Cræf af Cronb^ms fat^e^ralffoies

Crcef af Ctonbljjems fatfyebralffoles Ijtfiorte. 169 IlllllllHIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIi iiiiniiiiiiiiiniiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiimiiiiiiiiiiii iliimiiiiiiiiiiiiiiiniiiiliiilllililliiiniiiiimmii iiilliiiiiniimiiiiiiiiiiiiitliiimiiiiiiiiiimijn Cræf af Cronb^ms fatê^ralffoies 2lf reftor jl. g. mtbbelalberen fanbtes ber en latinffole peb fyper norff bomfirfe; man falber bem berfor bomffoler (fatfyebraljfoler, af cathedra, en bifpeftol). 2tt ber besuben fyer i lanbet, ligefom anbenftebs, ogfaa âr»æret ffoler peb enfelte floftre, er fanbfynligt; men i pirfeligb,eben peb man intet berom. (Dgfaa om bomffolerne er efterretningerne fpar= fomme; napnlig fortelles ber intet om beres oprettelfe. Det er imib= lertib rtmeligt, at be ffriper fig fra mibten af bet 2te aarfyunbrebe og Ijænger fammen meb ben orbning af be norffe firfeforfyolb, fom unber âralb tlles fønner foretoges af ben papelige ubfenbing 2Tifo» laus Sreffpere. Der oprettebes ba peb fyper bomfirfe et bomfapitel, beftaaenbe af fttftsftabens geiftlige (fanniferne), ber ffulbe ubgjøre bi= ffopens raab og blanbt anbet ogfaa fyapbe bet fperp at unberpife be porbenbe prefter. Domffolen par faalebes pæfentlig en prefteffole, og ben funbffab, fom ber mebbeltes, beftob foruben øpelfe i fang t têologi og latin, ^ra benne oprinbelfe âr Cronbl?jems fatfyebralffole fit napn og fan nu fe tilbage paa en fyiftorie, ber ftrceffer fig gjennem mere enb 700 aar. Den førfte ftfre efterretning om ffolen t Hibaros fnytter fig til et berømt napn. Kong 3nge Saarbsføn fatte nemlig ben unge fâafon f?aafonsføn, fiben Horges fonge, iieigemeb fin egen føn (Emttorm t benne ffole. Dette ffebe rtnteligpts t \2\i\, ba fjaafon t>ar \0 og (Ewttorm 8 aar gammel. Disfe bliper faalebes be førfte bifctple t benne ffole (og operljopebet t Horge), forn fan napngipes; be afgioer tillige et bevis for, at ber t bomffolerne ogfaa funbe ftnbes bifciple, ber iffe ffulbe gaa ben geiftlige pet. Da fong 3nge car 606 \2\7, gif \2 bertil opnæpnte mænb til ben,,op frå" friftfirfen beliggenbe ffole for at fyente f}aafon og faare fyam til fonge. Sfolen fyapbe alt* faa i Ztibaros, fom ttlfælbet par operalt, ftn plabs t bomfirfens urnib* belbare nærfyeb, fypab enten ben nu fyacbe fit eget ûs eller fyolbtes t en af fannifernes eurtge bygninger. Benæcnelfen reftor ftnbes tffe i tlorge i mtbbelalberen; man falber folens fttjrer ffolemefter (skolameistari), paa latin scholasticus. fjan»ar felcfolgelig altib en manb meb preftelig ubbannelfe og beffiffebes ialfalb efter ^29? af erfebiffopen meb bomfapitlets raab og famtyffe. Der er opbeoaret narmene paa 2 ôlemeftre i Hibaros: itbbranb petersføn (\585) og 3#ns lapsfon. m ben ftbfte ub* taler erfebiffop 2tslaf 3olt i et brer» af ^39, at ân Icenge fya* væut ffolemefter i Hibaros x âr tjent og arbeibet cel og bragt mange gobe mænb frem i boglig funft, faa at be er blerwe baabe fannifere og prefter i Htbaros og anbenftebs; men nu er Ijan faa gammel, at Jjan tffe længer fan foreftaa ffolen; berfor ^jænfer erfebifpen fanni» ferne lar-stolben af 3 fogne, I^porfor be ffal fyolbe âm meb foft t fyans øprige Ibsttb,,,forat $an tffe ffal trænge at tigge eller bebe om almtsfe, ben fyelltge ftrfe til ffam og prefteffabet til blufel og efter* tale". 2tf bette brep fremgaar, at ialfalb benne ffolemefter iffe r>ar meblem af bomfapitlet. Difctplene falbtes ffoleflerfer, ftunbom ogfaa ffolepilter; i forfyolbet til, I^tnanben benænntes be. ffolebrøbre.. Hnber ben êftige ftrtb, fom ceb aar \500 førtes meflem erfebiffop êrunb og ijans bomfapitel, tog fc ôleflerferne cirffom bel paa fapitlets ftbe. preften aurenttus Kalfsføn, en ^slcenbing, ber par erfebiffopens ynbling og bebfte ftøtte, par gang paa gang tibfat for beres efterftræbelfer. < n= gang forfulgte be fyam paa gaben for at fange fyam; jan fprang op til bomfirfen og fyolbt fig faft t ringen paa firfebøren, mebens fier«ferne fleb i fyam, faa I?an fjortel blep repet af b,am, inbttl enbelig erfebifpens fpenbe paa âns nøbraab fom fyam til yælp. Peb en anben leilig^éb, ba Saurentius ffulbe forrette peb en begrapelfe, fom ffoleflerferne t flof og følge x rep pofslyfene og fjerterne operenbe og afbrøb forretningen. Cilftbft brep be fin polbfomljeb faaptbt, at be

