Debatoplæg om Frivillighed bl danmarks almene boliger
2 Debatoplæg om Frivillighed Forside: Birkebo, København NV, fsb. Foto: Carsten Andersen. Tryk: Malchow A/S, maj 2012.
Indholdsfortegnelse Indledning - Hvad er frivilligt arbejde?... 4 En Frivillighedspolitik for Danmarks almene boliger?... 5 Fællesskab og medborgerskab... 7 Den frivillige indsats i Danmarks almene boliger... 8 Samarbejde og ansvarsfordeling... 9 Samarbejdspartnere... 10 Motivation og anerkendelse i det frivillige arbejde... 11 Hvordan kommer boligorganisationen i gang?... 12 BL Danmarks Almene Boligers arbejde på frivillighedsområdet... 13 Læs mere... 14 Debatoplæg om Frivillighed 3
Indledning Hvad er frivilligt arbejde? Frivilligt arbejde er ulønnet arbejde, som engagerede mennesker yder til gavn for andre 1). I en almen boligafdeling vælger beboerne at udføre frivilligt arbejde, fordi de gerne vil bidrage til fællesskabet og være med til at præge udviklingen både i det boligområde de bor i og bredere i samfundet. I Danmark udfører 35% af befolkningen frivilligt arbejde 2). Mange forbinder frivilligt arbejde med idrætstrænere, besøgsvenner og nødhjælpsindsamlere og kun i mindre grad med beboerne i de almene boliger. det frivillige arbejde et vigtigt aktiv for Danmarks almene boliger og for samfundet som helhed. Et aktiv som vi skal være stolte af og som fortjener både opmærksomhed og anerkendelse. BL Danmarks almene Boliger vil med dette debatoplæg om en frivillighedspolitik rette fokus på den frivillige indsats i boligområderne og de muligheder og udfordringer, som følger med varetagelsen af frivillige opgaver. BL Danmarks Almene Boliger 2012 Sandheden er imidlertid, at i de mere end 560.000 almene boliger dækker det frivillige arbejde over en bred vifte af opgaver, som dagligt bliver løst til glæde og gavn for både beboere og lokalsamfundet i øvrigt. Nogle får direkte glæde af den frivillige indsats, fordi de deltager, mens andre får mere indirekte glæde af den, fordi aktiviteterne er med til at skabe tillid og tryghed i boligområderne. Den frivillige indsats skaber tryghed, fordi den fremhæver de fælles rammer og bringer liv i det fælles rum. Det frivillige arbejde er mangeartet, men fælles for indsatsen i de op mod 7.000 boligafdelinger er, at den er med til at forebygge problemer i boligområderne og styrke fællesskabet. Med det frivillige arbejde er tusindvis af mennesker med til at varetage betydelige opgaver. Derfor er 1) I dette debatoplæg er frivilligt arbejde defineret som det ulønnede arbejde beboerne gør på frivillig basis i boligafdelingen eller i boligorganisationen til gavn for en eller flere andre beboere. 2) Bjarne Ibsen: Det frivillige Danmark. 4 Debatoplæg om Frivillighed
En Frivillighedspolitik for Danmarks almene boliger Det frivillige arbejde får stadig større politisk opmærksomhed og andelen af danskere, som på en eller anden måde bidrager med en frivillig indsats er stigende. 2011 blev udråbt til internationalt frivillighedsår, og det var med til at skabe øget opmærksomhed om betydningen af de opgaver, frivillige hænder løser i samfundet. Ved at rette fokus på frivillighed følger den almene sektor en udvikling, som også er højt prioriteret i andre sektorer og virksomheder, der udvikler strategier for socialt ansvar og involverer sig i partnerskaber, som helt eller delvist er baseret på frivillighed. I mange private virksomheder formuleres således i dag en politik for virksomhedens sociale ansvar, nemlig det der kaldes CSR. Det kan med stor ret hævdes, at hele idegrundlaget for den almene boligsektor netop er socialt ansvar. En stor del af dette er institutionaliseret via samfundets støtte til opførelse af almene boliger, den boligsociale anvisning og Landsbyggefondens støtte til renoveringer og boligsocialt arbejde. I denne sammenhæng kan det frivillige arbejde ofte være lidt overset, selv om det faktisk er en hjørnesten i Danmarks almene boliger. Frivilligheden er med til at skabe rammerne for det gode liv i boligafdelinger rundt om i landet. Det er af stor værdi for mange beboere og en personlig berigelse for de frivillige, som er med til at gøre en indsats for deres medbeboere. Dermed nyder både de beboere, som er aktive, og de øvrige beboere godt af indsatsen og samtidig har