Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Sundhedspolitikken er udarbejdet i samarbejde med alle magistratsafdelinger og med inddragelse af borgerne samt Magistrat og fagudvalg. Sundhed og Omsorg har det overordnede ansvar for sundhedspolitikken og de andre afdelinger understøtter realiseringen af de fælles målsætninger. Udarbejdelsesprocessen har vist, at der både politisk, fagligt og blandt borgerne er et ønske om at opprioritere forbedret livskvalitet og trivsel som mål. I sundhedspolitikken er trivsel og mental sundhed derfor opprioriteret og gjort til en central del af sundhedspolitikken. Det afspejles samtidig i den brede forståelse af sundhed. Processen har desuden vist, at der er et ønske om at prioritere en øget lighed i sundhed. Dette skal sikres gennem gode rammer, der understøtter alle aarhusianeres sundhed, samt målrettede indsatser til de grupper af aarhusianere, der har de største sundhedsudfordringer. Ordet sammen har været omdrejningspunktet for sundhedspolitikken. Aarhus Kommune kan og skal ikke løfte borgernes sundhed alene. Borgerne, civilsamfundet og aktører på tværs af samfundet har ressourcer, der skal bringes i spil for at styrke den enkeltes sundhed og trivsel. Det har desuden været vigtigt at få de enkelte forvaltningers bidrag til borgernes sundhed frem i lyset og se på andre samarbejdspartnere end det offentlige, når det gælder sundheden. Endelig har der været fokus på at inddrage den bedst tilgængelige faglige viden i arbejdet. Derfor har udgangspunktet været: 1) Evaluering og erfaringsopsamling fra sundhedspolitik 2012-2014, 2) Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, 3) Den regionale Klik her for at angive tekst. side 1 af 7
sundhedsprofil, 4) Dialogrunde med forvaltningerne om de største udfordringer. Derudover har Sager der Samler afholdt dialogmøder med borgere forud for den officielle høring. Her har 140 aarhusianere været med til at kvalificere udkastet til sundhedspolitikken over 4 dage. Ændringerne som følge af denne dialog er gennemgået senere i indstillingen. Målet er gennem prioriteringer og med inddragelse af de lokale sundhedsudfordringer i Aarhus at forbedre sundheden mere i Aarhus end i resten af landet fra 2015 til 2018, målt på de nationale mål for danskernes sundhed: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Flere børn skal trives og have god mental sundhed Flere voksne skal trives og have god mental sundhed Flere skal vælge et røgfrit liv Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Færre børn skal være overvægtige Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen 2. Beslutning At) Aarhus Byråd vedtager Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. 3. Baggrund Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Den bygger videre på de forrige sundhedspolitikker Vi vil gi Aarhus et KRAM - sundhedspolitik i Aarhus 2008-2009 og Mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2012-2014. I Aarhus Kommune forstår vi sundhed som en sidegevinst ved at leve et godt og aktivt liv. For os er sundhed mere end blot fravær af sygdom. Vi opfatter sundhed som et samlet hele og adskiller ikke den fysiske og den mentale sundhed, ligesom vores sundhedsopfattelse også omhandler sociale og kulturelle faktorer. Det handler om, at alle skal have mulighed for at tage ansvar for sit eget liv og udnytte sine evner. 4. Den forventede effekt Målet er, at: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Flere børn skal trives og have god mental sundhed Flere voksne skal trives og have god mental sundhed Flere skal vælge et røgfrit liv Klik her for at angive tekst. side 2 af 7
Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Færre børn skal være overvægtige Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen Udarbejdelsesprocessen har vist, at der både politisk, fagligt og blandt borgerne er et ønske om at opprioritere forbedret livskvalitet og trivsel som mål, hvilket politikken afspejler. Sundhedspolitikken skal understøtte sammenhængen mellem de kommunale kerneopgaver, der påvirker borgernes sundhed og trivsel, og som løses i de enkelte magistratsafdelinger. Derudover skal sundhedspolitikken støtte de konkrete tværgående udviklingsprojekter, hvor der er mulighed for en styrket indsats som følge af et samarbejde. Det er desuden målet, at www.sundhedstilbud.dk bruges aktivt i arbejdet med synliggørelse og formidling af sundhedspolitikken og sundhedsindsatser til borgerne. 