Hvorfor er tidlig sprogstimulering så væsentlig? - Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet www.sdu.dk\cfb Netværksmøde for Bogstartformidlere, Slagelse/Randers, 23. og 27.10. 2009
De store linjer Præsentation Sammenhængen mellem talesprog, læsning, uddannelse.. Danske børns sprogtilegnelse og de faktorer der påvirker den Tidlig indsats bøger Et muligt samarbejde?
FOLKESKOLE god afgangseksamen gode læsekompetencer SUCCES Lære at læse (begynderlæsning) TIDLIG SPROGTILEGNELSE rigt sprogligt miljø tidlig indsats Læse for at lære (avanceret læsning) FORUDSÆTNINGER VED SKOLESTART godt talesprog fonologiske kompetencer bogstavkendskab UDDANNELSE ungdomsuddannelse videre uddannelse
Faser i læsning Lære at tale (tidlig sprogtilegnelse) Lære at læse (begynderlæsning) Læse for at lære (avanceret læsning)» To brede færdigheder afgørende for at lære læsning (fx NICHD, 2005; Byrnes & Wasik, 2009; Nakomato et al., 2007)» Koderelaterede færdigheder (afkodning)» (Tale)sproglige færdigheder (læseforståelse)
Hvad ved vi? Talesprog og læsning Prædiktorer for god afkodning Fonologiske processer (opmærksomhed, repræsentation (RAN), hukommelse) (Dickinson et al., 2003; Scarborough, 1998; Schatschneider et al., 2004) Bogstavkendskab (fx Lytinen et al., 2006; Scarborough, 1998; Elbro & Scarborough, 2004) Prædiktorer for god læseforståelse Ordforråd (fx National Research Council, 2008, Ricketts et al., 2007; Tannenbaum et al., 2006, dansk oversigtsartikel: Gellert, 2008) Især bredden men også dybden af ordforrådet vigtig og udviser stærke korrelationer med andre aspekter af talesproget Ordkendskab som redskab til læseforståelse? Baggrundsviden bag både ordforråd og læseforståelse? Læsning som redskab til at lære nye ord? Syntaktisk og semantisk viden (fx Scarborough, 2001) Narrative kompetencer (fx Uccelli et al., 2007; Vermon-Feagans et al., 2001) Baggrundsviden (Aukrust, 2009)
Hvad ved vi? Talesprog og læsning Talesproglige færdigheder spiller en afgørende rolle for udviklingen af forståelsesfærdigheder (NICHD, 2005) Første år af læseudvikling især afkodning der forklarer variation, senere talesprog (ordkendskab) Fourth-grade slump (Leach, Scarborough, & Rescorla, 2003) Børn der scorer lavt på alle prædiktorer forbliver ofte langsomme ( the catch-up leap afgørende, Shaywitz, 2003) Mange dimensioner af talesprog bidrager formentlig til senere læseforståelse Betydning for intervention? Vigtigt at styrke børnenes afkodningsfærdigheder, men måske endnu vigtigere at styrke talesproget (sprogtilegnelsen)
Hvad ved vi? Talesprog og læsning ( tosprogede ) Definition: tosprogede? bilingual? indvandrerbørn? Tosprogede børn er ofte forsinkede sammenlignet med etsprogede børn (Nakomoto et al., 2007) Forsinkelsen ofte kun i forbindelse med læseforståelse som stiller ekstra krav til talesproglige kompetencer (Nakomoto et al., 2007) normal forsinkelse i 3.-4.klasse hvor kravene til talesprogskompetencer vokser (Nakamoto et al. 2007) Samme faktorer påvirker et- og tosprogede børn (Aukrust 2009): Familiefaktorer (uddannelse og beskæftigelse) Talesprog og baggrundsviden
Problem - danske børn dårlige læsere! Uddannelsesmæssige udgifter er højest Danske unges læsefærdigheder dårligere end forventet men gennemsnitlig (cf. Elley, 1992) Danmark nr. 16 ud af 30 OECD-lande (meget dårligere i 1.kl. Seymour et a., 2003 ) Ikke-vestlige indvandrere i DK klarer sig markant dårligere OECD. Education at a Glance, 2005 PISA Etnisk 2005 OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003.
Opsamling (1) Barnets tidlige talesproglige kompetencer er vigtige for barnets senere tilegnelse af læsning Talesproglige kompetencer i bred forstand især vigtige for læseforståelse Fonologiske processer og bogstavkendskab vigtige for afkodning, men sådanne processer understøttes af stærke sproglige kompetencer (fx et stort ordforråd) Hvad ved vi om (danske) børns tidlige sprogtilegnelse?
