Unge ledere vil være perfekte Side 28. Finansforbundets magasin nr. 3, 2015

forbundets magasin nr. 3, 2015 Unge ledere vil være perfekte Side 28 GøR plads til de ældre Vi ældre har vist os i stand til at skabe værdi på arbejdsmarkedet i mange år. Vi har ingen børnesygdomme. Vi er stabile, erfarne og loyale, siger Jørgen Rasmussen, 64 år og ledig, der kæmper for at hjælpe ledige over 50 år i job. Side 10

ERHVERV Erling. Forsikringskunde. Tænk, hvis man kunne bede om at blive ringet op. I stedet for at vente så længe på at komme igennem til forsikringsselskabet. Giv kunderne en god oplevelse med CallGuide fra Telia Erhverv Med kontaktcenterløsningen Telia CallGuide kan kunderne selv vælge, om de vil vente i kø. Eller om de vil ringes op på et tidspunkt, der passer bedre. Callback er bare en af de mange funktioner, der gør det nemt at prioritere kontaktcentrets ressourcer i forhold til belastningen, så medarbejderne bliver mere effektive. Samtidig med at kunderne oplever en bedre service. Læs mere på telia.dk/callguide eller ring til Business Manager Bjørn Villumsen på 80 10 10 04

Leder 3 Flotte regnskaber må varsle et sporskifte Der er gang i hjulene. Krisen har sluppet sit tag. Nu må der være grund til optimisme. Det er umiddelbare, naturlige reaktioner, når man ser de overvejende flotte årsregnskaber fra virksomhederne i sektoren. Ikke mindst har alle de store spillere leveret regnskaber, der viser overordentlig store overskud på bundlinjen. Og mange af de små pengeinstitutter følger lige i hælene. Investeringer i vækst, udvikling og innovation med jobskabelse til følge må være lige om hjørnet, tænker vi. Fokus må være på at skabe arbejdspladser i stedet for at nedbryde samme. Men når vi kommer lidt længere ned i regnskabsmaterien, bliver skuffelsen den næste reaktion, der sætter ind. 1.200 medarbejdere har mistet deres arbejdsplads i 2014 i landets større pengeinstitutter, som det fremgår af artikel og tabel inde i bladet (se side 22-24). I 2015 skal omkostningerne stadig holdes nede, fokus på aktionærudbytte og forhøjelser af bestyrelseshonorarer toner frem, og konklusionen bliver, at det er nødvendigt at afskedige endnu flere medarbejdere for at møde fremtidens krav hvor mange er forskellige fra sted til sted, nuvel, men signalet er det samme. Fokus på medarbejderne som omkostningstunge udgifter har ikke sluppet sit tag desværre. Adskillige af sektorens topfolk pointerer klart, at der er behov for at styrke kunderelationen som en afgørende konkurrencefordel i forhold til nye spillere, der banker på til pengeinstitutternes traditionelle marked. Der er nemlig værdi i relationerne til kunderne, og de relationer bæres af medarbejderne. Derfor kan det undre, at de fine ord ikke bliver fulgt op af et reelt sporskifte. Der er undtagelserne. Middelfart Sparekasse, Ringkjøbing Landbobank og Arbejdernes Landsbank har alle ekspanderet i det foregående år. Nye filialer åbner, og nye medarbejdere kommer om bord. Det er ikke sikkert, at samme opskrift virker i andre banker, men vigtigheden af at bygge sit produktionsapparat op, så det er klart til at håndtere vækst og innovation, bør alt andet lige være en del af enhver finansiel virksomheds dagsorden. I stedet for kun at tænke i kortsigtede løsninger er der behov for at ruste sektoren på den lange bane. I forbundet har vi som indsatsområde ved sidste landsmøde vedtaget, at vækst, innovation og udvikling også er et ansvar, vi som fagforening må tage på os. Vi sonderer i øjeblikket nye iværksættermiljøer såsom Fintech, vi fokuserer på at skabe uddannelsestilbud til medlemmerne, der styrker deres innovative evner, og vi prøver at få vores holdninger bragt på banen i relevante fora. Det er et arbejde, som vi vil intensivere og konkretisere i den kommende tid, og vi håber på, at sektoren kan blive en medspiller i den ligning, så vi ser et reelt sporskifte ved næste regnskabssæson. Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen Magasinet udgives af forbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Kunderne væltede ind, og vi skulle udvide vores vaskeri. Men væksten gik for stærkt for banken. Derfor kom Vækstfonden ind i billedet. Mohammed Warrad ejer af A-VASK. Tag din kunde med til infomøde del risikoen med Vækstfonden Har din kunde en fornuftig vækstplan eller står over for et ejerskifte? Og mangler der sikkerheder eller egenkapital for, at banken kan løfte finansieringen? Så kan et lån fra Vækstfonden måske være det, der får finansieringen til at falde på plads. Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som af og til kræver mere finansiering, end banken er parat til at komme med. Ved at lade Vækstfonden stå for den yderste del af finansieringen kan I reducere bankens risiko, udvide jeres forretning og hjælpe kunderne videre. På den måde får banken stærkere og mere tilfredse kunder og større engagementer. GRATIS INFOMØDER Kom og hør, hvordan Vækstfonden kan hjælpe dine kunder med at få en samlet finansieringsløsning på plads. Infomødet varer typisk halvanden time og er gratis og uforpligtigende. VEJLE 24. MARTS GLOSTRUP 25. MARTS VIBORG 26. MARTS Læs mere og tilmeld dig på vf.dk, eller ring til os på 35 29 86 00.

Indhold Faste sider Leder 3 Nyheder 6 internationalt 32 Job og karriere 34 Månedens bog 45 Det juridiske hjørne 46 Generalforsamlinger i kredsene 48 Arrangementer for seniorer 49 Politisk klumme 50 5 Foto: Jasper Carlberg Tema: Seniorer på jobbet Markant flere finansansatte i 60 erne er fortsat i fuld vigør på jobbet i forhold til for få år siden. Det er ifølge en forsker blevet en megatrend at arbejde længere. Side 10 Bankernes indtjening steg fire procent Magasinet har kortlagt 13 af de største pengeinstitutters 2014-regnskaber Side 18 medarbejdere frygter fyringer Brylluppet mellem Nørresundby Bank og Nordjyske Bank modtages med blandede følelser af medarbejderne Side 25 Banken klædt i Hay Et tidligere hovedsæde for BG Bank ved Nørreport Station er blevet omdannet til en mønsterfilial for, hvordan Danske Bank tænker at indrette filialer i fremtiden Side 26 Unge ledere vil være perfekte Mangel på erfaring gør ofte unge chefer strikse i deres ledelsesstil, siger erhvervspsykolog Per Hulstrøm Side 28 Gør banken til brokkefri zone Hvis det ikke er sjovt at tage på arbejde, kan du lige så godt blive hjemme, mener ekspert i arbejdsglæde Side 41 Slip kontrollen med medarbejderne Giv kontrollen tilbage til medarbejderne, ellers taber de kapløbet om kunderne, siger bogaktuelle Knud Herbert Sørensen, med en fortid som HR-direktør i Middelfart Sparekasse Side 42 Hvor god er landmændenes økonomi? Nyt forskningsprojekt kan hjælpe rådgivere med at vurdere, hvilke af deres landbrugskunder de skal satse på Side 44 Jeg skulle ikke andre steder Mød Kurt Jensen, som i 35 år har været frontfigur i Frøs Herreds Sparekasse Side 22

