Estimering af internet-løsninger

Estimering af internet-løsninger Estimering af internet-løsninger af cand.it. Klaus Nielsen og lektor Kim Viborg Andersen, Handelshøjskolen i København 1. Indledning Den lette hånd, erfaring og intuition Skandaler og høj søgang Fejlestimering har to sider Estimeringsmetoder anvendes med let hånd i danske virksomheder. Overvejelser om tidsplanlægning, omkostninger og indhold af internetløsninger sker på baggrund af erfaring og intuition, snarere end anvendelsen af formelle metoder. Der findes mange metoder der kan hjælpe estimeringsprocessen, men stort set ingen af disse anvendes. Topscoren er de ustrukturerede metoder der både har størst tilslutning og bevarer sin berettigelse gennem hele udviklings- og implementeringsprocessen. Og dette på trods af at behovet for mere viden om estimeringsteknikker synes at være der. Indikatorer på dette behov er de store statslige it-skandaler der stadig synes at dukke op og de mange mindre it projekter i private og offentlige virksomheder der sættes i stille vand men ofte kommer i høj søgang. Underestimering er den umiddelbare bekymring, men overestimering kan være et mindst lige så stort problem. I tilbudssager kan overestimering betyde at firmaet ikke får opgaven, da opgaven er for dyr. Hvis opgaven projekteres med flere ressourcer end nødvendigt, så vil man ofte anvende flere ressourcer end ellers på administration, hvilket giver et unødvendigt ressourcespild. Samtidig har der været tilfælde med overestimering, hvor arbejdet alligevel fylder den afsatte tid, hvilket betyder at overestimering bidrager til langsommere udviklingstider. Estimeringen af internetløsninger stilles overfor nye udfordringer konstant. Heldigvis da. Under dot.com-eventyret var det tiden der var en afgørende faktor. Det gjaldt om at være først på markedet og reagere endog meget hurtigt. 1/Januar 2003 Internethåndbogen 1

Estimering af internet-løsninger Metoder som time boxing flyttede fokus fra indhold og ressourcer til tid. Konsolideringen af it-markedet og ikke mindst tilrettelægggelsen af de næste bølger af it-anskaffelser i danske virksomheder sker nu mere velovervejet. Mangel på procesværktøjer og koordineringsværktøjer, overflod af stop-and-go I dette afsnit belyses hvilke estimeringsmetoder en række danske virksomheder anvender til estimering ved udvikling af web-projekter. Udfordringen for estimeringsprocessen er, at metoderne kan søge at tage højde for alle tænkelige situationer. Samtidig findes der ganske få procesværktøjer og koordineringsværktøjer, blot en række enkeltstående estimeringsredskaber og -metoder, som kan være vanskelige at anvende og vurdere brugbarheden af. Kombinationen af den uoverstigelige opgave med at tage højde for fremtidige mulige forløb og de få sammenhængende proces/koordinationsværktøjer, kan være baggrunden for at formelle estimeringsmetoder ikke er særligt udbredte i dag. 2. Udvikling og implementering en mekanisk proces Den mekaniske opfattelse af itprojekter Vi har for nemheds skyld her fremstillet it-projektledelse som en relativ mekanisk process (vandfaldsmodellen), der forløber forudsigeligt og som kan måles og vejes. Det er naturligvis ikke opfyldt i virkelighedens verden. Litteraturen om it-projektledelse, heruder web-projekter, er stort set fyldt med beviser på at vandfaldsmodellen hverken anvendes eller er en hensigtsmæsig måde at ønske sig itprojektudvikling på. Der er også mange bidrag der fremhæver at den mekaniske model ikke evner at indfange det interessante ved it-projekter og at den (fejlagtigt) foregiver en naturlig fremdrift der kan styrkes, måles og kontrolleres. Vi er enige i alle disse udsagn, men har alligevel taget vandfaldsmodellen til indtægt her, da det letter argumentationen. Det er vores opfattelse at andre, konkurrerende og formentligt mere dækkende beskrivelser af projektledelse af internetløsninger ikke mindsker behovet for estimering, men blot accenturerer det yderligere. Succes: projekter der leveres til tiden, indenfor budgettet og af passende kvalitet I en mekanisk opfattelse er den første del af et it-projekt typisk planlægning og en vigtig del af projektlederens opgave er, at estimere projektets omfang, da man kan betragte succesfulde projekter, som de projekter, som leveres til tiden, indenfor budgettet og af passende kvalitet. 2 Internethåndbogen 1/Januar 2003

Estimering af internet-løsninger Nedenstående figur 1 beskriver risikoen for usikre estimater i estimeringsprocessens forskellige faser. Det fremgår, at der indledningsvis vil være en del uklare parametre, som kan resultere i usikre estimater. I takt med at projektet gennemføres og informationsniveauet stiger, vil estimaterne tilsvarende blive mere sikre. Figur 1. Konceptuelt, funktionelt og implementeringsorienterede estimationsteknikker og graden af præcision. Kilde. Roetzheim (2000) I en undersøgelse blandt amerikanske Fortune 500 virksomheder i 1998 nåede kun hver fjerde projekt i mål i forhold til ovenstående succeskriterier (Standish Group, 1999). Andre hævder, at budgetoverskridelser på 100%-200% ikke er unormalt (Kemerer, 1997). Der findes endog eksempler, hvor der er sket estimeringsoverskridelser på hele 1400% (Lederer & Prasad, 1991). Samtidig er det et interessant fænomen, at langt størstedelen (2/3 jf. Lederer & Prasad, 1992a, b) af de større budgetoverskridelser skyldes ekstrem optimistisk estimering, som ofte er udført manuelt. 3. Hovedresultaterne I efteråret 2002 gennemførte vi en undersøgelse via e-mail, hvor 348 respondenter med kendskab til estimering af webprojekter blev adspurgt. Blandt disse fik vi 33 besvarelser, hvor en stor del var aktive medlemmer af DANSK-IT. Svarprocenten er altså ganske ringe (mindre end 10%), men ikke usædvanelig for sådanne typer undersøgelser. Definering, analyse, design, implementering Formålet var at belyse anvendelsen af it-estimeringsmetoder og især i forhold til de forskellige faser af projektet. Med faser refereres til den klassiske forløbsmodel ( vandfaldsmodellen ) med faser som definering, analyse, design, implementering, produktion og vedligeholdelse. Undersøgelsen viste at en stor del anvender to estimeringsmetoder i 1/Januar 2003 Internethåndbogen 3

Estimering af internet-løsninger definerings- og analysefasen samt en estimeringsmetode i de resterende faser, jvf. tabel 1. Mere end en tredjedel anvender to metoder Tretten af de 33 adspurgte virksomheder anvender to estimeringsmetoder. En stor del af de adspurgte anvender mere end to metoder, dog hyppigst i definerings-, analyse- og designfasen, hvilket tyder på at estimeringsfokus ligger på de første faser af projektet. Samtidig ses en vis mængde virksomheder, som anvender blot en estimeringsmetode. De fleste af de adspurgte virksomheder anvender analoge metoder, successiv kalkulation og ustrukturerede metoder (ofte strukturerede metoder som de analoge metoder og Delphi metoden, blot anvendt mere ustruktureret), mens metoder som CoCoMo er forholdsvis ukendte. Næste spørgsmål var derfor at undersøge om billedet var det samme for mindre virksomheder, som for større virksomheder. Tabel 