Egedal Kommune Stenløse Syd Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarmeforsyning Etablering af ny varmecentral

Transkript

1 Januar 2013 Egedal Kommune Stenløse Syd Udbygning af bæredygtig fjernvarmeforsyning Etablering af ny varmecentral Algade Roskilde Telefon: Fax:

2 Januar 2013 Egedal Kommune Stenløse Syd Udbygning af bæredygtig fjernvarmeforsyning Etablering af ny varmecentral Dokument: Sag nr.: Revision nr.: 00 Revision dato: - Udarbejdet af: MDN/DT Kontrolleret af: DT/MDN Algade 43 Telefon: Roskilde Fax:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 Resume Indledning Formål og baggrund Sammenfatning Indstilling Plangrundlag Varmeplanens retningslinjer Projektansvarlig Stenløse Syd EFP projekt 2007 / Stenløse Syd EU CONCERTO Stenløse Syd - Forundersøgelse bæredygtigfjernvarme Projektets gennemførelse Forhold til lovgivning og varmeplanlægning Tilslutning til kollektiv energiforsyning Den kommunale varmeplan Projektbekendtgørelsen Lokalplan for ny varmecentral Netto varmebehovet Stenløse Syd Udvikling i netto varmebehov, Redegørelser om projektansøgers forhandlinger Redegørelse for intern koordinering Udtalelser fra berørte forsyningsselskaber Udtalelser fra berørte boligselskaber Energiforsyning Varmekilder Forsyningsforhold Tidsplan for etablering Godkendelse af projektforslag Etableringsplan Udbygningstakt Brugerøkonomi Potentielle forbrugere Tilslutningsbidrag Brugerbetaling Brugerøkonomi sammenlignet med øvrige fjernvarmenet Sammenligning med individuel løsning Konklusion Selskabsøkonomiske vurderinger Øget tilslutning potentielle forbrugere Redegørelse for forsyning Økonomiske forudsætninger Fysiske forudsætninger Side 3/47

4 8.5 Resultater Følsomhedsanalyse Konklusion Energi- og miljø Energimæssige forhold Miljøforhold Samfundsøkonomi Samfundsøkonomisk analyse Delkonklusion Følsomhedsanalyse Konklusion Bilagsoversigt Side 4/47

5 0 Resume Resume Dette projektforslag omhandler udbygning af bæredygtig fjernvarmeforsyning, i det nye boligområde, hvor der endnu ikke er planlagt udbygning af kollektiv varmeforsyning. I 2009 er det pålagt kommunerne at have øget fokus på de muligheder der er i bestemmelser i varmeforsyningsloven, samt lov om fremme af besparelser i energiforbruget, for at opnå øget CO 2 -reduktion ved at fremme anvendelsen af CO 2 -neutrale brændsler og vedvarende energi i den kollektive energiforsyning. Egedal Kommune har i 2011 ved overtagelsen af 3 eksisterende LKVanlæg - etableret Egedal Fjernvarme. Som lokal energileverandør, ønsker Egedal Kommune at fremme udbygningen af en bæredygtig fjernvarmeforsyning, baseret på anvendelse af CO 2 -neutralt brændsel samt vedvarende energi. På den baggrund er der, som referencescenario, i dette projektforslag - valgt en udbygning af fjernvarmeforsyningen, hvor der etableres en lokal varmecentral baseret på biomasse. 1 et har til formål at belyse muligheden for og konsekvenser ved at varmebehovet for denne udbygning, der omfatter etageboliger, tæt-lav boligbebyggelse samt erhverv og kommunale institutioner, leveres med bæredygtig fjernvarme. I henhold til Projektbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg 2 i henhold til lov om varmeforsyning 3 - samt Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra april 2005 / revideret juli 2007, med samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger fra september 2012, er der udført samfundsøkonomiske beregninger for følgende scenarier: Referencescenario: Bæredygtig fjernvarme baseret på biomasse og varmeakkumulering leveres fra en nyopført varmecentral. Eksisterende og kommende bygninger i en større del af Stenløse Syd forsynes, jf. bilag 0-1. Dette og de øvrige fjernvarmescenarier er skitseret i bilag Bilag 0-1 angiver forsyningsområderne. 2 BEK nr. 795 af 12/07/ Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr af 14/12/2011 og ændringen Lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og byggeloven, LOV nr. 577 af 18/06/ Bilag 0-2 viser skitser af de forskellige fjernvarmescenarier. Side 5/47

6 Projektscenarie A: Fjernvarmeforsyningen som angivet i Referencescenario suppleres med solvarme fra en solfanger-park opført ved varmecentralen. Projektscenarie Avp: Fjernvarmeforsyningen som angivet i Projektscenarie A suppleres med en varmepumpe til driftsoptimering. Alternativt scenarie B - naturgas: Fjernvarmeområdet som nævnt i referencescenario forsynes i stedet af naturgaskedler og suppleres med ekstra lagervolumen for solvarme fra et større solfanger-park opført ved varmecentralen. Der er udført bruger- og selskabsøkonomiske beregninger for kollektiv energiforsyning af området for ovenstående scenarier samt et alternativ, hvor varmebehovet i stedet for en fjernvarmeløsning dækkes af individuelle varmepumper. Projektet ændrer ikke på områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyning og fjernvarmeforsyning eftersom de berørte områder i nærværende projektforslag på nuværende tidspunkt må betegnes som uafklaret, hvilket nærværende projektforslag desuden har til formål at rette op på. Konklusion Fjernvarmeforsyning baseret på Projektscenarie A, er som helhed den mest optimale løsning ud fra de selskabs-, bruger- og samfundsøkonomiske beregninger, der er udført i projektforslaget, for den planlagte udbygning. De bruger- og selskabsøkonomiske beregninger viser at der indenfor en rimelig årrække opnås en økonomisk fordel for Egedal Fjernvarme samt for de nye fjernvarmeforbrugere, ved den planlagte udbygning af kollektiv energiforsyning baseret på bæredygtig fjernvarme. På den baggrund vil det være en fordel at fremme gennemførelsen af Projektetscenarie A - mest muligt. Selskabsøkonomi De selskabsøkonomiske beregninger er udført som beslutningsgrundlag for Egedal Kommune / Egedal Fjernvarme for at gennemføre den planlagte udbygning samt etablering af et nyt varmeproducerende anlæg, baseret på anvendelse af CO 2 -neutralt brændsel - eventuelt suppleret med anden vedvarende energi. Brugerøkonomi Beregningerne viser, at der er en tilfredsstillende brugerøkonomi i forhold til at der udbygges med kollektiv energiforsyning baseret på bæredygtig fjernvarme, til opvarmning af bygninger og varmt brugsvand i et udbygningsområde, hvor der kræves en energiteknisk standard svarende til min. BR niveau. Side 6/47

