SAMSKABELSE OM DET GODE NETVÆRKSMØDE OPSAMLING PÅ WORKSHOP 12.05.2015

Relaterede dokumenter
Den gode opstart på ressourceforløb. Overdragelsesmøde Netværksmøde og helhedsperspektiv Det gode samarbejde

Håndbog. for anvendelse af Familiedialog til borgere og familier i Faxe Kommune. Familiedialog. Vejen til en meningsfuld indsatsplan

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov

CARSTEN HVID LARSEN. Workshop Samtaletræning og udviklingsplaner

Din personlige uddannelsesplan

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Medietræning - MBK A/S

Relationel koordinering og samskabelse i en travl hverdag

TAVLEMØDER. n INTRODUKTION

Drejebog til temadag med Tegn på læring

DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Forpligtende Rådgivning

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Giv volden en skalle. forebygvold.dk TEMADAG. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

STORGRUPPE- PROCESSER

Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

To eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde..

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Scleroseforeningens netværksgrupper. Hvordan kommer du i gang med en netværksgruppe?

MENTOR/PORTFOLIO. - talent og mo+va+on

Den gode dialog. En guide til personalet

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro!

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Vejledning til opfølgning

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Selv om vi bruger vores telefon dagligt, er det for mange en udfordring at bruge den i forbindelse med jobsøgning. Det er dog som regel en rigtig god

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

Tanker bag ZOFIASKOLEN. Hvis vi skal starte helt forfra, hvordan skal vores skole så se ud?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!

PowerPoint brugt rigtigt - MBK A/S

Kontakt Rikke Liv Holst Projektleder Mandag Morgen

Arbejdspladsvurdering

RYLA 2011 i Svendborg og 8. maj Lederrollen. Teori og praksis

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

Virksomhedsvejledning VI SKAL PÅ SVIR K S O M H E D S B E Ø G. karriere A/S

Referat fra møde i Kvalitetskoordinationsgruppen

Handlekraft og sammenhold


Workshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0.

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

EN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS

Proces Pilot. - #l dig der gerne vil være stormester i at lede mennesker i processer

Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen

Transkript:

SAMSKABELSE OM DET GODE NETVÆRKSMØDE OPSAMLING PÅ WORKSHOP 12.05.2015

VELKOMST OG INTRODUKTION!

FORMIDDAGENS WORKSHOPS!

SAMSKABELSE OM DET GODE NETVÆRKSMØDE!

ØVELSE: KENDER VI DET SELV?!

GRUPPEARBEJDE OVER 7 TEMAER En ligeværdig samtale Pa1enten i fokus Vise engagement Tryghed At være samarbejdspartnere Afstemning af forventninger At føle sig som et helt menneske

!GENNEMGANG AF WORKSHOP!

PRÆSENTATION AF TEMAER!

IDEER OG REDSKABER VISUALISERES!

UDBYTTE AF GRUPPEARBEJDE Principper, huskeregler eller redskaber 1l at skabe det gode netværksmøde

IDEER OG REDSKABER TIL NETVÆRKSMØDET Inddragelse og medejerskab En fælles mødeguide udformes med brugeren, som er med 1l at sikre et velforberedt og handledyg1gt møde med plads 1l dialog. Eksempler på indhold 1l guiden: Husk at invitere fremfor at indkalde Hvad er vig1gt for dig, at vi får talt om på mødet? Borgeren inddrages i planlægning af mødet og bliver derfor en ak1v del af mødet: Borgerne skal være med 1l at bestemme, hvem der deltager i mødet, og hvad der kommer 1l at foregå. Tidlig indsats: Det gode netværksmøde starter ved indlæggelse En 1dlig indsats sæses i gang ved indlæggelse, som afstemmer forventninger og skaber en 1llidsfuld kommunika1on.

IDEER OG REDSKABER TIL NETVÆRKSMØDET Struktur giver tydelighed og tydelighed giver tryghed Under mødet skal der defineres et fælles udgangspunkt som mødet kan holdes ud fra. Eksempler: der skal være enighed om dagsordenen der skal være enighed om ressourcer hos pa1enten og fagpersonerne som er 1lstede Skabe fælles forståelse, også i uenighed Øget informa1on 1l borgeren om mødet og revgheder. Eksempler på informa1on: Dagsorden skal være sendt ud i god 1d Dagsordenen skal være formuleret i et klart sprog Viden er tryghed: Kald en skovl for en skovl være tydelig og klar i både dagsorden og referat

IDEER OG REDSKABER TIL NETVÆRKSMØDET Partnerskaber Invitere nuværende og frem1dige samarbejdspartnere, som er tæt på borgeren, 1l netværksmødet for at opnå meningsfuldt samarbejde med borgeren Ac1on- card - den korte vej 1l et godt samarbejde og partnerskab: Kortet vil indeholde oplysninger på de personer, som skal kontaktes i givne situa1oner i forhold 1l borgeren Medbringe en nysgerrighed og gøre os erfaringer At bevare en nysgerrighed både før, under og eyer netværksmødet: Før: A[lare pa1entens ønsker 1l dagsordenen og rammer for netværksmødet Under: At italesæse pa1entens ønsker for mødet og forventningsafstemme EYer: Opfølgning på hvad pa1enten fik ud af mødet, følge op på mål og ayaler og evaluere processen.

IDEER OG REDSKABER TIL NETVÆRKSMØDET Ressourcer og samarbejde i netværksmødet Et fast punkt på dagsordenen kan være ressourcea[laring: Mødeindkalderen udpeger en kontaktperson, som aflægger hjemmebesøg hos borgeren. DeSe møde kan fungere som forberedelse 1l og støse under selve mødet. Under samme vinge : Et princip om at det er essen1elt, at alle forstår det samme ved kommunika1onen, fordi der er mange parter involveret. Alle arbejder sammen så pa1enten oplever støse og være under den samme vinge. Samtaleredskab turntaking: I turntaking tager man sig 1d 1l at lade alle komme 1l orde rundt om bordet

PRINCIPPER TIL BRUG VED NETVÆRKSMØDET Tale med ikke om Struktur giver tydelighed og tydelig giver tryghed Tal, så alle forstår det Kom forberedt din viden er vig1g Pa1enten er en samarbejdspartner Professional ydmyghed Kald en skovl for en skovl Kend dine begrænsninger og lad borgeren kende dem Under samme vinge Bevare nysgerrighed før, under og eyer mødet Viden er tryghed Mød andre som du selv vil mødes Faglig menneskelighed Møde borgerne, hvor de er Nysgerrighed og mod Kom ikke med en forventning om at få noget men ha en forventning om at give noget Borgeren er hovedpersonen 1l mødet