MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6



Relaterede dokumenter
Forelæsning 5. Claus Thustrup Kreiner

MAKRO 1 STRUKTUR-LEDIGHED. 1)Teori: Medfuldkommenkonkurrencepåarbejdsmarkedet er der fuld beskæftigelse og nul ledighed. 1.

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

MAKRO årsprøve. Forelæsning 1, forår Mankiw kapitel 1, 2 samt starten af kapitel 3. Peter Birch Sørensen

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Slides til Makro 2, Forelæsning december 2006 Chapter 11, 12

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen.

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske Principper B

MAKRO 1 KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER. Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi:

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Arbejdsmarked og arbejdsmarkedspolitik. Tema 9

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for?

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5).

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Slides til Makro 2, Forelæsning november 2004 Chapter 11, 12

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

MAKRO årsprøve. Forelæsning 11. Pensum: Mankiw kapitel 13. Peter Birch Sørensen.

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

MAKRO PENSUM og PLAN. 2. årsprøve. Forelæsning 1. Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 2. OPGAVER. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Overblikslæsning. Billeder, figurer, tabeller (som kan hjælpe dig med at forstå, hvad du skal læse om)

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

1. Fravær af stød. Jævn, forudsigelig udvikling i eksogene elementer. 2. Fravær af kortsigtede, nominelle prisstivheder.

Relevansen og konsekvenserne af forskellige typer af udbudsreformer

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11

Replik til Jesper Jespersen

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem

Dagpengesystemet formål og incitamenter

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Slides til Makro 2 Forelæsning 12 (Forelæsning 11 ved Ulrik Nødgaard) 8. december Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Slides til Makro 2, Forelæsning september 2006 Chapter 3

MAKROøkonomi. Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

Økonomi eller Virkelighed? Hvorfor tager økonomerne så ofte fejl

Fleksibelt arbejdsmarked 13

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Mange på kanten af arbejdsmarkedet & mangel på arbejdskraft ER DER ET PARADOKS?

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8

MAKRO årsprøve. Forelæsning 7. Pensum: Mankiw kapitel 9. Peter Birch Sørensen.

MAKRO 1 AS-AD-MODELLEN, CH. 13. IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve (IS) Y = C(Y T )+I(r)+G M. 1. årsprøve (LM) Forelæsning 12

Velkommen til ØkIntro!

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Studienummer: /2/2019. Antag, at virksomhederne træffer beslutninger under fuldkommen konkurrence.

Overligger: Servicetjek af Flexicuritymodellen

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt.

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Danmark er blandt de lande med færrest langtidsledige

Af Erik Bjørsted Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Transkript:

Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 6 Ligevægtsarbejdsløshed Pensum: Mankiw kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Reallønnen tilpasser sig indtil... Arbejdsløshed?... Empiri?...

TO TYPER AF ARBEJDSLØSHED Konjunkturarbejdsløshed (kort sigt). Naturlig arbejdsløshed/ligevægtsarbejdsløshed (langt sigt) KAP. 6: ARBEJDSLØSHED (langt sigt) EN SIMPEL MODEL L er arbejdsstyrken, E er antal beskæftigede, U er antal arbejdslø se L = E + U. s : andel af beskæftigede, som mister deres job frem til næste periode. f : andel af arbejdsløse, som finder et job frem til næste periode. Arbejdsløshed og beskæftigelse er konstant, hvis strømmen ind i arbejdsløshed svarer til strømmen ud af arbejdsløshed. Dvs. Indsæt E = L U Divider med L fu = se fu = s (L U) f U µ L = s 1 U L (f + s) U L = s u U L = s f + s