7 Samfundsøkonomi Der er en positiv samfundsøkonomi ved at etablere nye forsyningsområder ved gennemførelse af projektscenarie A for udbygning af bæredygtig fjernvarme baseret på biomasse, suppleret med solvarme sammenlignet med de øvrige alternativer. I forhold til det alternative scenarie B kollektiv energiforsyning udført som naturgasbaseret fjernvarme suppleret med solvarme opnås der over en 30-årig periode en samlet reduktion af CO 2 -belastningen i området på ca ton. Desuden opnås et samlet samfundsøkonomisk overskud på ca kr. Tilsvarende opnås en samfundsøkonomisk gevinst ved en biomassebaseret fjernvarmeløsning med solvarme, på ca. 10,9 millioner kr. set over en periode på 30 år ift. en individuel varmepumpeløsning. Side 7/47

8 1 Indledning Nærværende projektforslag er udarbejdet i overensstemmelse med Projektbekendtgørelsen - Bekendtgørelse nr. 795 af om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning. Ifølge Varmeforsyningsloven LBK nr af og seneste ændring hertil ved lov nr. 577 af 18/06/2012 er kommuner og forsyningsvirksomheder pålagt, at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Egedal Fjernvarme ønsker med dette projektforslag aktivt, at medvirke til at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi for bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Desuden ønsker Egedal Fjernvarme i overensstemmelse med Egedal Kommunes energipolitiske målsætning aktivt og medvirke til, at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler mest muligt, hvilket er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse. Af Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg 9 stk. 1 fremgår følgende: Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter for produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1MW, hvis projekterne indrettes som kraft-varme-anlæg. Det er dog en forudsætning, at denne produktionsform er samfundsøkonomisk fordelagtig. Hvis et varmeproducerende anlæg er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt, kan der etableres et varmeanlæg Det er derfor relevant at fremhæve at den samlede planlagte varmekapacitet ved godkendelse af nærværende projektforslag er mindre end 1 MW. 1.1 Formål og baggrund et skal medvirke til at tilvejebringe det fornødne grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om, hvilken form for fremtidig varmeforsyning der skal være i udbygningsområdet Stenløse Syd. Forskellige forhold under planlægning / udvikling af det nye boligområde har skabt en hvis uklarhed mht. til planlægning, afgrænsning og godkendelse af kollektiv energiforsyning baseret på bæredygtig fjernvarme, naturgas eller individuel energiforsyning baseret på vedvarende energi. Side 8/47

9 et skal som helhed skabe klarhed over den eksisterende områdeafgrænsning for kollektiv energiforsyning baseret på naturgas og fjernvarme samt individuel energiforsyning baseret på vedvarende energi. I projektforslaget belyses konsekvenserne af, at nuværende og fremtidige etageboliger, tæt-lav boligbebyggelse samt erhverv og kommunale institutioner opvarmes med bæredygtig fjernvarme, baseret på biomasse og vedvarende energi. et har til formål at belyse muligheder og konsekvenser ved de nævnte opvarmningsformer og således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal rapporten være grundlag for orientering af de parter, der berøres af projektet og som skal have projektet til høring. et er udarbejdet i henhold til Lov om varmeforsyning LBK nr af og seneste ændring hertil ved lov nr. 577 af 18/06/2012. Desuden er det udarbejdet i henhold til Projektbekendtgørelsen Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg og Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra april 2005 / revideret juli Sammenfatning et behandler forhold som forudsat i Varmeforsyningsloven ved udbygning af bæredygtig fjernvarmeforsyning i nye boligområder. I 2009 blev det pålagt kommunerne at have øget fokus på de muligheder der er i varmeforsyningsloven, samt lov om fremme af besparelser i energiforbruget for øget CO 2 -reduktion ved at fremme anvendelsen af CO 2 -neutrale brændsler og vedvarende energi i den kollektive energiforsyning. På den baggrund er der som referencescenario valgt en udbygning af fjernvarmeforsyningen hvor der etableres en lokal varmecentral baseret på biomasse. I henhold til Projektbekendtgørelsen og Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet er der i dette projektforslag udført samfundsøkonomiske beregninger for følgende scenarier: Referencescenario: Bæredygtig fjernvarme baseret på træbaseret biomasse og varmeakkumulering leveres fra en nyopført varmecentral. Eksisterende og kommende bygninger i en større del af Stenløse Syd forsynes, jf. bilag 0-1 og bilag 0-2. Forkortelse: R. Projektscenarie A: Fjernvarmeforsyningen som angivet i Referencescenario suppleres med solvarme fra et ca. 500 m 2 stort solfangerareal opført ved varmecentralen, hvilket er vurderet som et passende areal for fjernvarmeværket jf. bilag 0-2. Forkortelse: A. Side 9/47

