Jern og præstationsevne

Jern og præstationsevne En undersøgelse af jernstatus betydning for præstationsevnen Professionsbachelorprojekt af Maria Helsbøl Afleveret den 21.12.2012 University College Sjælland Ankerhus

Jern og præstationsevne En undersøgelse af jernstatus betydning for præstationsevnen Iron and physical performance Professionsbachelorprojekt af Maria Helsbøl Studienummer: 209584 December 2012 University College Sjælland Ankerhus Antal sider: 52 Antal anslag: 88.670

Resumé I professionsbachelorprojektet er der foretaget et litteraturstudie, der belyser sammenhængen mellem jern og præstationsevne, samt en blodprøve og spørgeskemaundersøgelse, som blandt andet belyser jernstatus og anvendelsen af jernsupplement hos kvindelige eliteatleter i den fertile alder. På baggrund af litteraturstudiet og de kvantitative undersøgelser er der udarbejdet informationsmateriale for at belyse jerns betydning for præstationsevnen, hvornår jernsupplement bør anvendes og årsagerne til suboptimal jernstatus. Af resultaterne fra blodprøverne kan det konstateres, at 35 % af respondenterne har suboptimal jernstatus. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at 40 % af respondenterne anvender en eller anden form for jernsupplement. Kun 1 ud af 8 respondenter, som indtager jernsupplement har fået diagnosticeret suboptimal jernstatus. Det anbefales, at alle eliteatleter får undersøgt deres jernstatus inden anvendelse af jernsupplement, da unødvendig anvendelse har negative effekter. Det anbefales, at atleter i risikogruppen for udvikling af jernmangel at øge indtaget af jernholdige fødevarer, indtage fødevarer med en høj biotilgængelighed samt at sammensætte kosten så jernabsorptionen fremmes.

Abstract In this Bachelor project, which focuses on the connection between iron and performance in sport, I have used literary studies, a blood test and a questionnaire to assess iron status in female athletes. The project explains the reason behind sub-optimal iron status and the importance of iron in optimizing performance in sport. The results have been used to create guidelines for when iron supplement should be used for optimal performance. The results of the blood test show, that 35 % of the female athletes have sub-optimal iron status. 40 % use an iron supplement, according to the questionnaire, even though only 12.5 % of these have been diagnosed with iron deficiency. Athletes are advised to get their iron status checked before taking an iron supplement, because taking unnecessary iron has negative consequences. Athletes in the risk group are advised to increase their consumption of iron-rich foods and construct their diets to increase iron absorption.

Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 1 1.1 Formålsformulering... 2 1.2 Problemformulering... 2 1.3 Genstandsfelt og afgrænsning... 2 1.4 Videnskabsteoretiske tilgange & metode... 2 2.0 Jernstatus betydning for eliteatleter... 5 2.1 Jerns biologiske funktion... 5 2.2 Jernmetabolisme... 7 2.3 Stadier af suboptimal jernstatus... 9 2.3.1 Tømte jerndepoter... 9 2.3.2 Jernmangel uden anæmi... 10 2.3.3 Jernmangelanæmi... 10 2.3.4 Sportsanæmi... 11 2.4 Årsager til suboptimal jernstatus... 12 2.4.1 Jern gennem kosten... 12 2.4.2 Fysiologiske faktorer... 15 2.4.3 Tilpasning af jernoptag... 17 2.5 Jernanbefalinger... 17 2.5.1 Normalbefolkningen... 17 2.5.2 Eliteatleter... 18 2.6 Jernsupplement... 19 2.6.1 Effekt af jernsupplement... 19 2.6.2 Negativ effekt ved for højt indtag af jern... 20 2.6.3 Anvendelse af jernsupplement... 21 3.0 Undersøgelse af eliteatleters jernstatus... 22 3.1 Undersøgelsens problemformulering... 22 3.2 Undersøgelsesdesign... 22 3.2.1 Undersøgelsestype... 23 3.2.2 Præcisering... 23 3.3.3 Overvejelser i forbindelse med spørgeskema... 24

3.3.4 Respondenter... 24 3.4 Forundersøgelse og revision... 25 3.5 Analyseteknik... 25 4.0 Undersøgelsens resultater... 27 4.1 Svarprocent... 27 4.2 Dataklargøring... 27 4.3 Resultater og analyse... 27 4.3.1Blodprøveresultater og analyse... 27 4.3.2 Spørgeskemaresultater og analyse... 28 4.4 Fejlkilder... 30 5.0 Informationsmateriale om jern... 31 5.1 Didaktiske overvejelser... 31 5.2 Informationsmateriale... 31 6.0 Konklusion... 34 Referenceliste... 36 Udenlandsk litteratur... 36 Dansk litteratur... 37 Supplerende litteratur... 38 Bilag 1... 39 Bilag 2... 40 Bilag 3... 44 Bilag 4... 45 Bilag 5... 46 2

1.0 Indledning Flere studier har vist, at eliteatleter har en større forekomst af suboptimal jernstatus end normalbefolkningen (Beard & Tobin 2000). Fødevaredirektoratet konkluderer i rapporten Jern bør forsyningen i den danske befolkning forbedres? fra 2002, at der er et behov for at øge jernindtaget i grupper af den danske befolkning. To af de i alt identificerede grupper med høj hyppighed af suboptimal jernstatus, teenagere og fertile kvinder, er bredt repræsenteret blandt eliteatleter. Det er nødvendigt for eliteatleter at have en positiv jernstatus, da det har betydning for blandt andet iltoptagelsen og dermed præstationsevnen. Forebyggelse af suboptimal jernstatus imødekommes gennem kostintervention, hvor der lægges vægt på jernrige fødevarer og sammensætningen af disse. Ved behandling af en diagnosticeret jernmangel anvendes jernsupplement. I 2003 foretog Team Danmark en screening af danske eliteatleters jernstatus (Hansen et al. 2003). Resultatet af screening var, at mange eliteatleter, især kvindelige, havde suboptimal jernstatus. På baggrund heraf anbefalede Team Danmark, at der var en øget opmærksomhed på problemet. At gøre eliteatleterne opmærksomme på problemet kan gøres gennem vejledning af diætist, men informationen kan også på anden vis kommunikeres ud til atleterne. Team Danmark og Danmarks Idræts Forbund arbejder for at fremme dansk eliteidræt. I fællesskab har de offentliggjort deres fælles holdninger til brugen af kosttilskud, herunder jernsupplement, og præstationsfremmende hjælpemidler. Begge organisationer har taget afstand fra brugen af kosttilskud, i det det anses for at have en minimal effekt på præstationsevnen (Dansk Idræts Forund 2002). Det fundament der har størst præstationsfremmende effekt indenfor sportsernæring er en sund og varieret kost. På den måde sikres et optag af alle mineraler og vitaminer også gennem kosten. Organisationerne er dog begge klar over, at anvendelsen af visse supplementer er nødvendigt for behandling af mangeltilstande. Informationsmateriale omkring jernstatus betydning og hvordan den optimeres er relevant at udarbejde. Informationen bør give alle eliteatleter en nem og hurtig vejledning. Informationsmaterialet skal blandt andet kunne informere om jernrige fødevarer, risikogrupper for udvikling af jernmangel og anvendelse af jernsupplement. 1