frugten af arbejdet en betydelig samfundsmæssig værdi. Det er vigtigt, at den frivillige indsats synliggøres, så den får den anerkendelse og de rammer, som den fortjener. Kun ved at synliggøre omfanget af det arbejde, som bliver udført i bestyrelser og udvalg, ved boligafdelingernes aktiviteter, og i forbindelse med de boligsociale helhedsplaner, kan betydningen af de frivillige i Danmarks almene boliger fremhæves og herigennem blive set som en del af det frivillige Danmark. Derfor lægges der her op til at formulere en strategi for Alment Socialt Ansvar (ASA) som et søsterbegreb til det alment kendte CSR, som virksomhederne benytter. CSR står for Corporate Social Responsibility, som betyder Virksomheders sociale ansvarer. Mange virksomheder formulerer en strategi for deres sociale samfundsansvar. Når den almene sektor deltager i debatten om vilkårene for den frivillige indsats, synliggøres det ansvar, vi tager for fællesskabet, og de værdier frivilligt arbejde skaber. Sammen med andre aktører på frivillighedsområdet kan den almene sektor bidrage til at sætte vilkårene for frivillighed på den politiske dagsorden. Debatoplæg om Frivillighed 5
Men det er også afgørende at diskutere grænserne for, hvilke opgaver der kan pålægges de frivillige, og hvilke opgaver der kræver en professionel faglig indsats. Nogle opgaver kan kun løses af frivillige, og nogle opgaver bør løses af professionelle med de nødvendige faglige kompetencer. Derfor er dialog og samarbejde med institutioner, kommune og andre frivillige organisationer et vigtigt element i løsningen af de fælles opgaver. Konkurrencen om at tiltrække frivillige er ofte hård, og den forventes at blive endnu mere udtalt i en tid, hvor økonomisk krise har sat velfærden under pres. I de almene boligområder er interessen for det frivillige arbejde betydelig uanset om det er i bestyrelsessammenhæng eller i forbindelse med sociale aktiviteter. Alligevel beror rekruttering, motivation og fastholdelse af frivillige i de almene boligområder på, at sektoren også i fremtiden kan tilpasse sig de frivilliges forventninger og behov og tilbyde dem nogle tidssvarende vilkår. En Frivillighedspolitik for Danmarks almene boliger skal være med til at sikre: at det frivillige arbejde synliggøres og anerkendes at det frivillige arbejde styrkes og kvalificeres til gavn for boligområderne at der bygges bro mellem det frivillige organisatoriske arbejde og de boligsociale aktiviteter at rammerne for arbejdet udvikles i takt med de frivilliges ønsker og forventninger at det frivillige arbejde i boligområderne bliver en del af den nationale frivillighedspolitik at der udvikles samarbejdsmodeller mellem de frivillige i boligområderne og andre frivillige organisationer, kommuner, institutioner og lokale virksomheder at der også i fremtiden sker tilstrømning af frivillige 6 Debatoplæg om Frivillighed
Fællesskab og medborgerskab Antallet af frivillige er stigende, fællesskabet er kommet på mode igen, og mange søger sociale netværk, hvor de kan gøre noget for andre og yde aktivt medborgerskab. Populært sagt vil flere og flere gerne være med til at gøre en forskel. I 1990 erne var andelen af frivillige i Danmark ca. 25%. Ved den landsdækkende frivillighedsundersøgelse fra 2006 var andelen steget til mere end en tredjedel af befolkningen nemlig 35% 3). I de almene boligområder tager mange beboere ansvar for udviklingen i det boligområde, de bor i. Det frivillige arbejde skaber sammenhængskraft og værdi for dem, som bidrager, såvel som for dem, der modtager. For mange betyder den positive involvering i en aktivitet eller et projekt, at de opnår en anerkendelse, som de ellers ikke ville få. Frivilligt arbejde er således en gevinst for alle, og det er tilmed en platform, hvor også mennesker, der i gængs forstand betragtes som svage, i stedet kan blive betragtet som en værdifuld ressource, fordi de kan hjælpe andre. Det kan give det nødvendige rygstød til på andre måder at deltage aktivt i samfundslivet. For gruppen af unge mennesker kan det frivillige arbejde medvirke til at styrke selvopfattelsen, og det kan samtidig ses som en slags samfundsmæssig investering i engagement, for hvis man allerede som ung involverer sig i frivilligt arbejde, så kan der være basis for et livslang engagement til glæde for en selv og det omgivende samfund. Herudover kan det også i den almene sektor skabe et fundament for også tidligt at engagere sig i beboerdemokratiet. Det frivillige arbejde er ofte et resultat af et personligt eller socialt engagement, men man skal også være opmærksom på grænsen for det frivillige engagement. H.C. Kofoed, som grundlagde Kofoed skole, sagde at I det øjeblik man har fået en opgave betroet, er den ikke længere frivillig. 