170 Cræf af Cronbfyems Fatfyebralffoles Ijtftorte. fangebe ben forljabte ^Blænbin^ og puttebe âm i et elenbtgt fange» ûl. Cil unb^ylbntng for benne uftyrligb,eb faar tjene, at be Dtftnof ljår fyavt fanmfernes ftiltienbe famtyffe. pergangstiben frå fatfjolictsmen til reformationen»ar ôs os en forctrringens og opløsntngens tib, og iffe minbft i teronbbjem. fertil fom ben ftore ilbebranb i \53\, fom - rafebe i bomfirfens nær= I?eb og ganê r>ift Jjar gjort ffolen Ijusnilb. Der er tegn til, at ben ftbfte erfebiffop fyar Ijant ifinbe at ffaffe ben en ny bygning; men noget aloorligt fyar ân neppe faaet tib til at foretage i ben fyenfeenbe. 3miblerttb âr ffolen cisfelig nebblenet at beftaa, ogfaa efter branben om enb i en fyenfygnenbe tilftanb; ber fjenbes Difctple, fom paa ben tib fyar gaaet ber, og i H5^0 nænnes en ffolemefter 3ernl?arbus, fom ba lonebe,,at tåge nare paa ffolen bebre enb b,an pleiebe". Da ben førfte lutfyerffe biôp, mag. Corbjørn lansføn, enbelig ubnænntes H5^6, tog benne bygtige manb ftg meb iner af ôlen. Det befyonebes ogfaa b,øilig. ner fyalnparten af ftiftets preftefalb ftob lebige. Der tramgies en nei lebet latinffole, fom funbe oplcere nye prefter og banne bem i ben nye tibs aanb. ZlTan maa erinbre, at mange, maajfe be flefte norê prejter t bet ^6be aarljunbrebe iffe fyaobe anlebning til at ftubere neb npget uninerfttet, men maatte nøtes meb ben funbffab, be mebbragte frå polen. Det nar berfor af ntgttgfyeb at faa gjennemført ben forbebrebe orbning af ffolenæfenet, fom nar faftfat i ftrfeorbtnantfen af H539, og nannlig ben beftemmelfe, at ber ceb ffolen ffulbe anfcettes,,en lærb manb ubi ben b,ellige prift", fom paa latin fyanbe at forebrage ideologi for be ælbre bifciple (,,ffole= begnene") og tillige for byens prefteffab og,,forftanbige borgere". Denne lærer falbtes læfemefter (lector theologiæ). i^nts ber iffe fyolbtes en faaban neb Cronbljjems ffole, griner biffop Corbjørn aaret efter fin tiltræbelfe,,,ba er ber ingen forfyaabning mere at faa prefter cher fapehaner af famme ffole, og faa frembeles bliner ben friftelige religion fnart forglømt ubi bet fattige ftigt." Sfolen fif nogle aar efter fin læfemefter (i 200 aar fyanbe ben faabanne), og naaebe libt efter libt ogfaa i anbre fjenfeenber at fnare til be i firfeorbinantfen opfttllebe forbrtnger. Det nar nannlig unber $tebnf ben 2ben, ffolernes nen, at ber gjorbes bygtige tiltag for at bringe fiolen paafobe. Der ffaffebes ref' toren og ffolens enrige lærere (førere") en forøget inbtcegt, ibet Kon-- gen Iênlagbe til bem tienben af preftegjælb i Homsbalen. Senere til" Cræf af Cronbtjjems fattjebtalffoles t)tftorte. ftob fyan \2 fattige og flittige ffolegutter unberfyolbning meb 0! og mab paa fongsgaarben og tilføtebe for ftfferfjebs ffylb, at ben fonge» Itge lensmanb tffe ffulbe paalægge bisfe bifciple noget arbeibe eller Ijenefte. < nbelig gan b, an ^573 ftn lensmanb t Cronbbjem Subnig JTTunf befaling om at ferge for opbyggelfe af en ffolebygning. Denne bien, ligefom ben forrige, opført tæt neb bomfirfen og nebblen at be» nyttes Itge til J 702. Det rar en tømmerbygning og niftnof iffe meget ftorartet. Som tumleplabs anfaaes bet forn felnfagt at Difciplene brugte firfegaarben, og 6e b,ar fyer, forn anbenftebs, neppe faret lempelig meb ffulpturarbeiberne paa firfens yberftbe. Den nysncennte Cubnig 2Hunf er ben førfte af be mange, fom fyar ffjænfet prinate legater til ffolen i Cronbbjem. jan beftemte bertil i ^59^ renterne af 300 baler. De ffulbe ubbeles fyner St. 2TTifeIsbag til ^5 arme og bjælpelefe peblinger. Hbbelingen foregif i bomfirfen, fynor peblingerne førft affang 3 i teftamentet opginne falmer;,,og naar be b, ane ubfjunget bisfe, ba ffal be allefammen falbe paa fnæ, og en pebling ffal meb fyøi røft kefe be 3 bønner, fom prefterne itbi bebebagene læfe for alteret, ben førfte om fynbernes forlabelfe, ben anben for fengen og rigens raab, ben trebje for freb. Cil beflutning ffulle be fjimge bette rers: @ub gioe cor fonning og al ønrigfyeb freb og gobt regimente, at vi meb bennem alle et gobt, roligt og ftille lecnet føre funne ubt al gubeligb,eb og ærligêb, amen! Saalebes ffulbe bet gaa for fig meb ubbelingen af bisfe,, ubrngspenge", fom be falbtes,,,faala>nge fom benne»erben ftaar." Sfolens øcerfte tilfynsmanb VM biff open, fom rimeligt funbe nære, ba ffofen ogfaa efter reformationen t>ebble» at betragtes fom et unberbrug unber firfen. ân bejltffebe og inbfatte reftorerne, f?an b,olbt r-ifttats t latinffolen Itgefaaoel fom t ftrfen, prø»ebe lærernes funbffaber og fyolbt