundsmæssig kontekst. Vi har valgt at se på, hvordan sociologerne Anthony Giddens og Manuel Castells konceptualiserer den epoke vi lever i. Som nævnt foretrækker Giddens betegnelsen senmoderne 1 om det samfund vi lever i. Vi er ikke hinsides moderniteten, da det fortsat er de fire institutionelle dimensioner: kapitalisme, industrialisme, overvågning og militær magt, der driver udviklingen; men vi befinder os i et samfund hvor moderniteten radikaliseres og universaliseres. Ifølge Giddens har den samfundsmæssige udvikling nået en hidtil uset grad af dynamik. Han beskriver denne dynamik gennem en identifikation af tre former for diskontinuitet, som - gennem deres intensivering - er specifikke kendetegn ved det moderne samfund: modernitetens ekstreme forandringshastighed, omfanget af modernitetens forandringer og de moderne institutioners indre natur der er opstået nye institutionelle former, som ikke var tilstede i de præmoderne samfund. 2 De ovenfor nævnte former for diskontinuitet er alle med til at skabe en dynamik, der specifikt sætter sig igennem i det moderne samfund via tre aspekter: adskillelsen af tid og rum, sociale 1 Dette fordi modernitet i Giddens sk forstand har en bredere betydning. Det moderne refererer hos Giddens til (...) de sociale livs- og organisationsformer, der voksede frem i Europa omkring det 17. århundrede og fremefter (Giddens : Modernitetens konsekvenser, side 9). Vores pointe er, at Giddens anser den reduktionistiske fokuseren på én overordnet forklaringsdynamik (eks. kapitalisme) som ufrugtbar. På baggrund af dette peger Giddens i stedet på fire ligeværdige institutionelle komplekser, der så at sige driver moderniteten fremad: kapitalismen, industrialismen, organisationsformer med overvågningskapacitet og militærmagt/voldsmonopol. Disse dimensioner, der naturligvis har karakter af analytiske abstraktioner, rummer en egendynamik, men det er igennem et komplekst samspil med de øvrige, at de udvikles og forstærkes (Giddens (10), side53-59). 2 Giddens (10) 1

systemers udlejring og det moderne samfunds refleksivitet. I det følgende vil vi se på disse aspekters indhold. Ved adskillelsen af tid og rum refererer Giddens til opløsningen af den naturbundne sammenhæng mellem en aktivitets indhold, dens hvor og dens hvornår. I præmoderne sammenhænge var en aktivitets indhold i høj grad knyttet til et givent sted og et givent tidspunkt. Når Giddens fremhæver adskillelsen af tid og rum, som et særligt aspekt ved det moderne samfund, skal det ses i sammenhæng med de nye muligheder og betingelser, som den teknologiske udvikling har afstedkommet. Med opfindelsen af uret og brugen af standardiserede tidszoner; nøjagtige og standardiserede landkort samt en velfungerende infrastruktur og vidensformidling, er det blevet muligt at koordinere sociale organiseringer, som ellers havde været utænkelige. Via den moderne organisering er det muligt at være i samme rum uden at være på samme sted. Informationsteknologien gør det eksempelvis muligt, at vi telefonisk kan tale med hinanden over store afstande, ja det er sågar muligt, via Internettet, at komme i visuel kontakt med hinanden på trods af, at man befinder sig på hver sin side af kloden. I præmoderne samfund var sociale institutioner og handlinger forankret 3 i lokale kontekster. I samfund præget af modernitet bliver sociale relationer udlejret 4, det vil sige løftet ud af den lokale interaktionskontekst og restruktureret på tværs af uafgrænsede tid-rum-afstande. 5 Dette hænger således sammen med adskillelsen af tid og rum og altså indirekte med den teknologiske udvikling. Centralt i Giddens forståelse af moderniteten er imidlertid, at der sideløbende med udlejringen finder en form for genindlejring sted: Udlejringsmekanismerne løfter de sociale relationer og informationsudvekslingen ud af specifikke tid-rum-sammenhænge, men tilvejebringer samtidig nye muligheder for deres indplacering i andre sammenhænge 6 Det tredje aspekt, refleksiviteten i det moderne samfund, består ifølge Giddens i ( ) at sociale praksisser konstant undersøges og omformes i lyset af indstrømmende information om de samme praksisser, og at deres karakter således ændres grundlæggende. 7 I alle kulturer har sociale praksisser ændret sig, men med det modernes frembrud er disse ændringer radikaliseret i en sådan grad, at de angår alle aspekter af det menneskelige liv. I moderniteten står praktisk talt alt til at ændre. Dette medfører også, at man ikke har sikkerhed om nogen viden; viden er kun viden indtil videre. Den anvendte refleksive viden konstituerer den moderne verden men betyder samtidig, at man ikke kan være sikker på, om viden på et område ikke ændres/modificeres på et senere tidspunkt. Refleksivitetsbegrebet refererer således for det første til den sociale aktivitets skrøbelighed i lyset af den kendsgerning, at al viden principielt må have hypotesens form. For det andet, at individet som konsekvens heraf tvinges til refleksivt at skabe og iscenesætte en konsistent fortælling om sig selv i et klima præget af tvivl. 1.2 Manuel Castells og netværkssamfundet Ovenfor har vi skitseret hvorfor vi bruger termen senmoderne om det nuværende samfund. Nyt er det, at samfundet er blevet et netværkssamfund, hvor den nye teknologi har afgørende betydning for udviklingen og at alle signifikante dele af samfundets praksisser foregår i 3 Giddens bruger udtrykket embedded 4 Giddens bruger udtrykket disembedded 5 Giddens (10) 6 Giddens (10), s. 130. 7 Giddens (10), s. 40. 2

informationsbaserede netværk, såsom Internettet. Castells beskriver netværkssamfundet som værende et samfund, hvis dominerende funktioner og processer er struktureret omkring netværk. Det er en vigtig pointe i Castells analyse, at han ikke mener, at netværkssamfundet er et produkt af informationsteknologien, men at det uden informationsteknologien ikke kunne være en sådan altomfattende social struktur, der er i stand til at integrere eller marginalisere menneskelige aktivitetsområder. Netværkssamfundet er dynamisk af natur og det gælder at: Arbejdsstyrken er individualiseret, kommunikationen er global og på samme tid individuelt tilpasset; værdifulde personer og områder vil blive indlemmet, mens devaluerede tilsvarende vil blive lukket ude. 8 Disse dynamikker skubber samfundet mod en endeløs flygten fra egne begrænsninger og styringer og mod en ligeledes endeløs rekonstruering af dets værdier og institutioner og mod en metasocial konstant omstrukturering af menneskelige institutioner og organisationer. De globale penge-, informations- og kriminalitetsstrømme går uden om nationalstaterne. De må derfor for at overleve slå sig sammen i multilaterale sammenslutninger, som eksempelvis EU. Heraf følger fremkomsten af et net af politiske institutioner nationale, overnationale, internationale, regionale og lokale, der bliver den nye driftsenhed i informationsalderen: netværksstaten. Man kan derfor retfærdiggøre påstanden, at the power of flows in the networks prevail over the flows of power 9 Den implicitte logik i netværkssamfundet synes at afslutte historien, ved cirkulært at omslutte det i til stadighed tilbagevendende mønstre af strømme. Men som ved enhver anden social struktur åbner netværkssamfundet op for en ny verden af modsigelser og konflikter, som følge af at folk verden rundt nægter at blive skygger af globale strømme. Som nævnt mener Castells at de informationsbaserede netværk, som Internettet er en vigtig del af, har gennemsyret alle aspekter af samfundet. Som eksempel henviser han bl.a. til hvordan der gennem strømme af information skabes forbindelse mellem virksomheder, investorer og spekulanter over hele kloden. 10 Men det er ikke kun storkapitalen der nyder godt af den nye teknologi og informationsstrømmen; også uddannelsessektoren og det sociale liv, undergår en positiv forandring både kvalitativt, kvantitativt og organisatorisk idet informationsteknologiens indtog har øget farten og mindsket afstandene. 11 Men det vigtigste er dog at Internettet ikke kan kontrolleres, hverken teknisk eller politisk, hvorved man opnår en autonomitet som kun kan afbrydes hvis man frakobler sit kommunikationssystem fra det globale netværk hvilket dog er en høj pris at betale når Internettet nærmer sig en ubegrænset kilde til information og skaber uanede muligheder for interaktion. 1.2.1 REAL VIRTUALITY Kultur er lavet af kommunikationsprocesser, som igen er baseret på afsendelse og modtagelse af tegn og symboler. Der er ingen separation af virkelighed og den symbolske repræsentation, og i alle de samfund der har været gennem tiderne har mennesker eksisteret og ageret i symbolske miljøer. På baggrund af ovenstående mener Castells, at kunne argumentere for dannelsen af en ny kultur; nemlig real virtuality, hvor man eksisterer i et symbolsk univers, som 8 Castells (18) 9 Castells (18), s. 409. 10 Hauxner (20) 11 Castells (25) 3