1.1 Formålsformulering Bachelorprojektets har til formål er at besvare nedenstående problemformulering. Projektet skal klarlægge jernstatus betydning for præstationsevnen hos eliteatleter. Endvidere skal besvarelsen af problemformuleringen munde ud i informationsmateriale, som kan udleveres til alle eliteatleter, og derigennem øge atleternes viden om jern. Informationsmaterialet er ikke kun tiltænkt til eliteatleter med suboptimal jernstatus, det er tiltænkt alle atleter, i det det også er relevant at forebygge jernmangel. 1.2 Problemformulering Som professionsbachelorstuderende i Ernæring og Sundhed med specialelinjen Sundhedsfremme, Forebyggelse & Formidling, ønsker jeg at undersøge: Hvilken betydning har jernstatus for eliteatleters præstationsevne, hvad er årsagerne til suboptimal jernstatus, og hvornår bør jernsupplement anvendes? 1.3 Genstandsfelt og afgrænsning I bachelorprojektet behandles og analyseres betydningen af eliteatleters jernstatus, hvad årsagerne til suboptimal jernstatus er, samt hvornår det er relevant for eliteatleter at anvende jernsupplement. Jeg har valgt ikke at uddybe betydningen af kostintervention i forbindelse med behandling af jernmangel, da det er videnskabeligt bevist, at det vil tage 2-3 år at genopbygge 80 % af jerndepoterne ved jernmangelanæmi. Endvidere har jeg valgt ikke at udarbejde en kostplan til forebyggelse af jernmangel, da det ikke er relevant for projektet. Jern har betydning for mange processer i kroppen. Jeg har valgt at beskæftige mig med de processer, som har betydning for præstationsevnen. Det har jeg valgt, da jeg ikke finder det relevant at uddybe processer, som ikke har betydning for besvarelse af problemformuleringen. Da jeg har en begrænsning på 20 blodprøver, har jeg valgt at undersøge kvindelige eliteatleter i den fertile alder (eliteatleter i alderen 18-35 år), for at gøre undersøgelsen så præcis og valid som muligt. I undersøgelsen udelukkes mandlige eliteatleter, atleter som er under 18 og over 35 år, samt atleter der er gravide eller på anden måde har et større behov for jern. 1.4 Videnskabsteoretiske tilgange & metode Dette bachelorprojekt er udarbejdet på baggrund af et litteraturstudie og egen kvantitativ undersøgelse. Der er i den forbindelse benyttet forskellige videnskabsteoretiske tilgange til 2

behandling af den læste litteratur samt i tolkningen af de resultater, der er fremkommet af undersøgelserne. Litteraturen som er anvendt til analyse af jernstatus betydning for præstationsevnen hos eliteatleter er primært videnskabelige, udenlandske, artikler, hvor validiteten vurderes høj. Litteraturen, som er udvalgt, er skrevet i perioden fra cirka 1990-2011. Der findes ingen litteratur omkring danske eliteatleters anvendelse af jernsupplement. I 2003 blev der foretaget en screening af atleters jernstatus. Resultaterne af denne screening har jeg anvendt til sammenligning med mine egne resultater. I min undersøgelse har jeg valgt den kvantitative forskningsmetode. Kvantitative metoder har udspring i den naturvidenskabelige tradition, hvor besvarelserne oftest bearbejdes med statistiske værktøjer, hvilket også er gjort i disse undersøgelser. Valget af undersøgelsesdesign har haft betydning for undersøgelsens behandlingsmetoder. Det var væsentligt at undersøgelsesdesignet levede op til kvalitetskriterierne, således at resultatet er præcist, gyldigt, pålideligt og generaliserbart. I analysen af jern og dets betydning for præstationsevnen samt bearbejdning af undersøgelsesresultatet er der taget udgangspunkt i det naturvidenskabelige verdensbillede, inspireret af positivismen. Det naturvidenskabelige verdensbillede defineres som en virkelighed, hvor bestemte teorier, metoder og værdier er bestemmende for, hvad der er videnskabelig viden. Naturvidenskaben ser bort fra antagelser, forforståelser og vurderinger. Naturvidenskaben bygger på det der bliver iagttaget og målt videnskabeligt. På baggrund af dette har jeg ud fra en positivistisk tilgang, analyseret på kendsgerninger ud fra fornuft og logik (Thurén 2008). Ud over det naturvidenskabelige verdensbillede og positivismen, er der i opgaven taget afsæt i en hermeneutisk tilgang. Hermeneutikken beskæftiger sig med forforståelse og fortolkninger af tekster og individer. Hermeneutikkens forståelsesaspekt tager udgangspunkt i den hermenautiske cirkels beskrivelse af, hvordan et individ tilegner sig viden ud fra forforståelser. Når individet bliver udsat for påvirkninger, tilpasses påvirkninger til forforståelsen, og en ny viden og forforståelse opstår (Thurén 2008). Jeg ønsker gennem det hermeneutiske aspekt, at tolke betydningen af resultaterne fra de naturvidenskabelige kendsgerninger. På baggrund af hermeneutikken udarbejdes informationsmaterialet, således at eliteatleterne tilegner sig ny viden og forforståelse. Ved udarbejdelse af informationsmateriale er der gjort didaktiske overvejelser. Jeg har blandt andet anvendt WHO s sundhedsdefinition fra 1947 Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt 3

velvære, og ikke kun fravær af sygdom. WHO s sundhedsdefinition anvendes som argumentation for at arbejde med optimal jernstatus hos eliteatleter. Ved udarbejdelse af informationsmaterialet er der gjort brug af Preben Sepstrups (2006) kommunikationsmodel. 4

