Business Case Investeringsmodel på sundhedsområdet Forebyggelse af indlæggelser og ambulante besøg blandt borgere 0-2 år ved forebyggelse og sundhedsfremme i et familieperspektiv 1
1. Beskrivelse af projekt 1.0 Baggrund og formål I 2018 indføres der aldersdifferentiering af den aktivitetsbaserede afregning mellem kommune og region, som betyder, at den kommunale medfinansiering øges for de 0-2-årige og for de 65 + årige. I den forbindelse har byrådet besluttet, at der skal etableres en investeringsmodel til at forebygge behovet for behandling og indlæggelse for disse aldersgrupper. Dette notat beskriver investeringsmodellen for de 0-2-årige herunder definering af de største potentialer for at forebygge indlæggelser, de konkrete indsatser, samt de forventede effekter af indsatserne. På 0-2 års området har man identificeret potentialer for at nedbringe antallet af indlæggelser indenfor følgende målgrupper: Forældre med lav tryghed i forældrerollen, herunder: o Børn af sårbare gravide o Børn af førstegangsforældre Børn med ernærings- og trivselsproblematikker de første 28 dage Børn med luftvejsproblematikker 0-2 år 1.1 Potentialer og indsatser Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) har i samarbejde med Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) samt Borgmesterens Afdeling (BA) gennemført en dataanalyse for årene 2013-2016, samt inddraget resultater fra tværgående audits med Aarhus Universitetshospital (AUH) for at identificere de største potentialer for at forebygge og nedbringe antallet af indlæggelser. Samtidig er samarbejdspartnere fra almen praksis samt AUH blevet inddraget i forhold til at identificere oplagte potentialer. 1.1.1 Kort beskrivelse af målgrupper og potentialer I det følgende afsnit beskrives i korte træk hvad der kendetegner de udvalgte grupper, og hvor de største potentialer findes. Potentialet er beskrevet i en tabel under hver målgruppe. Tallene i tabellerne er før takststigningen i 2018, mens de forventede gevinster angives i 2018-tal (inklusive en takststigning på ca. 35% jf. bilag 3). Forældre med lav tryghed i forældrerollen I afdækningen af målgrupper for forebyggelse af indlæggelser blev det tydeligt, at et af de større temaer i både kommune og region er forældre med lav tryghed i forældrerollen. Utrygheden betyder, set med den sundhedsprofessionelles øjne, en øget tendens til at oversikre sig og dermed en oftere kontakt med hospitalet enten ambulant eller i forbindelse med en indlæggelse. Tidligere forskning har vist, at førstegangsforældre og sårbare gravide er to grupper, hvor denne utryghed er til stede i højere grad. Idet 50% af fødslerne i Aarhus Kommune er førstegangsfødsler er der dermed et stort potentiale ved en målrettet indsats for at øge trygheden for disse nye familier. Nedenstående tabel viser, hvordan børn af førstegangsfødende oftere er i kontakt med sundhedsvæsnet. 2
Tabel 1: Kommunal medfinansiering for 0-årige og heraf børn af 1. gangsfødende for indlæggelser og ambulante besøg 2013 2014 2015 2016 Alle 0-årige 14.478.091 13.988.538 15.116.950 15.726.560 Heraf børn af 1. gangsfødende 8.123.620 7.701.428 8.741.515 8.650.673 Fastholdes 2016-tallene fra ovenstående tabel betyder det en difference i forbrug på ca. 1,5 mio. kr. mellem de to grupper (førstegangsfødende og flergangsfødende). Efter takststigning bliver dette tal til 2,1 mio. kr. Derudover ligger der et potentiale i forhold til øget tryghed til hele populationen, både første- og flergangsfødende, som kan være lidt mere vanskeligt at definere. Et forsøg på kvantificering ses dog i bilag 3, tabel 13, hvor korttidsindlæggelser (0-1 dag) udgør ca. 1.000 indlæggelser (ca. 40%) af det samlede tal. Antagelsen bag beregningerne er, at det er muligt at rykke populationen i positiv retning. Potentialet angives derfor til 2,9 mio. kr. når indsatsen har været fuldt implementeret i et par