Udskrift af dombogen DOM. Afsagt den 11. december 2003 i sag nr. BS 3-550/2002:



Relaterede dokumenter
UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETTEN I SLAGELSE. År 1997, den 18. februar blev i

U D S K R F T af. dombogen for borgerlige sager D O M :

UDSKRIFT AF DOMSBOGEN FOR RETTEN I TERNDRUP DOM:

Den 29/ fremsendte sagsøgte til sagsøger vedtægter, takstblad og skema vedr. anmodning om tilslutning til vandværket.

RETTEN I STORE-HEDDINGE

Retten i Nykøbing F. Udskrift af dombogen. Den 3. september 2002 blev i sag nr. BS 917/2001: Andelsselsk. Nyskole Vandværk v/formand F. mod.

Denne dom er udfærdiget i medfør af retsplejelovens 218a, stk. 2., dog med gengivelse af afgivne forklaringer.

(advokat Henning Bolt Jørgensen, København). Retten i Tønder har den 17. januar 2001 afsagt dom i 1. in-stans (BS 1-399/2000).

DOM. Sagsøgeren, V, er et alment vandforsyningsanlæg. Forsyningsområdet. Sagen drejer sig om sagsøgerens eventuelle ret til at have fem vandledninger,

U D S K R I F T A F D O M B O G E N

6100 Haderslev. S T Æ V N I N G

U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK.

Udskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS /2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk.

Klagerne. J.nr UL/bib. København, den 22. april 2013 KENDELSE. ctr.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETTEN I NYBORG

Udskrift af dombogen

Retten har ved kendelse af 9. juli 2015 bestemt, at sagen ikke skal behandles efter reglerne om småsager.

UDSKRIFT. dombogen for borgerlige sager for RETTEN I ÅRHUS. 10. afdeling

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager 1] og [klager 2] klaget over daværende advokat Henrik Lindahl.

UDSKRIFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET

[Indklagede] har nedlagt påstand om ophævelse af Advokatnævnets kendelse af 18. december 2013, subsidiært formildelse.

Protokollat med tilkendegivelse i afskedigelsesnævnssag FV Foreningen af Speciallæger som mandatar for A (advokat Arvid Andersen) mod

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING

Jeg formoder at de hårde hvidevarer mine døtre så i lejligheden, følger med i salget og at der ikke overtages gæld ud over købesummen.

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. august 2011

UDSKRIFT DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Trappe til 1. sal samt dør ud til nyanlagt gårdsplads, dobbelt carport samt anneks m/lille værelse, udhus og loft.

U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR RETTEN I NYKØBING SJÆLLAND

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [ ].

Udskrift af dombogen for Retten i Herning. DOM afsagt af retten i Herning, 3. afdeling, den 21. november 2000.

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet en fejlagtig salgsprovenuberegning og derfor skal betale godtgørelse til klager.

Statsforvaltningens skrivelse af 25. juni 2008 til en borger: Vedr.: Opkrævning af vandtilslutningsbidrag:

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Wivi H. Larsen som principal for advokatfuldmægtig [A], Glostrup.

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [by].

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse med, at klagernes handel ikke blev gennemført.

kendelse: Overførslerne fra E omfatter F Advokatanpartsselskab (F ApS) G Advokatanpartsselskab (G ApS) A (A) og H (H).

Med henvisning til 21 i bekendtgørelse nr. 581 af 22. juni 2000 (tilslutningsbekendtgørelsen)

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager ønskede at erhverve.

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade Roskilde

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETTEN I NAKSKOV DOM:

Advokatnævnet har nedlagt påstand om, at Advokatnævnets kendelse af 2. februar 2011 stadfæstes.

J.nr aq. København, den 14. april 2011 KENDELSE. Klager. ctr.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af 9.281,25 kr.. og mere subsidiært frifindelse mod betaling af ,25 kr.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig derfor til indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og indgik derfor den 4. oktober 2005 en formidlingsaftale med indklagede.

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. februar 2019

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [advokat A] på vegne af [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

Dommen er udfærdiget i medfør af retsplejelovens 218 a, stk. 2.

8. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede].

Connla Administration ApS

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J

Klager. J.nr aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr.

