Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk
Program for den 4.august 8.30 Refleksion fra i går Oplæg om aktionslæring Udarbejdelse af problemstillinger og aktioner 10.00 Pause 10.20 Oplæg om aktionslæring fortsat og øvelse i didaktisk samtale 11.30 Frokost 12.15 Udarbejdelse af strategiplan for arbejde med aktionslæring i team eller makkerpar 13.15 Pause 13.30 Fremlæggelse af strategiplan i plenum Opsamling og tak for denne gang
Læringsmål for kurset At teamet med fokus på læringsmålsstyret undervisning, og ved hjælp af metoden aktionslæring kan reflektere over og videreudvikle elevernes faglige og sproglige læring Deltagere der har gennemført forløbet kan: forklare formålet med aktionslæring og anvende metoden til at samarbejde omkring pædagogiske og didaktiske udfordringer vedrørende elevernes læring, og i forhold til udvikling af egen praksis formulere problemstillinger og planlægge aktioner i relation til læringsmålstyret undervisning - her med særligt fokus på feedup, feedback og feedforward medtænke dansk som andetsprog som en dimension i undervisningsplanlægningen
Centrale faglige begreber vi arbejdede med i går Læringsmål, forenklede fællesmål, den didaktiske relationsmodel, formativ og summativ vurdering/evaluering, feedup, feedback, feedforward, tegn på læring, den sproglige dimension
Hvor skal jeg hen? (feedup) Hvordan klarer jeg mig? (feedback) Hvad er næste skridt? (feedforward) N.B. Lektion eller undervisningsforløb? Se evt. Lillian Rohde, UCC: http://www.youtube.com/watch?v=0js9ea- IX3s&feature=youtu.be
Eksempel: Gode spørgsmål Før Hvad skal jeg lære? Hvad ved jeg allerede om emnet? Hvad vil jeg gerne vide mere om? På hvilken måde kan jeg se, at jeg er på rette vej? Under Hvilke værktøjer og strategier bruger jeg hvorfor? Hvad kunne jeg tænke mig, at der blev gjort mere af? Hvad kunne jeg tænke mig, at der blev gjort mindre af? Er jeg på rette vej? På hvilken måde kan jeg arbejde videre? Efter Hvad kan jeg nu i forhold til målene? Hvilke spor/beviser kan jeg finde? Hvad hjalp mig til at komme hertil? Hvad er gået godt/mindre godt? Hvad gjorde mit arbejde lettere? Kunne jeg have gjort noget på en anden måde? Er jeg blevet klogere? Hvad vil jeg gøre mere/mindre af i fremtiden? Lene Heckman: Gennemgående kriterier: http://dafolo.dk/gennemg%c3% a5ende-kriterier.5389.aspx Lisbeth Diernæs lidi@ucc.dk og Ulla Kofoed uk@ucc.dk
Eksempel: Tydelige mål og kriterier Fag Matematik Trinmål 3. klasse matematiske emner arbejde med tal og algebra Foretage enkel måling af afstand, flade, rum og vægt Undervisningsmål Jeg kan finde areal og omkreds. Kriterier 1. Jeg kan forklare, hvad omkreds er. 2. Jeg kan finde omkreds af en figur ved at bruge prikpapir. 3. Jeg kan måle mig frem til omkredsen. 4. Jeg kan forklare, hvad areal er. 5. Jeg ved, hvad forskellen er på m og m 2, og cm og cm 2. 6. Jeg kan måle mig frem og beregne arealet. Navn: William Dato: 03.09.2013 Lisbeth Diernæs lidi@ucc.dk og Ulla Kofoed uk@ucc.dk
Omdrejningspunkt for aktionslæringen På dette kursus er temaet for aktionslæringen den læringsmålstyrede undervisning og den sproglige dimension for et forløb eller lektion Hvor skal jeg hen? Hvordan hjælper vi eleverne til at forstå lektionens mål og viser dem, hvordan målopfyldelsen kan se ud ved lektionens afslutning. Hvordan klarer jeg mig? Hvordan sørger vi undervejs for at synliggøre, hvor eleven befinder sig i forhold til de opstillede mål? Hvad er næste skridt? Hvordan kan eleven selv tænke sig frem til, hvad der skal gøres/læringsstrategier, metoder, teknikker?