år. Ligeledes forventes det, at de sårbare gravide er overrepræsenterede i statistikken over forbrug af sundhedsydelser. Forventningen stemmer overens med tidligere analyser og audits af, hvilke særlige målgrupper, som skal have specialiserede indsatser. Det har dog ikke været muligt at få regionens CPR-lister for at lave en konkret og sammenlignelig baseline i forbindelse med opstart af projektet, men dette forventes fortsat muligt i forbindelse med opfølgning på indsatsen. Det vurderes dog at der kan hentes ca. 0,5 mio. årligt, når den specialiserede indsats er på plads. Børn med ernærings- og trivselsproblematikker de første 28 dage Statistikken for medfinansiering viser, at de fleste indlæggelser finder sted i barnets første 28 dage. I denne første, vigtige periode er de hyppigste indlæggelser begrundet med ernærings- og trivselsproblematikker. Ved at koble audit-materiale og data sammen, tegner der sig et billede at et potentiale igennem tættere kontakt til fx sundhedsplejen, samt specialiseret rådgivning om fx Amning. Fokus i de første 28 dage af barnets liv er på de helt basale ting (næring, relationer, tryghed) og en kombination af øget samarbejde mellem sektorer, specialiserede tilbud og bedre tilgængelighed til kommunal hjælp forventes at have en gavnlig effekt på målgruppen og dermed på antallet af indlæggelser. Tabel 2: Kommunale medfinansieringsudgifter for 0-årige vedr. indlæggelser og ambulante besøg Udgifter 0-årige indlæggelser og ambulante besøg 2014 2015 2016 Samlet (for alle diagnoser) 13.988.538 15.116.950 15.726.560 (Visse) sygdomme, der opstår i perinatalperiode 1 5.445.329 6.300.539 6.669.474 Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen 3.602.709 3.947.712 3.804.173 1 Perinatalperioden er 23. graviditetsuge til 7. dag efter fødslen (WHO) 3
Tabellen viser hvor stor en del af de samlede udgifter for 0-årige, der fordeler sig på to diagnosekoder. De to koder dækker bl.a. over for tidligt fødte, ernærings- og trivselsproblematikker. På baggrund af ovenstående antages det, at der er et potentiale på ca. 1,5 mio. kr. på området. Korrigeret for tidligere nævnt potentiale for førstegangsfødende bliver dette til 1 mio. kr. årligt. Børn med luftvejsproblematikker 0-2 år Når barnets første måneder er gået, og ernæring og trivsel er etableret hos det store flertal, så bliver den hyppigste diagnosegruppe luftvejsproblematikker. Her er der naturligvis et naturligt behov ved sygdom for at tjekke/behandle børnene, men tallene peger også på en stor gruppe astmatikere, som både har mange ambulante besøg samt indlæggelser. Tabel 3: Kommunale medfinansieringsudgifter for 0-2-årige ift. luftvejsproblematikker 2014 2015 2016 0 år 621.346 678.158 752.641 1 år 868.635 803.236 1.025.626 2 år 329.466 416.912 371.130 Samlet 1.819.447 1.898.306 2.149.397 Tabel 3 viser, at luftvejsproblematikker, i modsætning til en række andre, større potentialer, har den højeste omkostning i 1-års alderen. Desuden viser den en procentmæssig stor stigning fra 2014-2016. Erfaringer siger, at der kan være en del usikkerhed omkring medicintagning, samt generel bekymring for barnets tilstand i forhold til mislyde, anfald, omgivelser mv. Her vil kommunen i samarbejde med almen praksis og børneafdelingen på AUH, mulighed for at yde øget støtte og vejledning. Målet er, at flere forældre og børn er trygge ved at være hjemme med sygdommen, når det er forsvarligt. Ved at se på udgiftsniveauerne fra 2014 og 2015 antages det, at et potentiale på 0,4 mio. kr. er realistisk. Øvrige potentialer Ud over tryghed, ernærings/trivsel samt luftvejsproblematikker forventes der en række mindre potentialer, der er fordelt på de mange mindre diagnose-grupper. Disse er for små til at medtage selvstændigt, og vurderes derfor samlet som ét potentiale. Potentialet vurderes derfor simpelt som en procent-andel af den samlede udgift. Andelen