Medicinproblemer ved sektorskifte - Hvordan løser vi dem?



Relaterede dokumenter
Stop medicineringsfejl

Medicingennemgang i praksis

Hvad er Fælles Medicinkort? Politisk bevågenhed. Hvem står bag. Lovgrundlag. Organisering

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Fælles Medicinkort (FMK)

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet

VEJLEDNING OM EPIKRISER. Indholdsfortegnelse

Hvad er Fælles Medicinkort?

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Medicingennemgang i praksis

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Angreb på medicinlister

Hyppige spørgsmål og svar vedrørende FMK

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

Hvordan bliver hverdagen med FMK. Konsulent Marianne Nielsen, MedCom

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer

Den komplekse, multimedicinerede patient i den kliniske hverdag: Udfordringer og mulige løsninger

Silkeborg 12. marts 2019 Helle Nygaard Lægehuset Klokkerholm

Forslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Fælles Medicinkort. Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside

Medicingennemgang Region Hovedstaden

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Best practice på FMK. Udgivet af FMK National Klinisk Brugergruppe Version 2.0 Dato

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin

FMK opgradering. Messedag 7.nov

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød hospital. Marianne Brøndum Jensen, cand.pharm.

Netværksmøde FMK i kommunerne

3. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb under 48 timer

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model

Opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

UTH KLINIK FREDERIKSHAVN

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

1. Baggrund. 1 Aktuel medicinering er en oplistning af en patients aktuelle lægemiddelordinationer. Læger er kun forpligtet til at

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland

Klinikerforum (FMK) 12. juni Helle Balle, NSI Thomas Sonne, Lakeside

Medicinhåndtering i sektorovergange

DEMENS OG ANTIPSYKOTISK MEDICIN hvordan forbedrer vi indsatsen? Case på tværs

Det fælles medicinkort. 27. februar 2008

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Brugervejledning AmbuFlex

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen

DSKS-årsmøde. Workshop Fælles Medicinkort (FMK) ved Projektleder Annette Pontoppidan og Implementeringsansvarlig Mette Vaabensted Region Hovedstaden

Medicin uden skade. Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers. 1 Regionshospitalet Randers

Rationel farmakoterapi

Vejledning til overførelse og opmåling af medicin

Handleplan for opfølgning på Embedslægetilsyn 2015

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand

APPENDIKS. Den ældre medicinske patient Udskrevet fra medicinsk afdeling. Kommunikation og samarbejde - Hvordan står det til?

Generelt om UTH i speciallægepraksis

Handleplan for opfølgning på Embedslægetilsyn 2015

Kom godt i gang... 2 Introduktion til den nye FMK- fane... 3 Opret ny medicin... 9

Vejledning om brug af Fælles Medicinkort i hovedstadsregionen med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange.

Praktiserende læge i Hellerup siden Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden Kursus og undervisning af læger,

Patientsikkert sygehus

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Den ældre patient hvordan finder vi de skrøbelige ældre? Hvem er de skrøbelige ældre?

Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune. Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre

Polyfarmaci - Region Sjælland

Det tværsektorielle patientsikkerhedsarbejde 2014

Referat fra 1. FMK Klinikerforummøde

Medicin i Nexus. Medicininformation: Skal udfyldes for at kunne receptforny og genbestille.

Nøgleanbefalinger Accelererede operationsforløb Laparoscopisk nefrektomi

Medicingennemgang. Store Praksisdag 25. Januar Overlæge, Lene Reuther 1

22. maj Best Pratice på FMK. Udgivet af FMK National Klinisk Brugergruppe Version 2.1

Praksisdag Syd 24/4-2018

Introduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved

Indgåelse af aftale om oprydning i forbindelse med igangsætningsindsats i forhold til implementering af FMK i kommunerne

Adviser. FAQ for hændelser på FMK

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 93. årgang Nr. 4 Maj 2017

En best practice-model for sikker dosisdispensering

Netværksmøde Region Midtjylland FMK

Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci

Sikring af medicineringsprocessen

UNDERBILAG 18E TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION DEN PSYKIATRISKE

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam

Fælles Medicinkort. Konsulent Ken Wacker MedCom, Forskerparken 10, DK-5230 Odense M Tlf: (+45) Mail to:

Audit på forebyggelige genindlæggelser

FMK arbejdsgange 1 Doknr 3820/16 KFAU Maj 2017

Generelt om at tage medicin

FMK... 2 Receptfornyelser fra hjemmeplejen Godkendelse af FMK kommunikation Konfiguring af journalen... 37

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Afstem og synkroniser mellem FMK og SP

Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september Korrekt håndtering af ikke-dosisdispenseret medicin

Medicin i Nexus. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

EDIFACT Kursus. Mandag den 16. juni 2014 hos MedCom

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Transkript:

Medicinproblemer ved sektorskifte - Hvordan løser vi dem? Bjørn Krølner dr. med. praktiserende læge København NV IRF kursus Geriatri - Hvordan håndteres medicinsk behandling hos ældre?