is entirely captured, fully immersed in a virtual image setting, in the world of make believe, in which appearances are not just on the screen through which experience is communicated, but they become the experience. 12 Real virtuality dannes af sammensmeltningen af massemedier og computernetværk. Herunder Internettet, og Castells mener, at deres indflydelse på samfundet fremover, samt måden hvorpå vi kommunikere, vil blive enorm. Fremover vil al kommunikation foregå i det samme medium, værende interaktivt og selektivt, hvilket vil integrere alle meddelelser i et fælles kognitionsmønster. Denne sammensmeltning af alle medier og alle kulturelle udtryk - fra de elitære til de populære, fra de dårligste til de bedste - i et digitalt univers, skaber en gigant, en historisk supertekst. I denne supertekst er fortid, nutid og fremtid manifesteret i det kommunikationssystem, hvilket skaber et nyt symbolsk miljø, der gør det virtuelle virkeligt they make virtuality our reality. 13 Dette nye kommunikationssystem vil ændre drastisk på de fundamentale dimensioner i menneskets liv, nemlig tid og sted. Det skyldes at lokaliteter vil blive udlejret fra deres kulturelle, historiske og geografiske mening og genindlejret i det digitale univers. Tiden vil ligeså på det nærmeste blive udvisket, idet fortid, nutid og fremtid eksisterer det samme sted. Herved bliver space of flows og timeless time 14 fundamenterne i den nye kultur, der transcenderer og inkluderer de forskellige historiske måder at kommunikere og repræsentere sig på; nemlig real virtuality, hvor make-believe is belief in the making. 15 1.3 Selvidentitet i senmoderniteten Vi har set, at Giddens karakteriserer den tid vi lever i som senmoderne, hvormed forstås en radikalisering og globalisering af modernitetens grundlæggende træk. 16 Vi er hinsides såvel traditionen som troen på en sand rationel fornuft. Det er i stedet tvivlen, der karakteriserer den senmoderne kritiske fornuft. Senmoderniteten insisterer på, at al viden må have hypotesens form. Viden er kun gyldig indtil andet er bevist, hvorfor al viden og refleksion må lægge under for tvivlen. Denne tvivl kendetegner ikke blot det akademiske og filosofiske liv men udgør det eksistentielle grundvilkår for alle mennesker. I forhold til det enkelte individ står det således klart, at selvet ikke længere kan skabes ved at læne sig op af traditionen; nej, selvet må skabes refleksivt, ( ) midt i et forvirrende virvar af muligheder og tilbud.. 17 Det er her i et klima præget af usikkerhed og tvivl at begreber som risiko og tillid aktualiseres. Inspireret af de tyske sociologer Ulrich Beck og Niklas Luhmann karakteriserer Giddens moderniteten som en risikokultur; 18 fordi moderne mennesker kalkulerer med mulige risici, når de handler. Dette lader sig gøre i og med ekspertsystemerne, som konstant holder os opdateret med den nyeste viden vi kan vel uden rødmen nævne bibliotekerne - blandt andet om risici forbundet med bestemte typer af handlen. Tillid er et helt centralt begreb i Giddens forståelse af det senmoderne samfund. I traditionelle samfund, med lav tid-rum-udstrækning, var tillid noget, der blev os overgivet af traditionen, via det Giddens kalder ansigt-til-ansigt forpligtelser; tillidsforhold, der kan eksistere mellem 12 Castells (3), s. 373 13 Castells (5), s. 372. 14 Disse to er essentielle begreber I Castells teori men det ligger udenfor opgavens formål og rammer at afsætte den nødvendig plads til en fyldestgørende konceptualisering af disse. 15 Castells (5), s. 375. 16 Giddens (9) 17 Giddens (9), s. 11. 18 Giddens (9) 4

individer, der interagerer på samme sted. Det var så at sige traditionen, der foreskrev, hvem vi var i et fællesskab med, og hvordan normerne for fællesskabet var. Med moderniteten ændres dette radikalt. I dag er langt færre tillidsrelationer baseret på ansigttil-ansigt forpligtelser funderet i traditionen. Tid-rum-udstrækningen har medført, at langt flere tillidsrelationer med karakter af ansigtsløse forpligtelser må udvikles. Både i forhold til mennesker men i høj grad også i forhold til de abstrakte systemer. En selvidentitet er ifølge Giddens ikke en given og konstant størrelse men må ses som en kontinuerlig proces, som ( ) noget, der rutinemæssigt må skabes og opretholdes i individets refleksive aktiviteter. 19 Den består ikke af de karaktertræk, individet besidder, men er kort og godt ( ) selvet som det refleksivt forstås af personen på baggrund af vedkommendes biografi. 20 Selvidentiteten skal forstås som en fortælling individet beretter om sig selv, og som det hele tiden må holde gående. Den er et åbent refleksivt projekt, som det moderne individ selv er ansvarlig for. 1.3.1 RUM OG IDENTITET Også Castells undersøger hvordan vi alle skaber identitet i netværkssamfundet. Det afgørende i denne del af hans samfundsanalyse er at se på, hvordan skabelsen af identiteter kan være udtryk for, at folk vender sig imod de herskende logikker i samfundet. Castells definerer identitet på følgende måde: the process of construction of meaning on the basis of a cultural attribute, or related set of cultural attributes, that is/are given priority over other sources of meaning. 21 Castells understreger gang på gang at identitetsdannelsesprocessen ikke kan undervurderes, da The way social groups define their identity shapes the institutions of society and Identity-building itself is a dynamic motor in forming society 22 Når Castells fokuserer på identitet skyldes det, som han siger, at folk rundt omkring i verden har bestemt sig for, at hvem de er er vigtigere, en hvad de laver, hvilket skyldes: at den eneste mulighed for at beholde en eller anden form for kontrol er at bestemme meningen med sit eget liv i en verden skabt af globale strømme af penge, kommunikation og magt. Det handler om magt at folk skaber mening i deres liv gennem religion, etnicitet, nation eller lokale traditioner. For netværkene med deres strømme af kommunikation, penge og magt har ingen eksistentielt indhold. De har kun funktioner. 23 Spørgsmålet om relationen mellem identitet og rum bliver netop reaktualiseret gennem de ovenfor beskrevne temposkift og kvalitative forandringer i den socio-rumlige relation. I en verden af globale flows bliver søgen efter identitet kollektiv eller individuel, tilskrevet eller konstrueret, den fundamentale kilde til social mening. 24 Castells er, også her, på linie med Giddens hvad angår individet som et refleksivt projekt 25 der er konstrueret af flere identiteter. Man kan altså tale om plurale identiteter indeholdt i den enkelte, idet identiteter sociologisk set er konstruerede af forskellige byggesten, såsom historie, miljø, geografi, religion og fantasi. Den primære identitet indeholder alle disse andre identiteter. Castells mener dog, modsat Giddens, at denne senmoderne identitetskonception 19 Giddens (9), s. 68. 20 Giddens (9), s. 68. 21 Castells (4), s. 6. 22 Stalder (23), s. 302. 23 Hauxner (20) 24 Castells (5) 25 Castells (4) 5

