elfaget - hvad kendetegner den gode håndværker? - et debatoplæg med fokus på uddannelse

Indhold Indledning side 3 Den gode el-håndværker side 4 Lærlingen i centrum side 6 Krav til branchens interessenter side 7 - Virksomheden - Den tekniske skole - Læresvenden Kildehenvisninger side 8 Inspiration til debatten - udsagn og spørgsmål side 9 - Lærling - Virksomhed - Teknisk skole - Læresvend elfaget - hvad kendetegner den gode håndværker? - et debatoplæg med fokus på uddannelse Udgivet af: El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, www.evu.nu Layout: EVU - december 2006 Foto: Lene K 1

Indledning Formål Dansk El-Forbund og TEKNIQ har udarbejdet dette debatoplæg, som skal få branchen til at forholde sig til det gode håndværk og den gode håndværker. Den overordnede målsætning er at få elbranchens aktører - tekniske skoler, virksomheder, svende og lærlinge - til altid at tage udgangspunkt i det gode håndværk og give plads for den faglige stolthed. Baggrund Vores elektrikeruddannelse er i verdensklasse med hensyn til det teoretiske niveau, og det opdaterede og fremadrettede indhold giver branchen en omstillingsparathed i særklasse. Branchen kan uden store problemer absorbere nye teknologier og kan selv med en historisk lav arbejdsløshed servicere sine kunder på alle områder. Organisationernes rapport Nye installationsformer i elbranchen fra august 2006 påpeger, at der skal ske forbedringer i uddannelsessystemet, som bl.a. skal sikre uddannelserne et højt fagligt kvalitetsniveau, og at håndværkslæringen styrkes. Det gode håndværk skal plejes i branchen og i alle led af elektrikeruddannelsen, så den faglige stolthed kan udvikle sig - en faglig stolthed, som både kommer af respekten for eget arbejde og andres respekt i undervisnings- og arbejdssituationer. Jo tidligere en udvikling kan præges, jo bedre. Derfor fokuserer dette debatoplæg primært på lærlingens situation og de faktorer, der har indvirkning på, om lærlingene bliver fremtidens gode håndværkere. Men der er malurt i bægeret den offentlige debat har med jævne mellemrum rettet skytset mod den manglende kvalitet i byggeriet, og statistikkerne fra Sikkerhedsstyrelsens 10 % eftersyn viser, at der er behov for at hæve kvaliteten i elbranchen - i over halvdelen af tilsynene blev der fundet fejl! Internt i branchen viser bl.a. Danmarksmesterskab for unge elektrikere, at de håndværksmæssige færdigheder ikke var rutine for deltagerne selv for de dygtigste. Det samme viste sig i forbindelse med arbejdstilrettelæggelsen af installationsforløbet. 3

Den gode el-håndværker - holdninger og færdigheder Som oplæg til debatten giver vi et bud på, hvad vi mener, der karakteriserer den gode el-håndværker. Den gode el-håndværker Langt det meste af elektrikerens arbejde er skjult for brugerne, og udviklingen af komponenter og materialer er i mange år gået i retning af lettere og mindre praktisk installationsarbejde. Denne udvikling og den travle arbejdsdag gør, at nogle elektrikeres håndværksmæssige færdigheder ikke får lov til at udvikle sig. For at få den gode visuelle oplevelse skal elektrikerens egne krav til kvalitet være høje, og de grundlæggende håndværksmæssige færdigheder, som fx korrekt brug af værktøj, skal være på plads. Når installationer skal udføres synligt eller med komponenter, som ikke lige kan klikkes på, ser man ofte, at det resulterer i gabende samlinger, skæve kabler, forkert anvendelse af komponenter eller rod i installationen bag tavleafdækningen. Indgående kendskab til love og regler er ligeledes en nødvendighed for at kunne udføre en håndværksmæssig korrekt og fejlfri installation. Denne viden skal med jævne mellemrum opdateres og genopfriskes, således at unødvendige fejl ikke opstår. Det samme gælder for materialekendskab. Ofte er forkert brug af materialer eller forkerte materialer skyld i, at installationen er fejlbehæftet og ikke fremstår professionelt udført. Derudover er åbenhed over for ny læring en nødvendighed for at kunne agere i en branche, hvor komponenter med nye tekniske egenskaber og nye arbejdsprocesser er dagligdag. Teknisk faglighed er ikke altid nok - elektrikeren har også brug for kompetencer inden for kommunikation og planlægning, så den daglige kontakt med kunderne kan forløbe smidigt. Ligesom elektrikerens holdninger og ansvarstagen for det gode håndværk er sat i fokus. Det nytter ikke noget, at elektrikeren ikke kan kommunikere med kunden hans evne til at kommunikere, planlægge, skabe overblik og at omstille sig er ligeledes essentiel for det gode håndværk. Har han ikke udviklet disse evner, vil man opleve, at kunden ikke bliver tilfreds, og installationsforløbet kan blive langt og problematisk. - Men vi er allerede godt på vej. Det viser en undersøgelse foretaget af Forbrugerstyrelsen, som lader forbrugerne vurdere markedet for håndværksydelser, og her er elfaget topscorer. Vi håber, at nærværende oplæg kan være katalysator for en inspirerende debat om den gode el-håndværker, så vi kan opretholde forbrugernes tillid og styrke til el-håndværkerens faglige stolthed. 4