AKTIONSDIAGNOSE: A DZ508 Genoptræningsforanstaltninger, andre ANDRE DIAGNOSER: B DA047 Enterocolitis forårsaget af Clostridium difficile 92-årig kvinde overflyttes fra medicinsk afd. til neurologisk afd. m.h.p. genoptræning efter formodet apoplexi. Under indlæggelsen har vi ikke kunnet verificere apoplexidiagnosen. Der kan således have været tale om TCI. Under indlæggelsen har vi således primært udredt og beh. patienten for clostridier samt en generel afkræftelsesproblematik. Patienten kan ikke længere synke, hvorfor patienten udskrives med sonde. Under indlæggelsen har vi forsøgt genoptræning. Både fys. samt ergo. har imidlertid måttet erklære patienten uden genoptræningspotentiale. Før udskrivelsen har vi haft kontakt til geriaterne, m.h.p. evt. optræning i deres regi. Geriaterne kommer imidlertid med samme meddelelse som fys. og ergo. Patienten er kendt med et stort sarkralt decubitus, er herinde blevet tilknyttet sårcentret. Patienten udskrives således i en tilstand, hvor hun skal have hjælp til alle personlige fornødenheder.

AKTIONSDIAGNOSE: A DZ508 Genoptræningsforanstaltninger, andre ANDRE DIAGNOSER: B DA047 Enterocolitis forårsaget af Clostridium difficile 92-årig kvinde overflyttes fra medicinsk afd. til neurologisk afd. m.h.p. genoptræning efter formodet apoplexi. Under indlæggelsen har vi ikke kunnet verificere apoplexidiagnosen. Der kan således have været tale om TCI. Under indlæggelsen har vi således primært udredt og beh. patienten for clostridier samt en generel afkræftelsesproblematik. Patienten kan ikke længere synke, hvorfor patienten udskrives med sonde. Under indlæggelsen har vi forsøgt genoptræning. Både fys. samt ergo. har imidlertid måttet erklære patienten uden genoptræningspotentiale. Før udskrivelsen har vi haft kontakt til geriaterne, m.h.p. evt. optræning i deres regi. Geriaterne kommer imidlertid med samme meddelelse som fys. og ergo. Patienten er kendt med et stort sarkralt decubitus, er herinde blevet tilknyttet sårcentret. Patienten udskrives således i en tilstand, hvor hun skal have hjælp til alle personlige fornødenheder. Patienten udskrives med flg. medicin: Inj. Vibeden 1 mg hver 60. dag. Tabl. Multivitamin 1 x 1. Nutridrink 1-2 flasker dgl Tabl. Jern C 1 tabl. x 1. Tabl. Nexium 20 mg x 1. Tabl. Clopidogrel 75 mg x 1. Tabl. Corodil 20 mg x 1. Tabl. Centyl mite m KCl x 1 Tabl. Imolobe 2 mg p.n. max x 4 Tabl. Pinex 1 g x 1 max x 3 p.n. Tabl. Alendronat 70 mg hver 7. dag

Vass M, Hendriksen C, Ældre og medicin. Månedsskr Prakt Lægegern 2007; 85: 639-51

Vass M, Hendriksen C, Ældre og medicin. Månedsskr Prakt Lægegern 2007; 85: 639-51

Vass M, Hendriksen C, Ældre og medicin. Månedsskr Prakt Lægegern 2007; 85: 639-51

Hvem har ansvaret? Hvem har oversigt over den samlede medicinering? Hvordan med kommunikationen? Vaner og rutiner - og så er der en ny dag i morgen

Hvem har ansvaret for patientens samlede lægemiddelbehandling?

