Studenterpolitisk fællesweekend... Hvad vil Højskolens kommende rektor?

PLEXUS / tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole volume 33 / nummer 2 / april / 2001 Tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole volume 31 nummer 4 september 1999 Studenterpolitisk fællesweekend... Hvad vil Højskolens kommende rektor?

PLEXUS tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole volume 33 / nummer 2 / april 2001 Indhold: 3 Højskolens nye rektor 6 Heldige vindere 7 Nyt fra DSR 8 Druknet midt i succes 8 D-sektionens hovedmøde 9 Møderne fortsætter 10 Fællesweekend 12 Opfølgning på semestermøderne 13 Ny i IAESTE 14 Aftale om ny løn for laboranterne 18 Kandidatafslutning 20 Tilfreds med biblioteket? 22 Færre fremmødte til Åbent Hus og færre kvote 2-ansøgere 25 Ph.d. 28 De Danske Apotekers Historie, bind VII Plads og herlighedsværdi Det er kommer næppe bag på nogen med kendskab til Højskolen, at vi har pladsproblemer. Jamen I har da lige fået et nyt fint hus! kan jeg høre nogen svare. Det har vi, og det er vi MEGET glade for, idet det har højst tiltrængt albuerum til forskningsaktiviteter. Men det hjælper ikke undervisningsaktiviteterne nævneværdigt. Det er svært at få laboratorieøvelserne afviklet sådan, som vi af faglige grunde finder det fornuftigt. Det er umuligt at afsætte den plads der er behov for til fremme af brugen af IKT i masser af relevante sammenhænge. Og jeg tør næsten ikke nævne (den manglende) plads til de studerendes sociale liv her på Højskolen. Men skulle der så ikke oprinde bedre tider, nu hvor man skal til at betale husleje og altså selv bare kan beslutte at afsætte flere midler til fremskaffelse af den fornødne plads. Her må jeg skuffe det giver i alle tilfælde ikke umiddelbart nogen løsning på problemerne. MÅSKE på længere sigt. Men dels skal der kunne findes brugbare lokaler med en rimeligt praktisk placering, dels skal man have penge at betale med. At placeringen betyder meget ved vi fra erfaringer med lejede lokaler ca. ti minutters gang fra Højskolen det var så godt som umuligt at få nogen til at anvende dem. Undervisningsaktiviteter, som var lagt der, sneg sig næsten altid tilbage til Universitetsparken 2 med tilliggender. Hvad er det så med herlighedsværdien? Det er en opfordring til at nyde, at vi er placeret i et kvarter med høje grundpriser. Det medfører nemlig, at vores husleje pr m 2 bliver så stor, at vi har mindre råd til at forøge Højskolens areal. At vore aktiviteter ikke fylder mindre på denne adresse end de ville gøre ude på landet, det er et argument som vi har fremført for døve øren. Birthe Jensen Plexus til alle landets apoteker Danmarks Farmaceutiske Højskole blad Plexus har hidtil hvad landets apoteker angår kun været sendt til apoteker, der modtager studerende fra Højskolen på studieophold. Fra og med dette nummer sendes Plexus imidlertid til alle apoteker uden beregning. Vi håber at initiativet og bladet vil blive vel modtaget rundt omkring i landet. I modsat fald er man naturligvis altid velkommen til at blive fjernet fra vores adresseliste. Send i så fald en mail til redaktionssekretær Anne Sørensen ans@dfh.dk - eller kontakt hende på telefon 35 30 63 13, så sørger hun for det videre fornødne. PS Plexus spalter er også åbne for kommentarer fra læsere uden for Højskolen Plexus nummer 2 april 2001 volume 33 Udgives af Danmarks Farmaceutiske Højskole. Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende) e-mail: jemu@dfh.dk Redaktionsudvalg: Bente Gammelgaard (A), Lene Gudiksen (M), Hanne Mørck Nielsen (F), Anne Zimmerman (stud.), Bente Helgeneseth (stud.), Uffe Kristiansen (B). Forsidefoto: Jesper Munck Layout: Mads Frederik / grafisk design MDD Tryk: Centraltrykkeriet Skive Deadline for næste nummer, som udkommer medio maj, er d. 27. april 2001. Artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Højskolens mening. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Indlæg sendes på diskette eller via e-mail skrevet med enkelt linieafstand og uden koder. Illustrationer sendes som hardcopies eller som separate grafikfiler. Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved henvendelse til Højskolen. ISSN: 1399-6606 Annoncer: ADVICE DK ApS, Kong Hans Gade 17, 9100 Ålborg, tlf. 70 20 77 77. E-mail: salg@advice.dk 2

Højskolens nye rektor Det har højeste prioritet at bringe alle hjul på Højskolen i fuld omdrejning. Gennem dynamisk og perspektivrig undervisning, forskning og forskeruddannelse skal vi fjerne spørgsmålet om Højskolens fremtidige status som selvstændig institution fra den politiske dagsorden, siger Højskolens rektor fra den 1. maj Povl Krogsgaard-Larsen. Tekst og foto Jesper Munck - Forskningsmæssigt har du gjort dig internationalt gældende og ad denne vej i et vist omfang fået slået Højskolens navn fast. Nogle mener derfor at vide, at du interesserer dig mere for Højskolen i forsknings- end i undervisningsmæssig sammenhæng. - Det er grebet ud af luften og det er meget forkert. Denne institution skal køre som en integreret trekantaktivitet omfattende undervisning, forskning og forskeruddannelse. Elementerne hænger indgående sammen og er lige væsentlige. Men ja, jeg er optaget af forskning og anser det som en væsentlig forudsætning for den faglige udvikling, som også kommer undervisningen til gode. Problemet er, at Højskolen er stoppet op på halvvejen. Vi roser os af at have en bred uddannelse indeholdende mange fag, og har længe været glade og tilfredse med det. Men fagene skal ikke blot optræde i studieplanen. Vi skal have en optimal vekselvirkning mellem fagene og relevante dele integreret med hinanden. Det er ikke vanskeligt bare at indlemme nye områder, men det betyder, at den faglige bredde bliver større og større mens dybden tilsvarende bliver mindre. Her har vi et problem, som vi er nødt til at forholde os til. Vi må foretage nogle faglige prioriteringer. Der er fagområder, som vi - for at give plads - må nøjes med det bedste fra, og som skal integreres med andre områder, så der kommer en helhed ud af det. Det har været for let at få nye fag inkorporeret i studieplanen, og de tilbagemeldinger jeg bl.a. får fra de studerende siger, at den faglige sammenhæng - integrationen af fagene - langtfra er tilfredsstillende. At få dette bragt i orden bliver et af hovedpunkterne i de kommende år. Slut med grevskaber Jeg vil prøve at demonstrere, at man kan bruge en faglig anerkendelse til at hjælpe unge mennesker til at få defineret deres faglige identitet. - Man har også, i stedet for at operere med kejserriget Danmarks Farmaceutiske Højskole, opereret med små grevskaber, som hver især har faglige ambitioner, og som har etableret sig med omfattende undervisningsmateriale uden tilstrækkelig hensyntagen til de andre grevskaber som har gjort på tilsvarende vis. De studerende er meget motiverede, men de bliver kvalt i disse enorme mængder af undervisningsmateriale. Nogle institutter kan med stor fordel køre dele af deres undervisningsaktiviteter sammen. - Har du Institut for Samfundsfarmaci i tankerne i den forbindelse? - Jeg mener det er vigtigt, at området bliver fagligt integreret med andre områder. I den udstrækning jeg har overblik over det, opererer man på Institut for Samfundsfarmaci uden væsentligt samspil og faglig integration med andre institutter. Det betyder ikke nødvendigvis, at fusioner af institutter kommer på dagsordenen. Men en samordning af undervisnings- og forskningsaktiviteter med andre institut- 3

