ANSIGT TIL ANSIGT Hvervning af frivillige i praksis CENTER FOR FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE

ANSIGT TIL ANSIGT Hvervning af frivillige i praksis CENTER FOR FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE

ANSIGT TIL ANSIGT Hvervning af frivillige i praksis Henrik Frostholm Center for frivilligt socialt arbejde

Ansigt til ansigt - hvervning af frivillige i praksis er blevet til i et samarbejde mellem: Den nationale komite for det internationale frivillighedsår Center for frivilligt socialt arbejde Center for frivilligt socialt arbejde, december 2001 Skrevet af Henrik Frostholm Interviews ved Flemming Helsted Juul Redaktion: Martin Brahtz, Kirsten Michaelsen og Louise Rasmussen Tegninger: Lars Andersen Fotos: Flemming Helsted Juul Layout: Network Reklame, Odense Tryk: Kerteminde Tryk Oplag: 2.500 stk. ISBN: 87-90440-14-5 Udgivers adresse: Center for frivilligt socialt arbejde Pantheonsgade 5, III Postboks 158 DK-5100 Odense C Tlf.: 66 14 60 61 E-mail: info@frivillighed.dk Mekanisk, fotografisk elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med udgivers tilladelse. 2

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 9 FØRSTE DEL 11 Kapitel 1: Hvervning, forandring og udvikling 12 1.1 Udviklingstendenser i Foreningsdanmark 12 1.2 Omstillingsparathed 14 Interview: Tro væbner på Vesterbro 16 Kapitel 2: Den enkelte, gruppen og foreningen 22 2.1 Holdningsbaseret frivilligpolitik 22 2.2 Motiver til frivillighed 23 2.3 Budskabet til omverdenen 26 2.4 Frivilliggruppers udviklingsfaser 27 2.5 Sociale barrierer for nye frivillige 34 2.6 Mødet mellem det nye og det gamle 35 2.7 Forbehold over for hvervning af nye frivillige 37 Interview: For min egen skyld 40 Kapitel 3: Rammer for hverveindsatsen 44 3.1 Ressourcer i foreningen 44 3.2 Arkiv med hvervemateriale 47 3.3 Aktuelle love og regler 48 3.4 Fordeling af ansvarsområder 49 3.5 Hurtig og træfsikker kontakt 50 3.6 Afklar behovet for frivillige 51 3.7 Lav jobbeskrivelser 51 3.8 Psykologiske jobkrav 53 3.9 Inddel frivillige i del-målgrupper 54 3.10 Se ud af foreningen 55 3.11 Tidsplan 56 3.12 Succeskriterier 56 3

ANDEN DEL 57 Kapitel 4: Udvikling af hvervemetoder 58 4.1 Sammensæt et hverveteam 58 4.2 Brug en fantomfrivillig 60 4.3 Indhent faglig viden 61 4.4 Spørg nuværende og mulige frivillige 62 4.5 Tal med fagfolk uden for foreningen 62 4.6 Opsøg dit lokalområde og dine naboer 62 4.7 Spørg andre foreninger til råds 63 4.8 Tag i praktik 64 4.9 Brug brainstorming 64 Interview: Mød mig ansigt-til-ansigt 66 Kapitel 5: Brug af hvervemetoder 70 5.1 Grundregistreringer 71 5.2 Lokale frivillighedsformidlinger 72 5.3 Kommunale støttetilbud 73 5.4 Personlig formidling 74 5.5 Ansigt-til-ansigt hvervning 75 5.6 Forskellige skriftlige materialer 77 5.7 Positiv omtale og opfordringer i massemedierne 80 5.8 Et par råd om pressepleje 82 5.9 Identificer knudepunkter 84 5.10 Lav arrangementer 85 5.11 Bølgeridning 90 5.12 Gør brug af nøglepersoner 90 Interview: Frivillig uden buh-råb 92 4