står ved sin afslutning, da identitetstemaet er spændt ud mellem en lokal-global dialektik af erfaringshorisonter og betydningstilskrivninger forårsaget af netværkssamfundets sociorumlige forandringsprocesser. 1.3.2 AFRUNDING Det senmoderne netværkssamfund er drevet frem af en ekstrem udviklingsdynamik karakteriseret ved en stadig stærkere forbindelse mellem det lokale og det globale og ved en refleksivitet, der penetrerer samfundet på alle niveauer. Selvet er således blevet et refleksivt projekt, der konstant må forholde sig til de enorme mængder af viden, ekspertsystemerne kaster rundt i samfundet. Senmoderniteten er en risikokultur, i hvilken nye menneskeskabte risici har institutionaliseret tvivlen og usikkerheden som de dominerende træk. En stabil selvidentitet forudsætter ikke mindst oplevelsen af en biografisk kontinuitet, som forstås refleksivt og kommunikeres til andre, en fortælling om selvet, som det pågældende menneske helst skal kunne holde ud. I det senmoderne netværkssamfund er tid og sted naturligt knyttet sammen 26, mener både Giddens og Castells, og de hævder, at det der kendetegner senmodernitetens udvikling er, at disse dimensioner bliver abstrakte og tomme. Med det mener de, at de interaktioner der præger vores hverdag ikke længere foregår på samme tid og samme sted. Det betyder altså bl.a., at tid og rum udstrækkes, primært gennem moderne teknologi, og at de sociale, økonomiske og politiske relationer der tidligere udspillede sig i en lokal/regional kontekst, nu opløses og reorganiseres på tværs af tid og rum. Ovennævnte karakteristika giver en iboende globaliserende karakter. Her er det især de to udviklingstræk, adskillelsen af tid og rum og udlejringsmekanismer, der er en del af globaliseringen og som er med til at udvikle den. Adskillelsen af tid og rum er en bidragende faktor til, at udlejringen af sociale relationer og identitetsskabelsen løses fra den lokale kontekst og reorganiseres i Cyberspace. 1.4 Problemformulering Som sagt har den nyeste informations- og kommunikationsteknologi forandret relationen mellem tid og sted, og dette har ret stor betydning for de mellemmenneskelige interaktioner der foregår i medieret form. Computermedierede fællesskaber (for fremtiden benævnt internetfællesskaber) er selvsagt et ret nyt fænomen knyttet til tidligere nævnte teknologiske revolution og ikke mindst Internettets fremkomst. Det relativt nye ved internetfællesskaberne er, at mennesker ikke behøver befinde sig i samme tid eller lokalitet for at interagere, idet relationen mellem tid, rum og menneskeligt fællesskab har forskubbet sig. Ovenstående får os til at stille to sammenhængende spørgsmål, som kan åbne op for en empirisk og teoretisk undersøgelse: Hvordan kan medieret interaktion og identitetsdannelse beskrives og forstås i Cyberspace, og eksemplificeret i internetfællesskabet i og omkring online-spillet Star Kingdoms. Og hvordan kan dette ses som udtryk for identitetsdannelse i det senmoderne samfund ud fra Giddens og Castells optik? 26 Castells (18) 6

2. Metodeafsnit Ovenstående problemformulering rummer mange forhold, der er nødvendige at belyse, hvis vi skal kunne give et kvalificeret bud på, hvilken rolle Internettet som medie kan spille i forbindelse med socialisering og identitetsskabelse i det senmoderne samfund. Vi vil derfor i den følgende metoderedegørelse gennemgå hvordan vi vil nå frem til dette mål. Vores grundlæggende udgangspunkt vil være fænomenologisk og vi vil søge at bibeholde den fænomenologiske åbenhed og indlevelse. Der er således ikke tale om, at hverken teori eller empiri vil få forrang i en ensidigt deduktiv eller induktiv metode, men derimod, at vi gennem de forskellige elementer vil arbejde cirkulært og udnytte den dialektik, der måtte opstå mellem delene. Problemformuleringen er eksplorativ, hvilket vil sige at vi har defineret nogle brede overordnede spørgsmål som indgang til opgaven, og derudfra udledt de spørgsmål vi fandt mest interessante. 27 Vi vil koncentrere os om at få rejst de problemstillinger i diskussionen som vi finder mest interessante, og der samtidig eksisterer en tilfredsstillende mængde litteratur om. 2.1 Opgavestruktur Som det fremgår af nedenstående figur, består opgaven overordnet af tre dele. Den første del har til formål at etablere en overordnet kultur- og samfundsteoretisk forståelsesramme for vores analysefelt, samt sætte Internettet som medie i et større perspektiv. Herefter bevæger vi os over i den mere specifikke teori angående medieret kommunikation og interaktion i cyberspace samt mediets betydning i denne forbindelse. Vi har endvidere valgt at beskæftige os empirisk med analysefeltet for at have to tilgange til opgavens værdiberigende afsnit nemlig diskussionen. Fig. 1 : Model over opgavens struktur og stringens. Del 1 Introduktion: Det senmoderne samfund Problemfelt Medieret kommunikation Cyberspace Del 2 Del 3 Diskussion: Socialisering på Nettet Identitetsskabelse Mediets betydning for det senmoderne menneske Metodeapparat - Afgrænsning - valg af case - struktur - Litteratursøgning Case: Starkingdoms Konklusion 27 Nielsen (13) 7

Når man skriver en opgave går tanke- og analyseprocesser i ring, krydser hinanden, og med lidt held og dygtighed møder de hinanden igen. Denne proces ligner ikke den stringente struktur, som tilsyneladende ligger i opgaven. Det er nemlig en lineær og ikke en rund proces, hvor ord og afsnit følger efter hinanden. Dette er kun nævnt for at anskueliggøre, at det altid er svært at arbejde sekventielt med et emne, der af natur er mere komplekst. Vi har derfor brugt, hvad man kan kalde en iterativ proces, hvor afsnit er behandlet parallelt, og hvor vi også har måttet vende tilbage til tidligere afsnit og gennemgå dem igen. Det senmoderne samfund Her redegøres der for udviklingen i det moderne samfund, hvad der karakteriserer det, og hvilken afsmittende betydning det har haft på alle aktørerne i det. Vi har valgt at inddrage en teoretisk basis for hvorfor samfundet ser ud som det gør i dag og vil i fremtiden - hvad enten det drejer sig om informations- og kommunikationsteknologi, identitet og sociale relationer. Hensigten med denne ramme er at sætte opgaven ind i en større kontekst, der i vore øjne er den altafgørende forudsætning for at forstå de forhold, der ligger til grund for identitetsskabelsen i det senmoderne netværkssamfund med specifikt fokus på Cyberspace. Vi har valgt at inddrage to af vore dages vigtigste sociologiske teoretikere (Giddens & Castells), og via deres teorier introducere en række vigtige begreber og problemstillinger, som sætter udviklingen hen imod det senmoderne netværkssamfund i perspektiv. Vi foretager, hvad man kan kalde en tematisk læsning, hvor vi kun vil gennemgå de aspekter der er brugbare i forhold til vores emne, og dermed er vi skyldige i på forhånd at have foretaget en bevidst selektion fra de herrers værker. Både Giddens og Castells har produceret samfundsanalyser der, så at sige, forklarer alt. For os at se er der dog visse farer forbundet ved analyser, der har et svar på alt. For det første havner man let i en relativisme, når undersøgelsen ikke forankres i en erkendelsesteoretisk base: man forklarer - populært sagt - alt og ingenting. For det andet har man måske en tendens til at springe et led over i argumentationskæden, når et givet fænomen skal passes ind i den teoretiske total-konstruktion, man allerede har opbygget af omverdenen. Disse forbehold in mente mener vi dog alligevel, at Giddens og Castells leverer en plausibel, og, i denne sammenhæng, brugbar fremstilling; en platform, hvorfra det er muligt at give et bud på, hvorledes identitet skabes. Vi regner selv den teoretiske basis som en hjørnesten i opgaven, en nødvendig forudsætning for at opnå en dybere forståelse for samfundets udviklingstendenser. Ved at give det teoretiske forarbejde en så betydende plads i opgaven, frem for blot at inddrage teorien ad hoc, giver vi både os selv og læseren en mulighed for senere at gribe tilbage hertil, for at belyse følgeslutninger som uden det teoretiske fundament ville miste sin betydning. Metodeafsnit Metoden præciserer opgavens formål, afgrænsninger og struktur. I denne forbindelse lægges der også vægt på hvilke konsekvenser de forskellige metodemæssige valg har haft for arbejdsprocessen og opgaven som helhed. Medieret kommunikation Denne opgave har sit omdrejningspunkt ved Internettet som medie, og bl.a. en diskussion af hvordan dette medie gør social interaktion mulig på tværs af tid og rum med deraf følgende indvirkning af det enkelte individs identitetsskabelse i cyberspace. Til det formål har vi valgt at inddrage John B. Thompson og James Slevin selvom førstnævnte aldrig rigtigt får Internettet med i sit mediebillede. Alligevel mener vi at hans teori om medieret interaktion, 8