Højskolens nye rektor Povl Krogsgaard-Larsen - her som æresdoktor ved Uppsala Universitet - varsler nye tider på Danmarks Farmaceutiske Højskole. ter anser jeg for at være uomgængelig nødvendig. Samfundsfarmaci har en væsentlig opgave, men denne opgave skal defineres i samspil med andre institutter. Som jeg ser det, har man to samfundsfarmaceutiske hovedopgaver: samspillet mellem samfundet og apotekervæsenet samt relationer til sygehusvæsenet, hvor der er et stort behov for samfundsfarmaceuter i forbindelse med den farmaceutisk-kliniske udvikling, som nu tager fart. Det er ikke uproblematisk for farmaceuter at bevæge sig ind på det kliniske område, som er et felt med stærke faglige traditioner og magtstrukturer. Der er store muligheder, men området er belagt med miner. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at det ikke alene gælder om at få afsat nogle farmaceuter, men at de sikres respektable karrieremuligheder. Jeg tænker i første omgang på den kliniske farmaci i relation til Institut for Farmaci og Institut for Farmakologi, men Institut for Samfundsfarmaci skal også forholde sig til området. I den forbindelse er det vigtigt, at der i forbindelse med integrationen ikke opstår samarbejdsvanskeligheder. Enhver enhed på Højskolen skal kunne sige: dette er vores forskningsprogram udviklet i samspil med andre institutter og den omkringliggende verden, dette er vores undervisningsprogram udviklet i samspil med andre institutter og dette er vores forskeruddannelsesprogram. Her nytter det ikke, at man sidder i små grevskaber og udelukkende beskæftiger sig med sin egen begrænsede verden. Medicinalkemi med ny profil - Kan den brede farmaceutiske uddannelse klare sig i konkurrencen med de nye akademiske uddannelser i Århus og Odense i henholdsvis medicinalkemi og farmaceutisk kemi uddannelser som målrettet går efter de stillinger i medicinalindustrien, som farmaceuter i øjeblikket sidder tungt på. - Vi har haft succes med vores medicinalkemi og vores farmaceutiske kemi, og det er årsagen til, at andre har fået øjnene op for mulighederne. Det har de gjort i Århus og i Odense, og det er de i deres fulde ret til. Det skal vi ikke sætte os hen og græde over. Der er tale om en sund konkurrence, som selvfølgelig betyder, at vi skal være et hestehoved foran, nu da andre har gravet sig ind på vores veletablerede fagområde. Vi må bruge den styrke vi har. Vi har ikke alene medicinalkemien og biologien. Vi har også farmakologien og farmacien. Det skal tilsammen bringe os op på et niveau, hvor vi definerer medicinalkemien - for det er jo her konkurrencen ligger - på en anden måde end hidtil. Vi vil erfare at strukturkemien, computerkemien og den molekylære farmakologi vil blive styrket, og at medicinalkemien derfor får en anden fremtidsorienteret profil end hidtil. Vi skal ikke nøjes med at uddanne folk til at indtage bestemte allerede eksisterende positioner, men derimod folk, der kan definere nye funktioner. Vi skal være proaktive, når det gælder om at definere behovet i særdeleshed inden for medicinalkemi i den konkurrencesituation vi nu står i. Vi har ekspertiserne og kræfterne til at sætte den dagsorden på dette centrale felt. Markedsføringsmæssig oprustning - De potentielle studerende skal stadigvæk først overbevises om fortræffelighederne på Danmarks Farmaceutiske Højskole. Til Højskolens årlige Åbent Hus-arrangement var der i år 130 deltagere mod 200 sidste år og 240 året før. Kvote 2 ansøgertallet lander for vores vedkommende på 172 i år mod sidste års 220 og forrige års 255. Hvis vi benytter disse tal som strømpil for hvordan det endelige ansøgertal kommer til at tage sig ud til sommer, kan vi komme i den situation, at der end ikke er førsteprioritetsansøgere nok til udfylde studiepladserne. Skal vi opruste markedsføringsmæssigt? - Ja, det skal vi på mange måder. De tal er ikke opmuntrende, men jeg forstår dem godt. Vi er bremset op i vores evne og måske også vilje til at markedsføre os selv. Vi har lagt os til at hvile i forvisningen om, at vi har en god, bred, velorganiseret uddannelse, som vi derfor mener bør være attraktiv for gymnasieeleverne. Og hvis ikke de unge forstår det, er det ikke som hidtidig antaget deres problem, men derimod vores! Vi skal både markedsføre os i egentlig forstand, og vi skal ud og snakke med gymnasieeleverne og -lærerne. Det er ikke nok, at vi lader dem komme ind til Åben Hus. Vi har et godt redskab i Lægemiddelforskning, men som direkte svar på dit spørgsmål: Ja, vi skal være meget mere aktive markedsføringsmæssigt. 4

Forskningsformidling - Hvis vi går skridtet videre end profilering over for de potentielle studerende og fokuserer på hvad vi kunne betegne som image branding forstået som summen af samtlige de signaler Højskolen sender ud og dermed hvad folk udefra måtte forbinde med Danmarks Farmaceutiske Højskole hvordan synes du så vi klarer os? - På det område mener jeg heller ikke, det kører tilfredsstillende. Slet ikke. Jeg mener som før, at vi har lagt os til hvile, og fordi der er god afsætning på farmaceuter, ser vi ingen grund til at lave om på noget. Jeg er helt uenig. Faget skal udvikles, og vi skal være meget aktive med at få meddelt nye tiltag udadtil og dermed signalere at vi er i bevægelse ind i den farmaceutiske virkelighed, hvor arbejdsfeltet på mange måder er i en rivende udvikling. Jeg vil selv tage aktivt del i bestræbelserne på at komme ud og snakke med dem, som vi beskriver som vores målgruppe. Jeg skal eksempelvis ud og snakke med gymnasielærere på et årsmøde på Hindsgavl. Jeg har faktisk ikke tid, men det giver mere, end det tager så jeg tager af sted. Lad mig i den forbindelse pege på, at forskningsformidling er en helt naturlig del af en forsknings- og undervisningsaktivitet. Hvis vi kræver ressourcer specielt med formidling for øje, fortæller vi samtidig, at dette ikke er et helt naturligt virke. Jeg mener eksempelvis, at bidragyderne til Lægemiddelforskning i det år, hvor deres artikler er offentliggjort og dermed er i fokus at disse bidragydere har en særlig forpligtelse til med bladet i hånden at følge op på indholdet af artiklerne på eksempelvis gymnasieskolerne eller her på Højskolen i forbindelse med besøg. - Var det en idé at lade det indgå som et element i ph.d.-uddannelsen at formidle forskningen over for besøgende og også ad denne vej få markedsført Højskolen? - Det er da en idé, der er værd at forfølge, og det gør vi faktisk allerede i Højskolens Ph.d.-udvalg. Der er ingen der har tid til ret meget i dag. Det er nok et symptom på fortravlethed, men der skal være tid til at man tager sig tid. Flere spændende udfordringer og projekter - Nu du nævner tiden, så er den tilsyneladende et af de helt store problemer for Højskolens lektorer. Tiden, der skal bruges til administrativt arbejde, og som dermed går fra forskningen, fordi undervisningsdelen ligger fast. - Jeg læste artiklen [i Plexus nr. 1/2001, red.], og syntes det var lidt mistrøstig læsning. Det er vigtigt at man får identificeret forhold, som ikke er tilfredsstillende. Men man må ikke stoppe op med det. Man må anvise en drivkraft i sit faglige virke, som kan bringe én videre. Det fornemmer jeg også, at der er vilje til. Man har i stedet for at operere med kejserriget Danmarks Farmaceutiske Højskole opereret med små selvstændige grevskaber. Lektorerne får først et tilfredsstillende fagligt liv, hvis de er i stand til at indgå i større dynamiske gruppesammenhænge. Der skal være en gryde, der koger hele tiden. De mennesker, der ikke har etableret sig på en sådan måde, ja, de kan opleve fornemmelsen: Nu skal jeg undervise i tre uger, satans også! For der skal selvfølgelig være nogle i gruppen, der kører det forskningsmæssige videre, mens andre underviser. Frustrationerne opstår, når man ikke hele tiden har noget kørende. De unge vil pinedød være dér, hvor der sker noget, og for mange fremstår forskningslaboratorierne i industrien som langt mere dynamiske end vore egne. Hertil kommer så den større løn i industrien. Vi får ikke vendt og stabiliseret strømmen, før vi på det faglige niveau med hensyn til spændende udfordringer og projekter har et effektivt modtræk over for industrien. Det er krumtappen, og det nytter ikke noget at hænge med næbbet og bare slå det hele hen med, at vi ikke kan tilbyde det udstyr, som man har i industrilaboratorierne. Der er et kunststykke at bygge noget op, som folk vil deltage i, men det kan lade sig gøre! Faglig anerkendelse i ny rolle - Hvad kommer din person til at betyde i rollen som rektor? - Jeg har drevet forskning siden jeg i 1967 blev ph.d.-studerende. Jeg har objektivt set opnået nogle resultater og dermed 5