2.0 Jernstatus betydning for eliteatleter Jern er et mineral, med den kemiske betegnelse Fe. Det er et mikronæringsstof, som kroppen ikke selv kan danne. Cirka to tredjedele af kroppens samlede jern findes i blodet og musklerne. Den sidste tredjedel er lagret i milten, leveren og i knoglemarven, hvor de røde blodlegemer dannes. Jern har flere meget vitale funktioner i kroppen, hvilket gør det til et livsnødvendigt mineral, som mennesker skal have gennem kosten. Eliteatleter, der har et højt fysisk aktivitetsniveau, har et højere behov for jern gennem kosten, da de har et større jerntab end normalbefolkningen. Fertile kvinder, vegetarer, udøvere indenfor udholdenhedssport samt udøvere indenfor æstetiske- eller vægtrelaterede sportsgrene er særligt udsatte grupper for udvikling af jernmangel (Deakin 2010). Jerntab bliver primært kategoriseret i tre stadier: Tømte jerndepoter, jernmangel uden anæmi og jernmangelanæmi (Weaver og Rajaram 1992). Sportsanæmi er et specielt stadie, der ses hos eliteatleter. Det regnes ikke for at være en egentlig anæmi (Chatard et al. 1999). Selvom mange fødevarer er rige på jern, kan forkerte kombinationer af disse forringer jernabsorptionen. Der er primært tre faktorer, som afgør mængden af jern i kroppen hos raske mennesker: indtag af jern gennem kosten, fysiologiske krav og kroppens evne til at tilpasse optaget af jern efter behov (Cook 1990). Kostintervention er et vigtigt middel for forebyggelse af jernmangel. Jernmangel behandles primært med jernsupplement kombineret med kostintervention. Jernsupplement bør dog aldrig anvendes uden, at der ved blodprøve er konstateret jernmangel, i det der findes en række negative effekter ved for højt indtag af jernsupplement. 2.1 Jerns biologiske funktion For eliteatleter er det essentielt at opretholde en positiv jernbalance i celler og væv. En forringet præstationsevne kan relateres til jerns funktion i kroppen. Jern har en væsentlig rolle i ilttransporten og i kroppens energiomsætning (Beard & Tobin 2000). Jern er bl.a. essentielt for: o syntese af hæmoglobin og myoglobin, der transporterer ilt i blodet til musklerne o komponenter i elektrontransportkæden, som kontrollerer energifrigørelsen fra cellerne o syntese af hormonet erythropoietin (EPO), der fremmer produktionen af røde blodlegemer 5

Hæmoglobin, der er et ilttransportprotein, består af fire polypeptidkæder, hvor der til hver er koblet en hæmgruppe. Hver er de fire hæmgrupper indeholder et jernatom, Fe, hvortil ilten bliver bundet. I det et jernatom kan binde et iltmolekyle, kan et hæmoglobinmolekyle binde fire iltmolekyler. Figur 1 viser en hæm-gruppe. Figuren illustrerer, hvordan jernatomet er bundet til hæmgruppen ved fire nitrogenatomer, samt hvordan et iltmolekyle og aminosyren histidin er bundet. Denne sammensætning former en delenhed af hæmoglobin. De fire delenheder binder sig sammen og danner et hæmoglobinmolekyle (Widmaier et al. 2011). Kroppens iltbindingskapacitet pr. enhed blod kan vurderes ved en måling af blodets hæmoglobinkoncentration eller hæmatokritværdi. Hæmoglobinkoncentrationen indikerer mængden af røde blodlegemer pr. 100 ml blod, og hæmatokritværdien indikerer andelen af blodet, som udgøres af røde blodlegemer. Figur 1. En hæmgruppe. Hvordan et jernatom, F 2+, bindes til hæmgruppens fire N-atomer, aminosyren histidin og O 2 - molekylet (Widmaier et al. 2011). I musklernes findes 10 % af kroppens jern som myoglobin, det er et iltbindende transportprotein, der udelukkende sørger for transport af ilt til musklerne. Myoglobin har samme struktur som hæmoglobin, dog kun med en hæmgruppe. Jern binder sig på samme måde til myoglobinmolekylet som til hæmoglobinmolekylet. Cytochromer er en gruppe af proteiner. De findes i alle celler. De spiller en vigtig rolle i cellens energistofskifte. Syntese af det energirige molekyle, ATP, sker ved oxidativ fosforylering. Den 6

oxidative fosforylering finder sted i mitokondrierne, hvor den drivende kraft er den gradient af protoner og elektrisk ladning, der dannes ved oxidation af de reducerede coenzymer (NADH og FADH 2 ) i respirationskæden. Der indgår forskellige enzymer, som katalyserer den række af reaktioner, som forårsager overførslen af hydrogenioner til molekylært ilt, blandt andet cytochromer. Cytochromer indeholder jern, og har samme struktur som et hæmoglobinmolekyle. I det cytochromer er en bestanddel af elektrontransportskæden, som har betydning for den energiudvikling, som finder sted i cellerne, har det også betydning for den aerobe kapacitet i forbindelse med fysisk aktivitet (Widmaier et al. 2011). Røde blodlegemer, erythrocytter, dannes i knoglemarven. Deres gennemsnitlige levetid i blodet er 120 dage. Henfaldet foregår navnlig i milten, hvor en stor del af indholdsstofferne genbruges. I de røde blodlegemers indre findes hæmoglobin. Ved produktionen af røde blodlegemer skal jern være til stede. Erythropoietin, EPO, er det hormon, som styrer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin dannes hovedsageligt i nyrerne. Erythropoietin frigives for at stimulere produktionen af røde blodlegemer ved en hastighed tilstrækkelig til at erstatte jerntabet. Udskillelsen forøges markant, når der er reduceret ilttilførsel til nyrerne. Ved forøget udskillelse af erythropoietin vil plasma erythropoietin koncentrationen, produktionen af røde blodlegemer og ilttransporten i blodet blive forøget (Widmaier et al. 2011). Indtager eliteatleter ikke tilstrækkeligt jern, vil præstationsevnen blive påvirket. Hvis hæmoglobinproduktionen begrænses, vil den maksimale iltoptagelse og ilttilførslen til celler og væv formindskes. Den oxidative proces i musklernes mitokondrier kræver jernholdige proteiner såsom cytochromer. Utilstrækkelig jerntilførsel kan formindske musklernes kapacitet til at benytte ilt til dannelse af energi i form af ATP. Hvis mængden af de jernholdige transportproteiner mindskes vil den aerobe metabolisme forværres, og der vil hurtigere dannes laktat som følge af anaerobt arbejde (McArdle et al. 2010). 2.2 Jernmetabolisme Jernmetabolismen kan beskrives i to systemer, et indre og et ydre. Jernmetabolismen er skitseret i Figur 2 (Garrow et al. 2000). Jern bevares og genvindes i kroppen, cirka 20-25 mg per dag. Genanvendelse af jern sker hovedsageligt til dannelse af nye røde blodlegemer. Der er et obligatorisk tab af jern på 1-2 mg per dag gennem f.eks. blod og sved, som skal erstattes med jern fra kosten (Fairweather et al. 2007). 7

Det indre system består af dannelse og nedbrydning af røde blodlegemer. Når et rødt blodlegeme dør, efter cirka 120 dage, vil makrofagerne tage sig af nedbrydningen i det reticuloendotheliale system (system der nedbryder røde blodlegemer primært i milten men også i lever og knoglemarv). Jernet i det døde røde blodlegeme bliver frigivet til transferrinmolekyler i plasma. Transferrin er et protein som er specielt designet til at transportere jern i plasma. Transferrin transporterer det frigivne jern tilbage til produktionen af røde blodlegemer i knoglemarven eller til celler i forskellige væv, som er i vækst eller udvikling, f.eks. cytochromer. Der sker en konstant genudnyttelse af jern fra hæmoglobin til nye blodlegemer eller til andre væv. Hvert rødt blodlegeme angiver sit nøjagtige behov for jern ved at placere transferrinreceptorer på det røde blodlegemes overflade, i et antal lig med behov. På denne måde reguleres optag og forbrug af jern i kroppen. Det indre system kontrollerer ikke kun mængden af jern til forskellige væv, men forebygger også frit jern i kroppen og frie radikaler i cirkulationen, som kan være skadelige for cellerne. Det ydre system består af jerntab fra kroppens celler samt absorption af jern fra kosten (Garrow et al. 2000). Figur 2. Oversigt over jernbalance hos voksne. Det indre og ydre system er illustreret (Fairweather et al. 2007). Det er kun en lille del af den mængde jern, som er i kosten, der bliver absorberet. Det er normalt 1-2 mg jern per dag som er svarende til den mængde jern som tabes. Absorptionsgraden kan efter behov stige til 4-5 mg jern per dag, f.eks. ved elitesport, vækst eller blodtab. Personer med en positiv jernstatus absorberer 1-10 % af den indtagne mængde jern. Personer med suboptimal jernstatus kan 8