koblet sammen med bl.a. Slevin og Giddens, giver et nyttigt værktøj til brug i vores senere diskussion, samt lave en kobling mellem vores overordnede ramme og det specifikke analysefelt. Cyberspace I dette afsnit vil vi give vores bud på nogle af de vigtige karakteristika ved cyberspace og dets indholdselementer samt aktører. Blandt andet vil vi se nærmere på socialiseringsformer der er kendetegnet ved en løsere struktur, og dermed kommer online fællesskabers trods alt særlige konstruktion i møde, samt hvad der især gør sig gældende i forbindelse med Internettet, der ikke blot aktualiserer en skelnen mellem ydre og (eventuelt) indre, men også mellem fysisk og virtuel selvfremførelse. Vi ser cyberspace som et andet rum for interaktion end det fælles fysiske rum; som et rum, der giver andre rammer for kommunikation. Opgaven vil dertil lade sig inspirere af kommunikationsteoretiske og empiriske studier af kommunikation i cyberspace hvis tiden tillader det. Case: Star Kingdoms Empirien bestemmes naturligvis af vores problem og vores teorier. Da vi er af den opfattelse, at det er nytteløst at beskæftige sig teoretisk med et område uden efterfølgende at behandle det empirisk, har vi valgt et casestudy baseret på interviews med nogle personer inden for det udvalgte internetfællesskab, samt endvidere at sætte vores lid til allerede eksisterende data. Vi vil basere en del af vores empiri på opsøgende arbejde altså interviews. Udfra vores teoretiske tilgangsvinkel til interaktion på Internettet, vil online interaktion altid have grundliggende fællestræk ved altid at foregå uden gensidig fysisk tilstedeværelse. Dette får os til at antage, at et empirisk studie i blot én form for IT-baseret kommunikation vil kunne udsige væsentlige konklusioner om denne rent alment, med visse modifikationer, eftersom IT-baseret kommunikation jo fremtræder i forskellige former for kommunikationsmønstre, hvorfor vi har valgt at medbringe et empirisk element i vores opgave. Vi vil qua et empirisk studie af et internetfællesskab i online-spillet Star Kingdoms 28 beskrive dette som socialt system for at afdække denne samværsform. Til at belyse det identitetsmæssige, vil vi gennemføre et antal kvalitative interviews med medlemmer af online-spillets kernegruppe. Interviewene udformes i to dele. Den første del skal relatere sig til undersøgelsen af spillet som socialt system via faste spørgsmål og give de enkelte medlemmers syn på kommunikationen, interaktionen, på konkrete situationer mm.. Den anden del skal danne basis for, udfra større individuel dybde, at kunne konstruere forsøgspersonernes opfattelser af deres identitetsdannelse, deres relationer til andre, samt opfange deres syn på tillid, normer og roller i cyberspace. Diskussion og konklusion Dette afsnits formål er, gennem en diskussion og analyse, at belyse aspekterne omkring problemformuleringen via vores teori og empiri. Vi runder projektet af med en konklusion, hvor vi vil bevæge os over i besvarelsen af de diskussionsobjekter, der tonede frem af vores overordnede spørgsmål. 28 http://www.starkingdoms.com 9

2.2 Om brugen af interviews Vi er af den opfattelse at kvalitative data i from af interviews med personer, der er integreret i miljøet, er at foretrække når det drejer sig om at få indblik i et internetfællesskabs sociale interaktion og selvfremførelse. Nu vil vi kort forklare hvordan vores egen indsamlede empiri vil blive behandlet. Det teoretiske arbejde ligger primært forud for interviewene. Empirien vil blive inddraget i projektet på lige fod med teori og anden empiri, såsom tidligere undersøgelser. 29 2.2.1 INTERVIEWMETODE Vores interviewramme tager sit udgangspunkt i den fænomenologiske metode, og fokuserer på kvalitative beskrivelser af vores opfattelser af verden. Forståelsesformen i det, i fænomenologien funderede, kvalitative forskningsinterview har livsverdenen som udgangspunkt, den kvalitative meningsbeskrivelse og en bevidst naivitet som udtryk for den fænomenologiske reduktion. En af de vigtigste ideer i det fænomenologiske forskningsinterview er at give livsverdenen forrang, hvilket gøres ved at opnå fordomsfrie beskrivelser af den verden, som den interviewede møder i dagligdagen og som foreligger i direkte og umiddelbar oplevelse, uafhængig af og førend alle forklaringer. Man tager altså udgangspunkt i respondentens oplevelse af emnerne, som Merleau-Ponty udtrykker det: Alt hvad jeg ved om verden, selv via videnskaben, ved jeg ud fra mit eget synspunkt eller ud fra en oplevelse af verden, uden hvilken videnskabens symboler ingen mening ville have. Hele videnskabens univers er bygget på den levede verden, og hvis vi vil tænke selve videnskaben stringent, give en nøjagtig vurdering af dens betydning og rækkevidde. Er vi nødt til først at genopvække denne oplevelse af verden, som den er et sekundært udtryk for. 30 Som opsummering kan man sige at formålet med et kvalitativt forskningsinterview er indhentning af kvalitative beskrivelser af interviewpersonens livsverden med henblik på fortolkning af deres betydning. Den interviewform som vi har valgt er det halvstrukturerede interview, også kaldet semistruktureret, således at interviewet kan få lov til at udvikle sig som en samtale i forhold til de interviewedes deltagelse og input. Vi valgte at udføre interviewene via AIM 31, da de store geografiske afstande gjorde ansigt-tilansigt interview til en utopi. Når der i opgaven citeres fra interviewene vil både interviewer og respondent være skriftligt manifesteret via et nickname eller alias. De nicknames vi benytter os af er: Arc Triomphe SK (Jon) og Old and lonesome (Kasper). Old and lonesome: How much time do you spend online a day in average? SK Chickadee: probably 8 hours on average 2.2.2 INTERVIEWTEKNIK Interviewet er en scene, hvor der konstrueres viden gennem interviewerens og respondentens interaktion. 32 Rammen for denne scene skabes af intervieweren, i dette tilfælde os, og vi sørger for at sætte respondenten ind i konteksten gennem en kort briefing inden interviewet, hvor vi fortæller om formålet med vores opgave, formålet med interviewet og giver mulighed for nogle afklarende spørgsmål inden interviewet går i gang. 29 Alle interviewene er vedlagt på diskette. 30 Kvale (12), s. 63. 31 Se afsnit 4.1 32 Kvale (12) 10