Kapitel 6: Modtagelse og introduktion af nye frivillige 96 6.1 Giv en personlig modtagelse 96 6.2 Introduktionssamtale med nye frivillige 97 6.3 Drøft frivilliges forbehold 99 6.4 Brug af frivilligkontrakter 100 6.5 Skriftligt velkomst- og støttemateriale 101 6.6 Synliggør den enkeltes indtræden i frivilliggruppen 101 6.7 Introduktions- og inspirationskursus 102 6.8 Vejlederordninger 102 6.9 Aftal opfølgning og prøvetid 103 6.10 Etik og tavshedspligt i hvervningen 104 Afslutning og nyttige planlægningstips 106 Kilder og forslag til videre læsning 108 Bilag 109 5

hverve -ede; -ning: [fra plattysk werven, tysk werben] (skaffe sig) tilhængere, (spec.) hverve soldater til krigstjeneste (om at leje soldater for betaling); en hvervet hær (en lejet hær); en proces, hvor en forening bevidst og målrettet henvender sig til en gruppe borgere, og hvor én eller flere af disse engageres til aktiv deltagelse i frivilligt arbejde. [se også: rekruttere]

Forord Alle foreninger og organisationer vil på et tidspunkt have brug for at hverve nye frivillige. Mange har allerede indarbejdet faste rutiner for, hvordan hvervning gribes an, men adskillige har også opdaget, at hvervning kan være en vanskelig opgave. Hensigten med denne bog er at gøre hvervning lettere, sjovere og bedre, og vi håber, at den kan fungere som en håndbog. Bogen er blevet til som ét af mange initiativer, som den nationale komité har iværksat i forbindelse med FN s Internationale Frivillighedsår 2001. I Danmark har Frivillighedsåret været koncentreret om tre fokusområder, nemlig lokale opgaver på tværs af organisationer og i samspil med det offentlige, udvikling af værdierne i den frivillige indsats, og endelig hvervning. Udgivelsen af denne bog er således en del af den danske markering af Frivillighedsåret. Selv om bogen er relevant for alle foreninger og organisationer, som arbejder indenfor det sociale område, henvender den sig først og fremmest til de små og mellemstore foreninger. Redaktionen har endvidere valgt at lade bogen fokusere på hvervning af frivillige til brugerrettede aktiviteter, og det er hensigten, at den skal kunne anvendes som et praktisk redskab i det daglige og konkrete arbejde med hvervning. Det personlige møde er efter redaktionens mening afgørende for at kunne gennemføre en god hvervning. Det er i mødet mellem forskellige mennesker, at man udveksler interesser, udtrykker behov og inviterer til aktiv deltagelse - ansigt til ansigt. Kvaliteten af hvervning måles ikke i antallet af nye frivillige, men i det enkelte menneskes personlige trivsel og udvikling, sammenhængen og harmonien i foreningen, og i den gensidige respekt mellem den, der hverver og den, der bliver hvervet. Bogens første del er en gennemgang af forskellige teorier om blandt andet motiver, gruppedynamik og organisationskultur, mens anden del handler om opgaven med at gennemføre hvervning i praksis. Disse dele er skrevet af Henrik Frostholm, konsulent ved Center for frivilligt socialt arbejde. Desuden indeholder bogen fire interviews med frivillige, som på et personligt plan beretter om deres egne oplevelser med at være ny frivillig. Disse interviews er udarbejdet af journalist Flemming Helsted Juul. Udgivelsen er finansieret af Den nationale komite for det Internationale Frivillighedsår, mens 2001- sekretariatet og Center for frivilligt socialt arbejde har fungeret som redaktionssekretariat. November 2001 Redaktionen 9

ANSIGT TIL ANSIGT Hvervning af frivillige i praksis Første del

Kapitel 1: Hvervning, forandring og udvikling Foreningerne og foreningslivet på det sociale felt er i dag mere mangfoldigt og komplekst end for 10-20 år siden. Der er opstået mange nye typer af foreninger og samarbejdsrelationer, som har udvidet grænserne for det, man traditionelt har kaldt frivilligt socialt arbejde. I samme periode har de frivilliges selvforståelse samt omverdenens syn på frivillige ændret sig væsentligt. Denne udvikling har medført forandring og udvikling i blandt andet rammebetingelser for det frivillige arbejde, i de konkrete opgaver foreningerne udfører, og i det beredskab og de rutiner foreningerne skal møde nye frivillige med. Frivillige sociale foreninger skal derfor være opmærksomme på, at hvervning af nye frivillige vil medføre forandring og udvikling i foreningens arbejde. Traditionelt gør følgende forhold sig gældende i beskrivelsen af det frivillige sociale arbejde og dets betydning for civilsamfundet: Den frivillige sociale indsats betragtes som en uegennyttig eller uselvisk hjælp til mennesker i vanskelige livssituationer De enkelte frivilliges indsats karakteriseres som deltagelse i forpligtende handlingsfællesskaber, hvor borgerne løser opgaver i et ligeværdigt fællesskab I de politiske og ledelsesmæssige niveauer i foreningerne eksisterer der en forventning om, at den enkelte frivillige tegner et medlemskab og indgår et vedvarende engagement i foreningen. Et højt medlemstal skal underbygge foreningens indflydelse som interessevaretager, og indbetaling af kontingenter skal sikre den økonomisk overlevelse. De fleste foreninger har et ønske om at engagere frivillige i det organisatoriske og interessepolitiske arbejde. Dette arbejde betragtes som deltagelse i demokrati og som vejen til medindflydelse i samfundet. I forhold til disse traditionelle opfattelser er der de seneste år sket nogle ændringer i borgernes holdninger til foreningerne og til den måde, den enkelte ønsker at arbejde som frivillig på. Generelt bevæger nutidens frivillige sig væk fra det uegennyttige, det forpligtende og det vedvarende. De nye frivillige er mere motiverede af gode fællesskabsoplevelser og et tidsbegrænset frivilligt engagement, som er personligt og fagligt udviklende. De nye generationer af frivillige kan siges at være mere optaget af rammerne for og indholdet i deres egen indsats, end de er optaget af sagen og den fælles kamp, som foreningen står for. 1.1 Udviklingstendenser i Foreningsdanmark De udfordringer, foreningerne står over for i begyndelsen af det 21. århundrede, og som hvervning af nye generationer af frivillige vil gøre aktuelle i foreningerne, er blandt andet: 12

Eksperimenter med foreningernes demokratiske opbygning I dag har frivillige ikke samme behov for konsensus og enighed som tidligere generationer af frivillige. De accepterer og respekterer derimod i stor udstrækning uenigheder, og de ønsker synlige resultater af deres arbejde. Tilliden til det repræsentative demokrati og til de valgte ledere er svækket. Der er et stigende ønske om åbne beslutningsstrukturer og fora, hvor almindelige frivillige kan komme til orde og få indflydelse, uden at de behøver at være medlem af bestyrelsen eller være gammel i gårde. De frivillige vil under alle omstændigheder have indflydelse på den del af foreningens arbejde, de selv deltager i. I samfundsdebatten fremføres det, at interessefællesskabet fortsat lever, men at medlemstallet i foreningerne er i tilbagegang. For eksempel forholder et stigende antal frivillige sig kritisk til både at skulle betale medlemskontingent og samtidig bruge deres fritid og energi i foreningens arbejde. Foreningernes ønske eller krav om medlemsskab er derfor under pres. Smidigere arbejdsgange og administrative frizoner Mange frivillige giver udtryk for, at den demokratiske beslutningsproces tager for lang tid. Dette tilskrives blandt andet en omfattende mødevirksomhed, tidskrævende regler i vedtægterne og øvrigt foreningsbureaukrati i forhold til de initiativer, man gerne vil sætte i værk her og nu. De efterlyser derfor arbejdsgange, hvor der er kort fra idé til handling, hvor der er mindre bureaukrati, mindre hierarki, og hvor beslutningsvejene er kortest mulige. Endvidere er et stigende antal frivillige ikke parat til at påtage sig tillidshverv og funktioner, hvortil der hører meget mødevirksomhed og papirarbejde. De vil hellere koncentrere sig om de brugerrettede aktiviteter med få administrative forpligtigelser. Fokus på projektorganiseringer og netværksgrupper Adskillige frivillige er aktive i foreninger og projekter i en tidsbegrænset periode eller involverer sig kun i frivilliggrupper, som arbejder med enkeltsager. Disse frivillige betegnes ofte som hverdagsmagere eller zappere. Hermed menes, at de er tilbøjelige til at gå fra sag til sag eller være frivillige i skiftende foreninger. Samtidig er der en tendens til, at frivillige gerne veksler mere mellem arbejdsopgaver internt i foreningen, alt efter hvad de aktuelt er optaget af. Det er sandsynligt, at frivillige fremover vil være mere optaget af at arbejde i netværksgrupper på tværs af for eksempel sociale-, kulturelle-, idrætsog folkeoplysningsforeninger. Der er også en stigende interesse hos den enkelte frivillige for projekter, som gennemføres i partnerskab med for eksempel uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder eller private virksomheder. 13