Hvem har ansvaret for patientens samlede lægemiddelbehandling? Ansvaret har den der underskriver recepten

Hvem har ansvaret for patientens samlede lægemiddelbehandling? Ideelt Den praktiserende læge Forudsætning: Præcis opdateret viden om og dokumentation af patientens aktuelle lægemiddelbehandling og behandlingsmål for hvert enkelt præparat

Hvordan får vi oversigt over den samlede medicinering? Generisk substitution Skift mellem analogpræparater Håndkøbspræparater Naturlægemidler Kosttilskud

Hvordan får vi oversigt over den samlede medicinering? Generisk substitution Skift mellem analogpræparater Håndkøbspræparater Naturlægemidler Kosttilskud Elektroniske medicinprofil (EPM)

Hvordan får vi oversigt over den samlede medicinering? Generisk substitution Skift mellem analogpræparater Håndkøbspræparater Naturlægemidler Kosttilskud Elektroniske medicinprofil (EPM) Fælles medicinkort (FMK)

Hvordan med kommunikationen? Sygehusindlæggelser Skadestue og lægevagt Praktiserende speciallæger Ambulatorier Apotek Hjemmeplejen og plejehjem

Vass M, Hendriksen C, Ældre og medicin. Månedsskr Prakt Lægegern 2007; 85: 639-51

Vass M, Hendriksen C, Ældre og medicin. Månedsskr Prakt Lægegern 2007; 85: 639-51

Vass M, Hendriksen C, Ældre og medicin. Månedsskr Prakt Lægegern 2007; 85: 639-51

Vass M, Hendriksen C, Ældre og medicin. Månedsskr Prakt Lægegern 2007; 85: 639-51

Vass M, Hendriksen C, Ældre og medicin. Månedsskr Prakt Lægegern 2007; 85: 639-51

Vass M, Hendriksen C, Ældre og medicin. Månedsskr Prakt Lægegern 2007; 85: 639-51

Vass M, Hendriksen C, Ældre og medicin. Månedsskr Prakt Lægegern 2007; 85: 639-51

Den gode henvisning Som minimum Cave oplysninger Aktuel medicinliste

Den gode epikrise Som minimum Medicin ved udskrivning (aktuel medicinliste) Oplysninger om nyordinationer Behandlingsmål Varighed Kontrol Evt. tilkudsansøgning Oplysninger og dosisjusteringer Baggrund Kontrol Oplysninger om seponeret medicin Evt. opfølgning

Vaner og rutiner Det er først og fremmest sekretæren der (re)ordinerer lægemidler Oplysninger om medicin fra epikriser og lægebreve indføres ikke (kan ikke indføres) i patientens medicinkort

Vaner og rutiner Det er først og fremmest sekretæren der (re)ordinerer lægemidler Oplysninger om medicin fra epikriser og lægebreve indføres ikke (kan ikke indføres) i patientens medicinkort Analyser klinikkens rutiner omkring medicinbogføring og medicinordination Gennemfør en motiverende samtale med dig selv om ændringsprocessen

Vaner og rutiner Det er først og fremmest sekretæren der (re)ordinerer lægemidler Oplysninger om medicin fra epikriser og lægebreve indføres ikke (kan ikke indføres) i patientens medicinkort Analyser klinikkens rutiner omkring medicinbogføring og medicinordination Gennemfør en motiverende samtale med dig selv om ændringsprocessen

Vaner og rutiner Det er først og fremmest sekretæren der (re)ordinerer lægemidler Oplysninger om medicin fra epikriser og Kontakt en konsulent lægebreve indføres ikke (kan ikke indføres) i patientens medicinkort Analyser klinikkens rutiner omkring medicinbogføring og medicinordination Gennemfør en motiverende samtale med dig selv om ændringsprocessen