Til interviewene har vi udarbejdet en interviewguide, som angiver emnerne og deres rækkefølge. Til det halvstrukturerede interview, som vi benytter, vil det sige at guiden indeholder en skitse over mulige emner og herunder forslag til spørgsmål. Det vil sige at vi ikke på forhånd lægger os fast på rækkefølge og spørgsmålsformulering, men lader det være op til interaktionen mellem os og respondenten. Tematisk skal spørgsmålene naturligvis stadig holde sig til interviewets emne, de teoretiske opfattelser der ligger forud for interviewet og til den efterfølgende diskussion. Ligesom de skal være dynamiske, så de kan fremme en positiv interaktion, holde samtalen i gang og motivere respondenten til at videregive deres viden. Vi vil ikke give en længere redegørelse for de enkelte spørgsmål eller opbygningen i de enkelte interviews, men blot afslutte med at sige at et godt interviewspørgsmål bør bidrage til vidensproduktion gennem interaktion hvilket vi har stræbt efter i hvert eneste tilfælde. 2.2.3 UDVÆLGELSE AF INTERVIEWPERSONER Gennem vores a priori kendskab til internetfællesskabet har vi søgt at udvælge respondenter, der tilsammen udgør et relativt dækkende billede af gruppen; både aldersmæssigt, kønsmæssigt og geografisk, og dermed kan give forskellige indgangsvinkler til opgaven. Sammensætningen spænder fra den almindelige casual gamer, spilentusiasten og til den der har gjort spillet/fællesskabet til en betydende del af livet. I forhold til valget kunne man måske anfægte, at vi ikke har taget kontakt til yngre personer, men da vores opgave hovedsageligt baseres på eksistentielle og refleksive spørgsmål har vi valgt kun at interviewe personer der var fyldt 16. 2.3 Søgemetode og brugen af referencer Tilgangsvinklen i vores indsamling af dokumentarisk materiale var funderet i en overordnet betragtning af denne som værende en kontinuerlig proces forankret parallelt med den erkendelsesmæssige proces. For udformningen af søgemetoden har det haft den betydning, at det løbende har været nødvendigt at modificere samt evaluere de valgte metodetilgange, hvilket ligeledes betragtes som en fornødenhed ved udformningen af eksempelvis en søgestrategi. Udgangspunktet for litteraturindsamlingen var selvsagt funderet i projektets problematisering, heri lå vores informationsbehov eksplicit udtrykt, idet denne danner den intentionelle ramme omkring projektopgaven. Med afsæt i materiale benyttet i undervisningen foretog vi de videre søgninger, hvilket resulterede i en række primære samt sekundære kilder. Litteraturlisten er opdelt i tre kategorier: bøger, artikler og internetressourcer. Vi har valgt at opstille vores litteraturhenvisninger alfabetisk under hver emnekategori, efter hovedordningselementet, samt at tildele dem et fortløbende nummer. Når vi benytter kildehenvisninger og referencer i opgaven, vil disse have form af fodnoter, og indeholde forfatterens efternavn, litteraturlistenummeret samt sidetal ved specifikke henvisninger og citater. Tillige vil der enkelte steder være forklarende eller uddybende fodnoter. Disse vil typisk indeholde information, som ikke er umiddelbart nødvendige for at forstå konteksten, men mere er baggrundsviden eller kuriositeter. 11

3. Medieret kommunikation Siden mennesket opfandt skriften er der op til vore dage gradvist, dog med tiltagende hastighed, fundet et skifte fra ansigt-til-ansigt til medieret interaktionen sted, bl.a. grundet opfindelsen af trykpressen, TV og senest udbredelsen af Internettet. Og det er uomtvisteligt at disse kommunikationsmidler har haft indvirkning på de traditionelle mønstre for social interaktion, ligesom udviklingen af nye kommunikationsmedier skaber nye former for sociale relationer uafhængig af tid og rum, som Giddens og Castells var inde på. 3.1 Medieret interaktion Vi forstår medieret interaktion som adskilt fra det interpersonelle, så derfor vil vi gerne konkretisere, hvordan vi kan sige, at de er adskilt, men også hvordan Internettets interaktion udskiller sig fra andre typer af medieret interaktion. Vi vender mig derfor mod Thompsons skelnen mellem 3 kommunikations- og interaktionstyper: Fig. 2 : Modellen viser de 3 former for interaktionstyper, sammenlignet udfra 4 forskellige variabler, og jeg har inddraget den, fordi den skal skabe et diskussionsmæssigt overblik. 33 Interaktionens karakter Ansigt-til-ansigtsinteraktion Medieret interaktion Medieret kvasiinteraktion Rum/tids-struktur Samtidig tilstedeværelse; fælles system af referencer til tid og rum. Adskilte situationer; udvidet tilgængelighed I tid og rum Adskilte situationer; udvidet tilgængelighed I tid og rum Rådighed over symbolske cues Mangfoldighed af symbolske cues Indsnævring af omfanget af symbolske cues Indsnævring af omfanget af symbolske cues Handlingens orientering Henvendt til bestemte individer Henvendt til bestemte individer Henvendt til en ubestemt mængde potentielle modtagere Karakter af dialog eller monolog Dialog Dialog Monolog Som vi kan se ud af modellen, så er der i denne opstilling ingen ligheder mellem ansigt til ansigt interaktionen og den medierede kvasi-interaktion (eksempelvis aviser, radio og tv), selvom man måske kan hævde at disse mediers simulering af interpersonelle kommunikationsformer kan betragtes som en form for lighed. Men der er en grundlæggende forskel på de 2 kommunikationstyper og en af de mest tungtvejende modsætninger ligger i, at samtalepartneren i den ene type har mulighed for selv at gribe ind og præge interaktionen, mens det ikke er muligt i den medierede kvasi-interaktion, da produktionskontekst og receptionskontekst er adskilte. Ligeledes er den interpersonelle dialogisk og rettet mod en eller flere bestemt samtalepartner, mens den medierede kvasi-interaktion umiddelbart er monologisk og er rettet mod en stor gruppe af potentielle modtagere. 33 Thompson (16), s. 98.