eramen ocer børnene; Iân funbe tit enfyper ttb i ftort og fmaat blanbe fig op i ffolens anliggenber. Hæft biffopen t rang ftob leftoren eller læfemefteren, 4 fyms forb,olb til ffolen bog par af en temmelig løs beffaffenfyeb. Sfolens egentlige ftyrer, ref t oren, rar t Cronbfrjem forôlbscis gobt aftagt, og be tronbl^jemjfe reftorer befyøuebe berfor fffe, fom ttlfælbet nar ofte ellers, at betragte fin fttl* ling fom gjennemgangspoft til et gobt preftefalb. paa "Kriftian ben Itbes tib forfynebes fatfyebralffolerne meb fonreftorer. Cronb^jem ftf-ftn ferfte i \<52\. ân belte arbeibet t øperfte flasfe (mefterleftien) meb reftor, -faalebes at benne læfte alle fag i -be 3 førfte af ugens bage, fonreftor i be 3 ftbfte. Par bette efter nutibens begreber en libet fyelbtg orbning, faa nar bet maaffe enbnu misligere, at ber iffe

\72 Cræ? af SEronbtyems Fatfjebralffoles fytftorte. t>ar optruffet ffarpe grænfer mellem begges mynbigfyeb; ogfaa fon-- reftor ffulbe fere fontrol meb be unberorbnebe lærere og meb ben fyele ffoles bifctpltn. 2taar en refior par ftiuet mellem en erffefyg biffop og en umebgjørlig fonreftor, funbe fyan fyape nof af baglige ærgrelfer, tfær naar berttl font bryberier meb forfømmeltge førere og rebelffe gutter. Der fyar pæret reftorer t Cronbbjem, fotn al fin tib førte en fampttlpærelfe og maatte fanbe bet gamle orb: Qvem Jupiter odit, magistrum facit. 2lf fyørere par ber t Cronbbjem 3 tnbtil \6\8, ba biffop 2trrebo forfyøiebe tallet til ^. Deres øfonomiffe Ptlfaar car faare flette; oftere gjorbes ber forføg paa at bjælpe bem til bebre tnbtægt, uben at noget betybeligt opnaaebes. Cil førere ftf man ber= for t alminbeligfyeb fim unge ftubenter, ofte perfoner, forn netop fyapbe forlabt mefterleftten. ZTTeb beres usle faar og ringe ubbannelfe fulgte febpanltg mangelfulb refpeft, fyporpaa be ba efter erme raabebe bob peb flittig benyttelfe af ris og ferie. 2tt førere, Itgefont fattige bifciple, mobtog foftbage fyos borgere i byen, er ber abffittige erempler paa. De fyapbe fine tarpelige pærelfer openpaa i ffolef/ufet. førerne r>at flasfelærere og benæpntes efter fin flasfe (leftie): ^be leftiefyører, 3bie leftief/ører o. f. v. De fyapbe altfaa alle fag t fin leftie, men peb tnbtruffen lebigljeb forfremmebes be gjerne til en fyøiere, ôilfet»ar en fmule forbebrtng baabe i cærbigfyeb og tnbtægt. Difciplenes gamle nann ^flerfer 7 ' gtf af brug r>eb reformationen, man falbte bem tyt* efter begne, be y n 9 re af bem tilbels ogfaa efter banff ffif peblin» g er; be r>ar alle fjenbeltge paa fin forte bragt Xlogen færlig beffripelfe af benne jtoles lo f ale fyaces tffe; men man fan pære tris paa, at bet tffe fyar afceget fynberltg fra 6et t be ønrige norffe og banffe ffoler febnanlige. 3 førfte etage par ôle» oærelferne eller rettere ben enefte ftore ffoleftue. 3 oen ene enoe a f benne par mefterleftten, fypor reftor og fonreftor læfte, afbelt peb et lapt ^tllerum af borb frå be \ lapere leftter, ^por førerne unbercifte. Difctplene fab paa rygløfe bænfe peb lange borbe, trangt og ubefpemt. 3 fyfer flasfe par et fatfyeber, taple og timetabel. 3 oe fl e ft e ffoler par ber fun murftensgulp, men be norffe ffoler fyapbe bet fortrtn for be flefte banjfe, at ber tffe fapnebes fafelopn. Deb ben ncepnte inb-- rebning af rummet gjorbes bet muligt for reftor;' naar Ijan par til= ftebe, at âpe operblif ocer fyele ôlen. ItTen man fan letteltg fore» fttlle fig, ^Ptlfen forftyrrelfe og forpirrtng ber maatte følge af, at 5 flasfer famtibig unberptftes t famme rum, fypor ^per lærer maatte anftrenge fin røft for at operbøpe fine folleger og fyolbe fine Difciples øine og tanfer borte frå be anbres omraabe. Dertil forn, at afftraf» (Ercef af CrortbliJems fatfyebraljfoles titfiorte. \75 felfer meb ferie og ris, meb ørefiger og lugning Iførte til bagens orben og naturligpis lebfagebes af ffrig og protefter frå gutternes fibe. Hnber faabanne optrtn ljår bet piftnof Pæret nanffeltgt nof at ljolbe unberptsntngen tgang. < t inbblif i fortjolbene pe6 ffolen t anben âlpbel af bet ^7be aarfyunbrebe faar pi af ben ælbfte beparebe ffoleprotofol, forn begynber \65%, ba ( rif Brebal par biffop og mag. Søren f}anfen reftor..den gtf unber napnet ffolebogen, men par nærmeft en regnâbs» bog for ubbelingen af,,ffolepengene". Det fees af benne, at ffolens 5 leftter par beit b,per t 2 partier (superiores og inferiores). Det famlebe elepantal par t mange aar \20 1^0; øperfte leftie