4) Derfor kan stigende forpligtelser til at løse en opgave være skadeligt for den sammenhængskraft, som det frivillige initiativ er med til at skabe. Bliver det frivillige en forpligtelse risikerer man at slide de frivilliges engagement op, og dermed kan indsatsen helt forsvinde. Derfor er det afgørende, at det fællesskab, som skal bygges på en frivillig indsats, beror på frivilligt initiativ og engagement. 3) Bjarne Ibsen, m.fl.: Det frivillige Danmark. 4) Knud Vilby: Frivilligt socialt arbejde kan være til gavn for alle, Tidsskrift for Socialpolitisk forening/5/2011. Debatoplæg om Frivillighed 7
Den frivillige indsats i Danmarks Almene boliger Præcis hvor mange, der arbejder frivilligt i de almene boligområder, ved vi ikke, men af en befolkningsundersøgelse fortaget af Syddansk Universitet i 2006 fremgår, at 6% af befolkningen er engageret i frivilligt arbejde i bolig- og lokalsamfund. Indsatsen kan groft inddeles i tre kategorier: Beboerdemokratiet, Afdelingsaktiviteter og Projektarbejde. Grænsen mellem kategorierne kan være flydende, idet de hver især indeholder en bred vifte af opgaver. Derfor er det også naturligt, at der bygges bro imellem dem, og de frivillige vil ofte være involveret i flere kategorier samtidig. Inddelingen i de tre grupper er dog alligevel relevant, da forankringen af indsatsområderne og den frivilliges rolle er forskellig. En undersøgelse foretaget af BL anslår, at mere end 33.000 beboere er engageret i Beboerdemokratiet som bestyrelsesmedlemmer og suppleanter valgt til afdelingsbestyrelser, organisationsbestyrelser og repræsentantskaber. Arbejdet kræver indsigt i boligområdets drift, og for mange, der stiller op til valg til bestyrelsesarbejdet, har de mere uformelle frivillige aktiviteter været det første skridt. Det frivillige arbejde kan derfor føre til bestyrelsesarbejdets mere formelle ramme, fordi den frivillige får øget kendskab til mulighederne i boligafdelingens drift og til beboerdemokratiet. Dertil kommer et antal frivillige, som varetager opgaver i udvalg med ansvar, der er delegeret fra beboermødet, for eksempel miljøudvalg, styregrupper for forskellige aktiviteter m.m. Ved deltagelse Afdelingsaktiviteter bidrager mange med en frivillig indsats ved at deltage i planlægning og gennemførelse af arrangementer og aktiviteter i afdelingerne. Det kan være juletræsfest, fastelavnsfest, sommerekskursion, etablering af bolignet, udarbejdelse af beboerblad og meget andet. Aktiviteterne varetages således ofte af frivillige beboere og er forankret alene i boligafdelingen. Projektarbejde i klubber, sportsaktiviteter, lektiecafeer, mentorordninger, madklubber etc. omfatter et stort antal frivillige og er en grundpille i de boligsociale projekter, da de engagerede beboere ofte er bærende for projekternes virke. I visse tilfælde må projektlederne endda skuffe beboere, som ønsker at deltage som frivillige, alene fordi der er for mange om buddet. Deltagelsen i frivilligt arbejde kan ske på forskelligt niveau. I nogle boligafdelinger har beboerne mulighed for at give en hjælpende hånd af og til uden at varetage et egentlig frivillig-hverv. Denne form for ad hoc frivillighed giver fleksibilitet og er et godt supplement til den mere forankrede indsats. Det frivillige arbejde i de almene boligområder er kendetegnet ved, at det er sat i værk med beboernes accept og inddragelse. Uanset, hvordan aktiviteten er tilrettelagt, er det sket med beboernes godkendelse. Det er vigtigt, at det frivillige arbejde også i fremtiden drives af beboernes ønsker og behov for at sikre engagementet. 8 Debatoplæg om Frivillighed
