Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution VUC Vest Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kultur- og samfundsfaggruppen (KS) Colm Urth og Steffan Bøgelund Søbye 12Z Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Det gode samfund USA Titel 2 Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund Titel 3 Kulturmøder Titel 4 Områdestudium - Indien Titel 5 Velfærdsstaten Side 1 af 14
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Det gode samfund USA Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Samfundsfag Kernestof: Reimick, Madsen, Hansen & Frank (2010), Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfagsgruppen på hf. Side 55-64; 139-156. Kureer & Lundgren (2007), Samfundsfag C.(kopi) side 11-21 Supplerende: Obama på overlevelsestur (Jyllands-Posten d. 6. september 2012), Nettet kastes ud efter mindretal (Jyllands-Posten d. 31. august 2012), Ryan fyrer op under Romney (Jyllands-Posten d. 31. august 2012) USA s sorte har fået det værre, men støtter alligevel Obama (Jyllands-Posten d. 6. september 2012). Kursistarbejde med præsidentkandidaterne fra Faktalink (http://www.faktalink.dk/titelliste/praesidentvalget-i-usa/praesidentvalget- 2012#section-4). Kernestof: Reimick, Madsen, Hansen & Frank (2010), Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfagsgruppen på hf. Side 55-64; 139-156. Poulsen og Schow-Madsen (1998), Kristendom i nutid, Systime: 44-64. Bellah, Robert N., Civilreligion i Amerika. Oversat og redigeret af Carin Laudrup, Religionshistoriske hoverværker, Systime, 2011: 12-17 Supplerende: Thomas Jefferson: Wall of separation i Lindhardt (2005), Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA: side 165 Den Amerikansk Uafhængighedserklæring, Den Amerikanske Forfatning samt Bill Side 2 af 14
of Rights (findes online: http://emu.dk.usvpp.gov/index/4/hist/docs/bill.html) Jimmy Carters indsættelsestale d. 20. januar 1977 (i uddrag). Oversat fra engelsk (http://avalon.law.yale.edu/20th_century/carter.asp) Lyndon B. Johnsons indsættelsestale 20. januar 1965 (i uddrag). Oversat fra engelsk (http://avalon.law.yale.edu/20th_century/carter.asp). Omfang Anvendt uddannelsestid: August 2012 november 2012. Særlige fokuspunkter Samfundsfag: Ideologierne liberalisme, konservatisme og socialisme. Ideologier i danske partipolitik og i amerikansk partipolitik (gruppefremlæggelser). Forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse. De danske og det amerikanske valgsystem forskelle og ligheder. Magtens tredeling i Danmark og i USA ( Checks and balances ). Amerikansk exceptionalisme. Kristendommens historie og udvikling i korte træk. Reformationen i Danmark og Europa. USA som religiøst tilflugtssted (Pilgrimmene). Kristendommens fremtrædelsesformer i USA. Religion i USA. Forholdet mellem stat og kirke i USA. Civilreligion i USA. Faglige mål/kompetencer: Kursisterne skal kunne redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng samt anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg og: skelne mellem beskrivelse og vurdering og kunne identificere de værdier, der ligger til grund for egne og andres udsagn Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform (Synopseskrivning med vægten på problemformuleringen/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde (arbejdet med problemformuleringer i KS samt det taksonomiske niveauer/eksperimentelt arbejde. Foredrag ved Jørn Borup om det amerikanske præsidentvalg. Side 3 af 14
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund Kernestof: Reimick et. al (2010), Kultur og Samfund En grundbog til kultur- og samfundsfagsgruppen på hf, Systime: 37-50; 89-99. Religionshistoriske grundbegreber - ritualer i Andreasen, Esben (m.fl.), Religion og kultur en grundbog, Gylling: Systime: 19-23 Hvithamar, Annika (2007), Danske verdensreligioner kristendom, Systime: 11-49. Supplerende: Bjergprædiken (Matt. 5-6.) Lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Luk 10, 29-36). Tolkninger af lignelsen om den barmhjertige samaritaner: Johs. Nissen: Budskab og konsekvens og Søren Krarup: Næstekærlighed og kristendom. Samfundsfag: Reimick et. al (2010), Kultur