2012 Pædagogisk læreplan Dagplejen 1 Kolding kommune
Dagtilbudsloven 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Stk.3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk.1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Stk. 6. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan, herunder at revidere læreplanen, hvis væsentlige ændringer i dagtilbuddet eller evalueringen efter stk.2 tilsiger dette. Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsens drøftelser efter 10, stk.2, tilsiger dette. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, jf. 8, stk.3 og 4, samt børnemiljøet, jf. 8, stk.5, fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for de temaer, der er nævnt i 8, stk.2. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 2
10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, jf. 9, stk.2. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. www. Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Forord Den pædagogiske læreplan for dagplejen er udarbejdet ud fra Kolding Kommunes overordnede rammeplan for arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Den pædagogiske læreplan er udarbejdet til dagplejens målgruppe, som er børn i alderen 0-3 år. Med fokus på børnemiljøet, vil vi i dagplejen fremme børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring ved at integrere børnemiljøet i den pædagogiske læreplan, og i højere grad skabe en forståelse for børnemiljøet som en aktiv læringsressource, der kan inddrages i det pædagogiske arbejde med de 6 læreplanstemaer. Børnemiljøet vurderes i et børneperspektiv, og børnenes oplevelser inddrages. Den voksne skal forsøge at se og opleve de forhold som barnet tilbydes set med barnets øjne i forhold til det fysiske, det psykiske og det æstetiske miljø i dagplejen. Den pædagogiske læreplan er bygget op omkring: Dagplejens værdigrundlag og læringssyn Læringsmål i forhold til de seks læreplanstemaer Dokumentation og evaluering Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø Den pædagogiske læreplan er samtidig et arbejdsredskab til inspiration i det daglige professionelle arbejde i relationerne mellem børn og voksne i de enkelte dagplejehjem, i legestuerne og i samarbejdet med dagplejekonsulenterne og forældrene. Dagplejens pædagogiske læreplan er udarbejdet i arbejdsgruppen og efterfølgende behandlet i dagplejekonsulenternes personalegruppe, derefter godkendt i dagplejens MED-udvalg. Arbejdsgruppen: Dagplejekonsulent Marie Kiel, dagplejekonsulent Mai Rasch, dagplejekonsulent Fie Kristiansen, dagplejekonsulent Britt Ilkjær, dagplejekonsulent Karin Pedersen, dagplejer Tine Schmidt, dagplejekonsulenternes tillidsrepræsentant Lis Kristoffersen, dagplejernes fællestillidsrepræsentant Karen Birgitte Hove, dagplejernes tillids- og arbejdsmiljørepræsentant Stella Tinggaard og pædagogisk leder Hanne Hermansen 3
Vision for læring Alle børn i dagplejen har et godt børneliv hvor der er optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Mål Vi vil ud fra et helhedssyn på børns udvikling skabe trygge, tillidsfulde og sociale børn med selvværd og livsglæde. Værdigrundlag Dagplejens værdigrundlag tager sit udgangspunkt i den anerkendende tilgang, hvor vi bygger på barnets ressourcer og kompetencer. Vi lægger mærke til hvad barnet kan hvad barnet kan lide at lege med og hvad barnet gerne vil lære. Læringssyn og pædagogiske metoder Dagplejens læringssyn er udarbejdet ud fra Daniel Sterns børnesyn. Daniel Stern er amerikaner og uddannet professor i psykologi. Sterns teorier tager sit udgangspunkt i den nyeste forskning på spædbørnsområdet. Sterns teorier omhandler barnets udvikling fra 0-3 år. Stern ser barnet som et aktivt, socialt og kommunikativt væsen, der helt fra livets begyndelse er dybt afhængig af kvaliteten i samspillet og samværet med barnets tætte omsorgspersoner. De anerkendende relationer, som