1. Estimeringsmetoder i de enkelte faser af den klassisk-mekaniske model Antal af estimeringsmetoder Definering Analyse Design Implementering Produktion Vedligeholdelse Netop én metode 11 9 12 16 23 24 To metoder 13 13 10 9 7 7 Tre metoder 6 7 11 6 3 2 Fire metoder 3 4 0 2 0 0 Flere end fire metoder 0 0 0 0 0 0 I alt 33 33 33 33 33 0 Tabel 2 krydser antallet af anvendte estimeringsmetoder med virksomhedens størrelse. Her tegner sig et billede, hvor de mindre virksomheder typisk anvender en eller to metoder, dog tre i visse tilfælde. Det er dog værd at bemærke at de større virksomheder (100+ ansatte) anvender to eller flere estimeringsmetoder. Samtidig ses en interessant tendens da de ustrukturerede metoder anvendes hyppigere blandt mindre virksomheder. 4 Internethåndbogen 1/Januar 2003

Estimering af internet-løsninger Tabel 2. Virksomhedens størrelse krydset med antal estimeringsmetoder der anvendes Antal af estimeringsmetoder Antal ansatte Under 10 10 49 50 99 100 499 500 og flere I alt Netop en metode 2 2 1 1 2 8 To metoder 0 1 4 3 8 16 Tre metoder 2 0 0 3 4 9 Fire metoder 0 0 0 0 0 0 Flere end fire metoder 0 0 0 0 0 0 I alt 4 3 5 7 14 33 Vores tolkning af det sparsomme data materiale er at de mindre virksomheder med færre end 100 ansatte anvender fortrinsvis en til to estimeringsmetoder i definerings- og analysefasen samt en metode i de resterende faser, mens de større virksomheder anvender to til tre metoder i alle faser, dog med klar vægt på de første faser. Hel- og halvprofessionelle estimeringsprocesser En af de vigtige indsigter er at estimeringen ikke altid foretages af professionelle. Estimeringen foretages af alle funktioner i virksomheden, lige fra den overordnede ledelse, projektlederen, teknikeren, salgsfolk m.fl. Samtidig foretages estimeringen ofte af enkeltpersoner til trods for at et holdbart resultat ofte burde kræve en kombination af kompetencer. De personer i projektet, som foretager estimeringen vil meget ofte mangle de nødvendige evner, kompetencer og erfaring. I de følgende afsnit vil vi uddybe baggrunden og indholdet i de forskellige estimeringsmetoder refereret til ovenfor i undersøgelsesresultaterne. 4. Estimeringsmetoder Sandsynlig vurdering, den mest positive forudsigelse eller intervaller Estimering kan anskues på mange måder, men den typiske antagelse er at et estimat er en forudsigelse, som baserer sig på en sandsynlig vurdering (DeMarco, 1982). Alternativt kan estimater ifølge DeMarco (1982) anskues som den mest positive forudsigelse, som ingen chance har for at blive 1/Januar 2003 Internethåndbogen 5

Estimering af internet-løsninger nået eller et estimat er en forudsigelse, som sandsynligvis vil ligge over eller under det aktuelle resultat. Opnå fælles forståelse/enighed blandt de involverede Komplementære metoder, snarere end substituerbare Forudsætningen for god estimeringspraksis er en fælles forståelse for meningen med et estimat, hvilket er baggrunden for disse mange bud på en definition af estimeringsbegrebet. Durrenberger fremhæver at enkelttal estimater er problematiske. Alle estimater burde indeholde et interval, da realistiske estimater skal afspejle eksempelvis både første og seneste sandsynlige dato for færdiggørelse af opgaven (Durrenberger, 1999). Ingen estimeringsmetode er pr. natur bedre end andre, men styrker og svagheder fra en metode er ofte komplementær med andre. For eksempel er den algoritmiske metodes styrker en svaghed i ekspertmetoden og visa versa (Boehm, 1981). Vi skal i de kommende afsnit se nærmere på en række