10 Projektscenarie Avp: Fjernvarmeforsyningen som angivet i Projektscenarie A suppleres med en driftsoptimerende varmepumpe og varmelageret opdeles i to. På denne måde kan solfangerne opvarme den ene tank og forbruget aftages af den anden. Varmepumpen kan så flytte varmen fra den tank solfangerne er koblet til, for på den måde hele tiden at sørge for, at solfangerne opererer ved en lav temperatur, hvilket giver dem en højere effektivitet jf. bilag 0-2. Forkortelse: Avp. Alternativt scenarie B: Fjernvarmeområdet som nævnt i referencescenario forsynes i stedet af naturgaskedler og suppleres med et større solfangerareal opført ved varmecentralen og ekstra lagervolumen. Eftersom brændslet inkl. afgifter er dyrere end biomassen, vil det i dette scenarie være mere rentabelt at investere i et større solfangerareal fra starten for at fortrænge mere af naturgasforbruget. Dette kræver et større tankvolumen. Der antages her m 2 solfangere og dobbelt lagervolumen ift. referencescenariet jf. bilag 0-2. Forkortelse: B. Projektet ændrer i øvrigt ikke på områdeafgrænsningen, mellem naturgasforsyning og fjernvarmeforsyning, eftersom de berørte områder i nærværende projektforslag på nuværende tidspunkt må betegnes som uafklaret, hvilket projektforslaget desuden har til formål at rette op på. Da der er tale om en løbende udbygning, kan en kedelcentral til forsyning af disse områder som helhed ikke betegnes som en blokvarmecentral 5. Samlet set må alternativet for disse områder således være kollektiv energiforsyning baseret på fjernvarme alternativt en individuel energiforsyning baseret på vedvarende energi. Der kunne argumenteres for, at der lovligt kunne opstilles en naturgasblokvarmecentral i etape 1B (jf. bilag 0-1) eftersom der er tale om en lukket kreds af forbrugere. Den samfundsøkonomiske beregning for denne løsning hvor etape 1B forsynes af en naturgaskedel og de øvrige områder i nærværende projektforslag forsynes med individuelle varmepumper viser dog at det ikke er samfundsøkonomisk rentabelt, hvorfor denne løsning ikke behandles yderligere. 6 Individuelle varmepumper: Til sammenligning er der desuden gennemført beregninger af et alternativ, hvor der opvarmes med individuelle varmepumper. Forkortelse: I. Det er i et forudsat at de 2 boligbebyggelser der er under opførelse i forsyningsområdet - KAB / Stenløse Ølstykke Boligforening på Hareleddet, med i alt 66 boliger og et fælles hus med et samlet opvarmet areal på m 2 5 Energistyrelsens Vejledning til Projektbekendtgørelsen angiver at En blokvarmecentral er karakteriseret ved, at den er etableret i forbindelse med et større byggeri. Formålet er at forsyne en lukket kreds eller et forudbestemt antal brugere %20end%20udgave.pdf 6 Dette alternativ er inkluderet i bilag 8-7 med de samfundsøkonomiske beregninger og forkortes IN. Side 10/47

11 - AAB på Agertoften, med i alt 62 etageboliger og et fælleshus med et samlet opvarmet areal på m 2 straks tilsluttes fjernvarmeforsyningen, som erstatning for den nuværende midlertidige varmeforsyning der er etableret af Egedal Kommune. Den eksisterende kommunale ejendom på Barnekæret 1 samt en kommunal daginstitution og spejderhytte der planlægges opført i forsyningsområdet forventes tilsluttet i løbet af Den resterende del af den planlagte udbygning der løbende forventes tilslutte fjernvarmeforsyningen er opgjort til 560 etageboliger / tæt lav boliger samt daginstitution og et mindre butikscenter i lokalområdet. I projektforslaget er der forudsat en løbende udbygning af fjernvarmeforsyningen i Stenløse syd svarende til en løbende tilgang på i alt 22 boliger pr. år. Den samlede investering for etablering af bæredygtig fjernvarmeforsyningen er overslagsmæssigt beregnet til følgende: - Hovedledning i Agertoftegårdsvej. I alt kr. 1,4 mio. kr. ekskl. moms. - Forsyningsledninger / stikledninger for forsyning af KAB og AAB I alt kr. 1,7 mio. kr. ekskl. moms. - Biomasse baseret varmecentral, syd for Agertoftegårdsvej I alt kr. 13,1 mio. kr. ekskl. moms. - Varmeakkumuleringsanlæg ~ 50 % udført som en af i alt 2 tanke I alt kr. 0,9 mio. kr. ekskl. moms. - Etablering af solfangeranlæg etape 1 ~ 50 % af en samlet solfangerpark på ca. 100 solfangere ved fuld udbygning I alt kr. 1,0 mio. kr. ekskl. moms. Anlægsinvesteringer for den løbende udbygning fra 2013, for etablering af forsynings- og stikledninger med tilhørende målerinstallation mv., for tilslutning af 22 nye boliger pr. år i alt ca. 0,5 mio. kr. ekskl. moms pr. år. Der ligger en særlig udfordring i at kunne tilbyde kollektiv energiforsyning - baseret på bæredygtig fjernvarme - i et nyt boligområde hvor der for hele området er stillet skærpede krav til bygningernes energitekniske standard ~ BR10 lavenergiklasse I projektforslaget er der som udgangspunkt forudsat en fjernvarmetarif brugerøkonomi der ud fra en gennemsnitsbetragtning for den samlede varmeudgift pr. bolig kan betegnes som værende på normalt til lavt niveau i forhold til eksisterende fjernvarmepriser generelt. Variabel afgift: Varmeforbrug Flow Fast afgift: Målerafgift 625,00 kr. pr. MWh inkl. moms. 3,13 kr. pr. m 3 fjernvarmevand inkl. moms. 500,00 kr. pr måler pr. år. inkl. moms. Side 11/47

12 Arealafgift 43,75 kr. pr m 2 pr. år inkl. moms. For at kunne sammenligne fjernvarmeprisen med andre fjernvarmeområders priser, udregnes udgiften for en standard lejlighed på 75 m 2, med et årligt varmebehov på 15,0 MWh med ovennævnte tariffer. I det aktuelle tilfælde vil varmebehovet dog være lavere. Derfor opstilles varmeudgiften desuden for lejligheder af den størrelse og type der eksisterer/er ved at blive bygget, jf. tabel Ved en standard lejlighed på 75 m 2 med et samlet varmebehov på 15 MWh til rumvarme og varmt brugsvand er der for prisniveau 2012 beregnet en gennemsnits fjernvarmeudgift på kr. inkl. moms, hvilket ligger på samme niveau som gennemsnitsprisen for en standardlejlighed i Energitilsynets prisstatistik (der er godt kr. lavere). Da fremtidige bebyggelser i forsyningsområdet skal opføres som lavenergibyggeri i henhold til BR10 forventes der et samlet varmebehov på 3,1 MWh til 5,3 MWh pr. år i en lejlighed på 70 m 2. Fjernvarme - MWh pr år Varmeudgift - kr. pr år inkl. moms 15, kr. 5, kr. 3, kr. Tabel Årlige udgifter fjernvarmeforsyningen for hhv. en standardlejlighed på 75 m 2 og to typer lavenergiboliger begge på 70 m 2. Forbrugerne i området opnår en brugerøkonomisk fordel, ved at blive tilsluttet den kollektive energiforsyning, baseret på bæredygtig fjernvarme i forhold til at etablerer en individuel energiforsyning, baseret på vedvarende energi udført som jordvarmeanlæg / varmepumpe. Den samfundsøkonomiske gevinst ved opvarmning med bæredygtig fjernvarme i stedet for individuelle løsninger baseret på vedvarende energi udgør over beregningsperioden ca. 10,9 mio. kr. 1.3 Indstilling Det indstilles til Egedal Kommune at gennemføre myndighedsbehandlingen for projektforslaget i henhold til Varmeforsyningslovens bestemmelser og retningslinjer. 1.4 Plangrundlag Opvarmningen i Egedal Kommune sker dels ved individuel naturgasforsyning samt naturgasbaseret Lokal-Kraft-Varme (LKV-anlæg). Ejendomme og områder som dette projektforslag omhandler er ikke udlagt til kollektiv energiforsyning. Ved vedtagelsen af dette projektforslag vil ejendomme og områder, der er omfattet af dette projektforslag, være udlagt til kollektiv energiforsyning baseret på bæredygtig fjernvarme. Side 12/47