Hvad ved vi? Danske børns tidlige sprogtilegnelse The MacArthur-Bates Communicative Development Inventory (Fenson, Dale et al 2007) Tjeklister som forældre udfylder om deres børns tidlige kommunikative udvikling Mange validitetsstudier (Fenson et al 2000, 2007 ) Tværsnitslig CDI-undersøgelse (fra 8-36 måneder) baseret på 6.112 børn Bleses et al. (2007, 2008a, 2008b, fc) Longitudinal CDI-undersøgelse (fra 8-30 måneder) baseret på 182 børn Wehberg et al. (2007; 2008) +45 adaptioner til forskellige sprog Law et al. (2008); Bleses et al. (2008b)
se gris OM CDI-FORÆLDRERAPPORTERNE Trækker på forældres store implicitte viden om børns sprog X Bygger på genkendelse (inddelt i kategorier, der understøtter hukommelsen) Stiller specifikke spørgsmål til tilegnelsen af gestik, sociale rutiner, ordforråd, tidlig grammatik Tilpasset dansk adaptation
Hvad ved vi? Danske børns tidlige sprogtilegnelse Typiske mønstre (Bleses et al., 2007; 2008, Bleses & Højen, 2009) Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle
Sproglige milepæle fra 8-36 mdr. (Bleses, Vach, Wehberg, Faber & Madsen 2007 ) Grammatik Ordkombinationer Første ord produceret Første ord forstået 8 9 16 20 24 25 28 36 mdr.
Hvad ved vi om danske børns tidlige sprogtilegnelse? Typiske mønstre (Bleses et al., 2007; 2008, Bleses & Højen, 2009) Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle Individuelle forskelle
antal ord - Individuelle forskelle (alder) svarer til udenlandske studier Distribution af produktivt ordforråd, fordelt på alder (percentiler) 800 700 600 500 400 p5 p10 p25 p50 p75 p90 p95 300 200 100 0 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 alder (mdr.) Bleses et al. 2008a
Store individuelle forskelle (vækst) *Baseret på Vach, Wehberg & Bleses, under revision
Hvad ved vi? Danske børns tidlige sprogtilegnelse Typiske mønstre (Bleses et al., 2007; 2008, Bleses & Højen, 2009) Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle Individuelle forskelle Forskelle mellem et- og tosprogede børn Men vi mangler empiriske undersøgelser af tosprogede børn
Hvad ved vi? Danske børns tidlige sprogtilegnelse Typiske mønstre (Bleses et al., 2007; 2008, Bleses & Højen, 2009) Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle Individuelle forskelle Forskelle mellem et- og tosprogede børn Men vi mangler empiriske undersøgelser af tosprogede børn Hvor mange børn har sproglige problemer?
Hvor mange danske børn har sproglige vanskeligheder? Det ved vi ikke! kommunal henvisningsgrad til PRR varierer fra 0.4%-19.5% (Reusch, 2006) lidt over halvdelen af alle tosprogede børn modtager mellem treårsalderen og skolestart sprogstimulering (Rapport om marginaliserede nydanske børn og unge, marts 2009) udenlandske undersøgelser: prævalens mellem 2.3%-19% (Law et al 1998)
Hvad ved vi? Danske børns tidlige sprogtilegnelse Typiske mønstre (Bleses et al., 2007; 2008, Bleses & Højen, 2009) Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle Individuelle forskelle Forskelle mellem et- og tosprogede børn Men vi mangler empiriske undersøgelser af tosprogede børn Hvor mange børn har sproglige problemer? Hvilke børn er særligt udsatte?
Et højrisikobarn Tilhører en minoritet (fx Ayoub et al., in press, Mistry et al., 2008; Punguello et al, 2009) Forældre lav uddannelse/ lav bekæftigelse (fx Horwitz et al., 2003, King et al., 2005; Bleses et al., 2008) Tidligere sprogproblemer (fx Bishop, 2006; Dale et al., 2003; Rescolar, 2009) Dreng (fx Dale et al., 2003, Reilly et al., 2007; Bleses et al., 2007) Sproglige vanskeligheder i familien (Nelson et al., 2007 Zubrick et al. 2007, Reilly et al., 2007 Social problemer (Carson et al., 1998; Yaghoub Zadeh et al., 2007; Im-Bolter & Cohen, 2007..men se også Rescorla et al, 2007)
Hvad ved vi? Danske børns tidlige sprogtilegnelse Typiske mønstre (Bleses et al., 2007; 2008, Bleses & Højen, 2009) Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle Individuelle forskelle Forskelle mellem et- og tosprogede børn Men vi mangler empiriske undersøgelser af tosprogede børn Hvor mange børn har sproglige problemer? Hvilke børn er særligt udsatte? men store forskelle på tværs af studier kun korrelationer ikke årsagssammenhænge risikofaktorerne kan ikke engang tilsammen forklare den store variation i sprogstatus der er på tværs af børn på et givet tidspunkt
Opsamling (2) Børn gennemgår ca. de samme sproglige milepæle De er meget forskellige med hensyn til hvornår de tilegner sig disse milepæle og hvordan de kommer dertil Måske op til 20% af børn har sproglige problemer Det er muligt at identificere nogle risikofaktorer, men ingen af dem gælder altid eller går det muligt for os at fange alle børn Hvordan kan vi understøtte børns sprogtilegnelse?