Anthony Giddens taler om, at medierne således skaber nye rammer for individets erfaringsdannelse: "Individet kan blive ligeså eller endog endnu mere fortroligt med fjerne begivenheder, som med nære påvirkninger og integrere dem som en del af rammen omkring den personlige erfaring. Situationer i nærheden kan faktisk være meget mere uigennemskuelige end store begivenheder, der påvirker millioner af mennesker" 34 Massemedierne kan således være med til at udvide vores rækkevidde udover den lokale stedbundne kontekst, og rumopfattelsen i vores hverdagsliv er ikke længere begrænset til vores fysiske placering, da vi i en moderne verden forholder os til fjerne begivenheder i lokale kontekster ligesom lokale hændelser kan få globale konsekvenser. Trods forskellen mellem det medierede og det interpersonelle, foreslår Giddens, at denne udstrakte kontekst- og rumopfattelse deles op i henholdsvis forståelsen af Space, som et rum af virtuel karakter, og Locale 35, der skal forstås som den konkrete situation for interaktionen. Giddens sondrer altså mellem forskellige opfattelser af rum, og vi mener, at denne sondring ligeledes er årsagen til, at fjerne begivenheder, som vi gennem tv-mediet alligevel får adgang til i et oplevet space, er af en anden karakter og ikke kan sidestilles med den situation vi står i, når vi interagerer i lokalmiljøets locale. Vi har som sagt ifølge Giddens en rumopfattelse baseret på den mængde af information og viden, som vi gennem medierne har fået skabt og som overskrider det fysisk stedbundne. Men nok om forskellene mellem de 2 typer, idet det virkelige interessante, for vores opgave i alt fald, er den sidste type, Medieret interaktion, som er eksempelvis telefonsamtaler, elektronisk post eller brug af eksempelvis en instant messenger via Internettet. Denne form for interaktion blander de to forrige typers karakteristika, hvor den har ansigt til ansigt interaktionens dialogiske form og rettethed mod en bestemt samtalepartner, derudover har den de samme forudsætninger som den medierede kvasi-interaktion, da medieret interaktion også mangler det stedbundne i interaktionen og således har begrænset adgang til en større symbolsk udveksling. Og hvor den interpersonelle interaktion intet havde til fælles med den kvasi-medierede har den 2 fællestræk med den medierede interaktion, nemlig at der oftest er tale om dialog og at denne er henvendt til bestemte individer. De 2 variabler, der adskiller de 2 interaktionsformer, er deres tid og rum-dimension, hvor vi i ansigt til ansigt befinder os i samme fysiske lokalitet, i et fælles nu, og hvor vi derfor har et utal af symbolske ledetråde og kendetegn til rådighed, hvor der er mulighed for gennem kommunikationen som proces at tilnærme sig en forståelse. Den medierede interaktion er derimod ikke kontekstafhængig, fordi der er tale om et medieformidlet budskab. De 3 typer skal ikke ses som, at man først bruger den ene så den anden, for det er blot en forklaringsramme, der påpeger en række forskelle mellem typerne. I hverdagslivets interaktioner ville der måske snarere være tale om en hybrid af de 3 interaktionsformer, hvor vi hele tiden veksler mellem typerne, for når vi indgår i den medierede kvasi-interaktion, som kunne være det tv-formidlede, så vil receptionen ofte indebære, at vi også indgår i en ansigt til ansigt interaktion med andre i det rum, hvor fjernsynet nu engang er opstillet, hvorfor der altså er tale om, at vi blander typerne. Man kan sagtens se Internettets kommunikative interaktion, som en modsætning til traditionel massekommunikation, da der er en nærmest ukontrollabel, ufiltreret frembringelse, masser af muligheder for dialogisk interaktion (med simulation af symbolske cues hvilket vi vender tilbage til i diskussionen) samt, som tidligere nævnt, at man kan begrænse antallet af individer i interaktionen. 34 Giddens (9), s. 221 35 Giddens (10) 13

De tanker der blev foreslået af Giddens omkring ændringen af vores rumopfattelse hænger uløseligt sammen med hans forklaring om modernitetens adskillelse af rum og tid, hvor medierne er opstået for at reorganisere den nye betydning som interaktionens her og nu har fået. Aktørperspektivet spiller for Giddens her en stor rolle, for aktøren vælger selv sin livsstil og træffer en række refleksive valg på baggrund af dagligdagens påvirkning fra samspillet mellem det lokale og det globale. Aktøren er en kyndig og handledygtig agent, hvor det altid er muligt at handle otherwise, og det får betydning for individers identitetsdannelse da vi ikke længere kun er, hvad vi er, men hvad vi selv gør os til. Selvet er ikke et passivt væsen determineret af påvirkninger udefra. Ved at individerne skaber deres selvidentitet, bidrager de til eller ligefrem forårsager sociale påvirkninger, som er globale i deres konsekvenser og implikationer uanset hvor lokal en kontekst, deres handlinger udspiller sig i" 36 Der er således tale om en vekselvirkning mellem aktørens selvudvikling og skabelse af dennes personlige fortælling overfor sociale systemer og interaktion. 3.2 Internet og samfund James Slevin argumenterer i hans bog The Internet and Society for, at der mangler en social teori omhandlende Internettet. Han finder det presserende at der udvikles en fælles forståelses- og referenceramme, der kan hjælpe os til at udvikle en kritisk forståelse af Internettet mens en kritisk tilgang til undersøgelsesresultater fastholdes. Hans mål med bogen er at bidrage til en systematisk, teoretisk refleksion over Internettet og dets betydning for hvem vi er, hvad vi gør, og hvordan vi gør ting sammen. Ved at reflektere over problemstillinger af både teoretisk og praktisk natur, er det hans håb at medvirke til at løsne det kvælertag som den eksisterende debat synes at have taget på vores forståelse af Internettet. Dette mål forfølges i tre gensidigt forbundne trin. 1. trin Her argumenteres for at Internettet ikke er et tilfældigt biprodukt af den institutionelle udvikling i senmoderniteten. Hermed relaterer han Internettets opståen til hvad bl.a. Ulrik Beck, Anthony Giddens og Scott Lasch på hver deres måde har betegnet som tesen om den refleksive modernitet 37 Internettet er en del af det moderne samfunds teknologiske base, og er betydende for dets sammensætning og udvikling. Hermed er Internettet kausalt forbundet med de postmoderne træk som førnævnte teoretikere angiver som værende, intensiveret globalisering, dannelsen af post-traditionelle organisationsformer, samt intensiveret refleksivitet, der alle genererer en bred vifte af mulige fremtider, både positive og negative, som ingen forstår til fulde. Oprindelsen til det Beck kalder the world risk society kan spores til disse fundamentale transformationer. 38 Senmodernitetens institutionelle udviklingstræk borger for en ændring af vores syn på perspektiver og strategier for den moderne tilværelse. I denne kontekst kan Internettet anskues som bringende nye byrder, men samtidig tilbyde nye muligheder for aktivt at beskæftige sig med risici. Slevin finder det svært at benytte tesen om den refleksive modernitet til hjælp for en forståelse af Internettets betydning. Påstande omkring den institutionelle udvikling i senmoderniteten involverer ofte temmelig grelle generaliseringer. Han mener vi kritisk bør overveje hvad der kommer ud af disse generaliseringer, når vi sammenholder dem med mennesker og organisationer i virkelige situationer. Hvis vi relaterer disse generaliseringer til Internettet kan det ifølge Slevin hjælpe til bedre at forstå hvad påstandene betyder. 36 Giddens (9), s. 10 37 Beck (1) 38 Beck (2) 14