estimeringsmetoder. l Figur 2. Klassifikation af estimeringsmetoder Kodelinier (SLOC) Funktionspoint Objektpoint Øvrige Algoritmisk metode Analog metode CoCoMo-metoden Ekspertmetoden (Delphi) Traditionel metode Real-Time Varianter Banker / SEER SEM PRICE Successiv kalkulation Ustrukturerede metoder Kilde. Ferens (1999) Algoritmiske metoder Algoritmiske metoder kaldes også estimering ved hjælp af parametre, da metoden anvender en række matematiske algoritmer (empiriske eller matematiske relationer/data) til estimering af en given løsning. Fælles for alle algoritmiske metoder er en algoritmisk sammenhæng mellem størrelsen af systemet og estimatet i timer/kroner. Metoden gør typisk brug af en mængde aggregerede data (Long, 1999) kombineret med en eller flere af nedenstående algoritmer (Boehm, 1981): Lineær model Multiplikationsmodellen Analysemodellen 6 Internethåndbogen 1/Januar 2003

Estimering af internet-løsninger Tabularmodellen Den sammensatte model Parametre Metoden anvendes typisk sammen med en anden metode, som anvendes til at finde størrelsen af en løsning for eksempel ved at tælle kodelinier, som bl.a. kendes fra CoCoMo metoden. Når løsningens størrelse er kendt beregnes hastigheden af produktionen, hvorefter ressourcerne kan udledes. Metoden kompliceres med en række parametre om for eksempel fysiske forhold som vægt og volumen eller kvalitets forhold, herunder hastighed, produktion og kraft. Denne metode kan anvendes meget tidligt i estimeringsfasen for eksempel ved tilbudsgivning (Nicholas, 2001). Metodens klare styrke er dens objektivet og analytiske tilgang, som fungerer effektivt og objektivt i forhold til for eksempel erfaringer. Metodens svagheder er det subjektive input, kalibreringen i forhold til fortiden frem for fremtiden, hvilket betyder at metoden har vanskeligheder med at forholde sig til nye løsninger, da den bygger på gamle data. Samtidig kan man sætte spørgsmål ved anvendelsen af den lineære model, som ikke er særlig præcis, da der er for mange ikke lineære interaktioner i en løsning (Boehm, 1981). Analoge metoder De analoge metoder er de ældste og mest pålidelige metoder i tilfælde, hvor firmaet tidligere har udført lignende projekter, da metoden kan give et hurtigt estimat. Grundlæggende bygger den analoge metode på en case-baseret tilgang, hvor man identificerer en kilde case, som sammenholdes med den kommende løsning målcase. Derefter ser man på ligheder og forskellighederne mellem de valgte cases, hvorefter der foretages en række tilpasninger. Metoden forudsætter, at alle nye løsninger stammer fra tidligere løsninger, hvilket giver grundlag for sammenligning af elementerne. Disse tilpasninger bygger på nedbrydningen og sammenligningen (teknologi, metode, kompleksitet, struktur etc.) af casene, som giver en skalering i forhold til størrelse, pris, varighed, da et dobbelt så stort projekt ikke nødvendigvis betyder dobbelt varighed og omkostninger. For at kunne anvende metoden korrekt er det ydermere nødvendigt at undersøge typen af opgaven, størrelsen af applikationen, funktionaliteten samt den tekniske metode, herunder programmeringssproget. Den analoge metodes styrke er den store erfaring, som metoden kan gøre brug af, 1/Januar 2003 Internethåndbogen 7

