Stillings- og personprofil. Rektor Odense Katedralskole Oktober 2015

Relaterede dokumenter
Stillings- og personprofil. Rektor. Sct. Knuds Gymnasium

Stillings- og personprofil. Rektor. Nyborg Gymnasium

Stillings- og personprofil. Rektor Egedal Gymnasium & HF

Stillings- og personprofil. Skoleleder. Forældreskolen i Aarhus

Stillings- og personprofil. Rektor. Haderslev Katedralskole

Stillings- og personprofil. Rektor. Espergærde Gymnasium og HF

Jyllandsgade 2 DK Struer. Tlf.: Fax: struer- statsgym@stgym.dk gym.dk

REKTOR. Hasseris Gymnasium & IB World School

Stillings- og personprofil. Uddannelsesleder HF og AVU i Køge VUC Roskilde December 2013

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil. Studieservicechef VUC Roskilde December 2013

Jobprofil. Direktør Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil. Rektor. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. September the better the school, the better the learning

Stillings- og personprofil. Sekretariatschef Danske SOSU-skoler

Rektor. Stillings- og personprofil. Vejen Gymnasium og HF

Stillings- og personprofil. Uddannelseschef Høje-Taastrup Gymnasium

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SUNDHEDSPLEJELEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Stillings- og personprofil UNIVERSITETSDIREKTØR SDU

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF

Stillings- og personprofil. Rektor. Ribe Katedralskole

Stillings- og personprofil

Rekruttering af afdelingsleder for Natur og Grønne Områder. Teknik og Miljø, Herning Kommune. Job- og kompetenceprofil

Rekruttering af ny rektor til Ikast-Brande Gymnasium. Jobanalyse. Seriøsitet og sammenhold

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige

Skanderborg Kommune søger ny leder for Bostederne

TO SUNDHEDSPLEJELEDERE TIL OMRÅDERNE SYDVEST OG ØST BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Stillings- og personprofil Skoleleder

Dokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé:

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Mission Vision Strategier

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

ARoS Aarhus Kunstmuseum

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Baggrund Den tidligere skoleleder er gået på pension, efter at have været skoleleder på Skovbrynet Skole i 16 år.

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

Job- og personprofil Skoleleder Hadsten Skole Favrskov Kommune

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune

2018 UDDANNELSES POLITIK

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

Stillingsbeskrivelse af leder for Handicap og Botilbud

Arbejdsmiljøstrategi

HVIDOVRE KOMMUNE AVEDØRE SKOLE SKOLELEDER. København, december Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

Stillings- og personprofil. Studiechef Syddansk Universitet (SDU)

Stillings- og personprofil. Sundhedschef Dansk Sundhedssikring

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Stillings- og personprofil. Forebyggelseschef. Hovedstadens Beredskab

KULTURHUSLEDER. Kulturhus Trommen. Hørsholm Kommune. København september Jobprofil. gør god ledelse bedre

Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Transkript:

Stillings- og personprofil Rektor Odense Katedralskole Oktober 2015

Opdragsgiver Odense Katedralskole Adresse Jernbanegade 34 5000 Odense C Telefon 66 12 22 40 www.odensekatedralskole.dk Stilling Rektor Refererer til Bestyrelsesformanden Ansættelsesforhold Stillingen er klassificeret i lønramme 38. Ansættelsen vil som udgangspunkt ske efter overenskomst for akademikere i staten, jf. aftale om løn- og ansættelsesforhold for rektorer ved almene og private gymnasier m.v. Alt efter kvalifikationer kan der gives cheflønstillæg inden for den gældende bemyndigelse fra Undervisningsministeriet. Der indgås desuden resultatlønskontrakt, jf. gældende bemyndigelse fra Undervisningsministeriet. Se tidligere resultatlønskontrakter på skolens hjemmeside. Endelig er det muligt at tildele engangsvederlag for merarbejde, jf. gældende bemyndigelse fra Undervisningsministeriet. Tiltrædelse: 1. marts 2016 Yderligere oplysninger Kan fås ved henvendelse til: Bestyrelsesformand Flemming G. Andersen, tlf. 60 11 21 64, eller til Lars Muusmann, tlf. 70 11 20 22. Rekrutteringsprocessens forløb Ansøgningsfrist: 17. november 2015 kl. 10.00 Ansøgning sendes til job@muusmannjob.com, mrk. Rektor, Odense Katedralskole Samtaler og test afholdes på følgende datoer: 1. samtaler (med ansættelsesudvalget): 1. december 2015 Test (hos MUUSMANN): 7. december 2015 2. samtaler (med ansættelsesudvalg og bestyrelse): 16. december 2015 2