Den gode el-håndværker - holdninger og færdigheder Faglighed - omsætter teori til praksis - vælger og anvender det korrekte værktøj - anvender og tilpasser materialer korrekt - udfører installationer efter gældende love og regler - foretager korrekt idriftsættelse og kvalitetssikring af installationer - foretager struktureret fejlfinding - sikrer, at dokumentation er opdateret og afleveret til slutbrugeren - udfører synlige og skjulte installationer pænt og korrekt - giver slutbrugeren korrekt instruktion i installationers funktioner. Arbejdsmiljø - udfører installationer sikkert - begrænser støj, støv og andre gener så meget som muligt - holder orden Arbejdstilrettelæggelse - tilrettelægger arbejdet, så installationsforløbet er så kort, økonomisk og enkelt som muligt Kommunikation - kommunikerer med kunder, kollegaer og andre faggrupper - samarbejder med kollegaer og andre faggrupper - afdækker kundernes reelle behov - udfylder rollen som rollemodel/vejleder - allerede i uddannelsesforløbet Troværdighed og ansvarlighed - tager ansvar - overholder aftaler og er troværdig - udviser pli over for kunder - kender og anerkender kollegaers/lærlinges faglige niveau - udfører installationer med respekt for andres arbejde - kontrollerer sit arbejde løbende Omstillingsparathed - omstiller sig, og viser lyst og evne til at lære nyt Æstetik - udfører installationer, der giver en visuel, god oplevelse, og som er i harmoni med omgivelserne 5

Lærlingen i centrum Samfund Lærlingen i centrum Skal det gode håndværk have de bedste betingelser i elbranchen, er det nødvendigt, at alle trækker i samme retning. Det skal ske fra første færd. Virksomheden Svenden Lærlingen Den tekniske skole Oplevelser i læretiden vil præge lærlingens og siden svendens opfattelse af kvalitet. Det er derfor yderst vigtigt, at de lærer at gøre det rigtigt, både på skolen og i virksomheden. Det kræver dialog og samarbejde mellem den tekniske skole, virksomheden, svendene og lærlingen. Ingen af de fire parter kan undværes i kvalitetssikringen, og det er derfor meget vigtigt, at alle kender og anerkender de krav, der stilles til det gode håndværk. Ud over den direkte indflydelse fra virksomheden, skolen og svendene er der en lang række andre faktorer, som påvirker lærlingens kvalitetsopfattelse. Det er fx kundekrav, kultur og holdninger i samfundet og andre faggruppers påvirkninger. Disse faktorer har vi undladt at inddrage i debatoplægget, da det er faktorer, som vi på kort sigt har ringe mulighed for at ændre på. Figuren til venstre viser den sammenhæng, som lærlingen befinder sig i. 6

Krav til branchens interessenter Vi har formuleret en række krav til virksomheden, den tekniske skole og læresvenden, som vi mener skal være opfyldt for at den gode el-håndværker, det gode håndværk og den faglige stolthed kan udvikle sig hos lærlingen. Krav til virksomheden: - forstår, at en høj kvalitet skaber faglig stolthed og større arbejdsglæde - forstår at anerkende lærlingens teoretiske kvalifikationer, så denne oplever en sammenhæng mellem uddannelsen og elbranchens virkelighed - har en konsekvent holdning til god kvalitet, så tvivlstilfælde begrænses også i pressede situationer - deltager aktivt i dialog med skolen under lærlingens uddannelse, så skole- og praktikperioderne understøtter hinanden - fremmer medarbejdernes lyst og evne til at angribe nye opgaver fx gennem efter- uddannelse - giver albuerum til, at selvstændighed og ansvarlighed kan udvikle sig - giver plads til, at god kvalitet oppriorite- res blandt svende og lærlinge - har dygtige ledere, som er klædt på til personaleledelse - skaber et miljø, hvor arbejdsglæden kan trives - stiller det rigtige værktøj til rådighed. - aktivt sikrer vidensdeling mellem virksomhedens ansatte - giver medarbejderne ris/ros Krav til den tekniske skole: - har faglærere med en høj kvalitetssans og en opdateret faglig viden - har faglærere, som har indgående kendskab til kommunikation og kundekontakt, så det integreres naturligt i uddannelsen - har en tæt kontakt til elbranchens virksomheder, så sammenhængen mellem skole og elbranche bliver så stor som muligt - deltager aktivt i dialog med virksomheden under lærlingens uddannelse, så skole- og praktikperioderne understøtter hinanden - benytter korrekte komponenter og anvender dem korrekt, så lærlingen præges i den rigtige retning - forstår at udfordre og inspirere også de bedste lærlinge - kan udfordre lærlinge med studie- og erhvervsrettet påbygning - fremmer lærlingens evne til at tænke selvstændigt, bruge sin sunde fornuft og være åben over for nye opgaver - tager udgangspunkt i det gode håndværk fra første færd og i alle situationer Krav til læresvenden: - tager medansvar for lærlingens uddannel- sesforløb - kender og anerkender lærlingens teoretiske og praktiske niveau - har evnen til at lede og fordele samt løbende kontrollere lærlingens arbejde - kender sin rolle som forbillede og vejleder - giver lærlingen ris/ros - er teknisk faglig kompetent - har indgående kendskab til gældende love og regler på området - har et godt materialekendskab og kan anvende det korrekt - er struktureret og har ordenssans - er omstillingsparat og viser lyst og evne til at lære nyt - har faglig stolthed 7