vil være lavt sat, da den samlede udgift også indeholder de andre potentialer, som der høstes i andetsteds. Jf. bilag 3 er den samlede omkostning for 2016 med 2018-taksten ca. 32 mio. kr. for 0-2 års området. Et høstet potentiale på ca. 4% vurderes ikke at være for højt sat, hvilket medfører en årlig reduktion i udgifterne på 1 mio. kr. 1.2 Kort beskrivelse af indsatser Potentialerne forsøges i første omgang realiseret ved at udvikle, styrke og samarbejde om bl.a. følgende indsatser: Akutteam MSO har et eksisterende Akutteam med flotte resultater og en god kontakt til både hospital og almen praksis. Den valgte model inkluderer et stærkere samarbejde med Børneafdelingen på Skejby samt ansættelse 4
af børnesygeplejerske(r)/sundhedsplejerske(r) i MSO s akutteam. Målet med indsatsen er, at skabe øget tryghed for og derigennem have færre indlæggelser og ambulante besøg. Udviklingen af en akutindsats for børn i regi af MSO s akutteam er nyskabende på landsplan. Der arbejdes derfor i foråret 2017 på at etablere de relevante samarbejdsrelationer til hospital og almen praksis, samt finde den rigtige personaleprofil til en børneindsats. Indsatsen vurderes at reducere indlæggelser ved at arbejde fokuseret med: Tryghedsskabende opfølgninger efter indlæggelser Opfølgning på henvisning fra almen praksis, vagtlæge eller hospital o Kontrolvejning, medicintagning, vurdering af almen tilstand mv. Tilgængelighed for telefonisk kontakt med familien Da der ikke tidligere er erfaringer med akutteam for denne aldersgruppe foreslås indsatsen sat i gang som pilotprojekt i et begrænset omfang. Skulle efterspørgsel og effekt vise sig markant, vil det naturligt indgå som overvejelse at opprioritere indsatsen indenfor rammerne af investeringsmodellen. Sårbare gravide Den sociale ulighed i sundhed betyder, at socialt sårbare har et højere forbrug af sundhedsydelser end ikkesårbare. Sårbare gravide er derfor også et prioriteret område i Sundhedsaftalen 2015-2018. Projektets målgruppe er de sårbare gravide, som er på kanten eller i gråzonen af de definerede grupper (udsat ikkeudsat), og som undersøgelser viser profiterer af vejledning og gruppetilbud. De årligt 250 mødre i målgruppen får tilbudt en indsats med bl.a. ekstra besøg også i graviditeten - og kontakt med specialuddannede sundhedsplejersker. Effekten er, at den sårbare gravide og sundhedsvæsnet får mulighed for at reagere mere rettidigt og dermed mindre indgribende over for en række problematikker, der kan opstå som følge af sårbarheden, og den følgende ulighed i sundhed. Dermed nedbringes indlæggelsestiden og antallet af genindlæggelser mindskes. Indsatsens forebygger indlæggelser ved at styrke arbejdet med: Stærkt kendskab og relation til egen sundhedsplejerske Tidligere indsats overfor sårbare gravide Tværgående samarbejde (fx jordemødre/sundhedspleje) (gen)indlæggelser af gravide/spædbørn Brug af praktiserende læge Ekstra ydelser fra sundhedsplejen Styrkelse af sundhedsplejens ammehjælp Sundhedsplejens tilbud rummer en række specialiserede indsatser. Ammehjælpen er et eksisterende tilbud, som oplever stor efterspørgsel, og indlæggelser af nyfødte (0-28 dage) på diagnosegrupperne fejlernæring og dehydrering udgør en betragtelig andel af det samlede antal. En udvidelse af ammehjælpens åbningstid, hvor specialuddannede sundhedsplejersker via telefon eller fremmøde vejleder i amning, formodes derfor at have en effekt. For yderligere at forstærke effekten afsættes tid til en styrkelse af de amme-uddannede sundhedsplejerskers tid til at udbrede viden og metoder i den bredere medarbejderkreds. 5