13 1.5 Varmeplanens retningslinjer Byrådets godkendelse af projektforslaget indebærer en afklaring af den kommunale varmeplan for området som helhed - i overensstemmelse med de forudsætninger der er indeholdt i den øvrige kommunale planlægning der er gennemført for Stenløse Syd herunder tillæg til den gældende kommuneplan, samt specifikke lokalplaner der løbende er udarbejdet for en række delområder. Side 13/47

14 1.6 Projektansvarlig Ansøger Egedal Kommune Egedal Fjernvarme Ølstykke Rådhus Rådhus Alle Ølstykke Kontaktperson: Teknisk direktør Jacob Madsen Forsyningschef Jørgen Larsen Rådgiver Damgaard Rådgivende Ingeniører Algade 43, Roskilde Tlf.: post@damgaard-ri.dk Kontaktperson: Mogens Damgaard Nielsen Lars Bindner PlanEnergi Forskerparken CAT Universitetsparken Roskilde Tlf.: dt@planenergi.dk Kontaktperson: Daniel Trier Anna Bobach 1.7 Stenløse Syd EFP projekt 2007 / 2008 Stenløse Syd er et nyt attraktivt byområde, der planlægges udbygget med 800 boliger både privat og alment byggeri, fordelt på rækkehuse, klyngehuse, punkthuse og parcelhuse. Alle boliger opføres med baggrund i Agenda 21, som lavenergihuse med naturvenlige materialer. I 2007 / 2008 er der gennemført et EFP-projekt med fokus på udbygning af kollektiv energiforsyning i et nyt byområde hvor der planlægges opført bygninger med høj energiteknisk standard. I rapporten konkluderes det på baggrund af en dialog med de 2 boligselskaber der som de første planlægger at opfører etagebolig at kollektiv energiforsyning baseret på udbygning af bæredygtig fjernvarme i Side 14/47

15 området, foretrækkes frem for naturgas og individuelle løsninger baseret på vedvarende energi. Projektets samlede erfaringer er formidlet gennem et EFP-projekt, støttet af Energistyrelsens Energi-Forsknings-Program I projektet samarbejder kommunen med Cenergia Energy Consultants, Dong A/S og Statens Byggeforskningsinstitut SBi. Stenløse Kommune fik Rockwool Prisen 2007 for den planlagte byudvikling. 1.8 Stenløse Syd EU CONCERTO Det nye byudviklingsområde Stenløse Syd i Egedal kommune der omfatter en samlet byudvikling med nye boliger samt kommunale institutioner, lokale butikker og service centre mv. blev i 2007 tildelt tilskud fra EU under CONCERTO programmet. Den samlede bebyggelse forudsættes opført i en energiteknisk standard hvor det samlede primære energiforbrug er bedre end det der kræves iht. BR10 lavenergi klasse Den planlagte bebyggelse med enfamiliehuse forudsættes energiforsynet med individuelle løsninger baseret på vedvarende energi varmepumper / jordvarme samt solfangere og solceller. Planlagt bebyggelse med etageboliger og tæt-lav boligbebyggelse forudsættes tilsluttet kollektiv energiforsyning baseret på bæredygtig fjernvarme produceret på et lokalt biobaseret kraftvarmeanlæg - suppleret med vedvarende energi baseret på jordvarme samt solfangere og solceller. På den baggrund er der fra EU s CONCERTO projekt ydet tilskud til udbygning af et lokalt fjernvarmenet under byggemodningen der blev udført i Med det formål at realisere Egedal Kommunes målsætning for udfasning af fossile brændsler i den kollektive energiforsyning - var det forudsat, at den nye varmecentral skulle indgå i en større omlægning af den kollektive energiforsyning i Egedal kommune, for udbygning af bæredygtig fjernvarme ved substitution af naturgas og andre fossile brændsler. Denne plan var ikke gennemførlig iht. bestemmelserne i Varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen. Da der ikke var økonomi i at etablere et biomassebaseret kraftvarmeanlæg, lokalt for Stenløse Syd området, udgik udbygning af bæredygtig fjernvarmeforsyning fremadrettet fra CONCERTO projektet. 1.9 Stenløse Syd - Forundersøgelse bæredygtigfjernvarme. Egedal Kommune har, i 2007, indgået aftale med KAB, om at levere CO 2 -neutral / bæredygtig fjernvarmeforsyning til bebyggelse på Hareleddet i Etape 1B, med i alt 64 boliger og et fælleshus et samlet opvarmet areal på m 2. I etape 1B er Parcel 93 / delområde B forbeholdt for opførelse af dagligvarebutik, maks. 2 etager, med et samlet etageareal på m 2. Egedal Kommune har indgået aftale med det almene boligselskab AAB, om fjernvarmeforsyning til en bebyggelse med i alt 62 lavenergiboliger og 150 m 2 fælleshus, der pt. er under opførelse på par- Side 15/47

