Nestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen

Relaterede dokumenter
Århus Kommune. Organisering af inkluderende læringsfællesskaber

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Handleplan for inklusion jan 2018

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

Temapakker fra PPR. KL konference juni Navn / møde / formål. Side 1

Specialklasserne på Beder Skole

Gruppeordning på Gadstrup Skole

Velkommen i praktik på Odder lille Friskole

Velkommen i 0. klasse på Amagerskolen 2019

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Temamøde 10 Hvordan skaber vi nye bud på inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skole?

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Velkommen i 0. klasse på Amagerskolen 2018

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Værdisæt for Tingbjerg Skole

Co-teaching Andy Højholdt

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Lærende fællesskaber

Handleplan til forbedring af trivsel

Antimobbestrategi Gedved Skole

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Højmark Børneverden Trivselspolitik & Antimobbestrategi

Specialafdeling Egely

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Indholdsfortegnelse 1

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Gældende fra den

Antimobbestrategi. Gældende fra den 1. januar 2017

Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009

Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt

Temapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Årsplan for SFO Ahi International school

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

SFO & Klub. Mål og indholdsbeskrivelse

Se hjemmesiden: Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

E klasserne på Vildbjerg Skole

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

KALØVIGSKOLEN. Uddannelsesplan 2016/ pratikniveau. Praktiklærere Helle Kjær Fyllgraf og Lars Laursen

Den Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål

LABYRINTEN. Vi er forskellen

Brande, 2012 november

Pedersborg Skoles uddannelsesplan

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Lærernes og pædagogernes ansvar

Inklusion på Skibet Skole

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Principper for skolehjemsamarbejde

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Børn skal favnes i fællesskab

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:

Skolebestyrelsens principper

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Det gode samarbejde mellem skole og hjem

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

Transkript:

Nestinspirerede klasser i Greve kommune - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen

To citater Jeg gik hele sommeren og var bekymret og nervøs for hvordan det skulle gå jeg har aldrig arbejdet med børn med autismespektrumforstyrrelser. Efter et år med co - teaching vil jeg rigtig gerne starte igen med nye børn. Co teaching virker! Børnehaveklasseleder Vi skulle også ændre praksis ift. vores specialistviden Det er blevet langt tydeligere for mig, hvor vanskeligt det kan være at fastholde specialpædagogiske tiltag til enkelte børn i en klasse med 24 elever. Det er vigtigt at udvikle metoder sammen, der kan gennemføres og forankres i en almenpraksis. Vi har også lært, at vi skal sætte barren langt højere ift. hvad børnene kan og skal kunne fagligt og socialt Specialpædagogisk konsulent/ medarbejder

Hvorfor co-teaching i Greve? Udfordringer inklusion: Børn præget af autismespektrumforstyrrelser og børn præget af sociale- og følelsesmæssige vanskeligheder Projektsamarbejde med UVM Inklusion og co-teaching med børn som sparringspartnere 4 (5)skolebegyndere med autismespektrumforstyrrelser i en 0 klasse med i alt 24 børn. SFO tilbud tilknyttes for de børn, der har brug for det.

Hvad gjorde vi / hvad gør vi? Co-teaching projektmodel år 1: Ekstern ressourceperson ( PPR) og intern ressourceperson ( Ho) deler en hel stilling. Samarbejde med børnehavepædagoger i 0A om at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisningen. Udvikling af viden, co-teaching model og specialpædagogiske redskaber/metoder Supervision v/ psykolog fra PPR Co-teaching status implementering år 2 ff : Implementering af projektet i nuværende 1. A. - Udvikling af co-teachingmodel 6 nye skolebegyndere med autismespektrumforstyrrelser starter i 0A i skoleåret 2017/18. Samarbejde på tværs af klasser vidensdeling og opbygning af viden om co-teaching Plan: Co-teachingindsatser spreder sig i kommunen.

Hvad gjorde vi/ hvad gør vi? Visitation og økonomi: Visitation via Det centrale visitationsudvalg/cvi - Faglig rådgivning fra PPR, skoleledere beslutter. De enkelte skoler betaler til tilbuddet pengene følger barnet. Fokus på fortsat udvikling af et fagligt og økonomisk bæredygtigt tilbud i almenrådet i grænsefladen mellem almentilbud og specialtilbud. Kompetenceudvikling: Kompetenceudvikling år 1 via UVM oplægsholdere, vidensdeling Daglig gensidig vidensdeling om almen- og specialpædagogik / dialog om udvikling Supervision Oplæg Marylin Friend Samarbejde med Andy Højholt Løbende sparring med PPR

Børnenes perspektiv Co-teaching i praksis Kompasset : Omsorg Struktur Engagement- Passende udfordringer Forældrene Den usynlige klassekammerat Prioritering af løbende elev samtaler Spørgsmål via klassetrivsel. dk Planlægning Ugentlige teammøder Fælles viden om børnene Vidensdeling om almen og specialpædagogik Drift refleksion Fælles sprog fælles kompas Didaktik Gennemførelse Udvikling af læringsmiljøet og differentieringsmuligheder via 6 forskellige co teachingformer Udvikling og forankring af specialpædagogiske redskaber Evaluering Elevsamtaler Klassetrivsel.dk Læsetests Vurdering fra lærere Vurdering fra forældre Prioritering af Forældremøder Forældresamtaler Supervision

Seks co-teachingmetoder

Eksempel: Stationsundervisning

Hvordan trives og lærer børnene? Hvad siger børnene? Greveundersøgelse om elevernes trivsel, læring og fritid via Klassetrivsel. dk Læsetest Læsetest i 1. klasse forår 2017