Hvordan kan man få en arbejdsløshed på fx 6%? To muligheder: (1) s =0, 020 og f =0, 3. (2) s =0, 005 og f =0, 08. OBS: arbejdsløshed forsvinder ikke, hvis f = 1( s 0.06). Hvorfor? Model viser, at arbejdsløsheden er bestemt at hhv. strøm ind og strøm ud af arbejdsløshed, men siger intet om, hvad der bestemmer hhv. s og f. Ligevægtsarbejdsløsheden kan opdeles i søge-ledighed (friktionsledighed) og strukturledighed. SØGELEDIGHED/FRIKTIONSLEDIGHED Alle jobs/lønmodtagere er ikke ens det ta r noget tid, at finde det rette job Omskiftninger i økonomien mv. løbende nødvendigt at reallokere arbejdskraften Friktionsledighed. der vil altid være 2-3% ledighed. Denne ledighed er til dels frivillig! Økonomisk politik Øge information via arbejdsformidling mv. ledighed Arbejdsløshedsforsikring giver mulighed for at være mere kræ sen ledighed.

STRUKTURLEDIGHED En anden mulig årsag er, at strukturelle forhold på arbejdsmarkedet gør, at reallønnen ikke tilpasser sig indtil udbud og efterspørgsel er lig hinanden: 2. MARKET POWER PÅ UDBUDSSIDEN. Det er ikke nødvendigvis optimalt for en fagforening (eller blot en gruppe af lønmodtagere) at kræve fuldkommen-konkurrence-lønnen, når der skal forhandles med arbejdsgiver. EN SIMPEL MODEL Fagforeningen alene fastsætter lønnen under hensyntagen til virksomhedernes arbejdskraftefterspørgselskurve. OBS: Her er ledighed ufrivillig! Hvad kan begrunde at reallønnen ikke falder, på trods af at der er ledig arbejdskraft? 1. LOVGIVNINGSBESTEMT MINIMUMSLØN. Antag fagforeningen ønsker at maksimere den samlede sum af penge til medlemmerne. Dvs. fagforeningen maksimere U (w, L) =we +(M E) b, hvor w er løn til de beskæftigede, b er dagpenge til de arbejdslø se,m er antal medlemmer af fagforeningen og E er antal beskæftigede medlemmer givet ved fx E (w) =w ε.

Løsning bliver Illustration: w = b 1 1/ε. 3. MARKET POWER PÅ EFTERSPØRGSELSSIDEN Efficiency wages teori. Virksomheden er villig til at betale mere end den kompetitive løn, da det øger effektiviteten af virksomhedens ansatte. Virksomhedens produktion er ikke givet ved F (K, E) men ved F (K, e (w) E), hvor e (w) er den enkelte lønmodtagers effektivitet, som er stigende i lønnen. Arbejdsløshed, hvis w >w c. Årsag til e 0 (w) > 0: Bemærk: b w. Insider - outsider problemstilling.

(i) Ernæring: Raske arbejdere er mere effektive. (ii) Fastholdelse: Høj løn fastholder lønmodtageren til virksomheden, hvorved virksomheden sparer omkostninger til oplæring, rekrutering mv. (iii) Ufavorabel sortering (Adverse Selection): Virksomheden ved ikke, hvem der er de bedste, og hvem der er de mindre gode. Hvis lønnen er lav, vælger de bedste at søge andre jobs, hvorved virksomheden ender med kun at have mindre gode ansat. (iv) Indsats (Moral Hazard): Virksomheden kan ikke observere de ansattes indsats perfekt, hvilket giver incitament til at dovne. Ved at betale en høj løn, er alternativomkostningerne ved fyring høj, hvilket øger incitamentet til at bestille noget. Case: Ford s $5 workday. LIDT OM UDVIKLING I ARBEJDSLØSHED OG TEORI DE SIDSTE 30 ÅR Olieprischok stigende arbejdsløshed. Arbejdsløsheden vender ikke tilbage til 2-3%! Gns. time reallønsvækst i 1987 på godt 6% på trods af en arbejdsløshed på næsten 8%. Fra fokus på konjunkturarbejdsløshed til fokus på strukturarbejdsløshed. Fra fokus på finanspolitik og arbejdsudbudsreduktion til fokus på lønfastsættelse, ansættelsesregler, dagpengeregler, aktivering mv. Hvad er årsag til den forskellige udvikling i arbejdsløsheden i US og EU?