6 Nyheder Højeste antal lånetilbud i 10 år Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet finansforbundet.dk under aktuelt Den lave rente har gjort boligejerne vilde for at konvertere, og realkreditinstitutterne gav 56.844 lånetilbud i januar. Det er det højeste månedlige antal lånetilbud siden november 2005. Nordea skar flest filialer væk I 2014 fjernede Nordea kassebetjeningen i 44 filialer svarende til 40 procent af de kassebetjente filialer og mere end hver syvende af bankens filialer blev lukket. Til sammenligning lukkede Danske Bank omkring hver 11. filial sidste år, skriver.dk. Investeringer i finans-it boomer Sidste år skød investorer 6,8 milliarder dollar ind i start-up-virksomheder, som udvikler teknologiske produkter til den finansielle sektor, hvilket er en tredobling i forhold til 2013. Det skriver hjemmesiden Finextra.com. Ny massefyring i IBM IT-giganten sagde farvel til næsten 100 medarbejdere onsdag den 25. februar IBM bliver mindre år for år. Onsdag den 25. februar blev uden at der fradrages løn i perioden, eller at det på der igen fyret, denne gang tæt på 100 medarbejdere, anden måde går ud over de øvrige vilkår. og tallet kom kun under 100, fordi der månederne før Den seneste afskedigelsesrunde er led i en global var indgået en række fratrædelsesaftaler, personalereduktion, som over de seneste to måneder overvejende med medarbejdere har ramt medarbejdere på alle de kontinenter, IBM er tæt på pensionsalderen. repræsenteret. IBM er ifølge Computerworld i øjeblikket i gang med en omfattende transformation, Det er én af de større fyringsrunder i de senere hvor også afskedigelser indgår i den opskrift, år, og det vejer jo tungere selskabet følger. gang for gang, i takt med I Danmark har afskedigelserne overvejende vi bliver færre. Vi har jo efterhånden prøvet det nogle store GTS-afdeling, der tager sig af service, drift ramt medarbejdere fra den cirka 800 mand gange, og hver gang er det og outsourcing fra baser i København og Århus. tungt. Både for dem, det går På tre år har IBM Danmark reduceret med omkring direkte ud over og for dem, der bliver 1.000 medarbejdere. I 2013 var der 2.836 medarbejdere i Danmark. I 2010 var der 3.870. tilbage, siger fællestillidsmand Kim Frederiksen, IBM, der beklager fyringerne. Også forbundets formand, Kent Petersen, Han understreger han dog, at fyringen er foregået ærgrer sig over de nye fyringer i sektoren. professionelt, og at de afskedigede har fået efter omstændighederne rimelige vilkår. dere og ærgerligt, at finansvirksomhederne fortsæt- Det er meget beklageligt for de berørte medarbej- Jeg er glad for, at vi i SU fik forhandlet os frem ter med at afskedige medarbejdere. forbundets til lidt ekstra godtgørelse, et outplacementforløb, at beredskab af arbejdsmarkedskonsulenter, socialrådgivere, jurister og FTF-A s a-kassekonsulenter vil gøre man kunne tage noget ferie med, og endelig at alle afskedige er fuldt fritstillede. Endda i en grad, så de deres bedste for at hjælpe de afskedigede medarkan tage job hos en konkurrent i opsigelsesperioden, bejdere videre, siger han. /ET Kunder kræver millioner af Saxo Bank 80 millioner kroner men beløbet er stigende time for de har oplevet en voldsom investeringsmæssig deroute. Den korte version er, at kunderne oplevede, at time. Sådan lyder meldingen til Watch fra partner Søren Stig Hansen fra advokatfirmaet Andersen deres konti blev barberet voldsomt ned torsdag morgen den 15. januar, da den schweiziske nationalbank Partners, der repræsenterer en foreløbig gruppe på godt 20 kunder, der mener, at Saxo Bank har brudt besluttede at cutte båndet til euroen, hvorfor alpevalutaen på sekunder eksploderede i værdi mere end reglerne, da onlinemægleren fra Tuborg Havn den 15. januar gik ind og efterregulerede de kurser, som 30 procent steg den til vejrs. Det betød massive tab, kundernes handler blev effektueret til, da schweizerfrancens bånd til euroen blev cuttet. i kraft. Det er et værktøj, der skal sikre, at kunder, der som førte til, at stop loss-mekanismerne skulle træde Det er kunder fra hele verden, som har henvendt gearer deres indskud, ikke taber mere, end de på sig til de danske advokater, hvor fællestrækket er, at forhånd har accepteret. "Inden vi begyndte at snakke fusion med Nørresundby, havde vi planer om at vokse i Nordjylland og videreudvikle vores afdeling i København og overveje en afdeling i Århus. Det er ikke, fordi vi er ved at forgrene os ud over Nordjylland og vokse kraftigt uden for vores lokalområde, men København og Århus er to kraftige vækstområder, og vi ved fra vores Københavnsafdeling, at vi kan lave en god forretning der" Claus Andersen, administrerende direktør i Nordjyske Bank, til Watch

Nyheder 7 TIP OS Har du en god historie til Magasinet? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72. Fyringer i Lindorff og Bluegarden Og IBM er ikke den eneste virksomhed, der i februar har skilt sig af med medarbejdere. Lindorff, der er leverandør af kredittjenester, flytter sit Københavner-kontor til Horsens. I den forbindelse har 18 af forbundets medlemmer valgt ikke at flytte med og vil derfor blive afskediget. Bluegarden, leverandør af lønsystemer, lukker sit kontor i Herning og flytter opgaverne til Ballerup. Syv medlemmer har valgt ikke at flytte med og er derfor blevet sagt op. 40 milliarder runder TryghedsGruppens formue, efter at man i 2014 har haft et resultat på to milliarder kroner før uddelinger. Ny Nordea-forening får Tryg-milliarder En ny forening for kunderne i Nordea Liv & Pension overtager otte milliarder af Trygformuen, og Tryg-kunderne får fremover en årlig rabat på præmierne TryghedsGruppen, der kan trække sin kooperative historie flere hundrede år tilbage, får igen til formål, at gøre nytte for de kunder, som ejer selskabet i fællesskab. Det slog TryghedsGruppens bestyrelsesformand Jørgen Huno Rasmussen fast, efter at repræsentanterne på et ekstraordinært møde tirsdag den 24. februar besluttede at spalte Tryghedsgruppen i to dele og give kunderne i Nordea Liv & Pension råderet over otte milliarder kroner af Trygformuen. Derudover bliver der indført en bonusordning, som betyder, at Tryg-kunderne får omkring otte procent rabat på deres forsikringspræmier. Jørgen Huno Rasmussen kunne efter mødet forsikre om, at der nu efter flere års uenigheder vil være den nødvendige opbakning til at vedtage de påkrævede vedtægtsændringer, når repræsentantskabet mødes igen til årets ordinære møde den 18. marts. Den udvikling glæder et tidligere medlem af TryghedsGruppens repræsentantskab, Jørn Astrup Hansen. Det var ham Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitethar lukket efterforskningen af Danske Bank, Realkredit Danmark og fire medarbejdere i selskaberne, der var mistænkt for kursmanipulation. Medarbejderne har siden februar 2014 været suspenderet af bankens le- som for otte år siden startede kundeoprøret i TryghedsGruppen og gjorde opmærksom på, at den daværende bestyrelse havde taget magten og afmonteret medlemsdemokratiet. Det er meget positivt, at Trygheds- Gruppens repræsentantskab langt om længe nu synes rede til at forholde sig til de utålelige interessemodsætninger, der siden 2005 er blevet stedse mere tydelige, siger Jørn Astrup Hansen, der i 2008 som den første forsikringstager i flere årtier stillede op til repræsentantskabet i opposition til bestyrelsen. Han mener, at forbundets formand Kent Petersen har en stor del af æren for, at det nu ser ud til at det lykkes med at få TryghedsGruppen til også at varetage forsikringstagernes interesser: Jeg glæder mig over, at Kent Petersen sidste år engagerede sig i sagen, og jeg er ikke i tvivl om, at forbundet har været med til at accelerere udviklingen, siger Jørn Astrup. /JTH Danske Bank-ansatte frikendt for kursmanipulation delse, fordi de havde overtrådt de interne regler i banken, og det er de fortsat, idet Danske Bank sideløbende kører en intern undersøgelse af sagen. Den forventes dog snart afsluttet, oplyser chefjurist i Danske Bank, Flemming Pristed, til Watch. Kent Petersen valgt ind i TryghedsGruppen 48 procent af stemmerne ved valget til Region Hovestaden i TryghedsGruppen gik til kandidater, som støtter, at kunderne i Nordea Liv & Pension får andel i formuen. En løsning på Nordea-kundernes manglende tilhørsforhold til TryghedsGruppen er en af topprioriteterne for forbundets formand, Kent Petersen, der med 2.462 stemmer fik det fjerdebedste valgresultat af de 35 kandidater. Og som det fremgår af artiklen her ved siden af der det forehavende nu ud til at lykkes. Derudover var 16 kandidater fra Trygbonus.nu-listen gået sammen om et valgprogram, hvor Nordea-spaltningen er en hjørnesten. De tre kandidater, der fik flest stemmer, var advokat Knud Foldschack (3.940), som stillede op som uafhængig kandidat. Dernæst kom borgmester Kim Valentin (3.245) og Folketingsmedlem Mette Reissmann (2.719), som begge stod på Trygbonus.nu-listen. Kandidaterne på Bevar TrygFondenfløjen fik 25 procent af stemmerne. De markerede sig valgkampen igennem kraftigt som modstandere af forbundets og Trygbonus.nu-listens synspunkter. TryghedsGruppens nuværende formand, Jørgen Huno Rasmussen, stillede sig i spidsen for Bevar TrygFonden-listen, hvor han gik til valg med det budskab, at de ville kæmpe imod en nedlæggelse af TrygFonden og sikre, at fondens almennyttige aktiviteter og donationer fortsætter på det nuværende niveau. /JTH