16 cel 94 beliggende i etape 3A. I samme området er der planlagt opførelse af en kommunal daginstitution samt klubhus til lokale foreninger, fritidsaktiviteter mv. Det samlede brutto varmebehov i forhold til indgåede aftaler / den aktuelle udbygning i 2012 / 2013 er i forundersøgelsen beregnet til 733 / 856 MWh. Den løbende udbygning vil primært ske i de, pt. helt eller delvis ubebyggede, planområder der indgår i den samlede plan for udbygning af et nyt byområde, med i alt boliger, udført som lavenergibyggeri. Yderligere er der planlagt udbygning af dagligvarebutikker og diverse serviceydelser samt en kommunal daginstitution spejder- og lignende klubaktiviteter med tilhørende friarealer, hvilket giver et samlet opvarmet areal på m 2. Det samlede varmebehov for 2017 er i forundersøgelsen opgjort ud fra den aktuelle udbygning i 2012 / 2013 med tillæg af en forventet løbende udbygning på 4 % pr. år svarende til i alt MWh. På de ubebyggede arealer i etape 4, 4A og 5 er der planlagt tæt-lav boligbebyggelse og etageboliger med et areal på ca m 2 svarende til boliger med varierende anvendelse. Delområde 6 indgår i plangrundlaget for fremtidig udbygning som et område der er udlagt til tekniske anlæg fjernvarmecentral for produktion af bæredygtig fjernvarme baseret på bioenergi samt sol- og jordvarme. Lokalplan nr 29 der er under udarbejdelse fastlægger de endelige rammer for udbygningen af tekniske anlæg i delområde 6 Det samlede varmebehov, i 2023 er i forundersøgelsen - ved en løbende udbygning på 4 % pr år beregnet til et samlet varmebehov på MWh pr. år. På baggrund af de beregnede anlægsinvesteringer, for yderligere udbygning af fjernvarmeforsyningen i Stenløse syd samt øget kapacitet på den biomassebaserede lokale fjernvarmecentral kan der forventes en rimelig selskabsøkonomi og en fornuftig brugerøkonomi sammenlignet med en gennemsnitlig / lav varmeudgift i en standardlejlighed på 75 m 2 med et varmebehov på 15 MWh Projektets gennemførelse Projektet planlægges udviklet og detaljeret for udbud i 3 storentrepriser for bygge- og anlægsarbejder, varmeproducerende anlæg for biomasse og solvarme samt fjernvarmearbejder i 1. kvartal Udførelsen af de 3 storentrepriser forventes at ske i 2. og 3. kvartal 2013, så de varmeproducerende anlæg er klar til drift og dermed forsyning af Stenløse Syd-området med bæredygtig fjernvarme fra primo oktober / november Side 16/47

17 2 Forhold til lovgivning og varmeplanlægning Lov om varmeforsyning LBK nr af og seneste ændring hertil ved lov nr. 577 af 18/06/2012 regulerer varmeplanlægningen i Danmark. ets projektscenarie A indeholder en løsning med fjernvarme baseret på biomasse som brændsel, hvilket er tilladt efter projektbekendtgørelsen BEK nr. 795 af 12/07/2012 idet det ikke er omfattet af Tilslutning til kollektiv energiforsyning Bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg, indeholder bestemmelser der definerer om kommunalbestyrelsen kan pålægge ny og eksisterende bebyggelse, tilslutnings- og forblivelsespligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Der er i dette projektforslag ikke indeholdt bestemmelser om at kommunalbestyrelsens godkendelse af projektforslaget medfører, at der indføres tilslutningspligt til den kollektive energiforsyning. Området er i kommuneplanen udlagt til lavenergibebyggelse iht. bestemmelserne i BR10. Dette indebærer at den fremtidige bebyggelse i området er fritaget for en eventuel tilslutningspligt 7. Fremtidige etageboliger samt tæt- lav boligbebyggelser planlægges i kommune- og lokalplaner at blive tilsluttet den bæredygtige fjernvarmeforsyning baseret på, at det af de samfundsøkonomiske beregninger i dette projektforslag fremgår at dette er den samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsning ved sammenligning med relevante alternativer. 2.2 Den kommunale varmeplan Kommuner og forsyningsvirksomheder er pålagt, at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Den kommunale varmeplan revideres løbende og dette projektforslag vil indgå som en del af kommunens samlede varmeplan. Status på den kommunale varmeplan for Stenløse Syd er, at der i tillæg til kommuneplanen samt de lokalplaner, der er udarbejdet for godkendelse af de planlagte bebyggelser på dele af det samlede område, er for- 7 Jf. bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 (med tilhørende ændringer BEK nr af 13/12/2011), 15 stk. 6 og 17 stk. 3. Side 17/47

18 udsat kollektiv energiforsyning baseret på bæredygtig fjernvarme for de områder, der er udlagt til etageboliger, tæt-lav boligbebyggelse, kommunale institutioner o. lign. Områder der er udlagt til individuel boligbebyggelse udført min. som lavenergi-standard BR10, er pålagt individuel varmeforsyning baseret på vedvarende energi og er angivet som Etape 3B og Etape 4A i bilag 0-1. Disse to områder behandles ikke videre i nærværende projektforslag. Vedtagelsen af projektforslaget vil medføre en afklaring af den kommunale varmeplan for området. Dette vil være i overensstemmelse med de forudsætninger, der har været indeholdt i den øvrige kommunale planlægning for området i form af tillæg til den gældende kommuneplan samt de mere specifikke lokalplaner, der er udarbejdet for en række specifikke delområder. 2.3 Projektbekendtgørelsen Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag samt procedure for projektforslagets endelige vedtagelse er affattet i Bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, Energistyrelsen bekendtgørelse nr. 795 af 12/07/2012 kaldet Projektbekendtgørelsen. Følgende tekst stammer fra Projektbekendtgørelsen. 21. Ansøgning om godkendelse af et anlægsprojekt (projektforslag) skal være skriftlig og ledsaget af følgende oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for kommunalbestyrelsens bedømmelse af projektet: 1) den eller de ansvarlige for projektet, 2) forholdet til varmeplanlægningen, herunder forsyningsforhold og varmekilder, jf. 4, samt til kommune- og lokalplaner, 3) forholdet til anden lovgivning, herunder til lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, 4) fastlæggelse af forsyningsområder, varmebehov samt fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, herunder ledningsnet, der påtænkes etableret samt anlæggets kapacitet, forsyningssikkerhed og andre driftsforhold samt for affaldsforbrændingsanlæg forholdet mellem forbrændingskapaciteten og affaldsgrundlaget, jf. miljøbeskyttelseslovens 50 b og regler udstedt i medfør af denne bestemmelse, 5) tidsplan for etableringen, 6) arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere mv., der er nødvendige for anlæggets gennemførelse, Side 18/47

