FRA MANKIW KAPITEL 3 MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester DEN BASALE KLASSISKE MODEL Model for langt sigt. Model for lukket økonomi. Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hvad bestemmer den totale produktion/indkomst i samfundet? Hvordan bliver indkomstfordelingen? Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Hvordan anvendes den totale produktion? Hvad skaber ligevægt mellem udbud af og efterspørgsel efter produktion? Hvad er årsag til den vedvarende vækst i økonomien?
DEN BASALE MODEL BESKRIVER IKKE... Udvikling i de nominelle priser samt inflationen på langt sigt (kapitel 4) Konsekvenserne af interaktion med udlandet (kapitel 5) Eksistensen af arbejdsløshed på langt sigt (kapitel 6) HVAD BESTEMMER PRISERNE I ØKONOMIEN? OBS: Vigtigt at skelne mellem nominelle og relative priser: Nominel pris: pris opgjort i penge, fx 5 kr. pr. øl eller 200.000 kr. for en bil. Relativ pris: pris opgjort i anden vare, fx at én bil koster 40.000 øl. Hvilken type af priser fik vibestemtimikro?
Hvad bestemmer det generelle prisniveau (dvs. niveauet for de nominelle priser)? Hvad bestemmer inflationen, dvs. vækstraten i det generelle prisniveau? Er inflation samfundsøkonomisk set dårligt? Hvis det er, kan man så styreinflationen, og i givet fald hvordan? Den basale klassiske model fra kapitel 3 gav ikke bud på disse spørgsmål. Modellen var helt real. For at besvare disse spørgsmål, må vi først forstå begrebet PENGE. KAPITEL 4: PENGE OG INFLATION (langt sigt) HVAD ER PENGE? OBS: Penge og formue er ikke det samme. Der er forskellige formueplaceringsmuligheder/værdiopbevaringsmidler: (1) Jord, hus, kunst, diamanter... (2) Aktier, obligationer... (3) Sedler og mønt, bankbog på anfordring (m. check eller dankort)... Kun (3) er penge, fordi anbringelsen i disse aktiver er likvid, dvs. umiddelbart omsættelig med varer. PENGE er beholdningen af aktiver, som umiddelbart kan anvendes til transaktioner. En persons BEHOLDNING AF PENGE er den del af vedkommendes formue, der står i fuldt likvide aktiver.
HVORDAN OPSTÅR ET BETALINGSMIDDEL? PENGES FUNKTIONER Værdiopbevaringsmiddel (penge er en form for aktiv). Transaktionsmiddel (indgår på den ene side i næsten alle transaktioner). Måleenhed/regneenhed (pga. ovenstående måles værdier altid i enheder af penge). TYPER AF PENGE Varepenge (byttemiddel), fx guld og cigaretter: Har en værdi i sig selv. Fiat money (betalingsmiddel), fx sedler og mønt: Har ingen værdi i sig selv. Har kun værdi, hvis generelt accepteret. Hvordan får man indført et betalingsmiddel, når det ikke i sig selv har værdi? (1) Folk anvender guld. (2) Stat støber guld-mønter. Fordel, da man ikke behøver at veje mere. (3) Stat udsteder sedler med et fast vekselforhold overfor guld (kaldes guldfod). Lettere at bære på ingen går rundt med guld mere. (4) Guld bliver irrelevant, da ingen indløser sedlerne mere, og alle accepterer deres værdi. Guldindløseligheden kan nu droppes. [(5) Anfordringsindskud + Dankort Man behøver ikke engang slæbe rundt på sedler længere] CASE: Øen Yap.
PENGEMÆNGDEN M = samlet beholdning af likvide aktiver hos borgerne = omløbet af sedler og mønter, C, plus beholdningen af likvide indskud i pengeinstitutter, D. M = C + D Forskellige pengemængdemål afhængigt af definitionen af likvide indskud : M1 M2 M3 HVORDAN KONTROLLERES PENGEMÆNGDEN? Love sikrer at staten har monopol på udstedelsen af penge. Myndighed delegeres til centralbank (Nationalbanken, Federal Reserve)! Centralbanken styrer direkte C, og har dermed indirekte kontrol over M. Pengepolitik: Centralbankens styring af M.
KVANTITETSTEORIEN Hvordan påvirker størrelsen af pengemængden, M, økonomien? Formål ved at holde penge er transaktioner. Sammenhængen mellem transaktioner og penge er givet ved: M V = P T, hvor M er pengemængden, T er antal transaktioner pr. periode, P er pris på typisk transaktion, og V er transaktionsomløbshastigheden (gennemsnitligt antal gange én enhed af M bliver brugt i en transaktion i den betragtede periode). Relationen er en identitet (der er således ikke tale om en teori endnu)! Vi vil hellere arbejde med indkomst end med transaktioner : Antag: T Y. indkomstform: Så følger kvantitetsligningen på M V = P Y, hvor V er indkomst-omløbshastigheden, Y = BNP og P = BNP-deflatoren. Stadig en identitet (og dermed ikke en teori). KVANTITETS-TEORIEN antager, at V er konstant, V (dvs. uafhængig af M, P og Y ). NU haves en teori: Der er proportionalitet mellem M og PY,altså er den nominelle indkomst bestemt af pengepolitikken!
Antagelsen om konstant V er ikke uproblematisk: Konstant V implicerer, at den reale pengeefterspørgsel er proportional med indkomsten, idet giver (M/P) d = ky, (M/P) d = M/P Klassisk makromodel med monetær del: Y = F ( K, L) Y = C + I + Ḡ C = C(Y T ) I = I(r) M/P = ky, som er identisk med M V = PY,når k =1/ V,som er konstant. Kausal struktur: M V = PY Dvs. bag anvendelsen af kvantitetsligningen ligger, at pengeefterspørgslen afhænger proportionalt af transaktionsomfanget (målt ved PY), samt at pengeefterspørgslen ikke afhænger af andet (fx renten). Teorien bruges alligevel ofte, idet den typisk giver samme resultater for det lange sigt som en bedre teori med fx rentefølsom pengeefterspørgsel.
FORUDSIGELSE VEDR. INFLATION FORUDSIGELSE VEDR. NOMINELLE PRISER Kombiner den basale klassiske model (kap. 3) med kvantitetsteorien (i) Produktionen, Y, bestemmes fra udbudssiden: Y = F ³ K, L Ȳ. (ii) Herefter bestemmes det generelle prisniveau, P, via kvantitetsligningen samt antagelsen V = V : P Ȳ = M V P = M V Ȳ. Dvs. det generelle prisniveau er proportionalt med pengeudbuddet og er således bestemt af pengepolitikken. Totaldifferentiér kvantitetsligningen: P Y = M V dp Y + P dy = dm V + M d V dp Y + P dy = dm V + M d V P Y M V dp P + dy = dm Y M + d V V Konstant omløbshastighed implicerer d V/ V = 0 π dp P = dm M dy Y Dvs. på langt sigt er inflationen bestemt af forskellen ml. vækstraten i pengemængden og vækstraten i BNP, og centalbanken har dermed kontrol over inflationen via pengepolitikken. Hvad siger empirien?
INFLATION OG RENTE OBS: Forskel på nominel rente (afkast målt i penge) og real rente (afkast målt i varer, dvs. købekraft). EX: Gevinst ved udsættelse af køb: (i =10%,π = 2%) 1) CD koster 100 kr. ved køb idag 2) 100 kr. i banken 100(1+0,10) = 110 kr. i periode 2. 3) CD koster i periode 2 100(1+0,02) = 102 kr. iperiode2. 4) Gevinst: 8 kr. i periode 2. svarende til 8/102 mængde CD. Dvs. formel for realrente: r =(i π) / (1 + π) i π. FISHER EFFEKT Omskrivning giver Fisher-ligningen: i = r + π. Giver teori om den nominelle rente: Realrenten, r, bestemmes af den klassiske model i KAP. 3 (clearing ml. opsparing - investering). Pengemængde bestemmer inflationen. Herefter bestemmer Fisher-ligningen den nominelle rente. Dvs. 1% ekstra stigning i pengemængden 1% ekstra inflationen 1% højere nominel rente. Én-til-én effekt fra inflation til nominel rente kaldes Fisher effekten. Hvad siger empirien?
EX ANTE VS. EX POST REALRENTE Når lån aftales kendes fremtidig inflation ikke af parterne. Ex ante: i = r + π e (forventet) Ex post: i = r + π (realiseret) Ex ante realrente, r = i π e, bliver bestemt i KAP. 3. Den nominelle rente, i, bevæger sig 1 til 1 med ændringer i den forventede inflation, π e. NOMINEL RENTE OG EFTERSPØRGSEL EFTER PENGE Kvantitets-teorien: Antog pengeefterspørgsel kun afhang af indkomsten. NU: Nominel rente har også indflydelse. Nominel rente, i, er en alternativomkostning ved at holde penge (taber både pga. realrente, r, og inflation, π). Generel pengeefterspørgsels-funktion: (M/P) d = L(i, Y ), L 0 1 (i, Y ) < 0, L0 2 (i, Y ) > 0. Antag clearing og indsæt Fisher-ligning: M/P = L(r + π e,y). M 1% P 1% for en given nominel rente. MEN: Nominel rente afhænger af forventet inflation, som afhænger af forventede ændringer i pengemængden. Forventning om M ifremtiden Forventning om højere inflation i fremtiden i P (selvom M idag ikke er ændret).
MØNTNINGSGEVINST (seigniorage) Staten ønsker at afholde aktiviteter. finansiere ved: (1) Skatter. Udgifter kan SAMFUNDSMÆSSIGE OMKOSTNINGER VED IN- FLATION... er ikke, at den stjæler købekraft fra folk... OMKOSTNINGER VED FORUDSET INFLATION (2) Statsobligationer (gældsoptagelse). (3) Pengeudstedelse. Ved pengeudstedelse slipper man for skatter og gæld: Møntningsgevinst. MEN pengeudstedelsen skaber inflation, hvilket giver anledning til en såkaldt inflationsskat på dem,som holder penge. Statslige udgifter modsvares altid af en eller anden form for beskatning. (i) Høj årlig inflation høj alternativomkostning ved at holde penge tit i banken ( Skolæderomkostning ). (ii) Virksomhed skal ændre priser tit, hvilket kan være omkostningsfyldt ( Menu omkostninger ). (iii) Pga. menu-omkostninger ændres priser ikke jævnt stor variabilitet i relative priser ( Grus i markedsmekanismen ). (iv) Forstyrrer penges egenskab som måleenhed. (v) Beskatning besværes og forvrides.
HYPERINFLATION ' når inflation over 50% per. måned! OMKOSTNINGER VED UFORUDSET INFLATION Mere farlig end jævn inflation. Omfordeler arbitrært formue. Indebærer vilkårlig omfordeling mellem kreditorer og debitorer i nominelle fordringer (obligationer). Mere variabel inflation større usikkerhed ulempe, da folk normalt er risiko-averse. Ex.: Tyskland efter WW1 Omkostningerne bliver store. Evt. så store, at penge mister deres egenskab som værdiopbevaringsmiddel, transaktionsmiddel og måleenhed. Man begynder fx. at anvende en anden valuta ($) istedet eller går tilbage til decideret bytteøkonomi. Årsag er meget stor pengemængde vækst. hvad er årsag til dette? Men Regeringen finansierer en meget stor del af sine udgifter ved at trykke penge, typisk fordi den ikke kan kræve tilstrækkeligt ind i skatter, og fordi det er umuligt at låne penge. Hvordan stoppes den onde spiral?
DEN KLASSISKE TVEDELING/DIKOTOMI KAP. 3, 5, 6: Bestemmer mængde-variable og reale priser (realløn, realrente). Kaldes reale variable. KAP. 4: Bestemmer herefter nominelle variable. Prisniveau, nominel løn, inflationsrate, nominel rente mv. I klassiske modeller kan reale variable analyseres separat fra de nominelle variable (den klassiske dikotomi). Kan ses i en kausalanalyse ved, at de nominelle variable bestemmes efter, de reale variable er bestemt. Implicerer bl.a. pengeneutralitet. Dvs. at reale variable er uafhængig af størrelsen af pengemængden. Denne implikation passer godt på det lange sigt... MEN holder typisk ikke på kortsigt(somviskalse senere).