Rebild Kommune Hobrovej Støvring. Øster Hornum Varmeværk A.M.B.A. mod Ella Knudsen.

Protokollat af retsmøde 9. april 2018 i faglig voldgift FV : Lærernes Centralorganisation for A (advokat Steen Hellmann) mod

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U Ø

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. september 2013

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over indklagede.

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 20. maj 2008 har B A/S, C ApS samt D ApS klaget over statsautoriseret revisor A.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. juni 2010

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [X] på vegne af [klager ApS] klaget over [indklagede], [bynavn].

Klager. København, den 26. november 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Dorthe og Per Enemark Søndre Allé Køge

D O M. Afsagt den 25. marts 2014 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Mogens Kroman, Ole Græsbøll Olesen og Finn Morten Andersen).

Udover prisen, skal der betales tilslutningsafgift til kloak, el, vand og fjernvarme.

VEDTÆGT BOGØ VANDVÆRK

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETTEN I SLAGELSE. mod Andelsselskabet Svallerup Strands Vandværk v/formanden F DOM:

[KAN DET LADE SIG GØRE AT KOLONIHAVEFORBUNDET FOR DANMARK YDER FORSKELSBEHANDLING ]

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager ønskede at købe.

DOM. Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt generalforsamlingen havde hjemmel til at træffe denne beslutning.

Klageberettigelse efter by- og landzoneloven

Udskrift af dombogen DOM. Afsagt den 13. april 2012 i sag nr. BS 32C-3810/2011: K/S af 1. august 2010 mod Mercedes-Benz Cph A/S. Sagsøgers påstand:

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. december 2009.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at erhverve.

CIVILPROCES OMPRØVE S Opgave 1

KENDELSE. De indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

Klagerne. J.nr UL/li. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr.

KENDELSE. Sagen angår endvidere spørgsmålet, om de indklagede har afgivet fejlagtige oplysninger om lovligheden af et badeværelse i ejendommen.

Sagen blev mundtligt forhandlet den 27. november 2014 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand.

Vedr. Deres klage over Aars Kommunes afgørelse om tilslutningspligt for ejendommen [...]

Betalingsregler Verdo Vand A/S

K E N D E L S E. [Z] flyttede i 2014 ind hos sin mormor, [XX], der var flyttet på plejehjem og senere døde.

VEDTÆGTER FOR I/S GJØL PRIVATE VANDVÆRK

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

UDSKRIFT DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012

Klagerne. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. Bolig-Ringen af 2005 ApS v/advokat Vibeke Asmin Hansen Gravene Viborg

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. oktober 2013

Sælger afleverer ejendommen i ryddeliggjort stand kr på overtagelsesdagen

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. august 2015

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

VEDTÆGTER. Indholdsfortegnelse. Side.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 14. marts 2011

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

Transkript:

R E T T E N I H O R S E N S Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 11. december 2003 i sag nr. BS 3-550/2002: Hovedgaard Vandværk I/S v/formand E Søndervænget 55 8732 Hovedgaard mod J Tvist: Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøger, Hovedgaard Vandværk I/S, der leverer vand til ejendommene E1og E2, Hovedgård, som tilhører sagsøgte, J, kan kræve, at sagsøgte betaler yderligere tilslutningsbidrag i henhold til sagsøgers takstblad 2000 med 3,7 x hovedanlægsbidraget. Sagsøgte har den 17. oktober 2003 betalt 10.665 kr. incl. moms for en erhvervsdel svarende til 1,0 x hovedanlægsbidraget. Påstande: Under sagen, der er anlagt den 10. april 2002, har sagsøger efter sin endelige påstand påstået sagsøgte dømt til at betale principalt 28.758,50 kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn, med procesrente af 39.423,50 kr. fra den 22. november 2001 til den 17. oktober 2003 og af 28.758,50 kr., subsidiært af et mindre beløb efter rettens skøn, fra den 17. oktober 2003 til betaling sker. Sagsøgte har påstået frifindelse. Sagsfremstilling: I 1983 købte sagsøgte sammen med fire andre som Andelsforeningen T ejendommene E1 og E2, Hovedgård, hvorpå der lå nogle arbejderboliger, medens ejendommen E3, Hovedgård, hvorpå direktørboligen lå, blev købt af Y. Ingen af disse ejendomme var tilsluttet et vandværk. Af sagsøgers regulativ, der trådte i kraft den 1. oktober 1993, fremgår bl.a., at sagsøger ved nyanlæg af en forsyningsledningsstrækning, hvor sagsøger ikke tidligere har haft en forsyningsledning, kan kræve, at ejerne af de ejendomme, der i første omgang sluttes til ledningsstrækningen, betaler udgifterne til ledningsanlægget. I samme regulativ hedder det bl. a. i pkt. 3.4.: "Hvis forudsætningerne for de fastsatte og betalte anlægsbidrag ændres ved senere om- eller tilbygning eller ændret anvendelse af ejendomme, kan vandværket forlange, at ejeren betaler den forøgelse af anlægsbidragene, der svarer til ændringen..." Den 11. april 1983 ansøgte Andelsforeningen T Vejle amtskommune om tilladelse bl.a. til indretning af 4 lejligheder i eksisterende bebyggelse og til på længere sigt at indrette/opføre yderligere 4 boliger indenfor et område, der var