19 7) redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra berørte forsyningsselskaber, virksomheder m.fl., 8) økonomiske konsekvenser for brugerne, 9) energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger, og 10) samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. For projektforslag, der vedrører etablering eller udvidelse af et kollektivt forsyningsnet, anses individuel forsyning for et relevant scenarium. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan på grundlag af projektforslagenes forskellige karakter og baggrund bestemme, at oplysninger om et eller flere af de i stk. 1, nr. 1-9 og nr. 10, 1. pkt., nævnte forhold ikke skal foreligge, såfremt oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom kommunalbestyrelsen kan kræve yderligere oplysninger. For kommunalbestyrelsens godkendelse af ansøgninger efter 15, stk. 5 eller 6, skal der ikke foreligge oplysninger om forhold nævnt i stk. 1, nr. 10, 1. pkt. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe bestemmelse om en faseopdeling af projektbehandlingen, således at der kan foretages en mere overordnet behandling før den tekniske behandling. En sådan fremgangsmåde kan f.eks. anvendes i forbindelse med projekter, der berører flere kommuner. 2.4 Lokalplan for ny varmecentral For at muliggøre etableringen af en ny varmecentral, i tilknytning til bebyggelsen Stenløse Syd, udarbejdes Lokalplan nr. 29, for en biomassebaseret varmecentral. Lokalplanen skal sikre at varmecentralen indpasses i forhold til bebyggelsen og det åbne landskab samt forebygge miljøkonflikter. Lokalplanen inddeles i 2 delområder: a. Varmecentralen b. Solvarmeanlæg med stier og opholdsarealer. Varmecentralen består af en bygning på m 2 samt et biomasselager på ca. 150 m 3 der er skjult i skrænten samt en skorsten med 2 løb med en samlet højde over terræn på meter. I tilknytning til varmecentralen etableres der 2 varmeakkumuleringstanke, hvor hver tank rummer max. 500 m 3,ved en højde på 16 meter og en diameter på ca. 11 meter inkl. isolering. Solvarmeanlægget planlægges udført i 2 etaper inden for 2 afgrænsede områder med hver stk. solfangere ~ et samlet solfangerareal på m 2 for hvert område. Side 19/47

20 3 Netto varmebehovet 3.1 Stenløse Syd Udvikling i netto varmebehov, Ved opførelsen af varmecentralen tilsluttes KAB og AAB samt en antaget udbygning af det øvrige Stenløse Syd. Sidstnævnte udbygning antages at svare til de første 5 % af den totale udbygning i 2013 og 4 % i de efterfølgende år indtil 100 % opnås i I praksis vil udbygningen foregå i større andele eftersom der bygges (og dermed også ibrugtages) flere boligblokke samtidigt. Selvom der således muligvis ikke når at blive opført den forventede udbygning i 2013, kan det alternativt fx indhentes i 2014 eller Det er på den måde også muligt at udbygningen foregår hurtigere end antaget. [MWh] NETTO VARMEBEHOV L-TAB BRUTTO ETAPE / ÅR 1B 3A 4 & 5 I ALT I ALT SUM Tabel Udviklingen i det forventede behov i beregningsperioden. Side 20/47

21 Bemærk at varmebehovet for daginstitutionen, gården, spejderhytten og lokalbutikken er inkluderet i den forventede udbygning. Bebyggelse Antal forbrugere Areal pr. forbruger Areal Varmebehov [navn] [stk.] [m² pr. forbruger] [m² i alt] [MWh ved forbruger] Boliger i etape 1B Lokalbutik/etageblok Boliger i etape 3A Daginstitution Spejderhytte Gård Boliger i etape 4 og I alt Tabel Varmebehov opdelt i områder. Side 21/47

22 4 Redegørelser om projektansøgers forhandlinger 4.1 Redegørelse for intern koordinering Egedal Kommune / Egedal Fjernvarmeforsyning har afholdt orienterende møder med Egedal Kommunes varmeplanafdeling samt øvrige relevante centre inden for plan og teknikområdet som helhed - vedrørende den planlagte udbygning af fjernvarmeforsyningen. Dette projektforslag er en del af denne samlede udbygningsplan. 4.2 Udtalelser fra berørte forsyningsselskaber Området - som med godkendelsen af dette projektforslag bliver fjernvarmeforsynet, er ikke udlagt til andre kollektive energiforsyningsformer i den gældende varmeplan for Egedal Kommune - må betegnes som uafklaret, hvilket nærværende projektforslag desuden har til formål at rette op på. For at samle op på aftaler og planer fra denne periode er der under udarbejdelsen af dette projektforslag, afholdt afklarende møder med HMN Naturgas og Vestforbrænding Fjernvarme. HMN har bekræftet både mundtligt og skriftligt, at områderne i nærværende projektforslag, ej heller af HMN betragtes som udlagt til naturgasforsyning, samt at projektforslaget som helhed ikke medfører ændringer af områdeafgrænsningen inden for det aktuelle område. 4.3 Udtalelser fra berørte boligselskaber Under udviklingen af de nye boligområder i Stenløse syd der fuldt udbygget vil indeholde 750 til 850 boliger er der gennemført en række forundersøgelser for at belyse muligheden for udbygning af kollektiv energiforsyning baseret på bæredygtig fjernvarme i et område hvor bebyggelsen forudsættes udført som lavenergibebyggelse. Områder der er udlagt til etage-boligbebyggelser og tæt-lav boligbebyggelse er forudsat tilsluttet til den kollektive energiforsyning baseret på bæredygtig fjernvarme. Under udarbejdelsen af projektforslaget har der været afholdt møder med KAB og AAB der planlægger / opfører etageboliger i området. Begge boligselskaber har som forudsat i de gældende lokalplaner for områderne valgt at blive tilsluttet den planlagte udbygning af kollektive energiforsyning baseret på bæredygtig fjernvarme. Egedal Fjernvarmeforsyning har som kompensation for, at den bæredygtige fjernvarmeforsyning ikke var til stede som forudsat, tilbudt begge boligselskaber en midlertidig varmeforsyning. Side 22/47

23 5 Energiforsyning 5.1 Varmekilder For at kunne tilbyde nye forbrugere i såvel de eksisterende bygninger som i udbygningsområdet, en miljøvenlig og fremtidssikret CO 2 -neutral fjernvarme, ønsker Egedal Fjernvarme, at etablere en ny biomassebaseret varmecentral i lokalområdet. Allerede i den forundersøgelse, der er gennemført i 1. ½-år i 2012, blev det vurderet, at det vil det være optimalt, at dække varmebehovet i udbygningsområdet ved at etablere en ny varmeproducerende enhed - baseret på anvendelse af CO 2 -neutralt brændsel eventuelt suppleret med øvrig vedvarende energi. 5.2 Forsyningsforhold Det nye forsyningsområde, er i den kommunale varmeplan for Egedal Kommune, endnu ikke udlagt til kollektiv energiforsyning. Side 23/47