8 Nyheder 38 milliarder i klemme i landbruget Den danske banksektor har allerede tabt milliarder af kroner på krisen i landbruget, men alligevel kan flere store tab være på vej, skriver Berlingske Business med henvisning til, at de seks største danske banker til sammen har 38 milliarder kroner udlånt til landbruget, som der ikke er lavet nogle nedskrivninger på. Fyringer i Dronninglund For første gang i Dronninglund Sparekasses knap 142-årige lange historie har den nordjyske sparekasse valgt at skære knap en tiendedel af sparekassens medarbejderstab væk. Torsdag den 12. februar fik otte ud af sparekassens 85 medarbejdere en fyreseddel, hovedparten af de fyrede har en baggrund som kasserer. De fyrede var selvfølgelig kede af det. Men medarbejderne i de berørte filialer var blevet varskoet om, at der skulle ske noget. Så de kunne mere eller mindre regne ud, hvor det bar hen. Men de havde selvfølgelig håbet til det sidste, at det ikke var dem, det gik ud over, siger Tove Christensen, tillidsmand i Dronninglund Sparekasse. Fyringerne sker, som følge af at Dronninglund Sparekasse lukker sin filial i Vodskov og to deltidskontorer i henholdsvis Flauenskjold og Asaa. Lukningerne betyder for de sidste to byers vedkommende, at de mister deres sidste pengeinstitut. Ud over filialerne lukker Dronninglund Sparekasse kassefunktionen i to af sine tilbageværende syv filialer og reducerer samtidig kasseåbningstiderne i to andre filialer. /BV Det kan virke som en lille ting, men ved at reducere antallet af skraldespande og papirkurve og i stedet have større affaldsdepoter sparer vi et betydeligt beløb hvert år. På den måde bidrager det til at holde koncernens omkostninger lave. Man skal altid vænne sig til forandringer, men det er mit indtryk, at medarbejderne generelt har taget fint imod initiativet de fleste steder John Bjørn Olsen, underdirektør i Danske Bank, til Watch Boligejere afdrager som aldrig før Boligejerne høvler store bidder af deres realkreditlån. Sidste år steg afdragene til rekordhøje 25 milliarder 7 milliarder kroner mere end for bare fem år siden, skriver.dk. Forklaringen er, at flere og flere boligejere fravælger afdragsfriheden. Alene i fjerde kvartal sidste år faldt mængden af afdragsfrihed fra samlet set 813 til 800 milliarder kroner. Sektoren ønsker politisk hjælp til landbruget Realkreditrådet, rådet og Realkreditforeningen har taget kontakt til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) for at sikre landbruget bedre rammevilkår. Den aktuelle situation er ganske alvorlig for dele af dansk landbrug. Med høj gæld og svag kapitalisering er disse landbrug i en økonomisk sårbar situation. Det gør det vanskeligere for fødevarevirksomhederne og denne del af landbruget at komme igennem krisen, skriver de i et brev til ministeren. Den russiske handelsboykot af varer fra EU har ført til et fald i salgspriserne på blandt andet mælk og svinekød, hvilket har skærpet situationen. sektoren følger med bekymring udviklingen og støtter landbrugets arbejde for bedre rammevilkår, står der i brevet, der også er sendt til minister Bjarne Corydon (S), minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Dan Jørgensen (S), miljøminister Kirsten Brosbøl samt formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild. Samtidig opfordres regeringen også til fremadrettet i en periode at stoppe for nye danske særregler på landbrugsområdet. Landbrugets rammevilkår bør også sammenlignes med andre europæiske lande, såsom Tyskland, Sverige og England, hvor man identificerer mulige danske overimplementeringer af EUlovgivning, der skader indtjeningsevnen i dansk landbrug. International sammenligning af rammevilkårene vil være en kraftig inspiration til, hvor man kan forbedre indtjeningen for dansk landbrug, skriver de tre organisationer. Så ofte mindes vi om finanskrisen Selv om finanskrisen i Danmark reelt sluttede for snart tre år siden, så glemmer vi den ikke lige foreløbig. Sidste år blev finanskrisen nemlig omtalt flere end 5.000 gange i danske medier, og alene i år er antallet oppe på 700 omtaler. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Infomedia har lavet for Spar Nord. I 2006 var begrebet finanskrise stort set ikke-eksisterende i danske medier, men det ændrede sig fuldstændig i 2008 og ikke mindst i 2009, hvor finanskrisen blev omtalt i landsdækkende dagblade og nyhedsudsendelser herhjemme flere end 14.000 gange. Danske mediers omtale af finanskrisen Antallet af artikler/indslag pr. år* 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 51 292 6.995 14.380 9.675 8.605 7.422 6.760 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 5.110 *Undersøgelsen er foretaget i landsdækkende dagblade og nyhedsudsendelser fra DR og TV2 (radio og tv). Kilde: Infomedia og Spar Nord

UDNYT DIT LEDELSES- POTENTIALE! Vil du lære mere om dig selv som leder og give rum for nye perspektiver? På UC Syddanmark tager vi udgangspunkt i din hverdag og giver dig en række nye ledelsesværktøjer til de udfordringer, du står overfor. Vi er eksperter inden for: Ledelse Forandringsledelse Projektledelse Effektivitetsstyring Nye krav til ressourcestaten Resultater gennem effekt Handling i stedet for ord Lederuddannelse Indkøbsledelse Kommunikationsledelse Strategisk selvledelse Implementering Lederudvikling Ledercoaching Læs mere om vores mange uddannelsesretninger inden for ledelse på ucsyd.dk/diplom