5. De planlagte ydelser Sundhedspolitikken (bilag 1) består af fire satsningsområder, der er gensidigt afhængige: Sammen om sundhed gennem hele livet Lighed i sundhed De største sundhedsudfordringer Mere sundhed for pengene Der vil blive udarbejdet handleplaner for de fire satsningsområder, og de konkrete indsatser vil løbende blive udviklet og opdateret over de kommende fire år. Eksempler på nuværende konkrete indsatser, der kan løftes ind i sundhedspolitik 2015-2018, er oplistet i bilag 2 for at give Byrådet et indblik i, hvilke konkrete indsatser, der er for borgerne. Sundhedsfremme for medarbejderne i Aarhus Kommune kører i et særskilt spor i MED-systemet. Processen er igang og der er nedsat en arbejdsgruppe, der forventes at udarbejde en sundhedsfremmestrategi for medarbejderne, arbejde med sundhedsledelse samt kompetenceudvikling. 5.1. Sammen om sundhed gennem hele livet Borgernes sundhed og trivsel er ud over den enkeltes eget ansvar også et fælles anliggende for den enkelte, familien og netværk, lokalsamfundet, kommuner, regioner og stat. Der er brug for samarbejde og oprettelse af partnerskaber, hvor mange forskellige aktører med forskellige ressourcer, kompetencer og tilgange bidrager til at finde nye veje til at styrke sundheden i Aarhus. Heriblandt aarhusianerne selv, Klik her for at angive tekst. side 3 af 7
så den enkelte får mulighed for at tage aktivt del i livet i kommunen. Derudover skal udvikling og fælles løsninger på tværs af hospital, kommune og praktiserende læge styrkes. Der er derfor i høj grad behov for en styrkelse af sundhedsaftalen, så der sikres et mere forpligtende samarbejde på tværs af Aarhus Kommune, Region Midtjylland og alment praktiserende læger. 5.2. Lighed i sundhed Ulighed i sundhed starter allerede ved fødslen og fortsætter livet igennem. Ligheden skal styrkes ved, at de aarhusianere med de største sundhedsudfordringer oplever den største forbedring i deres sundhed og trivsel. For at kunne gøre op med den sociale ulighed i sundhed, skal de sociale udfordringer tænkes ind i politikker og indsatser på tværs af Aarhus Kommune. Der er behov for at styrke vores viden om kommunikation på tværs af forvaltningerne i forhold til at nå ud til de grupper af aarhusianere, der vil have særlig gavn af kommunens sundhedstilbud. 5.3. De største sundhedsudfordringer For at gøre noget ved de største sundhedsudfordringer skal der sikres rammer og strukturer, der gør de sunde valg lette og attraktive for alle aarhusianere. For at mindske den sociale ulighed i sundhed, skal sundhedsindsatserne samtidig målrettes sårbare og udsatte grupper og tage udgangspunkt i den enkeltes ønsker, behov og ressourcer. De væsentligste faktorer for social ulighed i sundhed er rygning og alkohol, der forklarer 60-70 % af den sociale ulighed i dødelighed, der er blandt aarhusianerne. 5.4. Mere sundhed for pengene De kommunale medarbejdere skal føle sig klædt på med viden og redskaber der gør, at de kan understøtte borgernes sundhed på bedste vis. Medarbejderne er nøglepersoner, når det drejer sig om at nå ud til de grupper, der ikke selv aktivt opsøger Aarhus Kommunes mange sundhedstilbud. Aarhus Kommune ønsker at have sundhedsindsatser, der virker. Derfor skal både eksisterende og nye indsatser baseres på den bedst tilgængelige viden, der kan bidrage til at styrke folkesundheden ved hjælp af høj faglig Klik her for at angive tekst. side 4 af 7
kvalitet, ligesom der skal dokumenteres og videndeles på tværs. Den foreløbige evaluering af den nuværende sundhedspolitik viser desuden, at der er brug for at skabe et stærkt evalueringsdesign, inden den nye sundhedspolitik implementeres. 6. Organisering Sundhed og Omsorg har ansvaret for sundhedspolitikken og de andre afdelinger understøtter realiseringen af de fælles målsætninger. Den nye sundhedspolitik for Aarhus Kommune er blevet til i et tværmagistratsligt samarbejde, hvor direktørgruppen er styregruppe og Sundhedsstyregruppen koordinerer samarbejdet på tværs af forvaltningerne. Den konkrete implementering af sundhedspolitikken vil ske på tværs af Aarhus Kommune og koordineres i Sundhedsstyregruppen. Satsningsområderne og sundhedspolitikken har været behandlet to gange i direktørgruppen samt i Magistraten og i de enkelte udvalg. I disse drøftelser er der særligt blevet lagt vægt på, at der både skal være generelle sundhedsindsatser for borgerne, men samtidig skal der fokuseres på borgere med de største sundhedsudfordringer. Samtidig har diskussionerne i fagudvalgene vist, at der arbejdes med sundhed i mange arenaer og samarbejdsrelationer i de enkelte forvaltninger. Disse