Estimering af internet-løsninger såfremt der er historiske eller statistiske data, men alligevel ofte ikke nok til at træffe en endelig konklusion. De store problemer med den analoge metode er dels, hvordan ovenstående metode anvendes, dels det faktum at der meget ofte er få ligheder med det indledende estimat og den senere virkelighed samt styrken/svagheden i at bygge på tidligere data/ erfaringer. CoCoMo Constructive Cost Model Constructive Cost Model (CoCoMo) blev udviklet af Barry W. Boehm i slutningen af 1970 erne som en åben (alle forudsætninger og definitioner er offentlige og dokumenteret) omkostningsestimeringsmodel baseret på statistiske modeller og justeringsmetoder ud fra et studie af 63 projekter. Metoden kom oprindelig i tre udgaver, Basis CoCoMo, Intermediate CoCoMo, Detailed CoCoMo og er senere kommet i en relancering CoCoMo 2.0 i 1999. Basis CoCoMo er en hurtig og god metode til at fremkomme med et overordnet estimat på prisen, men begrænset, da den beregner ressourceforbruget ud fra en enkel variabel, nemlig antallet af kodelinier (Boehm, 1981). Intermediate CoCoMo metoden indeholder en række mere avancerede udvidelser til basis CoCoMo, som inddeler 15 variationer på 4 kategorier: Produkt attributer. (RELY DATA CPLX) Computer attributter. (TIME STOR VIRT TURN) Menneskelige attributter. (ACAP AEXP PCAP VEXP LEXP) Projekt attributer. (MODP TOOL SCED) Grundlæggende bygger CoCoMo metoden på, at man som udgangspunkt tæller kodelinier (KDSI), selvom det kan være forholdsvis upræcist at tælle linier af kode. Metodens styrke ligger i sin åbenhed, som giver en objektiv model fremfor lukkede proprietære modeller. Modellen kan nemt efterprøves, gentages og vigtigst at alt kan CoCoMo kalibreres, så den afspejler egne erfaringer uden at det går ud over åbenheden. Svagheden er at metoden er vanskelig at anvende, hvor der må formodes at ligge en del usikkerhed gemt i forbindelse med at tælle kodelinier, som ligger til grund for metoden. CoCoMo anvender kodelinier, som rummer en række svagheder, herunder at den er softwareafhængig og at mangelfuldt systemdesign kan give flere kodelinier, kodelængden tager ikke højde for funktionalitet og 8 Internethåndbogen 1/Januar 2003

Estimering af internet-løsninger kompleksitet af koden. Samtidig kan det være vanskeligt for brugerne at forstå, hvordan de skal tælle kodelinierne. Ekspertmetoden Delphi metoden Ekspertmetoden er den metode, hvor man adspørger eksperterne, som er vidende indenfor området, hvor lang tid det vil tage at udføre opgaven. Den vil ofte blive brugt i situationer, hvor der skal ændres en del af løsningen for eksempel nyt layout på sitet. Eksperterne bruger en kombination af tidligere indsamlet information (de analoge metoder) sammen med den eksisterende viden om projektet, hvilket giver en effektanalyse kombineret med ekspertens erfaring og ekspertise indenfor feltet (Hughes & Cotterell, 2000). Alternativt kan ekspertmetoden anvendes til kvalificerede gæt, når projektet mangler information, projektet er dårligt defineret eller unikt (Nicholas, 2001). Man kan vælge at gå et skridt videre og bede en række eksperter komme med et estimat og anvende disse til et samlet estimat, Delphi metoden, som er en hjælpeteknik til ekspertmetoden. Delphi metoden gennemløber typisk tre trin: udvikling af spørgsmål, udvælgelse og kontakt til eksperterne og ekspertbesvarelser, hvorefter proceduren kan gennemløbes igen og igen (Delbecq et al, 1975). Delphi metoden baserer sig på, at deltagerne har forskellig erfaring og indsigt, som udnyttes ved at indhente flere estimater, der sammenkoges til et estimat, som eksperterne igen estimerer. Ekspertmetoden har en klar styrke med brugen af menneskelige erfaringer, herunder ukendte situationer. Svagheden er dog at det kan være problematisk at skelne mellem tidligere erfaringer, nye teknikker, arkitekturer og øvrige