10 xxxx ARbejdet er altså stadig sjovt

Jeg synes fortsat, jeg har noget at byde på, siger 65-årige Flemming Andersen. Tema: Seniorer på jobbet Flemming Andersen er som mange andre finansansatte i 60 erne fortsat i fuld vigør på jobbet, og står det til ham selv forlader han først jobbet som analytiker i Group Risk Management i Danske Bank om tre år, når han bliver 68 år. Af Elisabeth Teisen / Foto: Simon Birk 11 Stærkt stigende antal ældre i job I 2009 var der 86.280 på arbejdsmarkedet, der var over 65 år. I 2013 var tallet 111.259. Det er en stigning på 29 procent i en tid, der var præget af finanskrise og øget arbejdsløshed. I den finansielle sektor var der i 2008 2.578 60-64-årige. I 2013 var tallet steget til 3.037. I samme periode steg antallet af medarbejdere over 65 år fra 185 til 350. Ser man det i lyset af det generelle fald i antallet af medarbejdere i sektoren, er stigningerne markante. Andelen af 60-64-årige i procent af den samlede beskæftigelse steg med 39,1 procent. Andelen af 65+-årige steg med 123,4 procent. Flemming Andersen er 65 år. Han arbejder som analytiker i Group Risk Management i Danske Bank, og det har han tænkt sig at fortsætte med et par år endnu. Jeg synes fortsat, jeg har noget at byde på. Jeg kan lide mit arbejde. Det giver mig stolthed og identitet, og kunderne er stadigvæk glade. Men jeg ved da også, at der hver dag kan ske noget, som gør, at jeg må tage min beslutning om at blive ved, til jeg bliver 68 år, op til revision. Flemming Andersen har været alvorligt syg, og derudover er organisationsændringer jo en del af dagligdagen i en moderne bank. Sygdommen sætter det hele i et lidt andet perspektiv, og inden for det næste halve år kommer der en ny chef. Jeg er stadig ikke færdig med at overveje, om tiden er inde til at sige: Det var det. Lysten til at fortsætte er der stadig. Flemming Andersen startede i det, der dengang var Landmandsbanken, i 1967. Efter et par år i filialnettet kom han ind til kontoret for regnskabsanalyse i hovedsædet. Det var den rette hylde. Her fandt jeg min plads i livet, siger Flemming Andersen. Flemming Andersen analyserer de store virksomheders regnskaber. Efter nogle år blev han specialiseret i finansielle institutioner. For mig er det spændende at følge en branche tæt. At få et godt indblik i de forskellige virksomheder og branchens udfordringer gennem den tætte analyse. Jeg er altid glad, når jeg skal på arbejde. Jeg føler aldrig, at mandag morgen er sur. Arbejdet giver mening for mig. Det er sjovt og interessant, og jeg føler, at jeg stadig kan udfylde en plads. For Flemming Andersen spiller det også en rolle, at hans kone er tre år yngre og først tænker at forlade arbejdsmarkedet, når hun fylder 65. Hvis jeg bliver ved, til jeg er 68 i 2017, kan vi gå på pension sammen, og så kunne jeg holde 50-års jubilæum og muligvis afskedsreception på én gang. Det skal selvfølgelig ikke være det, der afgør min beslutning, men det kunne da være sjovt. Flemming Andersen har i mange år siddet alene med ansvaret for analyser af de finansielle virksomheder. Dermed har han erhvervet en viden, som det er vigtigt at overdrage. Han fungerer derfor som mentor for sine yngre kolleger. Selvfølgelig har jeg erhvervet en del specialistviden gennem 30 år i afdelingen. Jeg har gode, selvstændige kolleger, så vi sidder ikke på skødet af hinanden, men der er alligevel spørgsmål indimellem. For Flemming Andersen har det bare været sjovt og livsbekræftende, at kollegerne er blevet yngre og yngre relativt. Det er fint med mikset. Det er sjovt at diskutere med andre med en anden livserfaring. En gang imellem gibber det da lidt i mig, når der ryger en finke af panden. Jeg tænker: Det kan man da ikke sige. Men jo, tiden ændrer sig og det samme med sproget. For Flemming Andersen er det udelukkende lysten, der driver. Økonomisk kunne han fint klare at gå på pension. Men ja, en lille smule skræmmende er tanken da også om, at vækkeuret ringer, og man bare kan trykke knappen ned og sove videre på den anden side. Jo, pensionsspøgelset ligger da i baghovedet, men det gør mig ikke søvnløs. Frivilligt arbejde ville da give god mening, og så er der jo sommerhuset, hvor man altid kan nusse rundt. Men tja bum, bum. Arbejdet er altså stadig sjovt.

12 Tema: Seniorer på jobbet De ældre bliver Mange ældre vælger at blive længere på arbejdsmarkedet. Nogle går på pension eller efterløn, blot fordi det er normen, selvom de i virkeligheden gerne ville blive længere. Om nogle år kommer vi til at mangle arbejdskraft, og virksomhederne ville gøre sig selv en tjeneste ved at signalere til de ældre, at der er brug for dem En megatrend kalder seniorforsker Mona Larsen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, tendensen til, at flere og flere ældre bliver længere på arbejdsmarkedet. Andelen af 60-64-årige, der ikke er på efterløn, er steget konstant fra år 2000 til nu at være oppe på omkring 50 procent. Tæt på 50.000 flere over 65 år går hver dag på arbejde end for 10 år siden. Også de 65-70-årige er med på den nye bølge. I perioden fra 2007 til 2012 er den gennemsnitlige tilbagetræknings-alder i Danmark steget fra knap 63,1 år til 64,3 år. Bedre uddannelse og bedre helbred angiver Mona Larsen som to væsentlige grunde til, at medarbejderne holder fast i deres arbejde, selvom de kunne gå på pension. Dermed ser det ud, som om de af sig selv opfylder mange af politikernes hede drømme om flere år på arbejdsmarkedet for at afmontere det, man en overgang kaldte ældrebyrden med udsigt til arbejdskraftmangel, mindre skattegrundlag og større offentlige udgifter. Men der er stadig et stort potentiale, hvis arbejdspladserne bevidst signalerede til de ældre, at der er brug for dem. Mennesker vil ses Én ting er den overordnede trend. En anden er, hvordan det ser ud tættere på gulvet. Der er nok ingen anden aldersgruppe, hvor spredningen er større. Derfor er det meget svært at tale om de ældre som fællesbegreb. Det er i gruppen over 60 år, hvor vi på den ene side møder den totalt nedlidte grænsende til det invaliderende og på den anden side den superfriske, som nyder at kunne give den hele armen på arbejdsmarkedet, efter at børnene er flyttet hjemmefra, siger Mona Larsen. Det er også grunden til, at hun advokerer for en individuel tilgang til de ældre, som arbejdspladserne gerne vil holde fast på. Mange går på pension eller efterløn, blot fordi det er normen. For nogle af dem ville det formentlig være udslagsgivende, at deres leder signalerede, at der fortsat var brug for dem. Undersøgelsen 55-70-åriges forbliven på arbejdsmarkedet, SFI 2011, som Mona Larsen har været med til at gennemføre, viser, at det har betydning for beslutningen om at stoppe på jobbet eller at blive længere, hvordan normerne og kulturen er. Hvis det er normen at stoppe som 60- årig, så motiverer det flere til at forlade arbejdsmarkedet tidligt, mens det er mere sandsynligt, at man fortsætter til de 65 år, hvis der er andre, der gør det. Det er jo absurd, at de ældre medarbejdere, der må siges at være fuldvoksne, lader sig styre blindt af et sindrigt snoreværk i normerne for ældre på arbejdspladsen, siger chefkonsulent, ph.d. Poul-Erik Tindbæk, forfatter til bogen En tredje karriere. Vanskeligste tilpasning i livet Han råder i sin bog og på kurser folk til at gå alvorligt i tænkeboksen, før de træffer den afgørende beslutning om at trække sig fra arbejdsmarkedet. Siden starten af 1900-tallet har vi jo fået føjet 25 gode leveår til den gennemsnitlige levealder, men det er, som om vores bevidsthed ikke er fulgt med. Selvom vi i dag taler mere om det meningsfulde arbejde med udvikling og selvrealisering, så er det stadig den tidlige industrialismes sprogbrug og kulturforståelse, der dominerer, når vi taler om at trække sig tilbage fra arbejdet Det siger overenskomsten Deltid for seniorer ( 86) Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst fem år og er fyldt: 60 år, har ret til at få nedsat deres arbejdstid til en arbejdstidsprocent mellem 80 og 100 af fuldtidsbeskæftigelse, 62 år, har ret til at få nedsat deres arbejdstid til en arbejdstidsprocent mellem 70 og 100 af fuldtidsbeskæftigelse, 64 år, har ret til at få nedsat deres arbejdstid til en arbejdstidsprocent mellem 60 og 100 af fuldtidsbeskæftigelsen. Efter arbejdstidsnedsættelsen indbetaler både medarbejder og virksomhed pensionsbidrag på baggrund af den hidtidige beskæftigelsesgrad. Dette bidrag betales dog max. i 7 år. Medarbejdere på nedsat tid efter denne bestemmelse har ret til, efter samråd med sit pensionsselskab, at fravælge eget bidrag og vælge at få arbejdsgiverbidraget, på baggrund af den hidtidige beskæftigelsesgrad, udbetalt som et ikke pensionsgivende tillæg til lønnen. Pensionsvilkår og ydelsessammensætning (Protokollat om pensionsordninger) Medarbejdere, der er berettiget til overenskomstmæssigt pensionsbidrag, kan fra den 1. i måneden efter at have opnået pensionsudbetalingsalderen jf. Pensionsbeskatningsloven 1a, efter samråd med sit pensionsselskab, fravælge eget bidrag og vælge at få arbejdsgiverbidrag udbetalt som et ikke-pensionsgivende tillæg til lønnen. Medarbejdere, der har nået pensionsudbetalingsalderen, kan også individuelt fravælge risikodækningen.