- og så er der en ny dag i morgen

AKTIONSDIAGNOSE: A DZ508 Genoptræningsforanstaltninger, andre ANDRE DIAGNOSER: B DA047 Enterocolitis forårsaget af Clostridium difficile 92-årig kvinde overflyttes fra medicinsk afd. til neurologisk afd. m.h.p. genoptræning efter formodet apoplexi. Under indlæggelsen har vi ikke kunnet verificere apoplexidiagnosen. Der kan således have været tale om TCI. Under indlæggelsen har vi således primært udredt og beh. patienten for clostridier samt en generel afkræftelsesproblematik. Patienten kan ikke længere synke, hvorfor patienten udskrives med sonde. Under indlæggelsen har vi forsøgt genoptræning. Både fys. samt ergo. har imidlertid måttet erklære patienten uden genoptræningspotentiale. Før udskrivelsen har vi haft kontakt til geriaterne, m.h.p. evt. optræning i deres regi. Geriaterne kommer imidlertid med samme meddelelse som fys. og ergo. Patienten er kendt med et stort sarkralt decubitus, er herinde blevet tilknyttet sårcentret. Patienten udskrives således i en tilstand, hvor hun skal have hjælp til alle personlige fornødenheder. Patienten udskrives med flg. medicin: Inj. Vibeden 1 mg hver 60. dag. Tabl. Multivitamin 1 x 1. Nutridrink 1-2 flasker dgl Tabl. Jern C 1 tabl. x 1. Tabl. Nexium 20 mg x 1. Tabl. Clopidogrel 75 mg x 1. Tabl. Corodil 20 mg x 1. Tabl. Centyl mite m KCl x 1 Tabl. Imolobe 2 mg p.n. max x 4 Tabl. Pinex 1 g x 1 max x 3 p.n. Tabl. Alendronat 70 mg hver 7. dag

AKTIONSDIAGNOSE: A DZ508 Genoptræningsforanstaltninger, andre ANDRE DIAGNOSER: B DA047 Enterocolitis forårsaget af Clostridium difficile Medicin seponeret (saneret) under indlæggelsen: Tabl. Unikalk 400 mg Ca + 5 µg D-vit. Tbl. Efexor depot 150 mg x 1 Tbl. Magnesia 1000 mg x 1 Tabl. D-vit 2000 IE x 1 minus søndag Tabl. Mandolgin 50 mg x 4 Tbl. Lansoprazol 30 mg x 1 Tbl. Diclofenac 50 mg x 2 Tbl. Simvastatin 40 mg x 1 Tbl. Asasantin Retard x 2 Tbl. Corodil 5 mg x 1 Tbl. Pinex 1000 mg x 4 Såfremt patienten på et senere tidspunkt vurderes depressiv med behov for beh., kan man overveje at give patienten Remeron, da dette fås som smeltetabletter. Patienten udskrives med flg. medicin: Inj. Vibeden 1 mg hver 60. dag. Tabl. Multivitamin 1 x 1. Nutridrink 1-2 flasker dgl Tabl. Jern C 1 tabl. x 1. Tabl. Nexium 20 mg x 1. Tabl. Clopidogrel 75 mg x 1. Tabl. Corodil 20 mg x 1. Tabl. Centyl mite m KCl x 1 Tabl. Imolobe 2 mg p.n. max x 4 Tabl. Pinex 1 g x 1 max x 3 p.n. Tabl. Alendronat 70 mg hver 7. dag

AKTIONSDIAGNOSE: A DZ508 Genoptræningsforanstaltninger, andre ANDRE DIAGNOSER: B DA047 Enterocolitis forårsaget af Clostridium difficile Medicin seponeret (saneret) under indlæggelsen: Tabl. Unikalk 400 mg Ca + 5 µg D-vit. Tbl. Efexor depot 150 mg x 1 Tbl. Magnesia 1000 mg x 1 Tabl. D-vit 2000 IE x 1 minus søndag Tabl. Mandolgin 50 mg x 4 Tbl. Lansoprazol 30 mg x 1 Tbl. Diclofenac 50 mg x 2 Tbl. Simvastatin 40 mg x 1 Tbl. Asasantin Retard x 2 Tbl. Corodil 5 mg x 1 Tbl. Pinex 1000 mg x 4 Såfremt patienten på et senere tidspunkt vurderes depressiv med behov for beh., kan man overveje at give patienten Remeron, da dette fås som smeltetabletter. Patienten udskrives med flg. medicin: Inj. Vibeden 1 mg hver 60. dag. Tabl. Multivitamin 1 x 1. Nutridrink 1-2 flasker dgl Tabl. Jern C 1 tabl. x 1. Tabl. Nexium 20 mg x 1. Tabl. Clopidogrel 75 mg x 1. Tabl. Corodil 20 mg x 1. Tabl. Centyl mite m KCl x 1 Tabl. Imolobe 2 mg p.n. max x 4 Tabl. Pinex 1 g x 1 max x 3 p.n. Tabl. Alendronat 70 mg hver 7. dag

Konklusion i utide: Problemerne bliver mindre Mange gode initiativer - i morgen kan vi starte med