Familieiværksætterne Projekt Familieiværksætterne er et eksisterende, forældreforberedende forløb, der tilbydes par, som venter deres første barn. Der er fokus på styrkelse af viden og tryghed i forældrerollen, som rammer præcist ind i et forventet potentiale, hvor førstegangsfødende forbruger op mod 25% flere ressourcer i indlæggelser/ambulante besøg i forhold til flergangsfødende. Det er derfor forventningen, at en styrket indsats her betaler sig på bl.a. indlæggelser. Det forventes, at projektet vil have en gavnlig effekt ift. bl.a. at styrke forældrenes kompetencer på en række områder: Koordinering af indsatsen på tværs af kommune og region, samt internt i kommunen, således at familierne oplever en klar rød tråd i de tilbud, de modtager Forebygge (gen)indlæggelser af nyfødte ved hjælp af øget viden, robusthed og mestring af pleje af et sygt barn Studier af forebyggende indsatser rettet mod udsatte børn viser, at de effektive indsatser er kendetegnet ved: At være rettet mod forældrene, at være forholdsvis langvarige, at være multifacetterede og indebære hyppige kontakter 2. Hvor projektet i sin oprindelige form primært forventes vise et afkast i forhold til besparelse på sociale udgifter, forventes det, at man ved en række tilføjelser kan forebygge både ambulante besøg og indlæggelser. Dette antages via en styrkelse af: Forældres vidensniveau om identificering og pleje af sygt barn Øget tryghed hos forældre med sygt barn Forbedret viden om sundhedsvæsnets ydelser, som reducerer behovet for eskalering af indsats Idet en betydelig del af indlæggelser og ambulante drejer sig mere om trivsel og ernæring end reel sygdom forventes det, at en generel indsats her vil have en stor effekt. 2 Omkostninger, gevinster/besparelser og samlet gevinst 2.1 Omkostninger Omkostningerne i nedenstående skema relaterer sig primært til løn, og sekundært til kompetenceudvikling. Da flere af indsatserne eksisterer i én eller anden form allerede, er den indledende kompetenceudvikling i flere tilfælde allerede finansieret Nedenstående omkostninger er beskrevet i henhold til de indsatser, der bedst tænkes at kunne høste potentialet for forebyggelse af indlæggelser og ambulante besøg. Tabel 5: Omkostninger fordelt på indsatser (mio. kr.) År 1 År 2 (2017) (2018) År 3 (2019) År 4 (2020) Akutteam - Tryghed - Opfølgning 1,2 1 1 1 2 Oldrup og Vitus (2011) 6
- Målinger/vejninger - Henvisninger fra AUH/praksis - Sårbare gravide 0,5 0,5 0,5 Styrkelse af Sundhedsplejen - Ammehjælpen 0,2 0,2 0,2 0,2 Familieiværksætterne - Styrkede forældrekompetencer til førstegangsfødende i forbindelse med tryghed ved og viden om sygdom og sundhedsvæsnet 0,4 2,5 2,5 2,5 Omkostninger i alt 1,8 4,2 4,2 4,2 Fordelingen af omkostningerne er lavet ud fra en forventning til, at alle indsatser/projekter viser sig at have den anslåede effekt. Såfremt forholdet mellem potentiale, omkostninger og effekt viser sig at være i særklasse bedre i en enkelt indsats, eller tilsvarende mangelfuld et andet sted, forventes det at midlerne kan flyttes med henblik på at opnå effekt for de investerede midler. 2.2 Gevinster/besparelser De forventede gevinster ved de beskrevne indsatser fordeler sig på følgende områder: Tabel 6: Samlet gevinst I mio. kr. Slutgevinst Førstegangsfødende 2,9 Sårbare gravide 0,5 Ernæring og trivsel 1 Luftveje 0,4 Øvrige potentialer 1 Samlet 5,8 Baggrunden herfor er at indsatserne vurderes at have følgende effekter: Akutteam o Færre korttidsindlæggelser o Øget tryghed i sektorovergange o Færre ambulante besøg til småting Styrkelse af Sundhedsplejen o Færre indlæggelser/ambulante besøg vedr. ernæring/dehydrering o Reduceret indlæggelsestid for bl.a. præmaturt fødte o Færre indlæggelser/ambulante besøg fra sårbare gravide Familieiværksætterne o Tilnærmelse af førstegangsfødende til niveau af hospitalsydelser for flergangsfødende, samt reduceret efterspørgsel efter hospitalsydelser for hele populationen på sigt 7