Kort om Odense Katedralskole Odense Katedralskole er et klassisk gymnasium og hf-kursus, med en kultur præget af tillid til og tryghed for både elever og ansatte. Skolen har til huse i ældre og nye bygninger midt i Odense. Historien og placeringen i byens centrum er en solid og inspirerende ramme for moderne undervisning. Det samme gælder skolens traditioner, der er med til at markere værdier og højdepunkter i skoleåret. Fakta om Odense Katedralskole Odense Katedralskole har en lang historie, der kan dateres tilbage til år 1283. Ca. 850 årselever fordelt med godt 660 stx-elever i 24 klasser, godt 150 hf-elever i 6 klasser samt ca. 35 årselever på 10 GSK-hold i løbet af skoleåret og i sommerferien går på skolen. I 2015 dimitterede 211 stx-studenter og 68 hf-studenter fra skolen. Skolen optager hvert år 8 1.g-klasser og 3 1.hf-klasser, i alt maksimalt 308 elever. Skolens ansøgertal er langt højere typisk omkring 500 hvorfor mange ansøgere må afvises. På stx udbydes der 11 studieretninger, herunder en klassisksproglig retning med latin og græsk på A-niveau. I samarbejde med dygtige partnere kan Odense Katedralskole desuden tilbyde 4-årig studentereksamen inden for hhv. ballet (i samarbejde med Det Kongelige Teaters Balletskole), musik (Musikalsk Grundkursus) eller sport (som Team Danmark-elev). De studerende, der vælger en hf på Odense Katedralskole, får mulighed for at vælge mellem mange forskellige valgfag inden for naturvidenskab, samfundsfag, sprogfag og de kunstneriske fag, hvilket betyder, at variationen i hf-forløbene er stor. Skolen er hjemsted for Psykologordningen, der er fælles for de 11 fynske almene gymnasier samt Fyns HF. Skolen har ca. 100 lærere (inkl. pædagogisk ledelse), svarende til ca. 86 årsværk og 10 TAP er, samt 2 psykologer fra Psykologordningen. Omsætningen var i 2014 77 mio. kr. Odense Katedralskole har en god og veldrevet økonomi, en god egenkapital og har investeret i nybygninger og renoveringer i de senere år. 3

Værdigrundlag, målsætning og strategi Odense Katedralskole er karakteriseret ved en inddragende og rummelig kultur, hvor der er et meget tæt samspil mellem elever, lærere og ledere om deres respektive hovedopgaver: Indlæring, undervisning og ledelse. Det er et mål for Odense Katedralskole, at eleverne oparbejder et godt grundlag for videre uddannelse i form af almen dannelse, solid faglig viden og bred social forståelse. Høje faglige standarder med eleven i centrum er en væsentlig værdi. Skolen vægter, at den brede fagkreds, de enkelte fag og samspillet mellem fagene skal motivere den unge til aktivt at bidrage til den fælles fond af viden og den kulturelle referenceramme, der får et samfund til at hænge sammen Skolen danner eleverne til ansvarlige mennesker og borgere, der på baggrund af viden, indsigt og handling ser sig selv som deltagere i en demokratisk samfundsudvikling, og til robust at udvikle sig i mødet med en global verden. Medarbejderne er veluddannede, dygtige og engagerede og udviser stor motivation og glæde over det faglige arbejde og over eleverne. Der lægges vægt på et åbent, tolerant og demokratisk samarbejdsklima, hvor den enkelte medarbejder udfolder sine evner i samspil med kolleger, med eleverne og med skolen som undervisningsinstitution. Odense Katedralskole er en udadvendt og udviklingsorienteret institution. Skolens mål er at åbne sig mod det omgivende samfund ved at være kulturinstitution i lokalsamfundet med faglige, politiske og kulturelle arrangementer, at indgå i konstruktive og kritiske dialoger om aktuelle spørgsmål og at fremme og fastholde internationale relationer. Derudover prioriterer skolen samarbejdet med de andre almene gymnasier i Odense og på Fyn højt, ligesom skolen samarbejder med andre kultur- og undervisningsinstitutioner, offentlige instanser og virksomheder i lokalområdet. Skolens kultur er præget af tillid og demokrati, hvilket der er stor og bred opbakning til blandt bestyrelse, medarbejdere og elever. En meget høj professionel kapital 1 kendetegner desuden Odense Katedralskole, og det er et mål at bibeholde denne styrke gennem tryghed og gensidig respekt. Der værnes således i praksis om de fælles målsætninger og værdigrundlaget på Odense Katedralskole. For tiden arbejder skolen med tre strategiske fokuspunkter: 1. Samarbejdet med de øvrige almene gymnasier i Odense om Studentereksamen- Odense 2. Internationalisering, i fagene og ved internationale kontakter og samarbejdsaftaler 3. Udvikling af værdibaserede styringsmekanismer, herunder bl.a. en justeret evalueringsstrategi, en revideret introduktion af elever til skolen og adækvate vejledningsformer. 1 Skolens resultater fra undersøgelse af professionel kapital på gymnasieuddannelserne april 2015 kan oplyses ved henvendelse til Odense Katedralskoles kontor. Materialet er fortroligt. 4

For en uddybelse af skolens målsætning og strategi henvises til skolens hjemmeside: www.odensekatedralskole.dk Organisation og ledelse Bestyrelsen på Odense Katedralskole består af 10 medlemmer, heraf seks eksterne medlemmer. Disse medlemmer udpeges af: Syddansk Universitet Fynsk Erhverv Odense Skolelederforening Kommunalbestyrelserne i regionen i forening, samt 2 medlemmer ved selvsupplering af bestyrelsen Derudover udpeges to medlemmer af elevrådet og to medlemmer af og blandt skolens medarbejdere. Bestyrelsesformand og formand for ansættelsesudvalget er Flemming G. Andersen. Odense Katedralskole er en skole, der har et meget positivt samarbejde og samspil med bestyrelsen om skolens udvikling. I forsommeren vedtog bestyrelsen den målsætning og strategi, der p.t. arbejdes med. Ledelsen på Odense Katedralskole består af rektor, vicerektor, fire uddannelsesledere og økonomichefen. For at sikre en god ramme for samarbejdet mellem ledelse, medarbejdere og elever prioriteres samspillet med hele medarbejdergruppen i Samarbejds- og arbejdsmiljøudvalget, med lærerne i Pædagogisk Råd, med TAP erne i TAP-rådet og med eleverne i elevrådet. Da lærergruppen er den største medarbejdergruppe, er der naturligt et tæt samspil med lærerne og lærernes tillidsrepræsentant om mange spørgsmål. Herudover findes der en række andre faste udvalg med særlige opgaver, hvor ledelse og lærere, TAP er og elever er repræsenteret. Ledelsen sikrer udviklingen af skolens uddannelser, og den har ansvaret for kvalitetssikring, kompetenceudvikling, personaleledelse og en effektiv og relevant kommunikation internt og eksternt. Ledergruppen udarbejder strategioplæg til bestyrelsen, varetager den løbende opgaveløsning og sikrer et godt samarbejde internt på skolen. Ledermøderne er præget af åbenhed og gensidig tillid og respekt. Lederne har en god, konstruktiv og fri meningsudveksling og kan være uenige men efterfølgende er der altid fuld opbakning til de beslutninger, der træffes. 5

Rektors hovedopgaver Rektor er skolens daglige leder i henhold til gymnasieloven. Rektor har det overordnede ledelsesansvar for drift og udvikling af pædagogiske og administrative opgaver med reference til bestyrelsen og ministeriet. Formelt afgøres alle sager af rektor, men i praksis er der en stor grad af uddelegering. Skolens kerneopgave er størst mulig læring for eleverne, hvilket foregår i tæt samspil mellem elever, lærere og ledelse. Elevens hovedopgave er at lære, lærerens er at undervise, og ledelsens er at lede, men en tæt og dynamisk relation aktørerne imellem er nødvendig for at kunne løse denne kerneopgave. Dette tætte samspil fremmer det almene gymnasiums skoleform i dagligdagen, herunder den faglige og den demokratiske dialog såvel som den metodiske og den fælles refleksion. Disse fænomener er essentielle elementer i Odense Katedralskoles dannelse af den unge, og dermed essentielle fokuspunkter i rektors funktioner. Rektor har som pædagogisk leder af skolen det overordnede ansvar for elevens læring og dannelse. Rektor har også det samlede ansvar for skolens rammer, herunder ansvar for økonomi og bygninger. Derudover er rektor personaleleder med ansvar for ansættelse, afskedigelse, fordeling af arbejdstid og ny løn for alle personalegrupper, herunder også Psykologordningen. Og sidst, men ikke mindst, er rektor sammen med ledergruppen daglig leder for flere hundrede elever, der hver især har sin lærings- og dannelsesopgave at arbejde med. Odense Katedralskoles rektor er således skoleleder med alt, hvad det indebærer og forudsætter. Ledelsesopgaven er kompleks og andet end blot generel viden og kunnen. Rektor skal sikre det gode arbejdsmiljø og den levende skole ved at involvere medarbejderne og elever i Odense Katedralskoles udvikling og herunder prioritere, at alle er velinformerede om ledelsesbeslutninger m.v. Rektor skal herigennem være garanten for det gode og velfungerende samspil overalt på skolen, der bl.a. har resulteret i skolens høje professionelle kapital. I tæt samarbejde med centrale råd PR, TAP-råd og elevråd og udvalg på skolen skal rektor være med til at sikre, at målsætninger, forandringsprocesser og daglig kommunikation tilrettelægges i overensstemmelse med Odense Katedralskoles værdier, målsætning og strategi. Herunder også administrationen af nuværende og kommende overenskomster i forlængelse af skolens værdier og målsætning. Rektors strategiske ledelse udøves i samarbejde med bestyrelsen og tager afsæt i skolens mål og værdier med henblik på at udvikle en skole, der fortsat skaber de bedste forudsætninger 6

for elevernes uddannelse, dannelse og livsmod. Det er derfor rektors opgave at have visioner for almendannelsen og for det studieforberedende arbejde. Rektor skal varetage samarbejdet med og den løbende kontakt til bestyrelsen og til skolens eksterne interessenter, især Undervisningsministeriet, til de øvrige gymnasieskoler og andre uddannelsesinstitutioner. Det samme gælder i forhold til grundskoler og til de videregående uddannelser. Med et tydeligt mål om at være en udadvendt og udviklingsorienteret institution er rektors evne til at vedligeholde og udbygge succesfulde netværk og udviklingsaktiviteter central. Rektor skal sikre, at Odense Katedralskole fortsat er en stærk institution, lokalt og regionalt, desuden skal rektor udbygge gode samarbejdsrelationer til forældre og til lokalsamfund og kulturliv i Odense, herunder fx HC Andersen Festivals. Samarbejdet om Studentereksamen-Odense med de andre almene gymnasier i Odense og samarbejdet med de øvrige gymnasier på Fyn er en opgave, som den kommende rektor forventes at prioritere højt. Rektors person- og kompetenceprofil Rektor for Odense Katedralskole skal have naturlig karisma og menneskeligt format, herunder være retfærdig, rummelig og have humor. Det forudsættes, at rektor kan lede værdibaseret og derigennem gå forrest i at sikre og videreføre Odense Katedralskoles kultur, der er præget af inddragelse, tillid og medejerskab. Rektor skal være en samlende figur for skolen, have stærke kommunikative evner og en ledelsesstil, der er anerkendende, åben og empatisk. Med en decentral struktur er det nødvendigt, at rektors arbejdsstil er inddragende og delegerende på baggrund af en grundlæggende tillid til elever og medarbejdere. Det er således væsentligt, at rektor målrettet og vedholdende arbejder med at opretholde en demokratisk organisationskultur og en levende skole. Derfor skal Odense Katedralskoles kommende rektor evne samarbejdet og dialogen. Det forventes, at den kommende rektor har solid undervisningserfaring i ét eller flere fag inden for uddannelsens fagrække og ledererfaring fra undervisningssektoren, herunder gerne med ledelse af ledere eller alternativt et tydeligt talent for ledelse. Hertil kommer lyst til og erfaring med pædagogisk administration, personaleadministration og økonomi. Rektor har desuden ansvaret for at sikre, at uddannelsesbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen overholdes. Rektor skal have tydelige pædagogiske holdninger, men også en lyst til at lade sig inspirere af andre. Rektor skal være visionær i forhold til de udfordringer, som ungdomsuddannelserne står overfor og have uddannelsespolitisk tæft. Den kommende rektor skal derfor have visioner for almendannelsen og for det studieforberedende, således at rektor kan motivere elever såvel som medarbejdere til et stort fagligt engagement og til et oplivende socialt liv både i og uden for arbejdstiden. En oprigtig interesse for eleverne og for skolens ansatte er en væsentlig kompetence, som rektor skal besidde. Engagementet skal udmønte sig i, at rektor prioriterer samvær med elever og medarbejdere højt og er til stede i dagligdagen. 7

Rektor skal være i stand til at repræsentere skolen på bedst mulig vis udadtil. Rektor skal evne at samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner og vise engagement i det omgivende samfund. Rektor skal have lyst til at blive en aktiv medspiller i eksterne udviklingssamarbejder og være en person, som andre gerne vil arbejde sammen med. Rektor skal jf. lovgivningen have undervisningskompetence i mindst ét fag inden for gymnasiets fagrække. Andet Kandidater til stillingen skal være indstillet på at gennemgå et testforløb hos MUUSMANN. 8