Samarbejde og ansvarsfordeling Det frivillige arbejde bidrager til løsning af en lang række opgaver. Opgaver som løses bedst ad frivillighedens vej, fordi det beror på et ligeværdigt samvær mellem mennesker. Men der er også grænser for, hvilke opgaver frivillige kan og bør løse. Nogle opgaver skal løses af professionelle med den nødvendige faglige kompetence, og det frivillige arbejde kan ikke erstatte den indsats, som det offentlige bør yde. Derfor er det afgørende for den frivillige indsats, at der er en tydelig defineret ansvarsfordeling. De frivillige har behov for at have et veldefineret ansvarsområde, så de ikke oplever, at deres indsats er utilstrækkelig i situationer, som kræver professionel faglighed. nytte af i deres prioritering af ressourcerne og ikke mindst i deres vurdering af de lokale behov ønsker. Derfor vil det ofte være relevant at sætte den frivillige indsats på som tema ved styringsdialogmødet. De årlige styringsdialogmøder mellem kommune og boligorganisation er således et naturligt forum til at kortlægge, hvilke områder det er muligt at samarbejde på. Herunder er det afgørende at få klarlagt ansvarsfordelingen ganske nøje, så der sikres den rette balance og synergi mellem myndighedsopgaver og frivillig indsats. For de frivillige i de almene boligområder er samarbejdet med kommunen således afgørende, og det er netop i forholdet mellem kommunen og boligorganisationen, at målene skal formuleres og ansvaret skal defineres og fastlægges. Ved at etablere et tæt og veldefineret samarbejde mellem kommune og boligorganisation kan man opnå de bedst mulige rammer for det frivillige arbejde og på den måde også opnå de bedst mulige resultater. Det er således i dialogen mellem kommunen og boligorganisationen, at de bedste løsninger findes. Det frivillige arbejde udspringer ofte af et behov, som er opstået i boligområdet, og som de frivillige ved hjælp af deres indsats kan være med til at sætte fokus på. Denne viden kan kommunerne drage Debatoplæg om Frivillighed 9
Samarbejdspartnere Kommunen er boligorganisationens vigtigste samarbejdspartner, men andre aktører kan også være betydningsfulde for det frivillige arbejde. Den frivillige indsats kan involvere samarbejde med institutioner, andre frivillige organisationer som for eksempel Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Natteravnene og mange andre. Involveringen sker ofte i forbindelse med de boligsociale projekter, fordi projektkoordinatoren er en naturlig indgang til boligområdet. Selv om samarbejdet er med landsdækkende organisationer, og der typisk kræves overordnet planlægning, så er det helt afgørende, at den frivillige indsats er lokalt forankret, og der sikres et samarbejde med de andre frivillige aktiviteter i boligområdet. Beboerne skal involveres som frivillige samarbejdspartnere for at føle det ejerskab, som er afgørende for forankringen i boligområdet. Lokale virksomheder kan også være potentielle samarbejdspartnere. Flere og flere virksomheder udarbejder en strategi for deres sociale ansvar - en såkaldt CSR-strategi. Dermed forholder de sig aktivt til, at det at drive en virksomhed også indbefatter involvering i for eksempel lokalområdet og socialt ansvar for dets beboere. Et samarbejde mellem et boligområde og en lokal virksomhed kan være udbytterigt for begge parter, og derfor kan det med fordel tænkes ind i det frivillige arbejde i boligområderne. Virksomheder kan bidrage med vidt forskellige input lige fra tilskud til deltagelse med hjælpende hænder. Men for den enkelte virksomhed sker prioriteringerne i forhold til deres CSR-strategi og dermed virksomhedens vurdering af en eventuel samarbejdsaftale. Der findes mange gode eksempler på et udbytterigt samarbejde mellem for eksempel Ungdommens Røde Kors og boligafdelingerne. Herunder etablering af lektiecafeer for børn og unge. Resultaterne af samarbejdet har været positive, og involvering af de lokale beboere er ofte en vigtig forudsætning for succes. 10 Debatoplæg om Frivillighed
