August 2013 Egedal Kommune Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarmeforsyning i Egedal By Ny varmecentral i Maglevad Algade 43 4000 Roskilde Telefon: 46 32 04 70 Fax: 46 32 04 77
August 2013 Egedal Kommune Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarmeforsyning i Egedal By Ny varmecentral i Maglevad Dokument: 11.08-2013 Sag nr.: 2007-13.906 Revision nr.: 000 Revision dato: Udarbejdet af: MDN/DT Kontrolleret af: DT/MDN Algade 43 Telefon: 46 32 04 70 4000 Roskilde Fax: 46 32 04 77
INDHOLDSFORTEGNELSE 0 Resume... 5 1 Indledning... 6 1.1 Formål og baggrund... 6 1.2 Sammenfatning... 7 1.3 Indstilling... 10 1.4 Plangrundlag... 10 1.5 Varmeplanens retningslinier... 10 1.6 Projektansvarlig... 10 1.7 Egedal By Forundersøgelse bæredygtig fjernvarme... 11 1.8 Projektets gennemførelse 2013... 12 2 Forbehold til lovgivning og varmeplanlægning... 13 2.1 Tilslutning til kollektiv energiforsyning... 13 2.2 Den kommunale varmeplan... 13 2.3 Projektbekendtgørelsen... 14 2.4 Lokalplan 08 - ny varmecentral i Maglevad - Egedal By... 15 3 Netto varmebehov... 15 3.1 Egedal By Udvikling i netto varmebehov... 16 4 Redegørelser om projektansøgers forhandlinger... 17 4.1 Redegørelse for intern koordinering... 17 4.2 Udtalelser fra berørte forsyningsselskaber... 17 4.3 Udtalelser fra berørte boligselskaber... 17 5 Energiforsyning... 18 5.1 Varmekilder... 18 5.2 Forsyningsforhold... 18 6 Tidsplan for etablering... 19 6.1 Godkendelse af projektforslag... 19 6.2 Etableringsplan... 19 6.3 Udbygningstakt... 19 7 Brugerøkonomi... 20 7.1 Potentielle forbrugere... 20 7.2 Tilslutningsbidrag... 21 7.3 Brugerbetaling... 21 7.4 Brugerøkonomi sammenlignet med øvrige fjernvarmenet... 22 7.5 Sammenligning med individuel løsning... 23 7.6 Konklusion... 26 8 Selskabsøkonomiske vurderinger... 27 8.1 Øget tilslutning potentielle forbrugere... 27 8.2 Redegørelse for forsyning... 27 8.3 Økonomiske forudsætninger... 28 8.4 Fysiske forudsætninger... 31 8.5 Resultater... 31 8.6 Følsomhedsanalyse... 33 8.7 Del-konklusion, selskabsøkonomi... 33 Side 3/38
9 Energi- og miljø... 34 9.1 Energimæssige forhold... 34 9.2 Miljøforhold... 34 10 Samfundsøkonomi... 36 10.1 Samfundsøkonomisk analyse... 36 10.2 Følsomhedsanalyse... 37 10.3 Konklusion... 37 11 Bilagsoversigt... 38 Side 4/38
0 Resume Dette projektforslag omhandler udbygning af bæredygtig fjernvarmeforsyning, i det nye boligområde i Egedal By, hvor der endnu ikke er planlagt udbygning af kollektiv varmeforsyning. I 2009 er det pålagt kommunerne at have øget fokus på de muligheder der er i bestemmelser i varmeforsyningsloven, samt lov om fremme af besparelser i energiforbruget, for at opnå øget CO 2 -reduktion ved at fremme anvendelsen af CO 2 -neutrale brændsler og vedvarende energi i den kollektive energiforsyning. Egedal Kommune har i 2011 ved overtagelsen af 3 eksisterende LKVanlæg - etableret Egedal Fjernvarme. Som lokal energileverandør, ønsker Egedal Kommune at fremme udbygningen af en bæredygtig fjernvarmeforsyning, baseret på anvendelse af CO 2 -neutralt brændsel samt vedvarende energi. I februar 2013 har Egedal Kommune behandlet det af Egedal Fjernvarmeforsyning fremsendte projektforslag: Stenløse Syd - Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarmeforsyning, januar 2013 - hvorefter projektforslaget blev udsendt i høring til de berørte forsyningsselskaber. Ved høringsperiodens afslutning var der ikke fremkommet indsigelser fra de høringsberettigede forsyningsselskaber. Egedal Kommune har efterfølgende godkendt det fremsendte projektforslag til udførelse. Den nye fjernvarmecentral i Stenløse Syd er netop blevet påbegyndt og forventes i december måned idriftsat for forsyning af eksisterende tætlav boligbebyggelse i området der i nogen tid har været forsynet fra en midlertidig container-central. På den baggrund undersøges, i dette projektforslag en udbygning af fjernvarmeforsyningen i Egedal By, hvor der etableres en lokal varmecentral i Maglevad baseret på biomasse. 1 Projektforslaget har til formål at belyse muligheden for og konsekvenser ved at varmebehovet for denne udbygning, der omfatter en rækkekommunale ejendomme, etageboliger, samt erhverv og kommunale institutioner, der forsynes med bæredygtig fjernvarme. I henhold til Projektbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg 2 i henhold til lov om varmeforsyning 3 - samt Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra april 2005 / revideret juli 2007, med samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger fra oktober 2012, 1 Bilag 0-1 angiver forsyningsområderne. 2 BEK nr. 795 af 12/07/2012. 3 Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr. 1184 af 14/12/2011 og ændringen Lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og byggeloven, LOV nr. 577 af 18/06/2012 Side 5/38
er der udført beregninger, der viser, at en biomassebaserede fjernvarmeløsning er mere samfundsøkonomisk fordelagtigt end et alternativ, hvor varmeforsyningen baseret på varmepumper. De selskabsøkonomiske beregninger viser, at der kan opnås en positiv økonomi for fjernvarmeværket/-selskabet under antagelse af fjernvarmetariffer, der ligger under gennemsnittet for Danmark. Fjernvarmescenariet resulterer også i den mest brugerøkonomisk fordelagtige løsning. 1 Indledning Nærværende projektforslag er udarbejdet i overensstemmelse med Projektbekendtgørelsen - Bekendtgørelse nr. 374 af 15.04.2013 om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning. Ifølge Varmeforsyningsloven LBK nr. 1184 af 14.12.2011 og seneste ændring hertil 4 er kommuner og forsyningsvirksomheder pålagt, at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Egedal Fjernvarme ønsker med dette projektforslag aktivt, at medvirke til, at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi for bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Desuden ønsker Egedal Fjernvarme i overensstemmelse med Egedal Kommunes energipolitiske målsætning aktivt og medvirke til, at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler mest muligt, hvilket er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse. 1.1 Formål og baggrund Projektforslaget skal medvirke til at tilvejebringe det fornødne grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om, hvilken form for fremtidig varmeforsyning der skal være i udbygningsområdet Egedal By. I projektforslaget belyses konsekvenserne af, at kommende byggerier for detailhandel offentlig service og erhverv samt etageboliger og udannelses institutioner mv. opvarmes med bæredygtig fjernvarme, baseret på biomasse og vedvarende energi. 4 Ændringer ved lov nr. 577 af 18/06/2012 1, lov nr. 1095 af 28/11/2012 40 og lov nr. 903 af 04/07/2013 9. Side 6/38