Det er jo absurd, at de ældre medarbejdere, der må siges at være fuldvoksne, lader sig styre blindt af et sindrigt snoreværk i normerne for ældre på arbejdspladsen Poul-Erik Tindbæk, forfatter til Den tredje karriere Tema: Seniorer på jobbet 13 og om at blive gammel. Det er en meget væsentlig beslutning og en radikal livsforandring. En undersøgelse fra American Demographics i 2008 viser, at et markant flertal på 41 procent af adspurgte pensionister opfatter tilbagetrækning som den vanskeligste tilpasning i deres liv. Har du et godt job med gode kolleger og opgaver, der matcher balancen mellem det, du er skrap til, og behovet for nye udfordringer, eller er du fysisk og mentalt overbelastet? Hvilken levestandard kan du opretholde efter den sidste lønningsdag? Er dit helbred blevet dårligere som følge af jobbet, eller er der måske andre faktorer som for eksempel manglende motion, der spiller en rolle? Mærk efter! Lad ikke de usynlige normer styre dit valg. Heller ikke de mere eller mindre offensivt formulerede forventninger i mikrouniverset, familien. Er omsorgsgenet stort, er det fint, men det skal være dig selv, der beslutter at bytte arbejdsdagen ud med en børnehjælpsdag, siger Poul-Erik Tindbæk. Livsfasepolitik Det er vigtigt, at man som leder har en individuel tilgang til sine medarbejdere. For én vil det være saliggørende med en kortere arbejdsuge. For en anden vil det være dejligt at slippe for en bestemt type opgaver. Nogle længes efter flere udfordringer og frustreres over at blive sat bag i køen til efteruddannelse, andre vil måske gerne slippe tøjlerne lidt mere og påtage sig rollen som mentor for de yngre. Der er rigtig mange måder at gribe det an på, siger Mona Larsen. Men det er vigtigt, at det sker under hensyntagen til helheden. I det offentlige dur det for eksempel ikke at kabe job, hvor de ældre helt slipper for nattevagter eller tunge løft, som så må overlades til de yngre. Det opfattes ikke som legitimt. Det vil så splid og hæmme det gode arbejdsmiljø, der burde være resultatet af den rummelige arbejdsplads med mange forskellige medarbejdere. Derfor er Mona Larsen mere tilbøjelig til at tale om en livsfasepolitik, der åbner for, at alle kan få centrale behov imødekommet. Hvad enten det er forældrene til en børneflok, den unge, der vil kaste sig over en tidskrævende uddannelse, eller den skilsmisseramte, der har brug for tid til at finde sig selv igen. Og det betaler sig. Det giver engagerede, motiverede, fleksible medarbejdere. Læring og erfaring bliver i virksomheden, og loyaliteten bliver stærk. De kender historien, de er rummelige, og de er fleksible. Det er medarbejdere, der er gode til at kommunikere med kunder og eksterne partnere, og så er de stabile. De er generelt godt uddannet, de har et godt helbred, de har lyst til at blive brugt og udvikle sig. Kaster du vrag på dem, risikerer du som leder at miste erfaring, overblik og specialviden overnight. Mona Larsens studier viser også, at der ikke er så få, der vælger om, efter at de har trukket sig tilbage. 17 procent vender tilbage til arbejdsmarkedet, efter at de er gået på folkepension, og hele 30 procent dropper efterlønnen til fordel for et nyt job. Efterlønsordningen er fleksibel Du kan kombinere efterløn med arbejde, så du gradvis kan trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet. Du kan arbejde i ubegrænset omfang mod fradrag i efterlønnen. Med udgangspunkt i en 37-timers arbejdsuge skal arbejdstiden dog nedsættes med mindst 7,4 timer per uge, for at der kan udbetales efterløn. Man får stadig ret til en skattefri præmie ved arbejde i op til tre år, proportionalt med hvor mange timer man har arbejdet. Præmien bliver udmøntet i portioner a 12.901 kroner. Som hovedregel optjener man en præmieportion, hver gang man har arbejdet 481 timer. Det er frivilligt, om man vil være tilmeldt efterlønsordningen. Hvis man vil have mulighed for at benytte sig af ordningen, skal man som hovedregel have betalt efterlønsbidrag i 30 år.