absorbere 10-20 %. Kroppen er selv i stand til at regulere optaget af jern efter behov (Deakin 2010; Fødevaredirektoratet 2002). 2.3 Stadier af suboptimal jernstatus Jerntab bliver primært kategoriseret i tre stadier: Tømte jerndepoter, jernmangel uden anæmi og jernmangelanæmi (Weaver og Rajaram 1992). De tre stadier af suboptimal jernstatus er inddelt efter graden af jernmangel og efter påvirkningen af syntesen af røde blodlegemer. Sportsanæmi er et specielt stadie, der ses hos eliteatleter. Det regnes ikke for at være en egentlig anæmi (Chatard et al. 1999). Udover hæmoglobin og hæmatokrit, der primært anvendes til at diagnosticere jernmangelanæmi, er serum ferritin den mest anvendte parameter til at screene normalbefolkning samt eliteatleter for jernmangel. Referenceværdier for serum transferrin og transferrinmætning 1 i blodet er ligeledes parametre til at diagnosticere forskellige stadier af suboptimale jernstatus (Koehler et al. 2012). Jernmangel er et progressivt forløb, der starter med normal jernstatus og udvikler sig til tømte jerndepoter på grund af forøget jerntab, lavt indtag af jern i gennem kost eller utilstrækkelig absorption. I takt med at forløbet fortsætter vil syntesen af hæmoglobin også blive forringet. Til sidst, når hæmoglobinkoncentrationen falder til under referenceværdien, har det, der startede med normal jernstatus udviklet sig til jernmangelanæmi (Haas & Brownlie 2001). 2.3.1 Tømte jerndepoter Normalbefolkningen har mellem 3 og 5 g. lagret jern, hvoraf to-tredjedele er lagret som hæmoglobin, myoglobin og bestemte enzymer i mitokondrierne. Den sidste tredjedel er lagret som depoter i lever, milt og knoglemarv. En forlænget negativ jernbalance vil starte med en tømning af kroppens jerndepoter. På dette første stadie af jernmangel, vil der ske et fald i serum ferritin niveauet, hvilket vil ses afspejlet i tømning af jerndepoterne i lever, milt og knoglemarv. Hæmoglobinniveauet, der afspejler mængden af røde blodlegemer og dermed iltbindingskapaciteten, vil være normal (Chatard et al. 1999). Præstationsevnen vil ikke nødvendigvis være påvirket på det første stadie af jernmangel, da hæmoglobinniveauet er normalt, vil den maksimale iltoptagelse,, ikke forværres (Deakin 2010). For at stille diagnosen suboptimal jernstatus, er det nødvendigt at foretage mere end én blodprøve, da én ikke nødvendigvis bekræfter en tilstand af suboptimal jernstatus, da der for eliteatleter kan 1. Transferrinmætning udtrykker, hvor stor en del af transferrins bindingskapacitet, der er udnyttet 9

være tale om sportsanæmi. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på kliniske symptomer på jernmangel, som hovedpine, træthed, åndenød, bleghed, hyppige infektioner og søvnløshed. Selvom en eliteatlet har kliniske symptomer på jernmangel og at serum ferritin niveauet ligger udenfor referenceværdierne, kan der let fejldiagnosticeres (Deakin 2010). 2.3.2 Jernmangel uden anæmi I andet stadie af jernmangel vil serum ferritin niveauet være lavt, transferrinmætningen vil være lav (< 16 %), tilførslen af jern til knoglemarven vil være utilstrækkelig og jerns totale bindingskapacitet (TIBC) vil være forøget 2 (Weaver og Rajaram 1992; Chatard et al. 1999). Præstationsevnen vil blive påvirket ved en forværring af det oxidative stofskifte i vævene. På dette stadie er det vævenes iltkapacitet der forværres, f.eks. formindskes koncentrationen af cytochromer i elektrotransportsystemet. Ilttransportstofskiftet og den maksimale iltoptagelse,, forværres ikke. Dette skyldes, at er afhængig af ilttransporten, og hæmoglobinniveauet er ikke formindsket ved jernmangel uden anæmi. Den nedsatte oxidative stofskifte i vævene vil have betydning for atletens udholdenhed og energiudnyttelse. Fysiologisk afhænger udholdenheden både af ilttilførsel og iltforbruget i den arbejdende muske (Deakin 2010). Nye studier har vist, at når jerndepoterne er begrænsede, vil muskler og andre vævs evne til at anvende ilt og andre jernholdige proteiner til den iltkrævende produktion af energi være forringet. Samtidig har flere dyreforsøg understøttet hypotesen om, at formindsket iltkapacitet, som følge af jernmangel, medfører en formindsket udholdenhed (Haas & Brownlie 2001). Flere eksperimentelle studier har vist, at jernmangel forringer energiudnyttelsen, det ses også ved jernmangel uden anæmi. Zhu & Haas (1998) viste, at kvinder med suboptimal jernstatus der fik givet jernsupplement i 8 uger reducerede deres energiforbrug under en 30 min. cykeltest. Studiet viste samtidig en signifikant sammenhæng mellem serum ferritin niveauet og energiudnyttelse. Desto lavere serum ferritin niveauet er, desto lavere energiudnyttelse (Deakin 2010). 2.3.3 Jernmangelanæmi I tredje stadie af jernmangel vil hæmoglobinniveauet være subnormalt. Jernmangelanæmi diagnosticeres ud fra to kriterier: lavt hæmoglobinniveau og formindskede/tømte jerndepoter. Jernmangelanæmi kan klassificeres som moderat eller svær. Ved svær anæmi ses forandringer i de røde blodlegemer på grund af hæmning af hæmoglobinsyntesen. Forandringerne kommer til udtryk 2 TIBC (total iron binding capacity) er et udtryk for koncentrationen af transferrin, som er transportprotein for jern i plasma 10