2. trin Slevin forklarer her hvordan vi kan behandle Internettet som en modalitet af kulturel overførsel. Han mener, at en sådan tilgang vil hjælpe os til at forstå, hvordan Internettet åbner op for en reorganisering af information og sociale relationer på tværs af tid og rum. De fleste studier af Internettet har oftest beskæftiget sig med kulturelle interaktioner på Internettet, og dermed bare behandlet den bredere institutionelle udvikling som baggrundsstof, eller også beskæftiget sig med den institutionelle udvikling uden at relatere det på en fornuftig måde til hvad der foregår online. Han ser dog spor efter en systematisk indsats for at udvikle en social teori omkring kommunikationsteknologier der kan afhjælpe ovenstående problem. Disse ses fra 1960 erne og frem, hvor de der studerede kommunikationsteknologier og samfund, begyndte at tildele de indbyrdes forbundne begreber, kultur og kommunikation, en mere central rolle. Han argumenterer for, at John Thompsons teori omkring kulturel overførsel er specielt relevant i forbindelse med at overkomme de mangler, der kendetegner eksisterende studier af Internettet. Slev om Thompson, som det fremgår af ovenstående, ikke selv studerede Internettet som medie, finder Slevin hans ideer specielt relevante, fordi de tillader os, at behandle det holistisk som et teknisk medie, interaktionens indhold, den socialt konstruerede kontekst i hvilken indhold skabes og modtages, og måden det kan sætte os i forbindelse med andre på tværs af rum. Internettet kan på denne måde, anses som mere end blot en alternativ måde at distribuere information på, nemlig et middel til at skabe nye former for aktion og interaktion. 3. trin Her relateres redegørelsen af Internettet som en modalitet af kulturel overførsel til modernitetsteorien, ved kritisk at undersøge centrale emner indenfor internetstudier. Disse er: former for menneskelige omgangsformer på Internettet, selvet og oplevelse i hverdagslivet, offentlighed, organisationer, globalisering og regulering. Et eksempel på et sådant studie er hans behandling af HomeNet projektet, der involverede 169 mennesker i 73 husstande, og undersøgte Internettets betydning for selvet og oplevelse i hverdagslivet. Slevin diskuterer undersøgelsens resultater og metodologi og giver herigennem sit besyv med til debatten om hvorvidt Internettet øger socialt engagement og psykologisk velbefindende eller skader det. 39 Ifølge ophavsmændene til projektet konkluderede, at øget brug af Internettet efterfølgende medførte nedgang i kommunikationen familien imellem. Samtidig medførte det en mindskelse af både den nære og fjerne sociale omgangskreds. De der benyttede Internettet meget rapporterede samtidig om en større følelse af ensomhed. Dette fik forskerne til at konkludere at øget brug af Internettet medførte øget depression og mindre engagement i det virkelige liv. Selvom Slevin finder deres undersøgelse interessant og vedkommende, ser han dog en del problemer med undersøgelsens konklusioner. Han isolerer seks vigtige områder ved undersøgelsen som han evaluerer ud fra sin egen tidligere omtalte forståelses- og referenceramme. Da disse vedrører vores genstandsfelt, har vi valgt her at redegøre for 3 af de mest relevante. 1. I deres tolkninger af hvilke konsekvenser Internettet har for social engagement og fysisk/psykisk velbefindende, beskriver ophavsmændene til HomeNet projektet disse som tenderende mod yderpunkterne på en skala fra skadelig til forbedrende. Slevin mener at dette er en banaliseret tilgang til problemet. For at forstå konsekvenserne af Internettets indtog i hverdagslivet skal vi væk fra disse enten eller beskrivelser, og 39 Slevin (15) 15

anerkende teknologiens ambivalens. Internettet kan både skade og forbedre socialt engagement på samme tid. 2. Personer bag projektet mener, at når et individ benytter Internettet, trækker det sig samtidig tilbage fra det virkelige liv. Da de ikke har været i stand til at identificere nogen mekanismer der borger for denne kausalitet, mener Slevin, at de giver sig af med spekulativ debat. Hvad de refererer til som plausible og teoretisk interessante mekanismer, viser sig at være baseret på meget partiske og ukritiske forståelser af medier som eksempelvis tv og telefonen. De påstår at tv formindsker social deltagelse og påvirker sociale relationer i negativ retning. Slevin påpeger her, at ideen om modtageren af medieret oplevelse som en passiv forbruger af denne oplevelse for længst er blevet lagt på hylden. Derfor og med baggrund i studier af bl.a. Thompson, siger Slevin, at teorien om at Internettet virker til at flytte eller endog fortrænge social aktivitet og nære bekendtskaber, er alt for simplificeret. Mange af ophavsmændenes påstande om Internettets harmfulde natur, savner enten en forståelse for teknologien eller den sociale kontekst indenfor hvilken, og i kraft af hvilken, information og symbolsk indhold produceres og modtages. 3. Projektets ophav beskriver Internettet udelukkende som et sted hvor der er adgang til elektronisk information og mulighed for deltagelse i webchat. De nævner ikke at det også bruges af individer til at skabe og viderekommunikere information, f.eks. via en hjemmeside. Muligheden for at konstruere en personlig hjemmeside på Internettet ser Slevin som meget vigtig i forbindelse med kommunikere, berige og omskabe selvets natur. Samtidig tilskyndes folk til ikke at bruge for meget tid på Internettet, råd Slevin ikke giver meget for. Han hentyder her til en række positive opdagelser, der kom ud af projektet. For eksempel, forældre der lettere holder kontakt til børn der bor langt væk, venner der genfinder hinanden på Internettet, mennesker der forenes og trøster hinanden efter tragedier, og venskaber mellem klassekammerater der vedligeholdes efter skoletid. Disse positive opdagelser er måske i undertal kvantitativt set, men kvalitativt kan de være af livsvigtig betydning. Slevin antyder at ophavet til projektet har en klar vision om at Internettet skaber for megen tilbagetrækning fra det virkelige liv. Dog mener han at deres studier hjælper os til bedre at forstå, hvordan individer positivt benytter Internettet til at udvikle strategier og evner til aktivt at bekæmpe meningsløshed og undertrykkelse i hverdagslivet. 3.3 Det medierede menneske I dette afsnit vil vi søge at samle nogle af trådene fra de foregående teoriafsnit, for at se nærmere på hvordan og hvorfor det senmoderne menneske kan leve store dele af sit liv i medieret form samt hvilke muligheder det giver derfor overskriften: Det medierede menneske. Man kan sige at der er en rød tråd mellem kommunikationsteknologiernes udvikling og deres samspil med mellemmenneskelige omgangsformer. Lige fra trykpressen til chatten har mennesket i stigende omfang og i medieret form stiftet bekendtskab med steder, personer og handlinger udenfor dets fysiske erfaringsrum. Som tidligere nævnt er det senmoderne samfunds udvikling knyttet tæt sammen med IT- og medieudvikling, og det ressourcestærke senmoderne menneske (her holder vi os til den vestlige verden) er i ekstrem grad fortrolig med engagement via mediering, og det i alle tænkelige afskygninger: virtuelle universiteter, hjemmearbejdsstationer, online-spil samt at folks kærlighedsliv også kan have et medieret udgangspunkt (eks. Dating.dk). Som Giddens og Castells siger er tid og rum blevet adskilt og reorganiseret, hvorfor der er helt andre muligheder for at kommunikere og interagere end for bare 10 år siden. En anden 16

hovedårsag til at menneskerne i det senmoderne samfund er så fortrolige med kommunikation i medieret form er hvad man kan kalde den medierede erfaring, thi i erkendelse af, at det meste af vores viden ikke baseres på selvoplevede hændelser, kan man tale om følgende forandringer i erfaringsdannelsen: Medieret historicitet: Kommunikationsmediernes udvikling har skabt en kreation hvor fortidens historier formidles i medieret form. Vores viden, både små og store træk, er bundet op på mediering frem for erindring. Medieret verdslighed: I tråd med ovenstående har medierne også skabt en medieret verden. Vores opfattelse af verden rækker langt ud over vores personlige erfaringssfære. Vi kender til fjerne steder (eks. Månen) uden at have været der fysisk og vi rejser ud med forestillinger, allerede dannet af medierne. Medieret socialitet: Medieringen får også indflydelse på vores følelse af tilhørsforhold; hvor vi hører hjemme, og hvem vi knytter os til. I takt med at vores fortid og nutid opleves i medieret form vil vi i stigende grad identificere os med grupper der helt eller delvist er konstitueret af medierne. 40 I det senmoderne netværkssamfund er man blevet mere netværksorienteret, som en følge af industrialiseringen og urbaniseringen hvilket er vigtigt i den moderne identitetsdannelse i det slægten og de nære sociale netværk er blevet suppleret (for nogen endda helt erstattet) med overfladiske bekendtskaber og interessegrupper. 41 Og dette lagt sammen med at selv samme fællesskaber er blevet udlejret fra lokaliteten og for en dels vedkommende genindlejret i dem nye tid/rum organisation medfører en restrukturering af relationen mellem det fysiske og det sociale rum. Denne faktor forstærkes i den computermedierede, mellemmenneskelige kommunikation, fordi der med de nye interaktionsmuligheder er endnu større potentialer for lokalitetsløsrevet fællesskab. Vi behøver altså ikke etablere fælles lokalitet, øjenkontakt eller samtidighed for at kunne indgå i personligt involverende relationer. Den nyeste teknologi har altså et meget stort potentiale for at understøtte de mellemmenneskelige relationer, hvor computernes netværk (med World Wide Web i spidsen) har inddraget eksisterende erfaringer med mediering af det sociale samt fornyet repertoiret for samvær betydeligt. Det medierede, refleksive senmoderne individ har altså fået endnu større muligheder for kommunikation og social interaktion, hvilket uværgeligt vil have indflydelse på identitetsdannelsens livslange proces 42, da vi definerer os forskelligt i forhold til de menneskelige relationer og de sammenhænge vi indgår i både i fysiske rum, virtuelle rum samt medieret og umedieret. 40 Thompson (16) 41 Gotved (19) 42 Giddens (9) 17