skitseret på et kortbilag af 13. marts 1983. Af en udskrift af protokollen for et møde den 18. april 1983 i teknisk udvalg i Gedved kommune fremgår, at Andelsforeningen T, "E4 og E5 muligvis E2, E1 og E4... nu registreret som 3 beboelser" havde ansøgt om tilladelse til at istandsætte de 3 beboelser og til at oprette 2 nye lejligheder i bestående bygninger og en 108 m2 stor bygning inden for soklen af et eksisterende møllehus. Det fremgår endvidere, at udvalget anbefalede zonemyndigheden, at der oprettes "yderligere 2 beboelser - således at ejendommen omfatter i alt 5 beboelser... på betingelse af, at der blev etableret ny vandforsyning. I et brev af 24. juni 1983 fra Vejle amtskommune til Andelsforeningen T er bl.a. anført: "Med skrivelse af 11. april 1983, fremsendt hertil den 24. april 1983 af Ged-ved kommune, har Andelsforeningen T ansøgt om tilladelse til at foretage ombygning og ændret anvendelse af den eksisterende bebyggelse på ejendommen matr. [ ] m.fl. Hovedgård by, Ørridslev. Projektet er inddelt i 2 etaper: 1. etape omfatter ombygning og indretning af beboelser å hver 100 m2 i den eksisterende bolig og staldbebyggelse samt opførelse af et fælleshus Der er nu 3 boliger på ejendommen, 1 i "beboelsen" og 2 "arbejderboliger" i vinkelbygningen. Den største beboelse udgør ca. 150 m2 incl. kontor. De 2 øvrige udgør henholdsvis 60 m2 og 110 m2 bebygget areal og findes i vinkelbygningen, bebygget areal 220 m2, der ansøges ombygget til i alt 4 boliger. Det ansøgte forudsætter amtskommunens tilladelse i medfør af lov om by- og landzoner, og den ansøgte udvidelse af antallet af boliger på ejendommen fra 3 til 5 forudsætter tillige dispensation i medfør af de gældende adgangsbestemmelser i vejloven. BY- OG LANDZONELOVEN: Tilladelsen meddeles herved... til projektets 1. etape... Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: 1. Der skal foretages oprydning på ejendommen, herunder fjernelse af en del af ejendommens bebyggelse, således at der udover 5 boliger og fælleshuset kun resterer udhusarealer... Den 1. september 1983 skrev sagsøgers daværende bestyrelsesformand B således til teknisk forvaltning i Gedved kommune:

"Hovedgård vandværk har fået en anmodning om tilslutning fra beboere E2, 8732 Hovedgård, repræsenteret ved J, samme adresse. Bestyrelsen for Hovedgård vandværk har intet at indvende mod tilslutning af pågældende beboere, de vil kunne tilsluttes på lige vilkår med andre, idet selve tilslutningsafgiften bliver den p.t. gældende. Forsyningsledningen fra V1 til V2 betales af beboerne.... Det er for os oplyst at tilslutning på nuværende tidspunkt er 6 husstande + evt. erhverv. Hovedgård Vandværk vil forlange tinglyst servitut om adgang for reparation og vedligeholdelse for den del af ledningen, der går over [ ]jorder. Såfremt kommunen måtte have kommentarer eller indvendinger, hører vi gerne snarest fra Dem." Teknisk Forvaltning i Gedved Kommune besvarede henvendelsen ved brev af 6. september 1983, hvori kommunen meddelte, at kommunen ikke havde indvendinger mod den påtænkte ledning, og at udgiften til en eventuel brandhane skulle afholdes af kommunen, medens udgiften til forsyningsledningen var kommunen uvedkommende. I et brev af 7. november 1983 fra advokat J. Møller Jensen, Horsens, der repræsenterede sælgeren af ejendommene, P, til sagsøger hedder det: "Idet jeg henviser til samtalen på T, fremsender jeg hermed fotokopi af 2 skøder, idet jeg anmoder om, at den nu nedlagte vandledning bliver tilsluttet vandværket. Tilslutningsafgiften for 3 enheder á kr. 5.000,00 + moms i alt kr. 18.300,00 vedlægges i check. Jeg vedlægger endvidere fotokopi af den deklaration, der er udarbejdet, idet jeg gerne hører, om vandværket har bemærkninger til indholdet." Sagsøger besvarede brevet ved 2 breve af 25. november 1983. Det ene brev indeholdt de indsigelser, som sagsøger havde vedrørende den medsendte deklaration. I det andet brev oplyste sagsøger, at der først ville blive åbnet for vandet, når der forelå et rids over ledningsføringen med oplysning om stophaners og brandstanders placering, når anlægget var trykprøvet, og når "navn og matr. nr. på indbetalt tilslutningsafgift for hver part" var oplyst. Af sagsøgers generalforsamlingsprotokol fremgår, at sagsøgers daværende bestyrelsesformand på en generalforsamling den 30. november 1983 orienterede om, at T s tilslutning til vandværket var ved at blive etableret. Det fremgår endvidere, at E på samme generalforsamling blev valgt ind i vandværkets bestyrelse, som konstituerede sig med E som formand. Den 7. december 1983 besvarede advokat J. Møller Jensen sagsøgers breve af 25. november 1983. Af besvarelsen fremgår, at advokaten havde ladet deklarationen tinglyse i den oprindelige udformning, og at der var indgået aftale om, at tilslutning først skulle ske, når trykprøvning havde fundet sted. Af besvarelsen fremgår endvidere, at tilslutningsafgift var betalt dels af Y som ejer af matr. nr. [ ] Hovedgaard, og dels af H, O, K, R og sagsøgte som ejere af

matr. nr. [ ] Hovedgaard by, Ørridslev. I et brev af 16. december 1983 anmodede advokat J. Møller Jensen Gedved kommune om at bistå med at få ejendommenes vandtilslutning gennemført. I brevet er bl. a. anført: Der blev i sommeren 1983 afholdt et møde bl.a. med deltagelse af vandværkets formand. Under dette møde forsøgte ejerne af T at få opklaret, hvilke krav vandværket ville stille for at levere vand. Mødet var delvis forgæves, idet der var en klar uvilje fra vandværkets side til at levere vand, men det blev dog aftalt, at T skulle bekoste forsyningsledningen, hvorefter der ville blive leveret vand, når tilslutningsafgifterne var betalt. Herudover skulle der tinglyses en deklaration til sikring af ledningen. Samtlige betingelser er opfyldt nu, og forsyningsledningen er klar til trykprøvning, hvilken trykprøvning dog først kan finde sted, når ledningen er tilsluttet vandnettet. På trods af dette har det været umuligt af formå vandværket til at foretage den fysiske tilslutning. Hverken entreprenør G, der forestår arbejdet, eller undertegnede har været i stand til at finde ud af, hvad der er til hinder for vandtilslutningen. Jeg er bekendt med, at lejeren af matr. nr. [ ] Hovedgaard skylder vandværket penge, samt at vandværket overfor ejeren af ejendommen Y har stillet krav om, at få forevist sidste års regnskab før tilslutning kan finde sted. Dette krav er ikke efterkommet, da det er aldeles uhjemlet.... tillader jeg mig herved under henvisning til bestemmelserne i vandforsyningsloven at anmode om kommunens assistance for at få etableret vandforsyningen. I et brev af 20. december 1983 anmodede advokat Lars Svenning Andersen, Århus, der repræsenterede Andelsforeningen T, Gedved kommune om bistand til at få ejendommenes vandforsyning bragt i orden. I brevet er bl.a. anført: Da ejendommen beboes af 5 familier med små børn, er mine klienter i en meget vanskelig situation. Ved brev af 21. december 1983 indkaldte Gedved kommune sagsøger til et møde på kommunekontoret den 5. januar 1984. Af sagsøgers bestyrelsesprotokol fremgår, at formanden på et bestyrelses-møde