ye rektor en vis anerkendelse. Jeg har undervejs altid ment, at mine resultater i videst mulige omfang skulle bruges til noget og mange er blevet, og bliver, brugt. I den alder jeg nu har nået, har jeg spurgt mig selv: kan du bruge din anerkendelse i en anden sammenhæng? Det tror jeg faktisk den kan! Hvad angår akademisk forskningsledelse, som jeg i mange år ikke har undladt at kritisere, kunne jeg måske bruge min faglige status til at gøre det, jeg har kritiseret, bedre. Jeg tror, at det faglige aspekt og vist element af faglig respekt spiller en rolle inden for både forskningsledelse og - som nu - for ledelse af Højskolen fra rektorstolen. Jeg tror, at unge mennesker bedre kan skabe sig en faglig identitet, hvis de har en faglig respekt for de mennesker, der er sat til at stå i spidsen. Derfor vil jeg prøve at demonstrere, at man kan bruge en faglig anerkendelse til at hjælpe unge mennesker til at få defineret deres faglige identitet og det talent, som jeg mener alle har. Du kan kalde det egocentrisk, men det er nu mit standpunkt. Derfor har jeg sagt ja til at blive rektor. Sidste udkald for Højskolen - Tror du din status kan være med til ikke bare at trække interesse, men også midler til Højskolen? Jeg tænker på: Kan Højskolen, med den størrelse den har, og de økonomiske midler den råder over, overhovedet overleve som verden ser ud i dag med øgede krav til bl.a. udstyr samt markedsføring og profilering? - Problemer skal transformeres til udfordringer, og ja, her står vi over for nogle gigantiske udfordringer. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg tror, vi er tæt på sidste udkald for Højskolen. Hvis vi ikke for alvor får bragt Højskolen i sving, så specielt industrien, men også andre, kan se vi lever op til vores rolle som flagskibet så er det forbi. Heri ligger udfordringen. Der er meget herinde, som skal bringes til at køre væsentligt bedre. Sker det ikke, vil jeg ikke om nogle år med faglig legitimitet kunne sige, at Højskolen skal fortsætte som en selvstændig institution. Det er ikke nok at sige vi vil være selvstændige. Det er jo bare et slag i luften. Vi skal klart og utvetydigt over for omverdenen kunne vise, at spørgsmålet ikke er relevant, fordi vi lever op til vores faglige ansvar. Jeg vil gøre hvad jeg kan i samspil med andre på Højskolen for at vi gennem vore aktiviteter kommer til at besvare spørgsmålet på en måde, så spørgsmålet ikke længere er relevant. Folk der har en konstruktiv holdning til deres fag og til Højskolen vil blive hørt, og de får en hånd med på roret i Højskolens sejlads ind i fremtid, der spændt venter på vores medspil. Folk der blot brokker sig og skrigekor bliver ikke hørt og mytemagerne har haft deres tid. Det bliver reglen efter 1. maj! Heldige vindere i lodtrækning om gavekort Den 5. marts optrådte sekretariatschef Elisabeth Riis i den noget usædvanlige rolle som lykkens gudinde. Blandt godt 200 indsendte spørgeskemaer til bibliotekets brugerundersøgelse blev der udtrukket fire vindere, som hver modtog en præmie i form af et gavekort på 500 kr. Gavekortet kunne udstedes til Fona eller en boghandel efter eget valg. De heldige vindere var Jan Engberg, professor, dr.scient., Hanne Ziegler, ph.d.-studerende, Mathilde Lester, studerende og Jørgen Kristensen, specialestuderende. Bibliotekets brugerundersøgelse er et led i projektet Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek, hvor Danmarks Farmaceutiske Bibliotek i samarbejde med et folkebibliotek og tre andre forskningsbiblioteker forsøger at udvikle et spørgeskema, der kan anvendes til måling af brugertilfredshed og benchmarking på tværs af bibliotekstyper og institutioner. Biblioteket uddelte i alt 563 spørgeskemaer, 224 blev tilbageleveret i udfyldt stand - heraf var 75 fra ansatte og 134 fra studerende, 15 spørgeskemaer repræsenterede eksterne eller uidentificerede brugerkategorier. 6

Nyt fra DSR Af Rasmus Engelbrecht, Formand DSR Påsken og foråret står for døren og studenterpolitikere på DFH har været gennem en travl periode. Vores højdepunkt, årets Fællesweekend, blev afholdt 10.-11. marts (se side 10). Det har dog langt fra været vores eneste aktivitet og nedenfor følger blot et lille udpluk... Virksomhedsbesøg I starten af måneden arrangerede DSR igen i år virksomhedsbesøg for primært 3. års studerende til virksomheder og apotek. Formålet er at rive en for- eller eftermiddag ud af kalenderen for at komme ud og se lidt af den virkelighed, der venter os, når vi en dag står med kandidatbeviset i hånden. Det er derfor en glæde, når så mange som muligt melder sig til besøgene, og vi håber, at de der har deltaget har fået et godt udbytte og mere indsigt i arbejdet der venter. Det har tidligere ofte været et problem, at studerende meldte sig til mange besøg uden at møde frem på selve dagen, og Rådet forsøgte i år at imødegå dette ved at udstede billetter til besøgene. Vi håber dermed, at den enkelte i højere grad har følt sig forpligtet til at møde frem, og at virksomhederne har følt det besværet værd at modtage os. Vi modtager under alle omstændigheder gerne tilbagemeldinger om gæstfriheden de enkelte steder og om eventuelle praktiske problemer. Ombygning Den opmærksomme studerende vil have bemærket en lille sidebygning, der er kommet på Rådets lokale på Rådsgangen. Der er ikke tale om nogen egentlig udvidelse af vores faciliteter i den forstand - en sådan ser vi først efter sommerferien med overtagelse af det nye studenterhus Vivis Minde. Der er derimod tale om en rokade af vores møblement. Fremover vil Rådets musikanlæg, som mange nyder godt af i årets løb, være at finde i et skab på gangen og ikke i vores lokale som hidtil. Samtidig har vi revet den gamle håndvask ned, og alt i alt giver det mere luft til brugerne af lokalet. Procedurerne for leje af musikanlæg og Alternativ fortsætter uanfægtet. Alternativet lejes af Bygningsforvaltningen (på nyformulerede kontrakter) og musikanlægget lejes hos Tina i Rådets notesalg. Der vil dog ikke blive udleveret nøgler til Rådet samtidig! De dumme læger Læger kan ikke finde ud af farmakologi, de er arrogante og de er forvirrede. Farmaceuter er pilletrillere og apotekernes skrankepaver, sygeplejersker kan ikke bruges til andet end pleje og tænker ikke selvstændigt, laboranter er certificerede opvaskere osv. osv. Fordommene om de ansatte i sundhedssystemet er mange, og man dømmes ofte på sin uddannelsesmæssige baggrund. Det er incitamentet for afholdelse af en studenterkonference om Myter og fordomme i sundhedsuddannelserne, en konference for studerende ved De studerende har været igennem en travl periode. sundhedsuddannelserne i Danmark. Der har gennem tiderne foregået mange, lange og til tider morsomme diskussioner om faggrænser i det danske sundhedsvæsen. Allerede under uddannelserne tyder det på, at vi bliver socialiseret til at have fordomme overfor andre faggrupper. Formålet med konferencen er at sætte fokus på, hvordan vi som studerende selv kan være med til at aflive myter og fremme det tværfaglige samarbejde allerede under uddannelsen. Studerende ved samtlige social- og sundhedsuddannelser er inviteret og blandt oplægsholderne findes bl.a. sundhedsminister Arne Rolighed og overlæge dr.med. Poul Jaszczak samt en række studerende. Der vil blive diskuteret i workshops og dagen afsluttes med en fest, der forhåbentlig kan afholdes i god stemning. Konferencen er åben for alle studerende, og kan du genkende bare én af fordommene foroven har du sikkert noget at bidrage med. Konferencen afholdes lørdag 19. maj 2001 kl. 9.00-18.00 på Panum Instituttet og det er gratis at deltage, tilmelding dog nødvendig senest 1. maj, se opslag eller henvendelse DSR. Vi håber at se en masse stud.pharm. er på dagen. 7