Citat fra Plauborg Aktionslæring handler om lærers læring og at udvikle undervisning ved at eksperimentere med og efterfølgende reflektere over den aktuelle undervisningssituation
Aktionslæring handler om At lægge PRAKSIS op på bordet At handle i praksis Antagelsen er at: Lærere bliver mere bevidst om hvad de ved og gør ved at sætte ord på praksis og observere
Aktionslæringens faser 1. Formulering af en problemstilling 2. Valg af aktioner 3. Gennemførelse og observation af aktioner 4. Den didaktiske samtale - Ny praksisrunde ny aktion 5. Bearbejdning af erfaringer Jytte Winther og Helle Plauborg
Eller sagt på en anden måde 1. Hvad vil vi gerne have til at fungere bedre i PRAKSIS? 2. Hvad kan vi prøve at gøre? 3. Hvordan kan vi se, om og hvordan det virker? 4. Hvordan kan/skal vi forstå det, vi har iagttaget? 5. - og hvad så nu?
Forberedelsesark Problemstilling, undren eller fokuspunkt Hvad er vi optaget af at udvikle? Aktion(er) Hvad gør vi konkret i praksis? Hypotese Hvad tror vi, der kommer ud af aktionen? Tegn Hvad kigger vi efter? Faglige Mål: Sproglige Mål:
1. Fase Formulering af problemstillinger Problemstillingen formuleres som et spørgsmål, der skal undersøges - eller som et fokusområde Problemstillingen er identificeret i praksis Overvejelse: Giver problemstillingen mulighed for at iværksætte konkrete aktioner?
Eksempler på spørgsmål Hvordan kan vi tydeliggøre målet med lektionen for alle elever? Hvordan kan vi binde lektionens stof sammen med tidligere undervisning Hvordan kobles stoffet sammen med elevernes erfaringer? Hvordan kan vi sikre at der holdes kontakt med målet i løbet af timen? Hvordan samles op ved timens afslutning i forhold til opstillede mål? Hvordan stilladseres, varieres og sprogliggøres elevernes læring? Hvordan kan vi ved hjælp af forskellige undervisningsaktiviteter understøtte alle elevers læring?
2. fase Valg af aktioner Konkret handling/eksperiment - som kan iværksættes og afprøves i løbet af en kortere periode En reelt undersøgende proces
Forberedelsesark Problemstilling, undren eller fokuspunkt Hvad er vi optaget af at udvikle? Aktion(er) Hvad gør vi konkret i praksis? Hypotese Hvad tror vi, der kommer ud af aktionen? Tegn Hvad kigger vi efter? Hvordan kan vi tydeliggøre genren at instruere tekster der viser hvordan noget gøres, og hvordan kan feedup, feedback og feedforward hjælpe eleverne undervejs mod målet Faglige Mål: Nedbrudt mål: Eleverne skal lære karakteristika for genren opskrift og instruktion og hvordan de er vævet ind i skriftlige tekster Sproglige Mål: Eleverne skal lære mundtligt at kunne beskrive og forklare den generelle betydning som er typisk for opskrifter Forforståelse I grupper på 3 skal eleverne brainstorme (mindmap) i forhold til de genre de kender (feedup) Tydeliggørelse af læringsmål Fælles Læringsmålet skrives på tavlen og læreren giver eksempler på hvordan tekst og kontekst kan være vævet ind i hinanden I grupper på 3 undersøger og kategoriserer eleverne 6 forskellige instruerende tekster Fælles I plenum præsenterer og argumentere grupperne for deres kategoriseringer (ved hjælp af karakteristika) Opsamling Klassen og læreren giver feedback og i fællesskab udvælges eksempler på hvor og hvordan tekst og kontekst er vævet ind i hinanden og på hvordan det at instruere kan være gemt i for skellige fagtekster (feedforward) Ved at eleverne indledningsvis arbejder med brainstorm i forhold til tidligere erfaringer og efterfølgende bliver undervist i hvordan tekst og kontekst er vævet ind i hinanden bliver de klædt på til at selv at bruge sproget i konstruktionen af generelle betydninger som er typisk for opskrifter Hvordan taler eleverne om genren? Hvordan bruger de fagordene tekst, kontekst instruerende tekst, vævet ind i.. På hvilken måde giver eleverne, ved lektionens afslutning, udtryk for at skelne mellem forskellige former for instruktion i skriftlige tekster
Planlægning af aktion 30 min Udarbejdes i team eller makkerpar Fokus er på læringsmålstyret undervisning Tag evt. udgangspunkt i jeres forløb fra dagen før, når I planlægger jeres aktion Overvej: hvornår observationen kan finde sted, og hvem der skal observere!