talte paa» falbenbe mange, ^0 og mere. Der fyapbes til ubbeling omtrent 600 baler fypert aar, l?poraf 300 baler fra,,cronbbjems gaarb"; ben af ^rebrtf ben 2ben faftfatte befpisning paa fongsgaarben par nemlig gaaet oper til en pengegobtgjørelfe. Det øprige beløb inbfom forn af«gift af jorbegobfet, fognepengene og forffjellige mere tilfælbige tnb«tægter. t)eb ubbelingen fif ogfaa lærerne fin part; men bet mefte forbeltes blanbt btfctplene efter alber og bygtiglêb, men faalebes at alle fif noget; bette fees tybelig beraf, at ber næpnes, Ijcab ber tit falbt btffopens egne fønner,,iffe minbre enb anbre rriftelta.es børn"; men biôp Srebal pifte bog ben uegennyttigêb at operlabe benne anpart til mere trængenbe. Unberptsntngen par altfaa tffe blot gratis, men man fif penge til; napnlig falbt ber tffe faaltbet af til enbel af mefterleftiens bifctple, og bette friftebe faabanne til at tøie opfyolbet t benne flasfe faalænge forn muligt; faalebes par en pis Caurtts Cor» finnfen allerebe mefterleftianer i {65$ (og muligens ogfaa tibltgere), men fanbt førft t \66{ for gobt at afgaa til uniperfttetet; ân, og anbre meb fyam, l?ar formelig, fyapt et lepebrøb forn bifctple. Det fyænbte, at man benyttebe faabanne gamle farle, ber felp tffe âpbe mere at leer e af ffolens unberptsntng, f om lærere t fmaaflasferne. 3 anmarf pibes faabanne mefterleftianere enbog at l;ape tnbtraabt t egteffab, paa famme tib forn bette par beres fyørere forbubt. Særlig begunftigebe fees fangerne at b,ape pæret. 3 oen ^bs ôle lagbe man alttb en betybelig pegt paa fangøpelferne, og Cronb» ^jems ôle ftob fyér tffe tilbage; t \6\8 lob Kriftian ben ^be ffripe 'til bomfapitlet, at man ffulbe fenbe neb til I?am 3 af ffolens bebfte fangere, en bas, en tenor og en alt, forn ffulbe gjøre tjenefte i bet fongeltge âniort". Sfolens fangere beltes t ^ grupper: præcentores (forfangere),,,be *fom -er temmeltge musici/',,be ringere" og,,be forn pel begynbt". Kun be, forn âpbe afgjort anlæg, par meb i

Cræf af Cronbfyjems fattjebralffoles J)tftorte. Cræf of Cron&ljjems fatl;ebral loles (jiftorte. \ 75 fangforet, faale&es t \65% af fyele ffolen blot 3^. Kantor eller fang* lærer car paa oen tto en af folens førere. Sangerne benæøntes al» tntnbelig Dar-ios&egne. Co af mefterlefttens fcifciple fal&tes corycæi (ftun&om ogfaa castodes eller notarii). De nar en flags or6ensmam6 eller tnaaffe rettere fpioner, forn blan&t an&et fful&e pasfe paa, at 6er ingen tiorben eller fpeftafel fan&t fte6, inoen Icererne (ofte fent nof) tn&fanot fig, og angtoe 6e ffy!6ige for reftor. De ftf en ertra gootgjorelfe af \ bakt t>e& fyr>er u66eling. 2tf 6tsfe corycæi fto6 6er megen refpeft. Det unberltge na»n âl f omme af 6et føte bjerg orycus i Cilleaften, ^corfra re»ere belurefce 6e cetfarenbe. Scenjlernes befættelfe af byen i {658 fees at fyaoe foranle6tget forftyrrelfe t ffolens regelmæsftge gang. 2tf 6tmttten6erne afgif t 6ette aar 2 til Upfalas og \ til SoftoÆs unicerfttet tfte5enfor til Kjeben= I?a»n. ^>nbtæ<^tsrne af fongens gaar5 u6ebleo baafce i 6ette og t et par af 6e felgenbe aar. Der fynes at âoe tn&traaot blan5t oifdplene en ren oprørsaano, forn reftoren ZTtls Sdjytte, ber netop tiltraabte i benne»anffelige tib, iffe fun6e f åa bugt me6. 3,,ôlebogen" ftnbesun&er \66{ en fortegnelfe ooer «deserteres et fugitivi», 6tfciple af oe to øperfte flasfer, forn i føbet af 6e tre ft&fte aar tjavbe rømt frå ffolen, talt 36, \8 af fyoer fiasfe. t u6flag af 6enne lyft til at ftretfe fan6t enbnu fte6 i pinfen \663. Sfolebogen gtoer os 6en un» berretntng, at 6er u&beltes en ret anfeelig ertrabelønning til \3 6ifciple,,,fom tffe alénefte nagte&e ftg for opfætftgêb, men 6esforu6en op=»arte5e muftfen pinfeføitib, at 6en tffe ganffe opôrte for 6e affp«n= fttge 6ifdplers uformobelige un66ragelfe frå firfen og f!olen". 3 fpibfen for Msfe brar>e nceones mefterleftianerne petrus âgtogojus og laus 3f gceus. Som 6et fees,, Iag6e man ftg allereie i ffblen til Iceroe nacne: 6en ferftes tilnaøn er græ^ ocerfættelfe af êlge» Iæn6ing, 6en an&ens af 3eintelæn6ing. ôrecrigt fai6te petrus J}agto* gæus ftg ft5en, ba fyan bleo til noget, ret og flet Peter 3esperfen; ân ble» doctor theologiæ famt fong Krtftian 6en 5tes fonfesftona» rius og føitbetroebe manb og er utcilfomt 6en af ffolens fcifciple i 6et \7be aarûn6re6e, forn brev 6et t>i6eft i r>er6en. ammel og robfæftet car 6en anffuelfe, at lattnffolernes alum» ner fyao&e en færret til at tegge beflag paa go6tfolfs Qavmilbfyeb. Sigefom 6et iffe opfatte6es forn en ybmygelfe for 6em at famle al* misfer, faale6es er 6er mange tegn til, at 6tsfe i almin6eligl?e6 y6e6es af et gofct ^jerte; 6e Iær6e tiggere regne6es jo paa en maa&e til,,ftrfens perfoner", og runfcfyaanoetfyeo mo6 6em nar en u6 r-ed (Sftet fotografi i Sibenf?Q&SfeI(taBet. Benjamin Dafs. Keptobucewt af $. S. Clfen,