4. Cyberspace Men inden vi fortsætter udi det medierede menneskes nye kommunikationsarena vil vi kort se på hvad cyberspace egentlig er for en størrelse. Kyber- er græsk og betegner det at styre. Indtil midt i 1980'erne var det på såvel dansk som engelsk et sjældent låneord, kun anvendt i cybernetics (da. kybernetik), der refererer direkte til det græske - kyber nétés betyder styrmand. Cyberspace som term blev introduceret af William Gibson, der med sin roman "Neuromancer" (1984) satte nye standarder for både science fiction og vores måder at tænke computernetværk på. Hos Gibson er cyberspace en fællessanset hallucination; et rum hvori man med teknologiens mellemkomst kan både navigere og interagere. Med Gibson blev det muligt at tale om det abstrakte, og skønt længe benyttet fremstod cyberspace grundet navngivningen som nyopdaget. Det virtuelle betegner livet i denne forestillede tredimensionalitet - det er en samlebetegnelse for ikke-fysisk bundne aktiviteter i cyberspace. 43 Computer- og underholdningsindustrien søger til stadighed at realisere Gibsons cyberspacevisioner via f.eks. krigs- og eventyrspil, og de er efterhånden kommet ret langt. Men det er vigtigt at skelne mellem denne form for indlevelse i et computergenereret tredimensionelt landskab, populært betegnet virtual reality, og så cyberspace som det usynlige kommunikationsnetværk; forbindelsesleddene mellem et ukendt antal computere. Cyberspace transcenderer geografisk afstand og danner rum for møde mellem fysisk adskilte mennesker. Disse sociale formationer beskrives som fællesskaber, grupper og organisationer. Endvidere viser den form for computermedieret kommunikation (CMC), der hedder chat samme mønstre som interaktion. På denne måde må kroppen ses som én fraværende kommunikationsformidler i cyberspace - hvilken mennesket ellers, gennem sin hele evolutionshistorie, har haft som signal afgiver og modtager. Det er fristende at se cyberspace som en særlig og parallel dimension, hvori menneskeheden kan overkomme en masse af den virkelige verdens problemer. Men cyberspace er også den virkelige verden, og mange hævder, at cyberspace er integreret i de socialt definerede sfærer, der udgør det menneskelige livs kontekst. Trods kroppens grovmotoriske frakobling er cyberspace et rum, man bevæger sig ud i, agerer i og vender tilbage fra - ikke særlig forskellig fra andre ærinder, man har undervejs i sin dag. Selvfølgelig glimrer kroppen med sit fravær, og dette giver særlige betingelser for interaktion, men computernetværk af forskellig observans er alligevel blevet en dagligdags kommunikations-ekstension for millioner af mennesker. Som Parks & Floyd lakonisk konstaterer: cyberspace er blevet et helt almindeligt sted. 44 Og her bliver det for alvor sociologisk interessant. Ikke på grund af den heftige trafik, men fordi cyberspace også er et sted hvor man mødes - et potentielt socialt netværk i ordets dobbelte betydning. 4.1 Kommunikation Som vi har hørt er ordet magten i store dele af CMC; på Internettet tæller ens titel ikke, kun ens evner til at føre en seriøs og velfunderet debat i det digitale forum. 45 I cyberspace baseres socialiteten på funktionelle ækvivalenter for kroppens to kommunikative funktioner. Dette giver en anden modus for kommunikationen i cyberspace, hvor fx tegn på stemning ikke umiddelbart kan iagttages af interaktionspartneren. Det iagttagelige er udelukkende bevidst 43 Gotved (26) 44 Gotved (26) 45 Pedersen (14) 18

overvejede indtastede stemningsbeskrivelser som f.eks. det hav af smileys og emotionelle forkortelser mange bruger til at angive sindsstemninger. Dette betyder, at skabelsen af identitet i forbindelse med cyberspace socialitet ikke baseres på andres iagttagelse af, og reaktioner på kroppens faktiske reaktioner, men udelukkende på bevidst valgt og kommunikeret selvfremstilling. Dertil er det ikke ualmindeligt, at personer har flere identiteter i cyberspace og da disse ikke kan føres tilbage til en krop med konkret køn, alder, profession, og da der ofte bedrages med sådanne oplysninger, må identitet skabes, formidles, opretholdes og forhandles (nærmest en slags ekstrem Giddens) udfra et anderledes socialt grundlag end i det fælles fysiske rum. Mange opfatter Internettet som det bedste kommunikationsmedie i verden. Det har mange årsager, blandt andet det faktum at Internettet har fået lov at udvikle sig som brugerne ville, og ikke efter nogle uigennemskuelige beslutninger, truffet i direktionen i en amerikansk storkoncern. Internettet vil nok ikke afløse de gammelkendte typer af kommunikation, men derimod indtage pladsen som et alternativt medie for dem, der hurtigt vil trække informationer fra hele verden og kommunikere med det størst mulige antal mennesker hurtigst muligt. Der findes et utal af måder at benytte sig af CMC på, og i det nedenstående vil vi opridse karakteristika ved de mest udbredte klienter. Vi vil lægge størst vægt på chat og instant messenger funktionerne da de er mest relevante for vores opgave. Chat Som så meget andet inden for CMC kommer ordet chat fra engelsk, og her betyder det at snakke. I daglig tale også kan det også betyde at slå en sludder af, flirte med og andre udtryk i samme boldgade. For at forsøge at trænge lidt dybere ind i, hvad chat er som kommunikation, kan det være en mulig hypotese at anskue chat som samtale på skrift, hvilket vi vender tilbage til diskussionen, hvor den faktiske sprogfunktion spiller en vigtig rolle, og hvor etableringen af en relation mellem to eller flere er et vigtigt mål. 46 Finske Jarkko Oikarinen opfandt i 1988 programmet Internet Relayed Chat. IRC er, ligesom World Wide Web, en klientserver applikation. Serveren er installeret på en computer tilsluttet Internettet (en såkaldt IRC-server), mens klienten er programmet brugeren anvender for at koble sig på. Når man er koblet på ser man den løbende samtale, i form af tekst, rulle ned over skærmen. IRC har udviklet sig til at være det suverænt mest udbredte chatprogram, men hvad end man bruger IRC eller et andet chatprogram er den basale funktion den samme en gruppe mennesker samlet i et virtuelt rum men adskilt fysisk, kommunikerer i realtid, oftest om et emne af fælles interesse. Kommunikationen kan foregå både fra afsender til gruppe eller fra afsender til singulær modtager. Instant messengers En opfindelse af en noget nyere dato er de såkaldte instant messengers; programmer der sætter brugeren i stand til at sende beskeder af relativ beskeden længde til andre der har programmet installeret og er oprettet som bruger. Et fællestræk ved disse kommunikationsprogrammer er, at brugeren kan oprette en såkaldt buddylist en liste over venner og bekendte der anvender programmet og herefter ved at konsultere denne kan orientere sig om hvorvidt vedkommende er online. Det første af disse programmer der fik stor udbredelse var ICQ (I Seek You) og i kølvandet af dets succes sprang en lang række lignende programmer som for eksempel AIM og Microsoft Messenger (MSN). Konstruktionen er meget lig e-mail bortset fra at det er muligt at foretage 46 Chat (6) 19