den 3. januar 1984 orienterede om brevvekslingen i sagen og om ind-kaldelsen til mødet på kommunekontoret den 5. januar 1984, hvor sagsøger ville fremlægge sine præcise krav, således at sagen kunne afsluttes. Af et referat, der er udarbejdet af kommuneingeniør C, fra mødet på Gedved kommune den 5. januar 1984 fremgår, at E og I, Hovedgård vandværk, J og Q, Hovedgård T, advokat J. Møller Jensen, advokat Lars Svenning Andersen, N og entreprenør G deltog i mødet. Af referatet fremgår endvidere, at der var uenighed om ordlyden af den tinglyste deklaration, og at der blev opnået enighed om, at lade Gedved kommunes tekniske udvalg afgøre om deklarationens ordlyd skulle ændres, ligesom der blev opnået enighed om trykprøvning af ledningen. I referatet er endelig anført: "Det bemærkes, at tilslutningsafgift for 3 lejligheder er betalt. Hovedgård vandværks bestyrelse vil drøfte, om man vil lukke op for vandet, før afgørelse fra teknisk udvalg vedrørende servitutten foreligger. C bemærker, at han ikke mener, at en sådan juridisk diskussion har opsættende virkning på levering af vand. Den 9. januar 1984 sendte sagsøger sine bemærkninger til mødereferatet til Gedved kommune. Af brevet fremgår sagsøgers synspunkter vedrørende den tinglyste deklaration, og at sagsøger ville plombere ledningen, når vand var påfyldt for trykprøvning, idet sagsøger fortsat forlangte "alle øvrige forhold klarlagt forinden reglementeret tilslutning og Vandværkets overtagelse af ledning kan finde sted,..." I et brev af 27. januar 1984 anmodede sagsøgers bestyrelsesformand advokat J. Møller Jensen om at foranledige tilslutningsattester udfyldt og returneret til sagsøger. Brevet var bl.a. vedlagt sagsøgers dagældende prisblad for tilslutningsafgifter, hvoraf fremgår, at tilslutningsafgiften for "Gruppe 1 Beboelse - Almindelig husstand med toilet og bad" var 5.000 kr. excl. moms. I et brev af 13. februar 1984 fra advokat J. Møller Jensen til sagsøger er bl.a. anført: Da kommunen ikke traf nogen afgørelse i sagen, har jeg nu udarbejdet en ny deklaration, der vedlægges i fotokopi. Jeg har samtidig hermed betalt den af Dem til H m.fl. fremsendte regning på kr. 9.014,58. Jeg vedlægger 2 vandtilslutningsattester. Jeg har forstået på entreprenøren, at trykprøvning m.v. først kan foretages, når vandtilførslen er etableret. Brevet var vedlagt 2 tilslutningsattester henholdsvis på ejendommen E4-5, og E3, Hovedgård, der begge som bygherre var underskrevet af advokat J. Møller Jensen.