Cræf of ronbt)jems fatljebtalffoles fytftorte. ^77 bedagelig, gjerning, ôrat iffe folfs gobfyeb ffulbe mtsbruges, be» ftemtcs ber t ben norffe firfeorbtnants, at,,pofepilter", font løb for gobtfolfs børe, ibet 6e ubgao fig for ffolebifdple u6en at pære bet,,,bem maa ffolebørnene brage i ffolen og ftraffe bem meb ris, inbttt be enten gice fig ubi ffole eller til fyaanbnerf", en beftemmelfe, forn bet trift fyar forffaffet ffolegutierne en færlig fornøielfe at opfflbe. 3 bet \6be aarfyunbrebe uoftrafte be æi6re bifciple (ôlebegnene) fine inbfamltnger til 6et êle fttft. Dette falbtes fognegang. 2Tte5 biôps og ffolemefters tillaoelfe ftf 6e fri en maanebs ti6 mibtfoms mers og Itgefaa længe omfring jul, og ørog ba ofte êlt op til Xtorb* lanbene, faa at 6en faftfatte tt6 funbe bltce betybelig ocerffreben. Stun6om pra»6ife5e 6e for bønberne. I)e funbe 6a ffrabe fammen i et enefte preftegjcelb gaper i fiff, forn o. a. r>arer til en r»cerbt af 20, ja 30 baler. 21Ten benne omftaffen nar iffe Iêlbig for begnene felr, forn baabe forfemte ffolen og ccennebe fig til abîetg uorben. (Et Songebreo af \60\ gjorbe en enbe berpaa og beftemte, at fogneprefterne ffiilbe mobtage og inbfenbe til Cronbbjem be gar>er, forn benberne pilbe Y e - 3 \625 regulerebes benne frå ferft af frimlltge ybelfe til en faft afgift af ^ plling for fper fulb og 2 ff, af fycer âlt) gaarb» Denne afgift falbtes begnepenge eller begnetolb og opfycedebcs førft t WO. 3 ^Y 611 f e^d berimob pebblen inbl?øftningen af milbe gacer at beftaa gjennem lange tiber og unber mangeâanbe former. 3 ^3 talen ocer Peter rum, ber bebe forn lagmanb \630, ftges ber til I?ans berømmelfe:,,jjan âr i benne menigl?eb' mft fin runbb,eb mob fattige ffolens bifcipler, ôilfe I?an gar> fri foft aarligen, faa ber par iffe,en bag i ugen, Ijan jo âobe nogle og gat) fri biff/ foruben fin runbe milbljeb mob ffolens perfoner, naar be om jul og anbre tiber beføgte fyam meb beres muftf". SyW^S 2 Dar faabanne, forn opnaaebe fafte fpifebage fyos en celftnbet borger; flere car be, forn paa lyffe og fromme gtf om og famlebe t pofen. < fterl?aanben bragtes ogfaabette ttggert t ^tf og orben, tbet en fjel flasfe famlet brog om i byen, lebfaget af ftn ^ører. Dette foregif i almmbeltgfyeb ^ gange om aaret: mortensaften, juleaften, nytaarsaften og b,elligtrefongers aften. -3 Cronbbjem inbjfrænfebe man fig fenere til be 2 førfte aftener. Coget inblebebes af 2 minbre peblinger, forn i Cronbbjem Iêb præcarsores (forløbere), anbenftebs falbt luciferi (lysbajrere), forbi be bar lys eller fafler. 3 oe gaber, forn faalebes beføgtes, fang Dar>ibs» begnene unber fantorens anførfel falmer paa latin eller mobersmaalet, tilbels ogfaa fange, forn en af ffolens lærere Ijapbe bigtet for øie* Cljronb^jem i ôrttb og tluttb. \2

\78 Ctæ? af Crottbtyems fattjebralffoles tjtftorte. Crcef af Cron&fyjems?ati;ebralfFoIes tjiftorte. mebet. De paa bisfe bage inbfomne beløb falbtes unber ett mortens* aftens»p'enge og beltes faalebes, at tffe blot btfciplene, men ogfaa lærerne, fele refior, ftf fin beftemte part. (Sn for Cronbbjem eienbommeltg inbretmng til fattige ffolegut* ters forførgelfe car bet faafalbte børnefyus, forn ftiftebes \637. Set ffylbtes pripat foretagfomfyeb og unberftøttebes peb tffe faa legater. 3 børnefyufet fif fun gutter plabs. De fyapbe til fjenbemerfe blaa cermer og blaa luer og falbtes berfor blaab.egnene. De ffal alle, êber bet t funbdtfen, optages t ben latinffc f!ole; men be, forn efter nogen tibs prene nifer fig at mangle nemme eller lyft for ftubierne, ffal fættes t ben banffe regne» og ffrtoeffole. Som infpeftør anfættes en af latinffolens Ijørere (ben cebrueltgfte og flttttgfte af bem), forn berfor faar 50 baler om aaret. )an ljår engang baglig at beføge bem og bl. a. fyøre,,,fyr>orlebes be fftffer fig méb læfen til og frå borbs, meb bønner og falmer morgen og aften, og om raabsfcinben b,ar>er ftg noget at beflage ooer bem, at Ijan ba ftraffer bem paterne (faberltg), nu meb orb, nu meb Itbelige fyug og flag, paa bet bisfe fattige børn tffe veb for ftrenge l?ug enten ffulle forfycerbes eller forjages". Den nær>nte raabsfninbe ffulbe laoe beres mab og forøprtgt r-ære forn en mober for bem, f}un oppebar (foruben foften) 7 fpectebaler,,og en fyafo i;ub læber"; besuben fif fyun noget ceb latinffolens aarltge ub= beling, og bet fer ub til, at l?un âr ubført pebeltjenefte neb benne; egen pebel fif lattnffolen førft t begynbelfen af port aarfjunbrebe. Dar bet for alle latinffolens bifciple en retttgfyeb at føge almisfe, faa r-ar bet for btsfé fattigfte af be fattige en pligt. Blaabegnenes tiggert fattes fulbftænbig i fyftem. 