Bestemmelse af vadførig i Østerå Geerelt varierer vadstade og vadførige i daske vadløb over året. Normalt er vadførige lille om sommere for derpå at øge om efteråret. Om vitere ses ormalt de højeste vadføriger i daske vadløb. Østerå er for e stor del grudvadsfødt og variatioe over året er ikke så udtalt i dette vadløb som i vadløb med midre grudvadstilstrømig. Formål Der er d. 03.09.04 og d. 06.09.04 udført vadførigsmåliger i Østerå på tilsamme 3 statioer. Formålet med dette er at bestemme vadførige i åe. Vadførige er seere beyttet som radbetigelse, ved modellerig af strømigsforholdee i åe. Udførelse Der er d. 03.09.04 udført 2 vigemåliger. De er udført på statio og 2 se Figur. De 06.09.04 er der edvidere udført e ligede vigemålig på statio 3. Vigemåligere er udført med e propel vis omdrejiger, efter et tidsrum på et miut, er oversat til e vadførig. Der er målt med itervaller (edstik) på e halv meter på tværs af vadløbet. Vertikalt er der målt 5 cm over bude og derefter med itervaller på 0 cm op til vadoverflade. Figur Agivelse af de 3 vigemåliger er foretaget.
Teori Vadførige er i udgagspuktet bestemt ud fra et dobbeltitegral efter følgede formel: Q = b h 00 v( y) d( y) d( x) Q er vadførige [m 3 /s] b er bredde af vadløbet [m] h er dybde af vadløbet [m] v(y) er hastighede i dybde y [m/s] () Oveståede formel kræver imidlertid et uedeligt atal målepukter og er derfor ikke avedelig i praksis. Der er derfor lavet e approksimatio. Der er først bereget e arealhastighed for hvert edstik ud fra følgede formel: 2 i = 3 + 2 i+ + i i+ i + i= A vy ( v v)( y y) v ( h y) A i v i y i h v y er arealhastighede i edstik i [m2/s] er de målte hastighed [m/s] er dybde over bude, hastighede vi er målt [m] er vaddybde [m] er de sidst målte hastighed lige uder vadspejlet [m/s] er de sidste dybde uder overflade, hastighede er målt [m] (2) Et eksempel på e bereget arealhastighed fra statio 3 ses på Figur 2. Profilet viser de målte forhold,9 meter fra de ee brik. Østerå har på dette sted e bredde på 3,7 meter. 2
0,6 0,5 Dybde [m] 0,4 0,3 0,2 0, 0 0 0, 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 Hastighed [m/s] Figur 2 Eksempel på bereget arealhastighed. Lilla kurve agiver forløbet af de målte hastigheder. Arealet afgræset af de grøe kurve udgør de beregede arealhastighed for edstikket. Arealhastighede her er bereget til 0,22m 2 /s. Efterfølgede er arealhastighedere for hvert edstik summeret på tværs af vadløbet. Dette er gjort ud fra følgede metode, resultatet er de samlede vadførig. 2 2 3 2 i+ i+ 3 i= ( ) ( ) ( ) Q = A x + A + A x x + A b x Q er de samlede vadførig [m3/s] x i b er edstikket Ai s afstad fra bredde [m] er bredde af tværsittet [m] (3) Et eksempel på e vadførigsberegig i statio 3 er vist på Figur 3. 3
0,25 Arealhastighed [m 2 /s] 0,2 0,5 0, 0,05 0 0 0,3 0,6 0,9,2,5,8 2, 2,4 2,7 3 3,3 3,6 Bredde [m] Figur 3 Et eksempel på e vadførigsberegig i statio 3. Lilla kurve agiver forløbet af de beregede arealhastigheder. Arealet omkraset af de grøe kurve agiver de samlede vadførig som er bereget til ca. 0,5 m 3 /s. Ideelt set skulle arealet på oveståede figur beskrive e omvedt parabel med toppukt i midte af vadløbets tværsit. Dette er ikke tilfældet på oveståede figur, hvilket hovedsageligt skyldes grødevækste, som givetvis har haft idflydelse på vigemålige. Måle og beregigsresultater Tabel udgør resultatet af vadførigsmåligere d. 03.09.04 og d.06.09.04. Sted Dato b [m] Tværsitsareal [m 2 ] Hastighed geemsit [m/s] Dybde geemsit [m] statio 03-sep 5,9 3,34 0,3 0,57 0,44 statio 2 03-sep 9,5 4,70 0,08 0,49 0,38 statio 3 06-sep 3,7,35 0,38 0,36 0,5 Tabel Beregede vadførig og tværsitsdata for statio - 3. Q [m 3 /s] Afv [%] Det bemærkes af oveståede tabel, at der er e afvigelse på vadførige mellem statio og 2 på 4 %. Eftersom vigemåligere på de 2 statioer er foretaget samme dag og da der ikke er oge til- eller fraløb på de mellemliggede strækig, skulle vadførige tilærmet være de samme. Det må derfor atages, at usikkerhede på vigemåligere ligger i størrelsesordee 0-5 %. Det ses edvidere at tværsitsarealet på statio og 2 er stort sammeliget med tværsitsarealet på statio 3, hvilket også afspejles i geemsitshastighede over tværsittet. Nordjyllads Amt har geem e årrække målt vadførig og vadstad ca. 200 meter opstrøms Idkildevej. Følgede middelvadføriger for september måed er målt for årrække 994-2003, se Tabel 2. 4 4
År 94 95 96 97 98 99 00 0 02 03 Gs Q mi [m 3 /s] 0,66 0,46 0,32 0,37 0,48 0,74 0,60 0,6 0,69 0,48 0,58 Q midd. [m 3 /s],26 0,65 0,35 0,40 0,55 0,89 0,77 0,76 0,80 0,56 0,70 Q max [m 3 /s] 3,20 0,96 0,50 0,50 0,74,05,27,20 0,94 0,85,03 Tabel 2 Mi., middel og max. vadførig for Østerå for september måed for årrække 994-2003 [NjA, 994-2003] Sammeliges Tabel og Tabel 2 ses det, at de fude vadførig er lav, selv i sammeligig med miimumvadførige for Østerå for september måed. Dette skyldes sadsyligvis e lægere tørvejrsperiode i ugere før måligere blev foretaget. Uder modellerige af de hydrodyamiske forhold i åløbet er de beregede vadførig fra statio beyttet som radbetigelse på de øvre rad. 5