3. fase Observation af aktioner Ved observationer forstås: Systematiske og fokuserede iagttagelser af aktioner og deres konsekvenser i undervisningen
Observatør HVOR MEGET SKAL JEG DELTAGE I DET JEG OBSERVERER? Er jeg en flue på væggen eller er jeg medunderviser? HVAD SKAL JEG AFTALE MED LÆREREN AT JEG KIGGER PÅ? Fokuspunkt skal være klart, og tegn skal være overvejet. HVAD SKAL ELEVERNE HAVE AT VIDE? Hvis de ved for meget kan det påvirke for meget. Hvis de ved for lidt er det uetisk. HVORDAN NOTERER JEG UNDERVEJS? Lav smarte forkortelser, tegn evt. et kort over klasseværelset.
Observationsskema: Tid Iagttagelser Ideer til analyse/fortolkning Hvordan får jeg skelnet mellem beskrivelse og fortolkning?
4. fase Den didaktiske samtale Den didaktiske samtale er karakteriseret ved: At fokus fastholdes på problemstillingen At det er aktiviteten (ikke personen) der danner udgangspunkt for samtalen Forsøg på i fællesskab at sætte ord på praksis Den didaktiske samtale fordrer opmærksomhed, nænsomhed og mod af alle deltagerne
4. fase Den didaktiske samtale 1 Interview af underviser Hvordan oplevede underviseren undervisningen? 2 Samtalen Fra det specifikke til det generelle Hvilke interessante observationer er gjort? Hvilke interessante erfaringer har de andre i teamet gjort i egen undervisning? Hvordan kan vi udvikle undervisningen yderligere? 3 Opsamling og planlægning af næste aktion 4 Reflekterende referat Hvad har vi lært/hvad er vi blevet klogere på?
4. fase Interview af underviser Hvilken aktion satte du i gang med hvilke formål? Hvad gjorde du? Hvad gjorde eleverne? Hvordan tror du det er med til at øge elevernes udvikling og læring? Hvilke overvejelser giver det anledning til? Hvorledes tænker du det fortsatte arbejde? Ulla Kofoed
Øvelse i didaktisk samtale 45 min
5. fase Evne og vilje til at systematisere refleksioner over praksis, der kan skabe forandringer Hvad er vi blevet klogere på? Hvad er muligheder/ barrierer Hvad skal vi bruge hjælp til? Hvem/ hvad kan hjælpe os? Ulla Kofoed
Etiske spilleregler for observation og samtale Vi observerer med respekt og tænker på, hvordan vi selv vil observeres af vores kolleger. Vi undersøger en mangfoldighed af muligheder for at udvikle undervisningen Vi hjælper hinanden med at fordele taletiden Vi tager medansvar for den fælles læreproces bl.a. ved at: Lytte til og udforske den andens perspektiv Bidrage med egen viden og erfaringer
Strategiplan Udarbejd en strategiplan for hvordan vi kan anvende aktionslæring i teamet i forhold til udvikling af læringsmålsstyret undervisning og med fokus på den sproglige dimension så elevernes læringsudbytte styrkes Skal fremlægges efterfølgende (45 min)
Læringsmål for kurset At teamet med fokus på læringsmålsstyret undervisning, og ved hjælp af metoden aktionslæring kan reflektere over og videreudvikle elevernes faglige og sproglige læring Deltagere der har gennemført forløbet kan: forklare formålet med aktionslæring og anvende metoden til at samarbejde omkring pædagogiske og didaktiske udfordringer vedrørende elevernes læring, og i forhold til udvikling af egen praksis formulere problemstillinger og planlægge aktioner i relation til læringsmålstyret undervisning - her med særligt fokus på feedup, feedback og feedforward medtænke dansk som andetsprog som en dimension i undervisningsplanlægningen
Litteratur Artikel Aktionslæring - kompetenceudvikling i praksis Af Jytte Vinther Andersen Aktionslæring læreres læring i og af praksis Af Helle Plauborg Bog Aktionslæring læring i og af praksis. Af Helle Plauborg, Jytte Vinther Andersen og Martin Bayer. Hans Retizels Forlag. 2007.