24 6 Tidsplan for etablering 6.1 Godkendelse af projektforslag I henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg kaldet Projektbekendtgørelsen, er kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune ansvarlig for at gennemføre myndighedsbehandlingen for dette projektforslag. Ved kommunalbestyrelsens godkendelse af et skal dette udsendes i 4 ugers høring ved relevante forsyningsselskaber (leverandører af kollektiv energiforsyning / overskudsvarme.) 6.2 Etableringsplan På baggrund af projektets tilknytning til CONCERTO projektet i den indledende fase samt behovet for etablering af en midlertidig varmeforsyning til KAB s bebyggelse i Etape 1B efterfølgende den igangværende AAB bebyggelse i Etape 2 er udbygningen af fjernvarmeforsyningen i de nye boligområder i stenløse Syd i et vist omfang blevet kick-statet for at løse præciserende behov. Der planlægges udført en ny biomassebaseret varmecentral suppleret med solfangere og solceller Projektscenarie A. Den midlertidige varmeforsyning der er etableret i etape 1B og Etape 2 forventes udfaset i efteråret Den forsatte udbygning af den bæredygtige fjernvarmeforsyning i Stenløse Syd planlægges udført efter etableringsplanen angivet nedenfor i afsnit Udbygningstakt Som forudsætning for at realisere fjernvarmeforsyningen i Stenløse Syd, er der påregnet en jævn udbygning i etape 4 og etape 5, hvor der forventes fremover, at være en tilslutning på 4 % hvert år frem til der er opnået en samlet tilslutningsgrad på 100 % i år Side 24/47

25 7 Brugerøkonomi Fjernvarmeforbrugerne vil såfremt projektforslaget godkendes, forventes at få en varmepris bestående af nedenstående parametre, for på den måde at udligne udgifterne ifm. etablering og drift af varmecentralen samt den leverede varme. Fjernvarmeudgifterne sammenlignes med alternativscenariet, hvor der anvendes varmepumper i de enkelte boliger. 7.1 Potentielle forbrugere Med den forventede udbygning svarende til 4 % af den totale udbygning af områderne hvert år, svarer det til at der tilsluttes 172 boliger og derefter 22 boliger pr. år (bortset fra i 2037 hvor der kun etableres 16 boliger). I de sidste 5 år af beregningsperioden ( ) antages et konstant forbrug. Eftersom den foreslåede fjernvarmeløsning viser den laveste brugerøkonomi, må det forventes at denne løsning vælges af forbrugerne/boligselskaberne. 7.2 Tilslutningsbidrag Pris i kr. ekskl. moms Pris i kr. inkl. moms Tilslutningsbidrag pr. bolig 9.180, ,00 Målerafgift/grundafgift pr. stk. 400,00 500,00 Stikledningsbidrag , , Brugerbetaling Faste årlige afgifter: Pris i kr. ekskl. moms Pris i kr. inkl. moms Fast målerafgift pr. stk. 400,00 500,00 Fast arealafgift pr m 2 35,00 43,75 Variable afgifter: Pris i kr. ekskl. moms Pris i kr. inkl. moms Variabel flowafgift 2,50 3,13 pr. m 3 fjernvarmevand Variabel afgift pr. MWh 500,00 625,00 Side 25/47

26 7.4 Brugerøkonomi sammenlignet med øvrige fjernvarmenet For at kunne sammenligne fjernvarmeprisen med andre fjernvarmeområders priser benyttes ovennævnte tariffer i en beregning for en standardlejlighed på 75 m 2 med et årligt varmebehov på 15,0 MWh. Udtrykket standardlejlighed benyttes således ikke til boligerne der påtænkes opført i projektforslagets områder, men er blot et teoretisk sammenligningsgrundlag for fjernvarmepriser i forskellige landsdele. Standardlejlighed på 75 m 2 med et årligt forbrug på 15 MWh Variable afgifter: Pris i kr. ekskl. moms Pris i kr. inkl. moms Variabel afgift, varme 7.500, ,00 Variabel flowafgift 1.119, ,75 Variabel afgift i alt 7.869, ,25 Faste årlige afgifter: Pris i kr. ekskl. moms Pris i kr. inkl. moms Fast målerafgift pr. stk. 400,00 500,00 Fast arealafgift pr m , ,25 Fast afgift i alt 2.725, ,25 Samlet varmeudgift pr år: Varmeudgift i alt for 75 m 2 standardlejlighed Pris i kr. ekskl. moms Pris i kr. inkl. moms , ,00 Statistikken for fjernvarmepriser fra viser, at gennemsnitsprisen for en standardlejlighed ligger på kr. ekskl. moms. I betragtning af at prisen for enkelte værker spænder fra til kr., må gennemsnitsprisen for en standardlejlighed betegnes som relativt tæt på prisen angivet ved ovennævnte tariffer. I praksis vil forbrugerne dog ikke skulle betale denne pris, da nuværende og kommende boliger vil have et væsentligt lavere varmebehov end standardlejlighedens. Disse priser ses sammen med prisen for en lejlighed i Stenløse Syd med et årligt varmebehov på 3,1 MWh på figur nedenfor. 8 Prisstatistik fra Energitilsynet fra 8. marts Side 26/47

27 Figur Årlige forbrugerpriser for en standardlejlighed angivet ved prisstatistikken for Danmark i 2012 og for Stenløse Syd-tariffer. Desuden årlige forbrugerpris for en lavenergilejlighed med et årligt varmebehov på 3,1 MWh. 7.5 Sammenligning med individuel løsning En løsning hvor brugerne forsynes med individuelle varmepumper er vurderet som et realistisk alternativ til en fjernvarmeløsning. Derfor er der regnet på et scenarie, hvor hver bruger forsynes med en luft-vandvarmepumpe til sammenligning med fjernvarmeløsningernes økonomi. Udover de årlige udgifter til fjernvarmeselskabet, vil der kræves installation af en fjernvarmeunit i boligerne. Den samlede varmepris for brugerne er dermed ovenstående udgifter plus investering i fjernvarmeunit (samt en vedligeholdelsesomkostning i løbet af beregningsperioden). Tilsvarende vil der for den individuelle løsning kræves omkostninger til investering, vedligeholdelse og energiforbrug. De brugerøkonomiske og selskabsøkonomiske beregninger er udført med antagelse om en inflationsrate på 2 % per år, hvilket svarer til Energistyrelsens forventninger i forudsætningerne til de samfundsøkonomiske beregninger. For at kompensere for inflationen er der derfor antaget en generel stigning i priser svarende til inflationen med mindre andet er nævnt. En undtagelse er fjernvarmetarifferne, der ikke antages at stige i løbet af perioden, da de angivne tariffer er tilstrækkelige til at afskrive anlægsinvesteringerne og driftsomkostninger ud fra de givne forudsætninger for selskabsøkonomien. Øvrige udgifter øges dermed år for år i beregningsperioden, der løber over 30 år. For at kunne sammenligne værdierne i løbet af årene, er de enkelte års værdier udregnet som en nutidsværdi både i brugerøkonomien og selskabsøkonomien 9. Nutidsværdiberegningen er således nødvendig fordi inflationen betyder, at en krone i dag er lidt mere værd end en krone om fx 10 år. Dette har samlet set en betydning, når forbrugerne fx ved den individuelle løsning, skal investere en stor del af de samlede omkostninger ved indkøbet af varmepumpeenheden. 9 Samfundsøkonomien er regnet i faste priser, dvs. talværdierne indsættes i nutidskroner og der tages derefter højde for inflationen iht. Energistyrelsens forudsætninger. Side 27/47

28 I tabel ses den gennemsnitlige totale omkostning pr. år for brugerne. Det ses at besparelsen ved fjernvarmeløsningen ift. en løsning med varmepumper i gennemsnit for alle fjernvarmeområderne er på ca. 580 kr. pr år. Samlet varmeudgift pr. år i kr. ekskl. moms Fjernvarme Individuelle varmepumper Besparelse 70 m 2 etagebolig i Etape 1B m 2 etagebolig i Etape 3A m 2 etagebolig i Etape 4 og Gennemsnit Tabel Samlet gennemsnitlig, total varmeudgift pr. år i nutids-kr. ekskl. moms. Det ses at den mindste gevinst fås for Etape 1B. Dette skyldes at der med de eksisterende fjernvarmeledninger kan etableres en fællesløsning for hele boligområdet, som er billigere end én varmepumpe til hver bolig. Dette har en betydning, både ved den indledende investering og den forventede nødvendige reinvestering, i løbet af beregningsperioden. For fjernvarmeforbrugerne antages der ligeledes, at være en reinvestering i løbet af beregningsperioden, da forbrugernes fjernvarmeunits må forventes at skulle serviceres/vedligeholdes, for at kunne holde i hele perioden. Der er antaget en reinvestering på 1/3 af nyprisen for fjernvarmeunits efter halvdelen af perioden, til forventet serviceeftersyn/reparation af fjernvarmeunits. Omkostningen svarer omtrentligt til, at der som alternativ kunne antages en investering i ny enhed efter 20 år, sammenholdt med en scrapværdi ved slutningen af beregningsperioden. Antagelsen om 17 års levetid, for de individuelle varmepumper, betyder tilsvarende at der inkluderes en scrapværdi for reinvesteringen i slutningen af beregningsperioden. På nedenstående figur er en optegnet udviklingen i forbrugernes udgifter år for år (regnet i nutidskroner), for en fjernvarmeløsning med de angivne tariffer og for en løsning med individuelle varmepumper. Knækket opad på kurven for løsningen med individuelle varmepumper skyldes, at varmepumperne forventes at skulle udskiftes i løbet af beregningsperioden. Reinvesteringen til vedligehold af fjernvarmeenhederne er ikke så store og ses derfor ikke lige så tydeligt på figuren. Knækket nedad i slutningen af kurverne for varmepumper skyldes, at der det sidste år i beregningsperioden er inkluderet en scrapværdi for varmepumperne. Side 28/47

29 Figur Opsummerede omkostninger for en forbruger (her angivet for en 70 m 2 lejlighed med et årligt varmeforbrug på 3,1 MWh). For fjernvarmeselskaber gælder det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip hvilket betyder at indtægter og udgifter for selskabet skal balancere i længden. Det er dog tilladt at have udsving i en årrække, hvis det fx skyldes at der er foretaget en større investering, som skal afbetales over længere tid. Med hvile-i-sig-selv-princippet, vil fjernvarmetarifferne i Stenløse Syd kunne sænkes, hvis der over en årrække er større indtægter end udgifter for fjernvarmeværket og anlægget er afskrevet. I fremtiden vil der således være mulighed for endnu billigere varme for beboerne i Stenløse Syd. 7.6 Konklusion Det ses, af ovenstående, at beboerne får en lav samlet varmeomkostning ved fjernvarmeløsningen og den billigste samlede varmepris set i forhold til en individuel løsning. Samlet set vurderes det at være den brugerøkonomisk mest fordelagtige løsning, at der etableres en biomassebaseret fjernvarmecentral, suppleret med varmeakkumulering og solvarme som forudsat i Projektscenarie A. Side 29/47

30 8 Selskabsøkonomiske vurderinger I dette afsnit beskrives selskabsøkonomien i de tre scenarier for fjernvarmeløsninger. Disse sammenholdes med scenarie I, hvor der anvendes individuelle varmepumper for de fleste boliger og en fællesløsning for etape 1B. Som biomassebrændsel benyttes, i de selskabsøkonomiske beregninger træpiller. Antages i stedet det billigere biomassebrændsel træflis, ville de selskabsøkonomiske resultater se endnu mere fordelagtige ud. For ikke at undervurdere de selskabsøkonomiske udgifter for fjernvarmecentralen, benyttes i dette kapitel det dyreste brændsel, af træflis og træpiller. 8.1 Øget tilslutning potentielle forbrugere På figur ses varmeproduktionerne for de forskellige alternativer. Figur Varmeproduktionsudvikling for de forskellige scenarier. Det ses at man ved de individuelle løsninger kan spare ledningstab i fjernvarmenettet (som antages at udgøre 15 % af behovet ab varmecentral) og at biomasse kan reduceres betydeligt vha. solvarme. 8.2 Redegørelse for forsyning ets godkendelse vil medføre opførelsen af en biomassebaseret fjernvarmecentral indeholdende to stk. biomassekedler med en kapacitet på hhv. 400 og 250 kw. Da varmebehovet, inden for biomassekedlernes forventede levetid på 20 år (dvs. frem til og med 2032), ikke overstiger 650 kw, forudsættes i beregningerne indkøb af 2 stk. biomassekedler á hhv. 400 og 250 kw. Side 30/47