ved fald i middelcellehæmoglobinkoncentrationen og fald i middelcellevolumen (Chatard et al. 1999). Jernmangelanæmi påvirker ilttransportkæden, i det der vil være en nedsat iltbindingskapacitet i blodet. Forværring af ilttransportkæden betyder, at evnen til at udføre aerobe og udholdende sportspræstationer vil formindskes pga. utilstrækkelig hæmoglobinmængde i blodet. Disse forværringer af proportionelle med graden af jernmangelanæmi. Forværringerne kan reducere med 10-50 % (Haas & Brownlie 2001). Følgevirkninger af jernmangelanæmi, såsom formindsket evne til at udføre aerobt og udholdende arbejde, nedsat arbejdskapacitet og forringet energifrigivelse fra cellerne er blevet påvist og bekræftet hos både dyr, utrænede og trænede personer af Haas & Brownlie (2001). Eliteatleter med jernmangelanæmi kan i svære tilfælde opleve forstyrrelser i hjerne- og muskelmetabolismen, immunsystemet og kroppens temperaturregulering (Deakin 2010). 2.3.4 Sportsanæmi Det fjerde, specielle, stadie refereres til som sportsanæmi. Sportsanæmi har en lignende profil som jernmangelanæmi. Forskellen er, at de røde blodlegemer er normale i farve og størrelse. Hos eliteatleter indikerer en suboptimal jernstatusmåling ikke nødvendigvis tømte jerndepoter eller jernmangel. Sportsanæmi rammer primært eliteatleter, der ofte laver udholdenhedstræning. Ved denne form for træning forøges plasmavolumen. I det mængden af blod bliver forøget, fortyndes de røde blodlegemer, hvilket gør hæmoglobin- og hæmatokritniveauerne falskt lave. Således kan det klinisk, ud fra en enkelt blodprøve, være svært at skelne mellem sportsanæmi og jernmangelanæmi. Det er vigtigt at foretage rutine blodprøver, hvis sportsanæmi skal diagnosticeres og der skal forebygges i mod en egentlig anæmi. (Adamidou & Bell-Wilson 2006). 11

Stadie Ændringer i målinger af jernstatus Hæmoglobin mmol/l Serum ferritin µg/l Transferrinmætning % Normal jernstatus Alle målinger ligger indenfor referenceværdierne Kvinder: Mænd: Kvinder: Mænd: Kvinder: Mænd: Tømte jerndepoter Jernmangel uden anæmi Normalt hæmoglobinniveau Jernmangelanæmi Normalt hæmoglobin- og hæmatokritniveau, lav serum ferritin og normal til høj transferrinmætning Normalt hæmoglobinniveau, lav serum ferritin, lav serum transferrin og serumjern, reduceret transferrinmætning, forøgelse af jerns bindingskapacitet Lavt hæmoglobin- og hæmatokritniveau, lav serum ferritin, lav serum transferrin og serumjern, reduceret transferrinmætning, reduceret cellevolumen og færre røde blodlegemer Normalt hæmoglobinniveau Kvinder: Mænd: Kvinder: Mænd: Kvinder: Mænd: Kvinder: Mænd: Normal transferrinmætning Kvinder: Mænd: Kvinder: Mænd: Tabel 1. Referenceværdier for måling af jernstatus og for hvert stadie af lav jernstatus hos normalbefolkning (Deakin 2010) 2.4 Årsager til suboptimal jernstatus Der er primært tre faktorer, som afgør mængden af jern i kroppen hos raske personer (Cook 1990): o indtag af jern gennem kosten o fysiologiske krav o kroppens evne til at tilpasse optaget af jern efter behov 2.4.1 Jern gennem kosten Biotilgængeligheden eller absorptionsgraden er defineret som den andel af den indtagne mængde jern, der optages i tarmen og udnyttes til metaboliske processer. Mange fødevarer, som potentielt er gode jernkilder, har en lav biotilgængelighed. Jernmangel handler mere om indtagelse af en kost med lav biotilgængelighed end om indtagelse af fødevarer med et lavt indhold af jern. Biotilgængeligheden bliver påvirket af fødevarekomponenter, 12

som hæmmer eller fremmer absorptionen (Harris 2002). De kemiske former for jern, hæmjern og ikke-hæmjern samt en række stoffer i kosten og kostens sammensætning, influerer på biotilgængeligheden (Fødevaredirektoratet 2002). 2.4.1.1 Mængden af jern i kosten Jernmangel kan skyldes, at jernbehovet ikke bliver mødt. Indtages en kost med et lavt energiindhold er der stor chance for, at jernbehovet ikke bliver mødt. Eliteatleter, som dyrker vægtrelaterede discipliner, indtager bevidst en kost med et lavt energiindhold, f.eks. for at holde sig under en bestemt vægtgrænse, eller fordi de i forbindelse med indvejning skal gå på diæt. 2.4.1.2 Hæm-jern og ikke hæm-jern Fødevarer indeholder to former for jern; hæmjern og ikke-hæmjern. Begge former for jern optages i tyndtarmen, men ved forskellige mekanismer, hvoraf hæmjern absorberes lettere end ikke-hæmjern. Det skyldes at hæmjern har en større biotilgængelighed, og at ikke-hæmjern skal omdannes til en opløselig form for at blive absorberet. Kroppen absorberer 20-25 % af kostens indhold af hæmjern, mens absorptionen af ikke-hæmjern er 1-10 % (Fødevaredirektoratet 2002). Hæmjern findes i kød, fjerkræ, fisk og skaldyr i varierende mængder. 60-70 af jernindholdet i magert kød findes som hæmjern, mens den resterende del findes som ikke-hæmjern. Ikke-hæmjern findes i vegetabilske produkter, mælk og æg. Hos en moderat kødspisende person er indtaget er ikke-hæmjern 85-90 % mens indtaget af hæmjern således er 10-15 %. Indtaget af ikke-hæmjern er vigtigst for at dække kroppens jernbehov. Eliteatleter indtager ofte en kost med et meget højt indhold af kulhydrat. Dette associeres ofte med lav biotilgængelighed af jern, fordi kulhydratholdige fødevarer har en lav biotilgængelighed af jern. Indtag af en kost med lav biotilgængelighed menes at være den hyppigste årsag til jernmangel, ikke kun blandt eliteatleter, men også hos normalbefolkningen (Fødevaredirektoratet 2002; Deakin 2010) 2.4.1.3 Fremmende og hæmmende kostkomponenter Ascorbinsyre har en, vigtig, fremmende effekt på absorptionen af ikke-hæmjern. Den fremmende effekt er tydelig, når det tages sammen med uorganisk jern, og er mere udtalt, når det tages i forbindelse med et måltid. Et tidligere studie omkring sammenhængen mellem ascorbinsyre og absorption af ikke-hæmjern viste en stigning på 35 % på jernabsorptionen når vitamin C indholdet blev øget fra 50 mg til 250 mg. Forsøgspersonerne i studiet var fastende og indtog et måltid fattigt på kød. Ascorbinsyre øger også jernabsorptionen fra en kost med et højt indhold af fytinsyre og 13