3yen beltes i 7 bele, fyooraf Ijcer yemføgtes en gang ugentltg. Icaar be forn frå latinffolen fl. \Q, ffulbe be gaa t rab og ræffe, to og to r>eb fiben af înanben, og ijane meb fig 2 furue, en til brøb og en til fulmab, og en fagge til øl famt en bøsfe til at famle penge i, og ffulle be fjunge fmuffe og.gubelige falmer, bog tffe begynbe bem, førenb be f omme til ben førfte bør" i bet btftrift, forn be ben bag ffal fyjemføge. (Dg be gobe bor< gere, forn frå Ztrtlbs tib par pante til faabanne beføg og vd ogfaa betragtebe fangen fom en art peberlag, cægrebe fig tffe for at ybe fine milbe gaper. 2TTan taaler tibt, en pebling om Paa gaben gaar og nynner, < t ftyffe brøb paa fypert et rom 2TEan Ijannem meb forfyner,

Groe! af Cronbljjems fatfyebralffoles fjifiorie. 6et fyos Petter Dafs, forn funbe tale af egen erfaring. Da blaabegnencs fyus brænote t \68l, ftf børnene ooerla&t et f ammer i latinffolen, fpilfet r>are6e, inbtil traifenfyufet blev ftiftet t \75<{, og blaaoegnene optoges t oette. Un6err»tsningens tr>en6e ftore fyor-eogjenftanoe oar religionsfuno* ffab og latin. Dette fprog blev paa en maa6e 6ifciplenes anoct mo6ersmaal, forn en flinf mefterlefiianer benytteoe me6 letfyeb og 6yg» baabe munotlig og til frriftltg fremftilling. Dertil forn grøft*, man in6til ^739 6og fun læfte 6et nye teffamente, Iêfcratjf og noget ftlofoft. Skolegangen r>are6e om fommeren frå fl, 6 morgen til fl. \0 og frå fl. 2 5 eftermtfcoag, om ctnteren car formi66ags= timerne frå fl. 8 \{. (Dnsoags og løroags eftermi66ag r>ar fri Desuben gaues (ialfa!6 frå reftor Dafs's tto) fri 8 6age før mortens» <tften og \% 6age før juleaften, nærmeft for at faa tt6 til at inbøce Darrios&egnene i 6e fange, ûorme6 6e paa 6isfe ^øiti6saftener j?ui6e gla>6e byens folf. < nbvibete våt paajfe= og pinfeferierne nogle 6age lamgere en6 nu, Itgefom êllig6agene aaret riin5t rar a6îllig flere. 5øn» og fyelligoage medførte 6og ogfaa fine pligter. 2tIIe fiolens feifciple fyavbe toungen firfegang, 6aa6e til fyøimesfe og aftenfang. ^ør gu6stjeneften famlebes 6e paa ffolen, l?r>or 6er ôlbtes en fort an&agt. Derfrå gif 6e parr>is til firfen me6 reftor og førere, ^6e leftie til Por ^rue, be øcrige til 6omfirfen. De/ forn ubeblev, og be, forn un6er tjeneften ^begif nogen ujliffeligfyefc", opjfreoes af,,custos", forn fi&en aêderebe liften til fin fyører. Dani6s6egnene for6eltes paa be to firfer og leoe&e fangen. < fter gubstjeneften gif alle paa famme maa6e tilbage paa ffolen, fycor 6e af fine lærere eyaminereøes om pra>6ifenens in6ijoi6. Denne ttmngne firfegang r>ar ttlcisfe, fom reftor Dafs ljår u6talt/,,en tung poft"; ftrferne nar iffe opr>arme6e om mnteren, og 6e arme born, for fyuem y6erplag våt en ufjenot ting, frøs ofte faale&es, at Iân un6er pra»6ifenen lob 6em flippe u6 for at røre paa ftg. < n følelig forftyrrelfe t ffolearbei6et fort>o!6tes veb ben faafai6te fangopcartning/ nisfelig en ælbgammel ffif. Veb be flefte btube* rielfer ønjle6es fremmø6e af ffolens fangere, for fydem 6enne tjenefte uiftnof oar glæ&eligere en6 nogen an6en, ba be fnnbe gjøre regning paa rigeligt traftement t bryllupsûfet. Det nar &esu6en alminbeligt, at en og an&en f?ole6egn forfattere bryllupfange, ^ctlfet jfaffe6e en H6en prbatinbtægt. êqer iffe maatte Dapiosbegnene far>nes veb be--