Motivation og anerkendelse i det frivillige arbejde Mobilisering af frivillige kræfter handler både om rekruttering, fastholdelse og anerkendelse. De frivillige er forskellige og har forskellige forventninger og forudsætninger. Nogle er ildsjæle med mange ideer, andre er vandbærere, som er med til at sikre, at ideerne bliver til virkelig. Hvervning af de frivillige sker i de fleste tilfælde ved direkte kontakt eller ved at lave job-opslag. Under søgelser viser, at mere end halvdelen af de aktive frivillige er blevet personligt opfordret til at deltage i arbejdet 5). En stor del af hvervningen af frivillige sker altså via relationer mellem mennesker, som blot inviterer hinanden til at deltage. I de almene boligområder er det kun sjældent svært at finde frivillige blandt beboerne. Nogle boligafdelinger oplever lige frem, at der er rift om at give en hånd med. Men det er afgørende for motivationen, at de frivillige føler ansvar, og at de er inddraget i både planlægningen og udførelsen af opgaverne. Strukturering af det frivillige arbejde er et kodeord for fastholdelse. De frivillige bør kende opgavens indhold, og forventningerne skal være afstemt mellem den frivillige og projektlederen uanset, om dennet er en ansat eller en anden frivillig beboer. For den frivillige gælder det om, at arbejdsopgaven er afstemt i forhold til de ambitioner og ressourcer, de kommer med. Bliver en opgave uoverskuelig eller indholdsløs for de frivillige, mister de hurtigt ejerskabet, og så er der stor sandsynlighed for, at de hopper fra. Involvering og medbestemmelse i arbejdet fra planlægningsfasen til selve udførelsen hænger nøje sammen med de frivilliges engagement. Det er også afgørende at tænke på, at der sker en løbende udvikling i beboernes forventninger til at deltage i det frivillige arbejde, og at frivillighed i boligafdelingerne er i skarp konkurrence til mange andre aktiviteter og organisationer. Derfor bør for eksempel kommunikation være tidssvarende, og de medier de unge kommunikerer på (sms, e-mails, facebook etc.) bør benyttes for at sikre involveringen af de yngre beboere. Motivationen for at deltage i frivilligt arbejde er ønsket om at gøre noget og drage omsorg for andre. Det indebærer et personligt engagement, som kræver anerkendelse. Anerkendelse ved at vise sin tilfredshed og glæde over et stykke udført arbejde. For de frivillige kan anerkendelsen bestå i en årlig udflugt eller fest for de frivillige, et frivillighedsdiplom, som viser, hvilke aktiviteter den enkelte har bidraget til eller muligheden for at deltage i et uddannelsesforløb. Et anerkendende klap på skulderen kan have mange former, men uanset, hvilken form man vælger, er det vigtigt at støtte den frivilliges personlige udvikling og udvikling af kompetencer. 5 ) Bjarne Ibsen: Det frivillige Danmark Debatoplæg om Frivillighed 11
Hvordan kommer boligorganisationen i gang? Boligorganisationen kan støtte det frivillige arbejde i boligafdelingerne ved at formulere deres egen frivillighedspolitik. Med formuleringen af en række målsætninger for de frivillige og for indsatsen i boligområdet kan boligorganisationen være med til at sikre tilgangen og tilstedeværelsen af de frivillige kræfter. Med en frivillighedspolitik formulerer boligorganisationen, at det frivillige arbejde er med til at gøre boligområdet til et godt sted at bo. Denne anerkendelse er vigtig for at pleje det frivillige arbejde og for at sikre engagementet hos dem der deltager. En frivillighedspolitik for boligorganisationen bør bero på individuelle løsninger, som passer til de udfordringer og muligheder, der findes i boligafdelingerne. Det er de lokale forhold, som skaber behovet for og ideerne til de frivillige indsatsområder, og derfor er der ingen præcis opskrift på, hvad en frivillighedspolitik skal indeholde. Alligevel har vi forsøgt at give en række ideer til, hvordan man kommer i gang og hvilke punkter en frivillighedspolitik kan indeholde. Hvordan kommer man i gang? Boligorganisationen kan udpege en person eller nedsætte et udvalg, som kan tage de første skridt til formuleringen af en frivillighedspolitik. Når der foreligger et udkast, skal det fremlægges for bestyrelsen eller for repræsentantskabet til drøftelse og godkendelse. Med repræsentantskabets eller bestyrelsens kommentarer indarbejdet bør boligorganisationens frivillighedspolitik fremlægges for beboerne enten på et afdelingsmøde, i beboerbladet eller på anden måde, så der skabes ejerskab hos beboerne. Boligorganisationens frivillighedspolitik kan inde holde en beskrivelse af: målet med det frivillige arbejde. visionerne for det frivillige arbejde, og hvorfor det er vigtigt. hvem de frivillige i boligområdet er. hvordan boligorganisationen