Druknet midt i succes NeoroScience PharmaBiotec Center og Centre for Drug Design and Transport nedlægges fra årsskiftet. Jesper Munck Hvad Højskolens to centre - NeuroScience PharmaBiotec Center og Centre for Drug Design and Transport - angår, er der lagt op til frit fald fra årsskiftet. På trods af positive evalueringer og varm anbefaling fra Forskningsrådet til politikerne, nedlægges centrene fra årsskiftet på grund af manglende bevillinger. Ikke mindst på baggrund af intenst benarbejde fra LIF s (Lægemiddelindustriforeningen) side, blev sagen om Højskolens centre - og andre tilsvarende centre - som trods succes var lagt i graven, politisk taget op på ny, og resultatet er blevet bevillinger til et andet koncept, der betegnes som Større Tværgående Forskergrupper. Poul Krogsgaard- Larsen: Vi arbejder intenst på at få et alternativ stablet på benene. Vi har arbejdet intenst på at få stablet et alternativ på benene inden for det nye tværgående forskningsgruppeprogram, som fra årsskiftet udgør modellen for fremtidige centerdannelser, siger Povl Krogsgaard-Larsen. Vi har i lighed med andre sendt en interessetilkendegivelse af sted, som efterfølgende vil indgå i en samlet evaluering. Fra den gruppe vil der blive udvalgt et antal, som vil blive anmodet om at skrive en decideret ansøgning om at komme i betragtning til et af disse nye store tværgående centre. For at imødekomme og få sammenhæng i de nye strukturelle krav, er det multidisciplinære forskningscenter i interessetilkendegivelsen sammenkoblet med Højskolens eksisterende forskerskole. Hård kamp om midlerne Ved fristens udløb havde Forskningsstyrelsen modtaget omkring 200 interessetilkendegivelser fra forskere, der gerne vil komme i betragtning til fase 2 i forløbet - dvs. den fase, hvor forskerne bliver bedt om at indsende den egentlige ansøgning. Til initiativet er afsat i alt 275 millioner kroner over fire år, hvoraf de første 145 millioner udmøntes i 2001/2002. I Forskningsstyrelsen har man travlt med at registrere de mange henvendelser. Det er derfor for tidligt at sige, hvor stort et beløb, forskerne har lagt billet ind på. Der er dog ingen tvivl om, at konkurrencen om midlerne bliver hård. - Med 145 millioner kroner er det næppe realistisk at igangsætte flere end 5-10 større forskergrupper i første omgang. Derfor skal forskerne gøre sig klart, at konkurrencen bliver hård og bevillingsprocenten lav, siger formanden for det strategisk-fagkyndige udvalg, der behandler interessetilkendegivelserne, lektor Bente Lomstein. På Forskningsforums årsmøde den 26. april vil det blive offentliggjort, hvilke forskere der vil blive opfordret til at indsende en egentlig ansøgning. D-sektionens hovedmøde torsdag 8. m Birgit Vig, formand for D-sektionens bestyrelse, berettede først hvad der var foregået i det forgangne år: Der er blevet afholdt en farmaceutaften med indbudte farmaceuter, og der er afholdt to dimittendaftener, hvor kommende kandidater får information om Dansk Farmaceutforening. Vi har været ude at fortælle om D-sektionen og Dansk Farmaceutforening til alle de nye studerende i deres tutortimer. Til jul blev der serveret gløgg for medlemmerne i Alternativet. Desuden har vi markeret os ved jævnligt at have informationer i Plexus. Derefter var der valg til bestyrelsen, og i her blev Sarah Pedersen valgt ind i den nye bestyrelse. Herefter består D-sektionens bestyrelse af: Birgit Vig, 3. årgang, formand Lonnie Skovfoged, 2. årgang, kasserer Jacob Grønne, 4. årgang Camilla Suensen, 5. årgang Sarah Pedersen, 3. årgang Til Farmaceutforeningens Repræsentantskab blev Birgit Vig, Lonnie Skovfoged og Jacob Grønne valgt. Visionerne for det næste år er at profilere D-sektionen og foreningen yderligere. Der er allerede flere arrangementer 8

Møderne fortsætter Tirsdag den 6. marts deltog 24 af Højskolens lektorer og adjunkter igen i en diskussion af arbejdsbetingelserne på DFH. Mødet var indkaldt med henblik på at diskutere personalepolitikken for Højskolens lærere og løsningsmodeller til lettelse af administrativt arbejde. Peter Thygesen, lektor, ph.d. (pharm.), Institut for Farmakologi Bente Steffansen indledte mødet med et indlæg, hvor hun beskrev, hvordan de administrative arbejdsopgaver har fået en stadig større vægt i det daglige arbejde på bekostning af de primære arbejdsopgaver som forskning og undervisning. Fra flere sider kunne man genkende Bentes beskrivelse, og det førte til en længere diskussion af, hvordan man kunne begrænse de administrative byrder for lærerne. De fleste af de administrative opgaver, der er kommet til i de senere år, er resultatet af den almindelige samfundsudvikling, hvor der stilles større krav om at kunne dokumentere sin arbejdsindsats. Udfordringen for Højskolen består således i fremtiden i at tilrettelægge og organisere arbejdet så de administrative byrder ikke bliver en møllesten om halsen på lærerne, der forhindre udvikling inden for forskning og undervisning. DTU's Campusnet, der kan aflaste både lærerne og studieadministrationen for en række administrative rutineopgaver. Der var bred enighed om at en sådan løsning måtte undersøges nærmere hurtigst muligt. Endvidere var der også forslag om at styrke det administrative element på de enkelte institutter med en sekretariatslederfunktion som den, der i dag findes på Institut for Farmaci. Meningen er, at en sådan funktion skal kunne virke som et filter for instituttets lærere et filter der kan bearbejde og sortere mængden af administrative opgaver og informationer, der kommer til lærerne fra Højskolen, således at den enkelte lærer kun besvarer den del, der er relevant for vedkommende. Idékatalog på intranettet Det blev afslutningsvist besluttet at oprette et idékatalog på Højskolens intranet, hvor alle kan komme med forslag til, hvordan man kan forbedre arbejdsbetingelserne for lærerne i fremtiden. Dette er nu en realitet og kan ses på intranettet under "idekatalog". Der vil blive indkaldt til yderligere møder i fremtiden, hvor andre emner vil blive diskuteret med henblik på at nå frem til et forslag til en egentlig personalepolitik for lærerne. Campusnet og sekretariatsledere En af løsningsmodellerne, der blev diskuteret, var indførelse af et studieadministrativt computersystem i retning af arts 2001 under planlægning. Der vil også i højere grad end tidligere indgå et samarbejde med De Studerendes Råd. D-sektionens bestyrelse glæder sig over, at så mange studerende vælger at melde sig ind i Dansk Farmaceutforening. De fremmødte viste stor interesse for foreningens tilbud herunder Farmaceuten og var ligeledes interesserede i hvad bestyrelsesarbejdet indebærer. Peter Thygesen: Muligheden for indførelse af et system der kan aflaste lærere og studieadministrationen for en række administrative rutineopgaver må undersøges nærmere. På D-sektionens vegne, Camilla Suensen 9

Fællesweekend Skal der åbnes op for uddannelse af andre end farmaceutiske kandidater på DFH? Hvad skal den nye bachelorgrad indeholde? Har Højskolens forskere et ansvar for udbredelsen af kendskabet til farmaceuter? Udgør to nye uddannelser i Århus og Odense en trussel for farmaceutuddannelsen? Det var blot nogle af de spørgsmål, der diskuteredes af Højskolens studenterpolitikere en weekend i marts. På vegne af Fællesrådet, Anne Zimmermann Traditionen tro har Fællesrådet været af sted på den årligt tilbagevendende fællesweekend. Her tager DFH s studenterpolitikere væk fra København, for uforstyrret at kunne diskutere aktuelle emner og definere visionerne for det kommende års studenterpolitiske arbejde. Fællesrådet ved DFH udgøres af De Studerendes Råds bestyrelse, de studerende i Studienævn, Konsistorium og institutbestyrelserne samt studievejledningen og D-Sektionen. Weekenden blev afholdt på Apotekerforeningens kursusejendom Pharmakon i Hillerød d. 10.-11. marts, og grundet et fantastisk forarbejde, var der fra starten lagt op til nogle meget spændende diskussioner. Kommunikation Efter ankomst og indkvartering lørdag formiddag åbnedes debatten med et punkt, som efterhånden har fået tilkæmpet sig en fast plads på fællesweekendens dagsorden, nemlig Kommunikation. Både den interne kommunikation i Fællesrådet og kommunikationen fra Fællesrådet til vores medstuderende diskuteredes, og der var bred enighed om, at kommunikationen er forbedret væsentligt siden sidste års fællesweekend. Dette skyldes bl.a., at mange af sidste års beslutninger er blevet ført ud i livet. F.eks. har de interne mailing-lister været til stor gavn for Fællesrådet, og brugen af Plexus som informationsmedie er optimeret. Alligevel må det konstateres, at det ikke altid lykkes os at nå ud til vores medstuderende, et forhold vi fortsat vil arbejde på at forbedre, bl.a. gennem øget informationsflow på studenter-webben. Semestermøderne Herefter diskuteredes semestermøderne, som er de studerendes mulighed for at evaluere undervisningen ved DFH ansigt til ansigt med underviserne. Denne ordning har nu kørt i ca. et års tid, og den ser ud til at fungere godt. Men ét er, at der finder en konstruktiv evaluering sted. Noget andet er opfølgningen af denne evaluering, og omdrejningspunktet for diskussionen var derfor, hvordan vi får mulighed for at følge med i hvilke initiativer, der bliver iværksat for at forbedre eventuelle kritikpunkter. Det blev foreslået, at underviserne skulle informere gennem Plexus, således at man som studerende kan følge med i, hvad der sker med undervisningen på alle årgangene og ikke kun på sin egen. I hvert fald er det vigtigt, at resultaterne synliggøres, hvis denne evalueringsform skal fortsætte lige så lovende, som den er startet. Bachelorgraden 10 Et af weekendens store politiske punkter var bachelorgraden, hvis indførelse på farmaceutstudiet jo er ved at være en reaplexus 2 april 2001

litet. Blot mangler man nu at definere indholdet af denne titel, og der er fra Studienævnets side udarbejdet flere forslag, som blev debatteret flittigt. Et af de store spørgsmål er hvorvidt bachelorgraden skal kunne antage flere former (bachelor i kemi, farmakologi eller farmaci), eller om alle bachelorer skal tildeles samme titel. Det er Fællesrådets ønske, at flest mulige af de studerende, der påbegynder farmaceutuddannelsen, uddanner sig til kandidater. For at gøre bachelorgraden lidet attraktiv, og for ikke at udvande begrebet farmaci, er vores udspil, at man efter 3 års gennemført studium tildeles titlen Bachelor in Science. For at opnå denne titel skal man have bestået 3 studenterårsværk ud af det 35 års obligatoriske studium. Studieopholdet kommer således ikke til at indgå i bachelorgraden. Pladsmangel Efter denne diskussion begyndte trætheden at melde sig, men inden resten af lørdagen blev givet fri, diskuteredes den pladsmangel, alle på DFH - og ikke mindst de studerende - lider under. Vi kan med glæde konstatere, at Vivis Minde efterhånden står klar, men behovet for yderligere studenterfaciliteter er stadigvæk udtalt. Derfor defineredes, hvilke behov vi mener, at vi har, således at vi har konkret materiale i baghånden, når der i fremtiden viser sig mulighed for at få tildelt mere plads til studentermæssige formål. Konkurrerende uddannelser Herefter erklæredes lørdagens diskussioner for lukkede, og resten af aftenen tilbragtes med hygge i form af mere uformel snak, airhockey, bordtennis og pool (eller keglebillard!) til langt ud på natten i Pharmakons kælderrum. Dog mødte alle veloplagte op søndag morgen til endnu en dag med spændende diskussioner. Her debatteredes bl.a. undervisningsmetoder, herunder hvordan undervisere og studerende kan bringes til gensidigt at inspirere hinanden, samt Udviklingskontrakten og dennes tillægskontrakt. Men dagens helt store punkt blev ikke uventet debatten om de nystartede konkurrerende uddannelser på Århus og Odense Universitet. I september sidste år startede linierne medicinalkemi i Århus og farmaceutisk kemi i Odense - to uddannelser, som måske med tiden kommer til at konkurrere med farmaceutuddannelsen om studerende. Efter en kort orientering fra studievejledningen om de nystartede uddannelser diskuteredes to forhold. Dels hvordan man i fremtiden sikrer Højskolens konkurrencedygtighed, og dels hvordan Højskolens profilering kan forbedres, både med henblik på rekruttering af nye studerende og med henblik på at udbrede kendskabet til farmaceuter i den danske befolkning. Øget profilering ønskelig Med hensyn til rekruttering af nye studerende var der enighed om, at man bør lægge en del energi i at fange opmærksomheden blandt kemi- og biologihøjniveaueleverne rundt omkring på gymnasierne. Dette kunne opnås ved f.eks. at afholde klassetimer om lægemidler for disse elever, og ved at udarbejde lægemiddelrelaterede projektoplæg, som kan danne basis for de valgfrie projektforløb på højniveauholdene. Derudover er det af stor vigtighed, at det glimrende informationsmateriale, som Højskolen er i besiddelse af, også er tilgængeligt på gymnasierne. De nye flotte plakater bør hænge på samtlige gymnasier landet over i stedet for kun at pynte på DFH. Som noget nyt er Højskolen begyndt at reklamere i Ud & Se med DSB, et tiltag som helt afgjort bør fortsættes i fremtiden, idet sådanne reklamer er med til at udbrede kendskabet til farmaceuterne. Mht. til at udbrede kendskabet til hvad farmaceuter egentlig er for nogle, mener vi også, at forskerne på Højskolen bør tage noget mere ansvar. De bør profilere sig selv og deres forskning meget mere overfor den brede danske befolkning og ikke kun overfor en sluttet inderkreds af farmaceuter og kemikere. En øget profilering fra hele Højskolens side, vil få farmaceutuddannelsen til at fremstå stærkere, hvis de nye uddannelser skulle gå hen og udvikle sig til konkurrerende uddannelser. Danmarks Farmaceutiske Universitet? Under spørgsmålet om hvordan Højskolens konkurrencedygtighed kan øges, diskuteredes muligheden for at åbne op for uddannelsen af andre kandidater end farmaceuter. Nu da bachelorgraden er en realitet, kunne man forestille sig, at folk med anden grunduddannelse end en farmaceutisk kunne få lov at tage en 2-årig overbygning med farmaceutisk tilsnit. Der var enighed om, at farmaceutuddannelsen som professionsuddannelse skal bestå i sin nuværende form, men at det kunne gavne Højskolen, hvis man også begyndte at uddanne andre kandidater, kandidater som efter vores bedste overbevisning burde tildeles titlen cand.scient. At uddanne flere forskellige slags kandidater giver også Højskolen mulighed for at tage navneforandring til Danmarks Farma- 11

ceutiske Universitet, et tiltag som ville blive positivt modtaget blandt nuværende studerende og sikkert også blandt fremtidige. Det obligatoriske studieophold på 8. semester blev også vendt en gang, og der blev fremsat forslag om et todelt ophold med 3 måneder på apotek og 3 måneder i medicinalindustrien eller inden for klinisk farmaci. Slutteligt samledes op på alle weekendens diskussioner, og det blev besluttet at følge op på nogle af emnerne gennem artikler i Plexus i løbet af de kommende numre. Weekendens ordstyrer takkede for god ro og orden, og sent søndag eftermiddag begav en flok trætte studenterpolitikere sig atter tilbage mod København. Referatet af fællesweekenden hænger på Rådets opslagstavle og er tilgængeligt på studenterwebben. Ved yderligere spørgsmål kan Fællesrådet også kontaktes på adressen faellesraad@majordomo.dfh.dk Opfølgning på semestermøderne På vegne af studienævnets studentergruppen - Marianne Hald Larsen (STN) Som de fleste måske husker, blev der i efteråret 2000 og i dette forår afholdt semestermøder for de forskellige årgange. Møderne var, og bliver også i fremover arrangeret af Studienævnet, og de har i vores øjne været en stor succes. Derfor håber vi da også, at de studerende i fremtiden vil benytte sig af semestermøderne, der rummer en helt unik mulighed for at give ris og ros til undervisningen. Hvad var det så egentlig vi fik ud af de møder? Vi synes i studentergruppen, at det er vigtigt, at semestermøderne bliver taget alvorligt, og at der derfor rent faktisk sker en opfølgning på de kritikpunkter, som er blevet fremført på møderne. Man skal ikke forvente, at ændringer sker her og nu, men vi forventer, at der i de tilfælde, hvor der har været problemer, at der her rettes op på dem - eller at der bliver arbejdet på dette. Semestermødet for 2. og 3. semester resulterede bl.a. i, at der er blevet afholdt et ekstra evalueringsmøde for statistik, og der vil blive arbejdet på at forbedre vejledningen i faglig formidling og metode. Mødet for 4. og 5. semester har ført til, at der i øjeblikket arbejdes med evalueringen af mikrobiologi, og farmakognosi er der også blevet arbejdet med. På 6. og 7. semester blev blandt andet toksikologi debatteret, og der er i dag en arbejdsgruppe, der arbejder sammen med arbejdsmiljø om en fornyelse af fagene. Også farmakoterapi er blevet revideret og en ny fagbeskrivelse vil snart blive vedtaget. Der kom selvfølgelig også mange positive ting frem på møderne, og er man interesseret i at vide mere om, hvad der skete på møderne, så hænger der referater på Studienævnets opslagstavle. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at komme og spørge en af os i studentergruppen. Semestermøderne i fremtiden Det er i Studienævnet blevet vedtaget, at semestermøderne i fremtiden skal afholdes som i år, og forhåbentlig med den samme opbakning fra både studenter og undervisere. Det har været diskuteret, hvorvidt de studerende, der møder op til semestermødet, udgør en repræsentativ gruppe for hele årgangen. For at gøre det lettere for klasserepræsentanten at samle hele holdets meninger, vil der i næste runde af semestermøderne blive skemalagt en klassetime for hvert hold. Timen skulle gerne gøre det lettere for de enkelte hold at mødes, og den vil blive skemalagt ca. en uge inden semestermødet. Det er os i studentergruppen der er ansvarlige for at timerne bliver afholdt, og I vil få mere information om timerne når tidspunktet nærmer sig. Marianne Hald Larsen: Vi håber i studentergruppen, at møderne til næste år bliver en endnu større succes, og vi glæder os meget til at afholde møderne igen. 12

Ny i IAESTE Katrine og Anne, studerende I september sidste år startede vi som to nye håbefulde studerende på DFH. I virvaret af studiestartsprojekt, pubcrawl og tutortimer havde vi hørt om en organisation, der hed IASTE, og som arbejdede med at udveksle tekniske studerende i en lang række lande. Det syntes vi lød spændende, så vi valgte at give det en chance. Det hele startede med hytteturen... I slutningen af september afholdes den årlige hyttetur, bl.a. for at introducere nye medlemmer til IAESTE. Dette blev en lærerig og festlig weekend, hvor vi også fik lært en masse andre studerende at kende. Vi startede fredag aften med indlogering og en udendørs natstafet efterfulgt af fest i fællessalen. Efter et par timers søvn gik vi lørdag morgen i gang med den mere seriøse del af programmet. Dette bestod først af en generel orientering om, hvordan tingene rent praktisk fungerer i IAESTE, og om hvilke arbejdsopgaver, der skal udføres i løbet af året. Resten af dagen blev så brugt til telefontræning. Et af de vigtige gøremål i organisationen er nemlig den årlige firmakampagne, hvor der skal skaffes praktikjobs i danske virksomheder til vores udenlandske trainees. Træningen foregik ved at vi blev opdelt i små lokalkomiteer, der via et internt telefonsystem skulle ringe til nogle udvalgte firmaer og overtale dem til at tage en praktikant. Firmaerne bestod af turens ældre IAESTE-medlemmer, der sad i et andet lokale og besvarede vores opkald. Om aftenen var der kæmpe 80 er-fest med alt hvad dertil hører, og søndag morgen blev der fulgt op på telefontræningen. Det var altså en busfuld meget trætte studerende, der søndag eftermiddag blev kørt hjem til København. Meddelelse fra Studiekontoret Karakterlister og karakterdato på internettet Sommereksamen: Karaktererne fra de skriftlige eksaminer vil blive lagt ud på internettet, hurtigst muligt efter at de er modtaget på Studiekontoret. De vil ligge på studenterweb under karakterer. Vintereksamen: Karaktererne fra de skriftlige eksaminer vil blive hængt op på karakteropslagstavlerne. Forventet dato for karakteropslag: I begge eksamensperioder vil der fra sommeren 2001, ved hver eksamenstermin, blive lagt et skema ud på internettet, på studenterweb under karakterer. Af skemaet vil det fremgå, hvornår eksaminator forventer at karaktererne for den enkelte prøve vil blive opslået. Når studiekontoret modtager karakterlisten vil vi skrive den aktuelle dato ind i skemaet. Træningsseminar Efter denne tur var vores interesse fanget, og til de efterfølgende onsdagsmøder har vi deltaget i planlægning og udførelse af de forskellige gøremål. F.eks. fik vi afprøvet vores erfaringer fra hytteturen, da den egentlige firmakampagne fandt sted en måneds tid senere. I starten af marts blev der holdt et træningsseminar, hvor der blev undervist i en række forhold, der er relevante for vores IASTE-arbejde. Bl.a. holdt en reklamemand foredrag om PR, og gav gode råd til udarbejdelse af plakater o.lign., og der blev fortalt om opstilling af budgetter og søgning af legater. Lørdag aften var der selvfølgelig også plads til at feste. Tiden lagt i IAESTE givet godt ud Igennem IAESTE har vi, ud over at lære mange andre studerende fra DFH og DTU at kende, også haft mulighed for at møde de udenlandske praktikanter, der opholder sig i Danmark. Hver tirsdag er der f.eks. cafeaften i DTU s kælderbar for IAESTE-medlemmer, praktikanter og andre interesserede, og det har været nogle rigtig hyggelige aftener, hvor der sludres og drikkes øl i en afslappet atmosfære. Alt i alt synes vi den tid vi lægger i IAESTE er godt givet ud. Vi får gjort os en masse erfaringer, som helt sikkert kan bruges i andre situationer senere hen, og vi har stiftet mange nye bekendtskaber og så er det selvfølgelig også fedt at være med til at fremme kontakten mellem studerende og firmaer verden over... Generalkonsul Ludvig Tegner og Hustrus Mindelegat Ovennævnte legat, der er stiftet af apoteker Henry Tegner, har til formål at støtte den farmaceutiske uddanelse og den farmaceutiske videnskabelige forskning, idet særlig vægt skal lægges på støtte til farmaceutiske kandidater fra Danmarks Farmaceutiske Højskole, der arbejder på at tage doktorgraden eller tilsvarende akademisk grad. Dette udelukker imidlertid ikke, at legatet også kan uddeles til farmaceutisk uddannelse og farmaceutisk forskning, uanset om ansøgeren ikke aktuelt arbejder på doktorafhandling. Det skal dog bemærkes at studerende ikke kan komme i betragtning. Mindelegatet uddeles en gang årligt på generalkonsul Ludvig Tegners fødselsdag den 1. juni. Mindelegatets bestyrelse vil fra år til år træffe beslutning om legatportionernes størrelse. Af ansøgningen skal det fremgå, hvorvidt der er søgt støtte og med hvilke beløb fra anden side. Ansøgningen skal stiles til legatets adresse: Advokatkontoret, Valkendorfsgade 16, 1151 København K., mærket Tegners Mindelegat, ansøgningen skal være indgivet senest 15. maj 2001. 13

Aftale om ny løn for laboranterne Det er ikke kun VIP-gruppen på Højskolen, der har problemer med at rekruttere og fastholde de ansatte. Laboranterne kender til samme problematik. Når disse linier læses forventes en aftale om ny løn for laborantgruppen underskrevet. Løser den indgåede aftale problemerne? Tekst og foto Jesper Munck - Hvis vi skal kunne tiltrække og fastholde laboranter her på Højskolen, så gælder det om, at vi kan tilbyde en attraktiv arbejdsplads. Det drejer sig ikke kun om kroner og ører. Med til billedet hører, at laboranterne i allerhøjeste grad også kan mærke, når forskere rejser, og der står VIPstillinger ubesatte, som beskrevet i sidste nummer af Plexus, forklarer Karen Margrethe Hansen, laboranternes tillidsrepræsentant. - I pressede situationer fordeler presset sig til alle også laboranterne. Den laborant, der er ansat på et forskningsprojekt, står med håret i postkassen, når forskeren rejser og miljøet er væk. - Hvad undervisningen angår, kan laboranterne også mærke problemet med at skaffe VIP er. Det betyder, at laboranterne går ind og overtager en del af arbejdet. Det er spændende og udfordrende, men kun hvis baglandet er i orden, og man har en tilknyttet VIP er, der har tid til at drøfte, diskutere og følge op på det praktiske arbejde. Under alle omstændigheder ansættes der ikke flere laboranter i takt med, at vi går ind og tager os af dele af undervisningen. Det betyder en væsentligt forøget arbejdsbyrde, fordi du samtidig skal tage dig af det arbejde, du ellers var udset til at tage dig af. - Når laboranterne tager sig af VIP-arbejde, er det kompetenceudviklende for de implicerede, og det rejser naturligt et lønspørgsmål. I det omfang en laborant overtager en højere lønnet persons arbejde, finder jeg det naturligt, at det giver sig udslag i en højere løn for laboranten. Set fra et snævert laborantsynspunkt er der ikke noget galt med udviklingen, vi skal bare have sat forholdene i faste rammer. Ny løn De efterlyste faste rammer håber laboranterne, at ny løn kan være med til at bibringe. Laboranternes løn er efter det nye lønsystem sammensat af tre elementer: en basisløn, en funktionsløn og et kvalifikationstillæg. Laboranterne er for basislønnens vedkommende inddelt i fem løngrupper: laboratorieassistenterne i gruppe 1, laboranter i gruppe 2, overassistenter og laboratorieteknikere i gruppe 3, laboratoriefuldmægtige i gruppe 4 og endelig laboratoriekoordinatorer i gruppe 5, som er gruppen, der udløser den højeste basisløn. Hvad funktionslønnen angår, har laboranterne her på Højskolen forhandlet sig frem til et generelt tillæg for varetagelse af laboratorieopgaver i tilknytning undervisnings- og forskningsaktiviteter gældende for det store flertal af laborantgruppen, der befinder sig i løngrupperne 2-5. Vurdering af kvalifikationer Kvalifikationstillæg tildeles på baggrund af en samlet vurdering af den enkelte laborants faglige og personlige kvalifikationer. Som grundlag benyttes en vurdering, der finder sted i forbindelse med en årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS) på instituttet. Med indførelsen af ny løn er der et krav om, at kompetenceudvikling indgår i den årlige MUS. Laboranten vurderer sig selv på baggrund af opstillede skemaer indeholdende forskellige grader og kompleksitet af kompetencer og adfærd inden for forskellige kvalifikationsområder eksempelvis efteruddannelse, erfaring, overblik, formidlingsevne, kvalitet i arbejde, initiativ, omstillingsevne, samarbejdsevne etc. Denne vurdering medbringes derpå til den årlige MUS, hvor der udarbejdes en fælles vurdering af laboranten og dennes overordnede. - Ideelt set foregår MUS mellem laboranten og institutlederen. I praksis foregår samtalen oftest med den nærmeste Problemet med at skaffe VIP er har betydet, at laboranterne går ind og overtager en del af undervisningsarbejdet. 14