specielle forhold. Samtidig er det vanskeligt at vurdere om eksperten er optimistisk, pessimistisk etc. Metoden forudsætter, at deltagerne har den nødvendige tid, rette egenskaber i skriftlig fremstilling og høj motivation (Delbrecq et al., 1975). Det måske mest problematiske for ekspertmetoden er, hvordan man udvælger eksperterne (Welty, 1971). Hvordan ved man at personen er en ekspert? Ekspertmetoden har, som de analoge metoder ingen direkte bud på, hvordan de mange faldgrupper undgås. Funktionspoint metoden Funktionspointmetoden (FP) er grundlæggende en målemetode anvendt til anskueliggørelse af et softwareprodukts kompleksitet. The Internationale Function Point User Group (IFPUG) har oprettet certificering for Function Point tællere, 1/Januar 2003 Internethåndbogen 9

Estimering af internet-løsninger som søger at sikre kvalitet i anvendelsen af denne forholdsvis komplicerede estimeringsmetode. FP er retteligt en kombination af flere af de øvrige metoder. FP anvender den analoge metode med dertil hørende erfaringstal fra tidligere projekter og vejningsmetoder, som evaluerer påvirkningerne. Typer og forudsætninger Bruger typer Det første skridt i FP er planlægningen af estimeringsprocessen, som fastlægger typerne (udvikling, forbedring og applikationer, som alle er relateret) og forudsætningerne. De næste skridt i processen er en beregning af værdi-tilpasset-faktorer (VAF), optælling af data funktionstyper (ILF og EIF). Herefter identificeres komponenterne eller bruger typer. Disse fem komponenter omfatter Ekstern input type. Input transaktioner, som opdaterer interne filer. Ekstern output type. Transaktioner, hvor output er data til brugerne for eksempel en udskreven rapport. Logisk interne fil typer. Gruppering af data, som for eksempel alle har med indkøb af gøre. Ekstern interface fil typer. Håndterer dataudveksling mellem interne og eksterne filer for eksempel regnskabsdata fra en afdeling til en anden. Eksterne forespørgselstyper. Forespørgsel, som giver information til brugeren, men som ikke opdaterer systemet. Man udfører efterfølgende en beregning, hvor ovennævnte fem komponenter klassificeres (justeres) som simple, mellem eller komplekse (værdier fra 0 5), hvilket giver en række uændrede Function Points (UFP). Derudover gennemføres de tekniske overvejelser, så som brugervenlighed, vedligeholdelse etc. som igen giver en række justeringsfaktorer, kaldet justeret Function Points (APP(PCA)). Disse 2 sæt (UFP & PCA) multipliceres og giver så de faktiske funktionspoint. Beregningsresultatet giver en indikation af størrelsen (omfanget af løsningen) og kan omregnes til øvrige ressourcer for eksempel tid eller kapital. Processen lyder kompleks, men en øvet medarbejder kan gennemtælle 100 FP på en time (IFPUG, manualen). Metoden giver basalt set en kompleksitets beskrivelse af systemet og et produktivitetstal. Metoden har ligesom CoCoMo metoden en række stærke sider med en meget strukturel proces, som potentielt kan 10 Internethåndbogen 1/Januar 2003

Estimering af internet-løsninger sikre høj kvalitet. Metoden har dog fået kritik (Hughes & Cotterell, 2000) ligesom CoCoMo metoden, da metoden inkluderer en række subjektive vurderinger. Successiv kalkulation Successiv kalkulation søger at give et pålideligt estimat trods en usikker situation og helst et seriøst resultat på kort tid (Lichtenberg, 2002). Metoden tager udgangspunkt i statistiske forhold, som anvendes i forhold til projektets nedbrydning og for hvert projektelement gives et såkaldt 3- skøn, henholdsvis A (optimistisk skøn), B (sandsynligt skøn) og C (pessimistisk skøn) over det nødvendige tidsforbrug. Det giver middelværdi (M = (A+3B+C)/5) og standardafvigelsen (S = (C-A)/5). Herefter beregnes et interval omkring middelværdien M således Nedre intervalgrænse (D = M - 2*S). og øvre intervalgrænse (E = M + 2*S). Den person, typisk projektlederen, som foretager estimeringen kan nu straks vurdere om estimatet er sikkert nok eller teknikken synliggør aktiviteter med stor usikkerhed (varians større end 10) (Lichtenberg, 2002) hvilket betyder at der skal foretages en videre nedbrydning. Tabel 3. Eksempel på successiv kalkulation Delopgave A B C M=(A+3B+C)/5 S=(C-A)/5 V = S*S D E Opgave #1 11 16 23 16,4 2,4 5,76 11,6 21,2 Opgave #2 8 19 23 17,6 3 9 11,6 23,6 Opgave #3 Sum 34 14,76 S 3,84 D & E 26,3 2 41,6 8 Kilde. IBM (2001) Metodens styrker er, at den forholdsvis simpelt giver en indikation om estimatet er korrekt ud fra variansen samtidig med, at metoden styrer nedbrydningen. Estimering med successiv kalkulation sætter fokus på udviklingsaktiviteterne, da hver enkel aktivitet vurderes ud fra tre værdier. Metoden kræver ingen erfaringstal, kan hurtigt give et estimat på et overordnet niveau og anvendes på baggrund af dette i en række større virksomheder for eksempel IBM. Svagheden ved metoden er at den person som foretager estimeringen skal have flere års erfaring med modellen før den kan anvendes hensigtsmæssigt. 1/Januar 2003 Internethåndbogen 11

Estimering af internet-løsninger Ustrukturerede metoder COTS, COBRA Estimeringen sker ikke som det første, de ustrukturede metoder bevarer sin berettigelse De ustrukturerede metoder tager ofte udgangspunkt i erfaringstal fra egne projekter, men indeholder typisk en række tommelfinger regler samt egne tilpasninger. Blandt de subjektivt kendte ustrukturerede metoder kan nævnes i flæng, slag på tasken med eller uden systematisk fejlgætning, begrebs- eller emneorienterede estimater, letvægtsestimat ud fra FP samt en række værktøjsmetoder, som i større eller mindre grad bygger på eksisterende strukturerede metoder. En variant af disse metoder går også under betegnelsen COTS (Eng. Commercial Off The Shelf) og dækker over en række standardprodukter, som hurtigt kan give et estimat ud fra en beregning, som ikke kan afledes af modellen jf. Black box (Agarwal et al., 2001). Alternativt til de ustrukturerede metoder, men alligevel udenfor den gense klassifikation findes en række hybrider eller kloner for eksempel COBRA (Briand et al, 1998). Cobra baserer sig dels på omkostningsestimering (CO), benchmarching (B) og risikostyring (RA). I nedenstående tabel 4 har vi opgjort resultaterne af hvordan respondenterne i vores undersøgelse anvender de forskellige estimteringsmetoder fordelt på faserne i den klassiske, instrumentelle model. Det er overraskende at estimeringsforsøgene ikke sker tidligere i modellen og at ustrukturerede metoder tilsyneladende bevarer sin berettigelse gennem hele forløbet. Tabel 4. Anvendelse af estimeringsmetoder i de respektive faser af den instrumentelle model Definering Analyse Design Implementering Produktion Vedligeholdelse Algoritmiske metoder 0 0 1 3 2 2 Analoge metoder 11 12 10 8 8 9 CoCoMo 1 1 1 0 0 0 Ekspert/Delphi 7 7 5 5 3 3 Funktionspoint 10 10 9 7 3 5 Successiv kalkulation 16 16 14 16 10 8 Ustrukturerede metoder 19 21 21 19 18 14 Øvrige 6 5 4 2 2 3 12 Internethåndbogen 1/Januar 2003