vil støtte det frivillige arbejde. hvordan man hverver nye frivillige hvordan man fastholder og motiverer de frivillige. hvordan man tager afsked med de frivillige, når de ikke længere ønsker at deltage. hvordan man kommer i gang med en god ide som frivillig. Nogle boligorganisationer har allerede udarbejdet en frivillighedspolitik, som kan være til inspiration for andre. Frivillighedspolitikkerne ligger ofte på boligorganisationers eller på de boligsociale projekters hjemmeside, hvorfra de kan downloades. Et godt eksempel på en Frivillighedspolitik er ABC i Albertslund. ABC er en paraplyorganisation for det boligsociale arbejde i Albertslund. Her har man udarbejdet en Frivillighedsstrategi med visionerne for det frivillige arbejde og en Frivillighedshåndbog, som henvender sig direkte til de beboere, som gerne vil sætte deres egen ide i værk eller blot deltage i de allierede eksisterende aktiviteter. 12 Debatoplæg om Frivillighed
BL Danmarks Almene Boligers arbejde på frivillighedsområdet BL Danmarks almene Boliger vil i de kommende år sætte øget fokus på den frivillige indsats i de almene boligområder, fordi den frivillige indsats er med til at øge trivslen og dermed livskvaliteten for beboerne i boligområderne, og samtidig er det vigtigt at udbrede kendskabet til den almene sektors store rolle i det frivillige arbejde i Danmark for at styrke rammerne om dette arbejde. Derfor vil BL Danmarks almene boliger: Bidrage til at synliggøre og udvikle det frivillige arbejde i de almene boligområder Bidrage til at skabe bevidsthed omkring det Almene Sociale Ansvar (ASA) i de almene boligområder Bidrage til at iværksætte samarbejde mellem boligorganisationer, frivillige organisationer og virksomheder med en strategi for socialt ansvar (CSR) Tilskynde til et tæt samarbejde med kommunerne bl.a. som led i styringsdialogen, herunder at der sikres en klar ansvarsfordeling mellem myndighedsopgaver og frivilligt arbejde. Boligsocialtnet med opkvalificering. Disse aktiviteter omkring frivillighed er vigtige, og de vil fremover sikres endnu større bevågenhed. Det frivillige arbejde og det beboerdemokratiske arbejde hænger tæt sammen. For det første kan deltagelse i beboerdemokratiet ses som frivilligt arbejde, for det andet medfører aktivitet i beboerdemokratiet også ofte yderligere frivilligt arbejde i boligområdet, og endelig for det tredje kan fx unge menneskers engagement i frivilligt arbejde blive vejen ind i det mere formaliserede beboerdemokrati. Disse sammenhænge vil der fremover være en øget opmærksomhed på også i forhold til de tilbagevendende og enkeltstående arrangementer for de beboerdemokratisk valgte, herunder kurser og seminarer, som er med til at ruste de beboervalgte til at varetage bestyrelsesarbejdet. Samtidig vil mulighederne for at udvikle og tilbyde seminarer for frivillige indenfor boligsociale aktiviteter og projektarbejde m.v. blive undersøgt og afprøvet. Et af de nye konkrete skridt vil således være, at der i forbindelse med den kommende boligsocial årskonference vil være særlig fokus på den frivillige indsats. BL Danmarks almene Boliger indgår i en række samarbejder med organisationer, hvor der er fokus på det frivillige arbejde, fx Center for frivilligt socialt arbejde, Den trygge kommune og Frivilligrådet. Herudover er det frivillige arbejde også centralt i det boligsociale arbejde, og her bidrager blandt andre Debatoplæg om Frivillighed 13
Læs mere: Det Frivillige Danmark kort fortalt Bjarne Ibsen, Thomas P. Boje og Torben Fridberg (red) Syddansk Universitetsforlag. Frivillighedsmodellen håndbog til bedre projekter for frivillige og professionelle Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, december 2011. ISBN 978-87-7134-028-0. Den frivillige sociale årsrapport Årsrapport 2010. Udarbejdet af Center for frivilligt socialt arbejde. Udgivet af Socialministeriet, maj 2011. ISBN: 978-87-7546-229-2. Frivilligstrategi Samarbejdet med de frivillige Albertslund Boligsociale Center, red. November 2011. Frivilligstrategi de frivilliges ABC Albertslund Boligsociale Center, red. November 2011. 14 Debatoplæg om Frivillighed
Debatoplæg om Frivillighed 15
16 BL Danmarks Debatoplæg Almene om Boliger, Frivillighed Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk