Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg September 2005 September 2005
Indhold REGION AALBORG I KONKURRENCE... 1 ANALYSEMETODE... 2 REGION AALBORG I PERSPEKTIV... 5 ARBEJDSSTYRKE OG ERHVERVSFREKVENS... 5 BESKÆFTIGELSE OG LEDIGHED... 6 PENDLING... 8 UDDANNELSE... 10 ERHVERVSSTRUKTUREN I REGION AALBORG... 12 REGION AALBORGS ERHVERVSMÆSSIGE SPECIALISERING... 15 BILAG... 21 Indhold
Erhvervsstruktur og Specialisering i Region Aalborg
Region Aalborg i konkurrence Erhvervslivet i Region Aalborg præges i disse år af globaliseringen. Afstandene i verden bliver mindre og åbner muligheder for, at virksomheder kan udvide deres markeder og skabe mere vækst. Globaliseringen medfører dog samtidig store udfordringer i form af skærpet konkurrence fra hele verden. Den skærpede konkurrence stiller krav til regionens virksomheder og til strategien for erhvervsudviklingen i regionen. Nærværende analyse sætter fokus på Region Aalborgs erhvervsstruktur og erhvervsmæssige specialisering og søger dermed at danne grundlag for en målrettet erhvervsudvikling i regionen. I analysen skitseres indledningsvist Region Aalborgs erhvervsøkonomiske udgangspunkt ved at se på faktorer såsom arbejdsstyrke, ledighed, pendling og uddannelsesniveau. Region Aalborgs erhvervsstruktur beskrives ved at se på ressourceområdernes størrelse og specialisering. Ressourceområder er store sammenhængende erhvervsområder, som omfatter hele ressourcekæden fra primærproducent over forarbejdning til markedsføring og salg. Fokus i analysen er lagt på ressourceområderne og ikke den traditionelle brancheinddeling af to grunde. Dels kan det være gavnligt at anskue erhvervsstrukturen fra en anden vinkel end man er vant til og dels modsvarer ressourceområderne de fokusområder, som ErhvervsForum diskuterer for Region Aalborgs udvikling. Fokusområder som fødevarer, energi og miljø, IKT og medico/sundhedsområdet kan aflæses direkte i tabellerne i nærværende rapport, da de hver især udgør et ressourceområde. Formålet med analysen er at danne grundlag for videreudvikling og diskussion af strategier, erhvervsmæssige tiltag og indsatsområder. Herunder kan analysen bidrage til at supplere og videreudvikle de tiltag, ErhvervsForum allerede har iværksat i Region Aalborg. Analysen har også til formål at danne udgangspunkt for efterfølgende fokusanalyser. Der er allerede påbegyndt en dybdegående analyse af hvert ressourceområde, ligesom det er planlagt at gennemføre en analyse af Region Aalborgs uddannelsessituation set i forhold til efterspørgslen fra de ressourceområder, man gerne vil styrke i regionen. Herudover er to større analyser allerede i gang omkring Kultur- og Oplevelsesøkonomi samt om udvikling i små og mellemstore fremstillingsvirksomheder (Projekt 5-19). Nærværende analyse er således et element i en større kortlægning af erhvervssituationen i Region Aalborg. En kortlægning, der foruden at kunne benyttes til videreudvikling af ErhvervsForums Strategiplan også kan danne afsæt for flere aktiviteter til udvikling af regionen. Region Aalborg i konkurrence Side 1
Analysemetode Erhvervsstrukturen beskrives i denne analyse ved hjælp af ressourceområder, som er store sammenhængende erhvervsområder bestående af virksomheder på tværs af brancher og sektorer. I rapporten fokuseres primært på den private sektor. Offentlige virksomheder og beskæftigelse er således ikke inkluderet i hovedparten af analysen. Enkelte steder vises tal for den offentlige sektor, når disse findes relevante. Boks 1. Beskrivelse af ressourceområderne 1. Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, virksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handels- og rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren. 2. Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko mv. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbel- og beklædningsgenstande. 3. Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der er knyttet til fritids- og forretningsrejser. 4. Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. 5. IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. 6. Transport Virksomheder, som transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer mv. 7. Energi/miljø Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spilprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. 8. Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik mv. 9. Øvrige Erhverv Virksomheder, som fremstiller og handler med varer, der benyttes i flere/alle de øvrige otte ressourceområder samt virksomheder, der ikke kan henføres til de øvrige områder. Tværgående ressourceområder Metalindustri/ produktionsteknologi Handel Operationel service Vidensservice Virksomheder, som bearbejder f.eks. støber, smeder eller valser metal til fremstilling af maskiner eller udstyr. Virksomheder inden for detailhandelen samt virksomheder, der videresælger produkter til detailhandelen, fremstillingsindustrien, håndværkere mv. Virksomheder, der reparerer, udlejer eller flytter fysiske objekter for andre virksomheder eller for private husholdninger (undtaget er virksomheder inden for bygge- og boligområdet samt transportområdet). Rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er vidensbaserede. Anm.: Gengivet delvist fra Erhvervsredegørelse Jylland-Fyn, Oktober 2000. Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 2
De ni førstnævnte områder dækker hele det private erhvervsliv og er gensidigt udelukkende. En virksomhed kan således kun være indeholdt i ét af de ni ressourceområder. Virksomhederne placeres i det ressourceområde, hvor de har størstedelen af deres aktiviteter. Kategorien Øvrige Erhverv består af de virksomheder, som ikke falder indenfor de første otte områder (fx fremstilling af musikinstrumenter), og virksomheder, som er tilknyttet flere områder (fx erhvervsservice). De sidste fire områder er tværgående ressourceområder. De går altså på tværs af de øvrige ni områder og omfatter virksomheder fra flere af områderne. De fire tværgående områder er interessante, fordi de primært bygger på viden og service faktorer, der spiller en stadigt større rolle i den internationale konkurrence. En nærmere definition af, hvilke brancher, der indgår i hvilke ressourceområder, kan findes på Region Aalborgs hjemmeside på www.regionaalborg.dk. For at belyse, hvilke områder, der fylder meget i Region Aalborg sammenlignet med andre udvalgte regioner i Danmark, benyttes de såkaldte specialiseringsgrader. Specialiseringsgraderne viser forskellen mellem en regions erhvervsfordeling og erhvervsfordelingen på landsplan. En specialiseringsgrad over 100 indikerer, at ressourceområdet fylder mere i den pågældende region end på landsplan. Et specialiseret erhvervsområde er således karakteriseret ved at fylde meget i Region Aalborg sammenlignet med, hvad det fylder på landsplan. Når et erhvervsområde er overrepræsenteret i Region Aalborg, er det tegn på, at regionen har opbygget særlige forudsætninger, som gør det attraktivt at være placeret i regionen. Der kan eksempelvis være let adgang til underleverandører eller specialiseret arbejdskraft. Der kan også være gode muligheder for at udveksle viden og kompetence med andre relaterede virksomheder samt videns- og uddannelsesinstitutioner. Overrepræsentation af nogle erhvervsområder modsvares naturligvis af underrepræsentation af andre erhvervsområder. Underrepræsentation af et erhvervsområde betyder ikke nødvendigvis, at en region står svagt på det pågældende område. Det indikerer blot, at andre egne af landet står stærkere. Det geografiske fokus i analysen er Region Aalborg, som består af følgende 12 kommuner: Brovst, Dronninglund, Fjerritslev, Hals, Løgstør, Nibe, Pandrup, Sejlflod, Skørping, Støvring, Aabybro og Aalborg. Region Aalborg i konkurrence Side 3
Der er udvalgt 4 områder i Jylland og på Fyn som sammenligningsgrundlag for Region Aalborg. Det drejer sig om: Vendsyssels Udviklingsråd De 11 Stærke Erhvervskommuner i Århus-området Trekantområdet Danmark 11-Kommune samarbejdet Vendsyssel Udviklingsråd er et samarbejde om erhvervsudvikling mellem 9 nord- og midtvendsysselske kommuner: Brønderslev, Frederikshavn, Hirtshals, Hjørring, Læsø, Løkken-Vrå, Sindal, Skagen og Sæby. Vendsyssel Udviklingsråd vil i rapporten blive omtalt som Vendsyssel. De 11 Stærke Erhvervskommuner i Århus-området er et erhvervspolitisk samarbejde mellem følgende kommuner: Galten, Hadsten, Hammel, Hinnerup, Hørning, Odder, Rosenholm, Ry, Rønde, Skanderborg og Århus. De 11 Stærke Erhvervskommuner i Århus-området vil i rapporten blive omtalt som Århus-området. Trekantområdet Danmark er et samarbejde mellem 8 kommuner: Børkop, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup, Vejen og Vejle. Trekantområdet Danmark vil i det følgende blive omtalt som Trekantområdet. 11-Kommune samarbejdet er et samarbejde koncentreret om erhvervsområdet mellem Odense Kommune og 10 omegnskommuner. Følgende kommuner deltager i samarbejdet: Bogense, Broby, Kerteminde, Langeskov, Munkebo, Odense, Otterup, Søndersø, Tommerup, Vissenbjerg og Årslev. 11-Kommune samarbejdet bliver efterfølgende omtalt som Odense-området. Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 4
Region Aalborg i perspektiv Ethvert geografisk område er kendetegnet ved bestemte befolkningssammensætninger og pendlingsmønstre. Kendetegn som har betydning for erhvervsstrukturen og mulighederne for udvikling af erhvervene. I dette afsnit beskrives derfor først Region Aalborgs erhvervsøkonomiske udgangspunkt ved at skitsere regionens arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed, pendlingsmønstre samt indbyggernes uddannelsesniveau. Dernæst beskrives erhvervsstrukturen i Region Aalborg. Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvens Arbejdsstyrken (summen af beskæftigede og ledige i alderen 16-66 år) i Region Aalborg har stort set været konstant de seneste 10 år. Pr. 1. januar 2004 udgør arbejdsstyrken i Region Aalborg 143.221 personer. Tabel 1 Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvens pr. 1. januar 2004 Arbejdsstyrke Udvikling fra 1995-2004 Erhvervsfrekvens 2004 antal personer pct. pct. Danmark 2.766.296-1,1 76,5 Region Aalborg 143.221-0,4 76,0 Vendsyssel 76.840-6,9 76,5 Århus-området 220.643 3,2 76,2 Trekantområdet 118.591 1,2 77,6 Odense-området 133.648-3,6 74,3 Region Nordjylland 288.810-2,7 76,4 Kilde: Danmarks Statistikbank Blandt de udvalgte områder har Vendsyssel oplevet det største fald i arbejdsstyrken, jf. tabel 1. Fra 1995 til 2004 er arbejdsstyrken i Vendsyssel reduceret med knap 7 pct. Det skyldes dels faldende folketal, og dels den demografiske udvikling i området, hvor der sker en forskydning mod flere børn og flere ældre samt færre personer i den arbejdsduelige alder. Århus-området har oplevet den største stigning i arbejdsstyrken. Her er arbejdsstyrken steget med lidt over 3 pct. over de seneste 10 år, hvilket primært skyldes et stigende folketal. Region Aalborg har en erhvervsfrekvens på 76 pct. i 2004 - lidt lavere end landsgennemsnittet. Odense-området har den laveste erhvervsfrekvens på lidt over 74 pct., mens Trekantområdet har den højeste erhvervsfrekvens på knap 78 pct. Erhvervsfrekvensen er faldet svagt i løbet af perioden 1995-2004 i samtlige udvalgte områder. Flere personer i den arbejdsduelige alder står således uden for arbejdsmarkedet i 2004 som følge af ud- Region Aalborg i konkurrence Side 5
dannelse, førtidspension og efterløn mv. set i forhold til 1995. Den primære årsag til den faldende erhvervsfrekvens i samtlige udvalgte områder er, at flere personer står midlertidigt uden for arbejdsstyrken, fordi de er under uddannelse. Beskæftigelse og ledighed Beskæftigelsen i Region Aalborg er steget med lidt over 5 pct. set over de seneste 10 år, hvilket er mere end landsgennemsnittet, men dog ikke så høj en stigning som i Trekantområdet og især Århus-området. Dette skal ses i lyset af, at beskæftigelsen toppede i Region Aalborg i 2002, som det også var tilfældet for Århus-, Odense- og Trekantområdet. Tabel 2 Beskæftigelse og ledighed Beskæftigelse Ledighed 2004 antal personer Udvikling fra 1995-2004 pct. 2004 1995 2004 antal fuldtidsledige pct. af arbejdsstyrken pct. af arbejdsstyrken Danmark 2.706.434 3,4 176.388 10,3 6,4 Region Aalborg 137.124 5,3 12.716 12,6 8,9 Vendsyssel 71.455-4,8 7.404 14,2 9,6 Århus-området 219.470 9,5 15.358 10,5 7,0 Trekantområdet 128.451 6,8 7.260 8,7 6,1 Odense-området 130.575 3,1 9.984 11,1 7,5 Region Nordjylland 276.924 1,6 23.698 12,2 8,2 Kilde: Danmarks Statistikbank Ledigheden er generelt faldende i Danmark og således også i Region Aalborg, hvor ledigheden var på 8,9 pct. i 2004. Dette skal ses i lyset af, at ledigheden de seneste par år er steget. Således var ledigheden i Region Aalborg i 2002 på 6,4 pct., mens Danmark som helhed havde en ledighedsprocent på 5,2 pct. (jf. bilag, tabel 6). Vendsyssel har oplevet det højeste fald i ledighed - 4,6 procentpoint fra 1995 til 2004. I Vendsyssel er beskæftigelsen dog også faldet, som det eneste af de udvalgte områder. At beskæftigelsen i Vendsyssel falder samtidig med fald i ledigheden i procent af arbejdsstyrken, skyldes primært at arbejdsstyrken falder kraftigt i Vendsyssel. Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 6
Figur 1 Ledighedsprocent 2004 i udvalgte områder Selvom ledigheden i Region Aalborg er faldet fra 1995-2004, er ledigheden stadig højere i Nordjylland og i Region Aalborg end i øvrige dele af landet. Som det ses på figur 1, er ledigheden især betydeligt lavere i Trekantområdet fra 4,4 pct. i Vejen til 7,5 pct. i Fredericia og i Århus-området fra 4,4 pct. i Hinnerup til 7,7 pct. i Århus. Kortet viser også, at der er forskel i ledighedsprocenten blandt kommunerne i Region Aalborg. Generelt oplever kommunerne i det sydlige og vestlige af regionen den laveste ledighed. Således går spændet fra Støvring Kommune med en ledighed på 6,7 pct. til Pandrup Kommune med en ledighed på 12,1 pct. i 2004, jf. bilag, tabel 6. Kilde: Danmarks Statistikbank. Region Aalborg i konkurrence Side 7