barnet indgår i, hvor det bliver set, forstået og understøttet i dets følelsesmæssige udvikling, skaber forudsætningen for barnets selvdannelsesudvikling og læring. Børnene bliver set og respekteret som dem de er med hver deres forskelligheder og forudsætninger Børnenes ressourcer er det bedste afsæt for læring og udvikling Børnene har en aktiv rolle i egen udvikling og læring Der er respekt for at børnenes dominerende virksomhed er leg Børnene bliver inddraget i demokratiske processer, så de får en forståelse for fællesskabet ud fra egne forudsætninger Børnene mødes med nærvær og anerkendelse, dvs. omsorgsfulde, imødekommende og forstående voksne, som understøtter og udfordrer den enkeltes udviklings- og læringsmuligheder Den voksne er opmærksom på at han/hun er rollemodel for barnet. Den voksne støtter børnenes sociale relationer ved at skabe plads og rum til at børnene kan knytte nære kontakter og venskaber Den voksne er opmærksom på, at børnemiljøet er inspirerende og udfordrende for børnenes fantasi, kreativitet, og at det giver muligheder for børnenes eksperimenter Der er et tæt samarbejde mellem forældrene og dagplejen, hvor forældrene inddrages i børnenes udviklings- og læreprocesser 4
Dokumentation og evaluering Metoder til dokumentation og evaluering Barnets bog Logbog Matrix-skema Arbejdspapir Dokumentationen skal anlægge et dobbeltperspektiv, således, at der er fokus på hvad både børn og voksne får af erkendelser og erfaringer ud fra læringssynet. Den voksne forholder sig reflekterende i forhold til egen praksis, og er på denne måde rollemodel for børnene, og i stand til igennem eget engagement, at støtte børnenes udvikling og læring. For at få viden om børnenes oplevelser og opfattelser af børnemiljøet tager vi iagttagelser af børnene i dagplejehjemmet og i legestuen. Ud fra disse iagttagelser bestræber vi os på at forstå og fortolke børnenes tanker og handlinger med respekt for det enkelte barn og dets mestring. Når vi kortlægger børnemiljøet ud fra et børneperspektiv, er det ikke nok at fokusere på børnene. De voksnes væremåder, kommunikationsformer og måder at strukturere arbejdet på, har stor betydning for, at vi kan integrere børnemiljøet og bruge det som en læringsressource i arbejdet med den pædagogiske læreplan. Dokumentation i dagplejehjemmet Dagplejeren dokumenterer eget arbejde overfor forældrene i den daglige dialog. Dagplejeren dokumenterer eget arbejde i dialog med dagplejekonsulenten ved et pædagogisk tilsyn. Dagplejeren dokumenterer eget arbejde gennem barnets bog og logbog. Dokumentation kan have mange udtryk: Mundtlig, skriftlig, billeder eller andre kreative udtryk. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner evalueres i samarbejde med dagplejekonsulenten på baggrund af dagplejerens dokumentation. Dokumentation i legestuen Legestuegruppen arbejder med de pædagogiske læreplaner gennem pædagogisk planlægning og udførelse af aktiviteter i legestuen. Legestuegruppen dokumenterer overfor forældrene i den daglige dialog. Legestuegruppen dokumenterer ved hjælp af matrixskema eller arbejdspapir. Dokumentation af legestuens arbejde kan i lighed med dokumentation i dagplejehjemmet have forskellige udtryk. Evaluering af de pædagogiske læreplaner sker gennem kollegial sparring i legestuegruppen og i samarbejde med dagplejekonsulenten. 5