Nye ord pr. måned Hvad ved vi? Betydning af tidlig indsats Børn bruger, hvad de har til at lære mere den rige bliver rigere, mens den fattige forbliver fattig KARLA Tilegnelse af ordforråd OSCAR NIELS Ordforrådets størrelse
Hvad ved vi? Betydning af tidlig indsats Næsten ingen dansk forskning HPA-projektet (Jensen, 2008) men har ikke fokus på sproglig indsats overfor udsatte børn Størst effekt hos midtergruppen af børn Udenlandsk forskning har vist gode effekter (Head Start, Sure Start, EPPE project, Book Start..) i hvert fald på kortere sigt, men sværest at nå de mest udsatte børn Både indsats i dagtilbud og hjemmet er vigtigt Forældrene er mere vigtige end dagtilbud Mere forskning er afgørende
Det gode sproglige miljø Kvantitet vs. Kvalitet Både kognitiv/sproglig stimulation og støttende adfærd styrker sprogtilegnelsen (formelle sproglige kompetencer, men også måden at bruge sproget på) Inddragelse (og snakke med) børn i forbindelse med daglige rutiner, varieret sprog, sang, oplæsning, fortælling og diskussion af historier om den tætte og fjerne verden, snak om bogstaver, tal, alfabet rig, varieret sprogmodel Indlevende, engagerede, lydhøre og støttende forældre skaber et interagerende miljø som understøtter små børns deltagelse i gensidige verbale og nonverbale udvekslinger som er stimulerende og udbytterig (fx Tamis-LeMonda, Bornstein, & Baumwell, 2001)
Det gode sproglige miljø Forældre med højere uddannelse understøtter børns sprogtilegnelse på en måde der klæder dem bedst på til skolens udfordringer. De er bedre til at præsentere barnet for en rig sprogmodel skabe et miljø hvor der er større lighed mellem barn og forældre som hjælper barnet til at blive bedre til at præsentere sig selv og forhandle med voksne engagere børn i samtaler der er mere interaktive og ofte kræver mere ræsonnement forklare hvorfor de regulerer adfærd fortælle om verden Kvantitet vs. Kvalitet børnene har et rigt sprog og er gode til at udtrykke deres behov, opsummere og fremhæve pointer, udvide emner etc etc etc..
Det gode sproglige miljø Børn påvirker også voksnes måde at interagere på Kulturelle forskelle Men.
Mødet med forældrene Hvad er (måske) vigtigt at formidle Respekt (familie, kultur, sprog ) Men barnet skal vokse op og klare sig i Danmark og det kræver noget bestemt af dem, herunder at de kan dansk Viden om børns udvikling Voksne er modeller for børn Understøttende adfærd/sprog vs. regulerende adfærd/sprog (udvidet sprogmodel) Børn lærer mere når voksne tilpasser deres input til barnets nuværende sproglige kompetencer og samtidigt tilbyder børn nogle udfordringer ( skaffolding ) Barnets sprogtilegnelse er vigtig for senere succes i skolen Viden om verden er vigtig
Ideer til sprogstimulering Brug sproget Sproget udvikles i dagligdags situationer Brug sproget i forbindelse med daglige rutiner Snak når barnet skal have tøj på eller laver mad Snak om de ting I har oplevet når I sidder ved spisebordet Snak om de ting I møder når I går tur Snak om de ting barnet ser i fjernsynet Brug ord i mange forskellige situationer Det er en bil. Den blå bil er størst. Bilen er også pæn Kvantitet (jo mere jo bedre) og kvalitet (jo mere varieret jo bedre) hjælper barnet til at generalisere sprogets mønstre ( barnestatistikeren )
Ideer til sprogstimulering Konkrete ideer til sprogstimulering Sprog der kommenterer, udvider, fortolker etc. det barnet sidder med her og nu barnet er optaget af en bog, udnyt opmærksomheden til samtale Sprog der opfordrer barnet til at indgå i udvidede samtaler med mange skift brug spørgsmål, der åbner samtalen er du sulten ja/nej svar vs. hvad har du lyst til at spise? Sprog der udvider indholdet i det barnet gerne vil sige barnet siger bil ja, det er en fin blå bil. Kan bilen køre hurtigt?
Ideer til sprogstimulering Oplæsning (dialogisk/ shared book reading ) Dialogisk oplæsning er en ressource til rig sprogligt input (fx DeTemple & Snow, 2003) Genlæsning af bøger giver gentagne muligheder for at høre det samme ord (fx Sénégal 1997) Samtale om ting, begivenheder etc. der ligger uden for bøgernes indhold er måske nøglen til at forstå den positive effekt af dialogisk oplæsning (fx DeTemple & Snow, 2003) Diskutere nye ord og ideer Koble ny viden til tidligere erhvervet viden (dekontekstuel viden) Forudsige, opsummere og drage ræsonnementer
Opsamling (3) Tidlig indsats hjælper, og forældre er særlige vigtige Barnet klædes bedst på også til skolens udfordringer - ved at blive præsenteret for en rig sprogmodel inddraget i gensidige verbale og nonverbale aktiviteter i hverdagen, via bøger. Barnets voksne klædes bedst på (måske) ved at få viden om børns udvikling generelt hvorfor barnet sprogtilegnelse er vigtig for senere hvordan de kan være gode sprogmodeller at viden om verden er vigtig Projekt Bogstart er en fantastisk god ide, og bør følges op af undersøgelser med sprogligt fokus