I et brev af 15. februar 1984 til advokat J. Møller Jensen anførte sagsøger, at tilslutningsattesterne manglede angivelse af "ejendommenes anvendelsesfor-mål og placering i prisgruppe". Sagsøger anmodede advokat J. Møller Jensen om at fremsende oplysning herom og om, hvem der var "økonomisk ansvarlig for ejerforholdet på hver af de 2 anparter på det gamle T". Advokat Møller Jensen besvarede henvendelsen ved følgende brev af 23. februar 1984: "Under henvisning til Deres skrivelse af 15. ds. skal jeg meddele, at samtlige tilslutninger må henføres til gruppe 1: Beboelse med toilet og bad. De ansvarlige indehavere af de 2 tilslutninger på det gamle T er - H, O, K, J og R. Den ansvarlige indehaver af selve villaen matr. nr. [ ] er: Y med W som tegningsberettiget". Trykprøvning blev foretaget den 1. marts 1984 og den 13. marts 1984, og sagsøgers daværende daglige leder I udarbejdede et notat herom med tilhørende tegningsmateriale med angivelse af bl.a. vandstikledning, stophaner og vandhaner til sagsøgers bestyrelsesformand. I tilslutningsattester, der er dateret den 27. marts 1984 og underskrevet af H, O, K, J og R som bygherre og af E for sagsøger, vedrørende ejendommene matr. nr. [ ], E4-5, Hovedgård, er ejendommenes formål angivet som "beboelse - almindelig husstand med toilet og bad", der er registreret i sagsøgers prisblads gruppe 1. Af sagsøgers bestyrelsesprotokol fremgår, at bestyrelsen på et møde den 7. august 1984 drøftede servitutten og besluttede at overlade til advokaten at "ordne de sidste formaliteter", og at bestyrelsen på et møde den 23. oktober 1984 anså sagen for "tilendebragt". Af sagsøgers generalforsamlingsprotokol fremgår, at bestyrelsesformanden i sin beretning på generalforsamlingen den 20. november 1984 nævnte de problemer, der havde været angående tilslutningen. I 1990 overtog sagsøgte som eneejer ejendommene E2 og E1, Hovedgård. I forbindelse med en registrering af sagsøgers ledningsnet m.v. i 2001 blev der den 19. april 2001 afholdt et møde på sagsøgtes ejendomme. I mødet deltog sagsøgers formand E, sagsøgers medarbejdere Å og Æ, sagsøgte og en lejer i den ene ejendom. Af et mødereferat, der er udarbejdet af E, fremgår, at de 2 ejendommes lejligheder blev besigtiget, og at det blev kontrolleret, at alt vandforbrug blev registreret af vandmålerne. Af referatet fremgår endvidere, at der i E2 var 2 lejligheder i stueetagen og 1 lejlighed i loftetagen, at der på E1 er 2 huse, hvor der i det ene hus var 2 lejligheder, og i det andet hus var garage, værksted og kontor/arbejdsrum incl. 2 værelser på loft med komfur, vand og afløb samt badeværelse. Efter denne besigtigelse beregnede sagsøger på grundlag af sit prisblad pr. 1. november 2000 et yderligere tilslutningsbidrag for hovedanlæg og hoved- og forsyningsledning på faktor 3,7, og sagsøger sendte den 25. april 2001 en regning herpå svarende til 55.875 kr. til sagsøgte.