Ledelsen Dagplejekonsulenterne udarbejder en skriftlig evaluering 1 gang hvert andet år. Den skriftlige evaluering er lavet ud fra tilbagemeldt dokumentation og evaluering fra dagplejehjem og legestuegrupper i eget område. Materialet afleveres til ledelsen. De fremkomne evalueringer danner baggrund for en samlet evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Evalueringen bruges til at sætte fremtidige mål for den faglige udvikling og det professionelle arbejde med de pædagogiske læreplaner. Forældrebestyrelsen Hvert andet år fremlægger ledelsen den samlede evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan for forældrebestyrelsen. Uddybning af de seks læreplanstemaer i dagplejen Alsidige personlige udvikling Barnet kan mærke at det er noget værd i sig selv I den pædagogiske praksis og i børnemiljøet lægger vi stor vægt på at møde barnet med accept. Vi lytter til barnet og giver rum til, at alle følelser er tilladte. Vi anerkender barnets følelser, er støttende og trøstende. Det er i ord en at være ked af det eller vred, ligesom det er i orden at være fjollet og højrøstet. Vi støtter barnet i dets bestræbelser på at udtrykke egne grænser, så det finder en naturlig balance i at sige til og fra. Vi giver alle børn mulighed for forskellige oplevelser og udfordringer, og lader det enkelte barn eksperimentere. For os er det en selvfølge at den voksne viser ægte nærvær og interesse for barnet. Sociale kompetencer Barnet kan mærke at det er en del af et fællesskab I den pædagogiske praksis og i børnemiljøet er barnet en del af et fællesskab. Det ses bl.a. om morgenen, når barnet tages godt imod og inddrages i resten af gruppen. For at føle sig som en del af fællesskabet, skal barnet have mulighed for at hjælpe til med forskellige gøremål i dagligdagen. Det kan f.eks. være at dække bord, at hjælpe et mindre barn med at nå noget, der står højt, eller at hjælpe til når hele gruppen skal ud af døren. 6
Som del af et fællesskab, lærer man at tage hensyn til andre. I dagplejen lærer barnet at vente på tur og det lærer at deles om tingene. Disse færdigheder tager tid for det lille barn at lære, og de krav vi stiller, afpasses i forhold til børnenes forskellige udviklingstrin. Det er den voksne, der viser vejen for, hvordan, der skabes nære relationer og fastholdelse af venskaber. Vi viser hensyn og er anerkendende og respektfulde overfor hinanden i fællesskabet både børn og voksne. Vi lader børnene øve sig i at anerkende hinanden, og selv løse små konflikter. Sproglig udvikling Barnet kan kommunikere med sine omgivelser I den pædagogiske praksis og i børnemiljøet er vi bevidste om, at anvende et korrekt og tydeligt sprog. Vi motiverer og støtter barnets sproglige udvikling ved at give barnet tid til at udtrykke sig, og tid til at lege med sproget ved at lytte og lade barnet tale færdigt. Vi taler med børnene om hverdagens oplevelser og gøremål, idet vi lægger vægt på dialog og samtale. Til udvikling af børnenes sprog benytter vi mange forskellige metoder som bøger, spil, fortælling, rim og remser, musik og sang. Sprogudviklingen understøttes ved, at den voksne har øjenkontakt med barnet og aflæser barnets signaler, lytter og gengiver barnets lyde og sætter ord på barnets forskellige udtryk. I dagplejen vurderer vi hvilke 3-årige børn der har brug for særlig sprogstimulerende støtte. En specialuddannet dagplejekonsulent gennemfører sprogvurdering af det enkelte barn i dagplejehjemmet. Denne vurdering danner grundlag for de aktiviteter der skal støtte barnets fortsatte sprogudvikling. Barnets forældre er altid inddraget i processen omkring sprogvurdering. Krop og bevægelse Barnet har en fornemmelse af sin egen krop og viser interesse for at bruge den I den pædagogiske praksis og i børnemiljøet lægger vi vægt på at børnene får sund og varieret kost i dagplejen. Vi giver børnene lov til at sove når de er trætte og trænger til at hvile sig. Vi er opmærksomme på den daglige hygiejne, og lader børnene få gode vaner så tidligt som muligt. 7