polyfenoler. Der er i de fleste jernsupplementer tilsat ascorbinsyre for at fremme optagelsen (Cook & Reddy 2001). Fytinsyre er den kostkomponent, der har størst negativ virkning på absorptionen af ikke-hæmjern. Bælgfrugter, æggeblomme og grove kornprodukter er særligt rige på fytinsyre. Årsagen til at fytinsyre har en stor negativ effekt på absorptionen er, at jern bindes med fytinsyre i tarmsystemet, og danner et tungtopløseligt kompleks. Det gør absorptionen utilgængelig i større eller mindre grad, når komplekset passerer gennem tyndtarmen (Deakin 2010). Polyfenoler er en gruppe af antioxidanter, som findes i mange varianter i fødevarer. Tanin, som er en polyfenol, er hæmmende for jernabsorptionen. Det findes blandt andet i te, kaffe, rødvin og kakao. Indtages te og kaffe i forbindelse med et måltid reduceres optagelsen af jern med 60-75 %. Kakaos påvirkning er mindre udtalt. Det anbefales, at kaffe og te ikke drikkes i halvanden time før og efter et måltid, for at sikre optimal jernabsorption (Fødevaredirektoratet 2002). En lang række enkeltmåltidsforsøg og fuldkostsforsøg over en kortere periode har vist en negativ virkning af calcium på jernabsorptionen. Nogle forskere anbefaler, at individer som har risiko for udvikling af tømte jerndepoter, jernmangel uden anæmi og jernmangelanæmi, at spise jernholdige og calciumholdige fødevarer (eller supplementer) på forskellige tidspunkter af dagen (Harris 2002; Fødevaredirektoratet 2002). Et studie har vist, at et calciumfosfatsupplement og et calciumcitratsupplement på 100 mg reducerer absorptionen af et jernsupplement på 18 mg med henholdsvis 62 % og 49 %, når begge dele indtages i forbindelse med et måltid. Begge disse former af calcium, sammen med calciumcarbonat, reducerer jernabsorptionen, specielt hvis måltidet har et lavt jernindhold og er rigt på calcium (Harris 2002). 14

Fremmende kostkomponenter Ascorbinsyre Kød Fisk Fjerkræ Hæmmende kostkomponenter Valnødder Te, Kaffe, Chokolade* Rødvin* Bælgfrugter & Æggeblomme** Fiberrige cerealier** Calcium (mejeriprodukter)* ** Tabel 2. Fremmende og hæmmende kostkomponenter for jernabsorptionen. *Indeholder tanin. **Indeholder fytinsyre. ***Det er stadig ikke videnskabeligt bevist, at det på længere sigt har en negativ konsekvens for jernabsorptionen. I afsnittet Jern gennem kosten er det beskrevet, hvordan kostens sammensætning har en betydelig effekt for absorptionsgraden af jern. Sammensættes den daglige kost på en gunstig måde, vil der ske en betydelig stigning i jernabsorption, som vil have betydning for jernstatus. Et meget jernabsorptions hæmmende måltid kunne f.eks. være rent rugbrød med te til. Absorptionen af jern vil stige, hvis te bliver elimineret. Absorptionen vil stige yderligere, hvis kød, fisk eller fjerkræ tilsættes. For at fremme absorptionen yderligere skal der indtages ascorbinsyre med måltidet (Cook 1990). Hvis en eliteatlet indtager en utilstrækkelig mængde af jernholdige fødevarer, fødevarer med lav biotilgængelighed eller sammensætter kosten så absorptionen af jern hæmmes, vil det være årsagen til atleternes suboptimale jernstatus. Det er derfor relevant at viden omkring ovenstående formidles videre til eliteatleter, således at jernmangel kan forebygges og undgås. 2.4.2 Fysiologiske faktorer Jerntab ved fysisk aktivitet kan være medvirkende til forekomsten af jernmangel. Flere ætiologiske faktorer kan forklare stadier af suboptimal jernstatus hos eliteatleter: jerntab gennem sved og urin, blødning fra mavetarmkanalen, hæmaturi (blod i urinen), hæmolyse (nedbrydning af røde blodlegemer) og menstruation (Nielsen & Nachtigall 1998; Rienke et al. 2012). Jerntab gennem sved forøges ved eliteidræt. Det er primært udholdenhedsdiscipliner som løb, cykling og triatlon, der oplever så store svedtab at det får betydning for jernbalancen. Jernindholdet i sved er højere i begyndelsen af svedproduktionen end det er modslutningen. Sved indeholder mellem 0,3-0,4 mg jern per liter. Seiler et al. påviste i et forsøg, at jerntabet gennem sved kan være helt op til 0,5-0,6 mg jern per liter.. Eliteatleter kan tabe 2-3 liter sved i timen ved moderat temperatur (>10 C) (Chatard et al. 1999). 15

Blødning fra mavetarmkanalen kan være årsag til suboptimal jernstatus hos eliteatleter (Newhouse & Clement 1988; Rienke et al. 2012; Chatard et al. 1999). Denne form for blødning ses ofte ved løbetræningssessioner for langdistanceløbere og ved maraton. Op til 23 % af løberne ved et maraton har blødning fra mavetarmkanalen (Clement et al. 1987). Blodtabet kan variere, og afhænger af intensiteten af træning og konkurrence, distance samt graden af dehydrering. Blødningen omfatter generelt den øvre del af mavetarmkanalen. Oftest opdages blødningen ikke. Blødning kan påvises gennem forsøg med isotop-mærket jern. Uopdaget blødning resulterer i et blodtab på 1-7 ml blod per dag, hvilket svarer til 0,5-2,0 mg jern per dag. Blødning fra mavetarmkanalen kan efter et langdistanceløb vare op til 72 timer. Et dagligt blodtab 7-10 ml er nok til at forårsage negativ jernbalance. Årsagen til blødningen skyldes midlertidig nedsat blodforsyning pga. intensiteten og varigheden af løbet, mavesyre-sekretion, organ chok og evt. indtag af inflammatoriske midler (Chatard et al. 1999). Fysisk aktivitet kan medføre hæmaturi, jerntab gennem urinen. Studier foretaget på maratonløbere påviste, at 17-70 % af løberne havde blod i urinen. Tilbagevenden til normal urin sker indenfor 24-72 timer. Hæmaturi kan diagnosticeres enten makroskopisk (med det blotte øje) eller mikroskopisk (med mikroskop). Hvis frekvensen af udførelse af f.eks. maratonløb er ofte, kan det midlertidige lave hæmoglobinniveau udvikle sig til en anæmi. Eliteatleter med hæmaturi kan fortsætte med deres sport. Dog anbefales det, at de er ekstra opmærksomme på at de er velhydrerede hele tiden, ved at drikke rigelige mængder væske (Nielsen & Nachtigall 1998; Chatard et al. 1999). Suboptimal jernstatus kan skyldes beskadigelser og øget nedbrydning af røde blodlegemer, som forkorter deres levetid. Det ses hyppigt hos langdistanceløbere (Newhouse & Clement 1988). Det er blandt andet blevet påvist, at mange stød i foden er årsag til intravenøs hæmolyse. Hæmolyse viser sig ved et fald i plasma haptoglobin. Haptoglobin er et glykoprotein som produceres i leverceller og danner komplekser med frit hæmoglobin i plasma eller ekstracellulærværksen. Dannelsen af komplekserne optages hurtigt i leveren, således at indholdet af jern i hæmoglobin kan genbruges. Et fald i plasma haptoglobin betyder en øget nedbrydning af røde blodlegemer (Nielsen & Nachtigall 1998; Chatard et al. 1999; Tobin & Beard 1989). Jernmangel forekommer oftere hos kvindelige eliteatleter end hos mandlige (Chatard et al. 1999; Newhouse & Clement 1988; Nielsen & Nachtigall 1998). En af årsagerne hertil er jerntab ved menstruation. Jerntab ved menstruation er 0,5-0,6 mg jern per dag svarende til et blodtab på 30 ml for perioden. Det er oftest kvinder med kraftig (> 60 ml) eller langvarig (> 5 dage) menstruation, 16