og Samfund En grundbog til kultur- og samfundsfagsgruppen på hf, Systime: 50-62; 89-99. Winding, Jørgen (2012), Basissamf, Systime: 95-108 Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Kristendommens historie i korte træk. Kristendommens historie i Danmark i korte træk. Reformationen i Europa og Danmark. Martin Luther. Forskel mellem kirkeretningerne (Protestantisme (reformert og luthersk) og katolicisme). Religionens rolle i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Religiøs maksimalisme og minimalisme. Sekularisering og afsekularisering. Religion (særfagligt): Myter og ritualer. Ritualer med fokus på overgangsritualet i kristendommen (konfirmationen). Side 4 af 14
Samfundsfag: Sociologi: Identitetsdannelse og socialisering (primær-, sekundær- og dobbeltsocialisering). Individ og identitet. Opdragelse og kønsroller. Identitetsdannelse og fællesskaber: Individ, gruppe, samfund og nation (herunder nationalisme). Identitetsdannelse i det senmoderne: Adskillelse af rum og tid, udlejring af sociale funktioner, øget refleksivitet. Politik: Ideologierne (Liberalisme, socialisme, konservatisme, socialliberalisme) i dansk partipolitik, demokrati i Danmark og i verden. Demokratiske deltagelsesformer herunder direkte og repræsentativt demokrati, valg og vælgere samt menneskerettigheder. FILM: Demokrati som demokratikritik Why democracy? - Stem på mig (kan findes her: http://www.dr.dk/tema/hvorfordemokrati/10film/forside.htm). Faglige mål/lærerplan/progression: anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien og ligeledes herigennem at kunne: indsamle, analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistik og billedmateriale skelne mellem beskrivelse og vurdering og kunne identificere de værdier, der ligger til grund for egne og andres udsagn gennemføre en empirisk undersøgelse formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt ved anvendelse af faglig terminologi argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne diskutere og vurdere konsekvenserne af synspunktet. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde (ny skriftlighed) /eksperimentelt arbejde (mindre empirisk undersøgelse feltarbejde og kirkerundfart i Esbjerg). Side 5 af 14
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Indhold Kulturmøder Forman, Jens (2006), Muslimernes religion. Tro, praksis og sharia, Viborg: Systime: 9-35- Kate Østergaard (2006), Danske verdensreligioner islam, Gylling: Gyldendal: 39-41; 63-70. Sørensen, Jørgen Podemann (2006), Ritualer i Andreasen, Esben m.fl., Religion og kultur en grundbog, Gylling: Systime: 19-23. Sura 2,255 ( Tronverset ), Sura 4,34 og Sura 112. Uddrag af hadith fra Religionshistoriske hovedværker: Al-Bukhari: Hadith-samling. Systime (ibog, 2013) (hadith om Kvinder ) og uddrag af hadith fra Gads religionshistoriske tekster, Gylling: G.E.C Gads Forlag, 1988 (hadith om Hygiejne samt Spiseregler ). Sherin Khankan: Koranen kan tilpasses enhver tid og ethvert samfund og Mawlana Mawdudi: Regeringer er stedfortrædere for Gud (Fra Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på hf (ibog, Systime 2013) Samfundsfag: Bencke, Jens & Flemming Schmidt (2010), Danskerne og Samfundet. Grundbog til samfundsfag C, København: Columbus: 21-34 (afsnittet Hvem er danskerne? ) og 154 162 (afsnittet Globale udfordringer). Et flertal af muslimer aflyser julen i Kokkedal (Den Korte Avis d. 8 november 2012). Marie Krarup: Det multikulturelle samfund er en ulykke (Berlingske d. 26. februar 2013). Jørgen Goul Andersen: Vellykket integration en succes, som ingen vil tage æren for (Information d. 10. oktober 2011). Forskellige statistikker om indvandring i Danmark fra Samfundsstatistik 2012 (Columbus, 2012). Dine jeans' eventyrlige rejse -hvorfor bæredygtig og etisk mode er lettere sagt end gjort (uddrag) (Information 27. november 2008). Side 6 af 14
Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Den tidlige islam. Islams ekspansion. Muhammeds biografi, Koranen, hadith, sharia, Jan Hjärpes model: Traditionalisme modernisme og sekularisme og fundamentalisme. Islam i Danmark og islam og kønsroller i Danmark. Religion og integration. Samfundsfag: Assimilation integration segregation, selvsegregation, integrationsformer, etnicitet, etnocentrisme, stereotyper, kultur og kulturmøder, globalt forbrug, globalisering og outsourcing. Kulturmødet og globaliseringens betydning for dansk identitet. Kompetencer, læreplanens mål, progression Kursisterne skal kunne: indsamle, analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistik og billedmateriale skelne mellem beskrivelse og vurdering og kunne identificere de værdier, der ligger til grund for egne og andres udsagn formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt ved anvendelse af faglig terminologi argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne diskutere og vurdere konsekvenserne af synspunktet. Og har opfyldt de faglige mål: anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af Side 7 af 14
kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre. Gennemfølgende undervisningsprogression fra de redegørende over det analyserende til det diskuterende, abstraherende og perspektiverende. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Klasseundervisning, både lærerstyret og deduktivt og elevcentreret og induktivt. Arbejdsformer dækker gruppearbejde, tavleundervisning og projektarbejde (synopse med fremlæggelse) med en vægt på både den skriftlige dimension og den mundtlige fremlæggelse. Derudover har IT været anvendt i undervisningen med blandt andet inddragelse af Youtube-klip, hjemmesider og virtuelt materiale. Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Indhold Områdestudium: Indien Poulsen, Allan (2009), Hinduisme i Esben Andreasen & Allan Poulsen, Religion og kultur en grundbog, Systime, Gylling: Systime, 2. udgave: 39-59. Originaltekster til hinduismen: Andreasen, Esben (m.fl., red.) (1992), Mennesket og magterne, Viborg: Gyldendal: 122-155. Vedisk religion og brahmanisme: T1: Indra og Vritra Side 8 af 14
T3: Skabelsen Upanishaderne: T6: Atman T7: Samsara T8: Karma T9: Forholdet til kroppen og den forgængelige verden Den klassiske hinduisme: T11: Bhagavadgita T22: De fire kaster (fra Manus lovbog) Fra Poulsen, Allan (2012), Hinduismen, Viborg: Systime: Savarkar, V.D. (2012 [1923]), Hindutva (uddrag) Gandhi: Om Bhagavadgita. VHP: kastesystemet i dag. Samfundsfag: Jacobsen, Benny & Ove Outzen (2010), Da de Økonomiske kurver knækkede i Liv i Danmark. Grundbog til samfundsfag på c-niveau, København: Columbus: 84-87. Uddrag af den Indiske forfatning af 1947, del 3, artikel 15 Brimnes, Niels (2012), Indiens historie efter 1739 --- fra britisk koloni til verdens største demokrati, Viborg: Systime: 99-103; 171-176. Velfærdsmåling: UNDP: Kan man skabe velstand uden vækst, Information d. 05 november 2010. Arbejde med udviklingstal (HDI-indeks, BNP/indbygger, Gennemsnitlig forventet levetid, uddannelsesgrad) fra UNDP. FILM: Slumdog Millionaire, Danny Boyle, 2008. Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Hinduismens helligskrifter (i særdeleshed Vedaerne, Upanishaderne, Bhagavadgita, Manus lov). Karma, samsara, moskha, dharma, atman, brahma, guderne in hinduismen (i særdeleshed vaishavisme, shivaisme, shaktiisme) Frelsesveje i hinduismen (karma-marga, bhakti-marga, jnana-marga). Centrale ritualer i hinduismen, puja, Varna og jati. Hindunationalisme og hindutva. Side 9 af 14
Samfundsfag: Økonomisk udvikling, BNP, BNP/indbygger som velstandsmål. Kritik af BNP/indbygger som velstandsmål, HDI-indekset som alternativt velstandsmål. Globalisering og outsourcing. Absolut og relativ fattigdom. Politik i Indien, herunder Hindunationalisme (RSS, VHP og BJP), Hindutva. Kompetencer, læreplanens mål, progression Kursisterne har i undervisningen indsamlet, analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistik og billedmateriale lært at skelne mellem beskrivelse og vurdering og kunne identificere de værdier, der ligger til grund for egne og andres udsagn lært at formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt ved anvendelse af faglig terminologi lært at argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne diskutere og vurdere konsekvenserne af synspunktet I forhold til læreplanens mål: anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre. Med en faglig progression der har gået fra det mere elementære redegørende over det analyserende (med indbygget progression) til det diskuterende, perspektiverende og abstraherende. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 10 af 14