Pendling Som ovenfor beskrevet er arbejdsstyrken i Region Aalborg faldet. Arbejdsstyrken er dog ikke nødvendigvis en entydig størrelse. Hvis virksomhederne formår at tiltrække arbejdskraft fra andre områder, kan dette være med til at forøge arbejdsstyrken i regionen. Dette afsnit viser pendlingsmønstrene ud og ind af Region Aalborg. Figur 2 Indpendling til Region Aalborg, 1. januar 2004 Hirtshals 202 Skagen 90 Indpendlere i alt... 15.645 Fra Region Nordjylland... 10.767 Fra andre regioner... 4.878 Løkken-Vrå 511 Hjørring 1.320 Sindal 234 Frederikshavn 741 Pandrup Brønderslev 2.196 Sæby 1.083 Læsø 12 Hanstholm 70 Fjerritslev Brovst Aabybro Dronninglund Thisted 211 Nibe Aalborg Hals Løgstør Sejlflod Sydthy 38 Morsø 62 Farsø 476 Års 1.128 Støvring Skørping Nørager 390 Arden 730 Hadsund 653 Hobro 466 Mariager 154 Figur 2 viser, at i alt 15.645 personer pendler til Region Aalborg, hvoraf to tredjedele pendler fra de øvrige kommuner i det kommende Region Nordjylland. Der er flest pendlere fra Brønderslev Kommune, men også fra Hjørring, Sæby og Års Kommuner er der forholdsvis mange pendlere ind i Region Aalborg. Af de arbejdspladser, der er i Region Aalborg, er ca. 11 pct. besat af personer, der bor uden for regionen. Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 8
Figur 3 Udpendling fra Region Aalborg, 1. januar 2004 Hirtshals 142 Skagen 146 Udpendlere i alt... 15.630 Til Region Nordjylland... 8.871 Til andre regioner... 6.203 Til udland... 556 Løkken-Vrå 318 Hjørring 1.133 Sindal 69 Frederikshavn 777 Pandrup Brønderslev 1.210 Sæby 720 Læsø 24 Hanstholm 119 Fjerritslev Brovst Aabybro Dronninglund Thisted 348 Nibe Aalborg Hals Løgstør Sejlflod Sydthy 21 Morsø 98 Farsø 459 Års 1.206 Støvring Skørping Nørager 242 Arden 401 Hadsund 676 Hobro 659 Mariager 103 Der er 15.630 personer, der pendler ud af Region Aalborg for at arbejde, hvilket svarer til knap 9 pct. af de beskæftigede i Region Aalborg. Figur 3 viser, at godt halvdelen af udpendlerne arbejder i det øvrige Region Nordjylland. Især er der mange pendlere til Brønderslev, Hjørring og Års Kommuner. Herudover er der mere end 6.000 personer, der pendler fra Region Aalborg til det øvrige Danmark. Sammenlignes tallene for ind- og udpendling ses, at der er stort set lige mange personer, der pendler ind i og ud af Region Aalborg. Der er meget pendling internt mellem kommunerne i Region Aalborg, jf. bilag, tabel 7. I Brovst, Hals, Sejlflod og Aabybro kommer over 80 pct. af indpendlerne fra en anden kommune i Region Aalborg. Dronninglund Kommune har den laveste andel indpendlere fra Region Aalborg. 50 pct. af samtlige indpendlere til Dronninglund bor i en af de andre kommuner i Region Aalborg. Når man ser på udpendling, arbejder mellem 64 og 88 pct. af udpendlerne i en anden Region Aalborg kommune. Undtaget er Løgstør og Aalborg Kommune, hvor blot omkring 40 pct. af udpendlerne arbejder inden for Region Aalborg. Region Aalborg i konkurrence Side 9
Uddannelse I Region Aalborg har 23 pct. af befolkningen mellem 20 og 64 år en videregående uddannelse, jf. figur 4. Dette er stort set den samme andel som landsgennemsnittet samt Trekant- og Odenseområdet. Århus-området skiller sig ud ved at have 31 pct. af befolkningen med videregående uddannelser. Dette skyldes, at Århus-området har betydeligt flere med en lang videregående uddannelse (11 pct.), mens andelen med korte og mellemlange videregående uddannelser er stort set ens i de udvalgte områder (jf. bilag, figur 9). Figur 4 Uddannelsesniveau blandt 20-64 årige, 2004 Region Aalborg 40 37 23 Vendsyssel Århus-området 40 42 18 38 32 31 Trekantområdet 38 39 23 Odense-området 40 36 24 Region Nordjylland 40 39 20 Hele landet 39 37 24 0% 20% 40% 60% 80% 100% Uden erhvervsudd. Erhvervsfaglig udd. Videregående udd. Anm.: Videregående uddannelse er summen af kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Kilde: Danmarks Statistikbank. Andelen af befolkningen i Region Aalborg uden erhvervsuddannelse er faldet fra 47 til 40 pct. de seneste 10 år, jf. figur 5. I stedet for er der nu flere, der har en videregående uddannelse og især andelen med lang videregående uddannelse er steget (fra 4 til 7 pct.). Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 10
Figur 5 Uddannelsesniveau blandt 20-64 årige i Region Aalborg, 1995 og 2004 Mellemlang videregående udd. 10% Kort videregående udd. 3% 1995 Lang videregående udd. 4% Uden erhvervsuddannelse 47% Mellemlang videregående udd. 12% Kort videregående udd. 4% 2004 Lang videregående udd. 7% Uden erhvervsuddannelse 40% Erhvervsfaglig udd. 36% Erhvervsfaglig udd. 37% Kilde: Danmarks Statistikbank. Uddannelsesniveauet varierer mellem kommunerne i Region Aalborg. Aalborg og Skørping har flest med videregående uddannelser (26-27 pct.), mens Fjerritslev, Pandrup og Brovst har færrest (15-16 pct.), jf. bilag, figur 10, der viser uddannelsesniveauet i de 12 Region Aalborg kommuner. Region Aalborg i konkurrence Side 11
Erhvervsstrukturen i Region Aalborg I dette afsnit beskrives, hvor meget de store sammenhængende erhvervsområder, ressourceområderne, hver især fylder i Region Aalborg. Ressourceområderne er nærmere beskrevet i afsnittet Analysemetode. Figur 6 Erhvervsfordeling på ressourceområder i Region Aalborg, privat sektor, ultimo 2003 30,0 25,0 Beskæftigelse Værditilvækst 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv Metalindustri/prod.tekn. Handel Operationel Service Vidensservice Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Ressourceområdet Bygge/bolig er det erhvervsområde, der fylder mest i Region Aalborg. Beskæftigelsen inden for Bygge/bolig svarer ultimo 2003 til 17.399 fuldtidsansatte mere end en fjerdedel af fuldtidsbeskæftigelsen i den private sektor. Samtidig er bygge/bolig det ressourceområde, der genererer den største værditilvækst på 13,1 mia. kr., hvilket er mere end en fjerdedel af den private sektors samlede værditilvækst, jf. tabel 3. Et andet dominerende område er IT/kommunikation, der på trods af, at de blot beskæftiger 13 pct. af de fuldtidsansatte i Region Aalborg, står for en fjerdedel af værditilvæksten. Det tværgående ressourceområde Handel fylder også meget i Region Aalborg, hvad angår beskæftigelsen. I dette ressourceområde svarer den samlede beskæftigelse til 13.725 fuldtidsansatte. Handel har desuden en femtedel af den samlede værditilvækst nemlig 9,2 mia. kr. Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 12
Vidensservice har ligeledes en forholdsvis høj værditilvækst på 15,4 mia. kr., svarende til lidt over 15 pct. af den samlede private værditilvækst, mens beskæftigelsen inden for dette tværgående ressourceområde blot svarer til 4.876 fuldtidsansatte. Tabel 3 Ressourceområdernes størrelse i Region Aalborg, privat sektor, ultimo 2003 Region Aalborg Privat sektor Fuldtidsansatte Beskæftigelse Værditilvækst Pct. Mia. kr. Pct. 1. Fødevarer 10.082 15,5 5,4 11,6 2. Møbler/Beklædning 2.397 3,7 1,7 3,5 3. Turisme 1.742 2,7 0,9 2,0 4. Bygge/bolig 17.399 26,7 13,1 28,1 5. IT/kommunikation 8.482 13,0 11,9 25,5 6. Transport 6.167 9,5 5,4 11,5 7. Energi/miljø 2.547 3,9 1,7 3,7 8. Medico/sundhed 2.034 3,1 0,8 1,7 9. Øvrige erhverv 14.258 21,9 5,7 12,3 10. Metalindustri/produktionsteknologi 1.920 2,9 0,9 2,0 11. Handel (Engros/Detail) 13.725 21,1 9,2 19,8 12. Operationel Service 3.169 4,9 1,4 3,0 13. Vidensservice 4.876 7,5 7,2 15,4 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Medico/sundhed er et af de mindste områder i Region Aalborg, hvad angår privat beskæftigelse. Området beskæftiger 2.034 fuldtidsansatte, svarende til lidt over 3 pct. af den samlede beskæftigelse i den private sektor. Inkluderer man den offentlige sektor, er Medico/sundhed derimod et af de største områder, jf. figur 7, der viser beskæftigelsen i alle sektorer. Den samlede beskæftigelse inden for Medico/sundhed er ca. 15.000 fuldtidsansatte. Dermed er knap 87 pct. af samtlige fuldtidsansatte i Medico/sundhed beskæftiget i den offentlige sektor. Erhvervsstrukturen i Region Aalborg Side 13
Figur 7 Ressourceområdernes størrelse i Region Aalborg, Alle sektorer, ultimo 2003 45.000 40.000 Privat sektor Offentlig sektor 35.000 Antal fuldtidsbeskæftigede 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv Metalindustri/prod.tekn. Handel Operationel Service Vidensservice Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Af figur 7 fremgår det desuden, at størstedelen af beskæftigelsen i den offentlige sektor findes inden for Øvrige erhverv. Ultimo 2003 findes ca. 65 pct. af fuldtidsbeskæftigelsen inden for området i den offentlige sektor, hvilket svarer til 26.773 fuldtidsansatte. Det skyldes, at offentlig administration, undervisning, forsvar, domstole, politi, brandvæsen mv. henhører under Øvrige erhverv. Figur 7 viser desuden, at knap 37 pct. af de fuldtidsansatte inden for Energi/miljø er beskæftiget i den offentlige sektor. Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 14
Region Aalborgs erhvervsmæssige specialisering I forrige afsnit fremgik det, hvilke ressourceområder, der fylder mest i Region Aalborg. Dette afsnit går i dybden med, hvilke områder, der fylder meget i Region Aalborg sammenlignet med andre udvalgte regioner i Danmark. Til at belyse det, benyttes de såkaldte specialiseringsgrader. Specialiseringsgraderne viser, som nævnt i afsnittet Analysemetode, forskellen mellem en regions erhvervsfordeling og erhvervsfordelingen på landsplan. En specialiseringsgrad over 100 indikerer, at ressourceområdet fylder mere i Region Aalborg end på landsplan. Et specialiseret ressourceområde fylder ikke nødvendigvis meget i regionen. Region Aalborg kan altså godt have en høj specialisering på et område, som ikke fylder meget i forhold til de øvrige ressourceområder internt i regionen. I figur 8 vises specialiseringsgraden målt i beskæftigelse ud ad x-aksen, mens vækst i beskæftigelsen vises op ad y-aksen. Jo længere til højere et ressourceområde er placeret, desto højere specialisering har området målt på beskæftigelse, og jo højere oppe i figuren et område er placeret, desto mere har området haft vækst i beskæftigelsen i perioden 1999-2003. Ligger et ressourceområde under den vandrette streg, er områdets beskæftigelse faldet fra 1999 til 2003. Størrelsen på boblerne angiver, hvor stort ressourceområdet er målt i antal beskæftigede personer ultimo 2003. De blå bobler viser de ni ressourceområder, mens de røde bobler illustrerer de tværgående områder. Region Aalborgs erhvervsmæssige specialisering Side 15
Figur 8 Specialisering og vækst i den private sektor målt i beskæftigelse i Region Aalborg - ultimo 2003 170 160 Operationel Service 150 Vækst 1999-2003 (1999=100) 140 130 120 110 100 Medico/sundhed Transport Vidensservice Øvrige erhverv Handel Fødevarer Bygge/bolig Turisme Energi/miljø 90 Møbler/Beklædning IT/kommunikation Metalindustri/prod.tekn. 80 60 70 80 90 100 110 120 130 140 Specialiseringsgrad 2003 Bemærk: Boblens størrelse angiver fuldtidsbeskæftigelsen i 2003 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Af figuren fremgår det, at Energi- og miljøområdet samt det tværgående område Metalindustri/produktionsteknologi er de områder, hvor Region Aalborg har den højeste specialiseringsgrad. Størrelsen på boblerne indikerer, at disse er forholdsvis små områder i Region Aalborg, hvad angår antallet af beskæftigede. Det ses desuden, at både ressourceområdet Energi/miljø og Metalindustri/produktionsteknologi har haft svag tilbagegang i beskæftigelsen fra 1999 til 2003. Det store beskæftigelsesområde Bygge/bolig har også en forholdsvis høj specialiseringsgrad og ligger stabilt, hvad angår antallet af beskæftigede i perioden 1999-2003. De tværgående områder Operationel service og Vidensservice er de områder, der har oplevet den største vækst i beskæftigelsen fra 1999 til 2003 (på henholdsvis 63 og 41 pct.), men også området Medico/sundhed har haft fremgang i beskæftigelsen (på 19 pct.). Ingen af de tre områder er dog særligt specialiserede. Kun Operationel service har en specialiseringsgrad, der ligger over landsgennemsnittet. Den laveste specialiseringsgrad har Region Aalborg på Medico/sundhed. Her skal det bemærkes, at det kun er den private beskæftigelse, der indgår i figur 8. Af bilag, figur 11 fremgår det, at hvis man ser på den samlede beskæftigelse i Region Aalborg, altså inklusiv den offentlige beskæftigelse, så Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 16
har Medico/sundhed en specialiseringsgrad tæt på 100. Som tidligere nævnt bliver området også betydeligt større, når man inkluderer den offentlige beskæftigelse, idet 87 pct. af de beskæftigede på Medico/sundhedsområdet i Region Aalborg er offentligt ansatte. Tabel 4 Specialisering målt på beskæftigelse, privat sektor, ultimo 2003 Beskæftigelse Region Aalborg Vendsyssel Århusområdet Trekantområdet Odenseområdet 1. Fødevarer 109 182 85 122 139 2. Møbler/Beklædning 83 79 96 104 89 3. Turisme 117 136 82 101 85 4. Bygge/bolig 115 100 102 108 97 5. IT/kommunikation 111 41 156 70 78 6. Transport 84 123 86 117 121 7. Energi/miljø 133 75 58 120 85 8. Medico/sundhed 65 60 59 55 69 9. Øvrige erhverv 87 82 102 92 92 10. Metalindustri, produktionsteknologi 126 112 78 128 148 11. Handel (Engros/Detail) 98 95 105 112 103 12. Operationel Service 105 79 101 92 97 13. Vidensservice 92 50 144 74 75 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik I tabel 4 fremgår, hvor specialiseret Region Aalborg er målt på antal beskæftigede sammenlignet med udvalgte geografiske områder. Tabellen viser, at Energi/miljø er et specialiseret område i Region Aalborg også i forhold til de øvrige regioner. Det er især inden for fremstillingserhverv på energiog miljøområdet, at Region Aalborg er beskæftigelsesmæssigt specialiseret (159), jf bilag, tabel 8. Fremstillingserhvervene inden for energi og miljø inkluderer fremstilling af jern- og stålrør, kedler, pumper og kompressorer, vindmøller samt genbrug af affaldsprodukter mv. Den højeste specialiseringsgrad har Region Aalborg på fremstillingserhverv inden for IT og kommunikation, jf bilag, tabel 8. Specialiseringsgraden på det område, der inkluderer trykkerier, reproduktion af lyd og billeder, fremstilling af kontormaskiner, edb-udstyr, telemateriel, fjernsyn, radioer, højttalere, navigationsudstyr, måle- og kontrolapparater mv., er 188. Tabel 4 viser, at Region Aalborg har den næsthøjeste beskæftigelsesmæssige specialiseringsgrad inden for det tværgående ressourceområde Metalindustri/produktionsteknologi, der primært består af fremstillingserhverv. Produktionsteknologi har en specialiseringsgrad på 131, mens Metalindustri har en specialiseringsgrad, der er lidt lavere på 124, jf bilag, tabel 8. Medico/sundhed, som har den laveste specialiseringsgrad i Region Aalborg er også lavt specialiseret i de øvrige udvalgte regioner. Dette hænger sammen med, at medico/sundhed er højt specialiseret i andre dele af landet. Region Aalborgs erhvervsmæssige specialisering Side 17
Tabel 5 Specialisering målt på værditilvækst, privat sektor, ultimo 2003 Værditilvækst Region Aalborg Vendsyssel Århusområdet Trekantområdet Odenseområdet 1. Fødevarer 109 223 99 158 144 2. Møbler/Beklædning 93 93 103 117 110 3. Turisme 119 198 86 112 108 4. Bygge/bolig 123 113 108 116 114 5. IT/kommunikation 172 40 166 66 101 6. Transport 55 92 71 86 73 7. Energi/miljø 74 32 24 70 44 8. Medico/sundhed 35 42 29 26 43 9. Øvrige erhverv 81 95 114 116 117 10. Metalindustri, produktionsteknologi 118 145 78 142 190 11. Handel (Engros/Detail) 99 113 110 128 113 12. Operationel Service 93 105 100 99 106 13. Vidensservice 152 53 138 66 87 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Målt på værditilvækst har Region Aalborg den højeste specialisering inden for IT/kommunikation samt Vidensservice. Igen findes den laveste specialiseringsgrad på Medico/sundhed. Energi/miljø-området, som har den højeste specialiseringsgrad i Region Aalborg målt på beskæftigelse, har en forholdsvis lav specialisering målt på værditilvækst sammenlignet med de øvrige ressourceområder i Region Aalborg. Sammenlignet med de øvrige udvalgte regioner har Region Aalborg dog den højeste specialisering inden for Energi/miljø. Ser man på delområderne under Energi/miljø (bilag, tabel 9) har Region Aalborg den højeste specialisering på fremstillingserhvervene (226). Inden for IT og kommunikation er det især service- og fremstillingserhvervene, der har høj specialisering (henholdsvis 174 og 164), jf bilag, tabel 9. Generelt for Region Aalborg er, at regionen har høje specialiseringsgrader indenfor fremstillingserhvervene, både hvad angår beskæftigelse og værditilvækst. Især på områderne Fødevarer, Bygge/bolig, IT/kommunikation og Energi/miljø er Region Aalborg specialiseret inden for fremstilling. Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 18
Region Aalborgs erhvervsmæssige specialisering Side 19
Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 20
Bilag Tabel 6 Ledighedsprocent i Region Aalborg Kommunerne Kommune/område 2000 2001 2002 2003 2004 Region Aalborg 6,8 6,9 6,4 7,7 8,9 Brovst 6,5 7,4 6,7 7,9 8,8 Dronninglund 8,2 7,8 7,6 8,7 8,5 Fjerritslev 5,9 5,9 5,2 6,5 7,1 Hals 7,7 7,2 6,6 7,1 8,3 Løgstør 6,8 6,6 6,6 7,0 7,6 Nibe 5,2 5,6 5,2 6,1 7,0 Pandrup 8,3 8,8 9,2 10,3 12,1 Sejlflod 7,3 6,5 6,1 7,2 9,0 Skørping 6,5 6,0 5,8 6,9 7,6 Støvring 5,1 5,3 5,0 6,0 6,7 Aabybro 5,9 6,0 5,7 6,9 8,0 Aalborg 6,8 7,0 6,5 7,9 9,4 Hele landet 5,4 5,2 5,2 6,1 6,4 Kilde: Danmarks Statistikbank Tabel 7 Intern pendling i Region Aalborg Kommunerne Kommuner Arbejdspladser i området antal antal pct. antal antal pct. Brovst 3.665 1.278 82,6 4.105 1.718 85,7 Dronninglund 5.508 1.443 50,0 7.422 3.357 64,5 Fjerritslev 3.928 1.126 70,7 4.158 1.356 68,4 Hals 3.252 773 83,3 5.689 3.210 87,4 Løgstør 4.924 1.499 55,4 4.893 1.468 43,3 Nibe 2.985 1.009 72,9 4.117 2.141 80,7 Pandrup 5.641 2.534 65,7 5.254 2.147 69,1 Sejlflod 2.361 791 82,0 4.538 2.968 87,9 Skørping 2.928 1.071 53,9 4.865 3.008 66,1 Støvring 5.890 2.799 67,6 6.828 3.737 72,9 Aabybro 3.650 1.335 82,5 5.921 3.606 86,8 Aalborg 92.392 26.989 60,5 79.319 13.916 38,3 Kilde: Danmarks Statistikbank Indpendlere i alt Heraf: indpendlere til andre kommuner i Region Aalborg Beskæftigede med bopæl i området Udpendlere i alt Heraf: udpendlere fra andre kommuner i Region Aalborg Bilag Side 21
Figur 9 Uddannelsesniveau blandt de 20-64 årige, 2004 Region Aalborg 40 37 4 12 7 Vendsyssel 40 42 4 11 3 Århus-området 38 32 5 14 11 Trekantområdet 38 39 5 13 5 Odense-området 40 36 5 13 6 Region Nordjylland 40 39 4 12 5 Hele landet 39 37 5 12 7 0% 20% 40% 60% 80% 100% Uden erhvervsudd. Erhvervsfaglig udd. Korte videregående udd. Mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 22
Figur 10 Uddannelsesniveau blandt de 20-64 årige i kommunerne i Region Aalborg, 2004 Region Aalborg 40 37 4 12 7 Brovst 44 40 3 10 3 Dronninglund 38 43 4 12 3 Fjerritslev 44 41 3 9 3 Hals 37 44 5 11 3 Løgstør 45 38 4 12 2 Nibe 36 41 4 13 5 Pandrup 45 39 3 9 3 Sejlflod 39 44 4 10 3 Skørping 35 37 4 16 7 Støvring 35 42 5 12 6 Aabybro 35 47 5 11 3 Aalborg 40 34 4 13 9 0% 20% 40% 60% 80% 100% Uden erhvervsudd. Erhvervsfaglig udd. Korte videregående udd. Mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. Bilag Side 23
Figur 11 Specialisering og vækst målt i beskæftigelse i Region Aalborg, ultimo 2003 - Alle sektorer 140 130 Vidensservice Operationel Service Medico/sundhed Vækst 1999-2003 (1999=100) 120 110 100 90 Transport Øvrige erhverv Handel Møbler/Beklædning Fødevarer Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Metalindustri/prod.tekn. Energi/miljø 80 60 70 80 90 100 110 120 130 140 Specialiseringsgrad 2003 Bemærk: Boblens størrelse angiver fuldtidsbeskæftigelsen i 2003 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 24
Tabel 8 Specialisering målt på beskæftigelse, ultimo 2003 - Den private sektor. Beskæftigelse Region Aalborg Vendsyssel Århusområdet Trekantområdet Odenseområdet 1. Fødevarer 109 182 85 122 139 Primære erhverv 102 211 77 44 308 Fremstillingserhverv 124 248 84 162 87 Støtteerhverv 105 100 91 156 195 Serviceerhverv 99 143 88 99 110 2. Møbler/Beklædning 83 79 96 104 89 Fremstillingserhverv, møbler 96 53 100 79 55 Fremstillingserhverv, beklædning 75 98 29 57 140 Serviceerhverv, møbler 88 109 129 138 108 Serviceerhverv, beklædning 73 81 102 126 92 3. Turisme 117 136 82 101 85 4. Bygge/bolig 115 100 102 108 97 Primære erhverv 112 41 55 49 56 Fremstillingserhverv 130 84 95 149 96 Støtteerhverv 127 308 107 93 62 Serviceerhverv 110 102 104 97 98 5. IT/kommunikation 111 41 156 70 78 Fremstillingserhverv 188.. 177 67 54 Støtteerhverv 116.. 119 135 87 Serviceerhverv 96 36 153 69 83 6. Transport 84 123 86 117 121 Primær og fremstillingserhverv 63 257 84 114 300 Serviceerhverv 89 93 86 118 82 7. Energi/miljø 133 75 58 120 85 Primære erhverv 52.. 1 106 155 Fremstillingserhverv 159.. 35 120 63 Serviceerhverv 118 100 103 124 97 8. Medico/sundhed 65 60 59 55 69 Fremstillingserhverv 36 26 30 36 31 Serviceerhverv 96 96 91 76 109 9. Øvrige erhverv 87 82 102 92 92 10. Metalindustri, produktionsteknologi 126 112 78 128 148 Metalindustri 124 94 74 105 151 Produktionsteknologi 131 167 88 195 137 11. Handel (Engros/Detail) 98 95 105 112 103 12. Operationel Service 105 79 101 92 97 13. Vidensservice 92 50 144 74 75 Anm.:.. angiver, at oplysning ikke kan gives pga. diskretionshensyn. Kilde: Danmarks Statistikbank. Bilag Side 25
Tabel 9 Specialisering målt på værditilvækst, ultimo 2003 - Den private sektor. Værditilvækst Region Aalborg Vendsyssel Århusområdet Trekantområdet Odenseområdet 1. Fødevarer 109 223 99 158 144 Primære erhverv.......... Fremstillingserhverv 123 286 93 171 119 Støtteerhverv 101 106 91 169 252 Serviceerhverv 97 203 108 139 128 2. Møbler/Beklædning 93 93 103 117 110 Fremstillingserhverv, møbler 134 60 101 83 74 Fremstillingserhverv, beklædning 80 55 31 52 184 Serviceerhverv, møbler 80 129 146 157 124 Serviceerhverv, beklædning 74 111 108 140 106 3. Turisme 119 198 86 112 108 4. Bygge/bolig 123 113 108 116 114 Primære erhverv 164 25 45.. 133 Fremstillingserhverv 162 111 104 175 121 Støtteerhverv 156 164 129 166 85 Serviceerhverv 113 113 109 103 112 5. IT/kommunikation 172 40 166 66 101 Fremstillingserhverv 164 76 197 72 58 Støtteerhverv 100.. 118.. 117 Serviceerhverv 174 36 162 63 107 6. Transport 55 92 71 86 73 Primær og fremstillingserhverv 53 450 88 120 349 Serviceerhverv 55 63 70 83 51 7. Energi/miljø 74 32 24 70 44 Primære erhverv.......... Fremstillingserhverv 226 84 33 116 121 Serviceerhverv 164 95 122 117 85 8. Medico/sundhed 35 42 29 26 43 Fremstillingserhverv 17.. 17 19 17 Serviceerhverv 89 50 68 46 125 9. Øvrige erhverv 81 95 114 116 117 10. Metalindustri, produktionsteknologi 118 145 78 142 190 Metalindustri 115 135 80 118 199 Produktionsteknologi 126 174 72 213 162 11. Handel (Engros/Detail) 99 113 110 128 113 12. Operationel Service 93 105 100 99 106 13. Vidensservice 152 53 138 66 87 Anm.:.. angiver, at oplysning ikke kan gives pga. diskretionshensyn. Oplysningen om værditilvækst findes kun for de private byerhverv. For de primære erhverv angiver.. derfor, at oplysningen ikke findes. Kilde: Danmarks Statistikbank. Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg Side 26
Udarbejdet af Region Aalborg Samarbejdets Sekretariat i samarbejde med Økonomikontoret, Aalborg Kommune