\82 Cræf of Cronbfyjems fatfyebralffoles fytftorie. Cræf af Cronbfyjems!at!;ebralf?oles fytfiorie. granelfer. Den betaling, forn ybebes for fangoppartningen, tilfløb ffolens fasfe, for fypent ben r»ar en ret betybelig inbtcegtsfilbe. Der Mep t \736 nøiagtig faftfat, fypormeget ber peb r>er faaban leiligfyeb ffulbe betales til ffolen, beregnet efter brubgommens eller ben afbøbes rang og ftanb, fjoorfyos bet beftemtes, at afgiften ffuloe ybes, fei» om fangoppartning iff e par forlangt. Den rar altfaa frå at nære en fri» pillig fag gaaet ooer til en rettigtøeb for ffolen, font ferft op^ænebe& i begynbelfen af bet \tybe aarfjunbrebe mob en erftatning af ftats= fasfen. t 2tf be reftorer, font fyacbe ftaaet i fpibfen for Cronbbjems ffole fiben reformationen, nar flere ganffe nift baabe lærbe og bygtige; men en fremragenbe reftor fif ffolen førft i mag. 2tnbers Borci; ( 693 J 709). fjan t>ar en flegtning baabe af Petter Dafs og af ub»ig fôlberg. Som latinff filolog fyanbe Ijan i famtiben et oiben berømt nåen, og af fyans talrige ffrifter pafte enfelte opmerffontl?eb ogfaa blanbt ublanbets lærbe. Peb ftben beraf nærebe fyan ftor interesfe for naturcibenffaberne og tog fine Difciple meb paa botaniffe tibflugter t byens omegn. Katfyebralffolen fif i Ijans tib en ny bygning, men benne brænbte efter nogle f åa aars forløb i J 708, fyporocer ber figes, at Bord; græmntebe fig ttlbebe. < n anben efterretning, forn fan r>ære mere fanbfynlig, gaar ub paa, at fyans bøb fremffynbebes ceb be ibe» lige fornærmelfer, Ijan nar ubfat for af fin biffop Peter Krog. fter Bordjs bøb lob biffop Krog opføre et nyt ffoleijus, famtibig meb at fyan fif fin egen føn, Hi Is Krog, anfat font reftor. Begge bele car til ffolens ftørfte ffabe. Sfolebygningen ble» faa flet og ftygt opført, at ben efter en gammel forfatters ubtryf,,itgnebe en I?efteftalb". Den nye reftor ftyrebe i 20 aar ffolen faalebes, at ben ceb fyans afgang fif bet tribnesbyrb, at ben nar raabben baabe inbnortes og ubcortes. 3 faa aar r-ar berefter f)ans Sfanfe reftor, en fygelig og paa ben tib ubflibt manb, forn iffe formaaebe at bringe ffolen paafobe. Cronbbjents bygtigfte reftor i forrige aarfyunbrebe r>ar iitoilfomt Sfanfes eftermanb Benjamin Dafs (^73^ 5^), I;r>em bet lyffebes at fyæce ffolen fra ben afmagt, fynort ben par funfen, til en faaban anfeelfe, at bet oeb âns fratræben funbe figes, at neppe nogen ffole t begge riger funbe lignes r>eb ben. ân begynbte meb at befri ffolen for en fyel bel gamle og umulige mefterleftianere eller, font en famti* big ubtryf fer bet: fyan renfebe 2tugias's ftalb og brer» ub en mængbe ftbffjeggebe asner, bebre ffiffebe til at brage plogen enb ftubere. Der* fc)

Cræf af Cronbtøems fatfyebralffoles fytfiorie. efter udarbetdede fyan en plan for difctplin og unbercisning, forn ctfer, at fyan t forftqnd paa ffolefager flod t førfte ræffe blandt den tids pædagoger, fjan car en reftor, forn cilde [tyre fei», og be f?eftigfte ftridigfyeder opfom fnart mellem fyam og biffop fjagerup, 6er ced fycer leiligfyed blandede fig ind t ffolens anliggender og gjorde fin myn= digfyed gjældende paa en for Dafs frcenfende maade. Sfterljaanden blec denne tra>t af ôleltcet; {jan fyat>6e en fterf lyft ttl at Ie»e et af embe6sgjermng ufytnoret li», opofret til pibenffabeltge ftubter. 2)et lyffebes âm at faa reftoratet ot»er6raget til 6en fjærefte af fine for= 6ums 6tfdple / Sdjentng, mob en penfion af 6enne. Sine fenere kv& aar tilbragte Dafs t KjøbenfjatJn, agtet og æret af ttbens førfte Iær6e, me6 I?t)em ân Ier>e6e t fortrolig omgang. Cigefom fin forgjamger car @erâr5 Sc^øning en fattig Ztor&Iæn&ing, forn ce6 fin begacelfe og energi naaebe frem til et fyoit anfeet na»n. Da ân i en ung aloer Blec reftor, ât)6e fyan aeerebe ênlebet opmerffomêben paa fig forn en Ionen6e îftorteforêr. 3 fine reftoraar i Cronb^jem (\75\ 65} fortfatte ân utrættelig og meb êi6 paa 6en fcetraabte bane. âns famlio me6 Sit^m og Iâns 6el= tagelfe t cibenffabsfelfjabets fttftelfe og cirffomfyeb âl êr blot næcnes. Som refitor rofes ân for noiagttg opfylbelfe af alle fine embebspltgter, Itgefom 5ul?m om Iâm uotaler, at ân,,ai6rig veb 6en ibeltgfte om> gang âr 'unnet op6age nogen feil I?os fyam". Sogningen til ffolen, forn unoer fafs Ijac5e tiltaget betydelig, r>e6bler> unber I?am at I?oI6e fig paa famme fyøibe. Det tør 6og ciftnof ftges, at Scfyømng i bety= 6«Iig mindre grao car j?oleman6 en5 âns forgjænger; 6et er iffe fom faafcan, rmen ce6 fit Iær6e forfatterjfab, ân I?ar cunêt en fortjent nacnfunbigfyeb. Det car ciftnof ogfaa meb ftor tilfredsftillelfe, ân ombytteoe fit réftorat me6 en profesforftilling i Danmarf. Sfolen Iâcbe allerede længe Ii6t unber 6en brøftfceloige tilftand, ^cori 6en af biff op Krog opførte bygning befandt fig. 3 {775 om» tales i en bifloppelig erf læring,,ffolefyufets faacel uanfeelige fom o^ fai6efær6ige tilftand, i oen gra5 at famme iffe alene er til ftor cansir, ifær for fremmede, men og t ftormenoe ceir êl jfræffom for ffolens lærere, I^cilfe ofte maa frygte for, at 6et ffal fal&e 6em ocer Ijoce» 6et". 2He6 forhandlinger om en ny bygning udfyaledes tiden fra aar til aar, da autoriteterne car uenige om tomt, om byggemateriale og fremfor alt om, fycorfra pengene ffulde fomme. XTøden bleo imidler* tid faa ftor, at man maatte fraflytte den gamle f?olegaard, der blec folgt for 79 rdl. (!) og ffaffe f?olen mtdlertidigt Iûsrum. mfider blec tomt fjøbt af fammerraad tdaagers eiendom, en f gl. refolution

Crcef of Crottbfyjems fatljebralffoles fytftorte. faftftog murftensbygning og tillob, at omfoftningerne befirebes af be angelljle ftiftelfers mibler. Den 29 januar \787, fontens føbfelsbag, inbtriebes meb megen fyøitibeligfyeb ben prægtige og for batibens latin» ffole rummelige bygning, ber tillige afga» lofale for tribenffabsfelffabet og bets famlinger. Cronbbjem funbe Icenge r>ære ftolt af at eie ben anfeeligfte ffolebygning t lanbet. Den fif mebrette inbffriften: Momimentum pietatis Thomæ Angeli. Hnber Scfjønings ttærmefte eftermænb (Kleift, Smiti? og Soft) gif ffolen fnarere tilbage enb frem. 3 flutningen af aarfyunbrebet lebebes ben af Søren 2Honrab (^789 98), ben fra bet norjfe felffab befjenbte Søren atiner", ttbligere reftor t Krifttansfanb. (Efter fyans egen fremftilling mobtog J?an en btfctpeljsare, forn t»ar baabe mribenbe, bonen og faab, og faa forfømmeltg, at naar ân traabte tnb t flas» ferne om morgenen, faonebe fyan Itge inbttl âlnbelen af elecerne. ân fanbt bet berfor nebuenbigt at optræbe meb ftor ftrengêb, t ben grab at fyan begynbte at frpgtes,,fom lymlb og torben". Dette ^jalp, og ber forn fnart orben t tingene. 2lHtger>eI gtf btfctpeltallet paa ben ttb fterft nebab, IjDilfet r>el for en t>æfentltg bel maa fættes t forbtnbelfe meb realffolens oprettelfe; benne ffoleart friarebe til tibens aanbsret ning og âr trisfelig truffet bifciple bort fra latinffolen. Peb ZTtonrabs beb gif ber i benne fun Z2, og t H80^ talte ben fun \5 bifciple. UTebens ItTonrab nar reftor, ftf be norffe fatfyebralffoler tillabelfe til at afôlbe eramen artium for fine bimittenber; i Cronbbjem afôlbtes artium førfte gang \7ty7 for iffe minbre enb \\ fanbibater. Der»ar i Danmarf allerebe i en aarræffe arbeibet meb ftor icer paa en gjennemgribenbe og ^øift fornøben omorbning af I;ele bet feiere jfolei?æfen. ttian oar i begynbelfen af bet H9be aarljunbrebe f ommen faambt, at enfelte ffoler organtferebes efter be nye prindper. 3 ^806 blec Cronb^jems ffole êformeret". Dertil ^ørte afffaffelfen af bet gamle flasfelærerffftem; iftebenfor førerne inbfattes \ abjunfter, ber par faglærere ligefom nu. Konreftoratet op^æcebes. (Dgfaa meb unbercisningsgjenftanbene foretoges ber en ræffe inbgribenbe foran= bringer i ben nye tibs aanb, fjr-ilfet alt nærmere faftfloges ceb ffole» orbningen af H809- Dermeb tnbtraabte be ffoleforôlb, font i bet ftore og t>æfentlige âr fyolbt fig til ben fenefte tib. I De gamle liampe om Crcmbfyjcm. Dr. 2lf lere ange âr ^ronbyem og terønbelagen uceret en 3n^fctts i be tnbbyrbes Krige mellem be norbiffe iltagter. Kampen om bet gamle (Erfefcebe, forn engang nar Xtorrønanælbets XlTibtpunft, ljår ogfaa i be Ciber, ba Horges polittffe 2Ttagt fun car ringe, fyant en afgjørenbe 3 nor> i r f n i"9 P aa Begtøenfyebernes ang, og ber er i Cronbbjemsfjorbens mgioelfer ført flere Kampe, ber Ijaoe gjælbt êrrebømmet or»er bisfe frugtbare anbâber. < n uefslenbe Sfjæbne I?ar rammet bem, og Crønbelagen ljår unber bisfe Kampe libt meget. Sagattben Ijanbe bragt Uro og Strib. 2Hen be fenere Ciber fyar>e besuagtet fr, i ffarpere Strtb, Ijoori bet for 2CIt>or b, ar gjælbt Crønbe» lagens 23e»arelfe forn norff anb, og bet fan berunber til enfelte Ciber fyar-e feet mørft nof ub. 3 olert^ «r ôg Hbgangen beftanbig bler-en ben, at bette Canbffab meb be gamle tltinber og ben êrlige 2TationaI= I}elligbom er blecen ^ænbet forn norff. 2Jf bisfe Kampe er ber meget at lære. fîftorien forftaaes bebre»eb bem, og af Sftlbrtngen af Kri» gens Hæbsler nil ben forftaaenbe Ccefer funne lære at elffe prebens Pelftgnelfer. ôr en Del er ber til famme Ciber frå Crønbelagen ogfaa fjæmpet om Beftbbelfen af bet gamle norffe Canbffab 3æmtelanb, faacel før forn efter \69<5, ba bette r>eb Brømfebrofreben car blecen afftaaet, ôcebfagelig forn en ^ølge af ben Zltobgang, ber paa fjerne Palplabfe b,ar-be rammet bet banff*norffe XTtonarfts Stribsfræfter. Der er fra ZZorge fat meget tnb paa bet Utaal, førft at becare, ber»