Der er i de valgte indsatser et tredelt fokus, nemlig på bred forebyggelse (førstegangsfødende), specifik forebyggelse (gravide og mødre med mere specifikke udfordringer), samt organisatorisk forebyggelse via udvikling af et tilbud til at styrke kommunens kapacitet på de forebyggelige indlæggelser i overgang og gråzone mellem sektorer. De nedenfor beskrevne beløb repræsenterer et kvalificeret, fagligt skøn, der baserer sig på delvist et identificeret potentiale via data, faglige erfaringer samt audit-materialer og forskning, og delvist de faglige antagelser om effekter, som forventes at kunne realiseres. Eksempel: Akutteamet for ældre havde sidste år kontakt til 1800 borgere, og bestod af 10,3 årsværk. Et konservativt bud er derfor, at et årsværk i denne ansættelsesform kan håndtere mindst 150 borgere årligt. Jf. bilag 3 er der, alene på 0-2 års området, ca. 10.000 sengedage (indlæggelser) årligt. Til en stk.-pris for indlæggelser på 1.500 kr. skal akutteamet altså blot forebygge 300 sengedage pr. årsværk (ca. 3% af det samlede) for at være en god økonomisk investering. Samtidig medfører indsatsen en styrket, brugeroplevet kvalitet. Tabel 7: Gevinster fordelt på planlagte indsatser (mio. kr.) I mio. kr. År 1 År 2 År 3 År 4 Akutteam 0,2 1,0 1,2 1.4 Styrkelse af sundhedsplejen 0,2 0,9 1,3 1,5 Familieiværksætterne 0,2 0,9 1,9 2,9 Gevinster/besparelser i alt 0,6 2,8 4,4 5,8 2.3 Samlet gevinst Den samlede gevinst ses i nedenstående tabel. Udgifterne når forventeligt hurtigt det planlagte niveau, mens gevinsterne forventes at være længere undervejs. Dette skyldes bl.a. at en indsats som FIV retter sig mod en stor population, og derfor involverer alle medarbejdere. Desuden stiller udviklingen og succes af en ny indsats som Akutteam krav til både tillid, samarbejde og kendskab til ydelsen faktorer der tager tid om at udvikles- Tabel 8: Samlet gevinst modregnet udgift (mio. kr.) I mio. kr. År 1 År 2 År 3 År 4 Omkostninger i alt -1,8-4,2-4,2-4,2 Gevinster/besparelser i alt 0,6 2,8 4,4 5,8 Effektiviseringsgevinst i alt -1,2-1,4 0,2 1,6 Figur 1: Samlet gevinst (mio. kr.) 8
8.0 2017 2018 2019 2020 6.0 4.0 2.0 0.0-2.0-4.0-6.0 Omkostninger i alt Effektiviseringsgevinst i alt Gevinster/besparelser i alt Antagelserne er anlagt med plads til justeringer af eksisterende indsatser. Særligt det brede forebyggelsestilbud anses for at have et stort potentiale, men rummer også en justering/opkvalificering af hele sundhedsplejens tilbud om Familieiværksætterne, hvorfor det antages at være en langsom starter i sin effekt. Antagelserne omkring effekter af investeringerne er, at det fulde potentiale først opnås for målgruppen efter 2-3 år yderligere. Der forventes derfor en positiv udvikling på kurven ud over det i figur 1 viste perspektiv. Den anslåede gevinst i 2020 på 5,8 mio. kr. udgør ca. 18% af de forventede omkostninger på ca. 32 mio. kr. 3 Øvrige forhold og effekter De beskrevne indsatser vurderes at have en stor positiv effekt på andre områder end forbruget af sundhedsydelser. Det drejer sig særligt om: Reduktion af forbruget af sociale ydelser (Familieiværksætterne, Sårbare Gravide) Styrket, oplevet brugerkvalitet (alle) Reduceret ulighed i sundhed i 0-100 års perspektiv Bedre samarbejde på tværs af sektorer Styrket samarbejde med almen praksis Det styrkede samarbejde med almen praksis har høj prioritet på tværs af indsatserne, fordi de repræsenterer et bindeled til hospitalet, der også visiterer til netop indlæggelser og ambulante besøg. Hvis det kan lykkes at få dem med på vognen i forhold til Akutteam, så har vi taget et skridt på vejen mod en styrket, sammenhængende sundhedsindsats for de 0-2 årige. National og international forskning 3 viser desuden en sammenhæng mellem sundhed og trivsel i barndommen, og sundhed og trivsel senere i livet, både somatisk, psykiatrisk og socialt. Der er derfor stærke samfundsøkonomiske incitamenter for at yde en tidlig, sundhedsfremmende og forebyggende indsats for små børn og deres familier. 3 Bl.a. Bjørn Holstein og James Heckmann 9
4 Opfølgning Den primære opfølgning på investeringsmodellen i MBU fokuserer på modellens samlede effekt på indlæggelser og ambulante besøg, korrigeret så vidt muligt for demografi mv. Den vil også indeholde en implementeringsevaluering, som supplerer effektevalueringen, og sikrer det bedst mulige vurderingsgrundlag for både den løbende og den endelige opfølgning. Da flere indsatser forventes igangsat skal det dog også være muligt at følge op på de enkelte indsatser, hvorfor en mere detaljeret opfølgning vil blive udviklet til den enkelte indsats. Denne evaluering vil i højere grad være skræddersyet til indsatsen, og varierer i form og detaljeringsgrad i forhold til de konkrete forhold i den enkelte indsats. Nedenstående skema beskriver kortfattet hvilke områder der foreslås at måle på i de respektive indsatser. Der er stor forskel på muligheden for konkret opfølgning og påvisning af effekt på den enkelte ydelse, hvorfor fx Akutteam som udgangspunktet bliver målt på aktiviteter og kendskab i stedet. Området er derfor et udviklingsområde, mens adgang til data på tværs af sektorgrænser undersøges nærmere. Indsats Indikator Datakilde Akutteam Sårbare Gravide Kendskab til akutteam blandt almen praksis Ydelser leveret af akutteam Brugeroplevet kvalitet 0-6 mnd: Indlæggelser, længden af indlæggelser, trivsel, spise vækst 6-36 mnd: Indlæggelser, længden af indlæggelser Fødselsvægt Termin Brugerundersøgelse Opgørelse/journal Brugerundersøgelse esundhed/køs esundhed/køs Familieiværksætterne Tjekkes af forskere Forskerdata fra AU Førstegangsfødendes (deres børns) forbrug af sundhedsydelser overfor rest-populationen esundhed/køs Styrkelse af Sundhedsplejen Ammehjælp Indlæggelser/indlæggelseslængde vedr. ernæring og trivsel Aktivitetsmål esundhed Journaludtræk/opgørelse 10
5 Risikovurdering Kort beskrivelse af rapporterede risici: Gevinster antages høstet to gange o Det har ikke været muligt at krydse alle data, og derved sikre, at potentialerne indenfor den enkelte indsats ikke også figurerer i en anden indsats. Der kan med andre ord godt være førstegangsfødende, der samtidig er sårbare, og som samtidig føder præmaturt, fx Der er derfor lagt vægt på at indsatserne samlet set viser en forventet gevinst, der overstiger investeringen. Implementering i almen praksis o Strukturen for Almen praksis med individuelle, privatejede læger, øger risikoen for, at det er vanskeligt at få alle med ombord på nye tiltag. Dette kan betyde en langsom opstart i forhold til effekt, da det kan tage tid at udbrede kendskab til nye indsatser, og få en eventuel ny henvisningspraksis udbredt. Samarbejde med AUH samt placering af kompetencer og ansvar o Der kan være målgruppe af patienter, hvor hospitalet i højere grad end forventet vil stille krav til procedurer og kompetencer ved kommunen i forbindelse med overdragelse af opgaver. Det er her afgørende, at der findes løsninger, som både kommune og region kan stå inde for. o Særligt med Akutteam kan der desuden være en risiko for at de forudsatte præmisser fra nuværende erfaringer med akutteam ikke viser sig at være realisérbare i forhold til den særlige målgruppe, som 0 2 årige udgør. Tabel 9: Risikotabel Risiko (identificerede og mulige) Konsekvens (angives ved et tal mellem 1 og 3, hvor 1 er lav og 3 er høj) Sandsynlighed (angives ved et tal mellem 1 og 3, hvor 1 er lav og 3 er høj) Risikotal (angives ved at gange tallene for konsekvens og sandsynlighed. Kan svinge mellem 1 og 9) Gevinster antages høstet to gange 1 2 2 Implementering i almen praksis 2 2 4 Samarbejde med AUH og placering af ansvar 2 1 2 Handlinger/ håndtering af risiko Krav om højere gevinst ved vurdering sikrer, at man kan tåle at miste noget til dobbeltgevinster Ved at koble Akutteam-indsatsen sammen med MSO s kan MBU forhåbentlig drage nytte af både kontakter og erfaringer i det eksisterende akutteam Da samarbejdet fungerer på voksenområdet forventes det at fungere på børneområdet 11