der oplever, at det er en faktor for jernstatus. Langvarig eller kraftig menstruation ses dog sjældent hos eliteatleter. Mange kvindelige eliteatleter har dog en reduktion i hyppigheden og graden af menstruation som følge af hård træning (Deakin 2010; Chatard et al. 1999). o Svedtab o Blødning fra mavetarmkanalen o Hæmaturi (blod i urinen) o Hæmolyse (nedbrydning af røde blodlegemer) o Menstruation Tabel 3. Fysiologiske årsager til jerntab hos eliteatleter. 2.4.3 Tilpasning af jernoptag Hepcidin er et vigtigt jernregulerende hormon, som produceres i leveren. Det er involveret i den systematiske regulering af jernabsorption. Når jerndepoterne er tilstrækkelige eller høje produceres hepcidin i leveren. Hepcidin binder sig til ferroportin, der transporterer jern fra celler til blodet. Det resulterer i intracellulær nedbrydning af ferroportin, som gør at jern ikke kan transporteres ud af cellerne. Hepcidin binder sig til ferroportin på makrofager, enterocytter i tyndtarmen og leverceller (hepatocytter). Resultatet er nedsat eksport af jern fra enterocytter, makrofager og leverceller, som fører til et nedsat plasmaniveau (Fairweather et al. 2007). På samme måde reduceres mængden af produceret hepcidin fra leveren ved jernmangel (Fairweather et al. 2007). 2.5 Jernanbefalinger Jern er et af de mest almindelige mikronæringsstof at mangle. Ca. 15 % af verdens befolkning har problemer med suboptimal jernstatus. Der findes udsatte grupper både blandt normalbefolkningen og eliteatleter for udvikling af jernmangel (Deakin 2010; Chatard et al. 1999; Nielsen & Nachtigall 1998). 2.5.1 Normalbefolkningen Teenagere i alderen 12-19 år samt fertile kvinder, er de to grupper der har den højeste risiko for udvikling af jernmangel. I puberteten udvikler jernstatus sig forskelligt hos drenge og piger. Variationerne i serum ferritin niveauet afspejler først og fremmest ændringer i væksthastigheder. Jernstatus hos piger i alderen 12-19 år er præget af vækst og begyndende menstruationer. 15-20 % af pigerne i puberteten har jernmangel. Hos drenge i puberteten er den negative jernstatus midlertidig og stopper, når vækstspurten er forbi. Jernstatus hos fertile kvinder er domineret af de 17

fysiologiske jerntab ved menstruation og graviditet. Forekomsten af tømte jerndepoter og jernmangelanæmi er høj, omkring 40 %, blandt fertile kvinder. Den høje forekomst viser, at fødevarernes jernindhold og betingelserne for absorption ikke er tilstrækkelige til at opretholde en tilfredsstillende jernbalance hos 40 % af de danske fertile kvinder (Fødevaredirektoratet 2002). Tabel 1 viser gennemsnitsindtaget og de nordiske anbefalingerne for jernindtag for drenge, mænd, piger og kvinder. Jernindtaget er i gennemsnit i underkanten for de større drenge, mens voksne mænd ligger pænt over anbefalingen. Anderledes ser det ud for piger og kvinder, som har et utilstrækkeligt indtag i forhold til anbefalingerne. I Danskernes kostvaner 2003-2008 blev det påvist, at kun nogle få procent af kostsammensætningerne er jernrige nok til at opfylde anbefalingerne mht. til jernindhold og biotilgængelighed. Kostens kvalitet kan, specielt af hensyn til kvinder i den fertile alder, forbedres ved omhyggelige valg af fødevarer og kostsammensætning, som øger biotilgængeligheden af jern (DTU Fødevareinstituttet). Gruppe Drenge (10-17 år) Mænd (+ 18 år) Piger (10-17 år) Kvinder (+ 18 år) Anbefaling (mg/dag) 11 9 11-15 15 Gennemsnitsindtag (mg/dag) 9,8 11,4 7,7 9,0 Tabel 4. Anbefalinger for jernindtag hos drenge, mænd, piger og kvinder, samt gennemsnitsindtaget af jern i danskernes kost (DTU Fødevareinstituttet; NNR 2004). 2.5.2 Eliteatleter Når der blandt normalbefolkningen er 40 % fertile kvinder og 15-20 % piger i puberteten, der har tømte jerndepoter, er der grund til at antage, at forekomsten blandt eliteatleter ligeledes er høj. Eliteatleter med højintensitetstræning, har et stort behov og stor omsætning af jern, og kan hurtigt udvikle tømte jerndepoter (Deakin 2010). Beard & Tobin beskriver, at flere studier har vist, at eliteatleter har en større forekomst af suboptimal jernstatus end normalbefolkningen (Beard & Tobin 2000). Studier af diætetisk jernstatus hos eliteatleter fra forskellige discipliner viser, at mandlige atleter normalt har et jernindtag, som stemmer overens med det anbefalede (Weight et al. 1992). Modsat har kvindelige atleter ikke et tilstrækkeligt jernindtag. Et studie foretaget af Nuviala et al. (2000) 18