Interesse for kompetenceudvikling og personlig udvikling Nutidens frivillige er vant til at opfatte sig selv som forbrugere, og de ved, at der er kamp om deres opmærksomhed. De møder derfor i stigende grad foreningerne med en forbrugermentalitet. De frivilige forventer, at foreningerne på linie med for eksempel uddannelsessektoren og erhvervslivet har gode tilbud til dem, kan yde en god service og skabe gode oplevelser. Der ses en tendens til en noget-for-noget holdning til den frivillige indsats, og de frivillige forventer at få mulighed for en individuel kvalificering og udvikling af kompetencer, som de kan bruge i andre sammenhænge af deres liv. Ud fra denne tankegang opfattes frivilligt arbejde som en måde at udvikle selvstændighed og identitet. Det frivillige arbejde indgår hermed som en del af den enkelte frivilliges livsstil. Øget brug af moderne teknologi Der er de sidste 10-20 år sket nogle markante udviklinger inden for informationsteknologien, og såvel nuværende som kommende frivillige anvender blandt andet mobiltelefon og internet i deres dagligdag. Disse er selvfølgelig optaget af og har en forventning om også at kunne trække på denne teknologi i deres frivillige arbejde. Internettet og mobiltelefonen er nogle nye redskaber i for eksempel det frivillige rådgivnings- og hjælpearbejde. Derfor står foreningerne over for den udfordring, det er at indarbejde denne teknologi i både det brugerrettede og det organisatoriske arbejde. Fremover vil vi højst sandsynligt se flere cyberspaceforeninger end i dag, det vil sige foreninger og medlemsskaber, som kun eksisterer på internettet. Ligeledes vil fremtiden frembringe flere virtuelle frivillige, altså frivillige som primært løser opgaver over internettet. Det vil supplere de traditionelle arbejds- og organisationsformer i foreningerne. 1.2 Omstillingsparathed Nye frivillige, som foreningen hverver, medbringer nye impulser, ønsker og krav til rammerne for deres indsats. De vil udfordre foreningens arbejdsgange og arbejdsmetoder og skabe forandring og udvikling i såvel det interne som det eksterne foreningsarbejde. De frivillige sociale foreninger må indstille sig på, at de aktuelle udviklingstendenser i Foreningsdanmark også vil slå igennem i deres egne frivilliggrupper. Forandringerne i den enkelte forening kan måske rummes indenfor de eksisterende rammer, men nye frivilliggrupper vil tage over, og nye foreninger vil blive stiftet indenfor de forskellige indsatsområder. 14

De udviklingstendenser, som er beskrevet ovenfor, vil i nogle tilfælde opleves som værende i modsætning til den enkelte forenings værdigrundlag og frivilligkultur. Hvis foreningen ikke formår at rumme nye frivillige og deres ideer og impulser, vil der opstå konflikter mellem det nye og det gamle og mellem den enkelte og gruppen af frivillige. Foreningen bør være opmærksom på de nye udfordringer og bevidst vurdere, hvilke forandringer den er villig til at acceptere og eventuelt fremme. Det er vigtigt, at foreningen ikke giver køb på sit værdigrundlag, sit overordnede formål og de mål, den har sat sig for at nå. Den enkelte forening bør træde i karakter og melde ud, hvor den står i forhold til centrale temaer. De medlemmer og frivillige, som ikke er loyale overfor foreningens værdier og standpunkter, må så finde andre steder at være frivillige. Dette udelukker dog ikke, at foreningen forholder sig kritisk og konstruktivt til de midler og arbejdsmetoder, den vil anvende til at opfylde sit formål og nå sine mål. I hvervningen af nye frivillige bør foreningen således forholde sig meget konkret til, på hvilke områder den er omstillingsparat, og hvor den ønsker at skabe spillerum for nye frivillige. Foreningen bør ikke lade tilfældigheder og konflikter forme dens frivilligkultur og arbejdsindsats. Den bør i stedet styrke disse områder gennem bevidste til- og fravalg i den måde, den tiltrækker og hverver nye frivillige på. Nye frivillige medbringer nye impulser, ønsker og krav. 15