Kildehenvisning - Evalueringsrapport DM og EM 2005, EVU, El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - 10 % - tilsynsordningen, Sikkerhedsstyrelsen, 2006 - Forbrugerredegørelse 2006, Forbrugerstyrelsen - Teknologiudvikling, Dansk El-Forbund og TEKNIQ, august 2006 8

Inspiration til debatten - udsagn og spørgsmål De følgende sider kan bruges som inspirationsværktøj til debatten om det gode håndværk og den gode håndværker. Inspirationssiderne tager udgangspunkt i henholdsvis lærling, virksomhed, teknisk skole og læresvend.

Inspiration til debatten - udsagn og spørgsmål Lærlingen Lærlingene udfører den kvalitet, som de har lært! Lærlingene kan ikke tage ansvar, det har de ikke lært! Lærlinge bliver brugt som billig arbejdskraft! Hvordan skabes der sammenhæng mellem virksomhedens opgaver og lærlingens uddannelsesforløb? Hvordan bliver lærlingen bevidst om sit ansvar for uddannelsen og det gode håndværk? Hvad skal der til for, at lærlingen altid tager afsæt i det gode håndværk?

Inspiration til debatten - udsagn og spørgsmål Virksomheden Virksomheden forventer, at skolen giver lærlingene uddannelsen inklusive den praktiske del! Der mangler viden om lærlingens teoretiske niveau, og hvad lærlingen kan og bør arbejde med! Der mangler ros for det gode job og opfølgning på de jobs, der gik mindre godt! Kunden vil ikke betale for en lærling! Virksomheden accepterer en godt nok-kvalitet! Kunden vil ikke betale ekstra for god kvalitet - de forventer den! At lære og udføre kvalitet tager tid en tid, som koster penge! Hvordan sikrer virksomheden dialogen mellem virksomhed, lærling, den tekniske skole og læresvend? Hvordan kan virksomheden gøre lærlingen til en god håndværker? Hvordan sikrer virksomheden, at lærlingen løbende får ris og ros? Hvordan fremmer virksomheden lærlingens lyst og evne til at tage ansvar?

Inspiration til debatten - udsagn og spørgsmål Teknisk skole At lære kvalitet tager tid - en tid, der er for lidt af på skolen! Faglærerne er for langt væk fra, hvad der sker i branchen! Kan tidsmæssigt pres på lærlingen ved praktiske prøver og projekter tilføre lærlingen yderligere? Hvordan kan faglærerne vedligeholde deres håndværksmæssige kompetencer? Hvordan sikres det, at lærlingen lærer det gode praktiske håndværk på skolen? Skolen er kun ansvarlig for den teoretiske del af uddannelsen. Det praktiske håndværk skal læres i virksomheden. Det er jo derfor, at det er en vekseluddannelse! Uddannelsen fokuserer mere på det tekniske end på det håndværksmæssige! Hvordan sikrer den tekniske skole dialogen mellem virksomhed, lærling, den tekniske skole og læresvend?

Inspiration til debatten - udsagn og spørgsmål Læresvenden Svendene mangler grundlæggende håndværksmæssige færdigheder og faglig stolthed! Svendene bliver presset på tiden, så de slækker på kvaliteten! Svendene der sig ikke til, at forhollærlingen er under uddannelse. Det er en arbejdskraft! Hvordan klædes læresvenden på til at være rollemodel og vejleder? Hvad kan motivere svendene til at bruge tid og energi på lærlingen? Hvad kan motivere svendene til altid at tage udgangspunkt i det gode håndværk? Svendene kan knap nok planlægge deres egen tid, hvordan skulle de så have styr på lærlingens? Hvordan medvirker læresvenden til at sikre dialogen mellem virksomhed, lærling og svende?