Vi har fokus på børnenes glæde ved at bevæge sig, og på deres stolthed ved at bruge kroppen aktivt og kreativt. Vi udfordrer børnene fin- og grovmotorisk ved at planlægge og gennemføre forskellige aktiviteter og gøremål. For at udvikle børnenes kropsbevidsthed indretter vi børnemiljøet, så det giver muligheder for mange forskellige sanseoplevelser. Vi giver børnene udfoldelsesmuligheder, så de lærer kroppen at kende så de mærker hvad den kan. Vi lægger vægt på at børnene har glæde af lokalområdets fysiske udfoldelsesmuligheder. Natur og naturfænomener Barnet har kendskab til naturen og årstidernes skiften I den pædagogiske praksis og i børnemiljøet lægger vi vægt på at børnene får daglige udendørs oplevelser f.eks. i haven, hvor der er rige muligheder for at sanse, udforske, lege og eksperimentere. Det er vigtigt for os, at børnene bruger nærmiljøet, og at de lærer at færdes i naturen med respekt for dyr og planter. Børnene oplever og lærer om årstidernes skiften, ved at vi tilrettelægger aktiviteter ud fra disse. Kultur og kulturelle udtryksformer og værdier Barnet har kendskab til danske normer og traditioner I den pædagogiske praksis og i børnemiljøet lægger vi vægt på, at børnene møder aktive voksne, der kan inspirere børnene forskelligt. Vi har opmærksomhed på at anvende de voksnes forskellige kompetencer og ressourcer i det professionelle arbejde med børnene. For at skabe en tryg og forudsigelig hverdag for børn og familier, er vi bevidste om, hvad normer og traditioner som f.eks. ritualer ved ankomst og afsked, skikke omkring måltider, årets højtider og årets gang betyder. Vi lægger vægt på, at fremme børnenes lyst til at udtrykke sig kreativt og fantasifuldt gennem æstetiske læreprocesser f.eks. ved at sørge for, at børnene har muligheder for at tegne, male/se billeder, få læst/fortalt historier, høre og selv spille musik/lave lyde, synge og danse, opleve og selv spille teater. 8
Børn med særlige behov Med en inkluderende tilgang som værdi, arbejder vi ud fra de 6 overordnede læreplanstemaer i forhold til alle børn i dagplejen. Nogle børn har i forskellig grad, og i kortere eller længere perioder, brug for særlig opmærksomhed og støtte for at kunne deltage i leg, samvær og planlagte aktiviteter for at kunne udvikle sig. Læringsmiljøet indrettes, så det understøtter det enkelte barns behov for overskuelighed, genkendelighed, forudsigelighed og struktur. Med fokus på barnets kompetencer og med udgangspunkt i dèt barnet kan, tilbyder den voksne barnet udfordringer, der passer til det enkelte barns aktuelle trivsel og udvikling. I dagplejen har dagplejekonsulenterne det overordnede ansvar for at børnene trives og udvikler sig. På baggrund af pædagogiske iagttagelser og vurderinger, udarbejdelse af kompetenceprofiler og handleplaner vejledes og inspireres dagplejeren til at støtte det enkelte barns trivsel, udvikling og læring. Dagplejekonsulenten inddrager barnets forældre, og i samarbejde tages stilling til eventuel indstilling til eksterne samarbejdspartnere (talepædagog, fysioterapeut, psykolog, familieafdeling, sundhedsplejerske etc.) 9
Børnemiljø I dagplejen arbejder vi ud fra de 3 følgende børnemiljøområder: Det fysiske børnemiljø de fysiske rammer ude og inde, er de udviklende, sundhedsmæssigt og sikkerhedsmæssigt i orden?: Sikkerhed Udfordrende i forhold til udvikling og læring Plads- og lysforhold Hensigtsmæssig indretning Hygiejne Musik/lyde/støj Det psykiske børnemiljø hvordan trives børnene med hinanden og med de voksne? Hvordan er relationerne?: Anerkendende tilgang God omgangstone Forudsigelighed Tydelighed Rummelighed give plads til det enkelte barns forskellige reaktioner/mestringsstrategier Tage udgangspunkt i det enkelte barns og i børnegruppens behov Skabe rammer for nærvær og venskab Stille rimelige krav til det enkelte barn og til hele børnegruppen om udvikling Fremhæve barnets ressourcer og kompetencer Give barnet og børnegruppen succesoplevelser ved at inddrage Det æstetiske børnemiljø samspillet imellem omgivelserne og børnenes sanser. Børnenes oplevelser af stedet som inspirerende, motiverende, udfordrende og behagelig?: Lys Farver Former Billeder Plads Temperatur Oprydning Stemning Kultur Ro Forskellige sansematerialer Udsmykning Musik 10