14 Tema: Seniorer på jobbet I kan ikke undvære os Det er, som om arbejdsgiverne hænger sig i gamle fordomme, som om de ikke åbner øjnene og opdager, at en 65-årig i dag altså ikke er nedslidt, som vores bedsteforældre var, siger Jørgen Rasmussen, 64 år og ledig. Han er aktiv i netværket Senior Erhverv, som hjælper ledige over 50 tilbage i job Vi er ikke nedslidte. Det er ikke alderen, der er problemet. Vi vil være en del af samfundet og erhvervslivet. Det siger Jørgen Rasmussen, 64 år, der efter mange år som it-medarbejder i PBS, Nets og IBM og senest ledelseskonsulent i et konsulenthus blev fyret fra sit job som 61-årig. Siden da har han været aktiv i Senior Erhverv, et landsdækkende netværk, der har til formål at hjælpe ledige over 50 år tilbage på arbejdsmarkedet. Vi har lige nu omkring 1.800 medlemmer på landsplan, men princippet er hurtigt ind og hurtigt ud, fortæller Jørgen Rasmussen, der selv er projektleder for Senior Erhvervs virksomhedsbesøg i København. I 2014 blev der skaffet job til 700 på landsplan. Det er fint med det frivillige arbej-de i Senior Erhverv, men allerhelst ville jeg have et regulært job. Nu er jeg gået på efterløn, men det er en ren nødløsning for at være fri for at slås med jobcenteret. Jeg er slet ikke færdig med arbejdsmarkedet. Jørgen Rasmussen går et par gange om ugen ud og banker på døren hos virksomheder i hele hovedstadsregionen. Alle typer virksomheder bliver besøgt lige fra revisionsfirmaer over kantiner og biblioteker til filmproduktionsselskaber. Generelt bliver vi endog meget positivt modtaget, dog næsten altid med standardsvaret: Vi har ingen ledige stillinger lige nu. Men vi er efterhånden blevet drevne, så vi holder samtalen kørende, vi får lov til at sende vores nyhedsbrev, og vi får sået nogle frø. Virksomhederne skal passe på Nu sendes Senior Erhverv Hovedstadens nyhedsbreve til cirka 1.200 virksomheder, og hver gang det udkommer, bliver der klikket flere gange på netværkets cv- katalog, og et par seniorer mere kommer i job. Pointen med at opsøge virksomhederne uopfordret er at anskueliggøre, at seniorer ikke per definition bevæger sig rundt ved hjælp af stok, rollator og kørestol, men at de er initiativrige og ikke så let lader sig skræmme. Jørgen Rasmussen fortæller også, at en enkelt storbank i Københavnsområdet har fået visit af de energiske seniorer, men at det var lidt op ad bakke. Men virksomhederne skal passe på. De skal bibeholde mangfoldigheden, og ikke mindst servicevirksomheder skal ikke lukke øjnene for det store købestærke segment, der er i aldersgruppen. De lukker lige nu op for deres pensionsordninger, og de vil hellere betjenes af jævnaldrende end af grønskollinger. Det har store virksomheder som Netto og Silvan for længst indset. Jørgen Rasmussen har på trods af sin itog konsulentbaggrund, HD-uddannelse samt efteruddannelse og certificering i lean proces-optimering og PRINCE2- projektledelse indtil videre ikke haft held med sine tæt på 100 ansøgninger. Fødselsattesten har nok en forkert dato, og det er jo idiotisk. Vi ældre har vist os i stand til at skabe værdi på arbejdsmarkedet i mange år. Vi har ingen børnesygdomme. Vi er stabile, erfarne og loyale. Rigtig mange af os ønsker os en plads i arbejdslivet, siger Jørgen Rasmussen og peger samtidig på, at ældre er overrepræsenteret blandt de fyrede både i det offentlige og i det private. Det er, som om arbejdsgiverne hænger sig i gamle fordomme, som om de ikke åbner øjnene og opdager, at en 65-årig i dag altså ikke er nedslidt, som vores bedsteforældre var. Jeg er slet ikke færdig med arbejdsmarkedet, siger Jørgen Rasmussen. Fakta: Senior Erhverv Senior Erhverv er et landsdækkende netværk, der skal hjælpe 50+ erne i job. Seniornetværket havde omkring 1.800 medlemmer i 2014. 700 kom i arbejde i løbet af året. I alt fik 5.223 virksomheder besøg af Senior Erhverv rundtomkring i Danmark.

15

16 Tema: Seniorer på jobbet Seniorerne kræver ikke særlige hensyn Der er nogle gode bestemmelser i overenskomsten, men egentlige seniorpolitikker bliver dømt ude af HR-direktørerne i Nordea og Jyske Bank HR-direktørerne i Nordea og Jyske Bank kan genkende tendensen med, at medarbejdere bliver længere i virksomhederne. Det er en tendens, vi kan genkende, og som er forstærket gennem de senere år. Den hænger nok blandt andet sammen med ændringerne i de offentlige ordninger, så der simpelt hen er god økonomi i at blive længere, siger Knud Nørbo, Jyske Bank. Hverken Knud Nørbo eller Niels Gregers Hansen, der er HR-direktør i Nordea, vurderer, at det er nødvendigt med særlige seniorpolitikker af den grund. Tiden er løbet fra seniorpolitikker, fordi de generaliserer mennesker, og der er behov for det modsatte at individualisere. Vi vil så gerne kunne sætte mennesker i bås, men vi vil helst selv ses som individer, der har forskellige behov på forskellige tidspunkter, siger Niels Gregers Hansen og fortsætter: Vi vil fremadrettet opleve, at nogle stopper, senest når de bliver 60 år. I den anden ende er der nogle, der fortsætter, til de er 70 år eller mere. Den sidste gruppe vil let føle det fornærmende, hvis vi skal tale om seniorpolitik, for de tænker ikke sig selv som seniorer, der kræver særlige hensyn. Vi har en politik om, at vi lytter til den enkeltes behov. Det gælder i forhold til deltid eller fleksibilitet i arbejdet begrundet i personlige/ private forhold. Ikke dermed være sagt, at vi altid imødekommer alles behov, men selvom vi gennemlever de samme livsfaser, har vi ikke de samme behov. Og den holdning ligger Knud Nørbo på linje med. Vi har fleksible medarbejdere, der gennem hele deres arbejdsliv har forskellige krav. Det har intet med alder at gøre, siger Knud Nørbo. Seniorweekend med ægtefælle I Jyske Bank opfatter Knud Nørbo det som et tilbud, at man kan komme ind på de sidste arbejdsår i medarbejdersamtalen, når man nærmer sig de 57-58 år. Det hænger sammen med de muligheder, der er i overenskomsten, når man når den alder. Selvfølgelig er det også rart for os at vide, hvad perspektivet er, hvis medarbejderen er afklaret. Men presse på, det gør vi ikke! På samme måde inviterer Jyske Bank til en seniorweekend med ægtefælle. Her kommer man ind på alt fra økonomi, psykologi til fysik. Generelt en bred palet af gode råd i det, der for nogle er en ny livsfase. Men også her er det helt op til den enkelte, om det er noget, man synes, man har behov for eller lyst til. Vi synes, det er fint, hvis vores medarbejdere fortsætter. Men selvfølgelig er kravet til dem som til alle andre, at de skal fortsætte med at udvikle deres kompetencer. Du skal holde dig i gang og ajour, siger Knud Nørbo. Hverken Knud Nørbo eller Niels Gregers Hansen accepterer synspunktet om, at de ældre, der bliver, tager jobbene fra de unge. For det første tager vi mange unge ind, for det andet er der jo ikke nogen, der har mere ret til jobbene end andre. Arbejdsløshed er arbejdsløshed. Og endelig ville den unge ikke typisk blive ansat lige i den stilling, som en ældre medarbejder nu bestrider, siger Knud Nørbo. Du skal huske at opsætte din folkepension Når du når folkepensionsalderen, men ønsker at fortsætte på arbejdsmarkedet i væsentligt omfang, kan du søge om, at pensionen "opsættes" = udsættes. Det betyder, at udbetalingen af pensionen udskydes, og at du på et senere tidspunkt til gengæld får en højere folkepension resten af livet. Folkepensionen kan opsættes i op til 10 år. Vil du opsætte din folkepension, er det afgørende, at du indgiver ansøgning om folkepension, da opsat folkepension først kan tilkendes med virkning fra den første i måneden, efter at du har søgt om folkepension. Mange har blot fortsat med at arbejde, da de fejlagtigt er gået ud fra, at de så til sin tid ville få forhøjet folkepensionen. De har ikke været klar over, at den forhøjede folkepension forudsætter, at man først søger pensionen og derefter udsætter/ opsætter den.