Forskellige og blandede arbejdsformer (tavleundervisning, gruppearbejde, projektarbejde). Derudover har kursisterne arbejde med forskellige mål for økonomiske og sociale udvikling i Indien og komparativt blandt BRIK-landende. Kursisterne har arbejdet med softwareprogrammet Gapminder (www.gapminder.org). Emnet har sluttet af med en fælles samskrivning af en synopse og der har i undervisningen været brugt elementer af Ny Skriftelighed. Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Indhold Velfærdsstaten Martin Luther: Hvad er virkelig gode gerninger [1520] i 25 prædikener, i Hans Thyge Jacobsen, & Egede Schack, Nyt Nordisk Forlag (1936) (red.): 23-25. Jean Calvin: Guds Forudbestemmelse [1536] i Helge Haar & Jens Nørregaard (red.), Kirkehistoriske læsestykker. II Nyere og nyeste tid. København: Pios Boghandel, 1916: 47-48. Karl Marx: Kritik af den Hegelske Retsfilosofi (i uddrag) (1843). Hentet fra siden http://www.marxister.dk/. Friedrich Nietzsche: Om den frie vilje og den livsfjendske religiøse moral og Om kristendommen i Jensen, Jeppe Sinding, Det er religion en historisk mosaik, Viborg, Systime, 2003: 64-66. Enger, Dorthe Klassisk ateistisk religionskritik i Dorthe Enger, Religionskritik, Latvia: Systime, 2013: 95-100. Martin Luther om arbejdet som et kald. Hentet fra: Luther-leksikon (http://www.lutherdansk.dk/1%20luther-leksikon%2030-09.04/) (hentet d. 03/03/2014) Max Weber: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd (uddrag), Religionsportalen (religion.systime.dk). Side 11 af 14
Samfundsfag: Nielsen, Rune Ahlmann: Velfærdsstaten side 181-209 Jacobsen, Benny & Ove Outzen (2010), Da de Økonomiske kurver knækkede i Liv i Danmark. Grundbog til samfundsfag på c-niveau, København: Columbus: 84-101. Befolkningens alderssammensætning, Større krav til den offentlige sektors ydelser, Manglende integration, Mangel på arbejdskraft -i Bencke, Jens & Flemming Schmidt (2009), Danskerne og samfundet, København: Columbus: 76-77. Statistikker fra OECD (Social mobilitet), Statistikker fra Samfundsstatistik 2013, Columbus, 2014 samt statistikker fra Danmarks statistik. Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Protestantisme og kapitalisme: Velfærdsstaten som et aspekt af moderne kapitalisme. Den påståede sammenhæng mellem protestantisme og kapitalisme (Max Weber). Martin Luthers syn på nåde, adskillelse af magterne og synes på arbejdet som et kald. Den dobbelte prædestination hos Jean Calvin. Diakoni og næstekærlighed i kristendommen. Samfundsfag: Velfærdsmodellerne (den universelle model, socialforsikringsmodellen, den residuale model). Modellernes indbyrdes forskelligheder og forholdet mellem lodret og vandret omfordeling. Gini-koefficienten som et mål for ulighed. Velfærdsstatens udfordringer (klemmerne). Politiske reformer af velfærdsstaten. Danmarks økonomi. Det økonomiske kredsløb (fem-sektor-modellen). Finanspolitik og beskæftigelsespolitik. Arbejdsløshedsformer: Strukturel, friktions-, sæson- og konjunkturarbejdsløshed. Side 12 af 14
Kompetencer, læreplanens mål, progression Kursisterne har i undervisningen indsamlet, analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistik og billedmateriale lært at skelne mellem beskrivelse og vurdering og kunne identificere de værdier, der ligger til grund for egne og andres udsagn lært at formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt ved anvendelse af faglig terminologi lært at argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne diskutere og vurdere konsekvenserne af synspunktet I forhold til læreplanens mål: anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre. Med en faglig progression der har gået fra det mere elementære redegørende over det analyserende (med indbygget progression) til det diskuterende, perspektiverende og abstraherende. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 13 af 14
Side 14 af 14