fandt en høj forekomst af utilstrækkeligt jernindtag blandt kvindelige håndbold- og basketballspillere og kvindelige løbere. Blandt andet, fordi de har sværere ved at indtage den anbefalede mængde jern. Det kan være en af forklaringerne på, hvorfor flere kvindelige end mandlige eliteatleter har suboptimal jernstatus. (Nielsen & Nachtigall 1998). Suboptimal jernstatus findes desuden hos eliteatleter, som lever vegetarisk eller som dyrker æstetiske- og vægtrelaterede discipliner. I æstetiske discipliner indtager atleterne en lavenergidiæt for at holde sig slanke. I vægtrelaterede discipliner, hvor der inden konkurrence er vejning, har atleterne ofte et meget restriktivt energiindtag (Beard & Tobin 2000; Deakin 2010). Fysisk aktivitet fører til mindsket serum ferritin niveau hos eliteatleter. Det varierer afhængigt af disciplin og køn. Dog er det langt mere udtalt hos middel- og langdistanceløbere (Schumacher et al. 2001). Ud over alle kvindelige og mandlige middel- og langdistanceløbere, er atleter i udholdenhedssportsgrene, alle kvindelige eliteatleter i alle discipliner samt eliteatleter, hvor løb er vigtig del af træning eller konkurrence, i risikogruppen for at udvikle suboptimal jernstatus (Nielsen & Nachtigall 1998). 2.6 Jernsupplement Det ses ofte af eliteatleter anvender jernsupplement for et opnå en ergogen (præstationsfremmende) effekt. Mange eliteatleter selvdiagnosticerer anvendelsen af jernsupplement, det vil sige, uden at de har fået konstateret jernmangel af en blodprøve. Et studie i Australien viste, at 70 % af eliteatleterne indenfor holdsport anvendte jernsupplement, 30 % af elitesvømmerne og 89 % af cykelrytterne. Af studiet fremgik det ikke, om anvendelsen var diagnosticeret af en professionel eller selvdiagnosticeret. Det er kun ved konstateret jernmangel, at jernsupplement har vist sig at give en ergogen effekt. Indtag er jernsupplement uden konstateret jernmangel er uhensigtsmæssig, da store doser kan skade celler samt hæmme absorptionen af andre vigtige mineraler som zink og kobber. 2.6.1 Effekt af jernsupplement Mange studier har undersøgt effekten af jernsupplement på jerndepoter og på parametre, der karakteriserer ændringer i aerobe kapacitet. Det er dokumenteret, at jernsupplement har en præstationsfremmende effekt hos eliteatleter med jernmangelanæmi, da jernsupplementet vil øge produktionen af røde blodlegemer (Nielsen & Nachtigall 1998). Effekten af jernsupplement hos eliteatleter med jernmangel uden anæmi er stadig uklar, men meget tyder på, at der er en effekt. Det er blevet fastlagt, at jernsupplement hos eliteatleter med jernmangel 19

uden anæmi øger serum ferritin niveauet (Haas & Brownlie 2001). Andre studier har påvist forbedret og udholdenhed (Hinton et al. 2000). I litteraturen er det usikkert om jernsupplement forbedrer præstationsevnen hos eliteatleter med jernmangel uden anæmi. Det anbefales dog i litteraturen, at eliteatleter med jernmangel uden anæmi anvender jernsupplement. Da det blandt andet forebygger udvikling af jernmangelanæmi og tømte jerndepoter hurtigere genopbygges (Deakin 2010). Ved normal jernstatus har indtag af jernsupplement ingen eller kun ubetydelig effekt på blodreferenceværdierne og dermed præstationsevnen. Eliteatleter med normal jernstatus anbefales at spise en normal og varieret kost, således at alle vitaminer og mineraler opnås gennem kosten. 2.6.2 Negativ effekt ved for højt indtag af jern Kroppen er ikke i stand til at nedregulere optaget af jern ved for høje doser af jernsupplement. Det skyldes givetvis, at jernsupplement optages ved diffusion og ikke vha. transportproteiner. Ydermere findes der ikke en fysiologisk mekanisme i kroppen, som gør at kroppen kan skille sig af med overskydende jern (Fødevaredirektoratet 2002). Der findes en række bivirkninger ved indtag af jernsupplement i form af mavekramper, kvalme og diarre. Opkast, forstoppelse er bivirkninger som ses mindre hyppigt. Endvidere kan indtagelse af jernsupplement hæmme absorptionen af zink, kobber og mangan. Det er endnu ikke blevet påvist, at det har en negativ konsekvens for eliteatleter (Deakin 2010). Der er blevet fremsat forskellige hypoteser, som anslår, at et højt indhold af jern i kroppen øger risikoen for hjertekarsygdomme og cancer. Dog er der ikke stærke holdepunkter, for at et øget jernindtag og forhøjet jernstatus er forbundet med en øget risiko for hjerte-karsygdom eller cancer (Fødevaredirektoratet 2002). Hæmokromatose er den mest almindelige form for jern-overload. Det er en genetisk sygdom, som får kroppen til at optage og lagre for meget jern. Frit og ubundet jern er toksisk. Det kan forårsage organ ødelæggelse og celledød, blandt andet gennem dannelse af frie radikaler. På grund af kroppens mekanismer for jernabsorption kan kroppen ikke overbelastes med jern, med mindre der er tale om en abnorm høj absorption som følge af hæmokromatose eller højdosis af jernsupplement. 1 ud af 200 af den danske befolkning lider af hæmokromatose (Deakin 2010; Fødevaredirektoratet 2002). Eliteatleter med hæmokromatose skal ikke indtage jernsupplementer. 20

2.6.3 Anvendelse af jernsupplement Anvendelsen af jernsupplement er effektivt og praktisk. Eliteatleter bør aldrig selvdiagnosticere brugen af jernsupplement, da der er risiko for skader på celler og væv, udvikling af zink- og kobbermangel, øget infektionsrisiko samt en risiko for kontraindikation i forbindelse med hæmokromatose. Det frarådes at anvende jernsupplement uden at have fået konstateret jernmangel via boldprøve (Deakin 2010). Ved behandling af suboptimal jernstatus anvendes ofte jernsupplement. Behandlingen bør altid kombineres med kostintervention. For at behandle jernmangel anvendes et jernsupplement (>100 mg per dag). Det er nødvendigt for at erstatte tømte jerndepoter. Det tager normalt 3 måneder at genskabe jerndepoterne ved brug af et jernsupplement på 100 mg per dag (Hinton et al. 2000; Nielsen & Nachtigall 1998). En kostintervention kan ikke genskabe tømte jerndepoter på kort til, det vil tage 2-3 år at opnå 80 % genskabte jerndepoter (Deakin 2010). Derfor er det vigtigt ikke kun at foretage en kostintervention, men også at anvende jernsupplement for at sikre hurtig behandling. Efter endt behandling anbefales det, at kostintervention bevares for at sikre optimal jernabsorption og forebyggelse mod udvikling af ny jernmangel (Hinton et al. 2000). Ved konstateret jernmangel fra blodprøve, bør jernsupplement tages i minimum 3 måneder. Et jernsupplement bør altid tages på tom mave, for at undgå interaktion med hæmmere i diverse fødevarer. Et jernsupplement kan indtages med et glas appelsinjuice, da ascorbinsyre fremmer absorptionen. Efter 3 måneder bør der følges op med en ny blodprøve for at tjekke om jernniveauet nu er indenfor den ønskede referenceværdier. I litteraturen findes der mange bud på, hvor store doser af jern der bør anbefales til atleter med jernmangelanæmi. Mest almindeligt er det at anvende 100 mg per dag. I meget ekstreme tilfælde anvendes jernsupplementer på helt op til 300 mg per dag (Deakin 2010; Nielsen & Nachtigall 1998; Weight et al. 1988; Hinton et al. 2000). Det er nødvendigt at anvende højdosispræparater, da det kræver en stor mængde jern at danne hæmoglobin. Ved jernmangel uden anæmi, som er defineret ved lavt serum ferritin niveau, lav transferrinmætning, normal hæmoglobin, kan der også gives jernsupplement. Det gøres for at genskabe jerndepoter og for at forebygge mod jernmangelanæmi (Chatard et al. 1999; Hinton et al. 2000). Det anbefales at eliteatleter tager et jernsupplement på 100 mg per dag. 21