synergier vil yderligere styrke indsatsen målrettet borgerne og også arbejdet med sundhedspolitikken. Udarbejdelsesprocessen har vist, at der både politisk, fagligt og blandt borgerne er et ønske om at opprioritere forbedret livskvalitet og trivsel som mål. I sundhedspolitikken er trivsel og mental sundhed derfor opprioriteret og gjort til en central del af sundhedspolitikken. Det afspejles samtidig i den brede forståelse af sundhed. Borgerne har været inddraget gennem fire dialogrunder i samarbejde med organisationen Sager der samler. Her har 140 aarhusianere været med til at kvalificere udkastet til sundhedspolitikken over 4 dage. Udgangspunktet har været, at den enkelte har deltaget som borger i Aarhus og ikke med nogen interessevaretagelse. Formålet har været, at et udsnit af borgere i Aarhus har kunnet give respons på udkastet til den nye sundhedspolitik. Dialogerne har givet anledning til følgende ændringer: Klik her for at angive tekst. side 5 af 7
Lokalområderne som gode arenaer for lokale sundhedsindsatser og ejerskab er skrevet ind i politikken Fællesskaber som omdrejningspunkt for sundhedsindsatsen er skrevet tydeligere ind i politikken Den kulturelle dimension er skrevet ind i politikken Trivsel og problemerne med psykisk sårbarhed er skrevet tydeligere ind i politikken Børn og Unge er skrevet tydeligere ind i politikken, og fokus på beskyttende faktorer for børnenes robusthed er skrevet ind i Lighed i Sundhed afsnittet Det er også skrevet ind i politikken, at for at sikre lige muligheder, er vi nødt til at behandle borgerne forskelligt i sundhedsindsatsen Det skrevet ind i politikken, at der skal være et større fokus på at skabe partnerskaber på tværs af sektor- og faggrænser Det blev understreget at borgernes autonomi ikke må tages fra dem, derfor er der i politikken fokuseret på en styrkelse af borgernes ressourcer og handlingskapacitet Der blev udtrykt en mangel på viden omkring de tilbud og muligheder Aarhus kommune kan tilbyde borgerne. Derfor er det skrevet ind, at der skal være et større tværmagistratsligt samarbejde og et kompetenceløft af medarbejderne i forhold til bedre at kunne håndtere/guide borgerne gennem systemet Endelig har der været fokus på at inddrage den bedst tilgængelige faglige viden i arbejdet. Derfor har udgangspunktet været: 1) Evalueringen af den tidligere sundhedspolitik (bilag 3), 2) Sundhedsstyrelsens forebyggelses-pakker, 3) Den regionale sundhedsprofil (bilag 8), 4) Dialogrunde med forvaltningerne om de største udfordringer. Sundhedspolitikken har været i officiel høring i slutningen af maj og starten af juni. Der kom 31 høringssvar, der har givet anledning til følgende ændringer: Det blev skrevet ind, at den konkrete udmøntning af politikken vil foregå via handleplaner, som skal være dynamiske og udarbejdes på tværs af kommunen og eksterne samarbejdsparter Fokus på handicappede borgere samt borgere med langvarig sygdom er skærpet i politikken Et styrket fokus på forebyggelse af ensomhed og social isolation, særligt blandt unge samt ældre, er skrevet ind De private virksomheder samt uddannelsesinstitutionernes ansvar for Klik her for at angive tekst. side 6 af 7
sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladserne er skrevet tydeligere ind Sundhedsaftalen nævnes eksplicit Mange konkrete forslag tages med i arbejdet med handleplanerne, herunder forslag om at målene for satsningsområderne inddrages i forbindelse med udvælgelse af budgetmål. 7. Konsekvenser for ressourcer Sundhedspolitikken forventes som udgangspunkt at kunne holdes inden for den nuværende ramme og inden for forvaltningernes egne budgetter. Der fremsendes dog en separat byrådsindstilling vedrørende nye indsatser til budgetforhandlingerne. Bilag Bilag 1: Aarhus Kommunes Sundhedspolitik Sammen om sundhed mere af det der virker! Bilag 2: Eksempler på konkrete indsatser i Aarhus Kommunes Sundhedspolitik Sammen om sundhed mere af det der virker! Bilag 3: Erfaringsopsamling: Sundhedspolitik 2012-2014 Bilag 4: Opsamling på borgerinddragelse Bilag 5: Opsamling på udvalgsdialog Bilag 6: Opsamling på høringssvar Bilag 7: Høringssvar Bilag 8: Sundhed på én side for Aarhus Kommune fra den regionale sundhedsprofil Tidligere beslutninger Vi vil gi Aarhus et KRAM - sundhedspolitik i Aarhus 2008-2009 og Mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2012-2014. HR Tlf.: 89 40 20 00 Lix: 42 Sagsbehandler: Otto Ohrt, Eva Dalum Olsen, Jes Bak Sørensen Tlf.: 89 40 11 90 E-post: oto@aarhus.dk Klik her for at angive tekst. side 7 af 7