I et brev af 6. august 2001 til sagsøger afviste sagsøgtes advokat sagsøgers krav, bortset kravet om betaling af yderligere tilslutningsafgift for en bygning, der anvendes erhvervsmæssigt. I et brev af 22. oktober 2001 til sagsøgtes advokat fastholdt sagsøgers advokat sagsøgers krav og afgav rentepåkrav. Sagsøgte har senere frafaldet kravet om betaling af yderligere hoved- og forsyningsledningsafgift. I forbindelse med denne sag har sagsøgers advokat fra Gedved kommune indhentet korrespondance mellem kommunen og sagsøgte i 1992 og 1993 dels om en gammel jernbanevogn, en skurvogn og en "sommerhuslignende" bygning på ejendommen og dels om tilladelse til ombygning på ejendommen efter meddelt udstykningstilladelse. Den 12. oktober 1994 afkrævede Gedved kommune sagsøgte tilslutningsbidrag i henhold til kloakbetalingsvedtægten for i alt 7 lejligheder, heraf 2 lejligheder på ejendommen matr. [ ]. Af BBR-ejermeddelelse pr. 13. juni 2001 fremgår, at der på ejendommen matr. nr. [ ] Hovedgaard by, Ørridslev, E1, er 2 bygninger, hvoraf den ene bygning et fritliggende enfamiliehus, opført i 1913, væsentlig om- eller tilbygget i 1998, med et samlet boligareal på 249 m2 og med en beboelseslejlighed med eget køkken, medens den anden bygning er værk-sted med fyrrum, bad og toilet, kontor, opført i 1960, med et samlet erhvervsareal på 156 m2. Af BBR-ejermeddelelse af 13. juni 2001 fremgår, at der på ejendommen matr. nr. [ ] Hovedgaard by, Ørridslev, E2, er et fritliggende enfamiliehus, opført i 1953, væsentlig om- eller tilbygget i 1994, med et samlet boligareal på 221 m2, med 3 toiletter og 2 badeværelser. Vandforbruget på ejendommen E1 har fra 1998 til 2002 været på henholdsvis 100 cbm, 480 cbm, 302 cbm, 352 cbm og 176 cbm. Vandforbruget på ejendommen E2 har fra 1998 til 2002 været på henholdsvis 200 cbm, 192 cbm, 182 cbm, 232 cbm og 120 cbm. Der er under sagen fremlagt og dokumenteret fotos af ejendommene fra før 1983 og fra 2003. I et brev af 16. maj 2002 anmodede sagsøgers advokat advokat J. Møller Jensen om at oplyse, hvordan de "tilsyneladende oprindeligt 6 husstande med tilhørende erhverv blev ændret til 2 boligtilsutninger, som De har nævnt i Deres brev af 23.2.1984, og som der blev betalt tilslutningsafgift på grundlag af i forbindelse med vandforsyningens etablering på ejendommen." Den 30. maj 2002 besvarede advokat J. Møller Jensen henvendelsen ved følgende brev: Under henvisning til Deres skrivelse af 16. ds. skal jeg bemærke, at min skrivelse af 23. februar 1984 formentlig vedrører tre tilslutninger i alt, idet jeg næppe vil have benyttet en terminologi som "samtlige tilslutninger", hvis der kun havde været to. Jeg læser brevet således, at der på selve T var to tilslutninger, hvortil kommer tilslutningen til villaen.

Jeg har tidligere nævnt, da P solgte, var der to beboelser i alt, men dette er formentlig ikke rigtigt. Ifølge P s forklaring, var der fire selvstændige beboelser på det gamle T" Forklaringer: Der er under sagen afgivet forklaring af E, J, B, Å, Æ, I, N og P. Forklaringerne er gengivet i retsbogen. Advokat J. Møller Jensen er afgået ved døden. Parternes argumenter: Sagsøger har gjort gældende, at sagsøger er berettiget til at afkræve sagsøgte yderligere tilslutningsbidrag i henhold til sagsøgers takstblad 2000 med 2,7 x hovedanlægsbidraget. Det kan lægges til grund, at der på sagsøgtes ejendomme er 5 lejligheder og et erhverv. Sagsøger har derfor krav på i alt 5,7 x hovedanlægsbidraget, hvoraf sagsøgte nu har betalt i alt 3,0 x hovedanlægsbidraget. Såfremt ejendommenes indretning og benyttelse er ændret i forhold til de oplysninger, som sagsøgte gav som grundlag for beregning af ejendommenes oprindelige tilslutningsbidrag, støttes kravet på bestemmelsen i pkt. 3.4. i sagsøgers regulativ. Såfremt ejendommenes indretning og benyttelse ikke er ændret efter tilslutningen, har sagsøger ved tilslutningen modtaget forkerte oplysninger som grundlag for beregningen af tilslutnings-bidraget. Forudsætningerne for beregningen af det oprindelige tilslutningsbidrag er derfor svigtet, og sagsøger har krav på at få yderligere betaling for det korrekte antal lejligheder. Sagsøgte har ikke godtgjort, at der mellem advokat J. Møller Jensen og sagsøgte skulle være indgået aftale om, at der skulle betales tilslutningsafgift for færre lejligheder, end der reelt var på ejendommene, eller at sagsøger i øvrigt skulle have accepteret en fravigelse af sagsøgers regler for betaling af tilslutningsafgift. Ved tilslutningen i 1984 var det ikke afklaret, hvor mange lejligheder, der endeligt ville blive på ejendommene, og sagsøger var berettiget til at lægge de oplysninger, som advokat J. Møller Jensen gav, til grund. Sagsøgte har gjort gældende, at der i efteråret 1983 blev indgået en aftale mellem sagsøgers bestyrelse, sagsøgte og dennes medejere samt den daværende ejer af direktørboligen om, at der skulle betales i alt 3 tilslutningsafgifter. I august 1983 blev der afholdt et møde på ejendommene, og af sagsøgers brev af 1. september 1983 fremgår, at det overfor sagsøger var oplyst, at der skulle tilsluttes 6 husstande og eventuelt erhverv. I advokat J. Møller Jensens brev af 7. november 1983 henvises til mødet på ejendommene samtidig med, at tilslutningsafgift for 3 lejligheder betales. I sagsøgtes brev af 11. april 1983, som sagsøger modtog kopi af på mødet den 5. januar 1984, er nævnt 4 lejligheder. Disse oplysninger, som sagsøger ikke protesterede imod, sammenholdt med sagsøgtes og N s forklaringer, viser, at der blev undgået en aftale om betaling af 3 tilslutningsafgifter. Heller ikke i forbindelse med mødet den 5. januar 1984, den efterfølgende korrespondance eller trykprøvningen gjorde sagsøger indsigelse mod antallet af betalte tilslutningsafgifter. Sagsøgte har subsidiært gjort gældende, at der ikke er sket bygningsmæssige ændringer eller ændret faktisk anvendelse af ejendommene siden betaling af tilslutningsbidragene i 1984, og at der derfor ikke er grundlag for at kræve betaling af yderligere bidrag efter sagsøgers vedtægter pkt. 3.4. Efter sagsøgtes og P s forklaringer, sammenholdt med de fremlagte tegninger og fotos må det lægge til grund, at der i 1983 var i alt 5 boliger på ejendommene, og sagsøger