Stoppede som 69-årig Ilse Michaelsen var så glad for sit job i Nordeas telefonbank, at hun først trak sig tilbage for få måneder siden, da hun var 69 år Tema: Seniorer på jobbet 17 Da Ilse Michaelsen, 70 år, kom til Nordeas telefonbank i august 2000, fandt hun sit drømmejob. Hun var uddannet sparekasseassistent og havde været i den finansielle sektor i rigtig mange år. Men i 1995 ville hun prøve noget andet. Jeg fik et job i det private, som hun siger. Modstillingen er sigende, for hun kom til at savne forretningsgangene fra den finansielle sektor det, der nok får den til at virke lidt halvoffentlig. Det korte af det lange er, at da hun var 55 år, kom hun tilbage i sektoren. Og hun blev så glad for jobbet, at hun fortsatte til udgangen af 2014, da hun var 69 år. Det er den bedste arbejdsplads, jeg har haft. Jeg havde slet ikke lyst til at stoppe før. Først og fremmest syntes jeg, at det var så livsbekræftende at tale med kunderne. Jeg ved godt, at vi ikke er noget socialkontor, men at kunne hjælpe en kunde, der måske er i en svær situation, er det bedste, jeg ved. Jeg havde det også sjovt med kollegerne. Det var simpelt hen en dejlig arbejdsplads med et godt samarbejde, siger Ilse Michaelsen. Krammere og en masse verbalt halløj Der var tid til pjat og alvor, der var krammere og knusere og en masse verbalt halløj, som Ilse Michaelsen siger. Alder var fuldstændig underordnet. Og jo tættere Ilse Michaelsen kom på det, der bliver betragtet som normal pensionsalder i sektoren, jo sjovere syntes hun, at arbejdet var. Men jeg var jo klar over, at der kommer en tid, og jeg havde forberedt mig godt. Blandt andet er hun blevet søster i Odd Fellow-logen, og golfspillet har hun igen kastet sig over. Da taler med hende, har hun kun testet tilværelsen som pensionist i 23 dage. Og der har været fuld fart på, ikke mindst på grund af barnebarnet Morten på 16 år. Men alligevel savner jeg da kollegerne. Det var simpelt hen en fantastisk gruppe, fuld af omsorg og altid parat til at hjælpe. Så jeg har ikke været klar til at trække mig fra arbejdsmarkedet før nu, tæt på min 70-års fødselsdag. For Ilse Michaelsen var det også guld værd, at hun i de senere år havde fri hver anden onsdag. Men vi ældre er jo lige så forskellige som alle andre. Vi har forskellige behov og ønsker, men en fridag hver anden uge var godt for mig. Jo tættere Ilse Michaelsen kom på det, der bliver betragtet som normal pensionsalder i sektoren, jo sjovere syntes hun, at arbejdet var.

18 bankregnskaber Bankernes indtjening steg fire procent Selvom de fleste banker taber på rentemarginalen, er der fortsat vækst i indtjeningen. Gebyrer og provisioner mere end opvejer nedgang i renteindtægter. De 13 største bankers toplinje steg med 2,5 milliarder Af Jakob Thomsen freelancejournalist Hvad der mistes på renterne, det hentes på gebyrerne. Og så lidt til. For selv om lavrenteøkonomien pressede mulighederne for at tjene på rentemarginalerne, var den samtidig med til at sætte yderligere skub i de bankydelser, som medarbejderne rakte over bordene i 2014. Mens de fleste større banker tjente færre penge på renterne, så var der alligevel vækst i indtjeningen. Det viser en gennemgang af 13 af de største pengeinstitutters årsregnskaber. I alt hentede bankerne næsten 2,5 milliarder kroner mere på rente- og gebyrindtægter end året før. Magasinet har opgjort indtjeningen for de største banker og sparekasser, som offentliggjorde deres regnskaber inden 1. marts. Efter et år med rekordlave renter fik ni af de 13 institutter færre netto renteindtægter end året før. Samlet set var der dog stadig en lille indtjeningsfremgang på rentemarginalen, nemlig knap 400 millioner kroner mere end året før. Fremgangen var dog hovedsageligt båret af Danske Bank, der som den eneste bank i top fem stadig har vækst i renteindtægterne. Bankens netto renteindtægter steg endda med hele 1,8 milliarder kroner svarende til 11 procent. Danske Bank er ikke helt så følsom over for den lavrentesituation, som vi befinder os i. Det skyldes Danske Banks generelle finansierings- og kapitalstruktur. Den er ikke nær så afhængig af indlån, og banken har været god til ikke at betale så meget for indlånene. Flere mindre pengeinstitutter baserer sig på indlån som finansiering af deres udlån, siger seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, Lars Krull. På trods af de stagnerende renteindtægter var der fortsat fremgang i de samlede indtægter fra den primære bank- Renteindtægter, netto Rente og gebyrer, netto 2014 2013 Forskel 2014 2013 Forskel Danske Bank A/S 18.059 16.238 1.821 27.945 25.259 2.686 Nordea Bank Danmark A/S 7.137 7.623-486 13.670 13.851-181 Jyske Bank A/S 4.187 4.565-378 5.788 6.204-416 Sydbank A/S 2.748 2.860-112 4.302 4.160 142 Nykredit Bank A/S 2.359 2.388-29 3.026 2.949 77 Spar Nord Bank A/S 1.838 2.042-204,8 2.722 2.784-61,4 Arbejdernes Landsbank A/S (note 1) 1.133 1.175-42,1 1.588 1.585 2,3 Vestjysk Bank A/S 697 813-116,5 993 1.088-95,3 Ringkjøbing Landbobank A/S 649 630 18,5 886 842 44,5 FIH Erhvervsbank A/S -32 23-55,2 930 658 271,4 Den Jyske Sparekasse 514 581-67 738 783-45,3 Lån og Spar Bank A/S 429 410 19,1 649 595 53,4 Alm. Brand Bank A/S 235 221 13,37 379 382-3,23 I alt 39.951 39.570 381 63.615 61.141 2.474 Kilde: Bankernes og sparekassens resultatopgørelser for moderselskaberne, 2014. Anmærkning: Opgørelsen er baseret på de gruppe 1 og 2-pengeinstitutter, der havde offentliggjort årsregnskab inden 1. marts. Dog er Jutlander Bank ikke med i opgørelsen, da sammenligningstallene fra 2013 kun vedrører det ene af de to institutter i fusionen, som fandt sted primo 2014. Note 1: Arbejdernes Landsbanks tal er koncerntal, da regnskabet for moderselskabet endnu ikke var offentliggjort pr. 1. marts. Rente - og gebyr indtægterne er ekskl. udbytte af aktier. Note 2: Alle tal er medarbejdere omregnet til heltidsstillinger. Nogle institutter opgør det gennemsnitlige antal ansatte. Andre er antal ansatte ultimo året.