Det nye lønsystem betyder, at de enkelte laborantstillinger skal klassificeres efter hvad der rent faktisk udføres af arbejde i stillingen. overordnede som til gengæld i de fleste tilfælde bedre er i stand til at vurdere laborantens kvalifikationer, forklarer Karen Margrethe Hansen. Da den enkelte laborant skal vurderes på baggrund af en udarbejdet personlig stillingsbeskrivelse, er det et problem, at disse stillingsbeskrivelser hidtil oftest kun har eksisteret i forbindelse med generelle stillingsopslag, der ikke egner sig som basis for vurdering i forbindelse med MUS. Vi skal altså ind og have udformet stillingsbeskrivelser for hver enkelt laborant, for at intentionerne i ny løn giver mening, fortæller Karen Margrethe, som vedkender sig, at systemet betyder øgede administrative byrder. Kompetanceudvikling Under alle omstændigheder er det det fælles afkrydsede vurderingsskema, som danner baggrund for de lønforhandlinger, som finder sted mellem tillidsrepræsentanten og institutlederne. Det er samme vurderingsskema, som giver et præcist billede af påkrævede indsatsområder for den enkeltes udvikling, der skal benyttes som basis for planer om kompetenceudvikling. - Den enkelte laborant kan ud fra skemaet se, hvor faglige og personlige forbedringer er nødvendige for at opnå højere løn. For det er selvfølgelig vigtigt, at kompetenceudvikling og løn hænger sammen. Efter det gamle lønsystem fik du samme løn uanset om du var engageret eller ej. Det gør det nye lønsystem op med. - Et andet plus ved det nye lønsystem er, at de enkelte stillinger klassificeres afhængig af indhold hvad der rent faktisk udføres af arbejde i stillingen. Der er således tale om aktuelle stillingsbeskrivelser. Graden af ansvar og selvstændighed indgår som væsentlige parametre i klassificeringen. På denne baggrund skal en laboratorieoverassistentstilling måske i stedet klassificeres som en laboratoriefuldmægtigstilling med et hop på basislønskalaen til følge. Laboranter rejser - Jeg håber, at ny løn betyder, at vi kan få besat de laborantstillinger, som p.t. er ledige på Højskolen. De er ledige fordi den løn, vi har kunnet tilbyde, ganske enkelt har været alt for dårlig. Inden for de seneste 18 måneder er 15 laboranter rejst, og alle har de begrundet deres opsigelser med for ringe løn. Så det er ikke kun VIP er, der lader sig lokke af højere løn i industrien, understreger laboranternes tillidsrepræsentant. - Vi har ikke fået alle vore krav opfyldt i forhandlingerne, men det endelige resultat er acceptabelt. Der er muligheder for et løft i lønnen. Nu må vi så se, om det er nok til at rekruttere og fastholde laboranter fremover. Jeg er ikke sikker på, at det er tilstrækkeligt. Men forhandlinger er selvfølgelig et spørgsmål om give and take, så vi kan jo sige, at det er et skridt på vejen. Der er muligheder i aftalen, bl.a. for at ansætte laboratoriefuldmægtige i stedet for overassistenter svarende til de krav om selvstændighed, der ligger i stillingerne. Ledelsen har med andre ord med ny løn fået et arbejdsredskab. For hvis ikke man vil erkende, at løn også er en del af en attraktiv personalepolitik så rejser folk, slutter Karen Margrethe Hansen. Karen Margrethe Hansen: Lønnen er også en del af en attraktiv personalepolitik. 15

Meddelelse vedrørende suppleringsvalg til Prorektor I henhold til valgbekendtgørelse af 22. januar 2001 var der frist for opstilling af kandidater til posten som Prorektor mandag den 5. marts 2001 kl. 12.00. Ved fristens udløb var der indkommet én kandidatliste med følgende kandidat til posten som Prorektor: Lektor, ph.d. (pharm.) Bjarne Fjalland Da der kun er opstillet én kandidat til posten som Prorektor, erklæres Bjarne Fjalland hermed for valgt. Der er således fredsvalg. Funktionsperioden er 1. maj 2001 til 30. april 2003. Henning Gjelstrup Kristensen formand for Den Europæiske Farmakopé Henning Gjelstrup Kristensen formand for Den Europæiske Farmakopé Den Europæiske Farmakopékommission har valgt professor, dr.pharm. Henning Gjelstrup Kristensen, Danmarks Farmaceutiske Højskole, som formand for Den Europæiske Farmakopé for en 3 års periode fra juni 2001. Standarder for lægemidlers kvalitet, der publiceres i Den Europæiske Farmakopé, fastsætter de kvalitetskrav, som alle lægemidler, der forhandles i Europa, skal opfylde. Den Europæiske Farmakopé repræsenterer et samarbejde om kvalitetsnormer for lægemidler og råvarer til lægemiddelfremstilling mellem 27 europæiske lande, der er medlem af Europarådet, samt EU Kommissionen. I samarbejdet deltager desuden WHO og et antal ikke-europæiske lande som Kina, Australien og Canada som observatører. Henning Gjelstrup Kristensen har siden 1976 været formand for det danske farmakopénævn, der er rådgivende for Lægemiddelstyrelsen i spørgsmål om lægemidlers kvalitet, og har desuden repræsenteret Lægemiddelstyrelsen i det europæiske standardiseringsarbejde. Han har her været formand for forskellige ekspertgrupper vedrørende fremstilling og kvalitetsvurdering af brugsfærdige lægemidler. Bjarne Fjalland bliver fra 1. maj Højskolens nye prorektor. Annoncering i Plexus? Kontakt ADVICE 70 20 77 77 E-mail: salg@advice.dk 16

Nyt om navne Institut for Analytisk og Farmaceutisk Kemi Fratrådt: Morten Therbo-Pedersen, laboratorieoverassistent fra den 31. marts 2001. Institut for Farmaci Tiltrådt: Tue Hansen er ansat som ekstern ph.d.-studerende fra den 1. marts 2001. Susanne Nørskov Sørensen har ændret titel fra laboratorieoverassistent til laboratorietekniker. Orlov: Anita Johansen, ph.d.-studerende har barselsorlov fra den 6. marts 2001. Institut for Farmakologi Tiltrådt: Anja Bötkjær er ansat som studentermedhjælp fra den 15. januar 2001. Majid Sheykhzade er ansat som adjunkt fra den 1. februar 2001. Trine Meldgaard Lund er ansat som lektor fra den 1. marts 2001. Tina Zinck er ansat som ph.d.-studerende fra den 1. april 2001. Fratrådt: Andreas Artmann, studentermedhjælp fra den 1. februar 2001. Institut for Medicinalkemi Tiltrådt: Nina Dürr er ansat som amanuensis fra den 1. april 2001-31. januar 2002. Christian Madsen er ansat som ph.d.-studerende fra den 1. april 2001. Malene Ryborg Jørgensen er ansat som ph.d.-studerende fra den 1. april 2001. Fratrådt: Ngoc Dung Do, finmekaniker fra den 28. februar 2001. Institut for Samfundsfarmaci Tiltrådt: Laila Dam Frandsen, forskningsassistent fra den 1. marts 2001-30. april 2001. Orlov: Hellen Hedemand, farmakonom har orlov fra den 1. marts 2001-31. december 2001. Administrationen Orlov Marianne W. Jørgensen, fuldmægtig er vendt tilbage efter barselsorlov den 26. marts 2001. Publikationer Forskningsstyrelsen: Data om dansk forskeruddannelse 2000. De videnskabsetiske komitéer - i går, i dag og i morgen. Analyseinstitut for Forskning: Cyclicality of Mobility Rates on Human Capital - Evidence from Danish register data, 1988-1997. International Research Cooperation, Spillovers and Competition. The shrot-run impact of business sector R&D activities on total factor productivity. Dansk forskningspolitik. Organisation, virkemidler og indsatsområder. Danske virksomheders effektivitet og investeringer i forskning og udvikling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor, Forskningsstatistik 1999. Ovenstående publikationer kan ses hos Anne Sørensen i Sekretariatet. Flere midler til danske Innovations post docs Statens Forskningsråd har udbudt 49,5 millioner danske kroner til forskningsprogrammet Innovations post doc i perioden 2000-2003. Ansøgere skal være yngre forskere med maksimum fem års anciennitet efter ph.d.-grad, som under post doc-forløbet er ansat ved et universitet, et sygehus, en sektorforskningsinstitution eller anden offentlig forskningsinstitution. Forskningen kan foregå inden for alle forskningsområder, og der er mulighed for at søge til både et-, to- og treårige forløb, som alle skal involvere et formaliseret samarbejde med en eller flere virksomheder. Virksomhederne skal bidrage med mindst 1/3 af de direkte lønudgifter. Ansøgningsfristen er onsdag den 18. april 2001 kl. 12.00. Ansøgningsmateriale og yderligere information kan hentes på Forskningsstyrelsens hjemmeside www.forsk.dk/opslag/index.htm Kontaktpersoner i Forskningsstyrelsen er: Fuldmægtig Louise Engberg Willumsen, direkte telefon: 35 44 62 61, e-mail: lew@forsk.dk (for spørgsmål vedrørende programmet) og overassistent Jette Linder, direkte telefon: 35 44 62 67, e-mail: jl@forsk.dk (for opslag og ansøgningsmateriale). 17