Er du glad for at gå i skole? 1A+C Holmeager Ja 19 79,17% Nogle gange 4 16,67% Nej 1 4,17% Andre 1. klasser i undersøgelsen Ja 192 76,80% Nogle gange 53 21,20% Nej 5 2,00%

Tror du din klasselærer er glad for dig? 1A+C Holmeager Ja 22 91,67% Nogle gange 2 8,33% Nej 0 0,00% Andre 1. klasser i undersøgelsen Ja 217 86,80% Nogle gange 28 11,20% Nej 5 2,00%

Min lærer fortæller, om jeg har arbejdet godt med mine opgaver 1A+C Holmeager Nej 3 12,50% Nogen gange 9 37,50% Ja 12 50,00% Andre 1. klasser i undersøgelsen Nej 21 8,40% Nogen gange 85 34,00% Ja 144 57,60%

Hvordan synes du, du har det udenfor skolen? 1A+C Holmeager Jeg er altid eller næsten altid glad 20 90,91% Jeg er midt imellem 2 9,09% Jeg er oftest trist 0 0,00% Andre 1. klasser i undersøgelsen Jeg er altid eller næsten altid glad 168 69,42% Jeg er midt imellem 68 28,10% Jeg er oftest trist 6 2,48%

Hvem ser eleverne som en god kammerat?

Læsetest Forår 2017 Bedre læsetestresultater end øvrige 1. klasser på Holmeagerskolen

Hvad siger forældrene? "Noget af det vigtigste for mig som forældre er, at lillegruppens forældre ikke er bange for at tale åbent om deres børns udfordringer. Da der jævnligt er forældrearrangerede aktiviteter i og uden for skolen, er det en stor hjælp for de deltagende forældre at kende til særlige hensyn el.lign., så det kan blive en god oplevelse for alle." "Netop de ekstra hænder i klassen ser jeg også som en overvejende årsag til, at vi kun få gange har hørt X (almen pige) klage over larm og uro i klassen, og aldrig fra bestemte børn, men mere fra drengene som helhed." "Det er meget positivt set fra vores side, at der køres tæt parløb mellem lærer og pædagog, da børnene bestemt lærer bedre på denne måde." "Jeg har skrevet til Skolelederen, at jeg gerne ser vores anden datter komme i 0.a, det kan da vist kun betyde, at vi er godt tilfredse." X (almen pige) også er rigtig glad for at sidde ved siden af Y (lille gruppe dreng), han er en af de bedste sidemakkere hun har haft, dette har hun lige sagt i sidste uge.

Hvad siger forældrene? Vores dreng har længe været fagligt dygtig, specielt til at læse. Hvis han udviser kedsomhed på et tidspunkt, ville vi ikke tøve med at tale med lærerne om det. Det lader til, at der er overskud i klassen til at rumme børn, der gerne vil lære mere. Det kan være svært for vores dreng sige fra - og det er heller ikke altid lige nemt at forstå signalerne fra andre børn, når man har en autismeforstyrrelse. Men vi oplever fuld inklusion af vores barn. Og vi oplever forståelse, når vi og X viser særlige behov - f.eks. til at få en pause fra den store klasse engang imellem, og til at håndtere nogle - for X- svære sociale situationer. Der er også altid stor forståelse, hvis vores dreng f.eks. ikke kan holde ud at være til en børnefødselsdag p.g.a. for megen larm. Det er vigtigt, at der ikke er flere end de 24 elever, der er i klassen nu. Specielt fordi 14 af eleverne er drenge. Forældrene til lillegruppen skal være åbne omkring deres barns udfordringer fra starten.

Hvad siger lærere, pædagoger og ressourcelærere i 1.klasse? Jeg har ikke haft erfaringer med at undervise børn med autismespektrumforstyrrelser. Ressourcepersonernes viden har været en redningsplanke og den daglige sparring har udviklet min viden og kompetencer. Jeg ville godt have vidst noget mere om både autismespektrumforstyrrelser og co-teaching inden vi startede i 1. klasse. Jeg oplever en klasse i rivende udvikling både fagligt og socialt og at jeg har mere tid til den enkelte (Almenlærer 1. klasse) Vi har for lidt tid til samarbejde med hinanden og forældre. Når vi har et fælles ansvar for alle børn kræver det mere tid til både planlægning og deltagelse i forældremøder. Det er afgørende betydningsfuldt, at vi voksne har et stærkt, anerkendende og positivt samarbejde det skaber engagement, børn i trivsel og et godt læringsmiljø. ( Almenlærer og ressourcelærer 1. klasse)

Læringspointer De seks co-teachingmetoder Skaber mulighed for i højere grad at tilpasse undervisningen til klassen og den enkelte elevs behov. De 4 dimensioner Omsorg, struktur, engagement og passende udfordringer giver fælles sprog ift. planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen Faglige og menneskelige ressourcer samt tilstrækkelig tid = succes = inklusion Ressourcer er med til at sikre, at den enkelte elevs og klassens samlede trivsel kan tilgodeses bedst muligt. Samarbejde, faglighed og relationer Øget og højt prioriteret mødevirksomhed i lærerteamet er med at fremme ligeværdigt samarbejde og respekt mellem de forskellige fagligheder.

Film om co-teaching og specialpædagogik Holmeagerskolen 0. klasse ( 2015/16) http://christianals.com/co-teaching-greve-kommune/

I er velkomne til at kontakte os Kontaktperson: Lone Christensen, PPR Greve loc@greve.dk Mobil 22 48 64 51

Refleksion Hvad lægger I især mærke til eller hvad bliver I især optaget af? Hvad er det bedste råd, I kan give os ift. fortsat udvikling af co-teaching og nestinspirerede klasser? Hvad er det bedste råd, I kan give jeres kommune omkring co-teaching og nestinspirerede klasser?