har ikke godtgjort, at der efter dette tidspunkt er sket ændringer af ejendommenes bebyggelse eller anvendelse, som berettiger sagsøger til yderligere tilslutningsbidrag, udover det bidrag vedrørende erhverv, som sagsøgte har betalt. Rettens begrundelse og resultat: Efter de forklaringer, som sagsøgte og P har afgivet om antallet af lejligheder på ejendommene i 1983, sammenholdt med forklaringerne om antallet af lejligheder på ejendommene i 2001, findes det at måtte lægges til grund, at antallet af lejligheder er uændret. Efter bevisførelsen, herunder den af B afgivne forklaring, findes det ikke godtgjort, at sagsøger i 1983 skulle have indgået aftale med advokat J. Møller Jensen om eller i øvrigt have accepteret, at der for Andelsforeningens ejendomme alene skulle betales 2 tilslutningsafgifter, selvom antallet af beboelser var større. Efter de foreliggende oplysninger om sagsøgtes ejendomme, findes det ikke findes tilstrækkeligt godtgjort, at senere om- eller tilbygning eller ændret anvendelse har ført til, at forudsætningerne for de betalte anlægsbidrag, i videre omfang end anerkendt af sagsøgte, er ændret på en måde, der berettiger sagsøger til yderligere anlægsbidrag efter pkt. 3.4. i sagsøgers vedtægter. Herefter findes sagsøger alene på nuværende tidspunkt at være berettiget til at kræve betaling af den yderligere tilslutningsafgift, som sagsøgte efter bevisførelsen skulle have betalt i 1983. Som følge af det anførte skal sagsøgte til sagsøger betale 16.875,00 kr. med procesrente som gældende før den 1. august 2002 af 27.540,00 kr. fra den 22. november 2001 til den 17. oktober 2003 og af 16.875,00 kr. fra den 17. oktober 2003, til betaling sker. Sagsøgte har fri proces med retshjælpsdækning. Med sagens omkostninger forholdes som bestemt nedenfor under hensyn til sagens omfang og beskaffenhed. THI K E N D E S FOR RET: Sagsøgte, J, skal inden 14 dage til sagsøger Hovedgaard Vandværk I/S, betale 16.875,00 kr. med procesrente som gældende før den 1. august 2002 af 27.540,00 kr. fra den 22. november 2001 til den 17. oktober 2003 og af 16.875,00 kr. fra den 17. oktober 2003, til betaling sker, og i sagsomkostninger 15.000 kr. B. Fusager Udskriftens rigtighed bekræftes. RETTEN I HORSENS, den 11. december 2003. Anni Juul, Overassistent