Højskolens studenterfaciliteter gør, at man kommer til at kende hinanden bedre Tekst og foto Jesper Munck Med erkendelsen af de fysiske rammers utilstrækkelighed indledte rektor Birthe Jensen sin tale til Højskolens nyuddannede cand.pharm. er ved kandidatafslutningen den 23. februar. Imidlertid er det som bekendt sjældent at noget er så skidt, at det ikke er godt for noget, og det fik Birthe Jensen til at se det fra den positive side og fastslå, at Det betyder, at I vil have flere faglige kontakter end andre, når I kommer ud. Kontakter er nu engang nemmere, når man kender hinanden i forvejen. Om selve uddannelsen fremhævede Højskolens rektor, at der for så vidt hverken er tale om en ren enhedsuddannelse eller en grendeling i egentlig forstand, men derimod om en uddannelse med det bedste fra begge verdener. Det er nyttigt for alle farmaceuter at erfare, hvordan sundhedsvæsenet fungerer og det kan man erfare på et apotek. Der er meget af indholdet i farmaceutstudiet, der er nødvendigt for at være på et apotek. Så I har ikke lært for meget i den sammenhæng, understregede Birthe Jensen. Funktionschef Jonna Hindkjær, Novo Nordisk, kunne efterfølgende supplere med at fortælle de tilstedeværende, at hun efter 23 års professionelt virke kunne konstatere, at hun havde haft brug for alle de fag, hun som studerende havde haft på Danmarks Farmaceutiske Højskole. I kan deltage ii alle faglige diskussioner netop på grund af bredden i uddannelsen, fortalte hun. Jonna Hindkjær kom fra en 35-års jubilæumsreception, men kunne berolige dem, som ikke umiddelbart kunne se det besnærende i at skulle ud og arbejde så længe samme Laila Dam Frandsen modtog Apotekerforeningens jubilæumslegat til årets FIP-kongres i Singapore af rektor Birthe Jensen. sted, med at tiden er med jer, hvis ikke I har lyst til den slags! Med Som en rejselysten flåde som sidste ballast sendtes yderligere 43 af fagets ambassadører herefter ud i den store verden. Farmaceutiske kandidater 26. august 2000 23. februar 2001 Lise Aagaard Dorthe Birgitte Andersen Maria Paabøl Andersen Shahrzad Barvar Sune Bergstrøm Pernille Chantal Canci Gitte Albæk Christensen Monika Christensen Brian Clausen-Beck Sadia Yousaf Durrani Mette Louise Fryland Anna Greve Mette Grove Christine Gunnergaard Tue Hansen Susanne Hostrup Charlotte Ørsted Jensen Jens Harry Jespersen Louise Moe Jönsson Lars Ketilsson Amina Khalid Stina Sølling Lagstrøm Lene Landsgrav Annette Skovgaard Lund Rikke Marie Lund Anne Kongsbak Kruse Lykkeberg Karina Matoso Marinheiro Thi Birch Tram Nguyen Michael Norsell Henrik Kjer Petersen Mikkel Pind Mehrdad Yusefi Pourhaghighi Lone Rahbek Annika Weber Rasmussen Camilla Recke Kamilla Rolsted Martin Sidenius Siri Forfos Simonsen Christian Skonberg Ann Kristina Thomsen Pernille Thomsen Lone Tolstrup Erik Nikolai Zobel 18

Jonna Hindkjær, Novo Nordisk: Tiden er med jer men husk den faglige efteruddannelse! Kandidattal 43 studerende afsluttede deres uddannelse som cand.pharm. alle efter studieordningen af 1988. 4 af kandidaterne har ikke været på studieophold på apotek, men har været på alternativt studieophold i anden virksomhed. Blandt kandidaterne var 72% kvinder og 28% mænd. Studietid Den gennemsnitlige studietid for kandidaterne var 6,1 år (korteste studietid var 5 år og længste 8,25 år). 1 af kandiadterne gennemførte uddannelsen på den normerede studietid (5 år). 53% af alle kandidaterne har gennemført uddannelsen på 6 år eller derunder.. Den gennemsnitlige kandidatalder var 27,1 år. Eksamenskvotient Den gennemsnitlige eksamenskvotient var 8,1. Gennemsnittet af specialekaraktererne var 9,9. Eksterne kurser 28% af kandidaterne har fået meritoverført en eller flere studieenheder fra andre uddannelsesinstitutioner. Arbejdsmiljø i forskningslaboratorier Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning har udgivet en pjece Arbejdsmiljøet angår det mig? der har laboratorieansatte og studerende som målgruppe. Pjecen, hvis billedmateriale er hentet fra laboratorierne på Danmarks Farmaceutiske Højskole, findes også i en engelsk udgave. Sammen med pjecen er der lanceret en elektronisk branchevejledning Arbejde i forskningslaboratorier, som kan ses på www.forsklab.bar-u-f.dk Initiativerne er finansieret af Branchearbejdsmiljørådet, mens Danske Universiteters Arbejdsmiljøsamarbejde har været hovedbidragyder af teksterne. Eksemplarer af pjecen kan rekvireres hos Højskolens sikkerhedsleder Jørgen Stage Johansen. Endnu et hold ambassadører for faget klar til at blive sendt ud i den store verden. 19

Tilfreds med biblioteket? Udvalg af bøger 35 30 25 20 Alice Nørhede, biblioteksleder Resultaterne fra bibliotekets spørgeskemaundersøgelse begynder så småt at trille ind. Rådata er leveret fra indtastningsholdet, og konsulenter og bibliotek sidder med statistikprogrammer og bearbejder de mange data. Der deltager 5 biblioteker i undersøgelsen, og de har i alt leveret omkring 1900 spørgeskemaer til undersøgelsen. DFB ligger i bunden med 224 spørgeskemaer, Centralbiblioteket i Helsingør ligger i top med over 700 indsamlede spørgeskemaer. På DFH afleverede 75 VIP er og ph.d.-studerende spørgeskemaet, mens 134 studerende bidrog til undersøgelsen. I alt blev der udsendt og uddelt 563 skemaer. De 75 skemaer fra forskere og undervisere svarer til ca. 30% af den samlede stab, mens de 134 skemaer fra studenternes side svarer til en 11-12% af stud.pharm. erne. Spørgeskemaet var inddelt i en række afsnit, som fordelte sig på kategorier omkring Personalets betjening Materialerne i biblioteket Elektroniske ressourcer Andre tilbud Tekniske faciliteter Øvrige forhold på biblioteket Bibliotekets værdi for dig Din tilfredshed og brug af biblioteket fremover Spørgsmål om aktuel brug af biblioteket og om brugeren selv Bearbejdningen af spørgeskemaerne er langt fra tilendebragt, og det er endnu alt for tidligt at komme med endelige konklusioner omkring resultaterne. Imidlertid afslører de første analyser, at biblioteket har alvorlige problemer med udbudet af materialer - især set i forhold til forskere og undervisere, hvilket nedenstående tabel meget klart viser. Det stillede spørgsmål lød: Udvalget af bøger inden for mit interesseområde er alt i alt passende. Svarmulighederne gik på en 7-punktsskala fra venstresidens Helt uenig til højresidens Helt enig. Ved ikke og de få andre typer brugere, der i alt udgjorde 15 andre personer, figurerer ikke i nedenstående tabeller. 15 10 5 0 1 2 3 4 5 6 7 Studerende Hvis man stiller spørgsmålet: Lever bibliotekets udbud af materialer op til dine behov? får man næste samme fordeling: Generelt er de studerende tilfredse, mens forskerne og de ph.d.studerende absolut ikke får dækket deres behov for Lever udbud af materialer op til behov? 50 40 30 20 10 0 Forskere, undervisere m.v. 1 2 3 4 5 6 7 Studerende Forskere, undervisere m.v. information og dokumentation ved at gå på Danmarks Farmaceutiske Bibliotek. 20