bankregnskaber 19 drift. Netto rente- og gebyrindtægterne steg hos syv af de 13 pengeinstitutter, og tilsammen havde de en vækst på godt fire procent. Det gav en samlet toplinje på 63,6 milliarder kroner mod 60,1 milliarder året før. Det skyldes generelt større aktivitet i form af en masse låneomlægninger på grund af de lavere renter. Det er jo her, hvor bankerne tjener på, at de bankansatte rådgiver kunderne, siger Lars Krull. Dermed tjente pengeinstitutterne mere ind på gyngerne, end hvad de havde mistet på karrusellerne. Eksempelvis faldt netto renteindtægterne i Sydbank med 112 millioner kroner, men samtidig modtog banken 272 millioner kroner mere i gebyrer og provisioner end året før. Samlet havde Sydbank en fremgang i netto rente- og gebyrindtægterne på 142 millioner kroner (i indtægterne indgår blandt andet også aktieudbytte). Overskud på 24 milliarder Årsresultaterne var generelt set hjulpet lidt på vej af de ekstraordinære indtægter fra salget af Nets i foråret. Eksempelvis fik Nordea Bank Danmark 2,8 milliarder kroner i ekstraordinære indtægter for at sælge sin aktiepost på 20 procent af Nets Holding A/S. Samtidig fortsatte nedskrivningerne generelt med at falde. Hele ti af de 13 institutter i opgørelsen havde færre nedskrivninger end i 2013. I alt reducerede de nedskrivningerne med 2,8 milliarder kroner. Særligt Sydbank nød godt af en forbedret kreditkvalitet i udlånsporteføljen sammenlignet med året før. Her faldt nedskrivningerne på problematiske lån med godt 1,1 milliard kroner til knap 700 millioner kroner. I alt havde de 13 banker og sparekasser et overskud før skat på 23,8 milliarder kroner, hvis man ser bort fra Danske Banks ekstraordinære nedskrivning af goodwill på 9,1 milliarder kroner. Det er en samlet resultatfremgang for institutterne i opgørelsen på 6,4 milliarder kroner i forhold til året før. Ringkjøbing Landbobank er en af de banker, der havde et rigtig godt år med fremgang i indtægterne og færre nedskrivninger end året før. Samtidig havde banken succes med sin strategiske satsning på private banking segmentet, og kunne derfor ansætte flere medarbejdere. Det gav resultat på bundlinjen. 2014 blev et rigtig godt år for Ringkjøbing Landbobank. Regnskabsresultatet på 587 millioner kroner før skat er det bedste i bankens historie. Det er resultater, der er skabt på baggrund af den bedste kundetilgang nogensinde, hvilket har medført en stigning i bankens udlån på 12 procent og indlån på ni procent, skriver bankens administrerende direktør, John Bull Fisker, i årsrapporten. Medtager man Danske Banks ekstraordinære nedskrivning på goodwill, betyder det samlet set en nedgang i de 13 institutters overskud før skat fra 17,4 milliarder kroner til 14,7 milliarder i år 2014. Den ekstraordinære goodwill-nedskrivning skyldes forværrede makroøkonomiske forventninger på markederne i Finland, Estland og Nordirland. Ni af institutterne havde større resultater på bundlinjen end året før. Dog skilte Nykredit Bank sig ud med et underskud på 2,4 milliarder kroner, hvilket skyldes en negativ værdiregulering på bankens renteswap-aftaler på i alt 3,3 milliarder kroner. Overskud før skat (note 2) Nedskrivninger Antal ansatte 2014 2013 Forskel 2014 2013 Forskel 2014 2013 Forskel 5.815 9.200-3.385 2.745 3.545-800 14.041 14.623-582 5.945 4.366 1.579 1.396 2.252-856 6.059 6.227-168 2.910 2.279 631 2.095 1.114 981 3.075 3.223-148 1.319 193 1.126 692 1.861-1.169 2.101 2.231-130 -2.397 72-2.469 201 448-247 672 714-42 691 669 22 628 716-88 1.507 1.512-5 295 517-222 230 236-5 1.082 1.076 6-191 -443 252 684 1.073-390 523 563-40 587 472 115 87 120-33 257 251 6 40 706-666 212 174 38 142 207-65 -122-244 122 414 598-185 452 478-26 132 97 35 44 30 15 369 375-6 -288-482 194 141 196-55 258 263-5 14.737* 17.402-2.665 9.570 12.364-2.794 30.538 31.743-1.205 *23.836 ekskl. Danske Banks ekstraordinære nedskrivning på goodwill på 9,1 mia. kr

20 bankregnskaber Bankansattes løn trækker fortsat flere indtægter netto rente- og gebyrindtægter pr. lønkrone 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Danske Bank 2,30 2,86 3,31 2,87 2,39 2,22 2,22 2,52 Nordea Bank Danmark 2,10 2,16 2,79 2,74 2,10 2,49 2,58 2,51 Jyske Bank 2,30 2,22 2,98 2,54 2,37 2,64 2,76 2,55 Sydbank 2,77 2,76 3,09 3,11 2,89 3,14 2,97 2,78 Nykredit Bank 2,71 2,98 4,74 4,52 3,94 4,17 4,65 Top 5 i alt 2,29 2,60 3,11 2,88 2,40 2,45 2,48 2,60 Kilde: Bankernes årsregnskaber og egne beregninger. Løntallene indeholder ud over løn og pension også lønsumsafgift og social sikring. 1.200 stillinger skåret væk På et år er der forsvundet 1.200 fuldtidsstillinger i 13 af de største banker og sparekasser tilsammen. Kun to banker har forøget medarbejder-staben. Bankernes indtægter per lønkrone ligger fortsat højere end i de gyldne år før finanskrisen satte ind Af Jakob Thomsen freelancejournalist Der var færre medarbejdere om at hive flere indtægter hjem til bankerne i 2014. Mens gebyrindtægterne sikrede en samlet fremgang i toplinjen, så skar bankerne 1.200 heltidsstillinger i løbet af året. Det viser Magasinet opgørelse af årsrapporterne for 13 af landets største pengeinstitutter. Bankernes fokus på at reducere omkostninger betød, at 11 af institutterne nedlagde arbejdspladser sidste år. I 2013 var der 31.743 heltidsstillinger i bankerne og sparekassen i opgørelsen. Året efter var det tal reduceret til 30.538, svarende til en nedgang på fire procent. Danske Bank stod for næsten halvdelen af nedskæringerne, mens top fem-bankerne samlet set nedlagde over et tusinde fultidsstillinger. Personalereduktionerne sker på trods af, at de nye regnskabstal viser, at der ellers er god økonomi i lønudgifterne til de ansatte. For hver krone, de fem top-banker bruger på løn, giver det 2,6 kroner igen i rente- og gebyrindtægter, fremgår det af Magasinets beregninger. Indtægterne per lønkrone ligger generelt set på samme niveau, som før kriseårene i 2009 og 2010. Sammenligner man med pengeinstitutternes rekordår i 2007, trækker de bankansatte nu flere netto rente- og gebyrindtægter ind per lønkrone. Dengang hentede de ansatte i de fem største banker tilsammen 2,3 kr. ind i indtægter for hver krone, de kostede banken i løn. I løntallene indgår ud over løn og pension også udgifter til lønsumsafgift og social sikring. Ifølge seniorforsker ved Aalborg Universitet, Lars Krull afhænger det af det enkelte pengeinstituts forretningsmuligheder, om det kan udnytte det positive indtjeningsforhold yderligere, eller om det derimod bedre kan betale sig at reducere kapaciteten, som det sker hos de fleste banker. De steder, hvor man mangler strukturen til at opfange den potentielle forretning, er det jo ikke hensigtsmæssigt at lukke filialer og nedlægge stillinger. Men hvis man derimod formår at servicere kunderne med færre medarbejdere uden, at kunderne bliver så trætte af at stå i kø, at de skifter bank, så har det jo været fornuftigt at nedlægge stillinger, siger Lars Krull. To banker skaber flere job To banker havde så meget gang i at udvide aktiviteterne og satse på nye forretningsområder, at der var behov for yderligere ansættelser. Ringkjøbing Landbobank og Arbejdernes Landsbank forøgede antallet af medarbejdere svarende til seks heltidsstillinger hver. Hos Arbejdernes Landsbank skyldtes stigningen i medarbejderantallet, at banken i juni 2013 overtog tre filialer fra Østjydsk Bank. I Ringkjøbing Landbobank var medarbejderfremgangen et element i en strategisk satsning på private banking-segmentet. Det betød flere ansatte i Holte-afdelingen, og i april 2014 etablerede banken en ny private banking afdeling i Aarhus. Ringkjøbing Landbobank kunne desuden glæde sig over det bedste årsresultat i bankens historie.