Estimering af internet-løsninger 5. Konklusioner Ustrukturerede metoder fra vugge til grav Forretningsmæssig forankring og realitetssans Dette afsnit har gennemgået resultaterne fra en undersøgelse af estimeringsmetodernes anvendelse i danske virksomheder. Hovedkonklusionen er at raffineringen af de metodiske indslag i estimeringsprocessen af it-projekter er ringe og at de ustrukturerede metoder tillægges betydning fra vugge-til-grav af it-projekter. Hovedparten af respondenterne anvender en eller to metoder. Blandt de der anvender formelle estimeringsmetoder anvender de større virksomheder to metoder. Dette afsnit har forhåbenligt bidraget til reflektioner over hvordan det igangværende eller sidste it-projekt faktisk blev omkostningsfastsat. Budskabet her er at der ofte er rum for udvidelse af redskaberne til at foretage estimering og at de også har en berettiget placering i web- og it-projekter. Budskabet er ikke at alle skal kunne bruge eller faktisk skal bruge alle estimeringsmetoderne til alle fremtidige projekter. Listen over mulige estimeringsværktøjer er lang. Det må naturligvis ikke ske på bekostning af andre og mere vigtige ting som forretningsmæssig forankring og realitet i løsningerne. Man skal desuden hele tiden holde for øje at hvert minut der går med estimeringsprocessen, går fra at lave selve indholdet og udbredelsen af dette. Estimeringsprocessen er grundlæggende overheadomkostninger. Endelig skal man holde sig klart at estimeringen ikke skal være it-projektets liv. Det skal indholdet og brugen af it-projektet. 6. Referencer Agarwal, R., Kumar, M., Mallick, S., Bharadwaj, R.M., & Anantwar, D. (2001). Estimating Software Projects. Software Engineering notes, vol. 26, nr. 4, side 60 67. Boehm, B. W. (1981). Software engineering economics (1st ed.). Englewood Cliffs: Prentice-Hall. Delbecq, A.L., Van de Ven, A.H., & Gustafson, D.H. (1975). Group Techniques for Program Planning (1st ed.) Glenview. DeMarco, T. (1982). Controlling software projects (1st ed.). New York: Prentice-Hall. Durrenberger, M. R. (1999). True Estimates reduce Project Risk, PM Network, May 1999, side 45 48. 1/Januar 2003 Internethåndbogen 13

Estimering af internet-løsninger Ferens, D.V. (1999). Software size Estimation. National Estimator. Winter, side 43 54. Hughes, B., & Cottrell M. (2000). Software Project Management (2rd ed.). Pittsburgh: McGraw-Hill. IFPUG (1994). Function Point Counting Practices Manual (release 4.0). International Function Point Users Group. Jones, C. (1998). Estimating Software Costs (1st ed.). Pittsburgh: McGraw-Hill. Kemerer, C. F. (1997). Software Project Management (1st ed.). Pittsburgh: McGraw-Hill. Lederer, A. L., & Prasad, J. (1991). The Validation of a Political Model of Information Systems Development Cost Estimating. ACM Conference Paper. Lederer, A. L.. & Prasad, J. (1992a). Better Cost estimating. Communications of the ACM, Vol. 35, nr. 2. Lederer, A. L., & Prasad, J. (1992b). Nine Management Guidelines for Better Cost Estimating. Communication of the ACM, Vol. 11, side 51 59. Lichtenberg, S. (2002). Estimering. Dansk Dataforening. Long, J. A. (1999). Parametric Cost Estimating in the new Millennium. ACM, PRICE Systems, side 1 12. Nicholas, J. M. (2001). Project Management for Business and Technology (2nd ed.) Chicago: Prentice-Hall. Roetzheim, W. H. (2000). Estimating Internet and Intranet Development Effort. Trends in Software Management, issue 1 4, www.tsepm.com Standish Group. (1999). Estimating: Art or Science? www.standishgroup.com Welty, G. (1971). A Critique of some Long-Range Forecasting Developments. Bulletin of the International Statistical institute, vol.44, book 2, side 403 408. 14 Internethåndbogen 1/Januar 2003