Projektforslaget har til formål at belyse muligheder og konsekvenser ved relevante opvarmningsformer og således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget være grundlag for orientering af de parter, der skal have projektet til høring. Projektforslaget er udarbejdet i henhold til Lov om varmeforsyning LBK nr. 1184 af 14.12.2011 og seneste ændring hertil 5. Desuden er det udarbejdet i henhold til Projektbekendtgørelse nr. 374 af 15.04.2013 Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) og Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra april, revideret juli 2007, med samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger fra oktober 2012 samt ændret kalkulationsrente til 4 % for beregningsperioden. 6 1.2 Sammenfatning Projektforslaget behandler forhold som forudsat i Varmeforsyningsloven ved udbygning af bæredygtig fjernvarmeforsyning i udbygningsområdet - Egedal By. I 2009 blev det pålagt kommunerne at have øget fokus på de muligheder der er i varmeforsyningsloven, samt lov om fremme af besparelser i energiforbruget for øget CO 2 -reduktion ved at fremme anvendelsen af CO 2 -neutrale brændsler og vedvarende energi i den kollektive energiforsyning. På den baggrund er der som referencescenario valgt en udbygning af fjernvarmeforsyningen i Egedal By hvor der etableres en lokal varmecentral baseret på biomasse ved Maglevad. I henhold til Projektbekendtgørelsen og Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet er der i dette projektforslag udført samfundsøkonomiske beregninger for følgende scenarier: Trinvis udbygning af bæredygtig fjernvarme baseret på biomasse, solvarme og varmeakkumulering i det samlede udbygningsområde Egedal By som vist på Bilag 1 : Varmeplan TEGN. NR.: N_X_O_200. Fjernvarmen leveres fra en ny varmecentral ved Maglevad - der løbende udbygges i flere faser henover en periode på i alt 30 år. Kapaciteten på det samlede energianlæg i Maglevad - henover udbygningsperioden fra 2014 til 2043 tilpasses løbende det aktuelle varmebehov i takt med udbygning i Egedal By etape 1, 2 og 3. Trin 1 2014: Hovedledningen der skal forsyne det samlede udbygningsområde Egedal By etape 1, 2 og 3 udføres fra Maglevad via 5 Ændringer ved lov nr. 577 af 18/06/2012 1, lov nr. 1095 af 28/11/2012 40 og lov nr. 903 af 04/07/2013 9. 6 Finansministeriet 31. maj 2013. www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/05/nyog-lavere-samfundsoekonomisk-diskonteringsrente/ Side 7/38
Dam Holme som vist på Bilag 2 : Rækkefølgeplan TEGN NR N_X_O_210. På Maglevad - etableres der en mindre biomassebaseret varmecentral, med en samlet effekt på 1,25 MW. I tilknytning til denne varmecentral opstilles 2 eksisterende gasoliefyrede containervarmecentraler - med en effekt på henholdsvis 0,5 MW og 1,5 MW. Begge anlæg ombygges fra gasolie til bioolie og anvendes som spids og reservelastanlæg. TRIN 2 2020 til 2025: Der etableres en ny bygning på området ved Maglevad - der kan rumme en trinvis udbygning af en flisfyret fjernvarmecentral til en samlet max kapacitet på 5,0 MW, suppleret med en 4,5 MW biooliefyret spids- og reservelast kedel. Den eksisterende pillefyrede kedel fra 2013 ændres til en flisfyret kedel med effekt på 1,25 MW der flyttes ind i den nye bygning - hvor den suppleres med en ny flis baseret kedel med en effekt på 2,0 MW. Herefter har varmecentralen en samlet flis baseret kedelkapacitet på 3,25 MW. De eksisterende biooliefyrede containercentraler der har en samlet effekt på 2,0 MW bibeholdes som spids- og reservelastanlæg. Samt nødvendige installationer for at der fremadrettet kan ske en trinvis udbygning af solvarme og varmeakkumulering. TRIN 3 2030 til 2035: Den første træpillekedel der blev installeret i 2013 med en effekt på 1,25 MW og senere blev flyttet ind i den nye varmecentral og ombygget fra træpille til fliskedel er afskrevet og udtjent i 2034. Kedlen udskiftes med en ny fliskedel med effekt 2,0 MW efter det aktuelle behov på dette tidspunkt. Herefter har varmecentralen på Maglevad 2 flisfyrede kedler med en kapacitet på henholdsvis 2,5 MW på den ældste der er ca. 10 år gammel og ny der installeret i denne periode med en effekt på 2,0 MW. Solvarmeanlæg: I takt med at der sker en øget tilslutning af nye forbrugere i udbygningsområdet Egedal By, øges det samlede behov for opvarmning af varmt brugsvand. Med den høje energitekniske standard, hvor alle fremtidige byggerier udføres med en klimaskærm der minimum svarende til kravene i BR10 lavenergi 2020, vil der være gode muligheder for, at et solvarmeanlæg kan dække en stor del af behovet i sommerperioden. Et solvarmeanlæg kan etableres så det er forberedt til en eventuel senere udvidelse, når behovet er øget som følge af den løbende udbygning. I beregningerne er antaget et solvarmeanlæg på 3.500 m 2 og akkumuleringstank på 2.000 m 3 etableret i 2029, hvor behovet er stort nok til at aftage varmen. På et senere tidspunkt kan solvarmeanlægget udvides til 10.000 m 2. Såfremt behovet på et tidligere tidspunkt giver anledning til etablering af et solvarmeanlæg, kan dette ske tidligere. Muligheden for kraftvarmeanlæg: Af Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg 11 stk. 1 og 2 fremgår følgende: Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter for produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, hvis anlægget indrettes som kraft-varme-anlæg. Det er dog en forudsætning, at denne produktionsform er den samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Der kan godkendes et varmeproducerende anlæg, hvis dette er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt. Side 8/38
Stk. 2. Et projektforslag efter stk. 1 skal dimensioneres til en dækningsgrad på 90 pct. af værkets samlede årlige varmeproduktion, medmindre en anden dækningsgrad er samfundsøkonomisk mere fordelagtig. På den baggrund er det undersøgt hvorvidt kraftvarmeproduktion til fjernvarmeforsyningen i Egedal By vil være rentabel. Varmepumper: Til sammenligning er der desuden gennemført beregninger af et alternativ, hvor der opvarmes med varmepumper. I projektforslaget er der forudsat en løbende udbygning af fjernvarmeforsyningen i Egedal By. Den samlede investering for etablering af bæredygtig fjernvarmeforsyningen i Egedal By er overslagsmæssigt beregnet til følgende set over hele beregningsperioden på 30 år: - Fjernvarmenet: 29,1 mio. kr. ekskl. moms. Heraf: o Hovedledning DN200 fra Maglevad og frem til Egedal Rådhus. I alt kr. 1,4 mio. kr. ekskl. moms. o Forsyningsledninger / stikledninger for forsyning af planlagt byggeri Føtex, Egedal Rådhus, Sundhedscenter og nyt Plejecenter samt løbende udbygning 1 etape1 den urbane stationsby + etape 2 Campusområde A og B I alt kr. 1,7 mio. kr. ekskl. moms. - Fliskedler: 22,0 mio. kr. ekskl. moms. - Biooliekedler: 4,9 mio. kr. ekskl. moms. - Bygning og byggegrund: 10,0 mio. kr. ekskl. moms. - Solvarmeanlæg og lagertank: 8,5 mio. kr. ekskl. moms. - Teknisk bistand: 5,0 mio. kr. ekskl. moms. Der ligger en særlig udfordring i at kunne tilbyde kollektiv energiforsyning - baseret på bæredygtig fjernvarme - i et nyt boligområde hvor der for hele området er stillet skærpede krav til bygningernes energitekniske standard ~ BR10 lavenergiklasse 2020. I projektforslaget er der som udgangspunkt forudsat en fjernvarmetarif brugerøkonomi der ud fra en gennemsnitsbetragtning for den samlede varmeudgift pr. bolig kan betegnes som værende på normalt til lavt niveau i forhold til eksisterende fjernvarmepriser generelt. Variabel afgift: Varmeforbrug Flow Fast afgift: Målerafgift 500 kr. pr. MWh inkl. moms. 3,13 kr. pr. m 3 fjernvarmevand inkl. moms. 500,00 kr. pr måler pr. år. inkl. moms. Side 9/38
1.3 Indstilling Det indstilles til Egedal Kommune at gennemføre myndighedsbehandlingen for projektforslaget i henhold til Varmeforsyningslovens bestemmelser og retningslinjer. 1.4 Plangrundlag Opvarmningen i Egedal Kommune sker dels ved individuel naturgasforsyning samt naturgasbaseret Lokal-Kraft-Varme (LKV-anlæg). Den planlagte udbygning i Egedal By som dette projektforslag omhandler er ikke udlagt til kollektiv energiforsyning. Ved vedtagelsen af dette projektforslag vil ejendomme og fremtidig udbygning i de områder, der er omfattet af dette projektforslag Bilag 1 : Varmeplan TEGN. NR.: N_X_O_200. - være udlagt til kollektiv energiforsyning baseret på bæredygtig fjernvarme. 1.5 Varmeplanens retningslinier Byrådets godkendelse af projektforslaget indebærer en afklaring af den kommunale varmeplan for området som helhed -i overensstemmelse med de forudsætninger der er indeholdt i den øvrige kommunale planlægning der er gennemført for Egedal By herunder tillæg til den gældende kommuneplan, samt specifikke lokalplaner der løbende er udarbejdet for en række delområder i Egedal By. 1.6 Projektansvarlig Ansøger Egedal Kommune Egedal Fjernvarme Ølstykke Rådhus Rådhus Alle 1 3650 Ølstykke Kontaktperson: Teknisk direktør Jacob Madsen Forsyningschef Jørgen Larsen Rådgiver Damgaard Rådgivende Ingeniører Algade 43, 3. 4000 Roskilde Tlf.: 46 32 04 70 post@damgaard-ri.dk Kontaktperson: Mogens Damgaard Nielsen Morten Møller Nielsen Side 10/38
PlanEnergi Sjælland A.C. Meyers Vænge 2450 København SV Tlf.: +45 25 17 04 00 dt@planenergi.dk Kontaktperson: Daniel Trier 1.7 Egedal By Forundersøgelse bæredygtig fjernvarme Forud for projektforslaget Udbygning af bæredygtig fjernvarme i Egedal By er der gennemført en forundersøgelse af relevante forsyningsområder vest for banen hvor det ville være muligt at udbygge fjernvarmen med forsyning fra den nye varmecentral i Maglevad. For Egedal Kommune var der stor interesse i, at finde et alternativ til de 3 LKV anlæg der forsyner en stor del af de kommunale bygninger, i Egedal med fjernvarme naturgasbaseret kraftvarme. Udover de kommunale ejendomme forsyner de 3 anlæg en række almene boligselskaber med naturgasbaseret kraftvarme. Vest for banen findes der flere boligbebyggelser med elvarme uden vandbårne varmeanlæg (radiatorer). Efter forhandling med HMN i foråret 2013 var det vores vurdering at det ikke ville være bare lige at få HMN s accept, af en ændring af områdeafgrænsningen mellem naturgas og fjernvarme, i et eksisterende varmeplans område. Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. er på listen over de naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker - der er berettiget til at fortrænge 1 MW / 8.000 MWh/år naturgasbaseret kraftvarme - med biomasse via en transmissionsledning eller et biomassebaseret kedelanlæg med en kapacitet på max. 1 MW. I forhold til de undersøgelser og beregninger på denne løsning ser det umiddelbart ud til at kunne være interessant / fordelagtig løsning for begge parter. Ud fra, at der er et betydeligt tidspres for at det er praktisk muligt at få etableret fjernvarmeforsyning, fra Maglevad til det nye Rådhus, Sundhedscenter mv. ultimo 2013, er det vurderet, at det ikke var muligt / for risikabelt - at inddrage mere komplekse løsninger og problemstillinger i Projektforslag for udbygning af bæredygtig fjernvarmeforsyning i Egedal By. Side 11/38
1.8 Projektets gennemførelse 2013 Projektet planlægges udviklet og detaljeret, for udbud i Hovedentreprise, for levering og udførelse af en præisoleret fjernvarmeledning / hovedledning fra den nye varmecentral i Maglevad via Dam Holme frem til Føtex / Rådhuset. På området ved Maglevad etableres der i 2013 en ny biomassebaseret varmecentral på 1,25 MW. Varmecentralen leveres i totalentreprise som en komplet mobil enhed der senere kan flyttes ind i den permanente varmecentral. 2 eksisterende oliefyrede Container-varmecentraler med en samlet kapacitet på 2,0 MW - planlægges ombygget til bioolie og som sådan anvendt til spids- og reservelast - sammen med den nye biomasse baserede varmecentral. Udførelsen forventes at ske i 3. og 4. kvartal 2013, således at forsyningsledningerne / fjernvarmenettet og det varmeproducerende anlæg er klar til drift og dermed forsyning af Egedal By-området med bæredygtig fjernvarme fra primo december måned 2013. Side 12/38
2 Forbehold til lovgivning og varmeplanlægning Lov om varmeforsyning LBK nr. 1184 af 14.12.2011 og seneste ændring hertil 7 regulerer varmeplanlægningen i Danmark. Projektforslaget anbefaler en fjernvarmeløsning der i 1. omgang er baseret på anvendelse af biomasse som brændsel, - hvilket er tilladt efter projektbekendtgørelsen BEK nr. 374 af 14/12/2013, idet det ikke er omfattet af 15. 2.1 Tilslutning til kollektiv energiforsyning Bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg, indeholder bestemmelser der definerer om kommunalbestyrelsen kan pålægge ny og eksisterende bebyggelse, tilslutnings- og forblivelsespligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Der er i dette projektforslag ikke indeholdt bestemmelser om at kommunalbestyrelsens godkendelse af projektforslaget medfører, at der indføres tilslutningspligt til den kollektive energiforsyning i Egedal By. Området er i kommuneplanen udlagt til lavenergibebyggelse iht. bestemmelserne i BR10. Dette indebærer at den fremtidige bebyggelse i området er fritaget for en eventuel tilslutningspligt 8. Fremtidige bebyggelser i udbygningsområdet Egedal By planlægges i kommune- og lokalplaner at blive tilsluttet bæredygtig fjernvarmeforsyning baseret på, at det - af de samfundsøkonomiske beregninger i dette projektforslag - fremgår at dette er den samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsning ved sammenligning med relevante alternativer. 2.2 Den kommunale varmeplan Kommuner og forsyningsvirksomheder er pålagt, at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Den kommunale varmeplan revideres løbende og dette projektforslag vil indgå som en del af kommunens samlede varmeplan. Status på den kommunale varmeplan for Egedal By er, at der i tillæg til kommuneplanen samt de lokalplaner, der er udarbejdet for godkendelse af de planlagte bebyggelser i det samlede område, er forudsat kollektiv energiforsyning baseret på bæredygtig fjernvarme. 7 Ændringer ved lov nr. 577 af 18/06/2012 1, lov nr. 1095 af 28/11/2012 40 og lov nr. 903 af 04/07/2013 9. 8 Jf. bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 (med tilhørende ændringer BEK nr. 1182 af 13/12/2011), 15 stk. 6 og 17 stk. 3. Side 13/38
Vedtagelsen af projektforslaget vil medføre en afklaring af den kommunale varmeplan i udbygningsområdet ved Egedal Station Bilag 1 : Varmeplan TEGN. NR.: N_X_O_200. benævnt Egedal By. Iht. projektforslagets anbefaling udlægges området til kollektiv energiforsyning - baseret på bæredygtig fjernvarme og der etableres biomassebaseret fjernvarmeforsyning, som på et passende tidspunkt suppleres med solvarme. Dette vil være i overensstemmelse med de forudsætninger, der har været indeholdt i den øvrige kommunale planlægning for området i form af tillæg til den gældende kommuneplan samt de mere specifikke lokalplaner, der er udarbejdet for en række specifikke delområder i det samlede udbygningsområde Egedal By 2.3 Projektbekendtgørelsen Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag samt procedure for projektforslagets endelige vedtagelse er affattet i Bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, Energistyrelsen bekendtgørelse nr. 374 af 15/04/2013 kaldet Projektbekendtgørelsen. Følgende tekst stammer fra Projektbekendtgørelsen kapitel 4: 23. Ansøgning om godkendelse af projekter (projektforslag) for kollektive varmeforsyningsanlæg skal være skriftlig og ledsaget af følgende oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for kommunalbestyrelsens vurdering af projektet: 1) Den eller de ansvarlige for projektet. 2) Forholdet til varmeplanlægningen, herunder forsyningsforhold og varmekilder, jf. 4, og forholdet til kommune- og lokalplaner. 3) Forholdet til anden lovgivning, herunder til lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. 4) Fastlæggelse af forsyningsområde og varmebehov, fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, herunder ledningsnet, der påtænkes etableret, og anlæggets kapacitet, forsyningssikkerhed og andre driftsforhold samt for affaldsforbrændingsanlæg forholdet mellem forbrændingskapaciteten og affaldsgrundlaget, jf. 50 b i lov om miljøbeskyttelse eller regler udstedt i medfør heraf. 5) Tidsplan for etableringen og ved konverteringsprojekter en redegørelse for varmegrundlaget og konverteringsforløbet. 6) Arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere m.v., der er nødvendige for anlæggets gennemførelse. 7) Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra berørte forsyningsselskaber og virksomheder m.fl. 8) Økonomiske konsekvenser for forbrugerne. 9) Energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger. 10) Samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. For projektforslag, der vedrører etablering eller udvidelse af varme- eller naturgasdistributionsnet, anses individuel forsyning for et relevant scenarium. Side 14/38
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af projektforslagenes forskellige karakter og baggrund bestemme, at oplysninger om et eller flere forhold nævnt i stk. 1, nr. 1-9, og nr. 10, 1. pkt., ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom kommunalbestyrelsen kan kræve yderligere oplysninger. For kommunalbestyrelsens godkendelse af ansøgninger efter 10, stk. 2, og 17, stk. 5-7, skal der ikke foreligge oplysninger om forhold nævnt i stk. 1, nr. 10, 1. pkt. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe bestemmelse om en faseopdeling af projektbehandlingen således, at der kan foretages en mere overordnet behandling før den tekniske behandling. En sådan fremgangsmåde kan f.eks. anvendes i forbindelse med projekter, der berører flere kommuner. 2.4 Lokalplan 08 - ny varmecentral i Maglevad - Egedal By For byudviklingsområdet ved Egedal Station benævnt Egedal By er der i den kommunale planlægning forudsat en CO 2 -fri energiforsyning - baseret på udbygning af bæredygtig fjernvarme i området. Egedal Kommune har udarbejdet Lokalplan nr. 08, for området hvori der indgår: - Biomasse baserede kedler med en samlet effekt på 5 MW - Biooliekedel eller lign. som reservelast med effekt på 5 MW - Biomasse kraftvarmeanlæg med forgasning på 76 kw el / 165 kw Lokalplanen giver mulighed for at den biomassebaseret varmecentral kan udbygges til et mere komplekst energianlæg hvor den biomassebaserede varmeproduktion suppleres med / erstattes af solvarme og varmeakkumulering. Solvarmeanlægget planlægges efter behov udført i 2 eller flere etaper inden for det afgrænsede område hvor det vil være muligt at etablere op til ialt 10.000 m2 Lokalplanen giver mulighed for at der udover de tekniske anlæg for produktion af biovarme og solvarme etableres et bygningsareal for kontor / møde / undervisningslokale - samt mindre faciliteter for opbevaring / værksteder / garage mv. 3 Netto varmebehov I det følgende er opstillet forudsætningerne for nettovarmebehovet for den løbende udbygning i Egedal By. Side 15/38
3.1 Egedal By Udvikling i netto varmebehov Ved idriftsættelse af den nye fjernvarmecentral i Maglevad i december måned i 2013 tilsluttes den eksisterende Føtex butik og der leveres byggevarme til det ny Egedal Rådhus og Sundhedscentret. De øvrige planlagte byggerier i 1. etape AAB Plejecenter og KAB Ældreboliger forventes tilsluttet fjernvarmeforsyningen i 2014. Etape Udbygningsår Udbygget areal [m²/år] Udbygget areal i alt [m²] Varmebehovudbygning [MWh/år] Akkumuleret udbygning [MWh/år] 1 2014 37.536 37.536 869 869 1 2015 12.355 49.891 286 1.155 1 2016 12.355 62.246 286 1.441 1 2017 12.355 74.601 286 1.727 1 2018 12.355 86.956 286 2.014 1 2019 12.355 99.311 286 2.300 1 2020 12.355 111.666 286 2.586 1 2021 12.355 124.021 286 2.872 1 2022 12.355 136.376 286 3.158 1 2023 12.355 148.730 286 3.444 1 2024 12.355 161.085 286 3.730 2 2025 16.396 177.481 380 4.110 2 2026 16.396 193.877 380 4.489 2 2027 16.396 210.273 380 4.869 2 2028 16.396 226.668 380 5.249 2 2029 16.396 243.064 380 5.628 3 2030 16.396 259.460 380 6.008 3 2031 16.396 275.856 380 6.388 3 2032 16.396 292.251 380 6.767 3 2033 16.396 308.647 380 7.147 3 2034 16.396 325.043 380 7.527 3 2035 16.396 341.438 380 7.906 3 2036 16.396 357.834 380 8.286 3 2037 16.396 374.230 380 8.665 3 2038 16.396 390.626 380 9.045 3 2039 16.396 407.021 380 9.425 3 2040 16.396 423.417 380 9.804 3 2041 16.396 439.813 380 10.184 3 2042 16.396 456.209 380 10.564 3 2043 16.396 472.604 380 10.943 3 2044 16.396 489.000 380 11.323 Tabel 3.1.1. Løbende udbygning af Egedal By og den dertilhørende udvikling i varmebehovet. Side 16/38
4 Redegørelser om projektansøgers forhandlinger 4.1 Redegørelse for intern koordinering Egedal Kommune / Egedal Fjernvarmeforsyning har afholdt orienterende møder med Egedal Kommunes varmeplanafdeling samt øvrige relevante centre inden for plan og teknikområdet som helhed - vedrørende den planlagte udbygning af fjernvarmeforsyningen i Egedal By. Dette projektforslag er en del af denne samlede udbygningsplan. 4.2 Udtalelser fra berørte forsyningsselskaber Området - som med godkendelsen af dette projektforslag bliver fjernvarmeforsynet, er ikke udlagt til andre kollektive energiforsyningsformer i den gældende varmeplan for Egedal Kommune. For at samle op på aftaler og planer for området Egedal By er der under udarbejdelsen af dette projektforslag afholdt afklarende møder med HMN Naturgas. Vestforbrænding Fjernvarme har været kontaktet og er derved orienteret om den planlagte udbygning af fjernvarmeforsyningen i Egedal By. HMN har efterfølgende bekræftet - at det forsynings område der behandles i nærværende projektforslag, ikke er et potentielt område for naturgasforsyning. HMN er bekendt med at projektforslaget som helhed ikke medfører ændringer af områdeafgrænsningen mellem naturgas og fjernvarme. 4.3 Udtalelser fra berørte boligselskaber Under udviklingen af udbygningsområdet ved Egedal Station har området haft flere navne Stationscentret Den urbane by Egedal Park hvorefter det nu omtales som Egedal By. Fuldt udbygget vil området indeholde 1.000 til 1.200 boliger samt erhvervsbygninger, offentlig service og campusområder med en samlet bygningsmasse på ca. 480.000 m2. Der er gennemført en række forundersøgelser for at belyse muligheden for udbygning af kollektiv energiforsyning baseret på bæredygtig fjernvarme i et område hvor bebyggelsen forudsættes udført som lavenergibebyggelse. Side 17/38
5 Energiforsyning 5.1 Varmekilder For at kunne tilbyde nye forbrugere i udbygningsområdet Egedal Park, en miljøvenlig og fremtidssikret CO 2 -neutral fjernvarme, ønsker Egedal Fjernvarme, at etablere en ny biomassebaseret varmecentral i lokalområdet. Allerede i den forundersøgelse, der er gennemført i 1. ½-år i 2012, blev det vurderet, at det vil være optimalt, at dække varmebehovet i udbygningsområdet i Egedal By ved at etablere et nyt varmeproducerende energianlæg - baseret på anvendelse af CO 2 -neutralt brændsel og eventuelt suppleret med produktion af vedvarende energi som sol- og jordvarme. 5.2 Forsyningsforhold I den kommunale varmeplan for Egedal Kommune, er udbygningsområdet endnu ikke udlagt til kollektiv energiforsyning iht. varmeforsyningsloven. Det fremgår af Egedal Kommunes gældende kommuneplan - samt tillæg til kommuneplan, rammelokalplan og lokalplaner for området at der skal etableres CO2 neutral kollektiv fjernvarmeforsyning, baseret på biomasse og vedvarende energi i området. Side 18/38
6 Tidsplan for etablering 6.1 Godkendelse af projektforslag I henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg kaldet Projektbekendtgørelsen, er kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune ansvarlig for at gennemføre myndighedsbehandlingen for dette projektforslag. Ved kommunalbestyrelsens godkendelse af Projektforslaget skal dette udsendes i 4 ugers høring ved relevante forsyningsselskaber (leverandører af kollektiv energiforsyning / overskudsvarme.) 6.2 Etableringsplan Der påtænkes udført en ny biomassebaseret varmecentral suppleret med solfangere. Beregningerne i nærværende projektforslag er baseret på følgende etablering af varmeforsyningen i Egedal By: 2014: 1,25 MW biomassekedel leveret som containerløsning, der kan brænde enten træflis eller træpiller. 9 Desuden konverteres eksisterende olikedler til at kunne afbrænde bioolie (0,5 + 1,5 MW). 2024: Fliskedel på 2,5 MW, biooliekedel til spids- og reservelast på 4,5 MW, fjernvarmeværk (bygning). 2029: Solvarmeanlæg på 3.500 m 2, akkumuleringstank på 2.000 m 3. 2034: Fliskedel på 2,0 MW. Den forsatte udbygning af den bæredygtige fjernvarmeforsyning i Egedal By planlægges udført efter Rækkefølgeplanen angivet nedenfor i afsnit 6.3. 6.3 Udbygningstakt Som forudsætning for at realisere fjernvarmeforsyningen i Egedal By, er der påregnet en udbygning af fjernvarmeledninger og forsyningsenheder jævnt fordelt i de tre etaper. En stor del af investeringen i hovedledningsnettet må dog pålægges som investeringsomkostning fra første år, jf. figur 6.3.1. 9 I beregningerne antages træflis som biobrændsel. Side 19/38
Figur 6.3.1. Årlige investeringer i ledningsnettet for Egedal By. 7 Brugerøkonomi Fjernvarmeforbrugerne i Egedal By vil såfremt projektforslaget godkendes, forventes at få en varmepris bestående af nedenstående parametre, for på den måde at udligne udgifterne ifm. etablering og drift af varmecentralen samt den leverede varme. Fjernvarmeudgifterne sammenlignes med alternativscenariet, hvor der anvendes varmepumper i de enkelte boliger. 7.1 Potentielle forbrugere Med den forventede udbygning vil der forventes tilsluttet luttet op ca. 1.200 forbrugere - ved fuld udbygning. En del af disse vil være storforbrugere med et større varmebehov end almindelige borgere (fx Føtex). Eftersom den foreslåede fjernvarmeløsning viser den laveste brugerøkovælges af forbrugerne / nomi, må det forventes at denne løsning også boligselskaberne i området. Side 20/38
Figur7.1.1. Antal tilsluttede forbrugere til fjernvarmenettet i Egedal By. 7.2 Tilslutningsbidrag Pris i kr. ekskl. moms Tilslutningsbidrag pr. bolig 9.180,00 Målerafgift/grundafgift pr. stk. 400,00 Stikledningsbidrag 13.325,00 Pris i kr. inkl. moms 11.475,00 500,00 16.656,25 7.3 Brugerbetaling Faste årlige afgifter: Pris i kr. ekskl. moms Fast målerafgift pr. stk. 400,00 Fast arealafgift pr m 2 30,00 Pris i kr. inkl. moms 500,00 37,50 Variable afgifter: Pris i kr. ekskl. moms Pris i kr. inkl. moms Variabel flowafgift pr. m 3 fjernvarmevand 2,50 Variabel afgift pr. MWh 400,00 3,13 500,00 Side 21/38
7.4 Brugerøkonomi sammenlignet med øvrige fjernvarmenet For at kunne sammenligne fjernvarmeprisen med andre fjernvarmeområders priser benyttes ovennævnte tariffer i en beregning for en standardlejlighed på 75 m 2 med et årligt varmebehov på 15,0 MWh.Udtrykket standardlejlighed benyttes således ikke til boligerne der påtænkes opført i projektforslagets områder, men er blot et teoretisk sammenligningsgrundlag for fjernvarmepriser i forskellige landsdele. Standardlejlighed på 75 m 2 med et årligt forbrug på 15 MWh Variable afgifter: Pris i kr. ekskl. moms Pris i kr. inkl. moms Variabel afgift, varme 6.000 7.500 Variabel flowafgift 1.119 1.398 Variabel afgift i alt 7.119 8.898 Faste årlige afgifter: Pris i kr. ekskl. moms Pris i kr. inkl. moms Fast målerafgift pr. stk. 400 500 Fast arealafgift pr m 2 2.250 2.813 Fast afgift i alt 2.650 3.313 Samlet varmeudgift pr år: Varmeudgift i alt for 75 m 2 standardlejlighed Pris i kr. ekskl. moms Pris i kr. inkl. moms 9.769 12.211 Statistikken for fjernvarmepriser fra 2012 10 viser, at gennemsnitsprisen for en standardlejlighed ligger på under 9.800 kr. ekskl. moms. I betragtning af at prisen for enkelte værker spænder fra 6.030 til 30.040 kr., må gennemsnitsprisen for en standardlejlighed betegnes som relativt tæt på prisen angivet ved ovennævnte tariffer i Egedal By. I praksis vil forbrugerne dog ikke skulle betale denne pris, da nuværende og kommende boliger vil have et væsentligt lavere varmebehov end standardlejlighedens. Disse priser ses på figur 7.4.1 nedenfor. Det ses at varmeprisen ligger under gennemsnittet. 10 Prisstatistik fra Energitilsynet fra 8. marts 2012 www.energitilsynet.dk/varme/prisstatistik/pr-8-marts-2012. Side 22/38
Figur 7.4.1. Årlige forbrugerpriser for en standardlejlighed angivet ved prisstatistikken for Danmark i 2012 og for Egedal By-tariffer. 7.5 Sammenligning med individuel løsning En løsning hvor brugerne forsynes med individuelle varmepumper er vurderet som et realistisk alternativ til en fjernvarmeløsning. Derfor er der regnet på et scenarie, hvor forbrugerne forsynes med større fælles- løsninger med luft-vand-varmepumper til sammenligning med fjern- varmeløsningernes økonomi. Varmepumpeanlæg med et stort effektbehov kan realiseres ved at ople en række mellemstore varmepumper og der behøver derfor ikke være en betydelig forskel på, om der i praksis ville blive opstillet én stor eller flere mindre enheder til at dække behovet. Det bemærkes at der ikke er have til hver enkelt bolig (da det er etagebyggerier) og at der dermed ikke umiddelbart er tilstrækkeligt areal til at etablere jordvarmeanlæg 11. Derfor benyttes luft-vand-varmepumper som alternativ til fjernvarmeløsningen. For fjernvarmescenariet gælder at der udover de årlige udgifter til fjernvarmeselskabet kræves en installation af en fjernvarmeunit i bo- ligerne. Den samlede varmepris for brugerne er dermed ed ovenstående udgifter plus investering i fjernvarmeunit (samt en vedligeholdelsesomkostning i løbet af beregningsperioden).tilsvarende vil der for den individuelle løsning kræves omkostninger til investering, vedligeholdelse og energiforbrug. Yderligere information om antagelser i beregningerne findes under afsnit 8.3 og 8.4. De brugerøkonomiske og selskabsøkonomiske beregninger er udført med antagelse om en inflationsrate på 2 % per år, hvilket svarer til 11 Eksempelvis skal et nyopført hus på 200 m 2 benytte ca. 300-350 m 2 grund til jordslangen ifølge Den lille blå om Varmepumper, side 22. Dansk Energi. www.byggeriogenergi.dk/_root/media/52568_den_lille_blaa_om_varmepumper_lav.pi.dk/_root/media/52568_den_lille_blaa_om_varmepumper_lav.p stille df Side 23/38
Energistyrelsens forventninger i forudsætningerne til de samfundsøkonomiske beregninger. For at kompensere for inflationen er der derfor antaget en generel stigning i priser svarende til inflationen med mindre andet er nævnt. En undtagelse er fjernvarmetarifferne, der ikke antages at stige i løbet af perioden, da de angivne tariffer er tilstrækkelige til at afskrive anlægsinvesteringerne og driftsomkostninger ud fra de givne forudsætninger for selskabsøkonomien. Øvrige udgifter øges dermed år for år i beregningsperioden, der løber over 30 år. For at kunne sammenligne værdierne i løbet af årene, er de enkelte års værdier udregnet som en nutidsværdi både i brugerøkonomien og selskabsøkonomien 12. Nutidsværdiberegningen er således nødvendig fordi inflationen betyder, at en krone i dag er lidt mere værd end en krone om fx 10 år. Dette har samlet set en betydning, når forbrugerne fx ved den individuelle løsning, skal investere en stor del af de samlede omkostninger ved indkøbet af varmepumpeenheden. I tabel 7.5.1 ses den gennemsnitlige totale omkostning pr. år for tre eksempler på forbrugere. Det ses at besparelsen ved fjernvarmeløsningen ift. en løsning med varmepumper bliver større, jo større behovet er. Samlet gennemsnitlig varmeudgift pr. år i kr. ekskl. moms Individuelle Boligtype Fjernvarme varmepumper 70 m 2 lavenergibolig (5,3 MWh/år) 140 m 2 lavenergibolig (10,6 MWh/år) 2000 m 2 erhvervsbyggeri (100 MWh/år) Besparelse 5.000 5.200 200 6.700 8.300 1.600 57.200 61.000 3.800 På nedenstående figurer er en optegnet udviklingen i forbrugernes udgifter år for år (regnet i nutidskroner), for en forbruger, der enten tilsluttes fjernvarmenettet eller forsynes af en varmepumpe. Knækket opad på kurven for løsningen med en varmepumpe skyldes, at varmepumpen forventes at skulle udskiftes i løbet af beregningsperioden. Reinvesteringen til vedligehold af fjernvarmeenhederne er ikke så store og ses derfor ikke lige så tydeligt på figuren. Knækket nedad i slutningen af kurverne for varmepumper skyldes, at der det sidste år i beregningsperioden er inkluderet en scrapværdi for varmepumpen. 12 Samfundsøkonomien er regnet i faste priser, dvs. talværdierne indsættes i nutidskroner og der tages derefter højde for inflationen iht. Energistyrelsens forudsætninger. Side 24/38
Figur 7.5.1. Opsummerede omkostninger for en forbruger i Egedal By (her angivet for en 70 m 2 lejlighed med et årligt varmeforbrug på 5,3 MWh). Figur 7.5.2. Opsummerede omkostninger for en forbruger i Egedal By (her angivet for en 140 m 2 bolig med et årligt varmeforbrug på 10,6 MWh). Side 25/38
Figur 7.5.3. Opsummerede omkostninger for en forbruger i Egedal By (her angivet for en 2000 m 2 erhvervsbyggeri med et årligt varmeforbrug på 100,0 MWh). For fjernvarmeselskaber gælder det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip hvilket betyder at indtægter og udgifter for selskabet skal balancere i længden. Det er dog tilladt at have udsving i en årrække, hvis det fx skyldes at der er foretaget en større investering, som skal afbetales over længere tid. Med hvile-i-sig-selv-princippet, vil fjernvarmetarifferne i Egedal By kunne sænkes, hvis der over en årrække er større indtægter end udgifter for fjernvarmeværket og anlægget er afskrevet. I fremtiden vil der således være mulighed for endnu billigere varme for beboerne i Egedal By såfremt udbygningen og det dertilhørende varmebehov stemmer overens med det antagede. 7.6 Konklusion Det ses, af ovenstående, at beboerne får en lav samlet varmeomkostning ved fjernvarmeløsningen og den billigste samlede varmepris set i forhold til en individuel løsning. Samlet set vurderes det at være den brugerøkonomisk mest fordelagtige løsning, at der etableres en biomassebaseret fjernvarmecentral, so mpå et senere tidspunkt suppleres med varmeakkumulering og solvarme som fremsat i nærværende projektforslag. Side 26/38
8 Selskabsøkonomiske vurderinger I dette afsnit beskrives selskabsøkonomien for fjernvarmeløsningen. Dette sammenholdes med scenariet, hvor der anvendes varmepumper til varmeforsy- ningen af Egedal By. 8.1 Øget tilslutning potentielle forbrugere På figur 8.1.1 ses varmeproduktionerne for de to alternativer. Figur 8.1.1. Varmeproduktionsudvikling for de forskellige scenarier. Det ses at man ved de individuelle løsninger kan spare ledningstab i fjernvarmenettet (som antages at udgøre 10 % af behovet ab varmecentral). 8.2 Redegørelse for forsyning Projektforslagets godkendelse vil medføre opførelsen af en biomassebaseret containerløsning som varmeproduktionsenhed til fjernvarmeforsy- ningen af bl.a. Egedal Rådhus og Føtex samt den forventede udbygning af bolig, erhverv og servicebygninger i opførelsen/udbygningen af Ege- dal By-området. Desuden konverteres to oliekedler så de kan brænde bioolie (hhv. 0,5 og 1,5 MW). I henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 374 af 15/04/2014 (Projektbekendtgørelsen) 11, skal produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW indrettes som kraft-varme-anlæg anlæg såfremt dette er samfunds- økonomisk fordelagtigt. Da kraftvarmeproduktion i så lille skala er meget omkostningsbetinget, vurderes en kraftvarmeløsning ikke at være rentabel, men for at opfylde kravet i føromtalte 11, er der i afsnit 10.1 Side 27/38
udført en samfundsøkonomisk beregning af et scenarie, der indebærer biomassebaseret kraftvarmeproduktion ved Maglevad. Som beskrevet i afsnittet resulterer dette ikke i en positiv samfundsøkonomi og kraftvarmeløsningen behandles derfor ikke yderligere i nærværende projektforslag. I beregningsperioden, der løber over 30 år fra 2014 til og med 2043, antages at der etableres et permanent varmeværk ved Maglevad (se figur/bilag 0-1). i år 2024 antages etableret en flisfyret kedel med economiser på 2,5 MW således at der kan opnås en højere virkningsgrad ved afbrænding af biomassen samtidigt med at kapaciteten forøges, så den også kan dække varmebehovet for den løbende udbygning. Samtidigt etableres en 4,5 MW biooliekedel, som kan fungere som spids og reservelast for varmeværket. Der antages etableret et solvarmeanlæg på 3.500 m 2 i år 2029, hvor der samtidigt etableres en 2000 m 3 akkumuleringstank. Solvarmeanlægget, anlægges således at komponenterne kan håndtere en fremtidig udvidelse af solfangerarealet, når behovet er stort nok til at aftage solvarmen fra et større solfangerareal. Grunden til at solvarmeanlægget ikke etableres tidligere eller større er, at så længe der ikke er et sæsonvarmelager til at aftage solvarmen og gemme den fra sommer til vinter, skal varmebehovet være stort nok til at solvarmen kan afsættes til forbrugerne også om sommeren, hvor solvarmeproduktionen er størst og forbrugernes varmebehov er mindst. Akkumuleringstanken kan afhjælpe døgnvariationer, men er ikke stor nok til at kunne lagre flere ugers solvarmeproduktion. Alternativt kunne man inkludere et mindre solvarmeanlæg, men for ikke at underdimensionere anlægget i et område, der løbende udbygges, vælges i antagelserne at vente med etableringen til 2029. Det skal i den forbindelse bemærkes at der ved Maglevad i praksis kan etableres et storskala solvarmeanlæg hvis varmebehovet på et tidligere tidspunkt når et niveau, der giver basis for det. I år 2034, hvor container-kedelløsningens levetid er udløbet, antaget investeret i yderligere 2,0 MW biomassekedel af samme type som den, der etableres i år 2024. I praksis vil dimensioneringen af udvidelsen af fjernvarmeværket ved Maglevad kræve en ny beregning, når man til den tid kender den reelle udbygning af området og det dertilhørende varmebehov. På den måde vil der ligeledes kunne opdatere forudsætningerne for varmebehovets udvikling efter år 2029. 8.3 Økonomiske forudsætninger Herunder listes de anvendte forudsætninger for investeringer og øvrige finansielle forhold. Priser Generelt er der antaget en inflation på 2 % og at der kan lånes til en rente på 3 % til investering i produktionsenhederne og øvrige komponenter Side 28/38
ved varmecentralen. Disse antages afskrevet over en periode svarende til deres tekniske levetid. Prisen for biomasse antages at øges med 0,7 % pr. år i henhold til Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger (udover inflationens påvirkning). Der er inkluderet forsyningssikkerhedsafgift på biomasse svarende til dokumentet fra Dansk Fjernvarme vedlagt som bilag 0-7. Udviklingen mod 2020 er ikke officielt vedtaget, men niveauet fra 2020 er angivet i et notat fra Energistyrelsen. 13 Elprisen (ekskl. afgifter) antages at stige 1,6 % pr år iht. gennemsnittet i Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger (udover inflationens påvirkning). Afgifterne antages konstante ud fra de nuværende satser dog med en løbende stigning svarende til kompensation for inflationen, hvilket er angivet i lovteksterne omhandlende afgiftssatserne 14. Investeringer og driftsomkostninger fjernvarmeløsningen Biomassekedel-containerløsningen på 1,25 MW antages at koste 3,7 millioner kr. Dertil er lagt 300.000 kr. til etablering af fundament og tilkobling m.m. Biooliekedlerne etableres som en konvertering af allerede afskrevne oliekedler som ejes af Egedal Kommune og kan dermed etableres for 200.000 kr./mw. Der er antaget en drift- og vedligeholdelsesomkostning per leveret MWh på 5 kr. Biomassekedlerne antages at koste 4,0 millioner kr. per MW installeret effekt. Der er antaget en drift- og vedligeholdelsesomkostning per leveret MWh på 50 kr. Der antages etablering af en bygning til forsyningsenhederne som fjernvarmeværket skal bestå af. Alle omkostninger til tilkoblinger og installationer hører under de investeringen i de enkelte komponenter og tilskrives således ikke etableringen af bygningen. Prisen er anslået til 4 millioner kr. Til drift af fjernvarmeværket er antaget en omkostning til bemanding på 330.000 kr./år fra varmeværket er etableret i 2024. Det bemærkes at der for hver enkelt produktionsenhed er inkluderet en omkostning til drift og vedligehold som således bærer hovedvægten af driftsomkostningerne (udover brændselsomkostninger). 13 J.nr. 3401/1001-4036. 2. marts 2012.www.ens.dk/sites/ens.dk/files/politik/dansk- klima-energipolitik/politiske-aftaler-paa-energiomraadet/energiaftalen-22-marts- 2012/Forsyningssikkerhedsafgiftens%20fordeling%20på%20opvarmningsformer.pdf 14 LBK nr. 313 af 01/04/2011, 32a. www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133871 Side 29/38
Solvarmeanlægget antages at koste 5,6 millioner kr. inkl. rørarbejde, montering, kobling til fjernvarmeværket inkl. varmeveksler. Akkumuleringstanken antages at koste 2,9 millioner kr. Det antages at der indkøbes grund til etablering af varmeværket for 2,0 millioner kr. i år 2014 og yderligere 4,0 millioner i år 2024, hvor varmeværket etableres. På denne grund antages der desuden at være plads til solfangeranlægget. Fjernvarmeunits antages at koste 10.500 kr. per forbruger. For fjernvarmeforbrugerne antages der en reinvestering på 1/3 af nyprisen for fjernvarmeunits efter halvdelen af beregningsperioden, til serviceeftersyn/reparation af fjernvarmeunits svarende til at det må forventes at fjernvarmeunits skal serviceres/vedligeholdes, for at kunne holde i hele perioden. Omkostningen svarer omtrentligt til, at der som alternativ kunne antages en investering i ny enhed efter 20 år, sammenholdt med en scrapværdi ved slutningen af beregningsperioden. Investeringer og driftsomkostninger varmepumpescenariet Der antages en investering per MW på 7.500 kr./kw varme og en driftsomkostning på 3.000 kr./enhed. 15 Dog antages i brugerøkonomien kun 1.000 kr./år pr. bolig. Det samlede antal varmepumpeenheder, baseres på en gennemsnitlig varmepumpestørrelse på 70 kw (idet der er en del erhvervsbyggeri i udbygningsplanerne). Under brugerøkonomien antages dog et behov på 6 kw for en 70 m 2 lejlighed og 9 kw for en 140 m 2 bolig. Denne installation indeholderogså omkostninger til elpatron som backup, hvis udelufttemperaturen falder under et niveau som varmepumpen kan operere ved. Desuden må der forudsættes en støjskærm opstillet, da luft-vand-varmepumper kan give støjgener i boligområder. Alle monteringsomkostninger er desuden inkluderet i investeringsomkostningerne. Da forbrugerne i et fjernvarmenet ikke har et maksimalt forbrug præcis på samme tidspunkt, vil spidslasten for et fjernvarmenet ikke skulle dimensioneres til at alle forbrugere alle sammen går i bad og vasker op samtidigt på den koldeste vinterdag. Til gengæld vil en varmepumpeenhed, som kun forsyner en enkelt (eller nogle få) forbruger(e) skulle dimensioneres til at kunne håndtere selv den mest ekstreme situation (hvor forbrugeren har brug for mest varme). Derfor vil den akkumulerede effekt for varmepumpescenariet være væsentligt højere end fjernvarmescenariets installerede effekt. I beregningerne tages der udgangspunkt i en gennemsnitlig, installeret varmepumpeeffekt svarende til 30 15 Baseretpå data fra Energinet.dk/Energistyrelsens Technology Data For Energy Plants, side 80, Heat pump, air-to-water - apartment complex, new building. Maj 2012 www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/tal-kort/fremskrivninger-analysermodeller/teknologikataloger/technology_data_for_individual_heating_plants_and%20energy _transport.pdf Side 30/38